Farmaci 20161104 final

Farmaci 10 – NOVEMBER 2016

Medicingennemgang i Region Syddanmark Apotekerne kan løfte medicinsikkerheden i en hel region

MODULAR AUTOMATION – OPTIONS FOR THE FUTURE! ADJUSTABLE – SECURE – AFFORDABLE 1 Start module with access door

EXPANSION MODULES

2 Intake module with monitor

3 Storage module with output chute BASE MODULE

5

4 Storage module

4 3

5 Height modules

1

e r a p P re r the

2

lf fo e s r you market s! new rtunitie oppo

CUBE+ in the Vaisenhus Apotek:

AUTOMATION THE EASY WAY – DRAWERS OUT, CUBE+ IN “We are so happy that we decided for the CUBE+.

The stocks are under control, we have more time for the customers and can deal with them in a much more relaxed way. I am sure that I would take the decision for the CUBE+ again.”

Tine Wiboltt

IDEAL FOR SMALL SIZED, MEDIUM SIZED AND BRANCH PHARMACIES + Start off small and then gradually expand capacity, just as needed + Extreme adjustability – due to its modularity, the CUBE+ can be easily adapted – in 36 cm length steps and in 3 heights + Simple, fast assembly and disassembly without the rebuilding hassle + Move it inside your pharmacy or take it to a new location + Low weight for free choice of location – on the ground floor, first floor or in the basement + Excellent price-performance ratio and maximum flexibility

+ Robust technology from Apostore + Greenline technology for longevity and energy efficiency + Apo-Clean for automated self-cleaning + 15 year warranty on the supply of spare parts + Service, maintenance & spare parts by + Direct sales & maintenance agreement with APOSTORE GmbH, Germany

Apostore GmbH Uferstraße 10 • 45881 Gelsenkirchen • Germany Tel. +49 209 94117-0 • Fax +49 209 94117-17 info@apostore.de • www.apostore.de

To learn more abaout the Apostore CUBE+, please go to www.apostore.de/en/cube or scan in the QR-Code with your smartphone or tablet.

INDHOLD | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

Indhold 05

AKTUEL KOMMENTAR Selvvalg er ikke bedre service

14

APOTEKERFORENINGEN TIL FMK-TESTDAG Aktørerne i det nære sundhedsvæsen var samlet for at teste FMK

06

MEDICINGENNEMGANG I REGION SYDDANMARK 1.000 borgere får medicingennemgang på knap 30 apoteker

Foto: Hanne Loop

18

16

MANGE SØNDAGSÅBNE APOTEKER I HOVEDSTADEN

Stor stigning i antal apoteker med søndagsåbent

Vaccinationssæsonen er skudt i gang.

Blandt andet på Løve Apotek Nykøbing F.

3

Mød os på Apotekerkonferencen

Nyt og smart bestillingsflow til apotekets håndkøbsudsalg Cito har i samarbejde med Nomeco udviklet en ny fuldt integereret IT-løsning, der gør det let og smart for apotekets håndkøbsudsalg at bestille varer.

Varebestillingen foregår direkte i Citos bestillingssystem, ordren reserveres hos grossisten, apoteket håndterer ordren, og varerne leveres.

• • • • • •

FULD ADGANG TIL NOMECOS SORTIMENT OG VARELAGER Den nye løsning tilbyder apotekets håndkøbsudsalg sin egen bestillingsportal, hvor der er adgang til apotekets sortiment. Med indsigt i et opdateret sortiment undgår håndkøbsudsalget fx at bestille varer, som ikke er på lager.

Et godt overblik over sortimentet giver håndkøbsudsalget mulighed for at opnå en bedre service over for deres kunder.

ENKELT BESTILLINGFLOW INGEN MANUEL INDTASTNING SPAR TID ADGANG TIL FULDT VARESORTIMENT INDSIGT I LAGERBEHOLDNING EN BEDRE KUNDESERVICE

NYT BESTILLINGSFLOW SPARER TID

Løsnin g de en gør håndk t let for ø at bes bsudsalget tille va rer

1

Håndkøbsudsalget reserverer varer direkte i Citos varebestillingssystem. Når ordren afsluttes, sendes en besked til apoteket.

2

Apoteket håndterer håndkøbsudsalgets ordre, som sendes automatisk til grossisten.

3

Apoteket modtager varerne til håndkøbsudsalget i separate kasser og afslutter herefter ekspeditionen over for håndkøbsudsalget ved at udskrive fakturaen.

KOM GODT I GANG Ønsker apoteket at blive sat op til den nye løsning kontakt Cito IT.

Cito IT A/S

Rypevang 1 3450 Allerød Tlf.: 4814 3300 Fax: 4814 3311 Mail: info@cito.dk

AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

Selvvalg er ikke bedre service Der tegner sig et politisk flertal for selvvalg, og det finder jeg dybt bekymrende. Et politisk flertal vil, som det ser ud nu, tillade, at danskerne fremover selv får mulighed for at plukke håndkøbsmedicin ned fra hylderne, som var det bananer eller havregryn i det lokale supermarked.

Som apotekere er vi imod selvvalg, fordi selvvalg vil slække på medicinsikkerheden. Hvis vi tillader selvvalg, øger vi risikoen for impulskøb og fejlkøb. Undersøgelser viser, at hver femte håndkøbskunde efterspørger forkert medicin i forhold til deres symptomer eller tager medicinen forkert. Selvom håndkøbsmedicin ikke kræver en recept, så skal det bruges rigtigt alligevel. Det sikrer vi bedst muligt, ved at medicinen er placeret, så borgerne skal tale med apotekspersonalet om, hvilken medicin de har brug for.

Et politisk flertal har dog tilsyneladende købt argumentet fra lægemiddelindustrien om, at selvvalg bør indføres af hensyn til forbrugerne. Lægemiddelindustrien mener, at det vil give mulighed for et bedre overblik over lægemidlernes priser. Når det kommer til stykket, vil hverken apotekerne eller detailhandlen dog af pladshensyn kunne føre og udstille alle de relevante lægemidler i publikumsrummet. Det vil betyde, at det, som med almindelige forbrugsvarer, bliver lægemidler fra de leverandører, der vil betale mest for hyldepladsen, som kommer til at dominere i selvvalget.

Selvvalg vil også skabe øget diskretion, lyder det fra industrien, men folk, som ønsker en højere grad af diskretion, kan allerede i dag bruge rådgivningen på apoteket.dk, hvor de også kan købe deres medicin.

Og hvilken diskretion er der tale om, når lægemiddelpakningen ryger op på supermarkedets rullebånd?

Lægemiddelindustrien bruger argumentet om, at selvvalg skal sikre, at lægemiddelsalget foregår på apotekerne frem for udenlandske netbutikker. Jeg er helt enig i, at ingen bør bruge udenlandske hjemmesider, når de køber medicin, men det er heldigvis kun ganske få, som får deres medicin fra den kant.

Det giver ingen mening at slække på medicinsikkerheden for det meget store flertal blot for muligvis at kunne lokke en lille gruppe væk fra tvivlsomme udenlandske hjemmesider og ned på apoteket. Industriens argument bruges til at flytte opmærksomheden væk fra, at muligheden for selvvalg også introduceres i supermarkedet og på benzintanken.

Vi skal holde fast i, at borgerne skal tale med apoteket, før de får deres medicin. Det er den bedste service, vi kan give. Service handler ikke altid kun om høj tilgængelighed og bekvemmelighed. Det handler også om at give borgerne den bedst mulige vejledning og rådgivning. Det skal vi holde fast i – af hensyn til borgerne og deres sundhed. Og hvis politikerne alligevel vælger at tillade selvvalg, så opfordrer jeg til, at det kun bliver tilladt på apotekerne, hvor borgerne stadig vil have mulighed for at få rådgivning.

Anne Kahns Formand for Danmarks Apotekerforening

5

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | MEDICINGENNEMGANG I REGION SYDDANMARK

Apoteker bag medicingennemgang til 1.000 syddanskere 1.000 ældre over 65, som bruger mindst

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

6

fem forskellige lægemidler, får nu mulighed for at få bedre styr på medicinen Af Jacob Haaning Andersen

D

e første medicingennemgange på Rødding Apotek – et af knap 30 apoteker i det nye projekt – er allerede afsluttet. Både apoteker Gitte Halberg Andersen og hendes to farmaceuter, som skal udføre medicingennemgangene, er glade for at være kommet i gang med projektet. ”Vi har store forventninger. En medicingennemgang kan øge patientsikkerheden, fordi borgeren får bedre kendskab til sin medicin – hvordan den virker, og hvorfor den skal bruges,” siger farmaceut Kira Emilie Lauritsen. Hun er en af de to farmaceuter, som skal hjælpe borgerne med medicingennemgang.

Den anden farmaceut, Anne Østrup Troelsen, supplerer: ”Borgerne får revurderet deres medicin, og så er der måske nogle præparater, som de kan undvære, men det skal lægen selvfølgelig vurdere,” siger hun om projektet, hvor 1.000 borgere i Region Syddanmark får en medicingennemgang.

