FRILUFTSLIV. ÅRSTIDENS MULIGHEDER

Opdag naturens forårstegn

Så er foråret lige om hjørnet – og hvis man leder godt efter ude i naturen, kan man allerede nu se, hvordan alt er ved at forberede sig på sommeren.

Nogle af dyrenes årstidsmønstre er styret af temperatur og snedække, idet både temperaturen og snedækket kan variere, hvor meget føde der er tilgængeligt. Planternes årstidsmønster er derimod hovedsageligt varieret efter lysmængden, hvorfor deres mønster er meget forudsigeligt fra år til år.

Vi kan derfor, som i artiklen her, give et relativt præcist overblik over, hvornår de forskellige planter begynder spiring, blomstring og løvspring, mens der er mulighed for lidt større variation i de forskellige dyrs mønster. Samtidigt er der forskellige lokationer i landet med et klima, som afviger fra landsgennemsnittet. På sådanne lokationer kan angivelserne variere med op til et par uger.

Februar

1. uge Rågerne begynder at finde tilbage til deres kolonier.

En del stære har overvintret i vadehavsområdet, andre flyver længere sydpå, men på dette tidspunkt plejer man at kunne se de første eksemplarer uden for vadehavsområdet.

Vi er vant til, at trækfugle flyver sydpå for at finde varmere områder end Danmark om vinteren, men for andre trækfugle er Danmark overvintringsområde. Et sådant eksempel er Havlitten, som ellers holder til i Arktis, men overvintrer i havområderne omkring Danmark. Den har et karakteristisk skrig – noget i retning af "Av-lit", som man ofte hører, hvis man er på vandet om vinteren.

2. uge Planterne er i højere grad styret af lysmængde og dagslængde end af temperaturer, så hvis der ikke ligger store mængder sne på jorden, vil man i anden uge af februar begynde at kunne se de første erantis.

Hvis man har foderbrædder til småfugle, vil man kunne se mange forskellige småfugle. Især mod slutningen af vinteren kan det være en god hjælp for småfuglene at kunne finde lidt ekstra fodertilskud. Nogle af de fugle, vi ser ved foderbrættet, er faktisk hjemmehørende i de nordligere egne af Sverige og Norge, men flyver hertil, fordi vintrene deroppe er for strenge. Gulspurv er en af disse fugle.

På varme dage vil en del dyr allerede begynde parringsritualer.

Fuglene skal jo have ungerne på vingerne, inden det igen bliver koldt. Et eksempel er ringduen, hvor især dens klap med vingerne signalerer parringsstemning.

Andre dyr er dog væsentlig længere fremme. Gråsælen plejer at føde ca. midt i februar. De får kun meget sjældent mere end en unge.

Også harerne kan, hvis forholdene gennem vinteren har været gunstige, få unger allerede i midten af februar.

3. uge Store flokke af grågæs trækker op over landet på dage med egnet flyvevejr.

I store træer i bymiljøet kan man finde husskaden, som allerede nu er flittigt i gang med redebygningen. Det er en forholdsvis stor rede – omkring 1/2 meter i diameter – som sidder godt fast mellem træets mindre grene.

Mod slutningen af februar – og faktisk et godt stykke hen i marts, lidt afhængigt af hvor mildt vejret er – begynder ravnene deres parring. Ravnene er lidt sjældne, men samtidigt ret interessante. Både pga. deres rolle i den nordiske mytologi, men også fordi det er kloge dyr med en interessant adfærd. Normalt er ravnene meget sky, men i parringstiden er de ikke så optagede af, om mennesker kommer tæt på – de har vigtigere ting at tænke på! Deres parringslege omfatter "akrobatflyvning" og nogle spøjse lyde, der kan beskrives enten som "honk-honk" eller "klonk". Reden er stor – ofte i nærheden af en meter i diameter, så den er til at få øje på.

4. uge Fiskehejrerne plejer at ankomme på denne tid af året.

Ligeledes er det på dette tidspunkt af året, at de første viber plejer at komme til landet. På hasseltræerne kan man se store rakler – til pollenallergikernes store fortrydelse. Marts

1. uge Egernet plejer at få sine første unger i starten af marts.

Vintergækkerne springer ud på denne tid. Nogle gange dog lidt før – det afhænger af, hvor hurtigt de kan komme i gang med fotosyntesen, når solen begynder at komme tilbage i februar.

Stenbiderne fanges mere i bundgarn end med krog og snøre, men det er på denne tid af foråret, at de søger ind på lavt vand ved kysten for at gyde.

Er man i nærheden af Bornholm, vil man på Christiansø kunne opleve, hvad der nok er Danmarks eneste "fuglefjeld". På denne tid af året kommer alke og lomvier for at yngle på Græsholm. Der er dog adgangsforbud, så det er nok ikke en god ide at komme for tæt på!

2. uge Musvågerne trækker mod nord. Nogle skal helt op i de nordlige dele af Sverige og Norge – andre kommer ikke længere end forskellige dele af Danmark.

