Farmaci - september, 2017

Farmaci SEPTEMBER 2017

Farvel til omstridt apotekerliste

Mindre bøvl og større sikkerhed

STYRKER MUNDENS NATURLIGE FORSVAR

Zendium Saliva Gel tilfører fugt til munden Zendium er en særlig fluor tand pasta.

Med kombinationen af enzymer, proteiner, mildt skummemiddel og moderat aroma. Zendium er udviklet til at forebygge tandsygdomme samt styrke mundens naturlige forsvar.

En gel, der tilfører fugt til munden • Anvendes ved problemer med tørre og følsomme slimhinder

• Zendium Classic er Svanemærket.

Dermed fri for ingredienser der er kendt som miljøbelastende.

• Supplerer og understøtter spyttets naturlige beskyttende egenskaber

• Indeholder 1450 PPM Natriumfluorid.

• Indeholder fluorid

Zendium BioGum, Zendium Emalje Protect, Zendium Cool Mint og Zendium Fresh + White har den grønne svanemærkning 1. Amerongen A & Veerman E. Saliva – the defender of the oral cavity. Oral Dis 2002; 8:12–22. 2. Van’t Hof W, et al. Antimicrobial defence systems in saliva. Monogr Oral Sci 2014; 24:40–51. 3. Lenander-Lumikari M, et al.

Lysozyme enhances the inhibitory effects of the peroxidase system on glucose metabolism of Streptococcus mutans. J Dent Res 1992; 71:484–490. 4. Hoogendoorn H, et al. Hypothiocyanite ion; the inhibitor formed by the system lactoperoxidase-thiocyanate-hydrogen peroxide. Caries Res 1977; 11:77–84.

• Danner en beskyttende hinde • Stimulerer mundens spytproduktion

• Mild behagelig smag • Dokumenteret effekt på basis af publiceret videnskabeligt studie*

*Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B Oral Findings in patients with primary Sjögren’s Syndrome and Oral Lichen Planus – a preminilary study on the effects of bovine colostrumcontaining oral hygiene products.

Clin Oral Invest (2002) 6:11-20

INDHOLD | FARMACI 08 | SEPTEMBER 2017

Indhold KOMMENTAR 05 AKTUEL Økonomimodellen løber ikke galop

12 SELVVALG Stil strenge krav

06 MEDICINSIKKERHED Ny digital løsning giver borgerne

KAMPAGNE 20 NY Nu kan apotekerne blive

større medicinsikkerhed

Arkivfoto: Brian Rasmussen

16

demensvenlige

MANGE FLERE MEDICINSAMTALER

Apotekerne har i første halvdel af 2017 haft ligeså mange medicinsamtaler med nye kronikere, som de havde i hele 2016

3

Luft til leg - også når du har astma. Få hjælp til korrekt brug af astmamedicinen på apoteket.

apoteket.dk

AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 08 | SEPTEMBER 2017

Økonomimodellen kan ikke løbe galop 120 nye apoteker. Dvæl lige ved det tal. Som apotekere har vi ellers ikke meget tid til at dvæle – med 120 nye apoteker på godt to år. Vi taler et nyt apotek om ugen i gennemsnit siden lovændringen, som gjorde det muligt for apotekerne mere frit at etablere nye enheder. Det er overvældende og en kæmpe ændring, som gør, at hele sektoren har løbet rigtig stærkt for at følge med udviklingen. Vi har udvidet tilgængeligheden uden at gå på kompromis med vores vigtigste sundhedsfaglige mål om at sikre danskerne høj medicinsikkerhed.

Ja, vi løber stærkt, men vi samarbejder stadig med kommuner om medicingennemgang og undervisning. Vi laver medicinsamtaler, og vi rådgiver og yder borgerne god service i skranken.

Men når man løber stærkt, så er det uundgåeligt, at ikke alt kan følge med. Vi må konstatere, at mens vi løber i fuld galop, så halser vores gamle økonomimodel efter i et tempo, som vi simpelthen ikke kan leve med. Vi risikerer nemlig, at den gamle model langsomt får større og større indflydelse på også vores hastighed, så vi stille og roligt bliver trukket ned i et tempo, som danskerne ikke kan være tjent med.

Vi skal løbe hurtigt, og de mange nye enheder er kommet for at blive. Forestil jer, at vi pludselig skulle gå den modsatte vej og tilbyde danskerne dårligere tilgængelighed og færre apoteker at vælge mellem. Det vil være en uacceptabel serviceforringelse.

Hvis det skal undgås, så kræver det, at vi får en ny økonomisk model, som matcher den markante udvikling i antal apoteksenheder.

Den samlede økonomi i apotekssektoren er fastlagt af Sundhedsministeriet. Det betyder, at selvom vi løber stærkere, øger udgifterne og åbner nye enheder, så følger økonomien ikke med. Nye enheder har kun betydning for, hvordan pengene bliver fordelt mellem apotekerne. Det presser selvfølgelig apotekerne, fordi flere apoteker er lig med større udgifter på sektorniveau, men den kraftigt forbedrede service skal betales med det samme beløb som før, vi fik lov til at åbne nye enheder. Derfor kniber det for flere og flere apotekere at få budgettet til at løbe rundt. Det kan ende med, at apotekere må forringe det nuværende serviceniveau, så danskerne eksempelvis igen får længere til apoteket og kortere åbningstider, eller at apotekere eventuelt må dreje nøglen om.

En ændring er nødvendig, så økonomimodellen passer til udviklingen. Vi har på mange niveauer åbnet for øget konkurrence i sektoren. Både apotekerne imellem og nu får detailhandlen også mulighed for at sælge medicin i selvvalg. Ændringerne øger apotekernes risiko og vores tempo. Det skal økonomimodellen selvfølgelig opdateres til.

Anne Kahns Formand for Danmarks Apotekerforening

5

6

FARMACI 08 | SEPTEMBER | APOTEKERLISTEN

Farvel til den lange

På Waterfront Apotek er Tue Askaa glad for den nye digitale løsning, som sikrer mindre bøvl og større sikkerhed.

Med ny digital løsning i FMK slipper apotekerne for at se lang papirliste igennem for at sikre, at læger, som udskriver medicin, faktisk har lov til det Af Jacob Haaning Andersen

P

å Waterfront Apotek i Hellerup nord for København er der ingen sorg at spore over afskeden med den lange liste over læger og tandlæger, som ikke har fuld ordinationsret. De over 200 navne på listen må ikke udskrive visse typer medicin, og landets apoteker skulle ifølge loven kigge listen igennem, hver gang de ekspederede en recept. Det skulle sikre, at recepten ikke var ordineret ulovligt

af en læge. Nu er metoden afløst af et digitalt tjek i stedet, så det Fælles Medicinkort (FMK) afviser recepten, hvis en læge uden fuld ordinationsret forsøger at ordinere en ulovlig recept. Apoteker Tue Askaa fortæller, at han på ingen måde vil komme til at savne papirlisten. ”Det virker mere sikkert, og vi forventes ikke længere at jappe en liste igennem i en travl hverdag, hvor vi gerne vil være et godt, sikkert og effektivt apotek for borgerne. Jo flere digitale løsninger, desto bedre,” siger apotekeren.

