Farmaci nr. 3 - marts 2015

Farmaci 03 – MARTS 2015

Morgenmøder giver fællesskab Norge: Apoteker skal løse medicinproblemer Sportsskader: Tag din smerte alvorligt

Hvor længe lever en skovflåt?

Find svaret på www.studyfrontline.dk, som nu er tilpasset din mobil.

Dråber der stopper flåter, lus og lopper.

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og flåter. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren.

Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat samt angreb af lopper og flåter hos ilder. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat og ilder. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og ilder og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/ eller 2 kilo, katte under 8 uger og/eller 1 kilo samt ildere yngre end 6 måneder. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Må ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat/ilder, da dette kan medføre overdosering. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10 –20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20 –40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt. Til kat og ilder: 1 pipette à 0,5 ml. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat/ilder. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret. Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme. Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/ fedtet pels). Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Der foreligger ingen data vdr. mulighed for toksicitet af præparatet hos killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet, og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed, indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Præparatet kan forårsag irritation af slimhinder, hud og øjne. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2013. Indehaver af marFL/DK/177/02.14 RELEVANS.NET kedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S.

INDHOLD | FARMACI 03 | MARTS 2015

Indhold 05

AKTUEL KOMMENTAR

10

NORGE

Brug apotekerne offensivt

Apoteker skal løse medicinproblemer

16 20

MORGENMØDER Fagligt kickoff på arbejdsdagen i Ballerup

KAMPAGNE OM SPORTSSKADER Smerter og gener skal behandles

Foto: Apotekerforeningen

06

I samarbejde med Dansk Sygeplejeråd har apotekerne ved en række netværksmøder været med til at sætte fokus på, hvordan man kan styrke medicinsikkerheden i den kommunale plejesektor. Den landsdækkende turné startede i Næstved.

3

Nyh e d !

Smagsgodkendt af børn De nye børnevitaminer (3-10 år) i Drogens Vital serien, fås som tyggetabletter i 2 smagsvarianter: Jordbær og Kirsebær. De indeholder 11 vitaminer og 10 mineraler.

I løbet af barnets udvikling er der næringsstoffer der er særlig vigtige for kroppen.

D-vitaminer er nødvendigt for barnets normale vækst og knogleudvikling, og jern bidrager til normal kognitiv udvikling hos barnet.

Drogens Vital Børnevitaminer har børnesikret låg, og gratis smagsprøver kan udleveres til forældre.

Læs mere om Drogens Vital Børnevitaminer og hele serien på www.drogensvital.dk

NYHEDER

– det naturlige valg på apoteket

Drogens vital serien fremstilles i Danmark under farmaceutisk kontrol.

AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 03 | MARTS 2015

Brug apotekerne offensivt Apotekerne går i marts en vigtig tid i møde.

Den 17. marts kommer betænkningen fra Folketingets Sundhedsudvalg om den nye apotekerlov. Det baner vejen for 2. og 3. behandlingen af lovforslaget og dermed en endelig vedtagelse af loven.

Der er stadig alarmerende elementer i lovforslaget. Jeg vil på det kraftigste opfordre politikerne til ikke at tillade supermarkedsapoteker som rene shop-i-shop løsninger. I stedet bør apotekerne fastholdes som fagligt stærke, selvstændige enheder.

Der er dog også gode elementer, som gerne måtte blive udbygget i den videre lovproces. Et eksempel er tilbuddet om medicinsamtaler på apoteket til alle nye kroniske patienter. Det forslag kunne sagtens suppleres med andre tiltag, hvor apotekernes medarbejdere får en mere aktiv rolle over for patienterne. Det kunne være muligheden for at udlevere eller genudlevere lægemidler efter standardiserede og overvågede forskrifter. Sundhedsministeren har allerede udtalt sig positivt om den slags initiativer. Det kan kun komme patienterne til gode, hvis de kan undgå den lange telefonkø hos lægen eller vagtlægen og få hurtigere adgang til den rigtige behandling.

Som beskrevet i dette nummer af Farmaci er antallet af lægemiddelrelaterede problemer i Norge vokset i løbet af de seneste ti år. De problemer har myndighederne nu fokus på at komme til livs. Derfor anbefaler Helsedirektoratet, at apotekernes ressourcer udnyttes bedre.

Konkret foreslår direktoratet, at apotekerne skal kunne udlevere og genudlevere nogle typer af lægemidler, uden at borgeren først skal i kontakt med lægen.

Danmark har en stærk apotekssektor, som kan løse endnu flere opgaver end i dag. Som generalsekretær i PGEU John Chave slog fast i sit oplæg på apoteksfarmaceutkongressen for nylig: ”Det er sørgeligt, når der ikke bliver gjort god brug af apotekernes kompetencer, ikke bare for apotekerne og borgerne, men også for sundhedssektoren.”

Jeg kunne ikke være mere enig.

