Sille og Sigurd - 04 2022

Page 1

Sille og Sigurd

og Den Hemmelige Hindbærsnitte

November 2022 Lederhæfte

Kære leder

Sille og Sigurd er på sommerlejr, og alt er skønt indtil Sille får nys om den hemmelige hindbær snitte. Hun bliver så nysgerrig, at hun er villig til at hjælpe alle sine venner med mærkelige opgaver, for at få at vide, hvad det er de går og gemmer for hende.

Dette hæfte er til dig, der er puslinge- eller tum lingeleder. Her finder du en lang udgave af histo rien om Sille og Sigurd Den Hemmelige Hindbær snitte. I den lille bog findes en kortere version af samme historie, som børnene kan tage med hjem. Den lange historie egner sig til at læse højt til FDF-møderne, hvor der kan læses et kapitel til hvert møde.

Der findes to andagter bagerst i hæftet, der på samme måde kredser om temaet ved at dele og glæde andre ved at give. Der er både rart at modtage og give noget, men i den ene andagt bliver Maria skældt ud for at ville give en særlig gave til Jesus.

Af aktiviteter kan du denne gang hjælpe Tue med at bygge en skrammellegeplads, som I også kan bruge som mødeide eller lære, hvordan man laver sokkepaintballs sammen med Thilde.

God læselyst!

Tryk Zeuner A/S

Oplag 7.000 – ISSN: 1603-4074

Udgivet af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Rysensteensgade 3, 1564 København V Kontakt til redaktionen slhv@FDF.dk

2
Redaktør Stina Lykke Hyllested Volf Redaktion Peter Randorff (forfatter), Kathrine Fischer (Andagt), Peter Randorff (Aktivitet) Tegninger Jakob Kramer Layout Superego

Her er Sille, og her er Sigurd, og her er historien, om dengang Sille og Felix var på jagt efter den hemmelige hindbærsnitte…

KAPITEL 1

Solen stod højt på himlen midt i sommervarmen. De havde lige fået frokost,

og der var faldet ro over alle på sommerlejren. Der var nemlig det, man kalder for siesta. Både børn og voksne var gået i hver deres retning for at tage sig til lige præcist det, de selv havde lyst til. Højt oppe i et smukt, gammelt bøgetræ sad pigen Sille sammen med egernet Felix.

De var kravlet derop for at finde skygge, og for di de gerne ville se verden lidt oppefra. Der oppe fra træets grene kunne de se ud over hele sommerlejren. De kunne se, Viktor der var i gang med at hugge brænde ovre ved bræn destablende, Tue byggede et eller andet ovre på skrammellegepladsen, Gry var næsten fær dig med at indrette det store fort i skovkan ten, Tilde lavede noget i spisesalen og Ras mus lå bare og dasede i en hængekøje, spændt op imellem to træer. Alt åndede fred og ro.  Pludselig hørte Sille højrøstede stemmer nede ved bunden af træet.

Det var Sigurd, der stod og snakkede højlydt. Sille kunne ikke se, hvem han snakkede med, da vedkommende var skjult inde i buskadset ved siden af træet. Sille kiggede nysgerrigt på Sigurd, og hørte ham sige noget i retningen af.

“Det er meget vigtigt, at vi holder det med hind bærsnitten hemmeligt,” sagde Sigurd.

Lige der spidsede Sille øre.

“Hørte du det Felix? En hemmelig hindbærsnitte,” sagde Sille

Felix nikkede og svarede hende med samme un dren.

“Ja, det lyder sørme mærkeligt, hvad tror du det handler om?”, sagde Felix.

“Det ved jeg ikke,” svarede Sille og fortsatte.

“Men jeg elsker hindbærsnitter, så vi bliver nødt til at finde ud af det”

Sille og Felix hoppede hurtigt ned fra træet og løb over til Sigurd, der stod alene. Den anden person var forsvundet.

“Hej Sigurd, hvad er det der med en hemmelig hindbærsnitte?”, spurgte Sille ligeud. Sigurd blev meget forbavset over, at Sille tog fat i ham.

”Øh, hvad mener du med en hindbærsnitte? Jeg tror ikke, jeg har sagt noget om nogen hindbær snitte”

Sigurd var blevet helt rød i ansigtet og væl tede over ordene, da han snakkede til Sille.  Sille svarede tilbage.

”Men du har da lige sagt, at der er en hem melig hindbærsnitte. Jeg hørte det jo selv.”  Sille var en smule misfornøjet over, at Sigurd sådan ikke svarede hende.  ”Som sagt så tror jeg ikke, det var mig, der sagde noget om nogen hindbærsnitte, og nu skal jeg altså videre”.

Sigurd stormede afsted over mod spisesalen og lod Sille og Felix stå alene tilbage med undrende blikke.

3

”Hvad gik det ud på?”, spurgte Sille Felix, imens hun kløede sig i håret.

