Farmaci - juni 2016

Farmaci 06 – JUNI 2016

Generalforsamling i Apotekerforeningen Status over første år med ny lov

Har du høfeber?

Tal med apoteket og få hjælp til at finde ud af, om du er en af de danskere, der er ramt af høfeber.

INDHOLD | FARMACI 06 | JUNI 2016

Indhold KOMMENTAR 05 AKTUEL Tunge byrder løftes nemmest i flok –

2016 17 GENERALFORSAMLING Fokus på årets generalforsamling var

I DET 12 APOTEKERNE NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

FINDER BORGERE 24 APOTEK TIL KOMMUNES TILBUD

det gælder også i sundheds­sektoren

Behov for bedre samarbejde tæt på borgerne

06

på første år med ny lov og apotekernes nye strategi

God dialog i skranken giver Viby Apotek mulighed for tidlig opsporing af ensomhed

Hver dag oplever borgere, at recepten ikke ligger klar på apoteket efter et hospitalsbesøg.

3

MODULAR AUTOMATION – OPTIONS FOR THE FUTURE! ADJUSTABLE – SECURE – AFFORDABLE 1 Start module with access door

EXPANSION MODULES

2 Intake module with monitor

3 Storage module with output chute BASE MODULE

5

4 Storage module

4 3

5 Height modules

1

e r a p P re r the

2

lf fo e s r you market s! new rtunitie oppo

CUBE+ in the Vaisenhus Apotek:

AUTOMATION THE EASY WAY – DRAWERS OUT, CUBE+ IN “We are so happy that we decided for the CUBE+.

The stocks are under control, we have more time for the customers and can deal with them in a much more relaxed way. I am sure that I would take the decision for the CUBE+ again.”

Tine Wiboltt

IDEAL FOR SMALL SIZED, MEDIUM SIZED AND BRANCH PHARMACIES + Start off small and then gradually expand capacity, just as needed + Extreme adjustability – due to its modularity, the CUBE+ can be easily adapted – in 36 cm length steps and in 3 heights + Simple, fast assembly and disassembly without the rebuilding hassle + Move it inside your pharmacy or take it to a new location + Low weight for free choice of location – on the ground floor, first floor or in the basement + Excellent price-performance ratio and maximum flexibility

+ Robust technology from Apostore + Greenline technology for longevity and energy efficiency + Apo-Clean for automated self-cleaning + 15 year warranty on the supply of spare parts + Service, maintenance & spare parts by + Direct sales & maintenance agreement with APOSTORE GmbH, Germany

Apostore GmbH Uferstraße 10 • 45881 Gelsenkirchen • Germany Tel. +49 209 94117-0 • Fax +49 209 94117-17 info@apostore.de • www.apostore.de

To learn more abaout the Apostore CUBE+, please go to www.apostore.de/en/cube or scan in the QR-Code with your smartphone or tablet.

AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 06 | JUNI 2016

Det nære sundhedsvæsen skal styrkes med en fælles indsats Hvis vi som sundhedsvæsen skal løse de mange problemstillinger, der opstår, når borgerne skal fra et sted i sundhedssystemet til et andet, så kræver det, at alle hjælper til. Også apotekerne har en vigtig rolle at spille, fordi apoteket er der, hvor borgerne er, og fordi vi har de nødvendige kompetencer.

plejecentre. Lidt over tre måneder senere var 90 procent af de accepterede fund implementeret i samarbejde med borgerens egen læge. Det er et samarbejde, som gør en forskel for borgerne.

I løbet af i år skal et udvalg, som er nedsat af regeringen, KL og regionerne komme med forslag til, hvordan vi skaber større sammenhæng i det nære sundhedsvæsen. Her vil vi naturligvis gerne spille ind med vores gode ideer. Vores kompetencer kan nemlig være med til at løse problemer ved sektorovergange og de særlige udfordringer, som ældre har med polyfarmaci.

Vi har tre konkrete forslag til, hvordan apotekerne kan bidrage til at gøre en forskel.

• Alle ældre polyfarmacipatienter tilbydes en farmaceutisk medicingennemgang • Apotekerne bidrager til, at plejepersonale kompetenceudvikles til en mere sikker medicinhåndtering • Der etableres samarbejder, så sygehuset har apoteksmedicinen klar ved udskrivning, for at sikre en smidig sektorovergang

Og jeg mener ’kan være med til’. Der er nemlig ikke tale om problemer, som vi kan løse alene. Det ville være at begå hybris uden lige at påstå det. Men jeg vil gerne understrege, at det samme gør sig gældende for læger, sygeplejersker, sosu’er og alle de andre topkvalificerede og dygtige fagpersoner i sundhedssektoren – ingen af os kan løse problemerne alene.

Det siger sig selv, at det kræver fælles løsninger, når vi taler om overgange, som i sagens natur vedrører flere parter. Hvis disse overgange skal opleves som smidige og problemfri, så skal apotekerne som andre parter i sundhedssektoren være en del af løsningen. Vi står til rådighed, vi har kompetencerne – brug os.

Medicingennemgang er et eksempel på, at godt samarbejde giver gode resultater. Selvfølgelig er den praktiserende læge ansvarlig for den enkelte borgers medicinering, men skal vi til bunds i medicinproblemerne, så kræver det samarbejde på tværs af sektoren. Apotekerne er en vigtig del af den ligning.

I samarbejde med Københavns Kommune gennemførte farmaceuter fra københavnske apoteker i 2013 over 1.800 medicingennemgange for beboere på 43

Anne Kahns Formand for Danmarks Apotekerforening

5

FARMACI 06 | JUNI 2016 | MANGLENDE RECEPTER

Manglende recepter giver En undren i skranken førte til, at Glumsø Apotek sammen med fem andre apoteker undersøgte, hvor ofte borgere kom fra hospitalet, uden der var en recept klar til dem Af Jacob Haaning Andersen

I

følge farmaceut på Glumsø Apotek Rikke Mumm Nielsen er det ikke så mærkeligt, at borgerne bliver frustrerede, når de kommer på apoteket og ikke kan få den medicin, som de har brug for, fordi der ikke er en recept klar. ”Mange af dem kommer jo lige fra hospitalet med en helt klar forventning om, at de skal hente deres medicin nu, så de kan komme hjem. Når der så ikke er en elektronisk recept, og de ikke kan få deres medicin, så bliver de frustrerede, fordi de må tage tomhændede hjem. Det er jo spild af tid for dem, fordi de bliver nødt til at komme tilbage igen efter medicinen,” siger Rikke Mumm Nielsen.

Rikke Mumm Nielsen havde i efteråret sidste år en fornemmelse af, at det egentlig skete ret tit, at borgerne ikke kunne Manglende få deres medicin på grund af manglende recepter recept, når de kom efter et hospitalsbesøg. Andre farmaceuter fra andre apoteker i hendes netværksgruppe havde samme oplevelse, og så besluttede de sig for at undersøge, hvor ofte det egentlig sker.

Foto: Henrik Frydkjær

6

182 gange på tre måneder Farmaceuterne fra de i alt seks apoteker lavede et skema, hvor de blandt andet kunne notere tidsforbrug, dato, og hvilket hospital borgeren havde været på. På de seks apoteker skete det 182 gange over en periode på tre måneder – fra 1. december 2015 og til 29. februar i år – at en borger mødte frem på apoteket uden at have en recept på det Fælles Medicinkort (FMK), selvom medicinen angiveligt var blevet ordineret på hospitalet.

”Det bekræftede vores anelser, og det er et problem.

I bedste fald får borgerne deres medicin med en forsinkelse. I værste fald får de den slet ikke, fordi de ikke gider besværet med at skulle frem og tilbage, og hvis de selv eller apoteket ikke kan få fat på lægen, så er det meget tidskrævende,” fortæller Rikke Mumm Nielsen.

Seks apoteker deltog i undersøgelsen. Det drejer > sig om Glumsø Apotek, Vordingborg Apotek, Haslev

MANGLENDE RECEPTER | FARMACI 06 | JUNI 2016

utilfredse borgere

”

Det bekræftede vores anelser, og det er et problem. I bedste fald får borgerne deres medicin med en forsinkelse. I værste fald får de den slet ikke, fordi de ikke gider besværet med at skulle frem og tilbage, og hvis de selv eller apoteket ikke kan få fat på lægen, så er det meget tidskrævende.”

Farmaceut Rikke Mumm Nielsen, Glumsø Apotek

>

7

8

FARMACI 06 | JUNI 2016 | MANGLENDE RECEPTER

>

Apotek, Asnæs Apotek og Slagelse Rådhus Apotek i Region Sjælland samt Skibby Apotek i Region Hovedstaden. De seks apotekers undersøgelse er gennemført uafhængigt af Pharmakons undersøgelse, som omtales på de næste sider.

Region Sjælland: Vi arbejder på sagen

tidig er der sat gang i tiltag på sygehusene, som skal sikre en bedre forståelse og tilgang til FMK-systemet,” siger han.

De personlige fejl på sygehusene kan for eksempel være, hvis en læge skriver noget medicin på en patients FMK og så tror, at der automatisk bliver sendt en recept afManglende sted. Der skal dog laves en egentlig rerecepter cept, for at man på apoteket kan se en recept.

Når vi har at gøre med manglende recepter, så er der to forklaringer, som ligger ligefor. Det kan enten dreje sig om, at recepterne bliver sendt af sted uden at komme frem, eller der kan være tale om personlige fejl, som for eksempel gør, at recepterne aldrig bliver sendt.