Medicingennemgang

Apotekerforeningen: Løfter medicinsikkerheden i en hel region Det er ikke kun på Rødding Apotek, at glæden er til at spore over det nye projekt. Også i Apotekerforeningen er formand Anne Kahns begejstret over udsigterne. ”For det første, så drejer det sig om mange borge-

>

Medicingennem­ gangene er kommet godt fra start. Her ses farmaceut Kira Emilie Lauritsen under en gennemgang af Britta Hansens medicin.

7

MEDICINGENNEMGANG I REGION SYDDANMARK | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

”

Medicingennemgang for ældre, som tager mange forskellige

slags medicin, er en rigtig god ide. Vi skal sikre, at de ældre ikke får for meget eller forkert medicin, som risikerer at have en uønsket effekt og gøre dem syge. Her kan apotekerne formentlig spille en mere aktiv rolle i samarbejde med de praktiserende læger. Så jeg glæder mig til at se resultaterne af forsøget.”

Sophie Løhde, sundhedsminister

>

8

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | MEDICINGENNEMGANG I REGION SYDDANMARK

>

re, der får en medicingennemgang på apotekerne. sikre, at de ældre ikke får for meget eller forkert meVi forventer helt klart, at det vil bidrage til, at bordicin, som risikerer at have en uønsket effekt og gøgeren får den optimale effekt af medicinen med re dem syge. Her kan apotekerne formentlig spille bedre livskvalitet til følge,” siger Anne Kahns. Deren mere aktiv rolle i samarbejde med de praktiserenudover skal projektet bane vejen for mere systemade læger. Så jeg glæder mig til at se resultaterne af tik i brugen af medicingennemgang. I dag samarbejforsøget,” siger sundhedsministeren. der lokale apoteker med læger og kommuner i forApotekerforeningen har tidligere på året lanceret skellige dele af landet, men der er ingen samarbejet udspil med 12 forslag til bedre samarbejde i det der i så stor skala som i dette projekt. nære sundhedsvæsen. Et af de 12 forslag gik netop ”Projektet vil løfte medicinsikkerheden i en hel repå, at der bør etableres samarbejder mellem apotegion. Når apotekerne løfter den opgave, så sætter det ker, regioner, læger og kommuner om at foretage en tyk streg under, at apotekerne skal tænkes ind i farmaceutisk medicingennemgang. samarbejder omkring medicingennemgang. Hvis ”Mange medicinfejl og dyre indlæggelser kan man fra politisk side beslutter, at medicingennemundgås, hvis apotekernes medicingennemgang gang skal tilbydes mere systematisk end i dag, så skal fremover bliver tilbudt mere systematisk end i dag. apotekerne ikke være til at komme uden om. Vores Det håber vi, at projektet i Syddanmark kan være viden gør en forskel for borgerne,” siger Anne Kahns. med til at understøtte med nogle rigtigt gode resulKnap 30 apoteker er med i projektet, herunder ogtater, så vi fremover kan få flere samarbejder op at så Esbjerg Jerne Apotek, hvor Anne Kahns er apotestå mellem læger og apoteker,” siger Anne Kahns. ker. Det overordnede mål er at få svar på, hvor Vigtigt med godt samarbejde stor gavn borgerne har af en medicingenPå lokalt niveau er samarbejdet ifølge nemgang leveret af apotekerne. Hvad er apoteker Gitte Halberg Andersen komeffekten på borgernes forbrug af lægeMedicinmet godt fra start. Hun fortæller, at de midler, kontakter til sundhedsvæsenet gennemgang lokale læger, som hun allerede har talt og livskvalitet? med, har taget godt imod projektet. Det Sophie Løhde: Apotekerne kan er vigtigt for apotekeren, at projektet er formentlig spille mere aktiv rolle med til at understøtte et godt samarbejde.

Projektet er finansieret af Apotekerforeningen ”Lægehusene synes, det er spændende. Vi gør samt Sundheds- og Ældreministeriet, og sundhedsmeget ud af at sikre en ordentlig kommunikation, så minister Sophie Løhde ser frem til at få resultaterne lægerne får overleveret resultaterne på en god måde. fra projektet.

Det er vigtigt, at vi kan samarbejde både i dette pro”Medicingennemgang for ældre, som tager mange jekt og fremover, fordi vi sammen kan gøre en forforskellige slags medicin, er en rigtig god ide. Vi skal skel for borgerne,” siger Gitte Halberg Andersen.

Positive erfaringer Dette projekt er langtfra det første om medicingennemgang.

I et andet stort projekt fra 2013 foretog farmaceuter fra københavnske apoteker i samarbejde med kommunen over 1.800 medicingennemgange for beboere på 43 plejecentre. De mange gennemgange viste, at mere end 60 procent af de ældre anvendte et eller flere såkaldte risikolægemidler, der gav anledning til forslag om ændring. Risikolægemidler stod for en fjerdedel af alle fundene. Efter godt tre måneder var

90 procent af de accepterede fund implementeret i samarbejde med borgerens egen læge.

I gennemsnit fik borgerne efter medicingennemgangen 0,5 præparater færre pr. borger, og de fik medicin én gang mindre om dagen. Samtidig havde plejepersonalet oplevet et løft i deres medicinkompetence, de havde fået styrket deres lægemiddelfaglige viden, og deres samarbejde med apotekets farmaceuter var blevet bedre.

Mød os på Apotekerkonferencen i Århus den 23. november BD Rowa® Technologies tilbyder en komplet automatiseringsløsning til dit apotek med alt fra opbevaring og dispenseringsløsninger i baglokalet til digitale skærme og terminaler på butiksgulvet.

Vi er klar til at hjælpe dig med at gøre driften af dit apotek mere effektiv.

Hvis du vil vide mere, så kom og tag en snak med os på Apotekerkonferencen!

rowa-nordic.dk

Rowa® Technologies © 2016 BD. Alle rettigheder forbeholdes. BD, BD-logoet, Rowa og alle øvrige varemærker tilhører Becton, Dickinson & Company. 10/2016 0000MS07552iss1

Kontakt: Henrik Walter mobil: 61 27 08 08 e-mail: henrik.walter@bd.com

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | MEDICINGENNEMGANG I REGION SYDDANMARK

”Det var kanon” For Britta Hansen har en medicingennemgang på apoteket betydet, at hun har fået bedre styr på sin medicin

Af Jacob Haaning Andersen

”

Jeg får lidt af hvert. Jeg får noget mod astma, noget mod forhøjet blodtryk og noget for maven, fordi jeg har haft mavesår. Så får jeg også noget at sove på og lidt til at holde humøret oppe.”

Det fortæller Britta Hansen på 71 år, som er en

af de første, der har fået en medicingennemgang på Rødding Apotek i det store projekt om medicingennemgang i Region Syddanmark. ”Det er meget medicin at holde styr på. Særligt medicinen mod forhøjet blodtryk. Jeg får tre forskellige piller, og de skifter tit, fordi jeg får det billigste,” siger Britta Hansen. Hun fortæller, at hun tit har været i tvivl om, hvorvidt hun har taget den rigtige dosis af blodtryksmedicinen. ”Jeg tror faktisk, at jeg nogle gange har taget for meget,” siger hun. Medicingennemgangen har dog givet

Farmaceuterne skal bruge deres viden For apoteker på Rødding Apotek Gitte Halberg Andersen er hendes apotek ikke kun med i projektet om medicingennemgang for at øge borgernes medicinsikkerhed. Det handler også om rekruttering og medarbejderpleje

Af Jacob Haaning Andersen

D

et er nemt at høre på Gitte Halberg Andersens stemme, at hun og hendes apotek i høj grad brænder for det store medicingennemgangsprojekt i regionen. Hun fortæller, at hendes to farmaceuter ’er fyr og flamme’.

Og det er da også delvist for farmaceuternes skyld – og ikke kun borgernes – at projektet vækker apotekerens begejstring.

Medicingennemgang

”Mine farmaceuter skal have noget interessant at lave. De skal udfordres. Projekter som dette er med til at tiltrække dygtige farmaceuter og holde på dem,” siger Gitte Halberg, som overtog Rødding Apotek for knap halvandet år siden.

For de to farmaceuter Kira Emilie Lauritsen og Anne Østrup Troelsen betyder det meget, at de kan deltage i store og ambitiøse projekter. ”Det er rigtig vigtigt. En stor del af det at være farmaceut er at kunne lave medicingennemgang, så medicinen bliver brugt rigtigt. Det er godt, at vi kan få brugt vores viden,” siger Kira Emilie Lauritsen.

For Anne Østrup Troelsen er det også vigtigt, og hun håber, at projektet kan være med til at gøre en forskel. ”Medicingennemgang er jo ikke så voldsomt udbredt. Jeg er helt sikker på, at det har en effekt, og det vil jeg gerne være med til at vise,” siger hun.

For apoteker Gitte Halberg Andersen handler medicingennemgangsprojektet også om rekruttering og medarbejderpleje.

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

10

11

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

MEDICINGENNEMGANG I REGION SYDDANMARK | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

Britta Hansen et bedre overblik, og hun føler sig nu helt sikker på, hvor meget medicin hun skal bruge, og hvornår hun skal tage den. ”Du må gerne skrive, at det var kanon. Jeg fik tingene sat på plads. Jeg synes, det er en rigtig god ide,” siger hun.