I Apotekerforeningen mener man, at den gamle løsning var både ineffektiv og utidssvarende. Derfor foreslog foreningen allerede for over to år siden myndighederne at lave en smartere løsning. Det er nu blevet til virkelighed, og det glæder Apotekerfor-

7

APOTEKERLISTEN | FARMACI 08 | SEPTEMBER 2017

apotekerliste ”Tidligere sendte vi en liste ud til apoteeningens formand, Anne Kahns. Hun fortæller, at kerne, som de skulle se igennem. Det er foreningens bestyrelse har haft et stort fokus på omklart, at der kan ske fejl i en manuel genrådet, fordi det var et hul i det fintmaskede net, som nemgang,” siger sektionsleder i styrelsens skal sikre danskernes medicinsikkerhed. enhed for sundhedsjura, Susanne Bjaaland ”Vi må bare sige, at det reelt var en umulig opgaHertz. ”Den nye løsning styrker patientsikve for apotekerne at kigge de lange lister igennem kerheden. Det er nu umuligt for en læge uden fuld hundredvis af gange hver dag. Foreningen har presordinationsret at elektronisk udskrive medicin, som set på for en bedre løsning, og den er heldigvis går ud over det, lægen må.” kommet nu, så det stort set er umuligt for læger Læger kan enten helt eller delvist miste deres oruden fuld ordinationsret at udskrive medicin, som dinationsret, hvis de eksempelvis mistænkeligt ofde ikke må. Det er en stor gevinst for patientsikte udskriver særlige typer medicin som stærk kerheden. Hvis enkelte læger er for rundsmertemedicin eller andre afhængighedshåndede med medicinen, så kan det have skabende typer medicin. Udover det fakkatastrofale konsekvenser og i værste fald betyde dødsfald,” siger Anne Apotekerlisten tum, at systemet blokerer sådanne lægers forsøg på at udskrive medicin, så Kahns. glæder Susanne Bjaaland Hertz sig også Papirlisten er trods den nye løsning ikover, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu ke helt klar til at ryge i skraldespanden. langt hurtigere får besked om overtrædelser.

Det skyldes, at det stadig sker, at borgeren ”Vi har brug for at vide, hvilke læger der ikke kommer ind på apoteket med en gul papirrecept respekterer, at de ikke har en fuld ordinationsret,” i hånden for at få udleveret sin medicin. Her er det siger Susanne Bjaaland Hertz. Rent praktisk er det i indtil videre fortsat nødvendigt at kontrollere lien anden styrelse, nemlig Sundhedsdatastyrelsen, sten, da apotekssystemerne ikke er online på FMK. at alarmen går, når en læge forsøger at lave en ulovDet kan også ske, at apotekerne modtager recepter lig recept. Sundhedsdatastyrelsen giver så besked til via enten telefon eller fax. Der er dog længere og søsterstyrelsen, hvor Susanne Bjaaland Hertz og længere imellem papir-, fax- og telefonrecepterne. hendes kollegaer tager stilling til, hvad der skal ske De udgør i dag kun cirka tre procent af recepterne med lægen. (se artiklen på side 10 om, hvordan det problem ”Vi kan melde læger til politiet, og forseelser kan skal løses). så straffes med bøder og fængsel i op til fire år. DerStyrelse: Større sikkerhed udover kan det selvfølgelig betyde, at det bliver svæApotekerne er ikke ene om at finde glæde ved den rere for lægen at få sin ordinationsret tilbage, eller at nye løsning. Styrelsen for Patientsikkerhed mener der sker yderligere indskrænkelser, så lægen eksemogså, at løsningen styrker patientsikkerheden. pelvis helt mister sin autorisation,” fortæller hun.

”

Det er nu umuligt for en læge uden fuld

ordinationsret at elektronisk udskrive medicin, som går ud over det, lægen må.”

Susanne Bjaaland Hertz, Styrelsen for Patientsikkerhed

>

8

FARMACI 08 | SEPTEMBER | APOTEKERLISTEN

>

Nyt system har bremset to lægers ulovlige recepter Den nye løsning i FMK, som blokerer læger fra at ordinere medicin, de ikke har ordinationsret til, har på halvanden måned forhindret to læger i at ordinere medicin ulovligt Af Jacob Haaning Andersen

I

med politianmeldelse af lægen. ”Det er et tegn på, at systemet virker. Vi har også tidligere haft en del af disse sager, og det er netop derfor, det har været nødvendigt at lave en ny og mere sikker løsning,” siger hun. Hun fortæller videre, at det er en konkret vurdering fra sag til sag, som afgør, om lægers forsøg på at ordinere medicin ulovligt skal føre til politianmeldelse. Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke tal for, hvor mange sager der årligt er med læger, som overskrider deres ordinationsret.

to tilfælde har danske læger siden slutningen af juni, hvor den nye FMK-løsning gik i luften, forsøgt at udskrive medicin, som de ikke havde ret til Nogle kan være fløjet under radaren at udskrive. Forsøgene blev dog blokeret af den nye Camilla Hersom, formand for paraplyorganisatioløsning i FMK, så recepten aldrig fandt vej til apotenen Danske Patienter, er tilfreds med, at det nu ket. Ifølge Apotekerforeningens formand, Anne nemmere kan lykkes at fange de læger, som udskriKahns, understreger det nødvendigheden af den ver ulovlige recepter. På den anden side bekymrer nye løsning. det hende, at det før var så nemt. ”Vi kan se, at der er et behov. Vi ved selvfølgelig ”Når systemet fanger to læger på under to ikke, om de ulovlige ordinationer var blevet måneder, så tyder det på, at problemet fanget uden den nye løsning, men kan have været større, end vi gik og troerisikoen for, at de var sluppet igennem, var meget større. Det er Apotekerlisten de. Ændringen øger uden tvivl sikkerheden for patienterne, fordi det er svært at derfor, at vi har presset på for at forestille sig, at apotekerne har brugt lifå en digital løsning. Det har vi fåsten særligt aktivt. Systemet var håbløst i et nu, og det er vi rigtig glade for på praksis, og det er utvivlsomt, at læger kan hapatienternes vegne,” siger hun. ve fløjet under radaren og udnyttet det,” siger hun.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der i det Hun glæder sig over, at sikkerheden nu er forbedene tilfælde er tale om blandt andet tramadol – et ret, og at myndighederne følger op på sagerne. stærkt smertestillende lægemiddel. Det andet tilfæl”Det er klart, at når man nu har fået et system, de var en ordination på buspiron, som gives mod som kan fange de læger, der trodser deres forbud, så angst og uro, og melatonin, der bruges som kortvakræver det, at myndighederne følger op og vurderig behandling af søvnløshed og dårlig søvn hos rer, hvor slem overtrædelsen er, og om det skal føre folk over 55 år. Sektionsleder i styrelsen Susanne > til politianmeldelse,” siger hun.

Bjaaland Hertz fortæller, at tramadol-sagen er endt

”

Når systemet fanger to læger på under

to måneder, så tyder det på, at problemet

kan have været større, end vi gik og troede.”

Camilla Hersom, formand for Danske Patienter

Rowa : Fremtiden inden for apoteker ®

Vil du føre dit apotek et skridt videre?

