Page 1

MAGASINET TIL SENIORER OG SENIORVÆBNERE

03 AUGUST 2021

Tema

FDF-FÆLLESSKABER Seniorliv på tværs af kredse

UNGE FÆLLESSKABER I LANDSDELEN

Online Sing-In Fællessang på ­fællesstream

Lejr på en hverdag Tips og tricks til hverdagslejr

Kredsstart Ny kreds, nye ­fællesskaber


Landslejrens seniorområde KAN DU KRYDSE FØLGENDE AF m Jeg er senior m Jeg skal med på Landslejren m Jeg vil gerne opleve fede Senioraktiviteter

SCAN QR-koden og udfyld spørgeskemaet

Vi er et udvalg som arbejder på at skabe de bedste oplevelser for seniorer på Landslejren næste sommer. Vi er nysgerrige på, hvad du drømmer om af senioraktiviteter

FOTO THOMAS HEIE NIELSEN

VI HAR BRUG FOR DINE INPUTS


Mennesker har brug for mennesker

11

En dejlig sommer er slut, og vi har endelig kunnet sige farvel til mundbind og forsamlingsforbud! Det betyder, at vi igen har fået mulighed for at være sammen med vores venner - og det er noget, vi her på BLUZ-redaktionen synes er pænt optur! Derfor har vi i dette magasin fokus på alle de mange gode fællesskaber, vi har i FDF. Mon du har styr på dem alle sammen? Tag testen om FDF-fællesskaberne og find ud af, hvor godt du kender dem, eller lær dig selv lidt bedre at kende ved at tage en personlighedstest - måske bliver du overrasket? Du kan også læse om nogle, som lige har startet et helt nyt (kreds)fællesskab, om fællesskaber på tværs af kredse eller om, hvorfor vi egentlig har brug for andre mennesker til at starte med. Alene kan vi meget - men sammen kan vi endnu mere! Klar. Parat. Læs!

Redaktion

Alle vores fællesskaber

At tro er ét stort fællesskab

20

Ida Sofie Kristensen Redaktør

Cecilie Bjaarup Nygaard Redaktionssekretær

Mathilda Rom FDF K 27 Lundehus

Yngve Saxil A­ ndersen FDF Birkerød

Lærke Kramer Lysdahl FDF Odense 10 Dahlum-Hjallelse

Katja Dalsgaard Petersen FDF Vejle 1

Cecilie Bjaarup Nygaard, redaktionssekretær Maya Thor Eieroff Frederiksen

BLUZ spørger

Hvornår har I oplevet FDFs fællesskab stærkest?

Esther Jørgensen, 13 år, FDF Vest erbro. ”Sammenholdet på landslej r! Her har man fået nye venner og lært dem, man er afsted med, bedre at kende. Så dér kan man virkelig mæ rke fællesskabet i FDF”

, FDF Vejle 1 mensen, 14 år Sissel Due Clem asseskursus ret på 7.-8. kl ”Det har væ b i regnvejr lø et en. Efter på Rysenste a og sang. spiste vi pizz hele dagen ærke et fælm ig an virkel Der kunne m lesskab.”

Lucas Agerholm Jensen, 16 år, FD F Arnborg ”Fællesskabet i kredsen. Det er stærkest, når vi tage r på sommerle jr eller lejr generelt. De r har vi et godt fællesskab på tværs af alle aldre, so m jeg synes er fedt.”

Følg BLUZ på @BLUZ_FDF

NOR DI

MILJØMÆR SK

541

ING KN

BLUZ er FDFs blad til alle seniorvæbnere og seniorer. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle holdning. BLUZ udkommer i 4000 ­eksemplarer på tryk fire gange årligt. Næste BLUZ på tryk udkommer i november 2021. BLUZ udgives af ­Frivilligt D ­ renge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3 1564 København V. Telefon: 33 ­­ 13 68 88 • www.FDF.dk • Mail FDF@FDF.dk Ansvarshavende redaktør Ida Sofie Kristensen, isk@FDF.dk, Telefon: 4173 1192 Redaktions­medlemmer Yngve Saxil Andersen, Lærke Kramer Lysdahl, Katja Petersen, Mathilda Rom ­Layouter Morten Haake, ­mh@FDF. dk Forsidefoto Martin Søndergaard Tryk Zeuner A/S

Tryksag

006

3


TEKST OG FOTO YNGVE SAXIL ANDERSEN OG SARAH AMFELT

Tema

BLUZ undersøger FDF-fællesskabet

”Til FDF synes jeg, at vi er ­sammen på en måde, hvor alle kan være med i ­fællesskabet” 4


FDF er fyldt med fællesskaber. De kan være både store og små, og alle, som er med i FDF, har nok deres helt egen ide om, hvad fællesskabet er for netop dem. For at blive lidt klogere på, hvad FDF-fællesskabet er, sendte BLUZ en reporter til FDF Allerød for på frækkeste vis at afbryde et velplanlagt møde og spørge de tre 16-årige seniorer, Rebecca, Augusta og Kasper, om, hvad FDF-fællesskabet betyder for dem.

Hvad forbinder I med det fællesskab, der er i FDF? Rebecca: - De venner, man får i FDF, er en af de ting, som jeg forbinder med FDF og en af hovedårsagerne til, at jeg altid har lyst til at komme til vores møder. Vi er ikke så mange, og det har gjort, at vi har lært hinanden rigtig at kende. - Vi har måske også her et fællesskab, der er udover det, man har mange andre steder. Mange af os er fulgtes ad på holdene, da vi har gået til FDF sammen, siden vi var 7-8 år, og det har gjort, at vi er rigtig tæt knyttet.