Søren Bredkjær, der er formand for Systemforvaltning for Medicinering i Region Sjælland, forklarer de manglende recepter med personlige fejl. Han understreger, at personlige fejl kan ske alle steder. ”Der er ikke tale om nogen systemfejl, men derimod menneskelige fejl – som både kan ske hos lægen, men også på apoteket. Der kan og vil ske menneskelige fejl, og det er det, der er tale om her. Sam-

Tidsforbrug De seks apotekere registrerede, hvor meget tid de brugte på de 182 borgere. Det blev til i alt 1185 minutter. Det giver et tidsforbrug på 6,5 minut pr. borger. Apotekerne brugte i alt 6,5 time per måned på de manglende hospitalsrecepter.

I gennemsnit har de seks apoteker 10 borgere per måned, der går forgæves efter medicin, når de kommer på apoteket efter at have været på hospitalet.

>

Rikke Mumm Nielsen hjælper en borger i skranken.

Foto: Henrik Frydkjær

Det

90 °

Man kan leje en lejlighed. Man kan leje en bil.

Nu kan du også leje Rowa Smart systemet med kun én samarbejdspartner for finansiering, automat og service. ®

Hvis man beslutter sig for Rent-a-Rowa-konceptet, kan man enten returnere automaten efter 84 måneder, eller købe den til en fast pris.

Der bindes ingen penge, der er overskuelige, månedlige lejeomkostninger, således at apoteket bibeholder en maksimal likviditet.

Besøg os på rowa-nordic.dk | Kontakt 61270808

Rowa

®

© 2014 CareFusion Corporation or one of its subsidiaries. All rights reserved.

Ro

10

FARMACI 06 | JUNI 2016 | MANGLENDE RECEPTER

Mange mangler hospitalsrecepter Hver dag oplever borgere, at de ikke kan få

Det har konsekvenser for den enkelte og for sundhedssektoren. Folk har brug for behandling for at deres medicin, når de kommer på apoteket blive raske,” siger Anne Kahns. efter et hospitalsbesøg, fordi der ikke er en Hos Danske Regioner er man helt enige i den vurdigital recept klar på apoteket. Det er et dering. Det fortæller Ulla Astman, som er formand problem for patientsikkerheden, lyder det for regionernes sundhedsudvalg. ”Det ærgrer mig, at borgere kan risikere at gå forfra blandt andre apotekernes formand gæves på apoteket efter medicin, de har behov for.

Det er især problematisk for ældre, ofte svage borgeAf Jacob Haaning Andersen re, hvor turen kan være strabadserende, og i yderste konsekvens kan man forestille sig, at nogle patient medicinen bør ligge klar på apoteket, efter ter ikke får hentet deres medicin. Det skal der tages man har været på hospitalet og fået en rehånd om, og både hospitaler og praktiserende læger cept, kan de fleste nok blive enige om. Sådan forskal være opmærksomme på problematikken.” holder det sig dog langtfra altid.

Pharmakon har ikke undersøgt årsagen til probleOfte dukker der nemlig ikke noget op på apotemet, men ifølge Anne Kahns skal apotekerne bidrakets computerskærm, når borgerne kommer efge til, at det bliver løst. ter et hospitalsbesøg og giver CPR-numme”Det er vigtigt, at apotekerne er gode til ret til farmaceuten eller farmakonomen i at indberette manglende hospitalsrecepskranken. Elektroniske recepter ligger på ter. Det er den bedste måde at minde Manglende det Fælles Medicinkort (FMK), som alle myndighederne om, at problemet finrecepter apotekerne har adgang til. des,” siger formanden.

I en ny rapport fra Pharmakon har 34 Spild af tid apoteker registreret såkaldte utilsigtede Udover hensynet til patientsikkerheden mehændelser på borgernes vej fra hospital til ner apotekerformanden også, at det er spild af tid, apotek. I løbet af tre uger skete det 552 gange, at en at apoteket skal ringe til hospitalet for at finde forborger kom på apoteket for at få ekspederet en hoklaringen på, hvorfor der ikke er en recept. Det kræspitalsrecept, uden at recepten lå på FMK. Og det ver, at apoteket får fat på lægen, som borgeren har var på blot 34 af de i alt knap 400 apoteker, som udtalt med, for at høre, om medicinen skal udleveres. leverer receptmedicin, så det drejer sig formentlig En undersøgelse fra 2011 om fejl på hospitalsreom mange tusinder om året på landsplan. cepterne viste, at når apotekerne kontaktede lægen, Ifølge formand for Danmarks Apotekerforening tog det i gennemsnit 13 minutter for apoteket. Tid, Anne Kahns er det et problem for patientsikkerheder eksempelvis kunne være brugt på rådgivning i den. skranken. Det er selvfølgelig også spild af borgernes Forsinker behandling tid. ”Det skal fungere, så borgerne får mulighed for at ”Ideelt set skal ingen forlade apoteket uden deres komme godt i gang med brugen af deres medicin. I medicin. Det kræver mange mandetimer at få fat på værste fald risikerer vi, at borgeren helt opgiver den lægerne og få opklaret sagen. Når det så ikke kan lamedicinske behandling, fordi det er for besværligt. de sig gøre, eller borgeren opgiver eller har for travlt

A

MANGLENDE RECEPTER | FARMACI 06 | JUNI 2016

Det ærgrer Ulla Astman, at borgere risikerer at gå forgæves efter medicin, de har brug for.

til at vente, så kan vi ikke udlevere medicinen. Vi skal være sikre på, at der er en recept,” fortæller Anne Kahns.

Godt, at regionen er opmærksom Anne Kahns deler vurderingen fra Region Sjælland (side 8) om, at det ikke er systemfejl i FMK, som er forklaringen på de manglende recepter, men at det formentlig snarere skyldes personlige fejl. Hun glæder sig derfor over udmeldingen fra Region Sjælland om, at regionen har sat øget fokus på korrekt brug af FMK. ”Det er rigtig godt, at man vil sikre, at systemet bliver brugt rigtigt. Det vil være til gavn for både apoteker, sygehusene og borgerne. Jeg håber derfor også, at det er noget, som ikke kun Region Sjælland, men alle landets regioner vil have fokus på.”

Hos Danske Regioner er man dog ikke helt så sikre på, at det skyldes, at systemerne ikke bliver brugt rigtigt. ”På hospitalerne har lægerne altid været vant til både at ordinere medicin og at udskrive en recept i to forskellige arbejdsgange, og hospitalerne arbejder generelt målrettet på at forbedre arbejdsgange. Når hospitalerne sender recepter afsted, går det igennem en server hos Sundhedsdatastyrelsen, så fra regionerne har vi desværre ikke mulighed for at klarlægge, hvorfor nogle recepter ikke når frem,” siger Ulla Astman

Apotekerforeningen ser ikke FMK som problemet Sundhedsdatastyrelsen har ikke haft mulighed for at klarlægge, hvorfor recepterne fra Pharmakons undersøgelse ikke kom frem til apoteket, da det ville kræve CPR-numre fra de borgere, som gik forgæves, og borgernes CPR-numre er ikke blevet registreret

Anne Kahns mener, at borgerne skal kunne regne med, at de kan få deres medicin, når de kommer på apoteket efter et hospitalsbesøg.

som en del af undersøgelsen. Afdelingschef i styrelsen, Birgitte Drewes, fortæller dog, at hun ikke kender til, at recepter skulle blive væk i systemet. ”Sundhedsdatastyrelsen kan ikke genkende, at der skulle ”forsvinde” recepter, der bliver sendt via receptmodulet i det Fælles Medicinkort. Recepter, der modtages fra lægerne, stilles straks til rådighed for apotekerne. Recepter kan efterfølgende ugyldiggøres/annulleres af en læge, hvorved de ikke længere er tilgængelige for apotekerne. Hvis det opleves, at recepter ikke er tilgængelige, skal vi opfordre til, at lægen og/eller apoteket kontakter deres systemleverandør, så vi i fællesskab kan fejlsøge i det enkelte tilfælde. Vi har som nævnt ikke oplevet, at recepter forsvinder uforklarligt.” Ifølge Anne Kahns understreger udtalelsen fra Danske Regioner behovet for, at apotekerne er gode til at indberette manglende recepter i hverdagen. ”Vi har at gøre med et reelt problem for mange borgere, og for at finde frem til den bedste løsning skal de enkelte tilfælde registreres som utilsigtede hændelser, så de kan blive nærmere undersøgt og bruges til at skabe bedre forløb for andre borgere,” siger formanden. Hun understreger i øvrigt, at hun ikke tror, det er systemfejl i FMK, der er problemet. ”Borgerne skal kunne regne med, at de kan få deres medicin, når de kommer på apoteket efter et hos­pitalsbesøg. Recepten skal være lavet senest på det tidspunkt, hvor patienten forlader hospitalsafdelingen. Med FMK har vi et system, som ikke forsinker recepten, og derfor er det vigtigt, at hospitaler og andre, som udskriver recepter, også er klar over, at patienten tager direkte på apoteket, når man forlader afdelingen eller praksis,” siger Anne Kahns.

Læs hele rapporten Utilsigtede hændelser ved sektorovergang rapporteret fra apoteker på Pharmakons hjemmeside. n

11

12

FARMACI 06 | JUNI 2016 | APOTEKERNE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Behov for bedre samarbejde i det nære sundhedsvæsen Udfordringerne i sundhedssektoren stiller krav om bedre samarbejde på tværs af faggrupperne i sektoren. Her kan apotekerne spille en vigtig rolle i indsatsen for at sikre bedre medicinering og færre medicinproblemer Af Karoline Persdatter Gotfredsen og Peter Starup

D

er er bred enighed i sundhedssektoren om, at der er store udfordringer, som skal håndteres.