Lad BD Rowa støtte dig i overgangen til den digitale apoteksverden Fordele ved digitale løsninger fra Rowa Technologies Centralstyring af alle systemer Enkelt design i Vcloud-webportalen Kompatibilitet med alle Rowa-systemer Mulighed for centralstyring af flere apoteker Kontakt: Henrik Walter mobil: 61 27 08 08 e-mail: henrik.walter@bd.com

rowa-nordic.dk

Rowa® Technologies © 2016 BD. Alle rettigheder forbeholdes. BD, BD-logoet, Rowa og alle øvrige varemærker tilhører Becton, Dickinson & Company. 12/16 0000MS07635iss1

10

FARMACI 08 | SEPTEMBER | APOTEKERLISTEN

>

Ny løsning skal sikre mod snyd med papirrecepter Nu hvor elektroniske recepter er sikret mod

apotekssystemet ikke er online på FMK. læger, som forsøger at udskrive medicin, de ”Apotekerne skal ikke ikke må, er det så meget desto vigtigere at længere tjekke apotekerlifå en sikker løsning på plads i forhold til sten ved elektroniske repapir-, telefon- og faxrecepter cepter, men indtil en ny løsning er på plads, skal apoteket bruge den som Af Jacob Haaning Andersen hidtil ved papirrecepterne og de recepter, som kommer ind via telefon eller fax,” siger Helle Sandager. ens den nye løsning i FMK nu har sikret, at Disse recepter udgør i dag kun omkring tre prolæger ikke elektronisk kan udskrive recepter cent af alle recepter. Helle Sandager fortæller despå medicin, de ikke har ret til at ordinere, underuden, at Lægemiddelstyrelsen i sit udkast til en ny støtter it-systemerne ikke borgerne på samme måde, receptbekendtgørelse forventes at ville indføre et når recepten bliver udskrevet på gammeldags maner krav om, at medicin, som er underkastet særlig skrevet ned på en receptblok, over faxen eller via teovervågning (§ 4-lægemidler, som er euforiserende lefonen. Chefkonsulent i Apotekerforeningen Hellægemidler), altid skal anvises elektronisk i FMK. le Sandager fortæller, at det kræver endnu en Netop denne type lægemidler udgør en væændring i apotekernes it-systemer. sentlig del af de lægemidler, som ikke må ”Når apotekerne taster en papirrecept anvises af læger med begrænset ordinatiind og indberetter til FMK, er apotekssyApotekerlisten onsret. Dermed vil læger, som er fratastemet ikke online på FMK. Derfor får get retten til at ordinere lægemidler unapotekssystemet ikke med det samme et derkastet særlig overvågning, helt miste svar tilbage på, om recepten er i orden,” muligheden for at udstede recepter på fortæller hun. disse lægemidler.

For at løse den problematik er der to mulige ”Det er endnu et skridt i den rigtige retning. løsninger. Enten skal systemet lave et kortvarigt Men det ændrer ikke på, at der skal en ny løsning kald, hvor det går online og kan give besked om, til, som skaber større sikkerhed i forhold til papirrehvorvidt recepten er o.k. eller ej. Alternativt skal cepterne,” siger Helle Sandager. Hun forventer, at apotekerlisten lægges ind i systemet, så apotekerne apotekernes it-leverandører kan have en løsning på kan få besked, når de taster recepten ind, selvom plads inden årsskiftet.n

M

”

Apotekerne skal ikke længere tjekke apotekerlisten ved elektroniske recepter, men indtil en ny løsning er på plads, skal apoteket bruge den som hidtil ved papirrecepterne og de recepter, som kommer ind via telefon eller fax.”

Helle Sandager, chefkonsulent i Apotekerforeningen

MÅNEDENS CASE | FARMACI 08 | SEPTEMBER 2017

Månedens case Aricept Anvendes til behandling af demens hos patienter med mild til moderat svær grad af Alzheimers sygdom.

Virkning • Indeholder det aktive stof donepzilhydrochlorid • Tilhører lægemiddelgruppen: acetylcholinesterasehæmmer • Øger mængden af stoffet acetylcholin, som indgår i hjernes hukommelsesfunktion ved at nedsætte den hastighed, som acetylcholin omdannes med

Lægens skal kontaktes straks, hvis dette forekommer • Mavesår/sår på tolvfingertarmen eller blødning i maven/tarmen (ses hos op til 1 ud af 100) • Krampeanfald eller kramper (ses hos op til 1 ud af 100) • Leverskade, for eksempel leverbetændelse (ses hos op til 1 ud af 1000) • Feber med muskelstivhed eller muskelsvaghed, ømhed eller smerter, især hvis der samtidig er høj feber eller mørkfarvet urin (ses hos op til 1 ud af 10.000)

Doseringsforslag Den sædvanlige startdosis er 5 mg hver aften inden sengetid. Efter en måned kan dosis øges til 10 mg hver aften inden sengetid, hvilket er maksimal anbefalet dosis.

Anvendelse – generelt Indtagelse af mad påvirker ikke virkningen af Aricept. Man bør ikke indtage alkohol, da det kan påvirke virkningen af Aricept. Hvis man har glemt at tage en dosis, skal man tage næste dosis på det sædvanlige tidspunkt. Man må ikke tage dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis. Hvis man har glemt at tage lægemidlet i mere end en uge, skal lægen kontaktes.

Meget almindelige bivirkninger (ses hos flere end 1/10)

Cases Samtidig behandling med paroxetin En 65-årig mand kommer for at indløse en ny recept på paroxetin til sin kone. Af systemet fremgår det, at hun også tager Aricept.

Pårørende afhenter medicin En 62-årig kvinde skal afhente Aricept til sin mand. Manden har ikke tidligere fået Aricept.

Der er ordineret Aricept på hhv. 5 mg og 10 mg.

Bivirkninger En ældre dame kommer på apoteket sammen med sin mand og skal afhente Aricept. Hun har fået medicinen i et par måneder og efterspørger noget mod svimmelhed og kvalme.

•D iarré, kvalme, opkastning og hovedpine

Almindelige bivirkninger (ses hos op til 1/10) • Muskelkramper, snue, mavegener, udslæt, kløe • Træthed, søvnløshed, appetitløshed • Hallucinationer, unormale drømme og mareridt • Aggressiv opførsel, besvimelsesanfald • Inkontinens, smerter • Ulykker (mere tilbøjelig til at falde og komme til skade)

Ny bruger En mand i 50’erne kommer sammen med sin kone og skal hente Aricept for første gang.

Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet.

Månedens case er skrevet af farmaceut Tina Hoby Andersenog kan findes på medlemsnettet.

Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til tan@apotekerforeningen.dk.

11

FARMACI 08 | SEPTEMBER | SELVVALG

Stil strenge krav til håndkøbsmedicin i selvvalg Apotekerforeningen opfordrer Lægemiddel-

Udenfor børns rækkevidde

styrelsen til at se mod Sverige og Norges

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om selvvalg, skal håndkøbslægemidler i selvvalg være uden for små børns gribehøjde. Apotekerforeningen efterspørger en præcisering af, hvad det indebærer. ”Børn kan forveksle håndkøbsmedicin som Strepsils og nikotintyggegummi med slik. Selvom Strepsils ligner bolsjer, kan man få irriterede slimhinder, hvis man spiser for mange sugetabletter. Og så er de i øvrigt slet ikke egnede til børn. Det er derfor afgørende, at Lægemiddelstyrelsen sætter regler for, hvor højt medicin i selvvalg skal placeres, så det ikke kan nås af børn,” siger Anne Kahns og henviser til Norge, der har regler om, at butikker skal placere håndkøbsmedicin i en højde på minimum 1,4 meter fra gulvet.

