REJS UD. UNGDOMSPRÆST

Ud og hjem igen

FDF LEDEREN har sat Thomas Nedergaard i stævne, da han efter ti år som ungdomspræst i København er vendt hjem til den jyske muld – og et nyt liv som sognepræst.

Thomas Nedergaard til et arrangement for uKirke

Thomas Nedergaard er efter et årti som ungdomspræst i uKirke på Vesterbro vendt tilbage til den jyske muld – til hustruens hjemby, Aabenraa – og et nyt liv som sognepræst. Selv er han fra Holstebro, men siger, at det føles som at vende hjem, da han får familien tættere på. Med flytningen skifter han rollen som ungdomspræst ud med jobbet som sognepræst i Sct. Jørgens Kirke. Men erfaringerne med at lave anderledes kirke – som taler til unge – tager han med.

Hvordan har du oplevet årene i uKirke? - Det er et stort spørgsmål! I bund og grund har det været helt fantastisk, det har jo været næsten 10 år, hvor det bare er gået opad hele vejen, og indlæringskurven har været kæmpehøj. Jeg kom jo til et sogn, hvor der hverken var noget ungdomsarbejde eller nogen grundlæggende ideer til at starte det op.

Jeg fik nøglerne til kirken og en masse tillid – og så var det bare at gå i gang. I starten brugte vi lang tid på at finde ud af, hvad det egentlig var, vi skulle lave, i samarbejde med sognet.

Hvordan kan vi få det med kristendommen til at, betyde noget? Herfra var der mange mennesker, der responderede positivt tilbage, og det har jo i sig selv været en vidunderlig oplevelse og rejse.

Det at erfare, at lige så snart vi isolerer det kulturelle i kristendommen og tager det ned i øjenhøjde, så giver det mening for mennsker, og det har været meget spændende.

Hvad tror du, uKirke har givet de unge? - Det har givet mange forskellige ting. Nogen er kommet i uKirke og har fået en festlig oplevelse – og set deres bror eller klassekammerat spille i et band. De er blevet en del af en ungdomskultur, som de synes er sej.

Andre finder ud af, at det er okay at være kristen på den måde, som de er det, eller de har fundet ud af, at det, de går og tror, har et navn og faktisk rummes i kristendommen.

Fra de to yderpunkter er der flere ting, som de unge oplever og får med sig fra Ukirke. Det handler enormt meget om relationen.

Hvordan kan man gøre kirken relevant for de unge? - Det er at vende det hele rundt. Det var at lade være med at gøre det, jeg selv syntes var rigtigt, og i stedet for lytte til, hvad de unge sagde og havde lyst til. Jeg måtte ikke lave kirke for de unge, men i stedet skulle jeg lave kirke sammen med dem. Jeg havde erfaring fra Brorsons Kirke og fra FDF i forhold til, hvad relevant kirke er for de mennesker, men det kunne jeg ikke bare overføre til den nye virkelighed.

Har der været store forskelle fra dit arbejde i uKirke til nu? I uKirke havde jeg en helt specifik opgave, hvor man som sognepræst, som jeg også har oplevet nu, har flere forskellige opgaver. Du skal både lave børnegudstjeneste, du skal begrave folk, du skal lave sjælesorg for dem, der ikke er gamle nok til at miste en forælder – og lave gudstjeneste om søndagen.

Det har været et kæmpe privilegie at få lov til at stikke af sted med at lave én specifik opgave, som jeg også skulle udvikle samtidig. Det er i hvert fald en af de store forskelle.

Hvorfor valgte du at gribe muligheden for et job som sognepræst i Sct. Jørgens Kirke? - Jeg tænkte, at det ville være godt for mig, at være et sted, hvor der var mulighed for at udvikle mit arbejde. Jeg så potentiale, efter min samtale med menighedsrådet og i den måde, jeg så kirken på. Her så jeg, at der var mulighed for at skabe nogle af de ting, jeg gerne ville, hvorimod hvis jeg var kommet i en stor kirke, med to-tre præster, så havde der måske ikke været de samme muligheder for, at jeg kunne sætte mit præg.

Vi ville samtidig gerne tilbage til min hustrus hjemby Aabenraa, fordi vi her kunne give vores børn noget, som de ikke kunne få ret mange andre steder – at komme tættere på familien og deres rødder.

Jeg var klar til, at skulle videre, til at der skulle ske noget nyt og til at rykke mine og familens rødder op i København. I Aabenraa var der god jord at plante i, og der var nogen ved siden af os, som kunne hjælpe med, at vi blev sået sunde, hvis man kan forstille sig det billede.

Helt fagligt er det som at rive en plante op med roden og skulle plante den i noget andet. Der står man meget alene som præst, men jeg har fået nogle gode kollegaer.

Får du stadig frie hænder i forhold til, hvad du skal lave i Sct. Jørgens Kirke? - Der er jo en forventning om, at jeg får sat forskellige ting i gang. En af mine kollegaer, i en af de andre kirker i sognet, nævnte, at "når du så er færdig med at skrive din prædiken til højmesse, OG når du har holdt dine to møder med menighedsrådet, OG du har lavet dine to begravelser OG lavet din prædiken til de begravelser, så glæder vi os til at se, hvad du skal lave af kreative ting".

Så det er jo ikke helt simpelt, men jeg oplever også, at der er en interesse i, at vi skal have noget op at køre og måske kan det lykkes med lidt omstrukturering i sognet, så jeg kan fokusere mere på, at skabe noget nytænkende fremadrettet.

a Sovekoncert i uKirke - 12 timer uden ord med konstant lyd i hinandens selskab.