Musvitter (og mange andre småfugle) kvidrer løs. Modige krokusser plejer at starte blomstringen på denne tid. Fasanhannerne kæmper med hinanden for at sikre sig hunnernes gunst.

3. uge Er man interesseret i at finde et afkastet gevir fra en kronhjort, er det nu man skal ud i skovene. Og man skal være hurtig, for de bliver hurtigt spist af mus og andre gnavere, som mangler mineraler.

I bøgeskovene kan man finde små mirakler under laget af visne blade. De bog, som har været så heldige at kunne få kontakt med jorden, er nemlig ved at spire. De fleste af dem bukker under i løbet af ganske kort tid – kun når andre store træer dør eller mister store grene, trænger der lys nok ned til skovbunden, til at nye træer kan vokse op. Derfor kaldes bøgeskoven for en klimaksformation – når først bøgeskoven er etableret, ændrer naturen sig ikke yderligere ad naturlig vej.

Har vi mildt og varmt vejr, vil man på denne tid kunne se de første sommerfugle. Især nældens takvinge kommer frem tidligt.

4. uge Så er det nu, man skal ud, hvis de store bjørneklo-planter skal bekæmpes, mens de er små spirer.

En del småfugle indfinder sig fra vinterkvarteret på denne tid. Eksempelvis sangdrossel og hvid vipstjert.

I det sydlige Jylland vil man kunne opleve Bramgæs. De fleste er dog på vej videre og holder blot et kort rast. April

1. uge Solsorten lægger æggene til det første kuld i starten af april (eller hvis vejret har været rigtig godt, så der er føde nok til at opfostre de små unger tidligere i marts). Solsortehannen bliver i landet for at holde på sit territorie – og ofte er det de samme hanner og hunner, som danner par år efter år, for solsortene er meget stedfaste. Hunnen udvælger hannen efter, hvor kraftig farve han har på sit gule næb. Næbfarven dannes nemlig af nogle stoffer, som fuglen ikke selv kan danne, men er afhængig af at få tilført gennem føden (karotenoider). En kraftig gul farve viser, at hannen har kunnet fastholde et territorie med et godt fødegrundlag.

Toppet skallesluger begynder parringsspillet, mens gråspurvene allerede er i gang med at lægge æg.

I bøgeskovene kommer endnu et lille forårsmirakel, nemlig anemonerne. Hvis du gerne vil have helt tidlige anemoner, så find et sted med stærke spirer og sæt et tomt og rent syltetøjsglas omvendt hen over. Det vil virke som et lille drivhus, og anemonen vil skynde sig at blomstre!

2. uge Husskaden er blevet færdig med redebyggeriet og starter med æglægningen.

Råbukkene begynder at etablere territorie. Om vinteren er de ikke territoriehævdende.

Er man på de rigtige steder (på de rigtige tidspunkter med godt flyvevejr), kan man se flokke af traner, som er på vej mod nord. Mange finder sammen ved Hornborgasjön i Sverige, hvor de raster og påbegynder parringen.

Anemonerne begynder deres blomstring. De skal nå at blomstre og skaffe energi nok til at overleve endnu et år i mørke, for når først bøgetræerne springer ud, når der ikke meget lys ned til skovbunden.

3. uge Mange haveejeres skræk, skvalderkålen, er allerede i gang med at etablere sig. Planten er dog ikke så slem, som den har fået ry for. Dens rødder sidder næsten udelukkende i overfladen af jorden. Og så er bladene tilmed spiselige.

Viberne er nu i gang med deres akrobatiske flyveopvisninger over engdrag og marker. Det er en del af deres parringsleg og territoriehævdelse.

I vandløb kan man finde haletudser. Frøer er fredede, men det er tilladt at tage haletudser med hjem i et akvarie, hvis man blot sætter dem ud samme sted, som de blev fanget.

Grævlingens unger har ligget skjult inde i hulen, men i tusmørket på varme aftener begynder de efterhånden at turde at vove sig udenfor. Grævlingeiagttagelse er den ultimative test af ens evner til at skjule sig og snige sig uset gennem skovbunden, for grævlingemoderen er virkelig sky og passer meget godt på sine unger. Blot den mindste forstyrrelse så er alle væk, og de vover sig ikke ud igen før næste nat.

4. uge Hvis du møder en havterne, står du ansigt til ansigt med en virkelig globetrotter med stor rejseerfaring. Havternerne flyver nemlig langt væk om vinteren – mange så langt sydpå som Antarktis.

Tårnfalken lægger sine æg på denne tid. Det er sjældent at se reden, men det er ikke sjældent at se fuglen, for den er rigtig god til at stå stille i luften (muse) over en skråning i nærheden af en større vej – for at få en lækkerbisken når et eller andet smådyr bliver kørt ihjel af bilerne.

Er det varmt i vejret er det i slutningen af april, at de første mariehøns viser sig.