Formanden fremhæver også, at det ifølge reglerne i Norge og Sverige tydeligt skal fremgå overfor borgerne, hvilke produkter der er håndkøbsmedicin.

Håndkøbsmedicin skal derfor stå adskilt fra andre produkter.

Den samme formulering er med i det danske høringsmateriale, men det er ikke beskrevet nærmere, hvordan adskillelsen skal ske i praksis. ”Der er behov for præcise formuleringer om, hvad butikkerne må og ikke må. Vi risikerer, at borgerne vil opfatte håndkøbsmedicin som ganske ufarligt, hvis adskillelsen fra dagligvarer ikke er klar og tydelig. Det vil være dybt bekymrende, da håndkøbsme-

restriktioner for håndkøbsmedicin, der står frit fremme i detailhandlen Af Karoline Persdatter Gotfredsen

S

idste år vedtog Folketinget et lovforslag om selvvalg, der betyder, at forskellige typer håndkøbsmedicin fra 2018 må stå frit fremme på apoteker såvel som i supermarkeder og kiosker.

Nu har Lægemiddelstyrelsen sendt retningslinjerne for placeringen af de pågældende typer medicin i høring, og her fremgår det, at retningslinjerne er både ukonkrete og meget overordnede. Det bekymrer formanden for Danmarks Apotekerforening, Anne Kahns, der opfordrer styrelsen til at se mod Sveriges og Norges krav for selvvalg. ”Da Folketinget vedtog lovforslaget om selvvalg, var det blandt andet med argumentet om, at selvvalg ikke har fået forbruget af håndkøbsmedicin til at stige i Sverige og Norge, hvor selvvalg har været en realitet i flere år. Derfor bør vi også indføre konkrete restriktioner for medicin i selvvalg i detailhandlen, ligesom man har gjort i nabolandene. På den måde mindsker vi risikoen for, at selvvalg vil føre til et overforbrug af medicin,” siger Anne Kahns.

”

Vi risikerer, at borgerne vil opfatte hånd-

købsmedicin som ganske ufarligt, hvis adskillelsen fra dagligvarer ikke er klar og tydelig. Det vil være dybt bekymrende, da håndkøbsmedicin kan være farligt ved forkert brug.”

Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening,

Foto: Brian Rasmussen

12

SELVVALG | FARMACI 08 | SEPTEMBER 2017

dicin kan være farligt ved forkert brug. Der er brug for klare regler om, at medicin i selvvalg skal placeres for sig selv med en tydelig angivelse af, at der er tale om håndkøbsmedicin. Vi må huske på, at der i detailhandlen ikke er adgang til lægemiddelfagligt personale, som kan vejlede borgerne,” siger Anne Kahns.

Under opsyn af personale Formanden peger også på, at håndkøbsmedicin, der står frit fremme i supermarkeder og kiosker, skal være under kontinuerligt opsyn af personale.

I høringsmaterialet er det blot formuleret, at me-

dicinen skal være under opsyn, uden at det er nærmere beskrevet, hvad det indebærer. ”Håndkøbsmedicin i selvvalg bør placeres et sted, hvor personalet kan holde øje med pakningerne, så de straks kan fjerne en brudt pakning. I Sverige har man indført lignende restriktion for at sikre patientsikkerheden,” siger hun og pointerer, at videoovervågning ikke er tilstrækkeligt.

Lovforslaget om selvvalg blev vedtaget af et flertal i Folketinget sidste år. Det skete på trods af en stribe advarsler fra sundhedsfaglige organisationer og eksperter mod at sætte håndkøbsmedicin i selvvalg på grund af risikoen for et øget forbrug af medicin. n

13

Rowa Technologies Fremtiden inden for apoteker ®

Lad BD Rowa støtte dig i overgangen til den digitale apoteksverden Centraliseret kontrol af alle digitale Rowa-systemer Kompatibel med alle løsninger fra Rowa samt andre producenter Enkelt design på webportalen vCloud For flere oplysninger kontakt: Henrik Walter Mobil: 61270808 e-mail: henrik.walter@bd.com

Rowa® Technologies

rowa-nordic.dk

Rowa®-opbevaringssystemer Intelligente løsninger til opbevaring og udlevering i apoteker. Drag fordel af 20 års erfaring fra mere end 6.500 installationer i hele verden.

Rowa Vmotion® Et fleksibelt, interaktivt præsentationværktøj som fremviser produkter, tilbud og reklamer til kunder i apoteket.

Rowa Vpoint™ Selvbetjeningsterminal som giver kunder adgang til vigtig information samt til at betjene dem selv inde i apoteket.

Mere innovation på vej fra Rowa Technologies: Rowa Vshelf™ - Direkte salg via QR-kode udenfor apoteket.

16

FARMACI 08 | SEPTEMBER | MEDICINSAMTALER

Stor vækst i medicinsamtaler Apotekerne har i første halvdel af 2017 haft ligeså mange medicinsamtaler med nye kronikere, som de havde i hele 2016 Af Jacob Haaning Andersen og Karoline Persdatter Gotfredsen

4.328

Så mange nye kronikere tog i første halvdel af 2017 del i en medicinsamtale på et apotek. Samtalerne mellem en ny kroniker og en apoteksfarmaceut er en dialog om blandt andet, hvordan den nye medicin skal bruges, hvordan den virker, og hvordan man får etableret nogle gode vaner, så man huske at tage medicinen. I 2016 var tallet 4.377, og dermed takkede stort set li-

ge så mange ja til en medicinsamtale i første halvdel af 2017 som i hele 2016. Samtalerne har været et tilbud på apotekerne siden 1. januar 2016.

Den positive udvikling glæder Apotekerforeningens formand, Anne Kahns. Hun havde forventet, at ordningen skulle løbes i gang, og at der ville ske en stigning i antallet i løbet af de første år. Hun havde dog ikke regnet med, at man allerede i 2017 ville kunne begynde at tale om noget, der ligner en fordobling i forhold til ordningens første år. ”Det er rigtig flot af apotekerne, og det er dejligt, at flere borgere tager imod tilbuddet. Medicinsamtalen er vigtig, fordi den er med til at give nye kronikere en god start på deres liv som faste medicinbrugere.

At så mange takker ja, viser, at

Svendborg Løve Apotek er et af de apoteker, som har oplevet en stor fremgang i antal medicinsamtaler.

Farmaceut Marianne Lynge fortæller, at det blandt andet skyldes, at apoteket har arbejdet målrettet med at tale om de udfordringer, der er forbundet med ydelsen.

Medicinsamtaler

MEDICINSAMTALER | FARMACI 08 | SEPTEMBER 2017

behovet er der, og at borgerne er glade for ydelsen,” siger Anne Kahns.