”Det virker som om, at Sigurd holder et eller an det hemmeligt for os,” svarede Felix. Sille lavede en bestemt mine og tog en hurtig beslutning.

”Kom vi går over og spørger Viktor. Det kan være, at han ved noget!”

Viktor stod ovre ved brændestablen og var i gang med at hugge brænde. I kredsen havde de fået en af de der omvendte brænde-kløvnings-himstre gimser. Den lignede lidt en omvendt økse omrin get af en slags metalring. Viktor tog en kævle og satte det op i metalringen, så tog han et andet stykke brænde og bankede ned på kævlen, indtil det blev kløvet over på midten.

Det gik meget langsomt, for brændestykket han bankede med var ikke særligt tungt.

Så snart Sille kom inden for hørevidde begyndte hun at tale til Viktor.

”Hej Viktor, ved du, hvad det er for noget med den der hindbærsnitte?!” Viktor blev så forbavset, at han ramte jernringen i stedet for kævlen og kom til at tabe brændestykket ud af hænderne.

”Hej Sille! Jeg ved på ingen måde, hvad det er du snakker om” Han svarede hende lige lidt for hurtigt, og Sille kunne se et flakkende blik i hans øjne.

”Jo, jeg kan se på dig, at du godt ved noget om hindbærsnitten. Fortæl mig, hvad det handler om!”.  Viktors skuldre sænkede sig en smule opgivende, og han skulle lige til at fortælle hende noget, men så blev han udspekuleret.

”Okay, hvis nu vi siger, at du hjælper mig med noget først, så skal jeg nok fortælle dig, hvad det er med den der hindbærsnitte.”

”Ej du ved det jo godt allerede nu, så kan du ikke bare fortælle mig det?”, svarede Sille ham hurtigt.   ”Nej, det kan jeg ikke,” svarede Viktor og fortsatte.

4

”Hvis du lover at hjælpe mig, så skal jeg nok fortælle dig om den hemmelige hindbærsnitte. Hvad siger du?”.

Han grinede lidt idet han spurgte hende om det. Sille kiggede på Felix og overvejede situationen.

På den ene side så kunne det hele også bare være lige meget, men Sille elskede hindbærsnitter. Der var også noget i den måde, som Sigurd havde svaret hende på, der havde gjort hende nysgerrig. Der var et eller andet mærkeligt, der foregik. Sille ville for alt i verden gerne finde ud af, hvad det var det hele handlede om.

”Hvad er det, du gerne vil have hjælp til?”, spurgte Sille til sidst.

Viktor tog det brændestykke op fra jorden, han havde tabt.

”Det er for svært at hugge brændet, når man kun har et stykke brænde til at hamre med.”

Sille kunne godt se, at brændestykket var meget lille og ikke så tungt.

”Kan du ikke finde et ordentlig metalhammer, jeg kan banke med i stedet?”, spurgte Viktor.

”Vil du så fortælle mig om den hemmelige hind bærsnitte?”, spurgte Sille.

”Ja, hvis du finder en hammer til mig, så vil jeg fortælle om den hemmelige hindbærsnitte” sva rede Viktor.

”Fedt, så siger vi det, jeg går ud og finder en me talhammer til dig.” sagde Sille beslutsomt.

KAPITEL 2

Sille vidste godt, hvor hun kunne finde en ham mer. Hun havde allerede set at Tue var i gang med at bygge et eller andet nede på skrammel legepladsen.

Lederne havde samlet en masse mærkelige ting i en stor bunke sammen med nogle forskellige

værktøjer. Der var alt fra gamle slidte brædder til bildæk, papkasser, badeænder, olietønder og utroligt mange elektrikerrør. Tue var en opfind som type, og han var nøjsomt i gang med at byg ge en form for køretøj. Han have samlet fjorten brædder sammen om otte sæt hjul og en kasse på toppen, der både havde antenner og en kegle siddende på toppen. I det Sille og Felix kom hen til ham, var han i gang med at hamre et søm i bagenden af køretøjet.

”Hej Tue, er det muligt, vi kan låne den hammer, du bruger der?”

Tue kiggede begejstret op fra sit arbejde.

”Men Sille kan du ikke se, at jeg næsten er færdig med den her fantastiske maskine”  Sille kiggede op og ned på køretøjet og vidste ikke helt, hvad hun skulle sige.

”Jeg er ikke helt sikker på, jeg ved, hvad det er det skal forestille?”

”Jamen det er jo et måne-landings-køretøj til, når vi skal ud på vores videnskabelige mission på jagten efter Anortosit i tychokrateret på månens sydlige halvkugle”, fortalte Tue begejstret.

Sille nikkede som om hun var meget interesseret i, hvad det var Tue fortalte. Mest ventede hun på,

5

at han skulle stoppe med at snakke.