Augusta: - Helt klart vennerne. Hos FDF har man mulighed for at være helt sig selv, og jeg føler, at de venner, jeg har her, er nogen, som jeg kan gå til, hvis jeg har brug for at snakke om noget. FDF-fællesskabet er også et sted, hvor vi laver noget andet end andre steder. Vi har rigtig stor frihed og kan selv bestemme, hvad vi gerne vil lave til møderne, men det er også fordi, vi har en leder, som rigtig gerne vil høre, hvad vi har af forslag.

Hvad har været din fedeste oplevelse i FDF-fællesskabet? Kasper: - Kurserne. Det at man tog af sted og måske kun kendte en eller to personer på kurset, men lynhurtigt faldt i snak med mange andre, har været en rigtig god oplevelse. Og at man har kunnet holde kontakten med en del efter kurset, har været rigtigt fedt.

Rebecca: - 7.-.8 klasses kurset på Rysensteen var en oplevelse for mig, fordi det var en form for FDF, som ikke minder særligt meget om det, vi laver normalt, og det var rigtig sjovt at prøve at lave noget FDF, som var så anderledes.

Augusta: - Væbnermesterskabet, da jeg følte, at man virkelig lærte hinanden bedre af kende - særligt når man blev presset og skulle klare nogle svære situationer sammen.

Hvad tager du med dig videre fra FDF-fællesskabet? Kasper: - Noget, jeg tager med mig, er helt klart den måde, som fællesskabet har lært mig at møde og lære nye mennesker at kende på.

Augusta: - Det er svært at sætte ord på noget konkret, men jeg føler, at en af de ting, jeg tager med mig fra vores fællesskab, er, at man kan hvile mere i sig selv. Samtidig synes jeg også, at en af de ting, man bliver rigtig god til i FDF, er at kunne omgås mange forskellige typer af mennesker, fordi der er plads til så mange forskellige personer i FDF.

Rebecca: - Man bliver god til at lære nye mennesker af kende, og i FDF bliver man sat i mange forskellige og nye situationer, som man ikke oplever andre steder. Er der noget, som du kan savne i andre fællesskaber, som du har til FDF?

De venner man får i FDF, er en af de ting, som jeg forbinder med FDF. 

REBECCA

5


TEKST OG FOTO YNGVE SAXIL ANDERSEN OG SARAH AMFELT

Tema

Noget, jeg tager med mig, er helt klart den måde, som fællesskabet har lært mig at møde og lære nye mennesker at kende på

KASPER

Rebecca: - I nogle andre fællesskaber, hvor man måske ikke kender hinanden lige så godt, synes jeg af og til, at folk kan være lidt mere dømmende. Man kan hurtigt få en følelse af, at der er nogen, som måske ikke kan lide en, og at nogen har nogle fordomme. Det synes jeg ikke, jeg oplever til FDF.

Augusta: - I andre sammenhænge kan folk godt finde hurtigt sammen i grupper, og det kan gøre, at de ikke tør lære andre at kende. Til FDF synes jeg, at vi er sammen på en måde, hvor alle kan være med i fællesskabet.

- Kagen...

Kasper:

(… Denne kommentar medførte en lille afsporing af interviewet, og vi lavede derfor en hurtig top-5 over de tre seniorers favorit mødesnacks. Til de interesserede er listen som følger:

6

1. Popcorn 2. Anjas kage (stod oprindeligt som nummer 3, men af frygt for, at Anja skulle læse bladet og fremadrettet nægte af lave kagen, blev den rykket op på listen – en prioritering undertegnede rapporter lovede ikke at notere i bladet...) 3. Kakao 4. Chips 5. Roulade Efter den korte snacksnak genoptog vi interviewet.)

Hvad får jer til at fortsætte med at tage til FDF og være en del af fællesskabet? Kasper: - Det sociale samvær, vi har, og ja… det fællesskab, som vi har fået lavet. Det giver bare en lyst til at komme igen og mødes og have det sjovt sammen.

Rebecca: - Da jeg startede i gymnasiet, overvejede jeg lidt, om jeg skulle tage et år mere til FDF eller ej. Jeg var nemlig lidt i tvivl om, hvorvidt jeg ville have tid til det. Men omvendt, så har det her år med COVID-19 gjort, at jeg ikke havde lyst til at sige farvel til de venner, som jeg har fået i FDF og ikke mere være en del af det. Jeg har også lidt en følelse af, at man til FDF får et frirum, hvor man kan glemme alt andet og bare nyde at være sammen med andre.


Augusta: - Dét, at vi har så stor frihed og har stor indflydelse på, hvad vi laver af aktiviteter, synes jeg, er rigtig rart. Og så at man har mulighed for at være helt sig selv. Vi har det også bare hyggeligt sammen, og det er lidt lige meget, om vi skal på løb, lave bål eller bare sidder og snakker - det altid rart at komme til FDF. Er der noget fra FDF-fællesskabet, som I har savnet efter et år med nedlukninger og corona-restriktioner?

Augusta: - Vi har ikke kunnet tage på tur og have overnatninger, hvilket har været ærgerligt. Og vi har heller ikke kunnet være i hytten på grund af restriktionerne. Vi er jo heldigvis så få, at vi har kunnet mødes udendørs, men det var ikke super fedt at holde møder omkring et bål i minusgrader, så det blev til nogle lidt korte møder i vintermånederne.