Hun henviser til, at en tredjedel af alle borgere med kroniske sygdomme ikke tager deres medicin, som lægen har anvist. Nogle tager ubevidst den forkerte dosis – andre selvregulerer uden at have den fornødne viden. Ifølge Anne Kahns er medicinsamtalen vigtig, fordi den kan sikre, at nye kronikere får en god start på livet med en ny kronisk sygdom. ”Alt for mange kronikere døjer desværre med unødige bivirkninger og for dårlig effekt af deres medicin, fordi de ikke bruger den rigtigt. Med en medicinsamtale er der tid til at komme ordentligt rundt både om selve medicinen og om, hvordan borgerne husker at tage den. Det giver bedre effekt, og derfor er det rigtig positiv, at flere og flere takker ja til tilbuddet,” siger Anne Kahns.

Størst fremgang i Region Syddanmark

Foto: Christer Holte

Den største fremgang finder man i Region Syddanmark. Her gennemførte apotekerne 775 samtaler i 2016 mod hele 963 i første halvdel af 2017. Fremgangen skyldes blandt andet Svendborg Løve Apotek. På det sydfynske apotek gennemførte man tre samtaler per måned til og med april 2017, men så skete der noget, og alene i maj og juni i år blev det til 45 samtaler – altså en mangedobling i forhold til det gamle månedsgennemsnit. Ifølge farmaceut Marianne Lynge, der har det overordnede ansvar for medicinsamtaler på Svendborg Løve Apotek, skyldes den store vækst, at hele personalet nu er blevet bedre til at huske ydelsen og til at visitere til medicinsamtaler.

Apoteket har også arbejdet målrettet med at tale om de udfordringer, der er forbundet med ydelsen. ”Før i tiden var nogle medarbejdere lidt tilbageholdende med at visitere, fordi de var bange for at begå fejl, for eksempel ved at visitere en borger, der viser sig at være udenfor ydelsens målgruppe. På morgenmøderne har vi derfor gjort meget ud af at forklare, at det er okay at fejle i forbindelse med visitationen. For så tager vi bare en snak om det efterfølgende og på den måde lære af det,” siger Marian-

ne Lynge.

Apoteket har også ændret praksis, så medarbejderne nu fortæller borgerne om tilbuddet på en anden måde. ”Vi spørger så simpelt som muligt. Når vi først har konstateret, at en borger er i målgruppen, så spørger vi stille og roligt, om de vil høre lidt mere om eksempelvis bivirkninger, som ofte ligger dem meget på sinde. Det er et af de områder, hvor samtalen virkelig gavner. Tidligere gjorde vi et større nummer ud af det og fortalte om alt det praktiske med, hvor lang tid det tager, og at det er to samtaler. Vi kunne mærke, at det tit blev lidt overvældende for borgerne, og det gjorde, at mange takkede nej,” siger Marianne Lynge.

Vendepunktet for Svendborg Løve Apotek var, da apoteket så sin placering i Apotekerforeningens benchmark af landets apotekers antal indberettede medicinsamtaler. ”Det var lidt af et wakeupcall at se vores apotek ligge i bunden af barometeret. Da gik det op for os, at vi var nødt til at gøre noget,” siger Marianne Lynge.

Apoteket er nu markeret som grøn på barometeret og ligger blandt de apoteker, der indberetter flest > medicinsamtaler.

Medicinsamtale – kom godt i gang med medicinen Medicinsamtalen med apotekets farmaceut er et tilbud til dem, der indenfor de sidste 6 måneder er kommet i behandling med ny medicin efter at have fået konstateret en kronisk sygdom. Målet med medicinsamtalen er, at borgeren kommer godt i gang med sin medicin. Emner i en medicinsamtale kan være: • Hvordan virker medicinen?

• Hvordan bruges medicinen?

• Medicinens bivirkninger • Gode vaner omkring det at bruge medicin • Bekymringer om brug af medicinen • Tilskud til medicinen Medicinsamtalen er et gratis tilbud.

17

18

FARMACI 08 | SEPTEMBER | MEDICINSAMTALER

”Det er noget hele apoteket laver” >

Selvom Stege Apotek på Møn er et mindre landapotek, er medicinsamtaler en succes for både apotekets farmaceuter og dets farmakonomer. Succesen er kun mulig, fordi hele apoteket bidrager

Af Jacob Haaning Andersen

L

gave for mig som farmaceut. Hele apoteket har en vigtig opgave med at få fat på de relevante borgere,” siger hun. Ligesom på Svendborg Løve Apotek (se artiklen på side 16) har man også på Stege Apotek gjort noget for at motivere medarbejderne til at få folk hevet ind til en samtale. ”Alle medarbejdere skal visitere til mindst syv samtaler i løbet af året, og så går der jo også lidt konkurrence i at se, hvem der kan visitere flest. Hele apoteket har også mål for, hvor mange samtaler vi skal gennemføre,” siger Anne Mette Jørgensen.

I 2017 har apoteket endda været nødt til at skrue op for målet for samtaler per uge, da man i starten af august allerede var oppe på 95 samtaler.

igesom flere andre af landets apoteker har Stege Apotek skruet op for antallet af medicinsamtaler i 2017 i forhold til året før. Kadencen er sat op i så høj grad, at apoteket ligger langt over målsætningen, som er udregnet i forhold til, hvor manNogen til at dække ind ge recepter apoteket ekspederer. Ifølge apotekets Holdindsatsen stopper dog ikke ved visiteringen. eneste faste farmaceut – udover apotekeren – Anne Det handler også om, at Anne Mette Jørgensen Mette Jørgensen, skyldes de mange samtaler, skal kunne gå fra til en samtale fra det ene at apoteket betragter det som en holdindøjeblik til det andet, fordi samtalerne ikke sats, selvom samtalen skal være mellem kræver tidsbestilling. Når der så pludselig borgeren og en farmaceut.

Mediciner en kunde i skranken, som takker ja til ”Medicinsamtaler er ikke kun en op-

samtaler

FARMACI 08 | SEPTEMBER | KORT NYT

19

Kort nyt Israelsk undersøgelse viser, at udvikling af afhængighed ved lægeordineret cannabis ses hos 10-20 procent af patienterne. Det skriver ugeskriftet.dk.

Mange smertepatienter udvikler opioidafhængighed, og i nogle lande har man fremført lægeordineret cannabis som en alternativ mulighed. I Danmark har man aftalt en fireårig forsøgsordning med lægeordineret cannabis, som starter næste år til blandt andet patienter med kroniske smerter.

Ifølge ugeskriftet.dk har man i Israel relativt langvarige erfaringer med medicinsk cannabis, og en ny undersøgelse derfra beskriver udvikling af afhængighed ved medicinsk ordineret cannabis sammenlignet med opioider. Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at selv om problematisk brug ses sjældnere blandt cannabisbrugere end blandt opioidbrugere, er den på 10-20 procent i cannabisgruppen sammenlignet med 20-50 procent i opioidgruppen.

Overlæge Jette Højsted, Tværfagligt Smer-

tecenter, Rigshospitalet, siger til ugeskriftet.dk: ”Resultatet er bemærkelsesværdigt, fordi problemet med afhængighed ved cannabis har været negligeret i den politiske og folkelige debat. En procentdel på mellem 10 og 20 af en population af kroniske smertepatienter er foruroligende høj. Hvis vi ikke er meget opmærksomme på risiko for afhængighed ved denne behandling og sørger for at gribe ind i tide ved tegn på begyndende tegn på problematisk brug, risikerer vi om nogle år at stå med en stor gruppe patienter, som – i lighed med opioidafhængige – er blevet psykisk afhængige af den medicin, som skulle hjælpe mod smerterne, og som nu har tilføjet endnu et problem til de mange problemer, man i forvejen har som kronisk smertepatient.”