”Tychokrateret, der i øvrigt er opkaldt efter den danske Astronom Tycho Brahe, der levede helt tilbage slutningen af 1500-tallet,” fortalte Tue videre.

Sille blev endnu mere utålmodig, så hun afbrød ham.

”Ja, det er jo sikkert meget godt, menjeg skal virkelig bruge den hammer”

”Okay du må gerne låne den, men hvad skal du bruge den til?”, spurgte Tue nysgerrigt.

”Viktor har sagt at hvis jeg finder en hammer til ham, så vil han fortælle mig om den hemmelige hindbærsnitte,” forklarede Sille.

Tue fik et mærkeligt blik i øjnene og mumlede et eller andet, før han sagde højt.

”Øh… så ved jeg ikke, om du sådan uden videre kan låne min hammer,” sagde Tue usikkert.

”Hvorfor ikke?”, spurte Sille.

”Øh jo, ser du, jeg står nemlig sådan og mangler en...”  Han kiggede rundt om sig og udbrød til sidst.

”En kost!”

Sille så forbavset på ham.

”Du mangler en kost til dit måne-landings-kø retøj?”

”Ja, den er meget vigtig til den sidste fase af byggeriet!”  Sille rystede opgivende på skuldrende.  ”Godt, så finder jeg en kost til dig. Ved du, hvem der kan have en?”

”Jeg tror, jeg så Rasmus med en tidligere. Han skulle feje efter frokosten i spisesalen, men han har den vist stadig.”

6

Sille og Felix gik afsted over mod Rasmus, der lå og dasede i en hængekøje. Rasmus var en af de større børn i kredsen, og i siestaen holdt han mest af at få sig en lur. Da de kom derover, kunne de se, at der ved siden af hængekøjen lå en kost og med det samme udbrød Sille.

”Hej Rasmus, må vi godt låne din kost?”

Rasmus registrerede ikke, at hun snakke de til ham. Han lå og var faldet helt i søvn.  Sille forsøgte at råbe til ham for at få ham til at vågne.   ”Hey Rasmus, sover du?”

Endnu en gang lignede det, at han ikke hørte hende, for han havde stadig lukkede øjne.

Sille forsøgte at vække ham ved at råbe endnu højere.

”RASMUS DU SKAL VÅGNE. JEG SKAL LÅNE DIN KOST!”

Denne gang vågnede Rasmus op med et spjæt og faldt ud af hængekøjen og ned på græsset under ham.

”Hov! Jeg lå altså lige og sov”fremstam mede han, imens han forsøgte at kom me op igen og sætte sig i hængekøjen.  ”Det er bare fordi, vi skal bruge din kost,” sagde Sille og pegede på kosten, der lå på jorden.

”Hvad skal I da bruge den til?”, spurgte Rasmus lidt slukøret.

”Jo altså, hvis vi låner kosten og giver den til Tue som skal bruge den til hans måne-landings-kø retøj, så vil han give os sin hammer, som vi skal give til Viktor, som skal bruge den til at hug ge brænde og så har han lovet os, at han vil fortælle om den hemmelige hindbærsnitte”.   I det hun sagde ”hemmelige hindbærsnitte” var det som om, at Rasmus vågnede helt op igen og fik meget store øjne.

”Okay. Så ved jeg ikke helt, om I må låne den. Jeg tror faktisk, at jeg skal bru ge den lidt længere,” svarede han tøvende.   Sille undrede sig meget og spurgte ham.

”Men hvad skal du bruge den til?”

”Jo… altså… hvis nu øh…”

Rasmus så undrende rundt og kiggede efter et eller andet.

”I må gerne låne den faktisk, men kun hvis I fin der en pude, så jeg kan sove bedre i hængekøjen,” svarede han til sidst.

Sille rullede med øjnene.

”Ej, du skal jo ikke bruge kosten til noget, hvor for kan vi ikke bare låne den?”, spurgte Sille en smule irriteret.

”Jo ser du, hvis ikke jeg kan ligge her og tage mig en ordentlig lur, så bliver jeg nødt til at stå op og feje endnu mere med kosten. Så I bliver nødt til at hente en pude til mig,” forklarede han.

Sille sukkede og sagde ”Fint. Jeg ser, om jeg kan finde en pude til dig.”

”Det er vigtig det er en af de der puder, der godt må være udenfor, så den ikke bliver våd,” sagde Rasmus til dem.

”Hvor finder vi sådan en henne?”, spurgte Sille.   ”Har de ikke brugt dem ovre ved det store fort i skovkanten?”, spurgte Rasmus og lagde sig tilbage i hængekøjen.

Ovre i skovkanten fandt de det store fort, de hav de brugt det meste af sommerlejren på at bygge. Det var enormt, med en stor flot indgangsportal imellem to store træer med et virvar af grene og blade i et dækkende mønster. Foran indgangen startede der en løber af forskelligfarvet mos, der strakte sig langt ind i fortet. Ved siden af mosset var det blevet bygget nogle hylder, hvor man kun ne stille sko og sandaler på.