Kan måske undvære noget medicin Britta Hansen talte også med apoteket om, at hun måske kan undvære noget medicin, som hun får mod knogleskørhed. Det kræver dog en læges vur-

Britta Hansen havde stor glæde af sin medicingennemgang.

dering. ”Farmaceuten spurgte, hvor længe siden det er, at jeg er blevet tjekket. Det kunne være rart at slippe for. Jeg får jo medicin nok. Hvis ikke jeg har brug for det, så skal det væk.

Så vi må se, hvad lægen siger,” fortæller Britta Hansen.

På den lidt længere bane mener hun også, at en medicingennemgang gør det nemmere selv at holde styr på medicinen, så hun ikke behøver hjælp fra hjemmeplejen. ”Helt afgjort,” siger hun.

>

12

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | MEDICINGENNEMGANG I REGION SYDDANMARK

En hjælp til fortsat at være selvhjulpen I nyt projekt i Region Syddanmark er medicingennemgang for ældre, der bor i eget hjem og ikke får hjælp af hjemmeplejen til håndtering af deres medicin. Farmaci har spurgt afdelingsleder for Forskning og Udvikling på Pharmakon Linda Thomsen om, hvorfor det giver mening at tilbyde medicingennemgang til denne gruppe

Af Jacob Haaning Andersen

Hvorfor drejer dette projekt sig om ældre, som hverken bor på plejehjem eller får medicinhjælp fra hjemmeplejen? ”Det skal ses som en hjælp til selvhjulpne borgere til at kunne fortsætte med at være selvhjulpne. Det er mentalt friske personer, som heller ikke nødvendigvis behøver at føle sig specielt syge. Der er dog mange i den alder, som først får en enkelt kronisk lidelse, som så langsomt får flere sygdomme til at følge med. Det får selvfølgelig også medicinforbruget til at stige, og så kan man lige pludselig have mistet overblikket. Apoteket skal hjælpe disse borgere med at bevare eller genvinde overblikket, sam-

MEDICINGENNEMGANG I REGION SYDDANMARK | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

Linda Thomsen er afdelingsleder for Forskning og Udvikling på Pharmakon.

tidig med at de sikrer sig, at den samlede lægemiddelbehandling er rationel.

Hvordan kan en medicingennemgang give folk bedre livskvalitet? ”Fordi medicingennemgangen kan afhjælpe probleHvad er det primære formål? mer ved behandlingen. Det kan være i forhold til Det er, at borgerne skal have god compliance med bivirkninger. Mange har fået udskrevet medicin af en hensigtsmæssig behandling. Altså at de får den forskellige læger, og det kan være, at der er forskellirigtige medicin og bruger deres medicin på en ge lægemidler, som har nogle uheldige bivirkninfornuftig måde. Det kræver, at de ser en meger, når de bliver sat sammen. Det er noget ning med medicinen, og de forstår, hvoraf det, som kan afhjælpes, og forbedre for de skal tage den. Det er medicingenlivskvaliteten. Det kan også forbedre nemgangen rigtig god til at sikre, fordi livskvaliteten, når borgeren får et bedre Medicinder er god tid for farmaceuten til at gennemgang overblik over sit medicinforbrug. Det sætte sig ind i den enkeltes behov og al giver en følelse af kontrol og et større den medicin der anvendes. Der er bedre handlerum – medicinen bliver mindre tid end til en almindelig lægeaftale eller i styrende.” skranken på apoteket.

Er det særligt livskvalitet, der måles på, Giver det apotekerne nogle særlige udfordringer, når konklusionerne skal drages? at det er denne målgruppe?

Nej. Det er kun et af flere parametre. Vi måler også ”I en medicingennemgang på et plejehjem er det mere bredt på den sundhedsøkonomiske del af det. som oftest andet sundhedspersonale, som farmaBetyder det her færre henvendelser og lægebesøg og ceuterne er i dialog med, fordi de borgere ikke lænfærre hospitalsindlæggelser? Det er nogle ting, som gere selv håndterer deres medicin. I dette projekt virkelig batter på sundhedsbudgetterne. Vi ser også har vi at gøre med mere friske borgere, og det betypå, hvad det er for ting, som farmaceuterne finder der også, at apoteket skal kunne forklare nogle svæud af under medicingennemgangen, og hvordan de re begreber, så de kan forstås af folk, som ikke har lokale samarbejder fungerer. n en sundhedsfaglig baggrund. Men det er en opgave, som ligger supergodt til apotekerne, fordi de er vant til at være tæt på borgerne og tage snakken om meOm projektet dicin i skranken.”

Foto: Colourbox

Hvis du kigger på andre medicingennemgangsprojekter, hvad har du så af forventninger til resultaterne af dette projekt? ”Vi har en forventning om, at vi kan måle en effekt af de mange medicingennemgange. Når vi kigger på tidligere undersøgelser, så kan vi se, at der er en del at hente på blandt andet livskvalitet.”

Projektet er aftalt mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Danmarks Apotekerforening og gennemføres af Pharmakon og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

I alt 1.000 borgere i Region Syddanmark får tilbud om en medicingennemgang i perioden september 2016 til februar 2017. Resultaterne af projektet er klar til offentliggørelse i slutningen af 2018.

13

14

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | FMK-TESTDAG

National testdag for alle Apotekerforeningen var med, da regionerne afholdt en national testdag for alle parter i FMK-programmet.

Af Karoline Persdatter Gotfredsen

I

et halvmørkt lokale i Fredericia sad 60 mennesker med hver deres computer foran sig. Til forveksling lignede det et LAN-party, men der var

hverken monstre eller superhelte på de lysende computerskærme. Det var derimod blandt andet anmodninger om receptfornyelse og forsendelsesadresser, der stod på dagsordenen. For første gang nogensinde var repræsentanter for alle FMK-parters it-systemer samlet ét sted. Det var også første gang, at apotekerne var med i en FMK-testdag. Førhen har testdagene kun været for eksempelvis kommuner og sygehuse eller sygehuse og praksissektoren.

Tilskudskonsulent i Apotekerforeningen Gitte

FMK-TESTDAG | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

FMK-parter Hessner deltog i arrangementet på vegne af apotekerne sammen med Anders Clausen, der er farmaceut på Middelfart Apotek, og Charlotte Kjærgaard Hoff fra NNIT. ”Apotekerne er blevet en væsentlig del af FMKprogrammet. Det er apoteket, som i sidste ende skal ekspedere recepterne og sender lægemidlerne ud til borgerne. Derfor er det vigtigt, at vi har denne testdag til at udveksle erfaringer om overgangene mellem de forskellige it-systemer. Forhåbentlig kan da-

”

gen bidrage til, at alle parter fremover kan udnytte mulighederne i FMK endnu bedre, når vi deler data,” siger Gitte Hessner.

Op til arrangementet udarbejdede Gitte Hessner i samarbejde med repræsentanter fra kommuner, praksissektoren og sygehuse fem cases, der skulle testes én for én i løbet af dagen. De fem cases tog afsæt i hverdagsscenarier, der involverer de fleste parter i sundhedsvæsenet, som for eksempel genbestilling af flere lægemidler.

Apotekerne i rampelyset

Apotekerne er

blevet en væsentlig del af FMKprogrammet. Det er apoteket, som i sidste ende skal ekspedere recepterne og sender lægemidlerne ud til borgerne.

Gitte Hessner, tilskudskonsulent i Apotekerforeningen

Der var stor opmærksomhed rettet mod apoteket, da repræ­ sentanter fra apoteket viste, hvordan receptoplysningerne så ud i deres it-system.

Arrangementet gav anledning til gode diskussioner om parternes egne og hinandens it-systemer og arbejdsgange. Særligt apotekernes it-system var et varmt samtaleemne blandt deltagerne. Gitte Hessner viste sammen med Charlotte Kjærgaard Hoff og Anders Clausen de øvrige deltagere, hvordan recepterne så ud i apotekets it-system, ved gennemgangen af hver testcase. I plenum forklarede de, hvilke udfordringer der opstår på apoteket, når lægerne, sygehusene eller kommunerne indtaster receptoplysninger og forsendelsesoplysninger forkert i deres it-systemer.

Da arrangementet blev rundet af, blev der som det første kommenteret på gevinsten ved at have apotekerne med på dagen. ”Det var i den grad en god idé, at apotekerne var repræsenteret. Rigtig mange deltagere udtrykte stor glæde ved at se, hvordan det ser ud i apotekssystemerne. Det var, som om ringen blev sluttet,” lød det efterfølgende fra Ellen Simonsen, konsulent i Trifork, der står for den tekniske udvikling af FMK. Også Gitte Hessner var tilfreds med arrangementet. ”Testdagen har givet en bedre forståelse af hinandens it-systemer og arbejdsgange. Vi har fået identificeret en række tekniske og lavpraktiske problemstillinger ved sektorovergangene i FMK. Det er punkter, alle parter nu kan arbejde videre med,” siger Gitte Hessner. n

15

16

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | FLERE APOTEKER HOLDER ÅBENT OM SØNDAGEN

Mange søndagsåbne apoteker Flere og flere apoteker holder åbent om søndagen. Halvdelen af de søndagsåbne apoteker ligger i hovedstadsområdet

Af Jacob Haaning Andersen

H

vad enten du har halsbetændelse og skal have indløst din recept, er løbet tør for blodtryksmedicin eller bare skal bruge et par hovedpinepiller mod dine tømmermænd, så er apoteket over de seneste år blevet nemmere og nemmere at komme til om søndagen.