Foto: Colourbox

tilbuddet, så skal personalet være klar. ”I dag er jeg eksempelvis 3’er i skranken, så jeg er den tredje mand, som går i skranken, når der er kunder til det. Hvis jeg så skal afholde en samtale, så kræFarmaceut Anne ver det, at en af mine kollegaer i Mette Jørgensen på Stege Apotek fortælrecepturen er villig til at gå i ler, at medicinsamtaskranken, når jeg er væk. Der er ler er en holdindsats. aldrig nogen sure miner, og jeg har aldrig fornemmelsen af, at det er noget, som os ude i skranken selv må ligge og rode med. Det er en holdindsats,” siger Anne Mette Jørgensen.

Til gengæld giver medicinsamtalerne også gevinst for hele apoteket, mener Anne Mette Jørgensen. Det handler om både den faglige og den økonomiske gevinst, og også om, at apoteket knytter nogle særlige bånd til de knap 100 borgere, som allerede har takket ja til en samtale i år. ”Det giver noget helt specielt, fordi folk får en rigtig god hjælp. Vi har holdt 95 samtaler i år, så vi har 95 ambassadører derude, som forhåbentlig fortæller deres venner og bekendte om den gode oplevelse, som de har haft på Stege Apotek.”

En af de borgere, som har haft glæde af samtalen er Lone Lund Petersen. ”Jeg synes, det var en god ting, og jeg ville gerne, da jeg ikke ved så meget om det,” fortæller hun.

Hun kom fra samtalen med konkrete råd i forhold til, hvordan hun skal bruge sin medicin rigtigt. ”Det med at medicin skal tages på fastende hjerte, var en god ting at få at vide,” siger hun. Hun fortæller også, at hun lægger medicin på sit natbord, så hun husker at tage det, når hun vågner om morgenen.

I det hele taget er Lone Lund Petersen glad for, at hun takkede ja til samtalen. ”Jeg har aldrig været afvisende overfor at tage medicin, men det gjorde da, at man fik et lidt mere positivt indblik i det, fordi man kunne få en snak om det, inden man startede. Det gav mig en tryghed,” fortæller hun. n

Op til 20 procent af patienterne, som får medicinsk cannabis for kroniske smerter, bliver afhængige

20

FARMACI 08 | SEPTEMBER | DEMENSVENLIGT APOTEK

Bliv demensvenligt apotek Med nyt samarbejde får de danske apoteker nu mulighed for at blive demensvenlige

Af Jacob Haaning Andersen

A

potekerforeningen og Alzheimerforeningen er blevet enige om et samarbejde, som skal gøre apotekerne demensvenlige. Apotekerne har dermed mulighed for at blive en del af Alzheimerforeningens Demensven-kampagne, som blandt andet handler om at nedbryde de mange tabuer og myter om den store folkesygdom.

Ved at blive demensvenligt får apoteket viden om og forståelse for demens. Apoteket er på den måde med til at gøre livet lettere for mennesker med demenssygdom og deres pårørende.

Rådhusapoteket i Slagelse blev som det første apotek demensvenligt allerede for et års tid siden. Apoteker Niels-Philip Søgaard fortæller, at den største gevinst, apoteket har oplevet ved det, er, at det er blevet bedre til at håndtere svære hverdagssituationer, der kan opstå i mødet med borgere, som lider af demens. ”Det giver en tryghed for både mennesker med

”

demens, de pårørende og os selv. Vi er blevet mindre berøringsangste overfor vores kunder med demens,” siger han. Han fortæller, at det eksempelvis er blevet nemmere at hjælpe demente, som ikke kan huske pinkoden til dankortet, når de skal købe deres medicin. ”Vi har fået en forståelse for, at der kan være andet på spil, end at man bare lige har glemt koden.

Vi gør meget for at være aktive og hjælpe, når vi kan se, at der er brug for det. Der er så mange tabuer, og det er svært at håndtere svære situationer, hvis man er bange for at gøre noget forkert. Vi har fået en større forståelse for demensramte og deres situation, og dermed er vi også blevet bedre til at hjælpe,” siger Niels-Philip Søgaard.

Apoteket har også lavet en telefonbog, så medarbejderne kan kontakte en pårørende, hvis en borger med demens eksempelvis skal hentes eller på anden måde have mere hjælp, end apoteket kan tilbyde.

Skal jeres apotek være demensvenligt?

For at blive et demensvenligt apotek skal apoteket gennemgå det morgenmødemateriale, der ligger på medlemsnettet. Materialet giver blandt andet en bedre forståelse af sygdommen, og hvordan den på-

Det kan være en stor udfordring at komme på apote-

ket, hvis man har demens. Derfor er det helt afgørende, at man bliver mødt med åbenhed og forståelse. Vi er så glade for, at flere apoteker allerede har taget skridtet til at blive demensvenlige, for det er en håndsrækning, der skaber tryghed og øget livskvalitet for både mennesker med demens og deres pårørende.”

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen

DEMENSVENLIGT APOTEK | FARMACI 08 | SEPTEMBER 2017

Med denne plakat og andet kampagnemateriale kan apoteker vise, at de er demensvenlige.

virker de ramte. Der er også cases, som konkret forklarer, hvordan verden opleves af mennesker med demens, og hvor kompliceret det kan være for mennesker med demens at få udleveret medicin på apoteket. At trække et kønummer eller finde sit sundhedskort virker for de fleste som det rene ingenting, men hvis man har demens kan det være både svært og frustrerende.

Hos Alzheimerforeningen håber man, at mange melder sig til kampagnen. ”Det kan være en stor udfordring at komme på apoteket, hvis man har demens. Derfor er det helt afgørende, at man bliver mødt med åbenhed og for-

ståelse. Vi er så glade for, at flere apoteker allerede har taget skridtet til at blive demensvenlige, for det er en håndsrækning, der skaber tryghed og øget livskvalitet for både mennesker med demens og deres pårørende,” siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

Mandag den 18. september starter ugen op til Huskedagen og på samme tid går apoteket.dk/demens i luften, hvor interesserede blandt andet kan finde videoer, hvor pårørende fortæller om at have demens tæt på livet. Man kan også finde ti tegn på demens, og hvordan man bedst støtter demente. n

21

22

FARMACI 08 | SEPTEMBER | GODE RÅD TIL FØDDERNE

Gode råd får hurtigt ben at gå på Et nyt samarbejde mellem Apotekerfor-

file det væk, for jo mere du filer, desto mere varme dannes der, og så laver fødderne bare mere hård hud. Det er der ikke mange, der ved, og det er noget, som jeg allerede har brugt til borgere, der døjer med det problem. Det er eksempelvis meget bedre at bruge pimpsten,” siger hun. Pimpsten er en sten med slibeeffekt, som mere skånsomt kan fjerne hård hud.

