Fejøblad nr.1 2017

Page 17

GRUBLERIER FRA ”MØLLENAKKEN” Et nyt år og et spinkelt håb om, at det bli’r bedre, hvad angår nedskæringen i vores hjemmepleje. Det bureaukratiske hjul maler langsomt og det, at Statsforvaltningen er gået ind i sagen, er desværre ikke en garanti for, at Lolland kommune bøjer sig. Vi ser næsten dagligt, at 3-4 biler fra hjemmeplejen kører rundt på øen og forleden aften så jeg en hjemmehjælp siddende stand-by i sin bil med motoren kørende, mens hun formentlig ventede på, at det blev tid til den næste klient. Er det virkelig blevet billigere for kommunen??? Og så det med vores lille lokale bus, hvis ture nu skal indskrænkes til ganske få om dagen. For os med bil er det lige meget, men jeg kan forsikre om, at det er det ikke for alle de bil-løse. Jeg er rigtig spændt på, hvad der sker, når man f.eks. fremover ringer til Flextrafik og beder om at blive kørt til vores læge. Skal man f.eks. til speciallæge eller lignende på Lolland, vil Flextrafik fremover være nødt til at hente borgeren på bopælen og ikke bare i Kragenæs. Jeg ved godt, at der er planer om noget privat busdrift, men har også hørt, at der kan være rigtig mange vanskeligheder forbundet hermed. Håber selvfølgelig, at det lykkes. Sangen fra visse personer i kommunen lyder stadig: ”I har selv valgt at bo på Fejø”, men det mener jeg også er gældende for den, der har valgt at bo på ”Lars tyndskids mark” på Lolland. Den person har ingen problemer med hjemmepleje, med nødkald eller med at blive hentet af Flex’en. Jeg har nok grublet lidt pessimistisk for der er da også meget at være glad over. Både pensionist- og husholdningsforening gør, hvad de kan for, at vi kan få nogle hyggelige timer i samvær med vores medborgere, hvad enten det nu er bankospil, nytårskur eller fastelavnsfest. Og så er der mange andre tiltag, der kan muntre enhver op her på vores ø. Venlig hilsen

BENTE BRUUN

Fejø Havnelaug afholder ordinær generalforsamling lørdag d. 25. marts kl. 10 i Cafe Dybvig. Dagsorden, iflg. vedtægter: 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning 4) Fremlæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne kalenderår til godkendelse og meddelelse af decharge til bestyrelsen 5) Behandling af indkomne forslag 6) Fremlæggelse af budget for indeværende regnskabsår samt fastsættelse af medlemskontingent for det efterfølgende regnskabsår 7) Valg: a) Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (lige år) b) Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer (ulige år) c) Valg af 1 bestyrelsessuppleant (hvert år) d) Valg af 1 bilagskontrollant (hvert år) 8) Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes senest 14 dage før generalforsamlingen til formanden på mail: hc.nielsen@mail.dk eller afleveres skriftligt på Herredsvej 221. Kontingent for 2016 på kr. 100- kan indbetales på laugets konto: 0693 - 0003135977. Kontingentet kan også betales ved indgangen til generalforsamlingen. På bestyrelsens vegne; Hans Christian Nielsen / Formand

17


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Fejøblad nr.1 2017 by Fejø - Issuu