Farmaci 20170407

Farmaci APRIL 2017

Apotekerne kan forbedre medicinsikkerheden pĂĽ bosteder

FPC/DK/ADV/5.17

Nyhed!

FRONTLINE PET CARE til kærlig kæledyrspleje

SUNDHED TIL

DIN BEDSTE

VEN

Daglig pleje af hund og kat kræver produkter der er fremstillet specifikt til dyr. Frontline Pet Care er udviklet med baggrund i dette. Det er en helt ny serie af hygiene- og plejeprodukter designet af dyrlæger til pasning af kæledyrenes pels, poter, øjne m.m.

Produkterne indeholder naturligvis ikke parabener eller silikone. Læs mere på altomfrontline.dk

ØG DIT SALG MED KVALITETSBELYSNING FRA FOREX

BESØG www.forexshoppen.dk for mere information om LED-belysning

Med den rette LED-belysning på loft, hylder og montre kan apoteket optimere både produkteksponering, butiksmiljø og salg.

Forex er specialister i, hvordan apoteker via belysning kan engagere og guide deres kunder til lige netop det butiksområde, de ønsker skal være i fokus og derpå målrettet øge salget på udvalgte produkter.

NYE SPOTS

apoteket (forudsætter at -system. har global skinne ) Ekskl. montering.k.

LED-spots, 55 st SPAR 50% ,Kr. 58.300 pris Kampagne

Kr. 29.219,-

T KOMPLET SPO N IO AT LL A ST IN og

(inkl. levering montering) k.

LED-spots, 55 st Kr. 76.283,Kampagnepris

SPAR 38%

Kr. 47.202,-

aj 2017. givet inden 31. m oms. af er dr or le al skl. m gælder Alle priser er ek Kampagneprisen

• • • • • •

OPTIMAL PRODUKTEKSPONERING ØGET SALG BEDRE KUNDEOPLEVELSE UNIKT KVALITETSDESIGN DEN LETTESTE SPOT PÅ MARKEDET DRIVER INDBYGGET I SKINNE

d telefonen Vi sidder klar ve

89 21 55 99

INDHOLD | FARMACI 04 | APRIL 2017

Indhold 05

AKTUEL KOMMENTAR

16

P-PILLER

06

MEDICINSIKKERHED

19

GOD SERVICE

Kampen er ikke slut endnu

Øget fokus på medicinsikkerhed på bosteder

22

Flere lægger 3. og 4. generations p-piller på hylden

Apotekerne sætter ny rekord i kort ventetid

APOTEKERNE PÅ SOCIALE MEDIER

Læs hvordan tre apoteker bruger Facebook i deres hverdag på apoteket. Læs også om Apotekerforeningens nye strategi for sociale medier.

3

Har du høfeber?

Tal med apoteket og få hjælp til at finde ud af, om du er en af de danskere, der er ramt af høfeber.

AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 04 | APRIL 2017

Kampen er ikke slut endnu Rundt omkring i apotekerland er vi mange, som er skuffede over, at det ikke lykkedes at vinde slaget om selvvalg. Det var og er en stor skuffelse, fordi vi stod sammen med resten af sundhedsvæsnet om at råde Folketinget til at se bort fra økonomiske og salgsmæssige argumenter. Vi foreslog dem at lade håndkøbsmedicinen blive, hvor kunderne ikke selv kan tage den ned fra hylden. Vi stod sammen om dette budskab, fordi medicin ikke skal sælges som tyggegummi og tandbørster. Det kræver særlige hensyn.

Vi gjorde, hvad vi kunne, men det viste sig desværre, at 90 mandater i Folketinget af ideologiske årsager eller politisk-strategiske hensyn trods de gode argumenter ville stemme ændringen igennem. Og selvom vi er skuffede, så må vi også erkende, at når politikerne kigger mod vores nabolande med selvvalg, uden at hverken myndigheder eller interessenter i de lande ser de store problemer, så er det altså op ad bakke. Sådan er politik nogle gange, og vi kan ikke vinde hvert enkelt slag hver gang.

Man kan sige, at de mange slag alle er del af en større kamp. Kampen handler om, hvordan samfundet ser på medicin. Det er en kamp, som vi fra foreningens side er ekstremt optagede af. Vi er hele tiden på, og vi lægger os ikke fladt ned. Mens vi erkender, at der var andre hensyn, som trumfede de sundhedsfaglige i slaget for og imod selvvalg, så skal vi huske på, at kampen ikke er slut endnu. Vi skal blandt andet sikre, at rammerne omkring selvvalg bliver så fornuftige som muligt, så sikkerheden bliver så god som muligt. Vi skal eksempelvis arbejde for, at medicinen ikke kommer helt ned i børnehøjde, og vi skal selvfølgelig følge udviklingen tæt, så

vi kan vise politikerne, at selvvalg var en forkert beslutning, som de bør genoverveje.

Medicin er andet og mere end en almindelig dagligvare. Sagerne om dette bliver ved med at dukke op i pressen, og vi blander os, hver gang vi får muligheden for det. Eksempelvis har vi i blandt andet Danmarks Radio og Jyllands-Posten i midten af marts fortalt, at ibuprofen udelukkende bør kunne købes på apotekerne, hvor der er mulighed for rådgivning.

Vi er også klar til at kritisere myndighederne, når de ikke bakker deres ord op med handling. Lægemiddelstyrelsen siger, at ibuprofen rigtignok skal bruges med omtanke, men alligevel fint kan sælges i detailhandlen. Som jeg fortalte TV 2, så er det dybt mærk­ værdigt, og det forvirrer borgerne, fordi man ved at placere medicin i kiosker og på tankstationer sender et signal om, at medicinen er harmløs.

Vi bliver ved med at råbe op. Det er forhåbentlig med til at sikre, at vi som samfund husker på, at medicin kan være farligt. Derudover minder det også politikerne om, at selvom vi måske i ny og næ taber et enkelt slag, så arbejder vi stadig benhårdt for medicinsikkerheden.

Anne Kahns Formand for Danmarks Apotekerforening

5

FARMACI 04 | APRIL 2017 | MEDICIN PÅ BOSTEDER

Øget fokus på medicinsikkerheden på bosteder Tidligere var det kun private bosteder, som var omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, men fremover vil også regionale og kommunale bosteder få risikobaserede tilsyn. Det sker for at øge patientsikkerheden, lyder det fra styrelsen

Bente Møller har en klar opfordring til ledelserne på landets bosteder. ”Vi ved som sagt, at det er en udfordring. Det er derfor, at ledelsen bør tage ansvar og sikre de nødvendige instrukser til personale omkring, hvordan medicinen skal gives, så rammerne er i orden,” siger hun. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at man på nuværende tidspunkt regner med at foretage mel­ lem 100 og 200 tilsyn på landets bosteder i 2017.

Af Jacob Haaning Andersen

N

Socialpædagoger bakker op

år det fremover ikke kun er private bosteder, En af de store faggrupper på landets bosteder er somen også de kommunale og regionale, der cialpædagogerne. Socialpædagogernes Landsforskal føres tilsyn med, så skyldes det, at Styrelsen for bund er fagforening for knap 40.000 socialpædagoPatientsikkerhed fremover ønsker at sætte fokus på ger, og i forhold til styrkelsen af tilsynet med bostepatientsikkerheden på alle typer af behandlingsstederne fortæller foreningen, at den altid er ”for tilder. syn, gennemsigtighed og dokumentation”. ”Vi ved, at det er en udfordring. På bosteForeningens formand, Benny Andersen, derne er der meget personale uden sundanerkender vigtigheden af, at der er styr hedsfaglig baggrund. De har ikke nødpå medicinen på bostederne.