I foråret 2013 havde to apoteker søndagsåbent. I marts i år var antallet steget til 12 apoteker, som Farmaci også skrev i foråret. Stigningen er dog fortsat siden, og nu holder 22 apoteker åbent om søndagen. Det er uden de apoteker, som har vagtåbent.

En del af forklaringen skal ifølge Apotekerforeningens formand, Anne Kahns, blandt andet findes i, at der er kommet mange nye apoteker i butikscentre, siden den nye apotekerlov trådte i kraft sidste sommer.

”Når apoteket ligger i et butikscenter med søndagsåbent, er der flere apoteker, der vælger også at have åbent. Det er blevet meget nemmere at komme på apoteket. Både fordi der er åbnet mange nye enheder, og fordi apotekerne holder længere åbent,” siger Anne Kahns.

Resultat af øget konkurrence Det er dog ifølge Anne Kahns ikke kun for at følge med butikkerne i centrene, at flere apoteker slår dørene op om søndagen. Det skyldes også den interne konkurrence i apotekssektoren, som lovændringen sidste sommer intensiverede, da den nye lov gjorde det muligt for en apoteker at åbne op til syv apoteksfilialer inden for en radius af 75 kilometer fra moderapoteket. ”Apotekerne konkurrerer i højere grad end tidligere på forskellige serviceparametre, da de ellers risikerer, at borgerne vælger et andet apotek. Søndagsåbent er også en del af den konkurrence,” siger Anne Kahns.

Mens de op mod 100 nye apoteker er spredt rundt i alle landets regioner, så ligger halvdelen af de søn-

FLERE APOTEKER HOLDER ÅBENT OM SØNDAGEN | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

i hovedstaden

”

Apotekerne konkurrerer i

højere grad end tidligere på forskellige serviceparametre,

Stor tilfredshed med tilgængeligheden til apotekerne

Søndagsåbent er også en del af

Flere end 9 ud af 10 danskere er tilfredse eller meget tilfredse med afstanden til nærmeste apotek.

24 procent oplever, at tilgængeligheden er blevet bedre det seneste år, hvor den nye apotekerlov har givet mulighed for at åbne op mod 100 nye apoteksfilialer, og hvor mange apoteker holder længere åbent.

den konkurrence.”

Kilde: MEGAFON for Danmarks Apotekerforening, september 2016.

da de ellers risikerer, at borgerne vælger et andet apotek.

Anne Kahns, Apotekerforeningens formand

Apotekernes almindelige åbningstider – uden vagtapoteker

Antal apoteker, der

dagsåbne apoteker i Region Hovedstaden. 11 ud af 22 for at være helt præcis.

Det er ikke kun om søndagen, at apotekerne holder længere åbent. Flere holder også åbent før kl. 9 og efter 17.30. n

Marts Marts September 2013 2016 2016

har åbent om søndagen

2

12

22

åbner før kl. 9 i hverdagen

0

7

11

lukker efter kl. 17.30 i hverdagen

25

62

79

har åbent mere end 4 timer lørdag

53

103

118

17

18

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | VACCINATION

Vaccination på apoteket øger

Der er kø ude foran Løve Apotek Nykøbing F. for at blive vaccineret mod influenza.

Nu kan personalet på flere apoteker selv vaccinere borgere mod influenza. Vaccination på apoteket gør det lettere tilgængeligt for folk i en særlig risikogruppe at blive vaccineret mod influenza Af Karoline Persdatter Gotfredsen · Foto Hanne Loop

P

å med hue og halstørklæde – influenzasæsonen står for døren. Det gør borgerne, som skal vaccineres også på flere af landets apoteker. Apotekerne samarbejder nemlig med forskellige virksomheder om vaccination. På over 50 apoteker vil borgerne opleve, at det i år er apotekspersonalet, som udfører vaccinationen. Det sker på delegeret ansvar af en læge. Influenzavaccinerne er frem til årsskiftet gratis for borgere på 65 år eller derover samt borgere med visse kroniske sygdomme.

Hvert år dør mellem 1.000 og 2.000 danskere på grund af influenza. Selvom influenza kan være livstruende for en særlig risikogruppe, fravælger op mod halvdelen af dem vaccination. Det viser en undersøgelse af Sundhedsstyrelsen fra 2015. Ifølge undersøgelsen fravælger mange i risikogruppen vaccination, fordi de mangler viden om vaccinationens virkning og bivirkninger. Ifølge Apotekerforenin> gens sundhedsfaglige direktør, Birthe Søndergaard,

VACCINATION | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

tilgængeligheden

Fakta om influenza Influenza er en smitsom virusinfektion, som kan ramme alle mennesker. Op mod 1 million borgere smittes i Danmark ved influenzaepidemier. Hvert år dør 1.000-2.000 borgere i Danmark af komplikationer som følge af influenza.

Risikogruppen er defineret som borgere, der: • Er 65 år eller ældre • Har en kroniske sygdom som lungesygdom, hjerte-kar-lidelse, diabetes, im-mundefekt, lever-nyre-sygdom eller andre kroniske lidelser, hvor det vurderes, at influenza er en alvorlig sundhedsrisiko • Er svært overvægtige med BMI over 40 • Er gravide og mere end 12 uger henne.

Frem til årsskiftet er det gratis at blive vaccineret mod influenza for alle borgere over 65 år eller derover samt borgere med visse kroniske sygdomme

19

20

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | VACCINATION

Gode erfaringer fra udlandet Vaccination udført af apotekspersonale er blevet implementeret i over 20 lande på verdensplan – eksempelvis i England, Irland, Portugal, Schweiz, USA og Australien.

I Irland er det totale antal af vaccinerede borgere i risikogruppen øget markant som følge af, at apotekerne er begyndt at vaccinere mod influenza. De irske apoteker vaccinerede 51.560 borgere i sæsonen 2014/2015, hvoraf en femtedel ikke tidligere var blevet vaccineret. Den store succes med at lade apotekerne vaccinere har betydet, at de irske myndigheder fra 2015 har tilladt apotekerne også at vaccinere mod lungebetændelse og helvedesild.

>

kan vaccination på apoteket bidrage til, at flere vaccineres. ”Apotekets daglige berøringsflade med kronisk syge giver mulighed for at nå ud til flere borgere. Den enkelte borger besøger oftere apoteket end den praktiserende læge. Det betyder, at borgere, som normalt ikke ville blive vaccineret, kan gøre brug af muligheden, fordi det er lettere tilgængeligt,” siger Birthe Søndergaard.

I 2015 blev 1.500 borgere i risikogruppen vaccineret på apoteket. En tredjedel af de borgere var ikke tidligere blevet vaccineret mod influenza.

På Løve Apotek Nykøbing Falster er fem ansatte i forsommeren blevet uddannet i at udføre vaccinationer. Apoteker Ole Lystrup Iversen ser ligesom Birthe Søndergaard øget tilgængelighed som en stor styrke ved apotekets tilbud om vaccination. ”Hvis vi kan se, at en kunde er i målgruppen for influenzavaccinen, spørger vi dem, om de vil vaccineres. Det er nemt og sparer borgerne tid, når de alligevel er på apoteket, frem for at skulle bestille tid hos lægen,” siger Ole Lystrup Iversen. Han peger samtidig på, at den nye service på apoteket kan være med til at aflaste lægerne i lokalområdet, hvor der er stor lægemangel.

God respons fra kunder Hos Ole Lystrup Iversen har man udført vaccinationer siden 1. oktober. De første tilbagemeldinger fra borgerne tyder på, at tilbuddet falder i god jord.

”Borgerne er meget begejstrede for tilbuddet. Der er ofte kø udenfor apoteket, inden vi åbner, for at blive vaccineret. Allerede efter de to første dage, kunne vi se, det var nødvendigt at købe et ekstra lager af vacciner, fordi vi var ved at løbe tør,” fortæller Ole Lystrup Iversen.

Indtil videre udfører apotekspersonalet influenzavaccinationer og rejsevaccinationer, men Birthe Søndergaard ser et stort potentiale i vaccination på apoteket. ”Gode erfaringer fra udlandet viser, at vaccination på apoteket er kommet for at blive. Jeg tror, det er begyndelsen på en udvikling, hvor de danske apoteker også vil blive en del af andre vaccinationsprogrammer,” siger Birthe Søndergaard. n

Mød os på Apotekerkonferencen

Driftssikkert og innovativt IT-system fra Cito IT

Integreret sms-system til apotekets kunder med automatisk afsendelse af sms: • •

Ved ny ordination fra lægen Når bestilt medicin er klar til afhentning

Nummersystem med integration til apotekets IT-system med bl.a.: • • • • • •

Brugerstyret analyseværktøj:

Pop-up på brugerterminaler Kunde kan forespørge om recept på kø-stander Kunde trækker billet med sygesikringskort VIP-kort til særlige henvendelser Korte svartider og stabil drift Hurtig udvikling af nye funktioner

OM CITO IT Cito IT A/S er IT-leverandør til de danske apoteker. Selskabet har i mere end 26 år udviklet og leveret IT-systemet C2, tidligere Citosys. 20 medarbejdere hos Cito IT arbejder løbende på at optimere processer og systemer til de danske apoteker for at imødekomme deres krævende hverdag.