Sille og Felix forsøgte at gå ind i fortet, men blev stoppet i indgangen af en barfodet Gry, der strengt sagde ”Man skal altså tage skoene af før man må komme ind i fortet.”

”Men jeg skal bare hurtigt lige spørge jer om no get, ” sagde Sille til Gry.

7

Gry rystede bare på hovedet og Sille begyndte at tage sine sko af og satte dem ved indgangen til fortet.

Sille og Felix kravlede ind i fortet. Indgangen var som en tunnel, men efter lidt tid kom de ind til et stort ottekantet rum omringet af otte træer og dækket med grene og blade på alle sider. Oven over dem kunne man skimte solen ind igennem grenene, som dannede taget på fortet. Gulvet i fortet var dækket af det samme mos, som de havde fulgt ind. Det havde taget børnene flere dage at finde så meget mos, men nu var der det smukkeste gulv. Rundt langs med kanten var der lavet forskellige områder hvor man kunne sid de med masser af puder, tegneserier og nogle brætspil. Langs med væggene hang der guirlander lavet af kogler. Børnene havde også lavet en reol, hvor de kunne lægge sten og andre ting, de havde

fundet ude i skoven. I den inderste del af fortet havde Gry sat sig blandt puderne. Hun var lige blevet færdig med det sidste på fortet.

”Er det ikke blevet flot?”, spurgte Gry begejstret, da de var kommet ind.

”Vi har gjort plads til at næsten alle på lejren kan sidde herinde til eftermiddag, når vi skal..”, fortsatte hun, men stoppede sig selv i sætningen.   Sille ænsede det ikke, for hun var me get opsat på at få spurgt om puden.  ”Må jeg godt låne en af puderne? Det er meget vigtigt.”, sagde Sille.

Gry spurgte undrende.

”Vi har jo nok puder herinde så en fra eller til er vel fint. Hvad skal du bruge den til?”, Spurgte Gry.

”Jeg vil gerne låne en pude, fordi jeg så kan give den til Rasmus, som skal bruge den til at sove i hængekøjen, for at jeg kan låne hans kost og give den til Tue, som skal bruge den til hans måne-landings-køretøj, så han kan give os sin hammer, som vi skal give til Viktor, som skal bru ge den til at hugge brænde, og så vil han fortælle om den hemmelige hindbærsnitte”

Gry kiggede ned i jorden, da Sille sagde ”hemmelige hindbærsnitte” og hun blev helt rød i hovedet.

”Så ved jeg ikke, om I kan låne en pude. Der skal jo være plads til alle herin de,” sagde gry.

”Ej Gry, kan vi ikke låne en enkelt. Det er altså meget vigtigt!”, sagde Sille.

”Øh... Jeg kunne jo godt låne dig den, men jeg står faktisk og mangler det allersidste på fortet. Tilde er nemlig i gang med at lave en masse af de der sokke-paintballs, som vi skal bruge til fortet”, sagde Gry og forklarede videre.

”Jeg kan ikke låne dig en pude, før jeg er sikker på, at jeg har nok sokke-paintballs!”

”Godt. Så finder jeg de sokkepaint-balls!”, sagde Sille gnavent og gik ud af fortet.

Sille og Felix gik over mod spisesalen. Sille var efterhånden ved at miste tålmodigheden. Hun mumlede lidt for sig selv. ”Jeg finder sokkepaint balls, så jeg kan få puden, så jeg kan få kosten, så jeg kan få hammeren og SÅ kan jeg endelige finde ud af, hvad det er med den der Hindbærsnitte!”

Lige idet at hun gik ind i spisesalen kunne hun se, at Sigurd stod i døråbningen til køkkenet og snakkede med en eller anden. Hun overhørte ham sige,

”Så vi er næsten ved at være klar. Vi skal bare lige…”

Lige idet fik Sigurd øje på Sille. Han smutte de hurtigt ind i køkkenet og lukkede døren. Sil le Løb over mod køkkenet og skulle lige til at

åbne døren, da en stemme bag hende spurgte.   ”Sille, hvad laver du lige nu?”

Det var Tilde, der sad ved et bord og havde hele bordet fyldt med sokke-paintballs.

”Det er bare fordi, at Sigurd holder noget hem meligt for mig. Men du kan måske hjælpe mig?”

Tilde så på Sille og sagde, ”Jo, det kan måske godt være, men hvad skal jeg hjælpe med?”  Sille begyndte at fortælle.