Rebecca: - Ja… Da vi ikke er så mange, har vi stadigvæk godt kunnet holde møder, men det har været lidt sværere at lave ting end normalt, da vi ikke har kunnet det sammen som før corona. Det er jo så heldigvis blevet mere normalt nu end det var før.

Har du nogensinde haft en oplevelse til FDF, hvor du følte, at du fik lidt for meget fællesskab?

Kasper: - På KE var vi engang i 6 timers escape-room tre dage i træk og på den sidste dag, hvor vi sad og skulle lave et 2000 brikkers puslespil, kunne man godt have lyst til at lave nogle lidt andre aktiviteter. Lige dér fik jeg nok lidt for meget af FDF-fællesskabet.

Rebecca: - Vi har nogle gange skullet sove i telt, og det har virket lidt til, at vores ledere måske har taget et telt for lidt med, fordi vi har skullet ligge meget tæt. Når man ligger 8 mennesker inde i et 6-mandstelt, føler jeg lidt, at man får for meget. Jeg kan godt lide, at jeg har plads nok og ikke skal ligge presset op imod en teltdug.

Augusta: - Hvis man har været ude og gå en lang tur, og der er nogen, som tager skoene af og ikke nødvendigvis skifter deres sokker - så skal sidde sammen og lugte til stanken… lige den del af fællesskabet kan jeg godt være foruden.

Det er altid rart at komme til FDF

AUGUSTA

7


TEKST MATHILDA ROM FOTO THOMAS HEIE NIELSEN, CHRISTIAN NESGAARD, CHRISTIAN KYED

Godt grej

Hvis FDF-grejet var et mærke Tænk hvis der fandtes et grejmærke i FDF? På BLUZ-redaktionen har vi brugt fantasien og giver her vores skøre bud på, hvordan et grejmærke i syv niveauer kunne se ud. Niveau 1

Når man har en March & Lejr – for puslingene , og sangbogen kun lige Selvom det kniber med at læse altså ret sej, når man man er så , men lom kan være i mødet og forsøge at til kan tage sin March & lejr frem der bliver sunget. , med tidig sam ten teks følge med i

Niveau 2

Når man har et knobbånd – for tumlingene er måske stadig Dét der med at binde sine sko da for sejt at er d lidt svært, men et knobbån t. rme rteæ skjo på e have hængend

Niveau 3

Når man har en dolk – for piltene derdolk, som Endelig må du få den store spej . livet af en rest er hold helt sikkert

Niveau 4

Når man har et ildstål – for væbnerne

avispapir og tændstikker, De fleste kan jo tænde et bål med op med et ildstål! men en rigtig væbner tænder da

Niveau 5

Når man har en pandelampe – for seniorvæbnerne lommelygten i teltet. I Det er slut med at fægte med hænderne fri, når stedet er det blevet tid til at have læse kort. og er post løse du skal ud i mørket,

Niveau 6

Når man har en fjollet hat – for seniorerne før du har ejet en fjollet Du har ikke været rigtig senior, propelhat, som du stolt hat! Om det er en bølle- eller og kurser, er underorlejre E render rundt med på ALL e dig for et eller andet. det. Folk skal jo bare kunne husk

Niveau 7

Når man har en kaffekop – for lederne leder er du også No words needed. Som rigtig eller mug. ekop kaff nødt til at eje en ordentlig

8


T? E D N A M N A K – G A D R E V H N E Å P LEJR

n kreds har alt for få årlidi , du s ne sy Og jr? le på re Er du pjattet med at væ edshuset. Inden kr i jr le gs da er hv en ve la at e id ge ture? Så var det måske en g gennem fem ting, di er id gu UZ BL g. tin r pa et da skal der dog være tjek på er sig ud i en hverdagslejr. st ka an m n de in , på yr st ve man skal ha

1 Aktiviteter

Enhver god lejr har akt iviteter på programmet, og selvom det er en hverdagslejr, skal der stadig ske noget. FDF handler jo om at være hinanden nær og lave aktiviteter i fællesskab, så inden I sæ tter gang i lejren, ska l I have fundet ud af, hvi lke ting I vil lave. Det kan være alt fra en tur eller et løb i skoven til bålhygge med sno brød om aftenen.

TEKST YNGVE SAXIL ANDERSEN FOTO JACOB WARRER, CHRISTIAN KYED, THOMAS HEIE NIELSEN

Manual

2 Lege og adspredelse

Når I har styr på, hva d I skal lave i løbet af lejren, kan det være en god ide at have lidt ekstra lege og ideer til adspredelse, som I kan fordrive tiden me d, når I bare hænger ud i kredshuset. Det kan fx være smart at medbringe brætspil eller kort, som I kan underholde jer med undervejs.

3 Madlavning

Find ud af, hvem der står for madlavninge n og indkøb, og hvorda n I skal lave mad. Ha r jeres kredshus fx en bålplads, hvor I regne r med at lave mad, så husk at planlægge efter, at det ofte reg ner i Danmark, og at det ikke er særlig sjo vt at lave kødsovs udendørs, hvis det stå r ned i stænger.

4 Sovepladserne

Hav styr på soveplad serne. Det er ret vitalt, at I har et sted at ove rnatte i kredshuset, hvis I har planer om en hverdagslejr. Der skal fx være plads til, at piger og drenge kan sove hver for sig. Hvis I har planer om at slå telte op og sove der, så kræver det også, at I har et sted med pla ds til at slå dem op.

