Musikalsk foredrag med danske og franske kærlighedssange.
15. maj 2021 kl. 15.00 i Fejø Børne– og Kulturhus (Skolen) Herredsvej 192, 4944 Fejø. Jeannet Ulrikkeholm fortæller, synger og akkompagnerer på guitar, cello og lut. Der er både franske og danske kærlighedssange, fædrelandssange og forårssange på programmet. Jeannet Ulrikkeholm fortæller også om digterne, der har skrevet teksterne, men hvad betyder sangene egentlig? De danske sange er med tekster af bl.a. Jeppe Aakjær, Halfdan Rasmussen, Benny Andersen, Adam Oehlenschlæger og H.C. Andersen. De franske sange er fra alle tider. Der er folkesange, historiske sange, fredssange og en perlerække af Edith Piafs sange. De fleste kender ”La vie en rose” og ”Hymne til kærligheden”. Fransk er et smukt sprog, men smukkest, når det synges. Der bliver mulighed for, at vi alle kan synge med, afhængigt af Corona restriktionerne. Jeannet Ulrikkeholm er cand.mag. og tidligere universitetslærer. Hun har skrevet bøger og udgivet 2 cd’er sammen med sin søn, Valdemar Dominique Ulrikkeholm. Billet: 100 kr. Så serverer Fejø Kammermusik Forening kaffe/the og kage. Vin kan købes i baren. Køb billetten via vores hjemmeside www.fejoesfestival.dk under fanen: Festivalpas, billetter m.m. Evt. ledige pladser kan købes i døren. Vi overholder selvfølgelig gældende Corona regler. Skulle det utænkelige ske, at arrangementet må aflyses grundet Covid19, får vi selvfølgelig vores penge for billetten retur. Mød op til et festligt arrangement, hvor du oplever nuets kraft, når du synger med. De venligste forårshilsener Bestyrelsen i Fejø Kammermusikforening
KLAVER– OG GUITARUNDERVISNING Hej alle På Fejø tilbydes klaver- og guitarundervisning for begyndere og let øvede. Normalt foregår undervisningen om eftermiddagen i musiklokalet på skolen /Fejø Børne- og Kulturhus. Undervisningen er for børn fra ca. 8 år og voksne i alle aldre. Læs mere om Lolland Musikskoles priser, sæsonlængde, tilmelding mv. på lollandmusikskole.dk Det er nu man tilmelder sig til undervisning, som begynder i efteråret. Evt. ønsker og spørgsmål til underviser Heidi Høyer Jensen tlf: 27949130
12