”Jo, vi vil gerne have alle de sokkepaintballs, du har lavet, og give dem til Gry, for hun skal bru ge dem til at færdiggøre fortet. Så kan vi få lov til at låne en pude, som vi kan give til Rasmus, som skal bruge den til at sove i hængekøjen. Så kan vi låne hans kost og give den til Tue, som skal bruge den til hans måne-landings-køretøj. Han kan give os sin hammer, som vi skal give til Viktor, som skal bruge den til at hugge brænde med, og så vil han fortælle om den hemmelige hindbærsnitte!”

Tilde løftede det ene øjenbryn, da Sille sagde ”hemmelige hindbærsnitte”, men hurtigt meldte hun tilbage.

9

”Jeg vil rigtigt gerne give dig alle sokkepaintballs ne, men de er desværre ikke færdige. Jeg mangler stadig at lave fem, og jeg har ikke mere mel.”

Sille sukkede dybt.

”Hvis du går ud i køkkenet og finder mere mel, så kan vi færdiggøre dem sammen?”, foreslog Tilde.

Sille hørte næsten ikke, hvad Tilde havde sagt. Hun var blevet træt efter den lange tur rundt på lejren.

”Okay, jeg går ud i køkkenet. Måske lykkes det så,” sagde hun helt mut.

”Ja, det tror jeg helt sikkert, at det gør, ”grinede Tilde og blinkede til Sille.

KAPITEL 3

Sille gik ind i køkkenet og kiggede efter melet.

Det duftede underligt velbekendt, som om der lige var blevet bagt noget i køkkenet, men Sille var ligeglad, hun var på en mission.

Hun fandt melet oppe på den øverste hylde inde i køkkenet. Sille kiggede sig om efter en stol, eller noget hun kunne stille sig på. Hun fandt en lille taburet og rakte op efter melet. Hun var ikke høj nok til at nå det, også selvom at hun stod oppe på taburetten. Hun forsøgte at strække sig selv højere op, men lige med det et vippede taburet ten og med et brag faldt Sille ned på gulvet. Sille havde ikke slået sig slemt, men i chokket over at være faldet ned begyndte hun at græde.

Sille satte sig op at en af køkkenlågerne og Felix kravlede op i skødet på hende for at trøste hende.  ”Det er simpelthen umuligt Felix. Nu har vi væ ret hele lejren rundt og spurgt alle. Vi er nået til vejs ende og så kan vi ikke engang nå op til den dumme pose med mel! Det virker, som om at vi aldrig finder ud af det med hindbærsnitten, det er simpelthen den dårligste siesta nogensinde!”, hulkede Sille.

10
11

”Hov, hvorfor sidder du på gulvet Sille?”

Det var lederen Kalle, der var kommet ind fra en anden dør til køkkenet.

”Det hele er bare ikke til at holde ud lige nu,” sagde Sille ked af det.

”Ej, jeg tænker, at der må være noget at gøre! Hvad er der sket?” spurgte Kalle igen.

Sille tørrede sig om øjnene og begyndte at for tælle.

”Vi kom herind for at få fat i melet, fordi vi så kunne give det til Tilde, som skal bruge det til at færdiggøre sokke-paintballsne, så vi kan give dem til Gry, for hun skal bruge dem til at færdig gøre fortet. Så kan vi få lov til at låne en pude, som vi så kan give til Rasmus, som skal bruge den til at sove i hængekøjen. Så kan vi låne hans kost og give den til Tue, som skal bruge den til hans måne-landings-køretøj, så han kan give os sin hammer, som vi skal give til Viktor, som skal bruge den til at hugge brænde, og så vil han for tælle om den hemmelige hindbærsnitte”. Sille trak vejret dybt ind.

”Men jeg er for lav til at nå melet på øverste hylde, så nu kan jeg ikke få fat i det og det betyder ingen mel til Tilde og ingen sokkepaintballs til Gry og in gen pude til Rasmus og ingen kost til Tue og ingen hammer til Viktor og ingen hindbærsnitte til mig.”

Kalle Smilede til Sille og sagde.

”Men skal jeg så ikke hjælpe dig med at hente melet ned fra øverste hylde?”

Sille kiggede op på øverste hylde, hvor melet stod og spurgte så Kalle.

”Og du vil ikke have, at jeg hjælper dig med noget først?”, spurgte Sille.

Kalle smilede.

”Det vil jeg med glæde gøre for dig. Jeg er jo fri villig! Det betyder, at jeg gerne vil gøre det helt gratis!”

Så rakte Kalle op på øverste hylde og fik fat i melet og gav den til Sille.

Sille smilede over hele hovedet og løb ud til Tilde.  ”Nu har jeg fået melet Tilde”

Sille tog melet frem, og sammen med Til de fik de lavet de sidste sokkepaintballs.  De samlede alle de færdiggjorte sokkepaintballs i en stor kasse og gik sammen over mod fortet med dem.

Ovre ved fortet stod Gry udenfor med en pude i hånden og sagde.