Især sammenhængen mellem de forskellige områder er berørt, og derfor har regeringen, KL og Danske Regioner sat et udvalgsarbejde i gang, som skal komme med forslag til en udbygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Den udvikling bifalder Danmarks Apotekerforening, og formand Anne Kahns håber på en effektiv proces. ”Den helt store udfordring er at få hele sundhedssektoren til at arbejde bedre sammen. Problemerne er kendte. Alene på medicinområdet kan vi se, at borgerne ofte har problemer med deres medicin, og vi gør, hvad vi kan, for at sætte ind. Men hvis borgerne skal have den hjælp, som de har brug for, så skal alle gode kræfter sættes ind,” siger Anne Kahns.

Det forventes, at udvalget færdiggør sit forslag inden årets udgang. Danmarks Apotekerforening støtter op om udvalgets arbejde om et sammenhængende sundhedsvæsen, og selvom foreningen ikke er en del af interessentgruppen, som skal komme med forslag til udvalget undervejs, så mener Anne Kahns alligevel, at apotekerne har noget at bidrage med. ”Vi vil gerne bringe vores viden i spil, og vi opfordrer til dialog med alle parter i sundhedsvæsenet.

Man har nedsat en interessentgruppe, der skal komme med input til udvalget. Den er vi ikke en del af,

men jeg synes, at udvalget bør lytte til os alligevel.

Sundhedsvæsenet står overfor nogle klare udfordringer. Skal vi til bunds i medicinproblemerne, kræver det samarbejde og bedre udnyttelse af ressourcerne i hele sundhedsvæsenet,” siger Anne Kahns, formand for Apotekerforeningen.

Enighed blandt organisationer En række andre organisationer mener på linje med Apotekerforeningen, at der er behov for et tættere samarbejde i sundhedsvæsenet. Blandt andet har Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, Ældre Sagen og Danske Patienter markeret sig i debatten. Opgaven er at få de enkelte aktørers kompetencer til at spille bedst muligt sammen. For apotekernes vedkommende handler det om at udbrede deres viden om medicin, mener Anne Kahns. ”Vi skal i et tæt samarbejde med resten af sundhedssektoren byde ind med vores gode erfaringer med blandt andet medicingennemgang, medicin-

FAKTA Regeringen, KL og Danske Regioner har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til udbygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Det er med særlig fokus på følgende områder: • Bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor • Rette kompetencer til rette opgaver • Ensartet kvalitet over hele landet • Bedre digital understøttelse og brug af data.

Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er det centrale overordnede udvalg blandt en lang række udvalg og arbejder, der foregår i 2016, om initiativer i forbindelse med og indretning af det nære sundhedsvæsen, blandt andet handlingsplanen for den ældre medicinske patient.

>

APOTEKERNE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN | FARMACI 06 | JUNI 2016

Foto: Brian Rasmussen

”

Vi skal i et tæt samarbejde med resten af

sundhedssektoren byde ind med vores gode erfaringer med blandt andet medicingennemgang, medicinsamtaler, compliancerådgivning og undervisning af plejepersonale.”

Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening

13

14

FARMACI 06 | JUNI 2016 | APOTEKERNE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Foto: Brian Rasmussen

samtaler, compliancerådgivning og undervisning af plejepersonale,” siger Anne Kahns.

Hun glæder sig over, at udmeldingerne fra regeringen peger i den samme retning. ”Udviklingen i behandlingen i sundhedsvæsenet > går mod færre sengepladser på sygehusene og mere ambulant behandling. Derfor giver det rigtig god mening at styrke det borgernære sundhedsvæsen ved eksempelvis at øge kompetencerne hos sundhedsmedarbejderne ude i kommunerne,” sagde sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, da forhandlingerne om den ældre medicinske patient blev indledt.

Behovet er veldokumenteret Medicinproblemerne i sundhedssektoren er veldokumenterede. Knap 700.000 danskere er polypfarmacipatienter. Når apotekerne gennemgår polyfarmacipatienters medicin, er der uoverensstemmelser i de fleste tilfælde. Det viser opgørelser fra Danmarks Apotekerforening. Senest har en opgørelse fra regionerne vist, at helt op imod hver tiende indlæggelse skyldes problemer med håndtering af medicinen til især ældre. Men plejepersonalet er langtfra altid klædt tilstrækkeligt på til at håndtere de ofte komplekse problemstillinger med personer, der tager mange forskellige lægemidler, på en sikker og effektiv måde. ”Fejl i medicinhåndtering har store menneskelige

og samfundsmæssige omkostninger. Sundhedsvæsenet skal derfor have et kompetence- og kvalitetsløft.

Apotekerne har et medansvar for at skabe et mere nært sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at vi bringer vores viden om medicinering i spil til blandt andet at opkvalificere plejepersonalet på botilbud og plejehjem,” siger Anne Kahns.

Gode erfaringer med samarbejde Resultaterne af apotekernes samarbejder med især kommunerne er veldokumenteret. Senest har apoteksfarmaceuter som en del af projektet ”I sikre hænder” været med til at gennemføre uddannelsesforløbet ”Tjek på medicin” på en række af landets botilbud. Formålet var at bygge bro mellem den pædagogiske og den sundhedsfaglige verden, mindske mængden af medicinfejl og bidrage til mere patientsikre arbejdsgange med medicin. Det skabte gode resultater. Undervisningen af plejepersonalet gav mere tryghed og motivation blandt personalet og mere sikre rutiner omkring medicingivning.

Danmarks Apotekerforening ser derfor gerne, at apoteket som samfundets lægemiddelekspert skal udbygge samarbejdet med øvrige sundhedsprofessionelle i det nære sundhedsvæsen. Det vil bidrage til bedre brug af medicin, færre medicinproblemer og høj patientsikkerhed. Den linje bakker FOA op om.

Læs interview med sektorformand Karen Stæhr på næste side.

APOTEKERNE I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN | FARMACI 06 | JUNI 2016

FOA: Alle fagligheder skal i spil Fagforbundet FOAs medlemmer har hver dag kontakt med den del af landets ældre, som har det største behov for hjælp. Sektorformand Karen Stæhr er ikke i tvivl om, at samarbejdet i sektoren skal udvikles Af Peter Starup

S

undhedssektorens udfordringer kan ikke løses af en eller enkelte fagligheder. Alle kompetencer og faggrupper skal bringes i spil, fordi samarbejde på tværs sikrer et stærkere og mere kvalificeret svar på udfordringerne, end hvis stive faggrænser dikterer indsatsen. Karen Stæhr, sektorformand i FOA, er meget klar i mælet om sit og FOA’s syn på, hvorfor der er brug for alle fagligheder i sundhedssektoren. ”Vi kommer med hver vores kompetencer fra den uddannelse, vi har. Når de kompetencer bliver sat i spil sammen med de øvrige fagligheder i sundhedssektoren, så gør vi det bedste for den borger, som har behov for hjælp, omsorg og medicin. Det er derfor, jeg mener, vi skal fastholde fokus på, at alle fagligheder skal i spil,” siger Karen Stæhr.

Hun ser udfordringerne med ældre og medicin som et klart eksempel på behovet for samarbejde.

Hun repræsenterer de medlemmer, der er tæt på de borgere, det drejer sig om, og kender borgernes behov og tilstand. Apotekets medarbejdere har den bedste viden om medicin. Den viden skal kombineres til gavn for borgerne. ”Jeg mener, at vi skal tage medicin meget mere al-

”

vorligt. Jeg bliver bekymret, hver gang jeg bliver ringet op af journalister, når Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter for plejehjemmene bliver offentliggjort, og problemerne igen primært er på medicinområdet. Derfor synes jeg, at dem, der ved allermest om medicin, altså farmakonomer og farmaceuter, skal bruges mere til at give læring ude på plejecentrene,” siger Karen Stæhr.

FOA er tilhængere af det såkaldte LEON-princip, som står for laveste effektive omkostningsniveau.

Hvis sundhedssektoren arbejder med princippet på den rigtige måde, altså den rette fagperson til opgaven, kan det sikre bedre hjælp til borgerne uden unødige omkostninger for sektoren. Karen Stæhr nævner som eksempel, at der ikke er nogen grund til, at en social- og sundhedsassistent skal vente på hjælp fra en sygeplejerske til at sætte et medicinplaster på, hvis social- og sundhedsassistenten allerede er kvalificeret til opgaven.

Derfor er Karen Stæhr også glad for de samarbejder, der allerede findes mellem apoteker og plejehjem i kommunerne. Hun forklarer, at eksemplerne på styrkerne ved samarbejde findes på mange andre områder. Et af eksemplerne er borgernes mundhygiejne. ”Vi ved, at der hvert år sker hundrede dødsfald på grund af lungebetændelse forårsaget af dårlig mundhygiejne. Derfor har man nogle steder aftalt, at tandplejere kommer ud og laver sidemandsoplæring om, hvordan man for eksempel holder munden hygiejnisk ren, og hvordan man børster tænderne rigtigt,” siger hun. n

Dem, der ved allermest om medicin, altså

farmakonomer og farmaceuter, skal bruges mere til at give læring ude på plejecentrene.