5 Toiletforhold

Hav styr på toiletfor holdene i kredshuse t. Det er ret vigtigt, at der er toiletter nok, så der ikke er nogen , som skal ud med en feltspade i buska dset klokken 4 om morgenen, fordi der er 12 mennesker i kø til toilettet. Det kan godt tage toppen af det gode humør – sel v i det bedste FDFselskab!

HVAD ER EN HVERDAGSLEJR?

På en hverdagslejr bor du et eller flere døgn i jeres kredshus sammen med dine FDF-venner og ledere. Du står stadig op og går i skole eller på arbejde – men i stedet for at tage hjem bagefter, tager du tilbage til kredsen. En hverdagslejr kan byde på alt fra praktiske ting som fælles madlavning og opvask til sjove løb og aktiviteter, aftenhygge og sovesalsløjer.

9


TEKST: CECILIE NYGAARD FOTO HENRIK BARFOED LARSEN

Siesta

INSTAGRAM FOTOCOLLAGEN VM edition Wuhu! I har været rigtig gode til at dele jeres mange gode oplevelser på årets Væbnermesterskab. Det er så nice, at vi endnu engang har kunnet være til VM i leg sammen! Husk at bruge hashtagget @fdfoplevelser, når du deler nogle af jeres optursøjeblikke på de sociale medier

@fdfhjortshoej

I går fik vi tændt vores første bål uden brug af sprit til - ved brug af en tændstik (vores ledere burde være stolte) #fdf #fdfoplevelser #væbnermesterskabet

5 forskellige ord for fællesskab

1. 2. 3. 4. 5.

Community (Engelsk) Gemeinschaft (Tysk) Communauté (Fransk) Gemenskap (Svensk) Comunidad (Spansk)

Opskrift

Herman - en vaskeægte fællesskabskage Hver dag skal denne kage gives videre til en ny ven, som sørger for at passe på den, indtil man til sidst kan spise kagen i fællesskab. @annekirstinekamp ”Vi leger for livet til VM i leg!” #etståstedatmødeverdenfra #væbnermesterskabet #fdf

Ingredienser til surdejen 250 g mel 5 g gær 4 dl lunkent vand

@fdfk27lundehus

Himmelstigen. En klassisk post på Væbnermesterskabet. Det handler om samarbejde. Her er det seniorerne, der kommer til tops. @mesterskabet #fdfoplevelser #vmileg #væbenermesterskabet #mereleg

@fdfk19

KÆMPE TILLYKKE Her i Kristihimmelfartsferien har FDF K19-Vanløse deltaget i dette års Væbnermesterskab med hele 5 seje hold! Men et af holdene slog os alle omkuld, da de vandt! Mega sejt gået! @fdfoplevelser

10

Tilføjelser undervejs 1,5 dl olie 2,5 dl sukker 3 æg 3,5 dl mel 1 tsk salt 2 revne æbler 2 tsk kanel Rør ingredienserne sammen, dæk med et vådt viskestykke og lad det stå i køkkenet i 3 dage. Hver morgen skal der piskes i dejen og viskestykket fugtes igen.

Dag 4 Rør i dejen Dag 5 Rør i dejen Dag 6 Tilsæt mælk, mel og sukker Dag 7 Rør i dejen Dag 8 Rør i dejen Dag 9 Rør i dejen Dag 10 Rør i dejen Dag 11 Tilføj det samme som på Del dejen i 5 lige store dele, og giv fem venner en del hver Dag 12 Tilføj olie, sukker, æg, mel, bagepulver, salt, 2 revne æbler og kanel Rør dejen sammen, og hæld den i en kageform Bag kagen i 35-45 min ved 175 grader


BLUZ-quizzen trykprøver din viden om de mange typer fællesskab, vi har i FDF.

ste Landslejr i 2016?

1) 9.000 2) 11.500 3) 13.500

være i en patrulje til Hvor mange deltagere må der højest Væbnermesterskabet? 1) 4 2) 6 3) 8

findes der i Dan Hvor mange FDF-kredsfællesskaber

mark?

1) 380 2) 480 3) 580

fedt sang- og musikPå Seniorfestival kan man opleve et en? ivall fest ldes afho hvor fællesskab, men 1) På Rysensteen 2) På Vork 3) På Kongeådalens Efterskole

r er Hvilket et af disse kursusfællesskabe kursus?

IKKE et senior-

1) Seniorkursus Rysensteen 2) Seniorkursus Sletten 3) Seniorkursus Vork

0-2 rigtige

på FDF-fællesskaberne. Vi Du kunne vist godt blive skarpere d på Væbnermesterskabet, afste foreslår dig, at du skynder dig synes lyder sjovt. Vi tror, du hvad eller slejr Land Seniorkursus, rigtig mange og gode være kan b du vil opleve, at FDF-fællesska nd at plage dem! begy og e samm det med e leder din ting. Hiv fat i

2-3 rigtige

styr på det. Vi gætter på, at Det virker til, at du har nogenlunde måske har du også været og us, kurs lt enke et i get du har delta der er nok masser af FDFMen to. med på Landslejr en gang eller grænseoverskridende være kan Det u. endn e prøv at fællesskaber får en masse gode du at på, sikre at prøve noget nyt, men vi er det. i ud ge sprin tør du oplevelser, hvis

4-5 rigtige

t! Vi er sikre på, at du er Wow! Du er jo FDF-fællesskabseksper ting og sager, som du har med fyldt ten skjor har en af dem, som oplevelser. FDF-fællesFDFe samlet sammen til alle dine mang rt fundet ud af. Når sikke helt du har det og seje for skaberne er re nogle af dine invite at prøv så nu du har så godt styr på det, for en som dig til at brug de har e Måsk . gang e næst venner med give dem et lille skub.