”Jeg tænkte nok, at I var på vej. Så jeg har taget puden ud her til jer”

Sille og Tilde gav kassen til Gry, som gav puden til Sille og sagde,”Tilde, kan du i øvrigt hjælpe mig med at gøre det hele færdigt herinde?

Sille ænsede næsten ikke, hvad det var Gry sva rede, for hun var allerede styrtet over til hænge køjen for at finde Rasmus.

Rasmus var endnu en gang faldet i søvn, men han blev vækket af Silles råb.

”HEJ RASMUS, JEG HAR DIN PUDE!”

Han tog gladelig imod puden vente sig om på den anden side og nåede kun lige at sige,

”Så tager du bare kosten Sille, og nyd din hind bærsnitte!”

Hvorefter han faldt i søvn igen.

Sille løb med kosten over til skrammellegeplad sen, hvor Tue var i færd med at arbejde videre på sit måne-landings-køretøj. Tue spærrede øjnene op, idet Sille kom forbi ham igen.

”Her har du din kost, Tue!”

”Tusind tak Sille, så tager du bare…”

12
13

Men han nåede ikke at færdiggøre sætningen før, at Sille styrtede over mod brændestablen. Der stod Viktor og var lige blevet færdig med at hugge et stykke brænde over.

”SÅ Viktor, nu har jeg endelig fundet en hammer til dig, så du kan få hugget noget brænde”.

Viktor så op på hende.

”Men Sille, jeg er faktisk i mellemtiden ble vet helt færdig med at hugge alt det bræn de, der skulle hugges, så jeg behøver slet ikke nogen hammer længere,” sagde Viktor glad.   Sille blev først helt stille, idet hun skulle til at forstå, hvad det var Viktor havde sagt til hen de. Derefter blev hun helt rødglødende og kunne mærke at vreden boblede inde i hende. Indtil det pludselig brusede ud af hende.

”NU HAR JEG RENDT HELE LEJREN RUNDT! HVOR JEG HAR FUNDET MEL I KØKKENET FOR AT KUNNE LAVE SOKKEPAINTBALLS, SOM JEG KUNNE BYT TE TIL EN PUDE ,SÅ JEG KUNNE LÅNE EN KOST, SOM JEG SKULLE BYTTE TIL EN HAMMER, SOM JEG SKULLE GIVE TIL DIG, SÅ JEG ENDELIG KUN NE FÅ AF VIDE, HVAD DET HELE HANDLER OM!!!”  ”KAN DU SÅ FORTÆLLE MIG OM DEN HEMMELIGE HINDBÆRSNITTE!”

Viktor stod lidt i stilheden, der fulte Silles rå beri. Viktor smilede dog bare til hende og stille og roligt sagde han. ”Kom med mig så skal jeg vise dig den

Sille blev helt forbavset, men fulgte efter ham, da han begyndte at gå over mod skovkanten.

De stoppede op foran fortet, hvor han sagde til hende, at hun skulle tage skoene af. Sille var blevet helt stille og fulgte efter ham ind i fortet.

Lige da hun gik ind ad indgangen til fortet, blev hun mødt af et kæmpe råb, som kom fra en stor flok mennesker.

”DEN HEMMELIGE HINDBÆRSNITTE!”

Det var hele lejren, der var samlet ind i fortet. Viktor, Tue, Gry, Tilde, Kalle og resten af lejren

var samlet derinde. Ja, selv Rasmus var vågnet op igen og stod derinde. I midten af flokken stod Sigurd og smilede. I hænderne holdt han en kæmpestor hindbærsnitte. Den var så stor, at der var nok hindbærsnitte til at alle i lejren.

”Den her hindbærsnitte har vi lavet som en overraskelse til dig Sille” sagde han og smilede.

”Til mig? Hvorfor det?”, spurgte Sille.

”Under hele lejren har du været en af de mest søde og hjælpsomme. Du har hjulpet alle, der kunne have brug for det, ” svarede Kalle.   Sille blev helt forlegen men kiggede op på dem alle sammen. Sigurd afsluttede:

”Så vi har lavet en hindbærsnitte til dig Sil le, og bagefter tænkte vi, om du ville være med til en omgang sokke-paintball i fortet?”

”Det vil jeg helt vildt gerne!”, svarede Sille.

Den eftermiddag blev der spillet et af verdenshisto riens sjoveste omgange sokke-paintball, lige der i skoven omkring det store fort på sommerlejren.

Hvad angår den hemmelige hindbærsnitte - blev rub og stub spist!

14

Andagter

INFO OM ANDAGTERNE

”Formålet med FDF er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus”. Dette kan for nogle virke uoverskueligt, og for andre kommer det meget naturligt.