Karen Stæhr, sektorformand i FOA

15

16

FARMACI 06 | JUNI 2016 | MÅNEDENS CASE

Månedens case Rejsediarré Rejsediarré skyldes ofte en anderledes bakterie- og virusflora samt lavere hygiejnisk standard på rejsemålet.

Rejsediarré optræder hos 20-50 procent af alle rejsende til Afrika, Asien, Sydamerika og Mellemøsten.

Den hyppigste årsag er colibakterier, men en del tilfælde skyldes andre bakterier, virus eller parasitter.

Symptomer • Diarré opstår typisk akut og varer gennemsnitligt tre-fire døgn • Symptomerne er løse vandige afføringer tre eller flere gange i løbet af et døgn • Diarré vil ofte være ledsaget af mavesmerter og eventuelt mavekramper og kvalme • Undertiden kan opkastninger og let feber forekomme

• Skal bruges sammen med rigelige mængder væske og elektrolytter • Er der ingen bedring inden for tre dage, bør lægen kontaktes Brug af probiotika: • Evidensen for virkning af probiotika i forbindelse med rejsediarré er sparsom • Mange probiotika sælges som kosttilskud • Lægemidler (Paraghurt) og naturlægemidler (Idoform), der indeholder probiotika, er godkendt til forebyggelse og behandling af diarré

Kontakt til læge Hvis der er tale om diarré i mere end fire døgn, hvis diarréen er ledsaget af høj feber, hvis der er blod i afføringen, hvis man ikke kan drikke nok, eller hvis det er et barn under to, som har diarré.

Behandling og forebyggelse I de fleste tilfælde forløber rejsediarré fuldstændigt ukompliceret. Det er vigtigt at sikre tilstrækkelig væske- og salttilførsel. Det er hensigtsmæssigt at tage nogle forholdsregler for at undgå diarré: • Kog det, steg det, pil det, eller glem det • Drik vand fra forseglede flasker, og undgå isterninger • Undgå at spise mad fra gadesælgere • Hav god håndhygiejne Behandling med et stoppende lægemiddel indeholdende loperamid: • Behandler symptomer ved at hæmme peristaltikken • Må ikke anvendes ved akut diarré med høj feber eller blod i afføringen • Må ikke anvendes til børn under 12 år • Hvis behandlingen ikke har hjulpet inden for to døgn, skal den standses, og lægen kontaktes Behandling med et perifert virkende anti­ sekretorisk middel indeholdende racecadotril: • Behandler symptomer ved at reducere en eventuel hypersekretion af vand og elektrolytter

Cases En kvinde kommer ind på apoteket og vil gerne have noget mod diarré i forbindelse med en kommende ferierejse sammen med hele familien En ældre mand, der er på sommeferie i Danmark, kommer ind på apoteket og siger, han gerne vil have noget mod diarré En gravid kvinde skal på ferie og vil gerne have noget med, hvis hun får diarré En ung mand skal ud og rejse og vil derfor gerne have noget med til at forebygge og eventuelt behandle diarré med. Samtidig har han en recept med på Salazopyrin, som han også gerne vil indløse Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet.

Månedens case er skrevet af farmaceut Stine Fabricius og kan findes på medlemsnettet.

Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til sfa@apotekerforeningen.dk.

GENERALFORSAMLING | FARMACI 06 | JUNI 2016

Generalforsamling

2016

Årets generalforsamling i Danmarks Apotekerforening blev afholdt 18. maj i Tivoli Congress Center. Fokus var rettet mod det første år med en ny apotekerlov og den nye strategi, som apotekerne har lagt for de kommende år.

Læs mere på de følgende sider

>

17

18

FARMACI 06 | JUNI 2016 | GENERALFORSAMLING

Mangler og muligheder i Den nye apotekerlov prægede bestyrelsens

Risikovillige apotekere

For omverdenen og især de politikere, som har strikket loven sammen, bør der dog ikke være noet år, hvor apotekerne – på godt og ondt gen tvivl om, at loven flytter udviklingen i den rig– er begyndt at mærke konsekvenserne af tige retning, mener bestyrelsen. Antallet af apoteker de ændrede rammer er vokset med mere end 25 procent, åbningstiderne er udvidet, og medicinsamtaler til nye kronikere er kommet godt i gang.

Af Peter Starup ”Det er ikke noget, der er sket af sig selv, fordi politikerne har strikket en genial lov sammen. Det er er findes formentlig ikke et apotek, som ikke noget, der er sket, fordi vi har fået de rette rammer, har mærket konsekvenserne af den nye apoog så har vi leveret den risikovillighed, de investetekerlov i året, der er gået siden generalforsamlingen ringer, den knofedt og den vilje, der skal til. Vi skal i 2015. Sektoren er godt i gang med at udforske de ikke sætte vores lys under en skæppe. Det er mærkmuligheder, som overordnet præger de ændrede pabare og positive ændringer, borgerne oplever,” sagragraffer, men bestyrelsen lagde i beretningen ikke de formanden. skjul på, at loven på flere områder volder problemer.

Formanden fremhævede medicinsamtaler som et ”Det har været lidt ligesom at flytte ind i et nyt eksempel på, hvordan de nye muligheder gavner hus. Man kan godt gå rundt i det og få en alle. Nye medicinbrugere bliver mere trygfornemmelse af det. Men det tager tid, før ge ved deres medicin og får større gavn man finder ud af, hvilken dør der binaf behandlingen. Samfundet får en geder lidt, hvor den gode krog på terrasvinst i form af mindre pres på sundGeneralforsamling sen er, og hvor ejerne har efterladt laphedssektoren. Apotekerne demonpeløsninger, som man ikke lige kan se strerer, hvordan de kan nå ud til bormed det samme,” sagde Anne Kahns, gere med særlige behov. Og så har formand for Danmarks Apotekerforsamtalerne en betydning i forhold til ening, fra talerstolen på Tivoli Hotel i Køden nye konkurrencesituation, påpegede benhavn.

Anne Kahns.

Bestyrelsen understreger, at problemerne skal tages ”De borgere, der tager imod en medicinsamtale, alvorligt, fordi det har konsekvenser for både borgerer for en stor dels vedkommende i en helt ny og ne, den enkelte apoteker og sektoren som helhed, og måske skræmmende situation. De har fået en diagfordi problemerne for nogle apotekere er så alvorlinose, de skal leve med resten af livet. De har fået ge, at de kan udgøre en trussel mod deres apotek. medicin, de skal tage resten af livet. Og apoteket er ”Vi kommer til at stille krav til de politikere og måske det første sted, som tager sig tid til at snakke det embedsværk, der bærer ansvaret for loven. De situationen igennem med dem. Samtidig giver vi uløste problemstillinger og de tilbageværende borgerne en viden om deres medicin, som er med spørgsmål skal bringes i orden, før vi kan sige, at lotil at give dem trygheden tilbage. Jeg tror ikke, der ven er helt på plads,” sagde Anne Kahns. findes bedre opskrifter på at skabe loyale kunder,” Hun pegede på ændringerne på vagtområdet som sagde Anne Kahns. et af de mest presserende problemer, men også for Fællesskabet er rygraden eksempel apotekernes økonomi og reglerne for LæBestyrelsen lagde i hele talen vægt på vigtigheden gemiddelstyrelsens midlertidige drift af bevillinger af, at sektoren har stået sammen og skabt gode har bestyrelsens opmærksomhed.

beretning på årets generalforsamling efter

D

2016

GENERALFORSAMLING | FARMACI 06 | JUNI 2016

ny apotekerlov

”

Det har været lidt ligesom at flytte ind i et nyt hus. Man kan godt gå rundt

i det og få en fornemmelse af det. Men det tager tid, før man finder ud af, hvilken dør der binder lidt, hvor den gode krog på terrassen er, og hvor ejerne har efterladt lappeløsninger, som man ikke lige kan se med det samme.”

Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening

løsninger for borgerne. Her roste formanden også kredsenes indsats for at styrke fællesskabet. ”Vi oplevede det senest på hovedmøderne, hvor det var meget tydeligt, at kredsene er en del af vores rygrad og en vigtig del af opskriften på vores stærke sammenhængskraft. Den rolle bliver formentlig kun større. Reguleringen betyder, at vi som sektor skal levere løsninger i fællesskab. Det er helt naturligt at tænke kredsene ind i det arbejde,” sagde Anne Kahns.

Formanden fremhævede også vigtigheden af den visuelle identitet som et samlende element i sektoren. Den visuelle identitet har stor betydning for, at

borgerne bevarer en forståelse af apotekerne som en samlet sektor med en fælles faglighed og ekspertise. ”Vi kan sammenligne det med supermarkederne herhjemme. De er en stor masse af butikker, og de fleste forbinder noget vidt forskelligt med en Føtex i forhold til en Aldi. Vi skal ikke ende i en situation, hvor danskerne holder op med at have en fælles forventning om, hvad et apotek står for, uanset hvor i landet de befinder sig,” sagde Anne Kahns.

Hun sluttede af med at fremhæve den nye strategi som det afgørende samlende element i sektoren.

Det er der mere om i artiklen om talen om bestyrel> sens planer for det kommende år på de næste sider.