Medicin på vendigvis den samme tilgang til eksem”For nogle borgere på botilbud er mepelvis medicin som personale med en dicin en vigtig del af livet. Derfor skal bosteder sundhedsfaglig uddannelse,” siger Bente det selvfølgelig håndteres korrekt, så de Møller. Hun er sektionsleder og overlæge borgere får det bedst mulige udgangsi Styrelsen for Patientsikkerhed. punkt for et godt liv. Derudover har korrekt Bente Møller fortæller, at hun ikke har præcise medicinering den fordel, at når der er styr på tal, som beskriver problemerne på landets bosteder, det, så kan vores medlemmer fokusere på det, de er men at styrelsens viden kommer fra de tilsyn, som uddannet til; nemlig at praktisere den socialpædahar været ført på de private bosteder. gogiske faglighed,” siger han. ”Her kan man forbedre patientsikkerheden. Det er Han mener, at der er behov for at øge viden vigtigt at øge fokus på patientsikkerheden på bosteblandt de ansatte på bostederne. derne,” siger hun. ”Derfor mener jeg også, at det fremover må være Nogle kommunale bosteder har også tidligere fået en del af uddannelsen at få mere viden om meditilsyn, hvis kommunen selv betalte for tilsynet. cin, så de er klædt på til opgaven, som fylder ude i

Foto: Søren Skarby

6

7

MEDICIN PÅ BOSTEDER | FARMACI 04 | APRIL 2017

Samarbejde mellem bosteder og apoteker om eksempelvis medicininstrukser kan gøre en vigtig forskel for patientsikkerheden.

hverdagen på botilbuddene. Men kommunerne har også et ansvar for at sørge for, at de ansatte, som skal passe på andre, er klædt på til at kunne håndtere det ansvar,” siger Benny Andersen.

Og det gør Apotekerforeningen også Også i Apotekerforeningen mener formand Anne Kahns, at det er en rigtig god ide at fokusere på patientsikkerheden på bostederne. ”Det er sårbare borgere. De har brug for, at der er sikkerhed omkring deres medicin, så de får den rig-

”

tige behandling og den optimale effekt,” siger hun.

Hun opfordrer landets bosteder, kommuner og regioner til at gribe fat i deres lokale apoteker. Apotekerne er nemlig garant for sikker medicinering og kan tilrettelægge uddannelsesforløb, som gør en forskel for personalet og dermed for patienterne og deres sikkerhed. ”Mange bosteder har brug for hjælp med at sikre en mere sikker medicinering, og det er der ikke noget at sige til. Ofte er det ikke sundhedspersonale, som giver medicinen, og så kan det altså gøre en

For nogle borgere på botilbud er medicin

en vigtig del af livet. Derfor skal det selvfølgelig håndteres korrekt, så de borgere får det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv.”

Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund

>

8

FARMACI 04 | APRIL 2017 | MEDICIN PÅ BOSTEDER

verden til forskel at få apoteket på besøg,” siger Anne Kahns.

Hun henviser til en rapport fra uddannelses- og forskningsinstitutionen Pharmakon, som konkluderer, at betingelserne for beboernes sikkerhed i forbindelse med medicinering blev forbedret, når apoteket underviste personalet på bosteder i medicinhåndtering (se boks).

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at styrelsen i 2017 skal gennemføre tilsynsbesøg på omkring 1.000 behandlingssteder – det vil sige i almen praksis og på sygehuse, akuttilbud i kommunerne, hjemmesygepleje, hjemmepleje og på plejehjem og bosteder, fysioterapeutiske klinikker, fodterapeuter og tandlæger. Styrelsen Medicin på fortæller også, at den i forhold til bostebosteder der har en ”arbejdshypotese på 100-200 tilsyn i 2017, men dette tal vil blive justeret markant i løbet af året”. Justeringen sker på baggrund af en risikovurdering.

Foto: Søren Skarby

>

”

Det er sårbare borgere. De har brug for, at der

er sikkerhed omkring deres medicin, så de får den rigtige behandling og den optimale effekt.”

Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening

Apoteket gør en forskel En rapport fra Pharmakon viser, at det skaber mere sikre arbejdsgange med hensyn til medicinhåndtering, når apoteksfarmaceuter underviser personalet på bosteder. Rapporten er en evaluering af uddannelsesforløbet Tjek på medicin, som en række apoteker har kørt på en del af landets bosteder.

Overordnet set blev betingelserne for beboernes sikkerhed i forbindelse med medicinering forbedret. Det er et resultat af personalets større motivation, tryghed og evne til at handle kompetent. Af konkrete resultater kan nævnes: Personalet på botilbuddene oplevede signifikant øget motivation for og tryghed ved at arbejde med kvalitet og sikkerhed i forbindelse med medicinering. Samtidig blev de bedre rustet til arbejdet. Uddannelsesforløbet medførte adskillige konkrete ændringer i rutinerne i forbindelse med medicinering. Personalet blev bedre til at observere beboerne for virkninger og bivirkninger af medicin. Dermed kunne de bedre afklare, om ændringer i medicineringen kunne føre til øget trivsel og bedre muligheder for det pædagogiske arbejde med beboerne.

Kommunikationen med læger, apoteksfarmaceuter og øvrige sundhedsprofessionelle er blevet mere præcis.

De medvirkende botilbud befandt sig både inden for handicapområdet og inden for socialpsykiatrien. Omkring 60 procent af deltagerne var pædagoger, mens 20 procent var social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker. Otte procent var ledere, mens 12 procent var fra øvrige stillingskategorier. Evalueringen er foretaget på baggrund af uddannelsesforløb på ti botilbud i fem kommuner i hele landet.

Kilde: rapporten Kvalitet og sikkerhed i medicineringen på kommunale botilbud – evaluering af et uddannelsesforløb. Pharmakon, juni 2015.

Rowa : Fremtiden inden for apoteker ®

Vil du føre dit apotek et skridt videre?

Lad BD Rowa støtte dig i overgangen til den digitale apoteksverden Fordele ved digitale løsninger fra Rowa Technologies Centralstyring af alle systemer Enkelt design i Vcloud-webportalen Kompatibilitet med alle Rowa-systemer Mulighed for centralstyring af flere apoteker Kontakt: Henrik Walter mobil: 61 27 08 08 e-mail: henrik.walter@bd.com

rowa-nordic.dk

Rowa® Technologies © 2016 BD. Alle rettigheder forbeholdes. BD, BD-logoet, Rowa og alle øvrige varemærker tilhører Becton, Dickinson & Company. 12/16 0000MS07635iss1