Noget af det, vi er rigtig gode til i FDF, er at lege og bruge vores fantasi sammen med børn og unge. Gennem disse andagter er der plads til både at formidle det kristne bud skab og til at bruge sig selv som menneske.  Denne gang er der lagt op til to forskellige andag ter, der hver især får os til at reflektere glæden ved at give.  Der er mange grunde til at ville give noget. Et kan både være for at skabe en relati on eller fordi man gerne vil glæde andre – Eller måske noget helt tredje.

Tag gerne elementer fra hver andagt og bland det, som det passer jer bedst. Vi håber, I vil finde glæde og inspiration i andagterne.

GLÆDEN VED AT GIVE 1. DEL

Genfortæl eller oplæs følgende for børnene.

Man kan blive så glad for at give en gave. Ja, faktisk er gaver med til at opbygge relationer.

Vi giver gaver til i hinanden for at glæde de andre, og knytte os tættere til hinanden. Måske I har væ ret til en fødselsdagsfest eller været til juleaften, hvor I har givet en gave til andre? Måske en ven? Ja, måske I har gået og tænkt over, hvad jeres ven skulle have i gave? Eller måske I har malet et billede eller tegnet en tegning til jeres bedstemor, morfar eller far, og håbet at de ville blive rigtig glade for den tegning, som I havde lavet til dem?

Da Jesus blev født, kom der vise mænd med tre gaver til det lille Jesusbarn, fordi de gerne ville byde ham velkommen til verden. Og fordi de ger ne vil opbygge en relation til Jesus.

FØDSELSDAGSGAVELEG

Legen leges med 4-7 deltagere.

Man vælger en, som er fødselar i første runde.  Han/hun siger ”Jeg ønsker mig noget …” (f.eks. grønt)

Nu skal gæsterne (de andre af deltagere) ud og finde en grøn gave. De har 2 min. (tiden kan til passes, hvad der passer jer) til at finde en gave.

Når alle er kommet tilbage med deres grønne gave, skiftes de til at forklare, hvorfor denne grønne gave passer til fødselaren.

Fødselaren vælger den gave han/hun bedst kan lide.

En ny fødselar vælges og en ny runde begyn der.  Fødselaren siger ”Jeg ønsker mig noget… ”.

GLÆDEN VED AT GIVE 2. DEL

Genfortæl eller oplæs følgende for børnene.

At få en gave, som andre har lagt tanke i føles rigtig godt. Man bliver glad. Man kan blive glad for store gaver eller små gaver, de sjove gaver eller de søde gaver. Ja, for gaver er forskellige, og vi kan lide forskellige ting. Og nogle gange kan det være svært at forstå, hvorfor en hellere kan lide en slags gave over en anden slags gave. Eller hvorfor man nogle gange giver en slags gave over en anden slags gave.

I biblen er der en fortælling, hvor Jesus modtager en gave af en kvinde, Maria. Og disciplene, Jesus venner, de bliver tossede, for det er en alt for dyr gave. Nu skal I bare høre.

Fischer 16
Andagt af: Andagt Kathrine

GENFORTÆLLING AF SALVNINGEN I BETANIA

(JOHS 12,1-8)

Det var seks dage før påske og Jesus kom sam men med sine disciple til byen, Betania. Mon I har hørt om byen Betania før? Måske? Byen ligger på østsiden af Oliebjerget, og så er den særligt kendt for at være byen, hvor Jesus vækkede Lazarus fra de døde.

Men det var seks dage før påske. Seks dage før at Jesu skulle ride ind på æslet for senere at dø. Og det vidste hans disciple godt. Så de ville holde et festmåltid for at ære Jesus. Så Martha, som var god i køkkenet, stod for maden. Lazarus blev in viteret, og det gjorde Marthas søster, Maria også.

Mens Lazarus, Maria, Martha, disciplene, Jesus og sikkert mange flere sad om bordet, hvor de spiste, talte og nød hinandens selskab, tog Ma ria en lille, dyr, kostbar olie frem, og begynde at salve Jesu fødder. Duften fra olien begyndte at sprede sig, ja faktisk fyldtes huset af duften fra den vellugtende olie.

Da råbte Judas, en af disciplene, ”Hvorfor gør du dette? Du kunne da have solgt olien, og skænket penge fra denne dyre olie til de fattige.”

Maria blev snotforvirret. Her ville hun jo blot give en gave til Jesus, inden han skal dø, og så råbte en af disciplene ad hende. Hun kigger på Jesus, som siger ”Lad hende være. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.”

Maria overraskede Jesus med olien. Ligesom at Viktor og alle de andre overraskede Sille med Den Hemmelige Hindbærsnit. Det er ikke altid, at ga ver er til at forstå. Nogle gange giver de slet ikke mening. Maria kunne da lige så godt have solgt olien til de fattige eller Viktor og de andre kun ne have brugt tiden på noget andet end at lave en hemmelig hindbærsnitte. Men gaver skal ikke altid give mening. Oftest skal gave skabe glæde, lidt ekstra varme, omsorg og hjerterum. Det er det helt særlige ved gaver. Det er oftest tanken om at give en gave, der virkelige betyder noget.