Hvor godt kender du FDF-fællesskaberne?

Hvor mange var vi samlet på den sene

TEKST CECILIE NYGAARD FOTO JACOB WARRER, BERNT NIELSEN, CHRISTIAN KYED

Quiz

11

1) 11.500 2) 6 3) 380 4) På Kongeådalens Efterskole 5) Seniorkursus Rysensteen


TEKST LÆRKE KRAMER LYSDAHL FOTO RIEKE POPPE, THOMAS HEIE NIELSEN, KASPER HENRIKSEN

Hvor kommer det fra

b FDF giver mulighed for at skabe gode stærke venskaber

b øverst En opgave løses bedst i fællesskab nederst Et tiltrængt kram efter lang tid med afstand

Vi har brug for hinanden Mennesker har brug for mennesker. Men hvorfor er det egentlig sådan? BLUZ dykker ned i, hvorfor samværet med andre er så vigtig en del af vores liv. Under det sidste års coronanedlukninger er det blevet tydeligt for de fleste, at vi mennesker har brug for hinanden. Det ville fx være svært at sætte en hel bivuak op selv. Og selvom man måske godt kunne lave alt maden, tænde bålet og tage opvasken selv på en sommerlejr, så går det bare noget hurtigere, når man er flere. Men udover at andre mennesker kan hjælpe os med praktiske ting som oprydning og rengøring, så har vi mennesker også behov for at være sociale med hinanden. Fuldstændig ligesom at vi bliver sultne, hvis vi ikke spiser, eller trætte, hvis vi ikke sover - så bliver vi faktisk også triste, hvis vi er alene for længe. Forestil dig, hvis du skulle på FDF-lejr uden nogle af dine venner? Det ville bare ikke være det samme.

Næstekærlighedens historie Vores behov for at være sammen med andre mennesker har en lang historie. Det ved vi bl.a., fordi alle større religioner har næstekærligheden som en del af deres grundtanke og skriver om den i deres hellige skrifter. I FDF er det kristendommens syn på

12

næstekærlighed, der er centralt. I FDF skal vi hjælpe hinanden, og ligesom de fleste andre mennesker vil vi grundlæggende gerne hjælpe, hvis og hvor vi kan. I urtiden tog vores forfædre sig også af deres syge og sårede medmennesker - selv hvis de ikke længere kunne hjælpe med praktiske opgaver eller bidrage med noget særligt. I FDF kan alle mennesker bidrage med noget – så længe man har lyst til at være sammen og have det sjovt sammen med andre.

VIDSTE DU…

At det ikke kun mennesker, som tager sig af de små, de gamle og de sårede? Blandt vores evolutionære fætre gorillaerne - har man set eksempler på noget, der ligner menneskers næstekærlighed. Fx er der en historie om et lille barn, der engang faldt ned i indhegningen hos en flok gorillaer. Herefter bar gorillaen Binti Jua barnet ud til ambulanceredderne for at hjælpe. Det lyder altså pænt sejt!


Test din personlighed:

Er du en introvert eller ekstrovert?

Nogle mennesker lader beds t op alene, mens andre får en ergi af at være sociale. Generelt kaldes den første personlighedstype for introvert og den anden for ekstrovert. De flest e af os er lidt af begge dele, og selvom man fx er introvert, har man stadig brug for gode venner, fælless kab og følelsen af at høre til. Tag testen og bliv klogere på din personligheds type her!

TEKST TEKST LÆRKE KRAMER LYSDAHL FOTO RIEKE POPPE, THOMAS HEIE NIELSEN

Testen

så? hvad fortrækker du Når du skal slappe af, x tfli a At se noget Ne et spil med d vennerne eller spille b. At hænge ud me familien er en hel men med mennesk Når du har været sam dag, føler du dig så lidt l vist lige været alene a. Helt flad -Jeg ska k fol d me ses at t altid fed b. Forfrisket! Det er ? gruppe fortrækker du Hvilken slags venne for mig. Det er altid t ds be k no er r ne sig til. a. Et par nære ven man virkelig kan betro godt at have nogen, gruppe, ne ven r sto lide at have en b. Jeg kan bedst r sammen! ete ivit akt e fed sse hvor vi kan lave en ma ssen? Hvad er din rolle i kla lle type sti n de t lid k no er a. Jeg igennem, Der skal bare grines vn. klo ns b. Jeg er klasse du! etrækker er i klassen, hvad for Når I skal lave opgav du så? v, så ved jeg, e at lave projektet sel a. Jeg kan bedst lid re det med ne rdi koo skal ikke det bliver gjort, og jeg andre sammen. Så t at lave opgaverne b. Det er klart beds hvis der er m, de om n me sam kan vi også snakke noget, vi ikke forstår til? Hvad er du rigtig god g a. At fordybe mi alltalke med andre. Jeg kan sm b. At snakke med enhver.

1

2

3

4

5

6

bedre til?

ske blive lidt at gribe 7 Hvad kunnnne edujegmågod t blive lidt bedre til

a. Måske ku er i ny og d nogle nye mennesk chancen og tale me næ kunne give lidt tænke over, om jeg b. Måske burde jeg mere plads til andre

Flest a’er:

e, og ved du den introverte sid Du hælder mest til r kan gøre dig ay. Sociale situatione hvad? Det er helt ok fordybe dig – at til en r samtidig evn lidt træt, men du ha selvskab – og venner og i dit eget både med dine nære brugbart. det kan være super

Flest b’er:

Det er også en ekstrovert, hva’? Ja, du er vist lidt af er er godt esk nn me n med andre eder for godt! At være samme ligh mu verte har man gode også at for os, og som ekstro g do sk Hu r. be og fællesska engang at møde nye venner re ba – alene med dig selv finde tid til at være imellem.