19

20

FARMACI 06 | JUNI 2016 | GENERALFORSAMLING

Ny strategi skal sikre sektorens Den nye strategi for apotekssektoren skal være det brændstof, som sikrer, at apotekerne bevæger sig i den rigtige retning, fremgik det af talen om bestyrelsens planer

Af Peter Starup

R

ekruttering bliver et vigtigt indsatsområde det kommende år i apotekssektoren. I talen om bestyrelsens planer blev rekruttering fremhævet sammen med områder som udvikling af de systemer, som understøtter apotekerne i det daglige arbejde, og udvikling af nye muligheder som udlevering af receptmedicin uden recept. Men bestyrelsen understregede, at den vigtigste forudsætning for sektorens sammenhængskraft og for sektorens fortsatte udvikling er strategien. ”Der er mange emner, som kommer til at påvirke vores hverdag. Både noget, vi selv sætter i gang, og noget, som kommer udefra. Men jeg kan kun komme i tanke om forhold, som enten udspringer af vores strategi, eller hvor vi skal tilbage til strategien for at finde svar på, hvordan vi skal reagere. Det er

et godt udgangspunkt. Vi har i fællesskab skabt et stærkt grundlag for vores sektor. Strategien dækker fronter og flanker – styrker og svagheder. Derfor er det helt afgørende, at vi holder fast i, at det er den, vi styrer efter,” sagde Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening.

Bestyrelsen lagde vægt på strategiens betydning for sammenhængskraften. Selv om konkurrencen mellem apotekerne er øget, er det vigtigt at bevare den styrke, der ligger i at stå som en samlet sektor. ”Vi er allerede nu på vej i en klar retning mod målene i strategien, og for hvert skridt, vi tager, styrker vi vores position,” sagde Anne Kahns.

Rekruttering udfordrer apotekerne Rekrutteringsindsatsen er allerede sat i gang som et af de første områder fra strategien. Det er der god grund til, fremhævede bestyrelsen. Mangel på arbejdskraft udfordrer allerede apotekerne. Derfor fortsætter indsatsen også de kommende år. ”Hvis vi sætter den situation på spidsen, så er det lidt ligegyldigt, om vi er gode til kvalitet og sikkerhed, om der er en høj grad af tilgængelighed, eller om der er godt styr på IT-systemerne. Hvis ikke vi

21

GENERALFORSAMLING | FARMACI 06 | JUNI 2016

fremtidige udvikling har kvalificeret personale, så kan vi ikke noget af alt styrke den samlede sektor – også ved at styrke det det, vi gerne vil,” sagde formanden. enkelte apotek. Der er ingen hjælp at hente i forIndsatsen vil på en række områder sigte mod at hold til konkurrerende apoteker, men på mange geøge kendskabet til apotekerne blandt potentielle nerelle områder har alle mulighed for at hente den medarbejdere. Hensigten er at skabe et klart billede samme bistand fra foreningen,” sagde Anne Kahns. af apotekernes rolle i sundhedssektoren, deres beFortsat politisk fokus tydning for borgerne og mulighederne for udvikling Bestyrelsens planer beskrev også, at det fortfor den enkelte medarbejder. sat vil være en prioriteret opgave for se”Kvalificerede og motiverede unge skal kretariatet at påvirke de politiske ramkunne se sig selv i fortællingen, og de mer for sektoren. Udfordringerne i forskal kunne se, hvordan de kan få en Generalforsamling bindelse med en ny vagtordning er et afgørende rolle i den,” sagde Anne af de områder, hvor der allerede er en Kahns. tæt dialog med politikere og myndigOpmærksomhed på forskelle heder. Den dialog skal fastholdes og Bestyrelsen roste de mange apoteker, som styrkes for at sikre de bedst mulige ramhar rykket hurtigt på de nye muligheder i mer for sektoren. apotekerloven i form af udvidede åbningstider, nye ”Vores rammer skal også give os mulighed for udfilialer og mange medicinsamtaler. Anne Kahns unvikling, og det er ikke altid, at de politikere og emderstregede også fra talerstolen, at der vil være store bedsmænd, der formulerer paragraffer og bekendtforskelle på, hvordan de enkelte apoteker indretter gørelser, er lige så hurtige som os til at se, hvor musig, fordi ikke to apoteker er ens. lighederne og problemerne gemmer sig. Fordi vi er ”Det er en utrolig kompleks opgave, især fordi vi så reguleret en sektor, så er vi helt afhængige af, at er så forskellige, som vi er. De tiltag, forandringer og sekretariatet formår at trænge igennem med vores udviklingsprojekter, som er helt rigtige for det ene ønsker,” sagde Anne Kahns. apotek, kan være helt forkerte på et andet apotek.

Hun konkluderede, at en række forudsætninger Der findes ikke én fælles opskrift for udviklingen af skal være på plads for at sikre en fortsat positiv udvores apoteker,” sagde hun. vikling i sektoren.

Formanden opfordrede apotekerne til at bruge se”Hvis vi skal nå vores mål, har vi brug for gode kretariatet, også selv om den nye konkurrencesituamedarbejdere, gode systemer, som understøtter votion sætter grænser for sekretariatets hjælp. res arbejde, gode apotekere, som vedvarende udvik”Uanset om et apotek spurter af sted eller afventer ler forretningen, og et stærkt sekretariat, som bliver situationen, så bør beslutningerne hvile på et reflekved med at udvide mulighederne for apotekerne,” teret grundlag. Foreningens opgave er fortsat at sagde formanden.

2016

”

Vi er allerede nu på vej i en klar retning mod

målene i strategien, og for hvert skridt, vi tager, styrker vi vores position.

Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening

>

22

FARMACI 06 | JUNI 2016 | GENERALFORSAMLING

Kandidater på talerstolen Bestyrelsesmedlem Jeanette Juul Rasmussen var på valg, og bestyrelsens næstformand, Peter Schjørring-Thyssen, valgte ikke at genopstille til bestyrelsen. Stemmerne bliver talt op man-

Generalforsamling

2016

Asger Rosenkilde Mortensen, Værløse Apotek: ”Jeg været apoteker i otte år. Jeg kender hverdagen, og nu vil jeg gerne være med til at påvirke rammevilkårene. Kvalitet – selvfølgelig skal jeg sige noget om kvalitet. Den næste version af Den Danske Kvalitetsmodel for apotekerne skal lande det rigtige sted. Apotekerne var de første til at gå ind i et samarbejde med IKAS. Det lærte IKAS rigtig meget af.”

dag den 13. juni, efter dette blad er udkommet Der er i alt fire kandidater, der stiller op til de to ledige pladser i Apotekerforeningens bestyrelse.

De fire kandidater stiller også op som suppleanter til bestyrelsen. Ole Lystrup Iversen stiller op udelukkende til en suppleantpost.

Ole Lystrup Iversen, Løve Apotek Nykøbing Falster: ”Jeg står til rådighed, til at træde ind i bestyrelsen med dags varsel. Og vil være i stand til det, qua min erfaring fra bestyrelsesarbejdet i Pharmadanmark. Jeg vil arbejde for, at vi skal have nogle flere sundhedsydelser på apoteket. Det arbejdede jeg for som næstformand i Pharmadanmark. Det har jeg arbejdet for som apoteker.”

GENERALFORSAMLING | FARMACI 06 | JUNI 2016

23

Lars F. Nørgaard, Grenaa Apotek:

Lars Lundager Walmar, Hadsund Apotek:

Jeanette Juul Rasmussen, Birkerød Apotek:

“Mine mange års erfaring fra embedsværket gør, at jeg ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

For eksempel i forbindelse med vagt har jeg gjort politikerne i mit lokalområde opmærksomme på ændringerne, jeg har skrevet til ministeren og regionsformanden, og gjort lokalbefolkningen opmærksom på følgerne, blandt andet via sociale medier.”

“Jeg vil tilføre foreningen bedre argumenter overfor generikaindustrien. Jeg har den viden, og jeg har erfaringen på det område. Og jeg er villig til at tage den kamp op.

Jeg er god til at gennemføre ændringer med ret enkle midler. Den politiske vilje skabes ofte lokalt, men det kommer ikke af sig selv – det er noget, der skal arbejdes for.”

”Vores faglige viden på apoteket er en nøgleingrediens, hvis vi skal fastholde og udvide vores position i sundhedsvæsenet. Ja, faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at den er vores eksistensberettigelse, for uden den er vi ikke unikke, og så vil vi kunne erstattes af mange andre aktører.”

Anders Kretzschmar, Apotekerforeningens administrerende direktør, fremlagde foreningens årsrapport og budgettet for 2016.

24

FARMACI 06 | JUNI 2016 | TIDLIG OPSPORING PÅ APOTEKET

God dialog giver mulighed for opsporing Aarhus Viby Apotek har indledt et samarbejde med Aarhus Kommune om opsporing af ensomhed. Selvom det ikke er et klassisk sundhedsfagligt tema, så passer det godt til apoteket, fortæller apoteker Marianne Kallesen. Apoteket er nemlig nemt at komme til, og den gode dialog i skranken giver mulighed for opsporing

Af Jacob Haaning Andersen

Hvad handler samarbejdet med Aarhus Kommune om?

Aarhus Kommune har en målsætning om at forebygge ensomhed blandt sine borgere. Den vil gerne udbrede kendskabet til kommunens tilbud om lokalområdets fællesskaber – det handler om at øge livsglæden og trivslen blandt borgerne. Kommunen mente, at vi kunne visitere borgerne, fordi kommunens tilbud ikke er så synlige for de borgere, som kan have gavn af dem. Jeg syntes, at vi var en oplagt samarbejdspartner til det, så jeg sagde ja med det samme. Vi har før samarbejdet med kommunen – det her samarbejde er så i en lidt anden boldgade, men det ligger i rigtig god tråd med den service, som vi normalt yder vores kunder.

Hvad er det, der gør apoteket til en oplagt samarbejdspartner?

Vi kender vores kunder, og vi er lette at komme til.