• • • • • • •

Mange standard-rapporter Dan nye rapporter ud fra standard-rapporterne Bestilling af rapporter også fast tilbagevendende Valgfri levering f.eks. via mail Kræver ikke SQL-erfaring Mulighed for simple og meget avancerede rapporter Belaster ikke apotekets ekspeditionssystem

Citos sparer IT-løsning ap for tid oteket ressou og rcer

I dag benyttes CITOs IT-system af knap 70 apoteker med over 120 afdelinger og ca. 1200 apoteksansatte.

RING GERNE Vi er altid parate til en snak om vores IT-system.

Cito IT A/S

Rypevang 1 3450 Allerød Tlf.: 4814 3300 Fax: 4814 3311 Mail: info@cito.dk

22

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | LAVE MEDICINPRISER PÅ APOTEKERNE

Danmark har Europas billigste Ny årbog dokumenterer, at danskerne slipper billigt, når de køber kopimedicin på apotekerne Af Jacob Haaning Andersen og Emil Mollerup Pedersen

D

anmark har de laveste priser på kopimedicin blandt 22 europæiske lande. Det kan man læse i Apotekerforeningens nye årbog – Lægemidler i Danmark 2015. Tallene stammer fra en undersøgelse fra det internationale analyseinstitut IMS Health.

Gennemsnitsprisen per døgndosis på de danske apoteker er på en krone, hvilket er næsten halv pris i forhold til EU-gennemsnittet på 1,9 kroner. Årbogen fortæller også, at apotekets medicinpriser faldt med 1,7 procent i 2015. Prisfaldet er fortsat i første halvår af 2016, og priserne på apoteksmedicin er dermed halveret i forhold til prisen i år 2000. ”I Danmark har vi en meget fri og meget skarp priskonkurrence med hensyn til apoteksmedicin.

Apoteket fastsætter ikke prisen, det gør leverandørerne, der kæmper om at være billigst hver anden

uge. Det er ekstremt effektivt, fordi apotekerne skal tilbyde borgerne den billigste kopi af et lægemiddel, og derfor vinder den billigste leverandør stort set hele markedet i to uger ad gangen,” siger Per Nielsen, som er analysechef i Danmarks Apotekerforening.

Man kan også læse, at danskerne får udleveret 60 millioner receptpakninger årligt. Det svarer i gennemsnit til 10 pakker receptmedicin om året per borger. Læseren får også svar på, hvilke lægemidler der var de mest udleverede i 2015. Top-3 består af et blodtrykssænkende, et kolesterolsænkende og et smertestillende lægemiddel.

Større tilgængelighed Det og meget mere kan læses i årbogen, som igen i år indeholder en bred vifte af informationer om landets apoteker gennem 2015. Årbogen skal dog – ligesom apotekerne – være lettilgængelig.

For at blive mere tilgængelig har årbogen tabt sig.

Den er gået fra lige knap 100 sider sidste år til nu blot 24 – og det er inklusive bagsiden. For det andet er det ikke kun den samlede vægt, som er blevet let-

LAVE MEDICINPRISER PÅ APOTEKERNE | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

kopimedicin tere. De enkelte sider er mindre teksttunge, og teksten ledsages af infografikker, som giver læseren mulighed for at danne sig et hurtigt overblik. ”Apotekerne er en vigtig del af det nære sundhedsvæsen, og en lettere årbog stemmer bedre overens med det faktum, at apoteket er det eneste sted i sundhedssektoren, hvor borgerne kan komme direkte ind fra gaden og få rådgivning om medicin og deres sundhed. Apotekerne er nemme at komme til, og det skal oplysningerne om apotekerne også være,” siger Per Nielsen. Ændringerne betyder, at der ikke er helt lige så mange informationer og tal i dette års udgave. Talknusere har dog intet at frygte. Mere dybdegående information, som tidligere udgaver af årbogen har indeholdt, kan findes på Apotekerforeningens hjemmeside, www.apotekerforeningen.dk.

Med få klik finder man fakta, der løbende bliver opdateret, og analyser om lægemidler og apoteker, som nok skal tilfredsstille de fleste læsere. Selve årbogen findes også digitalt på Apotekerforeningens hjemmeside. n

”

Apoteket fastsætter ikke pri-

sen, det gør leverandørerne, der kæmper om at være billigst hver anden uge. Det er ekstremt effektivt, fordi apotekerne skal tilbyde borgerne den billigste kopi af et lægemiddel, og derfor vinder den billigste leverandør stort set hele markedet i to uger ad gangen.”

Per Nielsen, analysechef Danmarks Apotekerforening.

Danmark har Europas laveste priser på kopimedicin Gennemsnitlig pris per døgndosis 2015 inden for 7 terapiområder Kr. per døgndosis

4,2

5 4 3 2

1,0

1,9

1

Kilde: IMS Health (MIDAS 2015); 7 udvalgte terapiområder: Angiotensin II antagonister, anti-depressiva, epilepsimedicin, anti-psykotika, mavesårsmedicin, kolesterolmodificerende medicin

D

an

m ar Po k Sl o len R va um ki æ et n T ie je n kk H ie ol t la U nd ng a Sv rn er ig N e Sl or ov ge e Ty nie sk n EU P la n -g or d en tu ne ga m l sn it Sp UK an ie Ø n st B rig el gi e It n al i Fi en n Fr lan an d kr ig G ræ Isl ke and nl Sc and hw ei z

0

og oral diabetesmedicin.

23

24

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | BOLBRO INFO-NYT FÅR NYT NAVN

Bolbro Info-nyt får nyt navn – men indholdet skal der ikke laves om på Apoteksfarmaceut Helga Jessen har i snart 20 år stået bag Bolbro Info-nyt, som nu skifter navn til Apotekets Info-nyt

Af Jacob Haaning Andersen

S

om navnet antyder, så startede det hele på Bolbro Apotek i Odense. Helga Jessen fik ideen til et internt nyhedsbrev, så hendes kollegaer på apoteket kunne danne sig et hurtigt overblik over den nyeste viden. ”Det er vigtigt, at man er opdateret, når man står i skranken. Jeg tænkte, at det var en god ide at samle alle oplysninger et sted,” siger hun.

Og det var en god ide. I hvert fald var kollegaerne glade, og hvorfor så ikke lade flere apoteker få glæde af nyhedsbrevet? Helga Jessen søgte en pulje i Apotekerforeningen, og derfra er resten, som man siger, historie. Alt dette skete i slutningen af det seneste årtusind, så nyhedsbrevet nærmer sig sit 20-års jubilæum. ”Når jeg møder kollegaer på kurser, konferencer

eller på andre apoteker, får jeg stadig positive tilkendegivelser om brugbarheden af nyhedsbrevet,” fortæller Helga Jessen.

Hun fortæller videre, at der ikke er sket mange forandringer i nyhedsbrevets opsætning i de knap 20 år, det har eksisteret. Hovedvægten har altid været på lægemidler og nyt fra de relevante myndigheder indenfor sundhedsområdet – og netop i wordformat, så det nemt kan tilpasses lokale forhold.

Men nu er der alligevel sket en mindre ændring, der dog blot handler om nyhedsbrevets navn.

Helga Jessen, som bor i Vejle, har nemlig fået nyt arbejde, så turen nu ikke længere går til Odense Bolbro Apotek, men til Horsens Svane Apotek. ”Så giver det jo ikke så meget mening at kalde det Bolbro Info-nyt,” som Helga Jessen siger det. Men man skal ikke være bekymret for nyhedsbrevets fremtid, forsikrer hun. ”Det er stadig spændende at arbejde med, og jeg brænder for udviklingen på området. Det primære er, at vi på apotekerne har et godt kendskab til lægemidler og muligheder for egenomsorg, så vi kan hjælpe borgerne,” siger Helga Jessen. n

Helga Jessen på hjemmearbejdspladsen hvor hun sammensætter nyhedsbrevet, som fremover hedder Apotekets Info-nyt.

MÅNEDENS CASE | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

Månedens case Hvad er et udligningsbeløb?

Et udligningsbeløb er et beløb, der opstår i tilskudssystemet, når der er givet for lidt eller for meget i medicintilskud. Det vil sige, at det ses, når der er sket ændringer i beregningsgrundlaget for den aktuelle tilskudsberegning, typisk ved • om- eller returekspeditioner, eller hvis flere ekspeditioner har krydset hinanden.

• tekniske problemer, hvor det eksempelvis ikke var muligt at hente den aktuelle saldo i CTR i ekspeditionsøjeblikket.

• manglende nulstilling af CTR-saldoen ved tilskudsårets udløb.

Apotekets forpligtelser Apoteket er forpligtet til at modregne eventuelle udligningsbeløb uanset beløbets størrelse, og på hvilket apotek beløbet er ”opstået”.

• Hvis borgeren har fået for lidt i tilskud, udbetales dette ved førstkommende køb af lægemidler med tilskud.

• Hvis borgeren har fået for meget i tilskud, reguleres dette ved førstkommende køb af lægemidler med tilskud.

Procedurer Udligningen sker ved modregning i det aktuelle tilskud. I helt særlige tilfælde kan det dog udskydes til næstkommende køb.

• Udligningsbeløbet modregnes i det beløb, som borgeren ellers vil få i tilskud i forbindelse med det aktuelle køb. Hvis det aktuelle tilskud ikke dækker udligningsbeløbet, vil det resterende beløb afvente

Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet.