13


TEKST YNGVE SAXIL ANDERSEN FOTO SARAH AMFELT

Artikel

Et nyt ­fællesskab I FDF er der mange forskellige typer af fællesskaber. Et fællesskab, der fleste kender, er dét man finder ude i kredsene, og mange kredse har opbygget deres særlige kredsfællesskab gennem mange års FDF. Alligevel sker det også, at der opstår helt nye FDF-kredse rundt om i landet. Men hvordan starter man et fællesskab og en ny kreds? Og hvorfor? BLUZ har talt med Clara Troensegaard, der sammen med Daniel Bjerre Svendsen er ved at starte en helt ny FDF-kreds, FDF F 10 Solbjerg, på Frederiksberg. Hvordan fik I ideen til at lave en ny kreds?:

Clara: Ideen til FDF F 10 Solbjerg startede sidste år, hvor vi oplevede, at der hos mange kredse på Frederiksberg var ventelister til pilte- og tumlingeklasserne. I forbindelse med vedtagelsen af FDFs nye strategi om at starte nye kredse, talte jeg med Daniel, og vi fandt hurtigt ud af, at vi både havde mange fælles værdier og nogle gode ideer til, hvordan vi godt kunne tænke os at lave FDF i fremtiden. Det både udfordrende og spændende ved at starte en kreds er, at der ikke er nogle faste rutiner eller arbejdsgange for, hvordan man fx laver aktiviteter eller planlægger større arrangementer eller lejre. Så man kan og skal udvikle det hele fra bunden, og man bliver hele tiden klogere. Det er både lærerigt og sjovt!

14

Hvordan regner I med at få opbygget et nyt FDF-fællesskab?

Clara: Vi vil gøre meget for at ryste de voksne sammen og afstemme forventningerne fra start. Netop fordi vi som ny kreds ikke har en fast måde at gøre tingene på endnu, giver det nogle meget frie rammer i forhold til de aktiviteter, vi gerne vil lave, og alle – fra senioren til den ældste leder - kan komme med deres ønsker og blive hørt. Præcist hvordan vi får opbygget fællesskabet i F 10, kan man nok først svare på lidt senere i processen, men vi har i hvert fokuseret på at få lagt en retning, som vi var fælles om. Det er første skridt!


Så man kan og skal udvikle det hele fra bunden, og man bliver hele tiden klogere. Det er både lærerigt og sjovt!  

CLARA TROENSEGAARD, FDF 10 SOLBJERG

a Kredsledere Clara Troensegaard og Daniel Bjerre Svendsen

b I FDF er børn og voksne en del af det samme fællesskab

Hvad vil du give af råd til dem, der måske sidder ude i landet og tænker ”Jeg kunne da godt finde på at starte en kreds en dag”?

Clara: Vend ideen med dine venner eller medledere i kredsen og se, om andre også synes, det kunne være en fed ide og kan se formålet med det. Til at starte med var vi selv lidt bekymrede for, at der var nogen, som ville føle, at vi trådte dem over tæerne, når vi åbnede en ny kreds så tæt på andre, men det er slet ikke den oplevelse, vi har haft. Stort set alle vi møder på vores vej har bakket op om vores kredsstartsprojekt. Alle vil gerne have flere FDFere! Så hvis du har fået idéen til en ny kreds, så husk at bruge

dit netværk og få fat i nogle gode ledere, du har lyst til at lave FDF sammen med. Børnene skal nok komme. Sidst, men ikke mindst, skal man være helt sikker på, at man virkelig brænder for at lave FDF. Hvis man i forvejen synes, at man bruger meget tid på FDF, så skal man regne med, at man kun kommer til at bruge endnu mere tid, når man starter en ny kreds. Derfor kan det også være en god ide at starte kreds med nogen, man virkelig godt kan lide at snakke og arbejde sammen med, for man kommer til at se hinanden rigtig meget!

15


TEKST NIKOLAJ VINTHER SØRENSEN FOTO CLARA ANDERSEN OG POULINE JENSEN

Min historie

Clara fra FDF Visse

Pauline fra FDF Visse

Et netværk af fællesskab Seniorfællesskaber bygges tit på tværs af kredse, fx på FDFs kurser, hvor der deltager unge fra hele landet. Det kan dog også opstå lokalt i ens eget netværk. Det kender Pouline og Clara fra FDF Visse alt til. I Landsdel 1 i Nordjylland går Pouline og Clara til FDF i Visse hver torsdag. Men udover det fællesskab, de har i kredsen, har de også mange venner fra de andre lokale kredse i Landsdel 1. FDF Vester Hassing, FDF Nørre Uttrup og FDF GUG er nogle af de kredse, de har et godt forhold til. De unge fra kredsene mødes til de forskellige arrangementer, der foregår i Landsdelen og også i Landsforbundet. - Vi begyndte at mødes med de andre i Landsdelen, da vores ældre seniorer også gjorde det, fortæller pigerne. Selvom Pouline og Claras netværk også strækker sig ud over deres egen landsdel, er der noget særligt ved de lokale kredse i selve Landsdel 1.