Samarbejdet mellem apoteker og fodterapeuter indebærer blandt andet, at de enkelte apoteker gratis kan få besøg af en statsautoriseret fodterapeut. Fodterapeuten gennemgår de vigtigste problemer, som borgerne typisk oplever i relation til fødderne, og nogle af de sygdomme, der indvirker på fødderne, som for eksempel diabetes og gigt. Apotekets personale får også hjælp til at finde de rigtige svar på typiske spørgsmål fra kunderne om negle, knyster, hård hud, ligtorne, daglig pleje og forebyggelse.

eningen og Danske Fodterapeuter skal klæde apotekernes personale bedre på til at rådgive om fodlidelser Af Jacob Haaning Andersen

F

redericia Axeltorvs Apotek og Middelfart Apotek fik som de første mulighed for at afprøve det nye samarbejde mellem apotekere og fodterapeuter. Birgitte Sorth er farmakonom på Fredericia Axeltorv Apotek, og hun fortæller, at hun fik konkrete tips og aha-oplevelser, som hun kan give videre, når hun møder borgerne i skranken. ”Jeg lærte rigtig meget. Eksempelvis en ting som hård hud på fødderne. Det nytter ikke at forsøge at

Øget fokus

Foto: Colourbox

Tine Klingsten Nielsen er apoteker på Fredericia Axeltorvs Apotek og Middelfart Apotek. Hun mener også, at personalet fik et stort udbytte af besøget fra fodterapeuten. ”Det har helt klart øget vores fokus på, at mange lidelser kan stamme fra problemer med fødderne.

Hvis man har problemer med ryggen, så kan det skyldes, at man går skævt på fødderne eller er platfodet. Fodterapeuten har givet os en mere holistisk tankegang, så vi i højere grad ser det hele menneske,” fortæller hun.

Hun mener i det hele taget, at apoteket som en del af sundhedssektoren har en pligt til at tænke på andre aktører, som kan hjælpe borgerne. ”Vi skal selvfølgelig henvise til læger, men også eksempelvis til fodterapeuter, hvis det er det, der er behov for,” siger Tine Klingsten Nielsen. Det er vigtigt, at apoteket ikke kun talk’er the talk, men også walk’er the walk. ”Hvis vi gerne vil have, at andre husker at tænke apotekerne ind, så skal vi også kunne tænke andre ind,” siger hun.

Begejstrede fodterapeuter Formanden for Danske Fodterapeuter, Tina Chri-

GODE RÅD TIL FØDDERNE | FARMACI 08 | SEPTEMBER 2017

”

Det har helt klart øget vores

fokus på, at mange lidelser kan stamme fra problemer med fødderne.

I

PPEFryggen, R Hvis man har problemer med LO

så kan det skyldes, at man går skævt på fødderne eller er platfodet.

FodD AN G E

TI

M

stensen, er glad for det nye samarbejde. Hun mener, at samarbejdet gør en forskel for borgerne. ”Jeg er sikker på, at samarbejdet mellem Apotekerforeningen og Danske Fodterapeuter vil være til stor glæde for alle parter, og ikke mindst for apotekernes kunder, der fremover vil kunne få en endnu bedre rådgivning om fødder og mere uddybende svar på spørgsmål omkring de problemer, de søger råd for,” siger Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter.

Alle apoteker kan høre mere og rekvirere en fodterapeut ved at ringe til organisationskonsulent Terese Hougaard, Danske Fodterapeuter, på telefon 43 20 51 20. n

AR

terapeuten har givet os en mere

holistisk tankegang, så vi i højere grad ser det hele menneske.”

Tine Klingsten Nielsen, apoteker

UNDGÅ ET LOPPECIRKUS

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr.

Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering.

Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administrationsmåde: Til udvortes brug. Dosering: Til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2-10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10-20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20-40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vedr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt.

Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at produktet kommer i kontakt med mund og øjne. Vask hænder efter brug. Præparatet kan forårsage irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: Æske med 3 eller 6 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Udl. V. Januar 2017. Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S. Pligtteksten er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Dette kan vederlagsfrit rekvireres fra Merial Norden A/S, eller på www.produktresume.dk. Merial is now a part of Boehringer Ingelheim. Merial Norden A/S, Strødamvej 52, 2100 København Ø. Tlf: +45 44 54 00 40. info.norden@merial.com FL/DK/ADV/18.17 RELEVANS.NET

23

24

FARMACI 08 | SEPTEMBER | KORT NYT

Kort nyt Undersøgelse: Mange inkompetente tolke i sundhedsvæsnet Tolke, der oversætter mellem dansk og arabisk i det danske sundhedsvæsen, er langt fra gode nok. 41 procent har ikke de fornødne sproglige kompetencer.

Sådan lyder hovedkonklusionen fra et studie fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital ifølge Dagbladet Information.

Det er meget problematisk, mener Morten Sodemann, overlæge, professor og leder af Indvandrermedicinsk Klinik. ”Det er næsten halvdelen af

tolkene, som ikke magter opgaven. Det er jo helt galt, og det fører til ulighed i sundhed,” siger han til Information.

Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent i ligebehandlingsafdelingen ved Institut for MenneskerettigLine Vikkelsø Slot, Institut for Menneskerettigheder-

heder, er enig i, at det er et problem. ”Der er ingen tvivl om, at hvis du har behov for tolkebistand, og den ikke er kvalificeret, så bliver du ikke ligebehandlet,” siger hun til Information.

Studiet har talt med 232 tolke.

Ud over de 41 procent, som ikke har de fornødne kompetencer, beskrives 39 procent som ”middelmådige”. Kun de sidste 20 procent har de fornødne kompetencer i minimum et af de to sprog.

Kommuner belønner storrygere med kontanter bliver vi nødt til at blive ved med at undersøge, hvordan vi hjælper med at nedbringe antallet af rygere, og især dem, der har sværest ved at stoppe,” siger Charlotta Pisinger til Ritzau.

Samtidig vil tre andre kommu-

ner, Odense, Gladsaxe og Rødovre, få støtte til at markedsføre rygestopkurser, hvor deltagerne ikke opnår en pengegevinst. Efter et år skal resultaterne fra de i alt seks kommuner sammenlignes.

Foto: Colourbox

De har prøvet før, men trangen efter nikotin løber med sejren.

Trods de bedste intentioner om, at det skal lykkes denne gang, så sniger cigaretterne sig tilbage. I et forsøg på at hjælpe flere storrygere til at stoppe vil tre kommuner, Helsingør, Halsnæs og Frederiksberg, med støtte fra Trygfonden give 1200 kroner til borgere, som holder sig fra nikotinen i mindst seks uger. Det skriver Ritzau.

Det er første gang, at rygere i Danmark tilbydes en økonomisk belønning, hvis de dropper røgen. Ifølge forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, er håbet at motivere de rygere, som de traditionelle rygestopkurser har svært ved at nå. ”Rygning er den største udfordring for folkesundheden. Derfor

FARMACI 08 | SEPTEMBER | KORT NYT

Foto: Rigshospitalet

Rigshospitalet: Vi kan ikke spare mere

Forventningerne til de danske hospitaler svarer ikke til de penge, som hospitalerne får til at behandle patienterne. Sådan lyder budskabet i en udtalelse fra klinikledelserne på Rigshospitalet i København, som med én stemme opfordrer politikerne til at komme med en løsning på manglen-

de tid til patienterne, længere ventelister og presset arbejdsmiljø. Det skriver dr.dk.