10

FARMACI 04 | APRIL 2017 | MEDICIN PÅ BOSTEDER

Samarbejde øger sikkerheden Der skal øget fokus på patientsikkerheden

Og på Sct. Nicolai Apotek var man glad for at hjælpe. Det er farmaceut Anette Green Nielsen, som har på landets bosteder, lyder det fra Styrelsen hjulpet bostedet, og hun fortæller, at det er vigtigt, for Patientsikkerhed. På bostedet Taurus at der er sikkerhed omkring medicinen. har de taget tyren ved hornene og kontak”Noget af det første, som slog mig, var, at der var tet Sct. Nicolai Apotek i Svendborg for at en meget stor stolthed over stedet, men også at mesikre, at der er styr på medicinrutinerne dicinen ikke fyldte så meget i de ansattes bevidsthed, fordi de har så meget andet, de skal fokusere Af Jacob Haaning Andersen på og bruge deres kræfter på,” siger Anette Green Nielsen. a den læreruddannede Sanne Olsen i efteråret Hun fortæller videre, at Taurus’ manualer ikke 2016 overtog rollen som medicinansvarlig på fuldt levede op til kravene i lovgivningen. Ifølge bostedet Taurus lidt uden for Svendborg var der meAnette Green Nielsen skal personalet tydeligt kunne get nyt, som hun skulle sætte sig ind i. se, hvilken medicin der skal bruges fast, og hvilken ”Jeg havde ikke erfaring med håndtering af medimedicin der kun skal bruges efter behov. cin. Jeg havde aldrig prøvet det før,” fortæller hun. ”Det er altid vigtigt. Og særligt et sted som dette, Derfor er hun glad for, at Sct. Nicolai Apotek nu har hvor der er meget personale og i enkelte tilfælde vihjulpet til med at sikre rutinerne omkring medicin karer, der uddeler medicinen,” siger hun. på bostedet, så der er styr på medicinen. SanAnette Green Nielsen har også understreget ne Olsen var også på kursus om medicinvigtigheden af, at personalet er opmærkhåndtering, da hun overtog ansvaret. somt på bivirkninger. Hun fortæller, at Medicin på Sanne Olsen selv foreslog, at de ansatte Det er blandt andet blevet tydeligt for de ansatte, hvilken medicin beboerne begynder at læse om bivirkningerne i bosteder skal have. indlægssedlerne. ”Vi er mange ansatte, og det kan ske, at ”Det er en super god ide. Det er godt det er en vikar, som står for at give medicitænkt af Sanne, fordi det skærper opmærknen. Blandt andet derfor er det rigtig vigtigt, at somheden på, hvornår nogle mærkelige episodet er helt tydeligt, hvordan det skal foregå, så der der måske kan forklares med medicinen,” siger ikke sker fejl,” fortæller hun. Hun understreger, at Anette Green Nielsen. man på Taurus ikke tidligere har oplevet fejl, som I første omgang er det kun Sanne Olsen, som har har haft konsekvenser for beboerne, men det har alfået undervisningen, men bostedet og apoteket er i ligevel været vigtigt, at få apoteket til at gennemgå færd med at planlægge et uddannelsesforløb for alle stedets instrukser og overvære medicingivningen stedets ansatte. for både beboernes og de ansattes skyld. ”Vi skal have et uddannelsesforløb, som giver ”Jeg havde brug for noget sparring for at sikre, at bedre viden til alle ansatte,” siger hun. tingene bliver gjort på en god måde,” siger Sanne Olsen.

D

Apoteksfarmaceut Anette Green Nielsen har hjulpet bostedet Taurus med blandt andet deres medicininstrukser.

Samarbejdet fortsætter også fremover.

11

MEDICIN PÅ BOSTEDER | FARMACI 04 | APRIL 2017

på bostedet Taurus

Foto: Søren Skarby

>

12

FARMACI 04 | APRIL 2017 | MEDICIN PÅ BOSTEDER

Opfordring til apotekerne: Brug kredskonsulenterne!

Hvis man som apoteker vil hjælpe boste-

ken i ens kommune. Kredskonsulenterne er knivder, plejehjem eller andre med at få styr på skarpe på, hvad den enkelte kommune har brug for, og hvad apoteket kan gøre for at opfylde kommumedicinrutinerne, så kan Apotekerforening­ nens behov,” siger hun. ens kredskonsulenter hjælpe med at skabe Hun fortæller, at kredskonsulenterne blandt ankontakten det udarbejder et såkaldt kommunekig med fakta om kommunen og den enkelte kommunes Af Jacob Haaning Andersen aktuelle planer, som er i højsædet. Kommunekigget hjælper apotekerne til at se, Medicin på hvor der er mulighed for at byde ind lle apotekere har mulighed for at bruge deres kredskonsulent i formed deres kompetencer. Hun tilføjer, at bosteder bindelse med opstart, implementering kredskonsulenterne også kender de natiog genforhandling af sundhedsydelser. onale tiltag, som selvfølgelig også påvirOg det er en rigtig god ide at benytte sig af ker kommunerne. det tilbud, lyder det fra Birthe Søndergaard, ”Det kan være svært at banke på døren til sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen. kommunen, når man ikke er sikker på, hvad de har ”Det vil tage rigtig lang tid for den enkelte apotebehov for og hvem man skal kontakte. Det ved ker at følge med i alle aspekter af sundhedspolitikkredskonsulenterne,” siger Birthe Søndergaard. n

A

”

Det vil tage rigtig lang tid for den enkelte apoteker at

følge med i alle aspekter af sundhedspolitikken i ens kommune. Kredskonsulenterne er knivskarpe på, hvad den enkelte kommune har brug for, og hvad apoteket kan gøre for at opfylde kommunens behov.”

Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen

Eksempler på, hvad kredskonsulenterne hjælper med: • Deltagelse i møder med nøglepersoner på apoteket, hvor muligheder for salg af apotekets sundhedsydelser til samarbejdspartnere drøftes • Videndeling om kommunernes arbejde og fokus på sundhedsområdet • Forberedelse af og deltagelse i møder med eksempelvis kommuner og regioner • Formidling af erfaringer fra andre samarbejder mellem kommune og apotek • Faglige spørgsmål om sundhedsydelser • Løbende sparring og støtte til sundhedsydelser internt på apoteket

Kredskonsulenternes områder • Tove Marianne Oldam dækker Fyns Apotekerforening og Sydjyllands kreds • Christina Hoffmann Hyldig dækker apotekerne i

Nordre-Sjællandske Kreds og Københavns Apotekerforening samt apotekerne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

ena Skov Andersen dækker Storstrøms kreds og • L Københavns Apotekerforening – undtagen apotekerne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune ina Jobling dækker Nordjyllands kreds, Midt• T Vestjyllands kreds og Østjyllands kreds

MÅNEDENS CASE | FARMACI 04 | APRIL 2017

Månedens case Høfeber Op mod 1 million danskere har høfeber, men mange er ikke klar over det. Høfeber kan opstå gennem hele livet. I pollensæsonen er der mange, som efterspørger medicin til behandling af høfeber. Nogle er grundigt udredt hos lægen, og andre henvender sig direkte på apoteket. For at kunne vurdere, hvilken behandling der er mest optimal og bedst for kunden, er det nødvendigt med en systematisk behovsafdækning, og i samarbejde med kunden fastlægges en behandlingsstrategi.

Symptomer på høfeber • Øjnene kan klø, hæve, løbe i vand og blive røde • Næsen kan stoppe, løbe med vandigt sekret eller klø, og man kan nyse hyppigt • Der kan også være andre symptomer som hovedpine, træthed og utilpashed

Høfeber eller forkølelse?

Symptomer på høfeber kan forveksles med symptomer på forkølelse. Symptomerne adskiller sig på følgende områder, og ud fra kundens beskrivelse af symptomerne vurderes det, om der er tale om høfeber. Forkølelse kan kendes på gulligt sekret fra næsen, at der kun sjældent er kløe i næsen, kun sjældne nys og ingen kløe i øjnene. Høfeber kan kendes på tyndt og vandigt sekret fra næsen, ofte voldsom kløe i næsen, kraftige nyseanfald og kløe i øjnene.

Alarmsignaler ved høfeber og astmasymptomer 20-30 procent af alle personer med høfeber har astma eller udvikler astma på et senere tidspunkt i livet.

Apoteket bør derfor være opmærksomt på kunder med høfeber, der også udviser symptomer på astma, Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet.

Månedens case er skrevet af farmaceut Tina Hoby Andersen og kan findes på medlemsnettet.

Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til tan@apotekerforeningen.dk.

og henvise disse kunder til lægen. Symptomer kan være besværet vejrtrækning, slim i lungerne, hoste – især om natten – hvæsende/pibende lyd i forbindelse med vejrtrækningen og trykken for brystet.

Behandling af høfeber • Lejlighedsvis, mild - Antihistamin ved behov lokalt i næse og/eller øjne - Alternativt kan vælges antihistamintabletter ved behov • Vedvarende, mild og lejlighedsvis, moderat/svær - Tabletter med antihistamin og/eller næsespray/ øjendråber med antihistamin - Ved tæthed i næsen behandles med næsespray med binyrebarkhormon i fast dosering • Vedvarende, moderat/svær - Næsespray med binyrebarkhormon i fast dosering - Antihistamintabletter i fast dosering og/eller øjendråber/næsespray med antihistamin i fast dosering Case 1: Løbende næse En yngre mand henvender sig i skranken og beder om noget til en næse, der løber.

Case 2: Det ”bedste” mod høfeber En mand henvender sig i skranke og beder om det bedste til behandling af høfeber.

Case 3: Astma og høfeber En ung kvinde i 20’erne kommer ind på apoteket og vil gerne købe nogle antihistamintabletter i håndkøb, som hun anvender for tiden.

Samtidig siger hun, at hun gerne vil prøve nogle slimløsende brusetabletter, som hun har set omtalt i en reklame.

Case 4: Høfeber og egenomsorg En yngre mand køber høfebermedicin på recept (øjendråber, tabletter og næsespray – alle antihistamin). Han spørger, om der er andet, han kan gøre – udover at tage medicinen – for at lindre symptomerne.

13

Rowa Technologies Fremtiden inden for apoteker ®

Lad BD Rowa støtte dig i overgangen til den digitale apoteksverden Centraliseret kontrol af alle digitale Rowa-systemer Kompatibel med alle løsninger fra Rowa samt andre producenter Enkelt design på webportalen vCloud For flere oplysninger kontakt: Henrik Walter Mobil: 61270808 e-mail: henrik.walter@bd.com

Rowa® Technologies

rowa-nordic.dk

Rowa®-opbevaringssystemer Intelligente løsninger til opbevaring og udlevering i apoteker. Drag fordel af 20 års erfaring fra mere end 6.500 installationer i hele verden.

Rowa Vmotion® Et fleksibelt, interaktivt præsentationværktøj som fremviser produkter, tilbud og reklamer til kunder i apoteket.

Rowa Vpoint™ Selvbetjeningsterminal som giver kunder adgang til vigtig information samt til at betjene dem selv inde i apoteket.

Mere innovation på vej fra Rowa Technologies: Rowa Vshelf™ - Direkte salg via QR-kode udenfor apoteket.

16

FARMACI 04 | APRIL 2017 | MEDICINFORBRUG

Fortsat fald i brugen af nye p-piller Nye tal viser, at flere og flere kvinder udskifter 3.- og 4.-generations-p-piller med en ældre model. Apotekerforeningen og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi glæder sig over udviklingen, fordi p-piller af 3. og 4. generation øger risikoen for blodpropper sammenlignet med 2.-generationsp-piller Af Jacob Haaning Andersen

I

2011 var det lige knap 350.000 kvinder, som brugte p-piller af 3. eller 4. generation. I 2016 var tallet helt nede på 70.000. Alene fra 2015 til 2016 skete der et fald på omkring 30.000. Udviklingen glæder ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital Thomas Larsen, som er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG). Han ser dog gerne, at tallet bliver lavere endnu. ”Tallet skal længere ned. Det er forståeligt, at det ikke sker ’over night’, fordi det ikke er alle disse kvinder, som ofte kommer til lægen. Men det er lægernes ansvar at få tallet længere ned. Det må vi tage på os,” siger han. Han mener dog også godt, at apotekerne kan give en hjælpende hånd. ”Apoteket kan anbefale de kvinder, som kommer med en recept på p-piller af 3. eller 4. generation, om ikke de skal tage en snak med deres læge, om

”

det nu er det rigtige valg for dem, fordi der er en risiko forbundet med brugen,” siger Thomas Larsen.

Hvis man bruger pillerne fra 3. eller 4. generation, så er risikoen for at få en blodprop i ben eller lunger dobbelt så stor i forhold til, hvis man bruger 2.-generations-p-piller. Det er dokumenteret i et engelsk forskningsprojekt, der tidligere er blevet offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal.

Tal fra Patienterstatningen omkring såkaldte p-pilleskader viser, at udviklingen har ført til, at færre rammes af blodpropper på grund af deres p-piller.

Patienterstatningen skriver i den seneste opgørelse fra 1. halvår 2016 om et fald i skader som følge af ppillebrug på 78 procent i forhold til året inden. Rapporten konkluderer, at det sandsynligvis hænger sammen med ”et ændret ordinationsmønster, idet lægerne i højere grad udskriver 2.-generations-p-piller, hvor risikoen for blodpropper er mindre.”

Sikre mod alvorlige bivirkninger Sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen Birthe Søndergaard er enig med Thomas Larsen i, at det er rigtig positivt, at der bliver længere og længere mellem recepterne på 3.- og 4.-generationspillerne. Hun deler også Thomas Larsens synspunkt om, at apotekspersonalet skal være opmærksomme på de kvinder, som får de nye p-piller. ”Det er dybt tragisk, hvis kvinder rammes af en blodprop, fordi de bruger den forkerte p-pille. Lægerne har selvfølgelig ansvaret for den medicin, de udskriver, men apotekerne skal gennem rådgivning

Apoteket kan anbefale de kvinder, som kommer med

en recept på p-piller af 3. eller 4. generation, om ikke de skal tage en snak med deres læge, om det nu er det rigtige valg for dem, fordi der er en risiko forbundet med brugen.”

Thomas Larsen, ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital

MEDICINFORBRUG | FARMACI 04 | APRIL 2017

Nye p-piller forøger risikoen for blodpropper Alle p-piller øger risikoen for blodpropper, men de nye typer – 3. og 4. generation – øger risikoen mere end de ældre generationer. Denne viden stammer fra omkring 2011, hvor de nye p-piller allerede havde været på markedet i mange år.

• Hos kvinder i aldersgruppen 15-49 år uden brug af p-piller er risikoen for en blodprop i venerne i størrelses­ ordenen 2-3 tilfælde per 100.000 kvinder per år.

• Hos kvinder, der anvender 1.- og 2.-generations-p-piller, stiger risikoen til 4-6 tilfælde per 100.000 kvinder per år.

• Hos kvinder, der anvender 3.- og 4.-generations-p-piller, er risikoen 6-9 tilfælde per 100.000 kvinder per år.

Udvikling i salget af p-piller

Personhenførbart salg

2011 2012 2013 2014 2015 2016

Antal personer

P-piller, 1.-4.generation, samlet 403.083 388.398 377.232 366.018 352.841 339.339 P-piller, 1.generation

5.069 5.899 5.190 4.420 3.747 3.124

P-piller, 2.generation

76.059 175.475 231.537 249.937 268.026 275.842

P-piller, 3.generation

287.159 223.502 155.231 113.723 82.549 56.672

P-piller, 4.generation

58.672 39.204 26.833 21.099 17.480 13.926

Kilde: medstat.dk

og information være med til at oplyse om eksempelvis alvorlige bivirkninger. I forhold til p-piller er det først og fremmest blodpropper, man skal være opmærksom på,” siger Birthe Søndergaard.