16

Der er bl.a. bedre mulighed for at mødes med dem, man kender der, fordi det ikke kræver rejser på tværs af landet. - Det er både nemmere at mødes, og det gør også, at man fx kan hjælpe vennerne i en anden kreds til de ugentlige FDFmøder, fortæller Pouline. - Der bliver også lavet arrangementer kun for seniorerne i Landsdelen, som gør, at man får en fed sammenholdsfølelse lokalt, fortsætter Clara. Pouline og Clara kan klart anbefale, at man strækker FDF-fællesskabet ud over sin egen kreds. Hvis man selv vil være med til at skabe et større fællesskab, fx i sin Landsdel, er deres opfordring klar: Det er bare at springe ud i det! En oplagt vej at gå er fx gennem Landsdelens ungdomsrepræsentanter og spørge dem, om de vil hjælpe med at lave et lokalt seniorarrangement.


FNs verdensmål 4 handler om kvalitetsuddannelse og livslang læring. Her handler flere af delmålene også om at sikre lige rettigheder til skolegang, hvilket kan være svært at forholde sig til, når man bor i Danmark. Noget, der derimod er nemmere at forholde sig til, er FDF, hvor vi hele tiden lærer og bliver klogere!

TEKST CAMILLA HØJER SVENDSEN FOTO GLOBUS-UDVALGET OG FDF AARHUS 2

Livslang læring – i FDF

Globus

HVAD ER LÆRING?

ing, så er der mange Når man hører ordet lær ke på skolen. Men tæn at af os, der kommer til ting. At lære er at tillæring kan være mange en eller holdninger. vid egne sig færdigheder, der. Derfor lærer man Og det kan ske alle ste fra at løse koder og alt ; også mange ting i FDF arbejde. Det særlige at klatre i træer til at sam er en masse sjove lær å ogs ved FDF er bl.a. at vi ske ikke lærer i skolen og skæve ting; ting vi må eller andre steder.

FRA FDF TIL FREMTIDEN

smål 4 er udviklingen af Et andet fokus i verden mere kan komme i nem kompetencer, så man Hvad har det med FDF arbejde. Måske tænker I: get med FDF at gøre, me at gøre? Det har faktisk kun praktiske ting. Man for i FDF lærer man ikke arbejde, kommunikere sam får også øvelse i at ige kvaliteter, og man og tage ansvar. Det er vigt uanset om man er re bliver hele tiden bed r kredsens ældste leder. pusling, pilt, senior elle liteter, man kan bruge kva Det er samtidig nogle t; fx på et studie, når mange andre steder i live r noget helt tredje. elle e ejd man skal finde et arb

LÆRING OG BÆ TIG UDVIKLING REDYGI FDF

En af de ting , man lære r om i FDF, tig udviklin er bæredygg. Det er bl andt andet med FDFs i forbindels internationa e le densmål 4. 7 handler ne projekt GLOBUS. Vertop om at bæredygtig fremme de e udvikling, n men hvorda helt konkre n sker det t i FDF? Man kan blandt om naturen, andet lære hv og bevare de ordan man bedst ka n passe på n. Man kan også lære om og dermed gøre sin liv genbrug sstil mere Bæredygtig bæredygtig udvikling ha . r også noge med vores forhold til t at gøre andre men FDF også ha nesker, hvilk r fokus på et ved at være alle, hvor et sted for man anerke nder mangf Disse er ku oldigheden n nogle få . eksempler FDF gør os på, hvorda klogere og n fremmer de udvikling. K n bæredygt an du komm ige e i tanke om vi lærer om andre ting, og af os se lv og hinand en i FDF?

17


TEKST ANNA CECILIE SKINNERUP NIELSEN, SARAH AMFELT OG NIKOLAJ VINTHER SØRENSEN FOTO NIKOLAJ VINTHER SØRENSEN

Fotoreportage

Fællessang, fællesskab, fællesstream Traditionen tro var der både fællessang og fællesskab i lange baner, da der blev afholdt Sing-In med de nye sange fra March&Lejr 2021 en aften i april. Igen i år blev sangfesten afholdt online, og der blev streamet live fra både Hardsyssel Efterskole, Kongeådalens Efterskole og Husum Kirke med Det Bedste Band.

Bandet ”Det Bedste Band” samles normalt til Sing-In og fællessang på Rysensteen for Landsdel 8. De fik lov at afslutte året online Sing-In og sang til allersidst nummeret ”Hey Leder”.

Der var god energi og højt humør på alle tre sendesteder. Tre bands havde fordelt de nye sange imellem sig.

18


Bandet ”Det Bedste Band” stod klar med bassist, guitarist, trommeslager, klaverspiller og to sangere. På KE sang publikum med, mens to FDFere fra March&Lejr-udvalget slog tonen an på HE.

To FDFere styrede al teknik bag årets online Sing-In. De sad ved Husum kirke og sørgede for, at det hele spillede.

På alle tre sendesteder var der flittige folk, der stod for lyden og sikrede, at både musik og sang lød helt perfekt.

Bandet ”Det Bedste Band” samles normalt til Sing-In og fællessang på Rysensteen for Landsdel 8. De lov at afslutte året online Sing-In og sang til allersidst nummeret ”Hey Leder”.

de nye sange! re læ t a å n ig d a st n Du ka t eller sunget med til Fik du ikke se es ngementet kan gens online Sing-In? Arrajrs Facebookside på March&Le

19


TEKST LILL ARENDT HEMMINGSEN FOTO PER ”SPEEDY” PEDERSEN

Kristendom

m u d r E

Tænk engang over, hvor mange fællesskaber, du egentlig er med i. Din familie - både den nære familie og dem lidt længere ude - din klasse, dine venner, FDF og andre fritidsinteresser, din by, dit land og mange flere. Du har noget til fælles med dem alle sammen. Måske har du selv valgt at være med, og måske har du ikke. Alligevel er det fællesskaber, hvor du regnes for at høre til.