Månedens case er skrevet af farmaceut Rikke Lundal og kan findes på medlemsnettet.

Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til rln@apotekerforeningen.dk.

næste ekspedition. På denne måde afvikles udligningsbeløbet efterhånden.

Borgeren har også mulighed for at indbetale det fulde beløb straks • Indbetaling af det fulde beløb med det samme kræver altid borgerens accept, og det er derfor ikke muligt at opkræve borgeren betaling for udligningsbeløbet udover beløbet for det aktuelle køb, uden at borgeren har ønsket eller accepteret dette.

Dette er vigtigt at være opmærksom på ved forsendelse, eller når pårørende afhenter medicinen.

• Et udligningsbeløb overføres automatisk til næste tilskudsår. Når dette udløber, vil beløbet blive slettet i CTR.

Apotekets information om udligningsbeløb • Hvordan informeres om udligningsbeløb, og er der forskel på små og store beløb?

• Hvilke ord og forklaringer om udligningsbeløb er med til at skabe en god dialog?

• Hvordan informeres forsendelseskunder om udligningsbeløb – modtager de skriftligt materiale?

• Hvad er proceduren, når det ikke er borgeren selv, der afhenter medicinen?

Kilder: Tilskudshåndbogen Lægemiddelstyrelsen (Link:https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/detcentrale-tilskudsregister) Sundhedsloven § 149

25

26

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | KORT NYT

Kort nyt Motion er sundt selvom du løber i storbyernes bilos

Foto: Colourbox

Motion i storbyen er sundt for lungerne på trods af skorstensdampe og bilos. Det konkluderer et stort forskningsprojekt fra Hvidovre Hospital. Undersøgelsen bygger på 16 års opfølgning af mere end 57.000 personer, som er fyldt 50 år fra Aarhus og København. Det skriver MetroXpress ”Motion, også midt i storbyen, mindsker risikoen for at blive indlagt på hospitalet med cirka 15 procent for astma og op til 19 procent med KOL,” fortæller Charlotte Suppli Ulrik, som er professor på Hvidovre Hospitals Lungemedicinske Afdeling til MetroXpress. ”Mange tror, at det er direkte usundt for eksempel at løbe rundt om søerne eller ned ad Jagtvej i København, fordi der er så meget bilos. Men det er altså ikke rigtigt - tværtimod,” siger Charlotte Suppli Ulrik.

Selv om motion i storbyen er sundere end ingen motion, understreger Charlotte Suppli Ulrik, at det naturligvis er sundere slet ikke at udsætte sine lunger for forurening. ”Det er klart, at risikoen for at udvikle lungesygdomme er endnu mindre, hvis du bor på landet langt væk fra bilos og fabrikker. Men i dette forskningsprojekt har vi udelukkende set på virkningen af motion i storbyer,” forklarer professoren.

Søvnbesvær koster 20 mia. kroner årligt Danskerne er så plaget af søvnproblemer, at det årligt koster 4,4 millioner ekstra sygedage, 7.200 mistede leveår og mere end 20 milliarder kroner i tabt produktion på arbejdsmarkedet og behandling. Det viser Sundhedsstyrelsens nylige rapport Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer, ifølge Politiken.

Mange sover kronisk så dårligt, at søvnmanglen går ud over deres arbejde, deres familieliv og sociale liv. De er ukoncentrerede og melankolske, måske ligefrem deprimerede. På længere sigt kan søvnmanglen også medføre for eksempel sukkersyge, hjerte-karsygdomme og psykisk sygdom. ”Der skal faktisk ikke mere til end to-tre nætters dårlig søvn, før folk begynder at præstere dårligt intellektuelt. Så det siger sig selv, at for de mennesker er det virkelig alvorligt. Søvnproblemet vedligeholder sig selv, det er blevet en vane, en ond cirkel,” siger Sø-

ren Berg, søvnspecialist og lektor ved universitetet i Lund, Sverige til Politiken.

Mange forsøger sig med sovepiller: 245.000 danskere indløste i 2015 mindst én recept på sovemedicin, viser tal, som Danmarks Apotekerforening har trukket for Politiken. Men det er symptombehandling, og alt for mange får piller, siger professor Poul Jennum, som er leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital. ”Det er årsagen til søvnløsheden, man skal gribe fat i. Hvad end den så er stress, for ringe fysisk aktivitet, overvægt, overforbrug af alkohol eller noget helt femte. Ofte har søvnløsheden en underliggende årsag, som ikke står klart for folk. Når den er erkendt, og folk arbejder med det, så har vi nogle metoder, der kan hjælpe til at få en god nattesøvn igen,” forklarer professoren.

DEBAT | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

Farmaci har modtaget et indlæg fra apoteker Aslan Asghari.

Indlægget kan læses her:

Apotekernes fremtid Af Aslan Asghari, apoteker

M

ed al tydelighed viser billedet fra Sønderborg, hvordan en apoteker har lagt sig fladt under Matas. Både skiltenes størrelse og placering viser, hvem der bestemmer!

Det er en skam, at en fra vores branche går til en kapitalfond, hvis strategi er at ødelægge vores branche.

Hvad med lidt fagligt stolthed?

Jeg har gennem et stykke tid spekuleret over, hvor vi er på vej hen som branche.

Kan det være sandt, at nogen af vores kolleger sender spioner til andre apoteker for at opsnuse, hvad der står på kø displayet, og dermed overveje ”om de skal komme og tage nogle af kunderne”?

Efter at den nye lov om apoteksvæsnet er trådt i kraft, er vi vidne til en eksplosion i antallet af nye enheder, der åbner forskellige stePrivatfoto fra Sønderborg. der i landet. Vi var meget aktive med at fortælle om risikoen for apoteksløse byer i vandkanten eller Udkantsdanmark, men fænomenet er opstået i byer, hvor der i forvejen er apoteker.

Vi var ligeledes på dupperne med at fortælle politikerne om vigtigheden af bevarelsen af det farmaceutiske ejerskab og dermed fortsættelsen af den høje faglighed og gode rådgivning til vores kunder.

Jeg har stor respekt for de kollegaer, der har opgraderet deres udsalg til filial og dermed lever op til vores forpligtigelser som administratorer af statens monopol på distribution af lægemidler, tak for det.

Jeg kan også godt forstå de kollegaer, der åbner nye enheder med en god størrelse og faglig bemanding på nye adresser, hvor der er behov for det. Til

gengæld har jeg ikke sympati for de apoteker, der spekulerer i at åbne nogle små enheder (kiosker?) og drive disse enheder, som regel tæt på et andet apotek med tvivlsom bemanding (stud. pharm. eller elever). Kan disse leve op til vores faglighed og rådgivning?

Jeg har slet ikke noget tilovers for de apoteker, der underlægger sig Matas. De må være enten naive eller trojanske heste, eller også har de en aftale, som ikke tåler dagens lys. Der er vel ingen tvivl: Matas vil ikke vores branche noget godt.

Kan jeg sige goddag til sådan en apoteker, når vi mødes? Næste naturlige spørgsmål vil være: Hvordan går det med at ødelægge vores apoteksvæsen til fordel for din tvivlsomme egen vinding og styrkelse af Matas?

Vi har 400 års godt renommé på bagen. Jeg synes, det er et stort privilegie at blive udnævnt til apoteker, men det forpligter også til at levere varen. Den tillid og respekt, som kunderne viser, er bygget på mange års god apoteks praksis, og det ville være synd og skam at kaste det over bord. n

Blå bog: Aslan Asghari har siden 2005 været apoteker på først Grøndalsapoteket og sidenhen også København Jernbane Allé Apotek.

Han blev uddannet farmaceut i 1996, og før han blev apoteker arbejdede han blandt andet på Lyngby Svane Apotek og Nørrebro Apotek.

27

HAR DU STYR PÅ TEMPERATUREN?

Luft til leg - også når du har astma. Få hjælp til korrekt brug af astmamedicinen på apoteket.

BRUG MINDRE TID PÅ EGENKONTROL OG OPFYLD MYNDIGHEDERNES DOKUMENTATIONSKRAV

Med en komplet trådløs temperatur sensorløsning fra Sensorist bliver det nemt og overskueligt og du undgår at få en påtale for manglende temperatur egenkontrol.

Tilslut blot gateway til Internettet og placer hver enkelt sensor og målingerne starter med det samme… nemmere bliver det ikke. Sensorist anbefaler overvågning af: • Køleskabe / Fryseskabe • Receptur

• Lager • Butik

Sensorist måler automatisk temperaturen hvert 15. min året rundt uden du skal gøre noget. Komplet overvågning der dokumenteres for evigt og du slipper for de daglige trivielle temperaturmålinger.

Du kan også udskrive PDF rapporter dagligt, ugentligt, månedligt eller årligt.

Alle data kan ses på både webside eller via smartphone App. Automatiske alarmer hvis der bliver for varmt eller koldt, også når der ikke er nogen på arbejde. Alle målinger gemmes for evigt, slettes aldrig og kan derved nemt dokumenteres.

40 % RABAT 5 x Sensor Pro, 1 x Gateway Pro 12 mdr. Service Fee (Extra sensorer kan tilkøbes)

5.295,- DKK Ex. moms.