Alle bør i det mindste prøve 2. generation Professor og overlæge Øjvind Lidegaard fra Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet ser det selvsagt også som unødvendigt, at for mange unge kvinder rammes af blodpropper. Han glæder sig over de nye tal og over, at udviklingen har ført til, at væsentligt færre kvinder får blodpropper. ”Det er rigtigt opmuntrende,” siger han.

Øjvind Lidegaard mener dog også, at tallet skal længere ned. Han mener, at de 70.000, som stadig bruger de nye p-piller, bør skifte til den gamle variant – dog ikke dem, som allerede har prøvet, og af forskellige årsager alligevel har valgt at anvende de nye. ”Antallet kan godt blive lavere. Der er ingen god grund til at bruge pillerne af 3. eller 4. generation.

Medmindre man har prøvet 2. generation og ikke kan holde det ud på grund af andre bivirkninger. Så er det jo fair nok at tænke, hvis man er ung og lever sundt, at risikoen for en blodprop trods alt stadig er meget lille,” siger Øjvind Lidegaard. n

17

18

FARMACI 04 | APRIL 2017 | KORT NYT

Kort nyt Frit marked giver dyrere medicin Det blev fejret som et historisk opgør med apotekerens monopol, da et politisk flertal i år 2000 gjorde det muligt for supermarkeder, kiosker, tankstationer og andre butikker at sælge udvalgte lægemidler i håndkøb - uden recept.

Men en ny analyse punkterer de politiske forventninger om, at liberaliseringen for alvor ville få priserne til at dykke. Det skri-

ver Politiken.

I perioden fra 2000 til 2015 er håndkøbslægemidlerne i gennemsnit steget 26 procent i pris, viser analysen, der er udarbejdet af Apotekerforeningen og baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsens lægemiddelprisindeks. ”Priserne er ikke faldet drastisk, sådan som man forventede dengang, man gav markedet frit.

Priserne følger de almindelige

forbrugerpriser. Så hvis man tror, at man har gjort forbrugerne en tjeneste, så fortæller tallene en anden historie,” siger analysechef Per Nielsen fra Apotekerforeningen til Politiken. Apotekerforeningen har fra starten været modstander af liberaliseringen og så helst, at håndkøbslægemidler var forbeholdt apotekernes hylder, hvor det er muligt at få en sundhedsfaglig rådgivning.

Forskningschef: Apoteker kan hjælpe multisyge mod fejlmedicinering Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason er enig, når formanden for Danmarks Apotekerforening, Anne Kahns, peger på, at apoteker kan hjælpe eksempelvis hjertesyge med flere diagnoser, mod fejlmedicinering. Det skriver Hjerteforeningen på sin hjemmeside. ”Der er behov for al den støtte og vejledning, der kan tilbydes.

Og i den sammenhæng kan apotekerne spille en central rolle med medicingennemgang,” siger forskningschefen.

Gunnar Gislasons reaktion

kommer ovenpå en Gunnar Gislason erklækommentar, som apoterer sig enig: kerformanden havde i ”Jeg er helt enig med Jyllands-Posten. Hun Anne Kahns om, at vi bør skrev i avisen, at ”det gøre alt, hvad vi kan for at kan have store konsesikre, at patienterne ikke kvenser, når man indtatager medicin for én ting, ger flere forskellige læge- Gunnar Gislason, uden at det er koordineret forskningschef i midler på én gang uden med den anden sygdom, Hjerteforeningen at skele til, hvordan de som patienten måske har. indvirker på hinanden. For den Og kræver det nærmere politisk enkelte kan det betyde, at medicibevågenhed og handlen, vil vi fra nen ikke virker optimalt eller forHjerteforeningen selvsagt anbefaværrer patienternes livskvalitet og le, at der kigges nærmere på mukan i værste fald føre til unødige lighederne,” siger han til hjertehospitalsindlæggelser”. foreningen.dk.

Apoteker Victor C. A. Løffler og hustru Helga Torp-Løfflers og Apoteker Svend Nielsen og ægtefælle Fuldmægtig Ulla Leegaard Nielsens Mindefond Fra denne mindefond foretages uddeling af nogle legatportioner til fordel for trængende enker og ugifte døtre efter apotekere.

Ansøgningsskema kan rekvireres i Danmarks Apotekerforening, Team økonomi, Bredgade 54, 1260 København K, på telefon 33 76 76 00 eller på e-mail: apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk.

Ansøgningsskemaet skal være foreningen i hænde senest 3. maj 2017.

19

VENTETID | FARMACI 04 | APRIL 2017

Apotekerne sætter ny rekord for lav ventetid Ny ventetidsmåling viser det bedste resultat i målingernes historie. Den gennemsnitlige ventetid på apotekerne er på kun to minutter og fire sekunder Af Jacob Haaning Andersen

D

er er ikke meget tid til at spille Candy Crush, trille tommelfingre eller læse avis, mens man på forbedringerne, så gamle myter om lange apoventer på sin tur på apoteket. Det tager nemlig i tekskøer kan blive godt og grundigt udryddet. gennemsnit kun lige godt to minutter, fra borgeren Apotekerforeningen begyndte at måle ventetiden trykker på knappen og får sin lille papirlap med køi 2008, og der er sket meget siden da. I 2008 var nummer på, til nummeret toner frem på apotekets ventetiden lige knap fem minutter. Desuden ventedigitale skærme, og ventetiden er forbi. de godt 10 procent af borgerne dengang i mere end De to minutter og fire sekunder er en ny rekord.

10 minutter. Den gennemsnitlige ventetid er derDen gamle rekord blev sat i efteråret sidste år med mere end halveret, og der er i 2017 unog lød på 2 minutter og 14 sekunder. Reder en procent, som venter i mere end 10 kordmålingen er gennemsnitsventetiden minutter. for mere end 530.000 borgere, som beVentetid Find ventetiden søgte apoteket i uge to i år. I alt deltog på dit lokale apotek 306 af landets mere end 400 apoteker i På hjemmesiden apoteket.dk kan man finundersøgelsen. de ventetiden for 315 af landets godt 400 ”Det er imponerende, at apotekerne igen apoteker. Man finder sit apotek, klikker sig ind på sætter rekord i lav ventetid. Der vil altid være vendet og vælger apotekets ventetider i menuen til højtetid på apoteket, fordi der skal være tid til at give re. borgerne god rådgivning om deres medicin. Men Hvis ikke man kan finde ventetiden på sit lokale medicin og rådgivning er vigtigt, derfor skal det ogapotek, så skyldes det formentlig, at apoteket ikke så være nemt og hurtigt at komme til,” siger Anne har et kønummersystem, der gør det muligt at måle Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening. ventetiden. Det er primært mindre apoteker, som Hun fortæller videre, at det fortsat er vigtigt, at ikke kan måle ventetiden. gøre offentligheden og politikerne opmærksomme At ventetiden er blevet så meget kortere skyldes blandt andet, at apotekerne har mere fokus på venDet er imponetetiden, at arbejdsgangene er blevet mere effektive rende, at apotekerne blandt andet via brug af ny teknologi i form af fremtagningsrobotter, samt at skrankebemandingen igen sætter rekord i tilpasses via elektronisk belastningsovervågning. lav ventetid.”

Der er også åbnet mange nye apoteker siden sommeren 2015, hvilket betyder, at den enkelte apoAnne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening teksenhed i gennemsnit ekspederer færre borgere.