Klinikchef og professor på karkirurgisk afdeling på Rigshospitalet Henrik Sillesen er en af de cirka 100 klinikchefer og oversygeplejersker på hospitalet, der har underskrevet udtalelsen.

Ligesom sine kolleger mener han, at der efter flere års spareøvelser nu må skæres andre steder i sundhedsvæsenet, herunder på behandlinger og ny medicin. ”Der er simpelthen ikke råd til alt, og det nytter ikke at foregøgle, at vi har råd til alt,” siger han til DR. Henrik Sillesen mener, at der blandt politikere og i befolkningen hersker den misforståelse, at et nej til visse typer af ny medicin eller behandling betyder, at nogle patienter ikke vil få den nødvendige, livsreddende behandling. ”Når man for eksempel indfører ny, dyr medicin, så erstatter den noget andet medicin, selv om den nye medicin måske kun er marginalt bedre og måske ti gange dyrere. Man kan overveje, om det i alle tilfælde er det værd,” siger han til DR.

Anne Kahns: Behandling uden for sygehusene kræver viden Både sundhedsprofessionelle og patienter skal klædes bedre på, hvis sundhedsminister Ellen Trane Nørby skal lykkes med planen om, at patienter så vidt muligt skal behandles i hjemmet eller tæt på hjemmet. Det skriver Apotekerforeningens formand, Anne Kahns, i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Anne Kahns skriver, at medicinproblemer er noget af det,

som oftest spænder ben for optimal behandling, og at bedre og mere sikker medicinering derfor bør være blandt de første indsatser, når sundhedsvæsenet skal rykkes tættere på borgerne, som ministeren ønsker det. ”Apotekerne er tilgængelige lokalt og besidder en særlig lægemiddelfaglig viden, som kan bruges til at opkvalificere praksispersonale og det kommunale pleje-

personale samt understøtte de praktiserende læger, hvis de skal overtage årskontroller og behandling af specifikke kronikergrupper. Vi kan også understøtte borgerne i, hvordan de selv kan være opmærksomme på et optimalt udbytte af deres behandling i form af en medicinsamtale,” skriver Anne Kahns.

25

26

FARMACI 08 | SEPTEMBER 2017 | NAVNESTOF

Navnestof Apoteksbevillinger ledige

Overtagelse

Farsø Apotek fra den 1. marts 2018.

Løgstør Apotek fra den 1. marts 2018.

Lyngby Svane Apotek: Overtog Sorgenfri Apoteksudsalg fra Virum den 1. august 2017.

Apoteksfilialer oprettet København Nørrebro Apotek: Pr. 1. august 2017 åbnedes ny filial under navnet Apotek Ørsted.

København Apoteket Rosen: Pr. 1. september 2017 åbnedes ny filial under navnet Husum Bypark Apotek.

Fødselsdage 60 år 3. oktober 2017: Apoteker Bente Wittrup Præstbrogaard, Varde Apotek.

Løve Apotek Nykøbing F.: Pr. 4. august 2017 åbnedes ny filial under navnet Løve Apotek Maribo.

Vejen Apotek: Pr. 18. august 2017 åbnedes ny filial under navnet Vejen Trolde Apotek.

FARMACI 08 – 2017 ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 151. bind – 174. årgang – Nr. 8 Udgivet den 1. september 2017 af Danmarks Apotekerforening FARMACI Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Tlf.: 33 76 76 00 Fax: 33 76 76 99 E-mail: farmaci@apotekerforeningen.dk Forside: Jacob Haaning Andersen

Grafisk produktion Layout: Esben Bregninge Design Tryk: Rosendahls Tryk Redaktion Ansv. redaktør: Lene Lund Hansen Redaktionssekretær og journalist: Jacob Haaning Andersen Journalister: Peter Starup Karoline Persdatter Gotfredsen Emil Mollerup Pedersen Farmaci modtager gerne debatindlæg fra apotekere.

Indlæg kan max fylde 1.700 tegn og skal sendes til farmaci@apotekerforeningen.dk.

Annoncesalg Rosendahls - Media Service Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N. Tlf. 76 10 11 12 mediaservice@rosendahls.dk

Kontrolleret af

Medlem af Kontrolleret oplag 1.266 i perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016 ISSN 0903-9198

54

1P rin t e

d m atte Rosendahls

5 r4

7

FARMACI nr. 9 – 2017 udkommer den 6. oktober 2017 www.farmaci.dk

Ny ph.d. på Taastrup Apotek Siva Prasada R. Maddirala Venkata fra Taastrup Apotek kan nu kalde sig både apoteksfarmaceut og ph.d.

Af Jacob Haaning Andersen

S

iva Prasada R. Maddirala Venkata har undersøgt forskelle og ligheder mellem apoteker og farmaceutuddannelserne i Indien, Finland, USA og Danmark. Og selvom der selvfølgelig er mange forskelle, så er der også mange ligheder. ”Apotekerne er i en unik position i sundhedsvæsenet, fordi vi er tæt på borgerne. Apotekerne spiller en stor rolle, fordi der er bedre adgang. Folk kommer på apoteket. Det gælder, uanset om vi taler om Danmark eller Indien,” siger Siva Prasada R. Maddirala Venkata, der på apoteket går under navnet Prasad. ”Det er en spændende position, fordi folk har brug for vores råd om alt muligt. Selvfølgelig om receptmedicin, men også om eksempelvis creme og egenomsorg,” siger han.

Apotekernes brede rolle stiller store krav til farmaceuterne. Og her kommer vi så til den store forskel mellem landene. I Indien kan de farmaceutstuderende vælge forskellige uddannelsesretninger, som alle gør det muligt at arbejde på et apotek. Det er dog ikke alle retninger, som i samme grad som uddannelserne i de andre lande gør de studerende tilstrækkeligt kloge på den brede undervisning i folkesundhed. ”Der er et stort hul mellem enkelte af retningerne på den indiske farmaceutuddannelse og arbejdet på apotekerne. Det vil være min anbefaling, at uddannelserne i Indien forsøger at tilpasse deres pensum, så det passer bedre til det arbejde, som mange af de studerende skal udføre, når de er færdige med deres uddannelse,” siger Siva Prasada R. Maddirala Venkata.

Studiet er gennemført ved Faculty of Pharmacy, Social Pharmacy, Clinical Pharmacy Group, Doctoral Programme in Population Health på universitetet i Helsinki. n

Husk tidens vigtigste vitaminer… ... for din egen skyld SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDE Rigtig mange danskere kommer i underÅ N U OGSG skud, da kroppen kun kan producere 0 MC 9 D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin.

Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling. Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg. Å N U OGSG 500 MC

ÆLDREVITAMINET B12 Med alderen svækkes optagelsen af næringsstoffer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende nervesystem. Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg. Å N U OGSG 90 MC

STÆRKE KNOGLER Naturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla. at fremme en sund knoglemasse. Vælg mellem 45 mcg og 90 mcg.

Kan købes på apoteket dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk

Magasinpost SMP

46446

Godt vi har apoteket.

Vi hjælper dig med at kvitte cigaretterne.

Start på apoteket.dk/rygestop eller hent den gratis app e-kvit med det samme.

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Hvis du vil stoppe, skal du vide, hvor du skal starte.