Fejøblad nr.1 2017

Page 7

Fejøforeningen Nytårshilsen 2017. Vi søger ambassadører!

Skal 2017 stå i den positive og konstruktive ånd? Skal vi løfte udviklingen fremad? Skal vi bruge energien på positive tanker? Skal vi overføre de positive tanker til den indbyrdes spontane ”snak”? Skal vi fremme den fælles energi til virkelyst? Skal vi omsætte virkelysten til kreative løsninger? Skal vi tilstræbe at bruge løsninger til forbedringer for alle? Ja, og atter ja. Det kan vi alle sige ja til. Derfor søger vi ambassadører, som kan udtrykke ovenstående på et hvert gadehjørne! Men, og der er et men. Vi skal erkende de vilkår, vi er underlagt. Et er vi alle underlagt uden undtagelse. Forandringernes vilkår. Et vilkår som vi ikke kan ændre. Det er vores udgangspunkt. Vil vi leve med det vilkår eller vil vi ikke? Vi bliver ikke spurgt. Vi har kun et valg. Accepter. Vil vi være en del af forandringen? Eller vil vi ikke? Forandringerne skabes konstant i vores verden. Dem har vi meget lidt indflydelse på. Andre bliver skabt på Christiansborg, i regionen, i kommunen. Dem har vi til gengæld indflydelse på. Både når vi vælger politikere, men også i det daglige. Vi kan være enige eller uenige i de vedtagne love, bekendtgørelser, etc. Vi kan vælge, at ”ytre os negativt” og ikke tage udfordringen op. Men vi kan også vælge at tage udfordringen op. Ved at tage udfordringen op, kan vi gennem en positiv og konstruktiv dialog, forhandle os til et langt bedre resultat på alle områder og i alle henseender. Jeg håber og tror, at vi sammen gennem positiv og konstruktiv tanke og handling, kan forene vores kræfter til fælles bedste. Lad os bruge al vores energi på det positive og konstruktive. Til denne tanke og handling søges ambassadører. Kunne du være en af dem? Vil du være med til at italesætte alle udfordringer positivt og konstruktivt? Godt Nytår for os alle og Fejø. Jan. 2017 fmd. FF Jørgen Møller

FEJØ CENTERRÅD Julefesten med Lucia-optog var som altid et hyggeligt arrangement med 22 gæster og da der ikke er modtaget nogen klager, kan vi fra bestyrelsen være godt tilfreds. Andesteg og risalamande fra Fejø Ny Kro var veltillavet og smagte godt. Der afholdes GENERALFORSAMLING tirsdag den 14. marts kl. 12.00. I den forbindelse vil vi traktere med smørrebrød til de fremmødte. Eventuelle forslag skal være undertegnede i hænde senest 6 dage før. Den tidligere nævnte STOLEGYMNASTIK er sat i bero indtil videre. FEJØ FITNESS & SAMVÆR låses der op for bygningen kl. 9.00 og der låses kl. 17 på hverdage, dog er der længere åbent om tirsdagen, når lægen har konsultation. Hvis vores læge holder fri, sørger vi også for morgenåbningen. Skulle der ske ændringer, vil der blive sat en seddel herom på indgangsdøren og sendt besked ud på mailinglisten. Venlig hilsen BENTE BRUUN (5471 3178 eller 2290 0879)

7


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Fejøblad nr.1 2017 by Fejø - Issuu