”

>

20

FARMACI 04 | APRIL 2017 | VENTETID

Ny adresse og fleksible medarbejdere har gjort ventetiden kort På Tårnby Apotek var den gennemsnitlige

til lidt længere inde mod byen, hvor Amagerbrogade endnu ikke er blevet til Amager Landevej. Det ventetid i februar på under to minutter. Det var gamle lokaler, som var svære at drive moderne står i skærende kontrast til februar 2010, apotek i. hvor gennemsnitskunden måtte vente mere ”Da vi flyttede, fik vi også robotten, og vi fik efend syv minutter på at komme til skranken fektiviseret hele vejen rundt, så vi er meget hurtigere i dag, end vi var dengang,” fortæller han. Og Af Jacob Haaning Andersen det er ikke bare noget, han har i munden.

Tallene taler deres tydelige sprog. Med or apoteker på Tårnby Apotek Peer en gennemsnitsventetid på under to Nørkjær er der ingen tvivl om, minutter ligger Tårnby Apotek under Ventetid hvem hans apotek er til for. det lave landsgennemsnit på lige godt ”Vi er her for kunderne. Det er vores to minutter. Sådan var det ikke i gamle grundindstilling,” siger han. Han har vædage i apotekets gamle lokaler, inden roret apoteker på Tårnby Apotek på Amager sibotten kom til for at hjælpe personalet. den slutningen af 2006. Dengang holdt apoteket Robotten gemmer sig lige bag skranken. Den

F

Apoteker Peer Nørkjær viser apoteksrobotten frem.

Den er en af grundene til, at borgerne får deres medicin uden lang ventetid.

VENTETID| FARMACI 04 | APRIL 2017

”

Det er rart at kunne komme hurtigt til. Det

gælder, uanset om jeg kommer for at hente medicin på apoteket eller skal handle ind i supermarkedet.

Jeg er glad for ikke at skulle stå og vente.”

Allan Ejstrup, medicinbruger

finder medicinen frem på, hvad der kan føles som et splitsekund, når man tænker på, hvordan medicinen kom fra lager til borger inden flytningen og den nye robot.

Nye tider ”Personalet var opdelt, så nogle stod i skranken. De smed recepterne gennem en luge om bagved, hvor der så rendte to rundt og fandt medicinen frem og to, som skrev oplysningerne ind på computeren.

Når vi havde travlt, og der var mange mennesker og lang kø, så kunne det godt tage mere end ti minutter alene at finde medicinen frem,” siger Peer Nørkjær med et vantro smil på læben.

De tider er heldigvis forbi, selvom der stadig er en lille luge. Nu er det dog en robot og ikke en menneskehånd, som lægger medicinen klar. Men det er ikke al medicinen, som robotten har fingrene i. De mest brugte præparater ligger linet op i skrankens skuffer, så personalet hurtigt kan få fat på den medicin, som størstedelen af borgerne kommer efter. ”Folk gider virkelig ikke at vente. De vil have hurtig og venlig betjening, og så skal vi have varerne på lager og give noget information om medicinen,” siger apotekeren, mens den højteknologiske robot sikkert suser rundt bag plastikruden og finder medicin frem i raketfart.

Rart ikke at skulle vente Det er ikke kun apotekeren, som er glad for den korte ventetid. Ifølge Peer Nørkjær er kunderne gode til at rose apoteket for den gode service. En af de glade kunder er Allan Ejstrup.

Han betegner apoteket som ”mit stamapotek”, og han kommer i dag på grund af en infektion, som skal behandles med antibiotika. ”Det er rart at kunne komme hurtigt til. Det gælder, uanset om jeg kommer for at hente medicin på

apoteket eller skal handle ind i supermarkedet. Jeg er glad for ikke at skulle stå og vente,” fortæller han.

Og apoteket er da også indrettet på en måde, som gør, at hverken Allan Ejstrup eller andre behøver vente længere end højst nødvendigt. Udover robotten bag skranken og skufferne med den mest brugte medicin, så er der åbent om til apotekets baglokale.

På den måde er det tydeligt for alle ansatte, hvornår der er run på, og hvornår de derfor må lægge, hvad de har i hænderne, for at komme ud i skranken og hjælpe borgerne. ”Mine medarbejdere er ekstremt fleksible og klar til at hjælpe, når der kommer mange på apoteket.

Det er selvfølgelig vigtigt med en robot, men vi kunne ikke give så god service uden dygtige og fleksible medarbejdere,” siger en stolt Peer Nørkjær. n Apoteker Peer Nørkjær bruger meget tid bag skranken ligesom resten af personalet.

21

22

FARMACI 04 | APRIL 2017 | APOTEKERNE PÅ SOCIALE MEDIER

Facebook kan tilføre apoteket personlighed Apotekerne har deres egen stil på Facebook. Tre apoteker giver deres bud på, hvordan man kan bruge det sociale medie Af Karoline Persdatter Gotfredsen

3,5

mio. danskere logger på Facebook hver måned. Det har fået apoteker over hele landet til at spærre øjnene op for det sociale medie.

Konkurrencer, tilbud og produktnyheder dominerer de fleste apotekers Facebook-sider, men mediet rummer også mange andre muligheder. Her fortæller tre apoteker, hvordan de bruger det populære medie.

Aarhus Vejlby Apotek På Aarhus Vejlby Apotek eksperimenterer man med at lave korte videoer på sociale medier. Senest med en video af en farmaceut, der fortæller om sundhedsydelsen medicinsamtale. ”Videoer er en god måde at gøre det mere person-

ligt. Det viser, at apoteket er mere end ting og produkter – der står også personale på apoteket, der kan yde faglig rådgivning,” siger Evin Selma Kaalund Povlsen, farmakonom og Facebook-ansvarlig på Aarhus Vejlby Apotek. Hun tilføjer, at apoteket af samme grund også lægger billeder op af nye medarbejdere. ”Det skaber rigtig mange likes, når vi lægger vores egne billeder op. Vi tager derfor som regel selv vores billeder,” siger Evin Selma Kaalund Povlsen.

Apoteket er også bevidst om at ramme den rette tone på Facebook. ”Vi forsøger at skrive i en let og sober tone for at gøre opslagene interessante for vores følgere at læse,” siger Evin Selma Kaalund Povlsen.

Facebook har vist sig at være en billig og effektiv rekrutteringskanal for Aarhus Vejlby Apotek. Ifølge apoteker Cesare Cota havde samtlige 25-30 ansøgere set opslaget via Facebook, sidst apoteket søgte elever.

Løve Apotek Nykøbing F.

Ordforklaring OPSLAG/STATUSOPDATERING En tekst eventuelt med billede, video eller link, som brugere offentliggør.

LIKE/SYNES GODT OM Bruges til at tilkendegive, at man synes godt om et opslag.

FØLGE At abonnere på, hvad en person eller organisation skriver på Facebook.

ENGAGEMENT Det samlede antal likes, kommentarer og delinger.

EMOJI Små ikoner, der eksempelvis bruges til at udtrykke humør, en handling eller en genstand.