REFLEKSION

Giv børnene et minut til at tænke over, hvornår de sidst har givet en gave, som modtageren blev glad for (eller ikke blev glad for?) og lad dem fortælle, hvad deres tanke var med gaven.

BØN

Kære Gud Tak for at vi har modtaget livets gave af dig, nemlig at vi får lov til at leve med andre, at vi kan lege, grine, græde og overkomme svære ting sammen.

Hjælp os når livet er udfordrende, så vi kan mær ke, at livet er en gave. Lad vores liv blive til en gave og gavn for andre, og hør os når vi sammen beder, Fadervor …

17

Aktiviteter Peter Randorff, med inspiration fra legedatabasen og bogen ”Så leger vi lige”.

Aktiviteter

SKRAMMELLEGEPLADS

Tue laver et måne-landings-køretøj, ud fra de forskellige ting han finder på deres skrammel legeplads.

Lav et møde med en skrammellegeplads, hvor du som leder sætter et tema, der skal bygges ud fra.

• Limpistoler

• Karton

• Sakse

• Elektrikerrør

SOKKE-PAINTBALL

Der er ikke noget som en god sokke-paintball kamp! Tilde har opskriften på de bedste, blødeste og mest støvede sokkepaintballs. Det er både sjovt at lave og spille med sokkepaintballs.

SÅDAN GØR I

Find en masse materialer, som man kan bygge med.

Sæt et tema I alle skal bygge ud fra – det kunne være rumrejse, under havet, noget der kan flyve osv.

Sæt deltagerne i grupper og lad dem først brain storme og tegne en plan for deres idé.

Lad deltagerne bygge deres idé med materia lerne.

Drop præsentationsrunden og sørg i stedet for at lege med det, I har bygget til sidst!

MATERIALER

• En masse pakker nylonstrømper/strømpebukser.

• 4 kg. Mel

• To flag i hver deres farve

SÅDAN GØR I

Start med at klippe strømper/strømpebukserne, så de bliver på størrelse med en lille bold.

Bind knude på den ene ende og fyld mel i.

Bind herefter knude på den anden ende.

Lav så mange der er materialer til.

MATERIALER

Her er ideer til materialer. I kan også bruge, hvad I lige finder rundt omkring i kredshuset.

• Papkasser

• Rør

• Æggebakker

• Papir

• Tape

• Klips

18

REGLER

Del gruppen i to lige store hold og tegn banen op. Man starter med to sokkepaintballs hver og når startskuddet lyder, begynder holdene at kaste mod hinanden.

Herefter gælder det om ikke at blive skudt, så man kan fange det andet holds flag.

Bliver man ramt skal man udføre en aftalt straf. Det kan være at lave 10 englehop, sætte sig uden for banen og tælle til 10 eller noget helt tredje.

Når et af holdene har erobret det andet holds flag, er spillet slut og det hold der har fået det andet holds flag har vundet.

BAG DIN EGEN HINDBÆRSNITTE

Elsker I også hindbærsnitter lige så meget som Sille?

Så skal I da bage jeres egne! Opskriften er be regnet til omkring 10 hindbærsnitter.

Til selve dejen skal i bruge: • 1 æg, • 250 gr. hvedemel, • 2 teskeer med vaniljesukker, • 50 gr. mandelmel, • 120 gr. flormelis, • 185 gr. smør • og lidt salt.

Til fyldet skal I bruge 250 gr. hindbærmarmelade og glasuren er lavet af flormelis og vand.

Start med at røre mandelmel, hvedemel, salt, vaniljesukker og flormelis sammen. Herefter skal det kolde smør smuldres i dejen, indtil der ikke er nogen klumper i. Ægget skal blandes i lidt ad gangen.

Stil dejen i køleskabet i 30 minutter.

Tag dejen ud af køleskabet og forvarm ovnen til 175 grader varmluft.

Put mel på bordet og rul dejen ud til 20 x 30 cm. Skær den over på midten, så du har 10 x 30 og bages i ovnen i 10-15 minutter – Husk at holde øje med dem. De skal være gyldenbrune, men ikke brændte.

Lad dem køle af og smør hindbærmarmelade på den ene halvdel og læg den anden halvdel ovenpå.

Lav en tyk glasur af flormelis og vand, som skal på toppen. Pynt med frysetørret hindbær eller tivolikrymmel og skær den ud til mindre firkanter.

19

GØR SILLE OG SIGURD ENDNU BEDRE

Det er en lille redaktion af frivillige FDFere, der skriver og udvikler Sille og Sigurd. Vi vil meget gerne hør din mening om materialet.

Skriv til os på slhv@fdf.dk og fortæl, hvordan børnene modtager bøgerne og historierne. Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvad kan gø res anderledes?