Mange kunder er kommet på apoteket i mange år, og mange kunder kommer jævnligt. Samtidig har jeg medarbejdere, der har haft både 30- og 40-årsjubilæum på dette apotek. Vi har en rigtig god dialog

med vores kunder, som tager udgangspunkt i deres lægemiddelbehandling og/eller egenomsorg. På den måde kommer vi også rundt om andre ting, som betyder noget for dem. Derfor synes jeg, at vi er en oplagt samarbejdspartner til at få fat på de her mennesker, som ofte er sårbare og ikke selv opsøger viden.

I har før haft samarbejde med kommunen med et mere sundhedsfagligt sigte. Ensomhed er jo noget helt andet – stemmer det alligevel overens med din måde at drive apotek på?

Absolut. Netop fordi vi drager omsorg for vores kunder gennem en god dialog, som vi tilpasser deres behov – og fordi der i vores værdigrundlag står, at vi blandt andet skal være servicemindede. Er der en kunde, som har det skidt, så kan det være, at det netop er os, som først får det at vide. Måske synes de, at vi er det eneste sted, hvor de kan fortælle om det. Det kan være dem, vi kender, som pludselig har mistet en ægtefælde, eller en ny kunde, som skal have noget nyt medicin og så åbner op og fortæller, hvor svært han egentlig går rundt og har det. I den forbindelse er det helt oplagt, at vi kan fortælle, at der faktisk findes nogle tilbud i kommunen, som måske kunne være interessante.

Er det blot en ekstra service, eller får apoteket også selv noget ud af det?

Det er en god service til vores kunder, hvilket jo altid er tilfredsstillende at kunne give. Der er ikke noget økonomi i det her. Vi fortæller om tilbuddene og uddeler et lille visitkort for den person i kommunen, som ringer kunden op. Så sender vi en mail til kommunen om, at de kan ringe den her kunde op indenfor to-tre dage. Det er en forholdsvis lille ind-

TIDLIG OPSPORING PÅ APOTEKET | FARMACI 06 | JUNI 2016

For apoteker Marianne Kallesen er det helt naturligt for apoteket at gøre opmærksom på kommunens gode tilbud.

sats, og vi får glade kunder ud af det og en tilfredsstillende oplevelse af, at vi yder en god service.

Hvor mange drejer det sig om indtil videre?

Det er en fem-seks stykker, så det er jo ikke mange.

Det er jo slet ikke noget, vi drøfter med alle, men kun dem, som måske har brug for det. Indsatsen er relativt lille fra vores side, og det er helt oplagt i forbindelse med den dialog, vi ellers har med vores kunder.

Kan du forstille dig, at det her breder sig til andre apoteker i andre kommuner?

Sagtens. Men det kræver, at andre kommuner har nogle gode tilbud til deres borgere, og ansatte, som følger op og rent faktisk kontakter borgerne. Det kræver en kommune, som også vil det.

Giver det dig inspiration til andre projekter, som måske heller ikke ligger indenfor det, som man normalt tænker på som apotekets opgaver?

Ikke lige umiddelbart. Nu er det her jo ret nyt, og ligesom vores andre servicetilbud, så drejer det sig om at få det ind under huden og hive det frem, når det giver mening. Man skal huske på, at det hele skal gå op i en højere enhed med hensyn til også at sikre eksempelvis en lav ventetid, som er en af vores vigtigste serviceparametre. Vi skal hele tiden træne at spotte den enkelte kundes behov, så vi altid hjælper dem med konkrete og relevante tilbud. Det er, uanset om det handler om lægemidler, egenomsorg eller ensomhed. n

25

26

FARMACI 06 | JUNI 2016 | TEMADAG OM BOTILBUD

”I har masser at bidrage med” Apotekere og apoteksfarmaceuter fra både Jylland, Fyn og Sjælland mødte op til temadag om sundhedsydelser på botilbud, der blev afholdt i Aarhus i slutningen af maj.

Budskabet: Apoteker gjorde en forskel i projektet I sikre hænder – det kan I også

Af Jacob Haaning Andersen

B

orgere, der ikke vil tage deres medicin, manglende overblik over forbruget, misbrug og borgere, der ikke har et talesprog. Der er udfordringer nok, når det gælder medicin på botilbud. ”Som pædagog uden sundhedsfaglig baggrund kan det være svært at finde ud af, hvordan medicinhåndtering skal gribes an,” fortalte farmaceut i Apotekerforeningen Rikke Lundal Nielsen på temadagen om apoteksydelser på botilbud, der foregik på Scandic Hotel i det vestlige Aarhus.

En del af projektet I sikre hænder gik ud på, at apoteker underviste personale på botilbud i medicinhåndtering. Rikke Lundal Nielsen fortalte om erfaringerne fra Pharmakons evalueringsrapport og nævnte en episode fra et af botilbuddene i projektet. Episoden drejede sig om en mand, som led af skizofreni. Manden blev pludselig meget dårlig med opkast og diarre. Personalet kontaktede lægen med det samme, fordi de var bekymrede for, at der var tale om en litiumforgiftning. Deres mistanke viste sig at være rigtig. Personalet fortalte bagefter, at de før undervisningen ikke ville have overvejet litiumforgiftning, men nok nærmere dehydrering.

”Det viser, at I kan give dem nogle redskaber, som de kan bruge, og som kommer borgerne til gavn,” sagde Rikke Lundal Nielsen.

Apotekernes tilbud kan tilpasses de enkelte botilbud Rikke Lundal Nielsen gennemgik de forskellige ydelser fra I sikre hænder, som alle apotekerne nu kan tilbyde botilbuddene: medicinsupervision, undervisning og Tjek på kvalitet. Hun understregede dog også, at indholdet og sammensætningen af de tre ydelser ikke står skrevet i sten. ”Farmaceuterne kan bruge deres faglighed på mange måder, så det er vigtigt at møde botilbuddet og være åben overfor dets ønsker. De forskellige ydelser kan tilpasses de enkelte institutioner,” sagde hun. ”Det er undervisningen, som er brugt mest på landsplan, men det handler om at finde en model, som passer godt til botilbuddet.”

Undervisning var en god start Mette Kirk Clausen er medicinansvarlig på botilbuddet Grøningen i Thisted Kommune. Det er et botilbud for borgere med for eksempel autisme og skizofreni – mange af dem får meget medicin. Hun havde et eksempel på en alenlang medicinliste med. ”Vi er ikke medicineksperter. Det kan godt være svært at bevare overblikket, når man bliver præsenteret for sådan en liste her,” sagde hun om den lange liste med over ti forskellige slags medicin, som borgeren skulle have dagligt.

For Mette Kirk Clausen har det været vigtigt, at der har været en høj grad af respekt mellem apote> ket og botilbuddet. Hun fortæller også, at undervis-

TEMADAG OM BOTILBUD | FARMACI 06 | JUNI 2016

Mette Kirk Clausen på temadagen i Aarhus.

”

Temadagen har givet et overblik over de ydelser, som

apoteket kan tilbyde. Det gør det nemmere at komme i gang, og det var også det, jeg håbede på. Og så giver det virkelig blod på tanden at høre Mette Kirk Clausen rose Thisted Løve Apotek så meget. Når jeg hører, at et botilbud har været så glad for samarbejdet, så tænker jeg, at vi også kan klare det.”

Anne Mette Jørgensen, Stege Apotek.

27

28

FARMACI 06 | JUNI 2016 | TEMADAG OM BOTILBUD

>

ning i hendes tilfælde var et godt sted at starte, fordi det i mindre grad end supervision og Tjek på kvalitet handler om at finde uhensigtsmæssigheder på botilbuddet, som kan laves om. Ifølge Mette Kirk Clausen er det nemmere at acceptere, at der bliver påpeget fejl, når man først kender hinanden – desuden gav undervisningen personalet forudsætningerne for at få det optimale ud af de to senere ydelser, som kræver noget viden. ”Vi lærte hinanden at kende, og det har været rigtig rart. Også at apoteket kom ud og så os og vores borgere. De vidste, hvilke rammer og vilkår vi arbejder under,” fortalte Mette Kirk Clausen om samarbejdet med Thisted Løve Apotek og særligt farmaceut på apoteket Inge Kristoffersen. Hun er ikke i tvivl om, at apotekere andre steder i landet kan gøre

en forskel på deres lokale botilbud. ”I har masser at bidrage med, hvis I ved lige så meget som Inge. Det er borgerne, det handler om, men kom ud og lær dem, som skal undervises, at kende, lær borgerne lidt at kende. Vi får mest ud af undervisningen, når det er praksisnært. Det er en god ide at bruge medicinlisterne fra borgerne, så undervisningen handler om medicin, der bliver brugt på botilbuddet.”

Deltagerne fik også en startpakke med hjem, som skal gøre det nemmere at tage kontakt til kommuner og botilbud. Pakken indeholder tidligere artikler om ydelser på botilbud fra Farmaci, et brev, der kan sendes til den lokale kommune eller det lokale botilbud, samt et faktaark, som fortæller om ydelserne. n

Apotekernes ydelser Tjek på kvalitet Ydelsen tager udgangspunkt i botilbuddets egne instrukser. Personalet bliver i stand til at arbejde med at udvikle kvaliteten og sikkerheden i forbindelse med medicinhåndteringen. Personalet klædes på til selv at kunne udføre kvalitetstjek af arbejdsgange og procedurer.