”Mød Lotti. Lotti har nedsat hørelse, men det holder hende ikke tilbage, når hun ekspederer kunder i skranken. Giv hende gerne et like.” Sådan lyder et opslag den 9. marts på Facebook-siden Løve Apotek Nykøbing F. Teksten er efterfulgt af et billede af en smilende medarbejder. Opslaget har fået 320 likes og er blot et ud af mange opslag, der skildrer hverdagen på apoteket. ”Vi lægger ofte hverdagsbilleder op på Facebooksiden. De skaber nærhed, fordi der bliver sat ansigter på apoteket,” siger Diana Louise Pedersen, farmakonom og Facebook-ansvarlig på Løve Apotek Nykøbing F. Apoteket forsøger at inddrage borgerne ved hjælp af Facebook. Sidst apoteket holdt kundeaften, spurgte apoteket forinden følgerne, hvad de er interesserede i at høre om på en kundeaften. ”Det er en måde at give vores kunder indflydelse på deres lokale apotek,” siger Diana Louise Pedersen.

23

APOTEKERNE PÅ SOCIALE MEDIER | FARMACI 04 | APRIL 2017

Inspiration på Facebook-siden Apoteket.dk Lokale apoteker kan altid hente inspiration på Facebook-siden Apoteket.dk, der administreres af Apotekerforeningen. Apotekerne kan dele indholdet på deres egne Facebook-sider.

Apotekerforeningen afholder et webinar om sociale medier senere på året, som både apoteker og apotekspersonale opfordres til at deltage i. Mere information følger.

Apoteket bruger også det sociale medie til at poste advarsler. Da Pamol blev tilbagekaldt af Lægemiddelstyrelsen, skrev apoteket en advarsel på Facebook, der nåede ud til 61.000 mennesker, fordi mange delte opslaget. ”Det er vigtigt at poste opslag med det samme, når der sker noget relevant i medierne. Facebook er en effektiv kanal til at nå hurtigt ud med et budskab,” siger Diana Louise Pedersen.

Aalborg Nørresundby Apotek ”Undgå for mange reklamer,” lyder en af de retningslinjer, som Line Scriver Poulsen, farmakonom på Aalborg Nørresundby Apotek, har lavet for brugen af Facebook. Hun har ansvaret for at drive apotekets Facebook-side og tror ikke, at brugere er interesserede i at se reklamer på Facebook. ”Vi forsøger derfor også at lave opslag, der handler om egenomsorg. I den forbindelse deler vi af og

Video fra Aarhus Vejlby Apotek.

Dette er et af mange eksempler på hverdagsbilleder, som Løve Apotek Nykøbing F. deler på Facebook.

til opslag fra Apoteket.dk’s Facebook-side eller fra andre troværdige kilder,” siger Line Scriver Poulsen.

I marts rykkede apoteket over i nye lokaler. Apoteket har under flytningen delt mange billeder og videoer af det nye sted, mens det var ved at blive sat i stand. ”Folk reagerede rigtig positivt på at få et indblik i flytningen. De har en holdning til lokalerne, fordi det er en del af deres nærområde, og det skaber mange kommentarer til opslagene,” siger Line Scriver Poulsen. Hun fortsætter: ”Vi gør meget ud af at gøre opslagene personlige ved at sætte vores eget præg på dem. For eksempel bruger jeg ofte emojis, der især appellerer til unge.

Samtidig skal vi bevare vores faglighed. Derfor skal opslagene heller ikke være for fjollede.”

Apoteket kom på Facebook for fire år siden. Ifølge Line Scriver Poulsen havde Facebook-siden et lavt engagement fra brugerne i starten, men det ændrede sig for et år siden. ”Det skyldes, at vi bruger mere tid på det nu. Mine kolleger i apotekets filialer er rigtig gode til at sende mig billeder, relevante nyheder og forslag til indhold. De er med til at skabe indholdet,” siger Line Scriver Poulsen.

>

24

FARMACI 04 | APRIL 2017 | APOTEKERNE PÅ SOCIALE MEDIER

Twitter – et redskab til at pleje politiske interesser Twitter er effektivt til politisk interessevaretagelse. Apotekerforeningen bruger det sociale medie til dialog med professionelle interessenter Af Karoline Persdatter Gotfredsen

140

er så mange tegn, et opslag – et såkaldt tweet – maksimalt må fylde på Twitter. Det kan virke som en umulig opgave for en organisation, der formidler ofte komplekse budskaber. Men Danmarks Apotekerforening har taget udfordringen op. ”Apotekerforeningens presseindsats rykker mere og mere over på Twitter. Mediet rummer et stort potentiale til at nå ud til politikere, meningsdannere, journalister og andre professionelle interessenter,” siger Lene Lund Hansen, kommunikationsdirektør i Apotekerforeningen.

Foreningen har været til stede på Twitter siden 2014 og har i dag over 1.000 følgere. Lene Lund Hansen fortæller, at de fleste følgere er fra patientforeninger og sundhedsorganisationer samt folketingspolitikere og journalister.

Proaktiv indsats Apotekerforeningen tweeter ofte i forbindelse med aktuelle politiske sager. Den 3. marts udkom en hvidbog, der sætter fokus på multisygdom som et samfundsproblem. Samme formiddag tweetede Apotekerforeningen om, at apotekerne kan bidrage til at hjælpe multisyge gennem sundhedsydelser.

Tweetet blev liket af blandt andre Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, og Inge Kristensen, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. ”På Twitter kan vi reagere på nyheder med det samme, og vi kan svare eller blande os, når andre aktører i sundhedsvæsenet debatterer et vigtigt em-

ne. Der er intet redigeringsfilter som i de traditionelle nyhedsmedier, og det giver os mulighed for at nå ud med præcis det budskab, vi ønsker. Vores tweet om multisygdom kan måske medvirke til, at foreningen bliver inddraget i politiske beslutningsprocesser, fordi vores interessenter ved, hvordan vi kan byde ind med løsninger,” siger Lene Lund Hansen.

Andre gange er det organisationer eller personer, der tweeter om apotekerne eller Apotekerforeningen. Michael Teit Nielsen, underdirektør i Ældre Sagen, tweetede i januar om det fælles dialogmøde om det nære sundhedsvæsen i tyndt befolkede områder, der blev afholdt i Apotekerforeningen. I tweetet linkede han til en artikel i Farmaci om selvsamme emne. Tweetet blev retweetet af blandt andet Karen Stæhr, sektorformand i FOA, og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. ”Vores dialog med andre aktører i sundhedsvæsenet bidrager tydeligvis til kendskabet til apotekets ekspertise og tilbud. Vi når ud til en relativt snæver men vigtig kreds, og det kan være med til at åbne muligheder, som ellers ikke ville have budt sig,” siger Lene Lund Hansen.

I sidste kvartal af 2016 lavede Apotekerforeningen 27 tweets, der blev vist i alt 230.000 gange.

25

APOTEKERNE PÅ SOCIALE MEDIER | FARMACI 04 | APRIL 2017

Apotekerforeningen fokuserer indsats på sociale medier Ny strategi for sociale medier skal sikre apoteket maksimal gennemslagskraft.

Målet er at drage borgere tættere på deres lokale apotek Af Karoline Persdatter Gotfredsen

I

en årrække har Danmarks Apotekerforening været til stede på Facebook og Twitter. Nu har foreningen valgt at lave en ny strategi for brugen af sociale medier. ”I lighed med mange andre organisationer har foreningen gjort nogle erfaringer på sociale medier for at se, hvad der virker og ikke virker. Tiden er nu moden til, at vi kan arbejde mere strategisk med de sociale medier for at skabe en stringent tone i vores kommunikation, der kan styrke den samlede sektors gennemslagskraft,” siger kommunikationsdirektør i Apotekerforeningen Lene Lund Hansen.