Test os gratis i 60 dage med returret. Ring til Stiig på 5230 5232 eller skriv på sla@sensorist.com for at høre mere. Se meget mere på http://www.sensorist.com

apoteket.dk

børneastma.indd 1

15/04/16 13.13

BEHOV FOR

FARMACEUTVIKAR Kontakt AVKS Apotekerens vikar- og konsulentservice v/Hans-Erik Holm Pedersen

tlf. 20 22 22 15

Klemens Storegade 47 3782 Klemensker

KORT NYT | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

Kort nyt Den offentlige debat om bivirkninger ved vaccinationen mod livmoderhalskræft kan have indflydelse på, at langt færre piger lader sig vaccinere mod hpv-virus.

Det mener Palle ValentinerBranth, som er afdelingslæge i Statens Serums Instituts afdeling for infektionsepidemiologi og overvåger tilslutningen til børnevaccinationsprogrammerne. Det skriver Ritzau.

Nye tal, bragt i Dagens Medicin, viser, at under halvdelen af pigerne, der er født i 2003, og dermed nu er gamle nok til at blive vaccineret, har fået hpv-vaccinen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ellers, at alle piger bliver vaccineret, når de fylder 12 år, og tallet er

Foto: Colourbox

Brug af hpv-vaccine er halveret

alarmerende lavt, lyder det fra Palle Valentiner-Branth. ”Vi betragter det som en stor krise for hpv-vaccinationsprogrammet. Der er ingen tvivl om,

at der er sket noget nyt for årgang 2003, som gør, at de udskyder eller helt fravælger hpv-vaccinen.”

Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) har myndighederne reageret for langsomt på pigerne og deres forældres frygt for bivirkninger ved vaccinen.

Det erkender hun overfor Berlingske, efter at tilslutningen til vaccinationsprogrammet er dalet drastisk. ”Vi lægger derfor op til, at der skal sættes penge af til en nuanceret informationsindsats, som gerne skal resultere i, at flere vaccineres,” siger ministeren til avisen.

I tidligere årgange er op mod 90 procent af pigerne blevet vaccineret mod hpv.

Læger vil lade plejehjem stå for hovedpinepillerne chael Dupont, næstforvedpine eller er oppumand i Lægeforeningen stet. Lægeforeningen ser ifølge Ritzau. derfor gerne, at opgaven ”Den sundhedsfaglige med at give svagt smerkompetence på plejetestillende medicin blihjem er så veludviklet, ver uddelegeret. Ifølge at man ikke behøver at Michael Dupont vil det Michael Dupont, have en læge til at sige, næstformand i ikke have konsekvenser at det er okay, at bebofor beboerne på plejeLægeforeningen. erne tager en Panodil elhjemmene. ler afføringspille,” siger ”Vi løber ikke nogen han. sundhedsmæssig risiko ved det.

Som reglerne er i dag, skal perPlejepersonalet skal selvfølgelig sonalet på et plejehjem kontakte have kompetencerne. Men vi tør en beboers praktiserende læge godt at overlade det til borgerne for at kunne udlevere en pille. selv, før de flytter på plejehjem, Det skal ske, hver eneste gang så man skal nok ikke være så den ældre for eksempel har hobange,” siger han.

Foto: Lægeforeningen

Beboere på plejehjem bør kunne tage en hovedpinepille og afføringsmedicin, uden at lægen skal spørges først. Hvis man bor på plejehjem, skal den praktiserende læge først kontaktes, før pillen kan sluges. Også selv om alle andre mennesker kan få hovedpinepillerne i håndkøb.

Det er spild af tid for alle parter, lyder det fra Lægeforeningen, der mener, at personale på plejehjem skal kunne give lettere smertestillende lægemidler, uden at det skal godkendes af en læge. ”Vi foreslår, at man bløder op for den meget bureaukratiske procedure, der er nu,” siger Mi-

29

30

FARMACI 10 | NOVEMBER 2016 | NAVNESTOF

Navnestof Apoteksbevilling opgivet Farum Apotek: Apoteker Torben Saxov fra udgangen af marts 2017.

Nørre-Nebel Apotek: Apoteker Poul Erik Nielsen fra udgangen af marts 2017.

Apoteksfilialer oprettet Friheden Apotek: Pr. 15. november 2016 åbnes ny filial under navnet Hvidovre Stationsapotek.

Næstved Løve Apotek: Pr. 14. oktober 2016 åbnedes ny filial under navnet Slagelse Løve Apotek.

Sønderborg Løve Apotek, Center Øst: Pr. 6. oktober 2016 åbnedes ny filial under navnet Sønderborg Løve Apotek, Perlegade.

Taastrup Apotek: Pr. 19. oktober 2016 åbnedes ny filial under navnet Roskilde Apotek - Stationscentret.

København Nørrebro Apotek: Pr. 1. november 2016 åbnedes ny filial under navnet Apotek Humletorvet.

Ændring af udsalg til apoteksfilial

Langeskov Apotek: Pr. 29. oktober 2016 åbnedes ny filial under navnet Niels Bohrs Allé Apotek.

Apoteksflytninger

Hillerød Krone Apotek: Pr. 1. november 2016 ændredes Apoteksudsalget Vest til Ullerød Apotek.

Hals Apotek, flyttede den 3. oktober 2016 til ny adresse: Havnegade 7A, 9370 Hals.

Foto: Brian Rasmussen

FARMACI 10 – 2016 ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 144. bind – 173. årgang – Nr. 10 Udgivet den 4. november 2016 af Danmarks Apotekerforening FARMACI Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Tlf.: 33 76 76 00 Fax: 33 76 76 99 E-mail: farmaci@apotekerforeningen.dk

Grafisk produktion Layout: Esben Bregninge Design Tryk: Rosendahls Tryk Redaktion Ansv. redaktør: Lene Lund Hansen Redaktionssekretær og journalist: Jacob Haaning Andersen Journalister: Peter Starup Karoline Persdatter Gotfredsen Emil Mollerup Pedersen

Annoncesalg Rosendahls - Media Service Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N. Tlf. 76 10 11 12 mediaservice@rosendahls.dk

Kontrolleret af

Medlem af Kontrolleret oplag 999 i perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 ISSN 0903-9198

Forside: Maria Tuxen Hedegaard 54

1P rin t e

d m atte Rosendahls

5 r4

7

FARMACI nr. 1 – 2017 udkommer den 6. januar 2017 www.farmaci.dk

KORT NYT | FARMACI 10 | NOVEMBER 2016

Kort nyt Dansk Selskab for Patientsikkerhed får ny direktør Dansk Selskab for Patientsikkerhed har ansat Inge Kristensen som ny direktør. Det skriver selskabet på deres hjemmeside.

Inge Kristensen er 49 år og er tidligere centerchef for social og sundhed i Ballerup Kommune og udviklings- og kvalitetschef i Region Hovedstaden. Inge Kristensen kommer fra en stilling som chefkonsulent i MUUSMANN, hvor hun har beskæftiget sig med organisationsudvikling, analyser, netværk og rekruttering på social og sundhedsområdet.

Ulla Astman, bestyrelsesformand i Dansk Selskab for Patient-

sikkerhed, ser frem til samarbejdet med den nye direktør: ”Arbejdet med patientsikkerhed er vigtigere end nogensinde, men fokus ændrer sig, og der vil Inge Kristensens store ledererfaring fra såvel kommune som region være værdifuldt for at understøtte blandt andet fokus på patientsikkerhed i sektorovergange. Inges store viden om sundhedsvæsenet, hendes netværk og hendes engagement vil komme arbejdet med patientsikkerhed og Selskabet til gavn,” siger Ulla Astman.

Inge Kristensen tiltræder 15. november 2016.

”Dansk Selskab for Patientsikkerhed har nu og fremover en vigtig funktion som katalysator for udvikling af et sikkert sundhedsvæsen. Selskabets resultater i forhold til at sætte patientsikkerhed på dagsordenen i Danmark er indiskutabel, og Selskabet har haft en vigtig rolle i tilvejebringelsen af grundlaget for det nye nationale kvalitetsprogram. Jeg glæder mig meget til at være en del af den udvikling, og til at arbejde sammen med Selskabets dygtige medarbejdere om at udvikle patientsikkerhedsdagsordnen i Danmark,” siger Inge Kristensen.

FPC/DK/ADV/28.16

Daglig pleje af hund og kat

SUNDHED TIL

DIN BEDSTE

VEN

Nyhed!

FRONTLINE PET CARE til kærlig kæledyrspleje Daglig pleje af hund og kat kræver produkter der er fremstillet specifikt til dyr. Frontline Pet Care er udviklet med baggrund i dette. Det er en helt ny serie af hygiene- og plejeprodukter designet af dyrlæger til pasning af kæledyrenes pels, poter, øjne m.m.

Produkterne indeholder naturligvis ikke parabener eller silikone. Læs mere på frontlinepetcare.dk

Colrefuz colchicin 500 mikrogram

Urinsyregigt

Magasinpost SMP

46446

Anfaldet er ovre! Hvad nu?

Urinsyregigt er en kronisk tilstand, der ikke er kureret, blot fordi et akut anfald er håndteret.

Sygdommen progredierer, så længe serum-urat niveauet er forhøjet.

Initier uratsænkende behandling med fx allopurinol og forebyg nye anfald med Colrefuz i de første 3 – 6 måneder.

Urinsyregigt er en kronisk sygdom, der kan behandles.

Dosering af Colrefuz ved akut gigtanfald1 Behandling Start 2 tabletter

Efter 1 time 1 tablet

Pause Pause i 12 timer

Opfølgning efter behov

Pause

De efterfølgende Pause i 3 døgn døgn før ny Højst 1 tablet behandling 3 x pr. døgn må påbegyndes

Højst 12 tabletter i alt

Dosering af Colrefuz ved forebyggelse af gigtanfald1 Behandling med fx allopurinol og urikosuriske lægemidler 1 tablet 2 x dagligt Ved forebyggelse af gigtanfald tages 2 tabletter dagligt, når behandling mod udfældning af krystaller startes. Forebyggelsen med Colrefuz varer op til 6 måneder.

Doseringen gælder for voksne. Dosis varierer fra person til person og afhænger blandt andet af alder, symptomer og eventuelle bivirkninger.

Actavis A/S, Ørnegårsvej 16, 2820 Gentofte tlf. 72 22 31 31, www.actavis.dk Colrefuz (colchicin), tabletter, 500 mikrogram. Indikationer: Voksne: Behandling af akut gigt. Profylakse mod gigtanfald under indledning af behandling med allopurinol og urikosuriske lægemidler. Dosering: Tabletter bør synkes hele sammen med et glas vand. Voksne: Akut gigtanfald: Initialt: 1 mg (2 tabletter på 500 mikrogram) efterfulgt af 500 mikrogram 1 time senere. Efter 12 timer: op til 500 mikrogram 3 gange daglig indtil det akutte anfald er overstået. Profylakse mod gigtanfald under indledning af behandling med allopurinol og urikosuriske lægemidler: 500 mikrogram to gange daglig. Patienter med let nedsat nyrefunktion: Bør anvendes med forsigtighed. Patienter med moderat nedsat nyrefunktion: Dosis reduceres eller intervallet mellem doser forlænges. Patienter med mild/moderat nedsat leverfunktion: Anvendes med forsigtighed. Ældre: Anvendes med forsigtighed. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne; patienter med bloddyskrasier; graviditet; amning; kvinder i den fødedygtige alder med mindre der anvendes sikker prævention; patienter med svært nedsat nyrefunktion; patienter med svært nedsat leverfunktion; patienter, der er i hæmodialyse; patienter med nedsat nyre eller leverfunktion, som tager en P-glycoproteinhæmmer (P-gp) eller en stærk CYP3A4-hæmmer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Colchicin er potentielt toksisk, så det er vigtigt ikke at overskride den dosis, der er ordineret af en læge med den nødvendige viden og erfaring. Colchicin har et smalt terapeutisk vindue. Administrationen bør ophøre, hvis der opstår toksiske symptomer som f.eks. kvalme, opkastning, mavesmerte, diarré. Colchicin kan medføre alvorlig knoglemarvsdepression (agranulocytose, aplastisk anæmi, trombocytopeni). Ved tegn eller symptomer, der kunne indikere bloddyskrasi, som f.eks. feber, stomatitis, ondt i halsen, længerevarende blødning, blå mærker eller hudlidelser, bør behandling med colchicin ophøre omgående. Der rådes til forsigtighed i tilfælde af nedsat lever- eller nyrefunktion, kardiovaskulær sygdom, gastrointestinale lidelser, ældre og svækkede patienter, patienter med unormale blodtællinger. Patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion bør monitoreres omhyggeligt for bivirkninger. P-gp-hæmmere og/eller moderate eller stærke CYP3A4-hæmmere: Patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion: Samtidig administration vil øge colchicin-eksponeringen, som kan føre til colchicin-induceret toksicitet inklusiv dødsfald. Patienter med normal nyre- og leverfunktion: en reduktion i colchicin-dosis eller afbrydelse af colchicin behandling anbefales. Dette lægemiddel indeholder lactosemonohydrat. Patienter med sjælden arvelig galactoseintolerans, Lapp lactase mangel eller glucose-/galactosemalabsorption bør ikke tage dette lægemiddel. Interaktion med andre lægemidler (og andre former for interaktion): Toksicitet, inklusiv fatale tilfælde, er rapporteret ved samtidig brug af CYP3A4- eller P-gp-hæmmere som f.eks. makrolider (clarithromycin og erythromycin), ciclosporin, ketoconazol, itraconazol, voriconazol, HIV protease hæmmere, calcium-kanal blokkere (verapamil og diltiazem) og disulfi ram. Der anbefales en reduktion i colchicin-dosis eller en afbrydelse af colchicin-behandlingen, hvis behandling med en P-gp-hæmmer eller moderat til stærk CYP3A4-hæmmer er nødvendigt. Colchicin er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion, som tager en P-gp hæmmer (f.eks. ciclosporin, verapamil eller quinidin) eller en stærk CYP3A4-hæmmer (f.eks. ritonavir, atazanavir, indinavir, clarithromycin, telithromycin, itraconazol eller ketoconazol). Forsigtighed anbefales ved samtidig administration af lægemidler, der kan påvirke blodtælling eller have en negativ påvirkning på lever- og/eller nyrefunktion. Stoffer som f.eks. cimetidin og tolbutamid reducerer colchicins metabolisme. Grapefrugtjuice bør ikke tages sammen med colchicin. Reversibel malabsorption af cyanocobalamin (vitamin B12) kan være induceret af en ændret funktion af tarmslimhinden. Risikoen for myopati og rhabdomyolyse øges, når colchicin kombineres med statiner, fibrater, ciclosporin eller digoxin. Graviditet og amning: Graviditet: Colchicin er kontraindiceret ved graviditet. Kvinder i den fødedygtige alder skal bruge sikker prævention under behandling. Amning: Colchicin er kontraindiceret hos kvinder, der ammer. Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Der er ingen tilgængelig information. Mulighed for sløvhed og svimmelhed bør overvejes.

Bivirkninger: Blod og lymfesystem: Ikke kendt: knoglemarvsdepression med agranulocytose, aplastisk anæmi og trombocytopeni. Nervesystemet: Ikke kendt: perifer neuritis, neuropati.

Mave-tarm-kanalen: Almindelig: mavesmerte, kvalme, opkastning og diarré. Ikke kendt: gastrointestinal blødning. Lever og galdeveje: Ikke kendt: leverskade. Hud og subkutane væv: Ikke kendt: alopecia, udslæt. Knogler, led, muskler og bindevæv: Ikke kendt: myopati og rhabdomyolyse. Nyrer og urinveje: Ikke kendt: nyreskade. Det reproduktive system og mammae: Ikke kendt: amenoré, dysmenoré, oligospermi, azoospermi. Andre oplysninger om bivirkninger – se produktresumé. Overdosering: Alle patienter bør, selv ved manglende tidlige symptomer, henvises til omgående medicinsk undersøgelse. Colchicin har et smalt terapeutisk vindue og er ekstremt toksisk ved overdosering. Patienter med særlig toksicitetsrisiko er dem med nedsat nyre- eller leverfunktion, gastrointestinal sygdom eller hjertesygdom og patienter med meget høj alder. Symptomer ved akut overdosis: Kvalme, opkastning, mavesmerte, blødende gastroenteritis, volumendepletion, unormale elektrolytter, leukocytose, hypotension i alvorlige tilfælde. Den anden fase med livstruende komplikationer udvikles 24 til 72 timer efter administration af lægemiddel: multisystemisk organdysfunktion, akut nyresvigt, konfusion, koma, ascenderende perifer motorisk og sensorisk neuropati, myokardiedepression, pancytopeni, arytmi, respirationssvigt, konsuptionskoagulopati. Dødsfald er ofte på grund af respirationsdepression og kardiovaskulær kollaps. Hvis patienten overlever, kan restitution være ledsaget af rebound leukocytose og reversibel alopecia, der starter omkring 1 uge efter den initiale indtagelse. Pakninger og priser: Blistre: 100 tabletter. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskudsstatus: Ikke tilskudsberettiget. Produktinformationen er forkortet i forhold til det godkendte produktresume dateret 13.04.2015.

Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S, Ørnegårdsvej 16, 2820 Gentofte. xx.2016 1. DRS: Flowchart for behandling af artritis urica. http://www.danskreumatologiskselskab.dk/fileadmin/DRS/kliniskeretningslinjer/Flowchart_AU_DRS_fi nal_2015__2_.pdf. Download 16. august 2016.

2. Dansk Rheumatologisk Selskab: Artritis Urica - Klinisk Retningslinje. http://www.danskreumatologiskselskab.dk/fileadmin/DRS/kliniskeretningslinjer/Artritis_Urica__DRS_fi nal_2015.pdf Download 17. juni 2015.

3. http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2013/artritis_urica_og_almen_praksis.htm Download 27. august 2015 4. Telkeltaub et al. High Versus Low Dosing of Oral Colchicine for Early Acute Gout Flare. Arthritis & Rheumatism 2010;62;1060-1068.

5. Borstad et al. Colchicine for Prophylaxis of Acute Flares When Initiating Allopurinol for Chronic Gouty Arthritis. J Rheumatol 2004;31;2429-2432.

6. Colrefuz (colchicine) produktresume. 13. april 2015.

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Reference 1: Colrefuz colchicin: Produktresume. 13. april 2015.