Medicinsupervision Ydelsen styrker personalets evne til at observere, undre sig, handle og være på forkant ved problemer med lægemidler. Under en medicinsupervision gennemgås udvalgte beboeres medicin, og i fællesskab fastlægges mål for beboeren. Personalet klædes på til at tage en dialog med beboerens læge.

Undervisning Undervisningen skal øge personalets viden om krop og sygdom. Dette giver personalet en bedre forståelse for medicinering og bivirkninger. Den øgede viden giver samtidig personalet bedre kompetencer til at reagere på uhensigtsmæssig brug af medicin.

Ydelserne kan tilbydes enkeltvis eller kan kombineres. Din lokale kredskonsulent er klar til at hjælpe jer i gang med de nye ydelser og samarbejdet med botilbud.

29

KORT NYT | FARMACI 06 | JUNI 2016

Kort nyt Apotekets medicinpriser er faldende

Foto: Brian Rasmussen

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at apotekets medicinpriser i gennemsnit faldt cirka fem procent i 1. kvartal 2016 i forhold til samme periode sidste år.

Selvom forbruget af lægemidler er steget med to procent i samme periode, faldt danskernes udgifter til medicin på apoteket således med tre procent.

En af forklaringerne skal findes i patentudløb og apotekernes effektive ombytning til den billigste kopi.

Samtidig er apotekernes avance faldet med omkring tre kroner per pakning.

Siden år 2000 er prisen per døgndosis næsten halveret.

Færre penge betyder mere sygdom Selvom alle som udgangspunkt har samme rettigheder til sundhed i Danmark, tyder det på, at parametre som uddannelse og indkomst har indflydelse på, hvor syge vi bliver, og hvornår vi dør.

Foto: Colourbox

”Der er en forskel på 10 år mellem de rigeste og den fattigste del

af befolkningen i, hvor længe vi lever. Det er en af de mest markante udviklinger, vi ser overhovedet,” siger Knut Borch-Johnsen, der er vicedirektør på Holbæk Sygehus, til DR. DR Dokumentar har illustreret uligheden i sundhed med to for-

skellige dele af Aalborg, Hasseris et af de mere velhavende kvarterer i Aalborg - og Aalborg Øst, som hovedsagligt består af socialt boligbyggeri. I Hasseris lever de i gennemsnit 13 år længere end i det mere belastede område, Aalborg Øst. Det er på trods af en afstand på syv kilometer. Indbyggere i Aalborg Øst døjer generelt også med flere sygdomme og går mere til læge end i Hasseris. ”Dem, der bor i Hasseris, de kan tage vare på sig selv. Jo, man kan få en apopleksi eller blodprop eller sukkersyge. Man kan passe sin behandling, spise sine piller, ændre sin livsstil. Det kan nemt lyde som om, de er dummere i Aalborg Øst, men sådan er det ikke. De har blot andre forudsætninger,” siger Esben Sevelsted, der er praktiserende læge og som behandler borgere i begge bydele.

30

FARMACI 06 | JUNI 2016 | LUNGEDAG 2016

Lungedag 2016:

Vigtigt at være ude i god tid Hvis apotekerne vil tilbyde lungefunktions-

dagen og måle lungefunktion

så det giver god mening at give dem det tilbud,” siger hun.

En lungefunktionsmåling foregår, ved at man puster i et apparat, der registrerer hastigheden af luftstrømmen og den mængde luft, som strømmer igennem apparatet. Resultatet af målingen viser, om lungefunktionen er normal eller nedsat.

Af Jacob Haaning Andersen

Mange om buddet

måling på årets Lungedag, skal de være ude i god tid. Der er nemlig rift om fagpersoner i kommuner, på hospitaler og i lægepraksis, som kan rykke ud på Lunge-

N

år dette blad udkommer, er der stadig fem måneder til, at Lungeforeningen sammen med apoteker, læger, hospitaler og mange andre sætter fokus på lungesygdomme på den årlige Lungedag den 16. november 2016. Der er normalt stor opbakning blandt landets apotekere, og mange vælger at være en del af mærkedagen.

Hvis apoteket som en del af Lungedagen ønsker at tilbyde lungefunktionsmålinger, kræver det, at apoteket får fingre i en eller flere sygeplejersker eller læger, som kan måle lungefunktionen. Ifølge sundhedsdirektør i Apotekerforeningen Birthe Søndergaard er der da også god fornuft i at tilbyde et lungetjek på alle apoteker. ”Vores erfaring er, at borgerne er rigtig glade for at kunne få målt deres lungefunktion på Lungedagen,

”

Der var mere end 140 arrangementer på Lungedagen sidste år i 89 kommuner ud af 98. Der blev tilbudt lungefunktionsmåling på 24 apoteker. Hvis det tal i år skal være højere, så kræver det formentlig, at flere apoteker er tidligt ude. Det er nemlig ikke kun apoteker, som deltager i Lungedagen. Også sundhedshuse, hospitaler og andre i sundhedssektoren kan være på udkig efter fagpersoner, der kan måle lungefunktion. ”Det er en god ide at være ude i god tid. Jeg har før talt med apotekere, som havde svært ved for eksempel at få fat på en lungesygeplejerske, fordi vi var kommet for tæt på Lungedagen,” fortæller Klaus Jensen, som er lokalformand i Lungeforeningens afdeling i Sønderjylland. Han har været med til at arrangere masser af arrangementer på Lungedagen med blandt andet apoteker. Han tilføjer, at det ikke

Der er mange, som går rundt med en lungesyg-

dom uden at vide det. Det kan gøre en stor forskel, hvis apotekerne kan hjælpe med at få nogle af dem til lægen, så de kan komme i behandling.”

Birthe Søndergaard, sundhedsdirektør i Apotekerforeningen

LUNGEDAG 2016 | FARMACI 06 | JUNI 2016

er nok bare at have et apparat, det kræver faglig ekspertise at tolke resultatet af målingen og vurdere, om den nedsatte lungefunktion er tegn på lungesygdom. ”Mange apoteker får en sygeplejerske fra det lokale hospital på besøg eller samarbejder med andre parter uden for apoteket,” siger Klaus Jensen.

Birthe Søndergaard håber på, at det lykkes mange af apotekerne at få fat på fagpersonerne. ”Der er mange, som går rundt med en lungesygdom uden at vide det. Det kan gøre en stor forskel, hvis apotekerne kan hjælpe med at få nogle af dem til lægen, så de kan komme i behandling,” siger Birthe Søndergaard.

Få fat på en fagperson Steder, du kan kontakte for at få fagpersoner til at lave lungefunktionsmålinger: • Hospitaler • Sundhedscentre og sundhedshuse • Større lægepraksisser

Foto: Lungeforeningen

Det er typisk sygeplejersker, læger og fysioterapeuter, der udfører lungefunktionsmålinger.

”

Børn og Astma I sidste nummer af Farmaci valgte vi af pladsmæssige hensyn at forkorte artiklen ”Astma med fuld fart på”. Desværre gik budskaber, som kan være vigtige for andre astmafamilier, tabt i den proces: Det er afgørende for familien, at de udover en dygtig familielæge har et godt og tæt samarbejde med en børnelæge som de er hos 2-3 gange om året. Ham kører de med glæde til Vordingborg for at konsultere. Her får de nemlig svar på alle de spørgsmål, der melder sig, og han har indgående kendskab til børnene og deres sygdom.

Derudover er det af stor betydning, at børnene lærer om deres astma og håndtering af medicin, og Rasmus på 13 har stor gavn af dagligt at få målt sin lungefunktion med et peakflowmeter.

Sidst men ikke mindst har familien været åbne om drengenes astma i daginstitutioner og skole, som har rummet at hjælpe med inhalation, når lægen har anvist behandling i dagtimerne.

Det er en god ide at være ude i god tid. Jeg har

før talt med apotekere, som havde svært ved for eksempel at få fat på en lungesygeplejerske, fordi vi var kommet for tæt på Lungedagen,” Klaus Jensen, lokalformand i Lungeforeningens afdeling Sønderjylland

31

32

KORT NYT | FARMACI 06 | JUNI 2016

Økonomisk gulerod skal styrke forebyggelsesindsatsen i kommunerne Sundhedsminister Sophie Løhde vil derfor skrue op for forebyggelsesindsatsen i kommunerne og derfor blandt andet ændre på den måde, som den kommunale medfinansiering er skruet sammen på.

Står det til ministeren, skal medfinansieringen laves om, så den målrettes små børn og ældre. ”Enhver sygehusindlæggelse, der kunne være forebygget, er en for mange. Og i dag ser vi desværre alt for ofte, at ældre bliver indlagt med blærebetændelse, væskemangel og andre mindre alvorlige lidelser, som kunne have været fanget i opløbet. Det skal vi gerne have ændret på, og ved at give kommunerne en økonomisk gevinst, håber jeg, at vi kan påvirke dem til i endnu højere grad at styrke forebyggelsesindsatsen og det nære sundhedsvæsen,” siger sundhedsministeren i en pressemeddelelse.

Konkret lægger regeringen op

Foto: Colourbox

Sundhedsminister Sophie Løhde vil give kommuner, som forebygger unødige sygehusindlæggelser af ældre og børn, en økonomisk gevinst. Det skal ske ved at ændre på kommuners medfinansiering af regionernes udgifter til sygehusbehandling.

Hver gang en borger bliver behandlet på for eksempel et sygehus, tikker der en regning ind fra regionen til kommunen. Regningen skal dække en del af regionens sundhedsudgifter. Ordningen skal give kommunerne et økonomisk incitament til at styrke forebyggelsesindsatsen.

Incitamentet ved ordningen har dog vist sig at være beskedent, og tal viser, at ordningen på flere områder ikke har haft den ønskede effekt. Eksempelvis har der de senere år været et meget begrænset fald i antallet af forebyggelige sygehusindlæggelser blandt ældre.

til, at kommunerne i fremtiden skal betale mere for behandlingen af ældre over 65 år, men mindre for andre borgere. Den kommunale medfinansiering kommer også til at stige for små børn mellem nul og to år.

Apoteker Victor C. A. Løffler og hustru Helga Torp-Løfflers og Apoteker Svend Nielsen og ægtefælle Fuldmægtig Ulla Leegaard Nielsens

Mindefond Fra denne mindefond foretages uddeling af nogle legatportioner til fordel for trængende enker og ugifte døtre efter apotekere.

Ansøgningsskema kan rekvireres i Danmarks Apotekerforening, Team økonomi, Bredgade 54, 1260 København K, på telefon 33 76 76 00 eller på e-mail: apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk.

Ansøgningsskemaet skal være foreningen i hænde senest 15. juni 2016.

KORT NYT | FARMACI 06 | JUNI 2016

”Den rigtige pille, skal i den rette mund”

Næsten 30 procent færre fik i 2015 medicinforgiftning i forhold til 2011. Blandt børn under ti år er antallet faldet til det halve på de fire år.

Det skriver regionernes blad REGIO. ”En afgørende grund til, at der i alle aldersgrupper er sket et fald, er, at blandt andet hovedpinepiller ikke længere fås i store pakninger i håndkøb,” siger overlæge på Giftlinjen, Kim Balhoff, til RE-

Der ønskes et større fokus på medicinforbruget i Region Midtjylland. Det fremgår af et forslag til regionen fra de praktiserende læger i regionen.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Region Midtjylland, Karsten Rejkjær Svendsen, fortæller til DR Nyheder, at de ønsker en indsats tværs over hele regionen, hvor der sættes ekstra fokus på den medicin borgerne får.

Forslaget går nærmere ud på at undersøge mulighederne for at nedbringe medicinforbruget for de borgere, der får for meget medicin, samtidig med at de får den rette behandling. ”Den rigtige pille, skal i den rette mund”, siger Karsten Rejkjær Svendsen til DR. Det vil resultere i både en bedre behandlingskvalitet for borgeren og sikre en varig besparelse på området, fortæller han videre.

Regionen er umiddelbart med på lægernes forslag og håber på at kunne finde en besparelse ved at sænke det generelle medicinforbrug hos regionens borgere. Det fortæller Jørgen Nørby (V), der er formand for det Rådgivende Udvalg for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland: ”Udgifterne til medicin stiger kraftigt, og vi kan se, at vi får flere borgere, der får mere medicin og flere typer af medicin. Det er et spørgsmål om, hvordan vi får forslaget ført ud i livet,” siger han til DR.

Foto: Colourbox

Langt færre får medicinforgiftning

GIO. Antallet af dødsfald på grund af medicinforgiftning er faldet tilsvarende siden 2011.

Medicinfejl sender tusinder på sygehuset Flere tusinde danskere indlægges hvert år på sygehuset med problemer, der skyldes forkert håndtering af deres medicin.

Det gælder især ældre mennesker. Det skriver Berlingske.

Gang på gang sker der medicineringsfejl eller utilsigtede hændelser, hvor en patient for eksempel får ordineret flere slags blodfortyndende medicin af forskellige læger, hvilket kan være livsfarligt.

Danske Regioner anslår, at op imod hver tiende indlæggelse på danske hospitaler hænger sammen med lægemiddelrelaterede problemer.

Den ledende overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Lars Peter Nielsen, har beregnet, at der kan være 80-90 millioner kroner at spare, hvis det kan

lykkes at forebygge tre-fire procent af de cirka 100.000 årlige indlæggelser på hospitalet. ”Der er klart et økonomisk incitament til at forstærke indsatsen. Men først og fremmest vil det have stor værdi for patienterne at undgå de problemer. De oplever jo smerte og lidelser, når de påføres disse tilstande, som de ikke havde behøvet at få,” siger han til Berlingske.

Ifølge Lars Peter Nielsen kan patienter blive indlagt, fordi de bliver svimle, besvimer eller har svært ved at orientere sig. Mistanken kan være, at det skyldes demens eller andre lidelser, men ofte skyldes tilstanden faktisk bivirkninger fra medicin, fordi de for eksempel har fået for mange psykofarmaka eller for meget beroligende eller smertestillende medicin.

33

34

FARMACI 06 | JUNI 2016 | NYT OM NAVNE

Navnestof Apoteksudnævnelser Give Apotek: Muhammad Saeed den 18. maj 2016.

Hammel Frijsenborg Apotek: Amir Lavasani den 11. maj 2016.

Sorø Apotek: Mads Haaning den 25. april 2016 med overtagelse den 1. juni 2016.

Aars Apotek: Lonnie Skovfoged den 26. april 2016 med overtagelse den 1. juni 2016.

Ændring vedrørende apoteksfilial Gislev Apotek: Pr. 2. maj 2016 ændredes navnet til Ørbæk Apotek. Ny adresse: Nyborgvej 2, 5853 Ørbæk.

Pandrup Apotek: Pr. 30. maj 2015 flyttede apoteket til ny adresse: Bredgade 3, 9490 Pandrup.

Trekroner Apotek: Pr. 1. juni ændredes navnet til Trekroner Løve Apotek. Ny adresse: Centervej 59-61, 4000 Roskilde.

Apoteksovertagelse Allinge Apotek: Apoteker Gert Møller-Jensen, Nexø, overtog apoteket den 1. maj 2016 som en filial.

Apoteksfilial oprettet København Apoteket Rosen: Pr. 2. maj 2016 åbnedes ny filial under navnet Brønshøj Apotek.

Fødselsdage 50 år 19. juni 2016: Apoteker Anette Mühring, Skælskør Apotek.

København Nørrebro Apotek: Pr. 2. maj 2015 åbnedes ny filial under navnet Apoteket Spinderiet.

12. juli 2016: Apoteker Benedicte Hjerl Carstensen, Ulfborg Apotek.

Nyborg Apotek: Pr. 6. juni 2016 åbnedes ny filial under navnet Dronningens vej Apotek.

12. juli 2016: Apoteker Hanne Enevoldsen, Aalborg Aalborghus Apotek.

Roskilde Dom Apotek: Pr. 9. juni 2016 åbnedes ny filial under navnet Apoteket Frihedens Butikscenter.

60 år 12. juli 2016: Apoteker Jesper Gulev Larsen, København Steno Apotek.

Skanderborg Apotek: Pr. 2. maj 2016 åbnedes ny filial under navnet Skanderborg Apotek - Filial Kridthøj.

Aarhus Åbyhøj Apotek: Pr. 1. maj 2016 åbnedes ny filial under navnet Bruuns Apotek. Ændring af udsalg til apoteksfilial Uldum Apotek: Pr. 1. maj 2016 ændredes Apoteksudsalget Tørring til Tørring Apotek.

FARMACI 6 – 2016 ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 139. bind – 173. årgang – Nr. 6 Udgivet den 10. juni 2016 af Danmarks Apotekerforening FARMACI Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Tlf.: 33 76 76 00 Fax: 33 76 76 99 E-mail: farmaci@apotekerforeningen.dk Forside: Peter Starup

25. juli 2016: Apoteker Bente Lise Larsen, Præstø Apotek.

4. august 2016: Apoteker Preben Smed Jeppesen, Sæby Apotek.

70 år 31. juli 2016: Apoteker Torben Saxov, Farum Apotek.

Grafisk produktion Layout: Esben Bregninge Design Tryk: Rosendahls Tryk Redaktion Ansv. redaktør: Lene Lund Hansen Redaktionssekretær og journalist: Jacob Haaning Andersen Journalist: Peter Starup Karoline Persdatter Gotfredsen Emil Mollerup Pedersen Redaktionsudvalg Jeanette Juul Rasmussen Lise Larsen Hassan Salmasi Flemming Strøm Marianne Nielsen

Annoncesalg Rosendahls - Media Service Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N. Tlf. 76 10 11 12 mediaservice@rosendahls.dk

Kontrolleret af

Medlem af Kontrolleret oplag 999 i perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 ISSN 0903-9198

54

1P rin t e

d m atte Rosendahls

5 r4

7

FARMACI nr. 7 – 2016 udkommer den 5. august 2016 www.farmaci.dk

DANMARKS APOTEKERFORENINGS JUBILÆUMSFOND uddrag af Årsregnskab 2015 RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger Ejendomsomkostninger Dagsværdiregulering af ejendomme Resultat af primær drift Finansielle poster Skat Årets resultat

kr.

4.454.151 -188.020 -2.733.616 -88.732 1.443.783 63.410 134.605 1.641.798

BALANCE pr. 31. december 2015 Ejendomme Likvider, værdipapirer mv.

77.000.000 5.810.408

Aktiver i alt

82.810.408

Egenkapital Udskudt skat Anden Gæld

68.450.581 11.500.000 2.859.827

Passiver i alt

82.810.408

Uddrag af: Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har 10. maj 2016 behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015 for Danmarks Apotekerforenings Jubilæumsfond. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Revisionspåtegning ( EY) Revisors konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 2015 - 31. december 2015 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Magasinpost SMP

46446

Kom godt i gang med din medicin

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Har du fĂĽet konstateret en kronisk sygdom? Apoteket tilbyder en samtale om din nye medicin.