Strategien understøtter apotekernes overordnede strategi Apoteket – tættere på dig. ”Med strategien for sociale medier ønsker vi at drage borgere tættere på deres lokale apotek. Det gør vi ved at fortælle den gode historie om apoteket som samfundets lægemiddelsekspert. Alt indhold, som foreningen deler på de sociale medier, skal være forankret i denne kernefortælling,” siger Lene Lund Hansen.

”

Skal være nært og personligt Som led i den nye strategi vil Apotekerforeningen bringe de enkelte apoteker mere i spil på Facebook. ”Apotekerne er i kontakt med langt de fleste borgere hvert år. Derfor skal det nære og lokale afspejle sig i foreningens Facebook-side. Vi vil producere indhold om apotekers lokale sundhedsfaglige initiativer, deres brug af robotter, bedste råd om medicinfaglige emner og andre historier, der kan skabe fascination om apotekerne. Det vigtige er at få sat ansigter på apoteket, så borgere lettere kan identificere sig med apoteket,” siger Lene Lund Hansen.

Apotekerne er i kontakt med langt de fleste borgere

hvert år. Derfor skal det nære og lokale afspejle sig i foreningens Facebook-side. Vi vil producere indhold om apotekers lokale sundhedsfaglige initiativer, deres brug af robotter, bedste råd om medicinfaglige emner og andre historier, der kan skabe fascination om apotekerne.”

Lene Lund Hansen, kommunikationsdirektør i Apotekerforeningen

>

26

>

FARMACI 04 | APRIL 2017 | APOTEKERNE PÅ SOCIALE MEDIER

Mere fokus på det visuelle Apotekerforeningen har oplevet succes med Facebook i forbindelse med dens sundhedsfaglige kampagner, hvor det er lykkedes at nå ud til et stort antal mennesker. Det gælder fx kampagnen om medicininduceret hovedpine i efteråret 2016, hvor foreningen producerede tre videoer, der i alt blev set af over 300.000 mennesker på Facebook. ”Vores kampagner vidner om, at videoformatet virkelig rykker på sociale medier. Video aktiverer flere sanser på én gang og er langt mere fængende end tekst. Vi kommer derfor til at arbejde meget mere med videoformatet i fremtiden,” siger Lene Lund Hansen.

Apotekerforeningen er også begyndt at arbejde med infografikker – grafikker, som forklarer budskaber på en simpel og interessant måde, ofte ved brug af illustrationer og tal. Infografikker er et effektivt redskab til at fange folks opmærksomhed på sociale medier og samtidig forstærke foreningens budskaber, forklarer kommunikationsdirektøren.

Strategiperioden starter medio 2017 og løber frem

Apotekerforeningens infografik om sammensætningen af medicinpriser.

til udgangen af 2018. Her vil det videre arbejde med foreningens brug af sociale medier blive taget op igen. n

Kort nyt Rådgivning er bedre end e-cigaretter ved rygestop Dampen fra en e-cigaret er ikke en effektiv metode for rygere, der gerne vil lægge tobakken på hylden. Det siger Charlotta Pisinger, forskningsoverlæge ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital til Berlingske. ”Hvis der skulle være en gavnlig helbredseffekt af e-cigaretterne, skulle rygerne smide smøgerne væk og kun dampe i stedet for

at ryge. Men mellem 70 og 80 procent af e-cigaretbrugerne i rygestop-studierne fortsætter med at ryge tobak, så de bliver dobbeltbrugere. Og de nedsætter vel at mærke ikke deres forbrug af almindelige cigaretter,” siger hun.

Overlæge Philip Tønnesen har været med til at udarbejde de danske lungelægers retningslinjer for tobaksafvænning, som ikke anbefaler e-cigaretter. Han er på

linje med Charlotte Pisinger. ”Vi er nu nede på 17 procent daglige rygere i Danmark, og dem der vil holde op med at ryge, tilråder jeg at bruge de medicinske rygeafvænningsmidler, det vil sige nikotinplaster, tyggegummi, mundspray eller rygestoppiller, sammen med rådgivning og støtte, enten ved apotek, egen læge eller rygestoplinjen,” fortæller han til Berlingske.

NAVNESTOF | FARMACI 04 | APRIL 2017

Navnestof Apoteksudnævnelse

Apoteksflytninger

Farum Apotek: Vural Kocak den 10. marts 2017.

Nørresundby Apotek flyttede den 13. marts 2017 til ny adresse: Torvet 3, 9400 Nørresundby.

Apoteksovertagelse Nørre Nebel Apotek: Apoteker Jacob Rasmussen, Varde Apotek, den 1. april 2017.

Aarhus Åbyhøj Apotek flyttede den 27. marts 2017 til ny adresse: Haslevej 17, 8230 Åbyhøj.

Apoteksfilial oprettet

Apoteksbevilling opgivet

Esbjerg Krone Apotek: Pr. 10. april 2017 åbnedes ny filial under navnet Esbjerg Krone Apotek Broen.

Glumsø Apotek: Apoteker Grethe Dahl Clemmensen fra udgangen af september måned 2017.

Ændring af udsalg til apoteksfilial

Fødselsdage 50 år

Hvalsø Apotek: Pr. 27. marts 2017 ændredes Tølløse Apoteksudsalg til Tølløse Apotek.

2. maj 2017: Apoteker Pia Bach, Frederikshavn Løve Apotek.

Generalforsamling i Det pharmaceutiske Understøttelsesselskab Torsdag den 18. maj 2017 kl. 11.00 afholdes der Generalforsamling i Det pharmaceutiske Understøttelsesselskab.

Generalforsamlingen afholdes i Danmarks Apotekerforenings lokaler, Bredgade 54, København K.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

2. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

3. Forelæggelse af regnskab.

4. Beslutning om decharge for bestyrelsen.

5. Fastsættelse af kontingent for det kommende år.

6. Valg af to medlemmer til bestyrelsen.

7. Valg af to suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne.

8. Valg af to revisorer og en suppleant for disse.

9. Behandling af forslag.

10. Eventuelt.

FARMACI 04 – 2017 ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 148. bind – 174. årgang – Nr. 4 Udgivet den 7. april 2017 af Danmarks Apotekerforening FARMACI Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Tlf.: 33 76 76 00 Fax: 33 76 76 99 E-mail: farmaci@apotekerforeningen.dk Forside: Søren Skarby

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal indsendes til formanden, Apoteker Poul Nissen, Apoteket Trianglen, Ndr. Frihavnsgade 3, 2100 København Ø, inden den 4. maj 2017.

Grafisk produktion Layout: Esben Bregninge Design Tryk: Rosendahls Tryk Redaktion Ansv. redaktør: Lene Lund Hansen Redaktionssekretær og journalist: Jacob Haaning Andersen Journalister: Peter Starup Karoline Persdatter Gotfredsen Emil Mollerup Pedersen Farmaci modtager gerne debatindlæg fra apotekere.

Indlæg kan max fylde 1.700 tegn og skal sendes til farmaci@apotekerforeningen.dk.

Annoncesalg Rosendahls - Media Service Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N. Tlf. 76 10 11 12 mediaservice@rosendahls.dk

Kontrolleret af

Medlem af Kontrolleret oplag 999 i perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 ISSN 0903-9198

54

1P rin t e

d m atte Rosendahls

5 r4

7

FARMACI nr. 5 – 2017 udkommer den 5. maj 2017 www.farmaci.dk

27

Magasinpost SMP

46446

Godt vi har apoteket.

Vi hjælper dig med at kvitte cigaretterne.

Start på apoteket.dk/rygestop eller hent den gratis app e-kvit med det samme.

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Hvis du vil stoppe, skal du vide, hvor du skal starte.