Men som de fleste andre mennesker har du sikkert også oplevet at føle dig udenfor. Der er mange måder at være udenfor på, men uanset hvad føles det ubehageligt; det er fx sjældent sjovt at være den sidste, der bliver valgt til rundbold, eller at føle, andre taler om dig bag din ryg. Det gør ondt i både maven og sjælen, når man oplever ikke at høre til.

At tro er ét stort fællesskab

Du opfører dig nok forskelligt afhængigt af, hvilke fællesskaber du er i. Måske er du både klassens klovn i skolen, bedstemors stille yndling, den flittige FDF-assistent med alle de gode ideer… og du er måske det hele på én gang. Som mennesker tilpasser os nemlig – både bevidst og ubevidst- dem, der omgiver os, så vi passer ind i fællesskabet. Og netop derfor gør det så djævelsk ondt, når man ikke er med. Alligevel er der ét sted, hvor du kan komme lige præcis som du er; og det er i troen på Gud. Der behøver du hverken tilpasse dig, gemme dig bag en sjov karakter eller forblive tavs. Der er du elsket og accepteret for at være lige den, du er; ligesom alle andre af Guds skabninger og børn også er det. Det vilde er, at Gud vil os. Uanset hvad vi er med i. Han er i os med sin Ånd. Det lyder mystisk og svært at begribe, og det er det også - og så alligevel ikke. For når du tænker på, at Gud vil dig, så føler du samværet med ham, og så er du ikke alene. Du er altid med, fordi du og Gud er fæller. Og du kan finde andre som dig, fx i kirkens fællesskab, som er bredt ud over hele jorden. Her er du aldrig udenfor. Det er både det allernærmeste fællesskab, fordi det er i dig, og samtidigt er det det allerstørste og mest betydningsfulde fællesskab, fordi det uden for dig. Du bærer det ikke alene. Du er forbundet med andre over hele verden - og det er Gud, der bærer fælleskabet, for han er både med dig og med alle andre mennesker på jorden.

20


med?

21


TEKST SARAH KAMILLA AMFELT FOTO THOMAS GRINDERSLEV, JACOB WARRER, JESPER NORD

Hemmeligt møde

b En god fælleskrammer kan styrke en god relation

Sådan kan du arbejde med relationsmærket I FDF arbejder vi med relationer som en del af vores ambition. Det handler om at skabe gode relationer mellem børn og mellem børn og voksne, fordi gode relationer er med til at give modstandskraft og er med til at lære os at tage ansvar for andre og værdsætte fællesskabet. BLUZ giver her en guide til, hvordan du kan tage relationsmærket niveau 1-3 på et FDF-møde.

Her er nogle aktiviteter, I kan lave, når I arbejder med relationsmærket niveau 1 til 3: :

22

F? Er der I kan tage en snakfæom der llesskab, I har til FD flest mulige FDF-mø på ge lta de n ka på møde, vad er det for et ge sse ● H lta ● Hvem kla de n et ka r r ha de I abet, når ce om, hvem vil I ab forskel på fællessk ssk ● Lav en konkurren lle endlejr? Hvilken fæ r. og når I er på week flest mulige møde sskaber gerne have? er ser ud ● Besøg andre fælle bold- eller an bestemte følels n lokale banko-, fod de g sø be og t sammen om, hvord de ud al an det, eller ● T af ord ● Tag d hv , ke om er n ke r kan I snak man græder, når ma at . ks d). (f.e tennisklub. Bagefte gla er n opad, når ma dres fællesskaber. mundvigene vender at er at være med i an er els asser’ med føl flere ideer ks. ked af ● Leg ’Gæt og Grim re information og følelser, I kender (f.e de d me ål sk en ser’ Psst! Du kan finde me as ærket og im ● Lav sm Gr on og t ati rel ’Gæ d Leg derefter I kan arbejde me an ord hv e. det, glad, sur m.v.). til, as tab med jeres sedler. r på FDFs Mærkeda eller ’Tegn og Gæt’ FDFs andre mærke ● Stillemøde re stille under llemøde skal alle væ ● Shhh… På et sti Slut af med er. els øv samarbejds alle aktiviteter og gaver uden op an det var at løse at snakke om, hvord js. en underve at kunne tale samm tligt sted en off et de mø ● Hold andre fra lokalmøde et sted, hvor ● I kan holde FDFI laver - og e forbi og se, hvad området kan komm evt. være med!


a Spil og konkurrencer bruges i FDF til at skabe fælles aktiviteter.

` Nogle skaber særlige relationer på en sommerlejr og bliver lejrkærester.

` I et fællesskab er der også plads til en god snak, hvor alle kan sige, hvad de mener.

a Et godt grin og fjollerier skal der også være plads til!

23


ILLUSTRATION NIKOLAJ VINTHER SØRENSEN

FDF-fællesskab

ted

ås #St

March og

Lejr

Indsæt selv flere ting, du forbinder med FDF-fællesskabet

Profile for FDFerne

BLUZ - 03 2021  

BLUZ - 03 2021  

Profile for fdfmedier

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded