Farmaci - april 2016

Farmaci 04 – APRIL 2016

Medicinsamtaler pĂĽ apotekerne Ny ydelse er kommet godt fra start

Med Unikalk får du det daglige tilskud af kalk, som dine knogler og tænder kan have brug for*

Der kan være flere årsager til, at man kan have brug for et tilskud af kalk: ▹ Ikke drikker mælk, spiser ost eller fed fisk. ▹ Er ryger. Tobak påvirker og skader de knogleopbyggende celler. ▹ Børn og unge i voksealderen. Calcium og D-vitamin er nødvendige for barnets normale vækst og knogleudvikling ▹ Er gravid eller ammende. Årsagen er, at dit barn altid vil få den kalk, det har brug for gennem dig og dine knogler, mens du er gravid eller ammer.

Derfor er det altid vigtigt, at du sikrer, at din ”knoglekonto” er i balance. * Kalk er nødvendig for at vedligeholde normale knogler og tænder.

D-vitamin bidrager til en normal optagelse af calcium og fosfor i kroppen.

INDHOLD | FARMACI 04 | APRIL 2016

Indhold 05

AKTUEL KOMMENTAR

20

MEDICIN PÅ BOTILBUD

06

MEDICINSAMTALER

24

NY KOMMUNIKATIONSDIREKTØR

Vagt i gevær – ny vagtordning hænger ikke sammen

Samtaler om medicin til nye kronikere er godt i gang

Foto: Palle Skov

12

FOA og Socialpædagogerne mener, at Tjek på medicin bør udbredes til alle botilbud

Lene Lund Hansen skal stå i spidsen for Apotekerforeningens kommunikation

Samarbejde om medicingennemgang i Haderslev Kommune bliver bredt ud til alle kommunens plejecentre.

3

4

Har du høfeber?

Tal med apoteket og få hjælp til at finde ud af, om du er en af de danskere, der er ramt af høfeber.

AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 04 | APRIL 2016

Vagt i gevær: Det er ikke viljen, men betingelserne, den er gal med Hvis Sundhedsministeriets model for en ny vagtordning skal fungere i praksis, så kræver det ændringer.

Kun ganske få apotekere har indtil videre meldt sig til den nye vagtmodel.

For en stor del af de danske medicinbrugere er det helt naturligt, at de kan få medicin uden for normal åbningstid. Der er 11 døgnapoteker i Danmark, som aldrig lukker, men døgnet rundt servicerer borgerne med rådgivning og medicin. Derudover har vi en vagtordning i 39 byer uden døgnapotek. Her kan man hele døgnet ringe til den vagthavende farmaceut eller farmakonom. Så kommer vagten til apoteket og udleverer borgerens receptmedicin. I nogle af disse byer suppleres tilkaldevagten med faste vagtperioder.

Disse services er i høj grad truet. Sundhedsministeriet vil fra 1. januar 2017 beskære vagtordningen.

Hvor der i dag samlet set er 50 byer med vagtapotek, skal der efter årsskiftet være 34, så det kun er byer med regionale akutfunktioner, der skal have et vagtapotek. Alle vagtapoteker skal have åbent fra kl.

6 til 24. Døgnvagt afskaffes, og 18 byer mister et vagtapotek. Der er altså tale om en markant serviceforringelse.

Derudover er det for apotekerne en enorm risiko at melde sig som vagtapotek i den nye ordning. Der er da også kun 10, som har meldt sig, og der skal som sagt bruges 34. Årsagen er todelt. En stor del af apotekerne kan ikke skaffe den nødvendige arbejdskraft, og desuden vil det for mange apoteker sandsynligvis give et økonomisk tab at melde sig som vagtapotek.

Sundhedsministeriet forestiller sig, at det skal være en farmaceut, som har vagten på apoteket. Det må ikke være en farmakonom. Det er et strukturelt problem, at vi – særligt i udkantsområder – ikke kan rekruttere det antal farmaceuter, der skal til for at løfte opgaven. Farmaceuter som faggruppe har en le-

dighed på stort set nul. Derudover tilbyder Sundhedsministeriet et tilskud, der kun dækker halv­delen af udgiften ved at holde vagtåbent for ganske få borgere. Det bliver dermed meget svært at undgå et tab ved at påtage sig vagtopgaven.

Det er med andre ord på tide at råbe vagt i gevær.

Det er ikke mangel på vilje, som gør, at apotekerne ikke melder sig til vagtordningen. Hvis du ikke kan skaffe den fornødne arbejdskraft, og du gambler med dit apoteks økonomi ved at melde dig, så er det ikke viljen, men betingelserne, den er gal med.

Apotekerne har gjort meget for, at den nye apotekerlov er blevet en succes. Vi har åbnet nye filialer, og vi har taget medicinsamtalerne til os, som man også kan læse i bladet her. Men hvis vi skal yde en god service over for borgerne uden for normal åbningstid, når vi skriver 2017, så er der behov for ændringer. Vi har foreslået en ny model, som giver samme besparelse for myndighederne og en reel besparelse i omkostningerne. For at opnå den besparelse kan vi ikke undgå serviceforringelser, men vi kan undgå at helt lukke vagten i nogen af de nuværende vagtbyer. Det vil være en bedre løsning for borgerne, så forhåbentlig vil politikerne lytte.

Anne Kahns Formand for Danmarks Apotekerforening

5

FARMACI 04 | APRIL 2016 | MEDICINSAMTALER

Medicinsamtaler er kommet godt i gang på de danske apoteker Stikprøve viser, at 125 apoteker på to uger

landets 379 apoteker tilbyder ydelsen. ”Hvis folk ved, hvorfor de skal bruge deres medigennemførte 263 medicinsamtaler med nye cin, og hvis de får skabt nogle gode rutiner omkring kronikere. Apotekernes formand ser det det at tage medicin, så den bliver brugt rigtigt og som et bevis på, at apotekerne er kommet dermed får den optimale effekt, så kan det gøre en godt i gang med samtalerne stor forskel. Medicinsamtalen på apoteket skal hjælpe til at skabe gode rutiner, som gør det at bruge meAf Jacob Haaning Andersen dicinen til en naturlig del af hverdagen,” siger Anne Kahns. nne Kahns, formand for Danmarks ApoteDen patientgruppe, som har haft flest medicinsamkerforening, er ikke i tvivl om, at de 263 metaler, i stikprøven, er hjertepatienter. 160 af de i alt dicinsamtaler på blot to uger har gjort en forskel for 263 borgere er nye kronikere med forhøjet kolestede nye kronikere, som har taget en samtale. roltal eller forhøjet blodtryk samt andre hjertesyg”Det kan gøre en stor forskel. Jeg kan også se domme. Det er vigtigt, at hjertepatienter bruger det på mit eget apotek, når vi tager medideres medicin, og det kan kræve ekstra opcinsamtaler med nye kronikere. Det blimærksomhed, fordi hjertepatienter ofte ikver nemmere at forstå, hvorfor man skal ke mærker nogen effekt af deres medicin, Medicinsamtaler bruge medicin, og det bliver nemmere selvom den virker, som den skal, og at bruge den rigtigt,” siger formanden. mindsker risikoen for eksempelvis blodDe godt 260 samtaler er resultatet af en propper. evaluering, som 125 apoteker har deltaget Hjerteforeningen glæder sig i. over det nye tilbud Samtalerne er en del af den modernisering af apoHos Hjerteforeningen er forebyggelseschef Morten tekerloven, som et bredt flertal i Folketinget vedtog Ørsted-Rasmussen ikke overrasket over, at der er sidste år. Loven giver alle nye kronikere mulighed mange hjertepatienter blandt de borgere, som takker for at få en gratis medicinsamtale på apoteket. Alle ja til en medicinsamtale. ”Vi ved jo, at der er mange, som lider af disse sygdomme. Hjertesygdomme er en kæmpe folkesygdom,” siger han. Han fortæller, at mere end halvdeKronikergrupper med len af danskerne over 55 år rammes af en hjerte-karflest medicinsamtaler sygdom. Livstidsrisikoen for at udvikle en hjerte-karPatientgruppe Antal samtaler sygdom ved 55-årsalderen ligger lidt over 65 procent Forhøjet blodtryk 68 for både mænd og kvinder. Omkring 20 procent af Forhøjet kolesteroltal 40 Depression 22 befolkningen fra 20-89 år lider af forhøjet blodtryk. > Det svarer til 950.000 personer.

A

Foto: René Schütze

6

7

MEDICINSAMTALER | FARMACI 04 | APRIL 2016

>

8

FARMACI 04 | APRIL 2016 | MEDICINSAMTALER

>

”Det interessante er, at der er nogle, som mener, at de har et behov for en samtale. Det er en klar forbedring, og for nogle er det et hul, de ikke har fået dækket andre steder, som nu bliver udfyldt. Vi har fra starten sagt, at vi er glade for medicinsamtalerne, og vi kan se, at det har sin berettigelse,” siger Morten Ørsted-Rasmussen.

Morten Ørsted-Rasmussen er forebyggelseschef i Hjerteforeningen og mener, at medicinsamtalerne opfylder et behov hos nogle kronikere.

Hvis man er interesseret i en medicinsamtale, kan man spørge på sit lokale apotek. Ydelsen er gratis for alle nye kronikere, som får ny medicin.

Selvom tallene viser, at apotekerne er kommet godt Apotekerne i stikprøven afholdt i alt 263 samtaler i gang med samtalerne, så fortæller de også, at der for nye kronikere på to uger. 922 nye kronikere fik fra apotek til apotek er stor forskel på, hvor mange tilbuddet og takkede nej. For eksempel fordi de ikke der takker ja, og hvor mange der takker nej, til tilhavde tid, eller fordi de havde fået deres spørgsmål buddet. besvaret af egen læge.

Anne Kahns håber derfor, at de apoteker, 125 apoteker har indberettet til Apotekersom har svært ved at overbevise borgere foreningen, hvor mange samtaler de afom, at tilbuddet giver mening for dem, holdt i uge tre og fire. Udover stikprøven kan lære af de apoteker, som er gode til har apotekerne også indberettet tal for Medicinsamtaler at få borgerne til at tage imod tilbuddet afholdte medicinsamtaler til Lægemidom en samtale. delstyrelsen. Apotekerne har for januar ”Der er rigtig mange nye kronikere, som og februar indberettet i alt 479 samtaler. vil have gavn af en samtale, fordi det skaber 188 i januar og 291 i februar. Indberetningerbedre behandlingsforløb. Det er en kæmpe opgave ne til Lægemiddelstyrelsen fortæller intet om, hvilfor apotekerne, og derfor er det vigtigt, at vi løfter ke patientgrupper der har haft flest samtaler med den i flok,” siger hun. apoteket.

Stor forskel på, hvor mange der takker ja til tilbuddet

Kan afhjælpe tidspres på læger Formand for Regionernes Sundhedsudvalg Ulla Astman ser apotekernes medicinsamtaler som et tiltag, der kan hjælpe med at lette tidspresset på lægerne Af Jacob Haaning Andersen

”

Jeg ser det som et rigtig fint supplement til den samtale, lægerne også skal have med patienterne. Der er mange kronikere, som har brug for mere end det, der er tid til hos lægen. Så er det godt, at de kan få det her supplement på apotekerne,” siger Ulla Astman. Ulla Astman er regionrådsformand i Region Nordjylland, formand for Regionernes Sundhedsudvalg og også formand for Dansk Selskab for

Patientsikkerhed.

Hun vurderer, at lægerne kan spare tid på, at kronikere til en medicinsamtale på apoteket kan stille de spørgsmål, som de måske ikke tænker på, når de sidder hos lægen og får den første snak. ”Der kan man slippe for, at patienten bliver nødt til at kontakte lægen igen og eventuelt få en ny tid.

På den måde fungerer det som et udmærket supple> ment,” siger hun.

Ulla Astman (S) er regionrådsformand i Region Nordjylland, formand for Regionernes Sundhedsudvalg og formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Det

90 °

Man kan leje en lejlighed. Man kan leje en bil.

Nu kan du også leje Rowa Smart systemet med kun én samarbejdspartner for finansiering, automat og service. ®

Hvis man beslutter sig for Rent-a-Rowa-konceptet, kan man enten returnere automaten efter 84 måneder, eller købe den til en fast pris.

Der bindes ingen penge, der er overskuelige, månedlige lejeomkostninger, således at apoteket bibeholder en maksimal likviditet.

Besøg os på rowa-nordic.dk | Kontakt 61270808

Rowa

®

© 2014 CareFusion Corporation or one of its subsidiaries. All rights reserved.

Row

10

FARMACI 04 | APRIL 2016 | MEDICINSAMTALER

Masser af samtale på Hjørring Topscoreren i medicinsamtalestikprøven blev Hjørring Svane Apotek. Med hele 19 medicinsamtaler på to uger er den nye ydelse til kronikere kommet særlig godt fra start på det nordjyske apotek Af Jacob Haaning Andersen · Foto René Schütze

F

armaceut på apoteket Heidi Christensen er ikke i tvivl om, at samtalerne gør en forskel for nye kronikere. ”Vi kan høre, når vi ringer tilbage til anden del af samtalen, at folk har været rigtig glade for forløbet, og at de synes, at de er kommet godt i gang med deres medicin. De er glade for, at vi får talt om nogle af de svære situationer: Hvad, hvis jeg glemmer medicinen en morgen, og hvordan får jeg gode rutiner i både hverdagen og ferien?,” siger Heidi Christensen.

Farmakonomer spiller en vigtig rolle På spørgsmålet om, hvad der gør, at Hjørring Svane Apotek har haft så stor succes med at få folk ind til samtalerne, lægger Heidi Christensen vægt på, at apoteket tilbyder samtalen med det samme. Det gør, at folk slipper for at komme tilbage senere – medmindre de gerne vil vente. Hun giver også en stor del af æren til apotekets farmakonomer. Det kan måske overraske, da det kun er farmaceuter, der må tage samtalen med borgerne.

Farmakonomerne har til gengæld en vigtig opgave med hensyn til at fange de nye kronikere i skranken. ”Mine farmakonomkollegaer har mange samtaler i skranken og får givet meget god rådgivning. Vi har gjort meget ud af at forberede dem og klæde dem på til på en god måde at spørge ind til, om en ny kroniker er interesseret i en uddybende samtale om medicinen,” fortæller Heidi Christensen.

Hun fortæller, at de på apoteket har lavet casetræning, hvor kollegaerne på skift har spillet ansat og ny kroniker. Personalet har også lavet gode sætnin-

ger, som er nemme at bruge, når tilbuddet skal gives. De har også forberedt sig på, hvordan de skal håndtere et nej og også et aggressivt nej. ”Det er jo helt fint, at folk siger nej. Så svarer vi, at det er helt fint, og at tilbuddet gælder et halvt år, hvis de ombestemmer sig. Så giver vi dem også et dialogkort med 10 spørgsmål, som er vigtige at kunne svare på om sin medicin,” siger Heidi Christensen.

Gevinst for nye kronikere – og for apoteket Selvom medicinsamtalerne har borgerne i fokus, så

MEDICINSAMTALER | FARMACI 04 | APRIL 2016

Svane Apotek

”

Vi er først og fremmest

medicineksperter. Jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi har mulighed for at sætte os ned med folk og i ro og mag forklare dem, hvordan de skal bruge deres medicin.

Det giver en følelse af at gøre en forskel.

Farmaceut Heidi Christensen, Hjørring Svane Apotek

kan holde den høje kadence. mener Heidi Christensen, at hun også ”Vi gør i hvert fald meget for at huske selv har stor gavn af den nye ydelse. hinanden på, at det er vigtigt. Vi har Medicinsamtaler Hun fortæller, at det er opgaver som blandt andet sat klistermærker op rundtdenne, der gør, at hun er glad for at aromkring på apoteket for at minde os bejde på apotek. selv om det,” siger hun. ”Vi er først og fremmest medicineksperHeidi Christensen fortæller, at der ikke er ter. Jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi har noget mønster i den type kronikere, som apomulighed for at sætte os ned med folk og i ro og teket har taget samtaler med. Den yngste har været mag forklare dem, hvordan de skal bruge deres mesidst i 20’erne, og ellers har der været nye kronikere dicin. Det giver en følelse af at gøre en forskel. Det i alle aldersgrupper. Kronikerne har også haft mange viser, at vi er en del af sundhedssektoren. Vi skal vislags sygdomme – alt fra familier, som skulle blive se, at vi kan og vil.” fortrolige med ADHD-medicin, til hjertemedicin, Heidi Christensen satser da også på, at apoteket KOL og stofskifte. n

11

12

FARMACI 04 | APRIL 2016 | SAMARBEJDE I HADERSLEV

Medicingennemgang bliver To apoteksfarmaceuter har i et år forsøgsvis foretaget medicingennemgang for plejehjemsbeboere i Haderslev Kommune.

Det har været så stor en succes, at ordningen nu bliver permanent Af Kirsten Hansen · Foto Palle Skov

F

ire ændringsforslag til hver borgers medicinforbrug. Det var det gennemsnitlige resultat i et pilotprojekt, som Haderslev Kommune netop har gennemført, hvor to lokale apoteksfarmaceuter gennemgik udvalgte plejehjemsbeboeres medicin.

Farmaceuterne Helle Roager Jensen fra Haderslev Løve Apotek og Tina Olesen Linde fra Haderslev Hjorte Apotek arbejdede fra oktober 2014 og et år frem tæt sammen med personalet på tre plejecentre for at forbedre beboernes medicinering.

Personalet på plejecenteret tog kontakt til farmaceuterne, inden en beboer skulle have et opsøgende

hjemmebesøg af egen læge. Som forberedelse til hjemmebesøget gennemgik farmaceuten beboerens medicin. Samarbejdet var tilrettelagt sådan, at plejecentrets medicinansvarlige og en farmaceut blev enige om en række anbefalinger til den enkelte borgers medicin. Disse anbefalinger lå så klar til lægen, som kunne bruge dem i behandlingen af patienten.

De to farmaceuter har været glade for at være en del af pilotprojektet, der nu danner baggrund for en permanent ordning. ”Der har været en virkelig god dialog, og alle involverede har samarbejdet om at give borgerne det optimale udbytte af deres medicinske behandling,” siger Tina Olesen Linde.

Projektet omfattede 28 borgere. Farmaceuterne havde sammen med områdets praksiskonsulent på forhånd fastsat kriterierne for, hvem det ville være relevant at inddrage i projektet. Her valgte man blandt andet, at patienterne skulle være i behandling med mindst seks lægemidler – et antal, der er sat ned til fem i den permanente ordning.

SAMARBEJDE I HADERSLEV | FARMACI 04 | APRIL 2016

hverdagskost i Haderslev Farmaceuterne endte med at foreslå i alt 120 ændringer til de 28 plejehjemsbeboeres medicinering.

Elleve af dem blev implementeret omgående, og de resterende gik videre til borgerens egen læge. Indtil nu er 42 procent blevet sat i værk af lægerne. ”Det er svært helt at evaluere resultatet, da man jo ikke går ind og implementerer alle forslag på én gang. Vi kan heller ikke se, om nogle af forslagene har været afprøvet tidligere, da vi ikke ligger inde med lægejournalerne, så set i det lys er vi rigtigt godt tilfredse med resultatet,” siger Helle Roager Jensen.

Hensyn til det enkelte menneske Det er Jane Petersen, sygeplejerske på Hiort Lorenzen Plejecenter, også. Hun har oplevet, at samarbejdet med farmaceuterne har givet hende en bredere viden – ikke bare en viden om den enkelte patient, men en viden, som hun kan tage med sig rundt på alle stuerne. ”Det har været et meget lærerigt og kompetence-

”

givende forløb, og samarbejdet med farmaceuterne har bare kørt på skinner. Vi har fået øjnene op for rigtigt mange nye ting, som for eksempel hvordan de forskellige piller interagerer med hinanden. Og så synes jeg, at farmaceuterne har været superdygtige til at se det menneske, de havde med at gøre,” siger Jane Petersen.

Men allermest glad er hun for, at det er lykkedes at reducere med to tabletter hos mange af beboerne uden at røre ved effekten: ”Så taler vi jo både patientsikkerhed og borgertilfredshed,” konstaterer hun.

Farmaceuterne påpeger også, at den gode dialog har sikret, at de i endnu højere grad kunne tage hensyn til mennesket bag patienten: ”Personalet har et indgående kendskab til det enkelte menneske, som vi kunne drage fordel af. For det kan godt være, at eksem kan synes som en bagatel i et større sygdomsbillede, men hvis det er dét, der fylder hos patienten, så er det jo vigtigt også at > gøre noget ved det,” fastslår Tina Olesen Linde.

Der har været en virkelig god

dialog, og alle involverede har samarbejdet om at give borgerne det optimale udbytte af deres medicinske behandling.”

Tina Olesen Linde, farmaceut på Haderslev Hjorte Apotek

13

14

FARMACI 04 | APRIL 2016 | SAMARBEJDE I HADERSLEV

> Dobbelt sikkerhed Også i Haderslev Kommune er man glad for, at pilotprojektets tre formål er blevet indfriet: at sikre den rette medicinering, at kvalitetsudvikle medicingennemgangen og at styrke plejepersonalets kompetencer. Så glad, at man i løbet af 2016 vil implementere ordningen permanent på alle kommunens syv plejecentre. ”Vi er rigtigt glade for at se, at næsten halvdelen af anbefalingerne er blevet fulgt af lægerne. Farmaceuterne blev valgt til at forestå medicingennemgangen, fordi de sidder med den største og mest opdaterede viden på området, og når lægen efterfølgende blåstempler deres anbefalinger, så ser jeg det som en dobbelt sikkerhed til borgernes bedste,” udtaler afdelingsleder i Pleje og Træning Anette Toftegaard.

Både hun og farmaceuterne siger, at det tværfaglige samarbejde har været en stor del af projektets succes. ”Der har været fokus på at få alle med, og vi har brugt meget tid på at få alle til at tage ejerskab. Det tror jeg, har været medvirkende til, at ordningen nu bliver sat i drift,” siger Helle Roager Jensen.

Fokus på detaljen Men hvad er det helt præcist, som gør apoteksfarmaceuterne så velegnede til at forestå medicingennemgangen? ”Der er færre læger og dermed færre ressourcer, samtidig med at de har mange ting på dagsordenen.

Medicinen er kun én ting på paletten i hele syg-

domsbilledet. Vi har kunnet fokusere udelukkende på medicinen og gå helt ned i detaljerne,” siger Tina Olesen Linde. ”Som farmaceuter har vi også den fordel, at vi har adgang til at se, hvad patienten har købt af håndkøbsmedicin. Det er også med til at give os nogle indikationer på, hvilke problemstillinger der fylder i beboerens dagligdag,” supplerer Helle Roager Jensen.

Til sidst fremhæver de to farmaceuter den gode oplevelse ved at se hinanden som kollegaer fremfor som konkurrenter: ”Vi har også kunnet bruge hinanden som sparringspartnere, og det har været rart, når vi har haft tilfælde, der var svære,” siger de samstemmende.

Derfor glæder de sig også til, at de snart skal give deres erfaringer videre og sammen med personalet fra apotekerne i Vojens og Gram skal i gang med at fastsætte en fælles skabelon til den permanente ordning.

Samarbejde mellem læger og apoteker Otte af de ni læger, som havde patienter i projektet, har efterfølgende udfyldt et spørgeskema om indsatsen.

Seks svarer ja til, at farmaceutens oversigt over ændringsforslag var en hjælp i forbindelse med lægernes opsøgende hjemmebesøg.

Seks svarer ja til, at ændringsforslagene var kvalificerede.

Lægerne havde flere forslag til, hvad farmaceuten og den medicinansvarlige bør lægge vægt på under dialogmødet, eller hvad lægen gerne vil have at vide inden det opsøgende hjemmebesøg, og havde følgende kommentarer: • Gennemgå medicinen efter Institut for Rationel Farmakoterapis principper. Hvis der er ”gule” eller ”røde”, svarer en læge, at det er bedst at vide det inden, så man kan være særlig opmærksom på indikationen.

• En læge vil gerne have at vide, hvilke medikamenter farmaceuten især har haft fokus på, da ikke hele journalen, kommer med ud til patienten.

• En mener, at farmaceuterne kunne bruge noget tid på at opspore, om patienten kunne have nogle bivirkninger/ interaktioner, ved de multimedicinerede og fremlægge det.

• Passer medicinen til patienten? Kan tidspunkter for medicinindtagelse optimeres (jern/kalk)?

SAMARBEJDE I HADERSLEV | FARMACI 04 | APRIL 2016

Til gavn for patienterne Praktiserende læge i lægehuset Lægerne

med. Dette havde Helle Ibsen dog allerede uden held forsøgt. ”Jeg har draget nytte af kommentarerne om den enkelte patient, for selvom Furix i det konkrete tilfælde ikke skulle ændres, så bliver jeg lige mindet om, at Furix er et af de præparater, som jeg generelt skal huske at have fokus på. Også ved den næste patient, hvor brugen måske ikke er helt så velbegrundet,” siger hun.

Helle Ibsen synes da også, at det er positivt, at samarbejdet bliver udbredt til hele kommunen. ”Det er godt at få en hjælp, der kan bruges, når vi gennemgår medicinlister på plejecentrene i forbindelse med opsøgende hjemmebesøg eller årskontrol af kronisk sygdom.” n

Bispebroen i Haderslev Helle Ibsen mener, at samarbejdet om medicingennemgang har hjulpet hende som læge og opgraderet plejepersonalet

Af Jacob Haaning Andersen

L

æge Helle Ibsen har flere gode ting at sige om samarbejdet mellem hende selv, plejepersonalet og apotekernes farmaceuter. ”Jeg kan ikke forestille mig, at hvad der hjælper lægen og opgraderer plejepersonalet, ikke bliver til gavn for patienterne,” siger hun. Hun fortæller, at apoteksfarmaceuterne kom med gode kommentarer om præparater, dosering og interaktioner. Derudover gjorde samarbejdet også personalet på plejecentret bedre i stand til at hjælpe borgerne med deres medicin. ”Det er mit indtryk, at det har løftet plejepersonalets forståelse for medicinen og dermed skærpet deres blik for mulige fejlkilder,” fortæller hun.

Læge Helle Ibsen mener, at samarbejdet har givet plejepersonalet bedre forståelse for medicinen.

Selvom kommentarerne var relevante, var det dog ikke dem alle, der førte til ændringer. For eksempel havde farmaceuterne foreslået, at en borger skulle skifte fra en inhalator til en anden. Det råd valgte Helle Ibsen at se bort fra af hensyn til borgerens hukommelse. ”Jeg efterkom det ikke, fordi patienten, der var noget hukommelsessvækket, næppe ville kunne lære et nyt system. Så den aktuelle inhalator blev opretholdt ud fra devisen ’if it ain’t broke – don’t fix it’,” siger Helle Ibsen.

Helle Ibsen forklarer videre, at det, at et forslag ikke bliver fulgt, ikke gør det irrelevant. Hun kan efter eget udsagn også bruge de forslag, som ikke bliver fulgt, til at holde sig skarp. Hun nævner et eksempel med det vanddrivende lægemiddel Furix, som farmaceuterne foreslog, at en borger skulle stoppe

Foto: Colourbox

Gode forslag er velkomne – også hvis de ikke bliver fulgt

15

FARMACI 04 | APRIL 2016 | KORT NYT

Kort nyt Minister: Flere læger i fremtiden

I

er formand for PLO i Midtjylland, advarer dog imod at tro, at flere læger automatisk fører til flere praktiserende læger i yderområderne af Danmark. Ifølge ham PPEFR skal der tages fat LO for at tiltrække læger der, hvor der er mangel. ”Det handler om, at man har nogle job til ægtefæller, og det D A N infragælder i høj gradGom A Rden struktur, man skal ud til. Det skal man ud og reklamere for, så man kan se, at man faktisk godt kan have et liv uden for de store byer,” siger han til Danmarks Radio.

E

det tilsyneladende vil stige endnu mere end tidligere forventet,” udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

Karsten Rejkjær Svendsen, der

M

Foto: Colourbox

En ny prognose for uviklingen i antallet af læger i Danmark konkluderer, at der er cirka 6.000 flere læger og speciallæger i 2035 end tidligere forventet. Ud fra prognosen vil der i 2035 være 33.713 læger i Danmark. En stigning der tyder godt ifølge sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V). ”Det er helt afgørende for et velfungerende sundhedsvæsen, at der er det rette sundhedspersonale til at tage sig af danskernes sygdomme og velbefindende. Derfor er det betryggende, at prognoserne viser, at der sker en markant stigning i antallet af læger, og at

TI

16

UNDGÅ ET LOPPECIRKUS

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger.

Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S. www.frontlinecombo.dk. Merial Norden A/S, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm,Tlf: 44540040, Fax: 44540045. info.norden@merial.com FL/DK/ADV/11.16 RELEVANS.NET

FIBRE TIL MAVEN Bestil foldere på husk.dk HUSK® hjælper ved forstoppelse, irritabel tarm, diarré og forhøjet kolesterol

HUSK produkterne består af Psyllium frøskaller, også kendt som loppefrøskaller, der indeholder 85% kostfibre.

Du kan læse mere om produkterne på husk.dk.

HUSK® Psyllium-frøskaller, pulver / kapsler, er et 100 % naturligt fiberprodukt, som består af skallerne fra planten Ispaghula Husk. HUSK® Psyllium-frøskaller er et naturlægemiddel ved forstoppelse og træg mave. Naturlægemiddel ved ublodig diarré i kortere tid (2-3 dage). Naturlægemiddel ved behov for øget fiberindtag, f.eks. som supplement ved irritabel tyktarm, når anden årsag til symptomerne er udelukket. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af lettere hyperkolesterolæmi som supplement til diæt. Behandling skal foregå i samråd med læge. HUSK® Psyllium-frøskaller bør ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning. HUSK® Psyllium-frøskaller skal altid indtages med rigeligt væske. For ringe væskeindtagelse kan medføre forstoppelse. Dosering: Ved forstoppelse, midlertidig diarré samt irritabel tyktarm: Voksne 3-5 g (2-3 måleskeer) eller 6-10 kapsler morgen og aften, Børn over 6 år 1,5 g (1 måleske) eller 3 kapsler morgen og aften. Ved lettere forhøjet kolesterol: Voksne 5 g (3 måleskeer) eller 10 kapsler morgen og aften. HUSK® Psyllium-frøskaller nedsætter transporttiden i tarmen og kan muligvis påvirke optagelsen af anden medicin. Bør derfor indtages 1-2 timer før indtagelse af anden medicin. Fiberindholdet kan, især i de første dage, give mavesmerter, oppustethed og øget tarmluft. Allergiske reaktioner kan forekomme i sjældne tilfælde. Læs altid indlægssedlen grundigt igennem inden brug. Vejl. Priser (janaur 2015): Pulver: 200g kr.

54,00; 450g kr. 108,95; 1000g: kr. 218,95. Kapsler: 225 stk.: kr. 134,95.

PRODUKTINFORMATION RETTET TIL SUNDHEDSPERSONER

Forkortet produktresumé:

Bufomix Easyhaler (budesonid/formoterol): 160/4,5 µg/dosis og 320/9 µg/dosis, inhalationspulver. Indikationer: Astma: Bufomix Easyhaler er indiceret til voksne og unge i alderen 12-17 år, til behandling af astma, hvor anvendelse af en kombination (inhalationskortikosteroid og langtidsvirkende β2-adrenoceptoragonist) er hensigtsmæssig: hos patienter, der ikke er velkontrolleret på inhalationskortikosteroider og korttidsvirkende β2-adrenoceptoragonister ved behov, eller hos patienter, der allerede er velkontrolleret på både inhalationskortikosteroider og langtidsvirkende β2-adrenoceptoragonister. KOL: Bufomix Easyhaler er indiceret til voksne på 18 år og derover, til symptomatisk behandling af patienter med svær KOL (FEV1 < 50 % af forventet normalværdi) og tidligere gentagne eksacerbationer, som har betydelige symptomer på trods af regelmæssig behandling med langtidsvirkende bronkodilatorer. Kontraindikationer: Overfølsomhed (allergi) over for budesonid, formoterol eller lactose (som indeholder små mængder mælkeproteiner).

Bivirkninger*: Almindelig (≥1/100 til <1/10): Tremor, palpitationer. Candidainfektion i mund og svælg. Hovedpine, let irritation i halsen, hoste, hæshed. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Aggression, psykomotorisk hyperaktivitet, angst, søvnforstyrrelser, svimmelhed. Takykardi. Kvalme, blå mærker. Muskelkramper. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Omgående og sene overfølsomhedsreaktioner f.eks. eksantem, urticaria, kløe, dermatitis, angioødem og anafylaktisk reaktion. Hypokaliæmi. Hjertearytmier f.eks. atrieflimmer, supraventrikulær takykardi, ekstrasystoli. Bronkospasmer. Meget sjælden (<1/10.000): Cushings syndrom, binyrebarksuppression, væksthæmning, nedsat knogletæthed. Hyperglykæmi.

Depression, adfærdsforandringer (hovedsageligt hos børn). Smagsforstyrrelser.

Katarakt, glaukom. Angina pectoris, forlængelse af QTc-intervaller. Blodtryksvariationer. Hvis der opstår paradoks bronkospasme med akut øget hvæsende vejrtrækning og åndenød efter inhalation, seponeres behandlingen omgående og der skal gives hurtigtvirkende inhalerede bronkodilatatorer. Særlige advarsler*: Behandling må ikke initieres under eksacerbationer eller ved signifikant eller akut forværring af astma. Der kan opstå alvorlige astmarelaterede bivirkninger og eksacerbationer under behandling, som alligevel kan fortsættes, men der skal søges lægehjælp, hvis astmasymptomerne forbliver ukontrollerede eller bliver værre, efter Bufomix Easyhaler er initieret. Pludselig forværring af astma eller KOL kan være livstruende, læge bør opsøges, evt. supplerende kortikosteroid.

Hos patienter med risiko for osteoporose, som får en langtidsbehandling med høje daglige doser, kan knogletætheden påvirkes. Forsigtighed bør udvises ved initiering af behandling hos patienter, hvis det antages, at tidligere brug af systemiske steroider har ført til nedsat binyrebarkfunktion (se yderligere information i produktresuméerne). Skift fra oralt lægemiddel til Bufomix Easyhaler kan udløse allergiske eller reumatiske symptomer såsom rhinitis, eksem og muskel- og ledsmerter. Der er anledning til mistanke om generel utilstrækkelig virkning af glukokortikosteroider, hvis der i sjældne tilfælde opstår symptomer såsom træthed, hovedpine, kvalme og opkastning. En midlertidig dosisøgning af orale glukokortikosteroider kan sommetider være nødvendig. Der bør ligeledes udvises forsigtighed ved behandling af patienter med thyreotoksikose, fæokromocytom, diabetes mellitus, ubehandlet hypokaliæmi, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, idiopatisk stenosis subvalvularis aortae, alvorlig hypertension, aneurisme eller andre alvorlige kardiovaskulære lidelser som iskæmisk hjertesygdom, hjertearytmier eller alvorlig hjerteinsufficiens. En behandling af patienter med forlænget QTcinterval inducerer forlængelse af QTc-intervallet. Behovet for, og dosis af, kortikosteroider til inhalation bør revurderes hos patienter med aktiv eller inaktiv lungetuberkulose eller med svampe- eller virusinfektioner i luftvejene. Behandling med høje doser β2-adrenoceptoragonist kan medføre potentiel alvorlig hypokaliæmi. Pædiatrisk population: Det anbefales at følge væksten jævnligt i langtidsbehandling med inhalationskortikosteroid, på grund af risiko for en lille, initial, men forbigående vækstreduktion (ca. 1 cm). Fordelene ved denne behandling og de mulige risici for væksthæmning skal afvejes mod hinanden. Børn bør eventuelt henvises til en børnespecialist i luftvejssygdomme. Interaktioner*: Samtidig anvendelse af CYP3A4-inhibitorer (f.eks. ketoconazol, itraconazol, voriconazol, posaconazol, clarithromycin, telithromycin, nefazodon og hiv-proteaseinhibitorer) skal undgås. Hvis dette ikke er muligt, skal tidsintervallet mellem administration af inhibitoren og budesonid være så langt som muligt. Betablokkere (inklusive øjendråber) bør ikke gives samtidigt medmindre, der er tvingende årsager. Samtidig behandling med quinidin, disopyramid, procainamid, phenothiaziner, antihistaminer (terfenadin), monoaminoxidasehæmmere og tricykliske antidepressiva kan forlænge QTc-intervallet og øge risikoen for ventrikulære arytmier. L-dopa, L-thyroxin, oxytocin og alkohol kan svække hjertets tolerance overfor β2-sympatomimetika. Samtidig behandling med monoaminoxidasehæmmere og stoffer som furazolidon og procarbazin, kan fremskynde hypertensive reaktioner. Risiko for arytmier er øget under anæstesi med halogenerede hydrocarboner. Samtidig anvendelse af andre beta-adrenerge lægemidler eller antikolinerge lægemidler kan have en potentielt additiv bronkodilaterende virkning. Hypokaliæmi kan øge tilbøjeligheden til arytmier i behandling med digitalisglykosider. Samtidig behandling med β2adrenoceptoragonister og lægemidler, som kan inducere hypokaliæmi f.eks. xanthinderivater, steroider og diuretika, kan øge risikoen for β2adrenoceptoragonisternes hypokaliæmisk virkning. Forsigtighed bør udvises ved ustabil astma med varierende forbrug af bronkodilatorer med hurtig indsættende virkning, ved akut svær astma, da hypoxi kan øge risikoen og ved andre tilstande, hvor der er en øget sandsynlighed for hypokaliæmi. Dosering og indgivelsesmåde*: Den laveste effektive dosis bør anvendes og patienterne bør løbende kontrolleres af en læge, så dosis forbliver optimal. Anfaldsmedicin skal patienten altid have på sig. Astma: Voksne (18 år og ældre): 1-2 inhalationer (160/4,5 µg) eller 1 inhalation (320/9 µg) 2 gange dagligt. Nogle patienter har brug for op til maksimalt 4 inhalationer (160/4,5 µg) hhv. 2 inhalationer (320/9 µg) 2 gange dagligt. Pædiatrisk population: Unge (12-17 år): 1-2 inhalationer (160/4,5 µg) eller 1 inhalation (320/9 µg) 2 gange dagligt. Børn under 12 år: Frarådes til børn under 12 år. Dosistitrering og symptomkontrol: Se produktresuméerne.

KOL: Voksne: 1-2 inhalationer (160/4,5 µg) eller 1 inhalation (320/9 µg) 2 gange dagligt. Forsigtighed udvises hos patienter med nedsat leverfunktion. Vedligeholdelsesdosis: Skal tages som ordineret, også uden symptomer. Hvis symptomerne er under kontrol, kan dosis reduceres gradvist. Seponering: Dosis bør nedsættes gradvist og ikke stoppes pludseligt. Brat seponering af supplerende behandling med systemiske steroider eller inhaleret budesonid bør undgås. Under dosisnedtrapning følges patienten. Instruktioner vedrørende korrekt anvendelse af Bufomix Easyhaler: Se produktresuméerne. Candidainfektioner i mund og svælg skyldes rester af lægemidlet og derfor skal munden skylles med vand efter hver dosis for at minimere risikoen. Overdosering*: Symptomer: Tremor, hovedpine, palpitationer. I isolerede tilfælde er der rapporteret symptomer som takykardi, hyperglykæmi, hypokaliæmi, forlænget QTc-interval, arytmier, kvalme, opkastning. Understøttende og symptomatisk behandling kan være nødvendig. Ved kronisk anvendelse af meget store doser, kan der forekomme systemiske glukokortikosteroid-virkninger som f.eks. hyperkorticisme og binyrebarksuppression. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør kun anvendes under graviditet, hvis behandlingsfordelen overstiger de potentielle risici. Den lavest effektive budesoniddosis til opretholdelse af tilstrækkelig astmakontrol bør anvendes. Budesonid udskilles i modermælk og det vides ikke, om formoterol passerer over i modermælken. Bør kun anvendes under amning, hvis den forventede behandlingsfordel for moderen er større end en eventuel risiko for barnet. Dyrereproduktionsstudier med formoterol har vist en noget nedsat fertilitet hos hanrotter ved høj systemisk eksponering. Trafik og arbejdssikkerhed: Ikke mærkning. Ingen eller ubetydelig indflydelse på evnen til at føre bil og betjene maskiner. Pakninger: Bufomix Easyhaler 160/4,5 µg/dosis, inhalationspulver 60 doser (med og uden beskyttelseshylster), Bufomix Easyhaler 160/4,5 µg/dosis, inhalationspulver 120 doser, Bufomix Easyhaler 160/4,5 µg/dosis, inhalationspulver 3x120 doser, Bufomix Easyhaler 320/9 µg/dosis, inhalationspulver 60 doser og Bufomix Easyhaler 320/9 µg/dosis, inhalationspulver 3x60 doser. Priser: For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskudsstatus: Generelt tilskud. De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 07.12.2015.Giona Easyhaler (budesonid): 100, 200 eller 400 µg/dosis inhalationspulver. Indikationer: Behandling af let, moderat og svær vedvarende astma. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for budesonid eller mælkeproteiner/lactose. Bivirkninger*: Almindelig (≥1/100 til <1/10): Candidainfektion i mund og svælg (skyl munden og halsen efter hver inhalation), hoste, irritation i svælget, synkebesvær. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsom-

hedsreaktioner herunder udslæt, kontaktdermatitis, urticaria, angioødem og anafylaktisk shock, hypokorticisme, hyperkorticisme, nervøsitet, adfærdsændringer og depression hovedsageligt hos børn, rastløshed, bronkospasme, blå mærker, hæshed, dysfoni, kløe, erytem, væksthæmning, binyrebarksupression. Meget sjælden (<1/10.000): Katarakt, glaukom, nedsat knogletæthed. Ikke kendt: øget motorisk aktivitet, aggressive reaktioner, irritabilitet, angst, psykoser, søvnforstyrrelser. Interaktioner*: Metaboliseres primært af CYP3A4. Samtidig administration af CYP3A4 hæmmere kan derfor øge den systemiske eksponering for budesonid flere gange. Bør tages i betragtning ved langtidsbehandling. Særlige advarsler*: Er til profylaktisk brug, ikke til akut behandling og skal anvendes regelmæssigt og må ikke seponeres pludseligt. Patienter med nedsat binyrebarkfunktion kan behøve supplerende, systemisk kortikosteroid i perioder med stress-stimuli.

Ved skift fra oral til inhaleret budesonid kan der forekomme symptomer, der tidligere har været dæmpet med systemisk behandling, f.eks. allergisk rhinitis, eksem og muskel- og ledsmerter. Paradoks bronkospasme kan opstå og behandles straks med en korttidsvirkende bronkodilator til inhalation. Systemiske virkninger kan forekomme ved brug gennem længere tid (f. eks. Cushings syndrom, Cushingoide træk, suppression af binyrebarken, katarakt, glaukom, nedsat vækst hos børn, nedsat knoglemineraltæthed). Specielt hos børn kan der opstå angst, depression eller aggression. Normalisering af binyrebarken efter ophør med orale kortikosteroider sker langsomt. Risiko for nedsat binyrebarkfunktion i et anseeligt stykke tid ved skift til budesonid. Hypothalamus-hypofyse-binybarkfunktionen bør derfor overvåges. Speciel agtpågivenhed og terapeutisk kontrol ved lungetuberkulose er påkrævet. Ved massiv slimsekretion i luftvejene kan det være nødvendigt med en kortvarig kur med orale kortikosteroider. Ved svær leverdysfunktion bør patienten overvåges. Dosering og indgivelsesmåde*: Forsigtighed udvises, når patienter i behandling med orale kortikosteroider overgår til behandling med inhalationskortikosteroid samt ved den videre behandling.

Patienten skal være i en rimelig stabil fase, før der påbegyndes behandling med høje doser inhalationskortikosteroid to gange dagligt i tillæg til patientens normale vedligeholdelsesdosis af systemisk kortikosteroid. Startdosis: Voksne, ældre og unge fra 12 til 17 år med let astma og for børn fra 6-11 år: 200-400 µg/dag. Om nødvendigt kan dosis øges op til 800 µg/dag. Til voksne patienter med moderat og svær astma er startdosis op til 1600 µg/dag. Vedligeholdelsesdosis skal tilpasses hver enkelt patient. Dosis justeres, til der er opnået kontrol og derefter titreres til den laveste effektive dosis. Dosering to gange dagligt: Voksne, ældre og unge fra 12 til 17 år: Normal vedligeholdelsesdosis er 100-400 µg to gange dagligt. I perioder med svær astma kan daglig dosis midlertidigt øges op til 1600 µg fordelt på to doser. Børn 6-11 år: Normal vedligeholdelsesdosis er 100-200 µg to gange dagligt. Om nødvendigt kan daglig dosis øges op til 800 µg fordelt på to daglige doser, og reduceres igen, når astmaen er stabiliseret. Dosering én gang dagligt: Vokse, ældre og unge fra 12 til 17 år med let til moderat astma: Patienter, der ikke har anvendt inhalationskortikosteroider: Normal vedligeholdelsesdosis er 200-400 µg én gang dagligt. En daglig dosis på op til 800 µg kan anvendes til patienter, hvor igangværende behandling med inhalationskortikosteroider to gange dagligt giver god kontrol. Børn 6-11 år med let til moderat astma: Vedligeholdelsesdosis på 200-400 µg én gang dagligt, hvor igangværende behandling med inhalationskortikosteroider to gange dagligt giver god kontrol eller til patienter, der ikke før har anvendt inhalationskortikosteroider. Patienten bør overgå til én daglig dosis, der svarer til den hidtidige, totale daglige dosis. Instruktioner for brug samt håndtering: Se indlægssedlen i pakningen. Overdosering*: Symptomer: Kronisk anvendelse i store doser: f eks. hyperkorticisme og binyrebarksuppression, atrofi af binyrebarken og evnen til at tilpasse sig stress kan være svækket. Behandling med budesonid bør fortsætte. Ved atrofi af binyrebarken gives en passende vedligeholdelsesdosis af systemiske kortikosteroider, indtil tilstanden er stabiliseret.

Graviditet og amning*: Bør kun anvendes, hvis fordelene for moderen opvejer de potentielle risici for fosteret. Laveste dosis budesonid, der giver effektiv kontrol over astmaen, skal anvendes. Budesonid udskilles i modermælken, der forventes dog ingen bivirkninger hos det ammede barn. Trafik og arbejdssikkerhed: Ikke mærkning. Ingen eller ubetydelig indflydelse på evnen til at føre bil og betjene maskiner. Pakninger: Giona Easyhaler 100 µg/dosis inhalationspulver 200 doser, Giona Easyhaler 200 µg/dosis inhalationspulver 200 doser og Giona Easyhaler 400 µg/dosis inhalationspulver 2 x 100 doser. Udlevering: B. Tilskudsstatus: Generelt tilskud. De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 10.02.2015. Buventol Easyhaler (salbutamol): 100 og 200 µg/dosis inhalationspulver.

Indikationer: Voksne og børn over 6 år: Symptomatisk behandling af astmaanfald og forværring af astma. Profylakse af anstrengelsesudløst bronkospasme eller før udsættelse for et kendt uundgåeligt allergen. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne (indeholder lactosemonohydrat). Bivirkninger*: Meget almindelig (≥ 1/10): Tremor, hovedpine. Almindelig (≥1/100 til <1/10): Takykardi. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Palpitationer, irritation i mund og svælg, muskelkramper. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1000): Hypokaliæmi, anspændthed, indre uro, nervøsitet, svimmelhed, perifer vasodilatation. Meget sjælden (<1/10.000): Overfølsomhedsreaktioner, f.eks. angioødem, urticaria, bronkospasme, hypotension, kollaps, hyperaktivitet, hjertearytmi, herunder atrieflimren, supraventrikulær takykardi og ekstrasystoli, myokardieiskæmi, paradoks bronkospasme, hoste. Interaktioner*: Ikkeselektive beta-blokkere (f. eks. propranolol), kan delvis ophæve virkningen og bør normalt ikke ordineres samtidig. Forstærket virkning ved brug af antikolinergika og ved brug af beta-adrenerge stoffer (risiko for cardiovaskulære bivirkninger). Salbutamol, MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva bør ikke gives samtidigt, og der er risiko for arytmier ved samtidig behandling med diuretika, hjerteglykosider. Øget forsigtighed ved samtidig indgift. Hypokaliæmisk virkning kan forstærkes hos patienter med svær astma ved samtidig brug af kortikosteroider, xanthinderivater. Særlige advarsler*: Forsigtighed ved diabetes, tyreotoksikose, takyarytmi myokardieiskæmi, hjerteinsufficiens, hypokaliæmi, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati. Serumkalium bør kontrolleres. Langtidsbehandling bør kombineres med antiinflammatorisk behandling. Bør kun anvendes sammen med andre symptomatika under nøje medicinsk supervision. Behandlingen bør følge et trinvist skema, og patienterne bør kontrolleres. Øget brug tyder på forværring af astmaen, og behandlingen skal revurderes. Pludselig forværring er potentielt livstruende. Det bør overvejes at påbegynde eller øge behandling med inhalationssteroid. Anvendes ikke ved præmatur fødsel og abortus imminens. Salbutamol kan som andre beta-2-agonister hæmme veer grundet relaksation af den glatte muskulatur i uterus. En dosis indeholder mindre end 10 mg lactose; giver sandsynligvis ikke symptomer hos patienter med lactoseintolerans. Dosering og indgivelsesmåde*: Til inhalation. Dosering til voksne og børn over 6 år: Akut bronkospasme eller forebyggelse af anstrengelsesudløst astma: 100-200 µg 1-4 gange dagligt. Den laveste, effektive dosis bør anvendes. Ved langtidsbehandling anbefales salbutamol ved behov i stedet for regelmæssigt. Læs indlægssedlen inden brug. Overdosering*: Symptomer: Rødme af ansigt, indre uro, rysten på hænder, kvalme, takykardi, palpitationer, svimmelhed, hovedpine, systolisk blodtryksstigning, diastolisk blodtryksfald, oppression og eventuelt ekstrasystoler, hypokaliæmi, hyperglykæmi. Som specifik antidot kan betareceptorblokkere (beta-selektive) anvendes, men der er hos astmapatienter risiko for en forværring af bronkialobstruktionen. Graviditet og amning*: Bør kun anvendes til gravide, når de forventede fordele for moderen kan opveje den mulige risiko for fosteret. Kan anvendes i ammeperioden, når de forventede fordele for moderen kan opveje den mulige risiko for barnet. Salbutamol udskilles i modermælk. Bivirkninger i form af irritabilitet og takykardi hos det ammede barn kan ikke udelukkes. Trafik og arbejdssikkerhed: Ikke mærkning. Ingen eller ubetydelig indflydelse på evnen til at føre bil og betjene maskiner. Pakninger: Buventol Easyhaler 100 µg/dosis inhalationspulver 200 doser, Buventol Easyhaler 200 µg/ dosis inhalationspulver 60 doser, Buventol Easyhaler 200 µg/dosis inhalationspulver 200 doser og Buventol Easyhaler 200 µg/dosis inhalationspulver 200 doser. Priser: For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskudsstatus: Generelt tilskud. De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 26.06.2015. Formo Easyhaler (formoterolfumaratdihydrat): 12 µg/dosis, inhalationspulver. Indikationer: Behandling af astma hos patienter, der er i behandling med inhalerbart kortikosteroid og som, ifølge de gældende astmabehandlingsvejledninger, kræver samtidig behandling med en langtidsvirkende beta-2-agonist. Behandling af reversibel luftvejsobstruktion hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), som kræver langvarig bronkodilaterende behandling. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for formoterolfumaratdihydrat eller lactosemonohydrat. Bivirkninger*: Almindelig (≥1/100 til <1/10):

Hovedpine, palpitationer, tremor. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Agitation, angst, rastløshed, søvnforstyrrelser, takykardi, muskelkramper, myalgi. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner, såsom bronkospasmer, alvorlig hypotension, urticaria, angioødem, pruritus, eksantem, perifere ødemer, hypokaliæmi, hjertearytmier, f.eks. atrieflimren, supraventrikulær takykardi, ekstrasystoli, forværret bronkospasme og paradokse bronkospasmer, orofaryngeal irritation og kvalme. Meget sjælden (<1/10.000): Svimmelhed, smagsforstyrrelser, hyperglykæmi, angina pectoris, forlænget QT-interval, svingende blodtryk.

Behandling med beta-2-agonister kan resultere i forhøjet blodkoncentration af insulin, frie fedtsyrer, glycerol og ketonforbindelser. Lactosemonohydrat indeholder små mængder mælkeprotein og kan derfor give allergiske reaktioner.

Interaktioner*: Øger virkning og bivirkninger ved visse antiarytmika (f.eks. quinidin, disopyramid, procainamid), visse antihistaminer (f.eks. terfenadin, astemizol, mizolastin), erythromycin, tricykliske antidepressiva, levodopa, levothyroxin, oxytocin, alkohol, sympatomimetika såsom andre beta-2-agonister eller ephedrin, xanthinderivater, steroider eller diuretika såsom thiazider og loop-diuretika, digitalisglykosider, halogerende hydrocarboner, kortikosteroider, antikolinergika. Kan interagere med MAO-hæmmere og bør ikke anvendes ved behandling med disse og op til 14 dage efter, behandlingen med disse er ophørt. Virkningen kan nedsættes eller modvirkes ved samtidig brug af beta-adrenerge blokkere (inklusive øjendråber). Særlige advarsler*: Behandlingen bør suppleres med et antiinflammatorisk præparat til inhalation eller oralt kortikosteroid. Må ikke bruges som et alternativ til korttidsvirkende beta-2-agonister ved et akut astmaanfald. Behandlingen bør ikke initieres ved en forværring. Særlig forsigtighed udvises ved svær hypertension, svær hjerteinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom, hjertearytmier, specielt 3. grads atrioventrikulært blok, idiopatisk subvalvulær aortastenose, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, tyreotoksikose, fæokromocytom, aneurisme, diabetes, forlænget QT-interval samt ved behandling med lægemidler, der påvirker QT-intervallet. Forsigtighed når theofyllin og formoterol gives til patienter med hjertelidelser. Kan medføre hypokaliæmi, særlig forsigtighed ved akut astma. Risiko for paradokse bronkospasmer. Formo Easyhaler skal straks seponeres. Hyppigt behov for behandling (dvs. profylaktisk behandling med f.eks. kortikosteroider og langtidsvirkende beta-2-agonister) flere gange om ugen til forebyggelse af motionsinduceret bronkokonstriktion, trods en adækvat vedligeholdelsesbehandling, kan være et tegn på suboptimal astmakontrol og kræver en revurdering af astmabehandlingen og en vurdering af compliance. Hyppig blodglukose-kontrol af diabetespatienter anbefales. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans. Børn under 6 år bør ikke behandles. Dosering og indgivelsesmåde*: Til inhalation: Voksne, ældre og unge (over 12 år): Astma: Vedligeholdelsesbehandling: 1 inhalation (12 µg) 2 gange dagligt. Den daglige dosis kan maksimalt øges til 2 inhalationer (24 µg) 2 gange dagligt ved regelmæssig brug. Kronisk obstruktiv lungesygdom: Vedligeholdelsesbehandling: 1 inhalation (12 µg) 2 gange dagligt, som er den maksimale daglige dosis ved regelmæssig brug. Børn i alderen 6-12 år: Astma: Vedligeholdelsesbehandling: 1 inhalation (12 µg) 2 gange dagligt. Den maksimale daglige dosis er 24 µg. Laveste effektive dosis tilstræbes. Frarådes til børn i alderen under 6 år, da der ikke foreligger tilstrækkelig erfaring med denne gruppe. Når en patient overføres til Formo Easyhaler fra andre inhalationsbehandlinger, bør behandlingen individualiseres. Instruktion i brug og håndtering: Læs indlægssedlen inden brug. Overdosering*: Symptomer: Kvalme, opkastninger, hovedpine, tremor, palpitationer, takykardi, forlænget QTc-interval, ventrikulære arytmier, hypokaliæmi og hyperglykæmi. Graviditet og amning*: Begrænset erfaring. Anvendes kun, hvis de forventede fordele for moderen opvejer eventuelle ulemper for fosteret. Amning frarådes. Trafik og arbejdssikkerhed: Ikke mærkning. Ingen eller ubetydelig indflydelse på evnen til at føre bil og betjene maskiner. Pakninger: Formo Easyhaler 12 μg/dosis, inhalationspulver 120 doser. Priser: For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskudsstatus: Generelt tilskud. De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 16.11.2015.

Beclomet Easyhaler (beclometasondipropionat): 100, 200 eller 400 µg/dosis inhalationspulver. Indikationer: Behandling af let, moderat og svær kronisk astma.

Kontraindikationer: Overfølsomhed over for beclometasondipropionat eller over for et eller flere af hjælpestofferne (indeholder lactosemonohydrat). Bivirkninger*: Almindelig: (≥1/100 til <1/10): Candidiasis i mund og svælg, hæshed, hoste, irritation og ømhed i svælget. Sjælden: (≥1/10.000 til <1/1000): Bronkospasmer.

Ikke kendt: Adrenal suppression, vækstretardering hos børn og unge, Cushings syndrom, Cushingoide træk. Psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression, aggression, adfærdsændringer (fortrinsvis hos børn), tendens til blå mærker/stødpletter og tynd hud, allergiske reaktioner inklusive anafylaktisk shock, urticaria, udslæt og angioødem, katarakt og glaukom, nedsat mineraltæthed i knoglerne, eosinophil pneumoni. Der kan forekomme systemiske bivirkninger ved inhalationskortikosteroider, især ved høje doser ordineret til langtidsbehandling. Interaktioner*: Ingen kendte. Suppressiv virkning på adrenalfunktionen er additiv ved samtidig anvendelse af systemiske eller intranasale steroider. Særlige advarsler*: Ikke beregnet til behandling af akutte astmaanfald.

Behandlingen må ikke afbrydes pludseligt. Længerevarende behandling med høje doser kan resultere i klinisk signifikant suppression af binyrerne. Systemisk effekt af inhalerede kortikosteroider kan forekomme, især ved høje doser ordineret til langtidsbehandling (se bivirkninger). Speciel agtpågivenhed ved virus-, bakterie- og svampeinfektioner i øjne, mund eller i luftveje. Antibiotika kan være nødvendigt ved luftvejsinfektioner. Speciel agtpågivenhed og kontrol ved lungetuberkulose. Kan sjældent forårsage bronkospasmer (Beclomet Easyhaler skal straks seponeres). Skift fra orale steroider til inhaleret steroid kræver agtpågivenhed (trinvis nedtrapning) og kan forværre allergier. Patienter med svækket adrenokortikal funktion, bør have et advarselskort. I tilfælde med megen slim i luftvejene kan ekspektorantia og korttidsterapi med højdosis systemisk kortikosteroid være nødvendig, for at sikre virkningen af inhaleret beclometason. Dosering og indgivelsesmåde*: Til inhalation.

Anvendes regelmæssigt. Startdosis ved let astma er 400 µg/dag - kan øges til 800 µg/dag. Ved moderat astma og svær astma kan startdosis være 800-1600 µg/ dag. Vedligeholdelsesdosis tilpasses patientens individuelle behov og titreres til den laveste effektive dosis. (Note: Døgndosis på op til 2000 µg for voksne og op til 1000 µg for børn anbefales i den internationale konsensusrapport vedrørende behandling af astma). Beclomet Easyhaler 100 µg/dosis: Voksne med let og moderat astma: 2 inhalationer (200 µg) 2-4 gange dagligt. Børn 6-12 år: 1 inhalation (100 µg) 2-4 gange dagligt efter respons. Kan øges op til 800 µg/dag fordelt på 2-4 doser, som reduceres, når astmaen er stabiliseret. Beclomet Easyhaler 200 µg/dosis: Voksne: vedligeholdelsesdosis er 1-2 inhalationer (200-400 µg) 2 gange dagligt. Dosis kan øges til 1600 µg/dag fordelt på 2-4 doser, som reduceres, når astmaen er stabiliseret. Børn 6-12 år: 1 inhalation (200 µg) 2 gange dagligt efter det kliniske respons. Dosis kan øges op til 800 µg/dag fordelt på 2-4 doser, som reduceres, når astmaen er stabiliseret. Beclomet Easyhaler 400 µg/dosis: Voksne med moderat og svær astma: 1 inhalation (400 µg) 2 gange dagligt. Dosis kan øges til 1600 µg/dag fordelt på 2-4 doser, som reduceres, når astmaen er stabiliseret. Børn 6-12 år: 1 inhalation (400 µg) 2 gange dagligt. Instruktion i brug og håndtering: Læs indlægssedlen inden brug. Overdosering*: lav akut toksicitet. Graviditet og amning*: Sikkerheden under graviditet er ikke fastslået. Dyrestudier har vist øget hyppighed af fosterskader. Moderens behov skal afvejes imod risikoen for fostret. Det antages, at beclometasondipropionat udskilles i modermælk, men der er ringe potentiale for signifikant niveau i modermælk. Trafik og arbejdssikkerhed: Ikke mærkning. Ingen eller ubetydelig indflydelse på evnen til at føre bil og betjene maskiner. Pakninger: Beclomet Easyhaler 200 µg/dosis inhalationspulver 200 doser. Priser: For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskudsstatus: Generelt tilskud. De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 08.03.2011.

Indehaver af markedsføringstilladelsen: Orion Corporation, Orionintie 1, 02200 Espoo, Finland. Produktinformationen er forkortet. Et fuldstændigt produktresumé kan rekvireres hos indehaveren af markedsføringstilladelsen eller hos den danske repræsentant: Ørestads Boulevard 73, 2300 København S. Tlf. 8614 0000.

Sådan bruges Easyhaler:

Ryst - Klik - Inhalér

Easyhaler er en inhalator som tilbyder flere behandlingsalternativer

For yderligere produktinformation se venligst vedlagte pligttekst.

Orion Pharma A/S • Ørestads Boulevard 73 • 2300 København S • Tlf. 8614 0000 • www.orionpharma.dk

Produceret i Finland

20

FARMACI 04 | APRIL 2016 | MEDICIN PÅ BOTILBUD

Mange kan få glæde af succes Undervisningsforløbet Tjek på medicin har

ne. Hver dag er der omkring 150 utilsigtede hændelser med medicin på landsplan, og det er alt for hjulpet 50 bosteder landet over med at øge mange,” siger Karen Stæhr, formand for social- og medicinsikkerheden. Det må gerne blive sundhedssektoren i FOA. udbredt til resten af landets botilbud, Hun er glad for Tjek på medicin og ser derfor germener både FOA og Socialpædagogernes ne, at projektet fortsætter. En evaluering viser, at personalet på botilbuddene oplevede signifikant Landsforbund øget motivation for og tryghed ved at arbejde med Af Peter Starup kvalitet og sikkerhed i forbindelse med medicinering. Samtidig blev de bedre rustet til arbejdet med et har en mærkbar effekt på sikkerheden og medicinhåndtering. personalets tryghed ved medicin, når apoteI Socialpædagogernes Landsforbund vil forbundsker hjælper botilbud med viden om og redskaber til formand Benny Andersen også gerne have erfarinat håndtere medicin. Det er en af erfaringerne fra gerne udbredt til resten af landets botilbud. projektet Tjek på medicin, som blev afsluttet sidste ”Medicin kan være en vigtig del af borgernes liv år. Tjek på medicin er en del af I sikre hænder, som ude på de forskellige botilbud – og derfor skal det skal øge patientsikkerheden i plejesektoren, og som selvfølgelig håndteres korrekt. Udover at det selvfølDansk Selskab for Patientsikkerhed, KL og Sundgelig åbenlyst er godt for borgerne på botilheds- og Ældreministeriet står bag. De gode bud at være korrekt medicineret, så har resultater får blandt andre FOA til at presse det også den fordel, at når der er styr på på for at få udbredt erfaringerne. det, så kan vores medlemmer fokusere Botilbud ”Kommunerne kunne spare penge, og på det, de er uddannet til, nemlig at endnu vigtigere kunne de sørge for, at manpraktisere den pædagogiske faglighed. ge fejl eller bivirkninger blev opdaget af perDerfor mener jeg også, at det fremover sonalet. Vi ved, at utilsigtede hændelser især må være en del af pædagoguddannelsen at rammer inden for medicinhåndtering i kommunerfå mere viden om medicin, så de er klædt på til opgaven, som fylder mere og mere. Men kommunerne har også et ansvar for at sørge for, at de anTJEK PÅ MEDICIN satte, som skal passe på andre, er klædt på til at Uddannelsesforløbet Tjek på medicin er en del af det kunne håndtere det ansvar,” siger Benny Andersen.

D

landsdækkende projekt I sikre hænder, som skal øge patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Projektet på botilbud var planlagt til at køre i 2013-2014, men blev udvidet til også at omfatte 2015.

Samlet set har medarbejdere fra 50 botilbud på handicapområdet og det socialpsykiatriske område landet over fået undervisning.

Projekt I sikre hænder skal reducere tryksår, medicinfejl, fald og infektioner på plejecentre og i hjemmeplejen samt mindske mængden af medicinfejl på botilbud.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Sundheds- og Ældreministeriet og KL står bag projektet.

Læs mere på www.isikrehænder.dk.

Projektet evalueres i 2016 Parterne bag projektet evaluerer det senere på året sammen med erfaringerne fra både Tjek på medicin og de øvrige projekter fra I sikre hænder. Inden da er det ikke muligt at sige noget præcist om, hvordan erfaringerne skal udbredes til landets øvrige 1.500 botilbud. ”De flotte resultater i projektet er opnået ved hårdt arbejde på de sociale botilbud. Medarbejderne har modtaget undervisning i medicinhåndtering, og lige så vigtigt har de sociale botilbud lært at arbejde efter en ”ny” metode, forbedringsmodellen.

21

MEDICIN PÅ BOTILBUD | FARMACI 04 | APRIL 2016

på botilbud Den metode kan ikke kopieres, man skal lære at anvende forbedringsmodellen – og det tager tid. Så desværre er der ikke en hurtig løsning, som kan forbedre medicinhåndteringen på de sociale botilbud.

Men ved at tage metoden til sig og ændre de vanlige arbejdsgange har kommunerne mulighed for at opnå meget flotte resultater,” siger Tina Wahl, kontorchef i KL’s Center for Social og Sundhed.

I FOA mener Karen Stæhr, at en koordineret indsats er nødvendig, hvis borgerne og personalet på bosteder i resten af landet skal drage nytte af erfaringerne fra Tjek på medicin. ”Vi ser desværre tit, at projekter med undervisning stopper efter et stykke tid. Tanken er måske, at ”nu kan vi jo det”, men det går bare ikke på medicinområdet. Man glemmer at drifte på de gode resultater og lader det være op til den enkelte institution at prioritere ting som undervisning. Det kan jo være svært under pressede budgetter og besparelser,” siger Karen Stæhr.

KL ser også gode perspektiver i projektet og fortæller allerede nu om erfaringerne gennem flere forskellige kanaler. ”I KL er vi meget interesseret i at udbrede erfaringerne fra projektet. Derfor fremhæver vi også resultaterne på vores konferencer, i nyhedsartikler osv.

Og når de øvrige dele af ”I sikre hænder”-projektet afsluttes med udgangen af 2016, vil der blive udarbejdet en samlet spredningsstrategi for projektet,” siger Tina Wahl.

I Danmarks Apotekerforening ser formand Anne Kahns frem til, at alle erfaringer fra I sikre hænder er samlet ind i slutningen af 2016. Hun mener, at alle borgere og medarbejdere på botilbud skal nyde godt af den øgede tryghed og sikkerhed, som Tjek på medicin har medført.

Farmaci omtalte også projektet og de positive resultater i efteråret 2015.

Farmaci 09 – OKTOBER 2015

Styr på medicinen giver bedre pædagogisk arbejde

”Indsatsen på bostederne sluttede ved årsskiftet, vi kan se, den virker, og der er et stort behov for at få løfte medarbejdernes medicinkompetencer. Medicinproblemer kan have store konsekvenser for beboernes sundhed og trivsel, ligesom det jo også er en problemstilling, der fylder meget hos de pårørende. Så jeg kan kun se gode argumenter for at udbrede erfaringerne til resten af landets botilbud,” siger Anne Kahns.

”

Ved at tage metoden til sig og ændre de vanlige arbejdsgange har kommunerne mulighed for at opnå meget flotte resultater.”

Tina Wahl, kontorchef i KL’s Center for Social og Sundhed

>

22

FARMACI 04 | APRIL 2016 | MEDICIN PÅ BOTILBUD

Vigtigt med systematik på botilbud Patientsikkerhedskonferencen Patient16 sætter i slutningen af april fokus på blandt andet medicin på botilbud. Udviklingsdirektør på Pharmakon Charlotte Rossing skal fortælle om, hvordan personalet på botilbud bliver bedre klædt på til at styre beboernes medicin

løft af personalet på botilbuddene, så de bliver klædt på til at arbejde systematisk med borgernes medicin,” siger Charlotte Rossing. Hun henviser til projektet I sikre hænder. Her har medarbejdere på botilbud i fem kommuner fået medicinundervisning fra enten Pharmakon eller lokale apoteksfarmaceuter.

Gode systemer giver færre problemer

Ifølge Charlotte Rossing er en stor del af opgaven i Af Jacob Haaning Andersen undervisningen at lære personalet at gå systematisk til opgaven. Sygeplejerske Tina Lynge er projektleoget af det, som gør det svært at sikre korrekt der for I sikre hænder hos Dansk Selskab for Pamedicinering på botilbud, er, at personalet tientsikkerhed. Hun er enig i, at det handler om syikke er sundhedsfagligt uddannet. Det siger Charstematik – hvad enten det drejer sig om botilbud ellotte Rossing om den store forskel på medicinering ler plejecentre. på plejecentre og botilbud. ”Ved medicinering på plejecentre og botilbud ”Personalet skal forstå vigtigheden. Vi har oplevet indgår mange forskellige aktører. Det stiller krav til mange ansatte på botilbuddene, som til en start iksystematiserede arbejdsprocesser, der sikrer, at ke syntes, at medicineringen var særlig vigtig, den rette borger får den rette medicin på og som heller ikke så det som deres opgave det rette tidspunkt. Erfaringer fra forbedat styre det for beboeren,” fortæller hun. ringsprojektet I sikre hænder har vist, at Botilbud Når hun går på scenen på patientsikkernetop de systematiserede arbejdsgange hedskonferencen, som er arrangeret af og involvering af borgerne har været Dansk Selskab for Patientsikkerhed, bliver med til at reducere antallet af medicinedet blandt andet med et budskab om, at systeringsfejl,” siger Tina Lynge. matiske arbejdsgange er alfa og omega for at sikre ”Efter denne parallelsession vil deltagerne korrekt medicinering af beboerne. Det kan apotehave inspiration og viden til selv at opnå tilsvarenkerne være med til at sikre. de resultater,” slutter hun. ”Det handler helt grundlæggende om, at den rigKonferencen Patient16 afholdes på Scandic i Køtige medicin havner hos den rigtige borger. Vi har benhavn den 26. og 27. april. n set, at apotekerne kan bidrage til at sikre et fagligt

N

”

Erfaringer fra forbedringsprojektet I sikre hænder har vist, at netop de systematiserede arbejdsgange og involvering af borgerne har været med til at reducere antallet af medicineringsfejl.”

Sygeplejerske Tina Lynge er projektleder for I sikre hænder hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Når kunden er klippet, står pengene på min konto.

Det fungerer bedst for mig.

Tina Christoffersen Ejer, Salon Chic, Høng

Lave transaktionsomkostninger

Sikkerhed for betaling

Bedre service

Pengene overføres direkte fra kundens konto til virksomhedens konto uden fordyrende mellemled.

Ved betaling kontrolleres med det samme, at beløbet er til rådighed på kundens konto.

Dine kunder kan frit vælge betalingsform og handle nemt og hurtigt via mobilen.

Et tegn på en god forretning

Kontakt dit pengeinstitut eller find den løsning, der passer bedst til din butik på swipp.dk/cases

24

FARMACI 04 | APRIL 2016 | NY KOMMUNIKATIONSDIREKTØR

Ny kommunikationsdirektør vil skærpe apotekernes politiske profil Lene Lund Hansen er ny kommunikations-

Ny, spændende periode for apotekerne

direktør i Danmarks Apotekerforening.

Ifølge Lene Lund Hansen er det et spændende tidspunkt at komme ind i apotekssektoren på, fordi der efter vedtagelsen af den nye apotekerlov er skabt mere stabile rammer for sektoren. Det giver muligheder for at genoverveje, hvordan man kommunikerer bedst. ”Vi skal sætte os ned og tænke over, om der er nogle ting, vi kan gøre endnu bedre, så apotekerne kommer til at fylde mere i danskernes bevidsthed – ikke mindst politisk,” siger hun.

Det er da også den politiske kommunikation, som har fyldt størstedelen af Lene Lund Hansens arbejdsliv.

Hun kommer til Apotekerforeningen fra en stilling som koncernkommunikationschef i Miljø- og Fødevareministeriet. Hun har bred erfaring fra centraladministrationen, hvor hun siden 1994 har arbejdet i styrelser og departementer. ”Jeg har været rigtig glad for at arbejde i staten, men nu glæder jeg mig til at prøve noget nyt. Selvom der er mange ligheder, fordi Apotekerforeningen også er en politisk styret organisation, så glæder jeg mig til at arbejde for en medlemsorganisation. Det giver en særlig dynamik, og man er hele tiden meget opmærksom på medlemmernes holdninger,” siger Lene Lund Hansen. n

Hun vil arbejde for at gøre apotekernes profil mere tydelig i offentligheden Af Jacob Haaning Andersen

L

ene Lund Hansen får i sin nye stilling det overordnede ansvar for blandt andet foreningens pressearbejde, kampagner og marketing samt indsatsen på sociale medier. Hun ser det som blandt sine fornemmeste opgaver at gøre det mere klart, hvad apotekerne gør – ikke kun på individniveau, men også på samfundsniveau. ”Vi kan godt skærpe vores profil endnu mere. Vi skal forsøge at gøre det mere tydeligt for den enkelte, at apotekerne ikke kun gør en forskel for ham eller hende, men også for samfundet, ved at sikre korrekt brug af medicin. Apotekerne sparer samfundskassen for store beløb,” siger hun.

Lene Lund Hansen understreger dog, at det på ingen måde er et arbejde, som skal startes fra nul. Det skyldes ikke mindst apotekerne selv. ”Apotekerne har et utrolig stærkt udgangspunkt, fordi de er kendte for deres høje faglighed. Danskerne har rigtig stor tillid til deres apoteker,” siger Lene Lund Hansen.

Blå bog – Lene Lund Hansen • Siden 1994 har Lene Lund Hansen arbejdet i staten, og hun har haft chefstillinger siden 2006. Først i Kunststyrelsen og siden i Fødevareministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet.

• Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1990 og har en journalistisk efteruddannelse. Hun er også i gang med uddannelsen til Master of Public Governance på CBS. • Lene Lund Hansen er 51 år og har tre børn på 20, 18 og 14 år.

MÅNEDENS CASE | FARMACI 04 | APRIL 2016

Månedens case Inhalationsmedicin Mål for astmabehandling Målet med behandlingen er at holde astmaen under kontrol og derved bevare bedst mulig lungefunktion.

Astmakontrol i skranken • Hvor mange gange om ugen har du brug for akut medicin?

• Hvor ofte oplever du symptomer på astma (for eksempel hvæsende vejrtrækning, trykken for brystet, åndenød, hoste)?

• Begrænser astmaen dig i dine daglige gøremål/er der noget, du ikke længere kan gøre på grund af din astma?

• Vågner du nogle gange om natten på grund af din astma?

Udfordringer i forbindelse med brugen af inhalationsmedicin Forkert teknisk brug af inhalatoren kan for eksempel resultere i: • Utilstrækkelig effekt • Øget risiko for bivirkninger Manglende forståelse for vigtigheden af behandlingen kan for eksempel resultere i: • Uhensigtsmæssig brug af akut/forebyggende medicin • Større forbrug af lægemidlerne, der kan resultere i større udgifter

Grunde til non-compliance • Økonomi - Henvis kunden til lægen for at tale om muligheden for at skifte til en billigere inhalator.

• Problemer med inhalationsteknikken - Tilbyd TPI. • Manglende forståelse for at anvende forebyggende medicin – også når man ikke har symptomer - Fortæl kunden om vigtigheden af at tage den forebyggende medicin dagligt.

• Forglemmelser - Hjælp kunden med at finde frem til gode huskemetoder, for eksempel appen Medicinhusker.

Hvilken ydelse har den nye astmatiker eller KOL-patient brug for?

Medicinsamtale har fokus på: • At give kunden gode medicinvaner.

• At give kunden et godt kendskab til og forståelse for behandlingen.

Tjek på inhalation har fokus på: • Den tekniske brug af inhalatoren.

• Gode råd til at løse eventuelle problemer med medicinen.

Cases Skift af styrke Borgeren har fået en ny recept på Symbicort® Turbuhaler® 320/9 µg/dosis. Hun har tidligere brugt 160/4,5 µg/dosis, men synes ikke, at den hjalp. Ved TPI ses, at hun har væsentlige problemer i forbindelse med brugen af inhalatoren.

Førstegangsbruger af inhalationsmedicin Borgeren er lige blevet diagnosticeret med astma og har nu fået en recept på Buventol® Easyhaler®.

Hun har aldrig brugt inhalationsmedicin før.

omplianceproblemer grundet prisen C på lægemidlet Borgeren fortæller, at han faktisk ikke bruger Symbicort® Turbuhaler® hver dag, fordi han synes, at den er for dyr.

Kilder: Apotekets brochure: Få tjek på din inhalation: http://www.apoteket.dk/Sundhedsydelser/tjek_inhalationen/Astmabehandling/~/media/Brochure/tpi/TPI. ashx Astma hos voksne – klassifikation, revideret 07.12.2015: http://pro.medicin. dk/Sygdomme/Sygdom/318293 Hvad er astma? http://astma.astma-allergi.dk/hvaderastma

Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet.

Månedens case er skrevet af farmaceut Rikke Lundal og kan findes på medlemsnettet.

Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til rln@apotekerforeningen.dk.

25

26

FARMACI 04 | APRIL 2016 | VISUEL IDENTITET

”Apoteksskiltet træder ud af larmen” Med sin guldkant, sine sorte bogstaver og sit matte lys er apoteksskiltet udvalgt til ny udstilling på Designmuseum Danmark.

Udstillingen Dansk Design Nu viser blandt andet design i det offentlige rum. Produkterne på udstillingen ’repræsenterer det fremragende’

Af Jacob Haaning Andersen

L

ars Dybdahl er biblioteks- og forskningschef på Designmuseum Danmark og kurator for udstillingen Dansk Design Nu. Han viser mig hen til apoteksskiltet, som hænger højt på en krydsfinerplade side om side med andre kendte skilte. ”Her hænger det flot og lyser lige så stille,” siger han med tydelig begejstring i stemmen. ”Bladguldet og lyset. Det er et meget raffineret skilt.”

Noget af det, som Lars Dybdahl er glad for ved skiltet, er, at det ikke larmer. Når man går eller kører igennem de danske byer, ser man tit mange farver og mere støjende skilte. ”Det skriger ikke i gadebilledet, men man lægger mærke til det. Apoteksskiltet træder ud af larmen og bliver synligt på den måde,” siger han.

Det er også den stille synlighed, som gør, at skiltet er udvalgt til udstillingen. ”På udstillingen er der plads til det veldesignede og det, man lægger mærke til,” fortæller Lars Dybdahl. Som også i brevet til dem, der er udvalgt til udstillingen, skriver, at ”jeres produkter repræsenterer det fremragende – derfor kan vi ikke undvære jer i denne manifestation.”

Høj troværdighed På den anden side af finerpladen hænger et lille

gult, lysende kvadrat med bløde hjørner, som mange nok også genkender. Det er terningen fra Danske Spil, som hænger over skydedørene på så mange kiosker i hele landet. Den hænger i samme højde som apoteksskiltet. ”Vi har to meget forskellige skilte overfor hinanden. Terningen har et noget mere populært eller folkeligt udtryk, mens apoteksskiltet er mere distingveret og signalerer en høj grad af troværdighed og ekspertise,” fortæller Lars Dybdahl. ”Det er det her bladguld og det stille lys. Det signalerer simpelthen kvalitet,” siger han.

Viser sammenhængskraft Det er ikke kun Lars Dybdahl, der er glad for apoteksskiltet. Også kommunikationsdirektør i Danmarks Apotekerforening Lene Lund Hansen mener, at skiltet signalerer alt det, som apotekerne står for. ”Apotekerne står for høj grad af troværdighed og høj kvalitet. Det er jo rart at høre, at der er andre end os, som ser det i skiltet,” siger hun. Hun fortæller videre, at skiltet også viser, at man kan regne med den samme høje kvalitet og sundhedsfaglighed, uanset hvilket apotek man går ind på. ”Det er utrolig værdifuldt, at apotekerne har et skilt, som er så nemt at genkende over hele landet.

Det giver borgerne en følelse af, at apoteket altid er til at regne med – også når turen går til et andet end ens lokale apotek,” siger hun.

Kurator Lars Dybdahl mener da også, at apotekerne kan ranke ryggen, når de står på gaden og kigger op på deres skilte. ”Apotekerne kan godt være stolte. Helt bestemt,” siger han.

Selve udstillingen er på et 350 m² stort areal og viser et udvalg af dansk design fra a til z: møbler til hjemmet og arbejdet, produktdesign til kroppen og boligen og grafisk design – fra gadeskilte til øletiket-

VISUEL IDENTITET | FARMACI 04 | APRIL 2016

”

Det er utrolig værdifuldt, at apotekerne har et skilt, som er så nemt at genkende over hele landet. Det giver borgerne en følelse af, at apoteket altid er til at regne med – også når turen går til et andet end ens lokale apotek.”

Lene Lund Hansen, kommunikationsdirektør i Apotekerforeningen

ter. Man kan også se eksempler på bæredygtigt dansk design og dansk modedesign fra avantgarde til hverdagsmode.

Alt i udstillingen er designet i det 21. århundrede og er stadig i produktion.

Udstillingen åbnede fredag den 11. marts og er permanent. Designmuseum Danmark ligger i Bredgade i København. n

27

28

FARMACI 04 | APRIL 2016 | LØNSNAK OVER COMPUTEREN

Stor spørgelyst til webinar 160 apoteker var repræsenteret, og spørgelysten var stor på det første webinar i Apotekerforeningens historie

med medlemmerne. ”Vi kommer til at bruge det igen. Ingen tvivl om det. Det første webinar fungerede rigtig godt, og vi kan også høre, at apotekerne var glade for det,” siger hun.

Af Jacob Haaning Andersen

D

et er måske ikke alle, som kender ordet webinar, men hvis man skal tro apoteksudviklingsdirektør i Danmarks Apotekerforening Dorthe Fogh Iversen, så kan apotekerne godt skrive sig ordet bag øret.

I sidste måned afholdt foreningen for første gang et webinar. Her blev apotekere og lønansvarlige sat grundigt ind i det nye digitale lønsystem. Det skete fra et studie i København, mens apotekere og lønansvarlige sad foran computerskærmene ved apotekscomputere rundtomkring i landet. Og Dorthe Fogh Iversen fortæller, at det ikke bliver sidste gang, at foreningen vælger en bredbåndsforbindelse frem for en togforbindelse, når der skal kommunikeres

’Aldrig oplevet noget lignende’ Men hvis man lige skal have ordet forklaret, så er et webinar en fiks sammensætning af ordene web og seminar. Det foregår over nettet, og deltagerne har mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderen.

Sådan var det også til webinaret om det nye digitale lønsystem, og ifølge lønkonsulent i Apotekerforeningen Morten Palsbro benyttede apotekerne og de lønansvarlige sig i høj grad af muligheden for at stille spørgsmål. ”Vi lejede os ind i et studie hos Ingeniørforeningen, og de sagde bagefter, at de aldrig havde oplevet noget lignende. De havde ikke før prøvet at få så mange spørgsmål til et enkelt webinar,” siger Morten Palsbro. Det var Morten Palsbro, der stod i stu-

LØNSNAK OVER COMPUTEREN | FARMACI 04 | APRIL 2016

om nyt lønsystem diet og udlagde teksten og svarede på spørgsmål fra de i alt 200 apotekere og lønansvarlige fra 160 apoteker. ”Når man introducerer et nyt system, så kan folk jo godt have nogle spørgsmål, som kan være svære at stille i en sal, hvor alle folk sidder samlet. Til webinaret er det kun mig, som kan se, hvem der spørger. Så er det nok lidt nemmere at få stillet de helt basale spørgsmål om systemet,” siger Morten Palsbro om den store spørgelyst. Webinaret tog en time, og der blev stillet mere end 60 spørgsmål. Morten Palsbro nåede ikke igennem alle spørgsmål på den time, studiet var lejet i, så en del spørgsmål blev besvaret over mail i ugerne efter webinaret.

Ifølge Morten Palsbro blev der spurgt en del til NemID og digital signatur – både for apotekeren og den ansatte. Der er skrevet vejledninger, der ligger på medlemsnettet.

Udover Morten Palsbro var der også en slags studievært fra Ingeniørforeningen til stede, som åbnede seancen og forklarede deltagerne konceptet. Der

”

var også en dagsorden til højre på skærmen, så man kunne følge med i, hvilke punkter der kom hvornår.

Derudover blev fem små lønfilm afspillet undervejs.

Nemt for forening og apotekere Det er dog ikke kun det, at det er nemmere at stille spørgsmål, som gør, at Apotekerforeningen gerne vil bruge webinaret som metode fremover. Dorthe Fogh Iversen fortæller, at et webinar er en utrolig effektiv måde at kommunikere på, frem for at samles et sted til eksempelvis uddannelsesdage. ”Apotekerne sparer rigtig meget tid, fordi de kan sidde på apoteket og følge med. Man kan jo også sidde flere sammen og drøfte imens. Både i foreningen og på apotekerne sparer vi tid og penge. Det er jo lidt fortærsket at sige win-win, men det er faktisk en win-win,” slutter en glad Dorthe Fogh Iversen.

Hvis man gerne vil se eller gense webinaret, kan man finde det i fuld længde på lønsiden via medlemsnettet. n

Når man introducerer et nyt system, så

kan folk jo godt have nogle spørgsmål, som kan være svære at stille i en sal, hvor alle folk sidder samlet. Til webinaret er det kun mig, som kan se, hvem der spørger. Så er det nok lidt nemmere at få stillet de helt basale spørgsmål om systemet.”

Morten Palsbro, lønkonsulent i Apotekerforeningen

Over hele landet kunne Morten Palsbros præsentation følges på computeren.

29

30

FARMACI 04 | APRIL 2016 | NYT OM NAVNE

Navnestof Apoteksudnævnelse Fredericia Axeltorvs Apotek: Apoteker Tine Klingsten Nielsen, Middelfart Apotek, har 30. marts 2016 fået bevilling til også at drive Fredericia Axeltorvs Apotek.

Gentofte Apotek: Apoteker Svenn Klüver Jepsen, Herlev Apotek, har 16. marts 2016 fået bevilling til også at drive Gentofte Apotek.

Apoteksovertagelse Vejle St. Thomas Apotek: Thomas Croft Buck den 1. april 2016.

Apoteksfilial oprettet Roskilde Dom Apotek: Pr. 31. marts 2016 åbnedes ny filial under navnet City 2 Apoteket.

Apoteksflytning Espergærde Apotek: Flyttede i marts 2016 til ny adresse: Nørremarken 3A, 3060 Espergærde. Ændring af udsalg til apoteksfilial Aarhus Marselisborg Apotek: Pr. 4. april 2016 ændredes Tranberg apoteksudsalg til Tranberg Apotek.

Ny adresse: Kirketorvet 18, 8319 Tranberg.

Fødselsdage 60 år 1. maj 2016: Apoteker Jens Ole Djernes Jakobsen, Holbæk Elefant Apotek.

Foto: Brian Rasmussen

FARMACI 4 – 2016 ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 137. bind – 173. årgang – Nr. 4 Udgivet den 8. april 2016 af Danmarks Apotekerforening FARMACI Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Tlf.: 33 76 76 00 Fax: 33 76 76 99 E-mail: farmaci@apotekerforeningen.dk Forside: René Schütze

Grafisk produktion Layout: Esben Bregninge Design Tryk: Rosendahls Tryk Redaktion Ansv. redaktør: Lene Lund Hansen Redaktionssekretær og journalist: Jacob Haaning Andersen Journalister: Peter Starup Liv Bjerg Jensen Redaktionsudvalg Jeanette Juul Rasmussen Lise Larsen Hassan Salmasi Flemming Strøm Marianne Nielsen

Annoncesalg Rosendahls - Media Service Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N. Tlf. 76 10 11 12 mediaservice@rosendahls.dk Kontrolleret af Medlem af

Kontrolleret oplag 999 i perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 ISSN 0903-9198

54

1P rin t e

45 tter

dma Rosendahls

7

FARMACI nr. 5 – 2016 udkommer den 6. maj 2016 www.farmaci.dk

udstråling og velvære

Sundheden kommer på mode

RACHEL

RED WELLNESS LEGGINGS

Solidea er den perfekte kombination af velvære og udstråling, fordi virksomhedens produkter passer på dine ben med stil takket være den konstante virkning af den gradvise kompression og en nøje forskning med hensyn til højtydende materialer, der samtidig har masser af appeal.

Eksempelvis højteknologien i filamentet med infrarøde stråler RED WELLNESS LEGGINGS, som hjælper med at begrænse cellulitis, eller sensualiteten i strømpebukserne med blonde RACHEL 70, MIRIAM 70 og MARGOT 70 og den uventede elegance i knæstrømperne SAVANNAH 70 og KAREN 70. En super effektiv synergi, som også findes i et stort udvalg af fristende modeller som svar på behovene for enhver stil og som også omfatter Maternity linjen til de kommende mødre. I tegnet af elegancen, som gør dine ben smukke og sunde.

MIRIAM

SAVANNAH KNEE-HIGH LACE

SOLIDEA DANMARK Tlf.: 32 530448 - mail@artimage.dk

Medicinsk udstyr i Klasse 1

I overensstemmelse med europæisk direktiv 93/42/EØF Medical Device

ISO 9001: 2008 certificering ISO 13485 certificering

MARGOT

KAREN KNEE-HIGH LACE

Magasinpost SMP

46446

Kom godt i gang med din medicin

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Har du fĂĽet konstateret en kronisk sygdom? Apoteket tilbyder en samtale om din nye medicin.