Anne Kahns Formand for Danmarks Apotekerforening

5

6

FARMACI 03 | MARTS 2015 | netværksmøder

Netværksmøder:

Medicinsikkerhed i det nære sundhedsvæsen Hvordan sikrer man i fællesskab sikker medicinering af ældre, komplekse og

Medicinkaos hos komplekse patienter

Medicin er noget, der fylder meget i hjemmeplejen og på kommunale centre for ældre og syge borgere. kronisk syge borgere i kommunerne? Det Det slog sygeplejefaglig leder i Stevns Kommune Tispørgsmål dannede rammen om et fælles na Jørgensen fast, da hun holdt oplæg om sygeplenetværksmøde for apoteker og kommunalt jerskernes arbejde med medicinering og de udforsundhedspersonale dringer, plejepersonalet står over for. For eksempel er de borgere, som kommunen skal passe i eget Tekst og foto: Julie Vinding Bengtson hjem, komplekse patienter med fire til fem forskellige lidelser. ldre og kronisk syge borgere i komplekse ”Forudsætningen for, at de komplekse patienter behandlingsforløb kommer til at fylde stakan leve et godt liv med deres sygdom, er, at de får dig mere i de kommunale plejeopgaver og -budgetden rigtige medicin,” sagde hun. ter de kommende år. Derfor satte Danmarks ApoteTina Jørgensen forklarede også, at den tid, som kerforening og Dansk Sygeplejeråd i løbet af medarbejderne bruger på medicinhåndtering, årets første måneder fokus på, hvordan man ofte går til at opklare fejl på medicinlisten eli fællesskab kan skabe bedre medicinsikkerler udrede andre problemer: hed for borgerne i det nære sundhedsvæ”Sygeplejerskerne bruger 44 procent af MEDICINSIKKERHED sen. Det skete ved en række netværksmøderes tid på medicinhåndtering. Det er tyder landet over. pisk, når borgerne behandles af specialisere”Apotekerne samarbejder i dag med en de læger, som ikke tænker på helheden, at der række kommuner. Noget af den viden, vi har fået opstår medicinproblemer,” lød det fra sygeplejelefra samarbejdet, vil vi gerne dele med jer i dag. Forderen. håbentlig kan vi bruge hinandens kompetencer til Kvalitetssikring af medicinhåndtering at sætte endnu mere fokus på medicinsikkerhed At medicinhåndtering i kommunerne er en komfremover,” indledte Apotekerforeningens sundhedspleks størrelse, var også udgangspunktet for kredsfaglige direktør, Birthe Søndergaard, mødet i Næstkonsulent i Danmarks Apotekerforening Camilla ved den 29. januar.

Neuper Kjeldals oplæg. Hun kunne fortælle forsamHer var apotekspersonale, sygeplejersker og andre lingen, at omkring 60 procent af alle ældre over 75 medarbejdere fra den kommunale plejesektor mødt år tager mere end tre receptpligtige lægemidler om op for at høre mere om, hvordan man i fællesskab dagen, og en tredjedel anvender fem eller flere lækan øge sikkerheden i forbindelse med medicingemidler. håndteringen i kommunerne. ”Medicineringshændelser udgør 67 procent af de >

Æ

APOTEKET UNDERVISER | FARMACI 03 | MARTS 2015

Oplægsholderne ved mødet i Næstved var: kredskonsulent i Danmarks Apotekerforening, Camilla Neuper Kjeldal (billedet øverst), Tina Jørgensen, sygeplejefaglig leder i Stevns Kommune (nederst til venstre) og farmaceut og souschef på Sønderbro Apotek i København Hassan Salmasi (nederst til højre).

Flere kroniske patienter

Medicinsikkerhed – her kan apoteket hjælpe kommunerne:

Op mod 700.000 borgere anvender fem eller flere lægemidler og kan dermed betegnes som polyfarmacipatienter.

• Over en halv million hjerte-kar-patienter er polyfarmacipatienter.

• Blandt diabetespatienter og gigtpatienter er over 60 procent polyfarmacipatienter.

• Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år, og i 2025 vil op mod 600.000 danskere have diabetes.

• Undervisning af personale i botilbud/på plejehjem/i hjemmepleje • Kvalitetssikring af medicinhåndtering • Kvalitetssikret lægemiddelanvendelse (medicingennemgang) • Dosisdispensering

Kilder: Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Apotekerforeningen

Læs mere på www.apotekerforeningen.dk -> apotekerne i sundhedssektoren -> sundhedsydelser

7

8

FARMACI 03 | MARTS 2015 | netværksmøder

Sygeplejersker og apoteksansatte diskuterede medicinsikkerhed i kommunerne.

> utilsigtede hændelser, som er rapporteret af kom-

havnske plejehjem været med til at forbedre medicinsikkerheden. ”Borgernes lægemiddelbehandling er blevet optimeret. Blandt andet er der nu færre medicingivninger per borger, og det var et af kommunens kriterier for at indgå samarbejdet,” forklarede Hassan Salmasi og fortsatte: ”Andre resultater er, at plejepersonalets medicinkompetencer er øget, og at samarbejdet mellem apotek, plejecenter og de praktiserende læger er blevet styrket.”

Hassan Salmasi præsenterede nogle af de typiske lægemiddelrelaterede fund blandt ældre i København. ”En stor del af de evaluerede borgere fik benzodiazepiner til at sove på. Mange af dem har fået det gennem mange år, selvom det kun anbefales i maksimalt 14 dage. Det skyldes, at man kan blive afhængig, og så mister det effekten,” forklarede han.

Andre eksempler på uhensigtsmæssige lægemidler til ældre var ifølge Hassan Salmasi brug af NSAIDlægemidler som smertestillere, loop-diuretika til behandling af perifere ødemer eller hypertension og brug af smerteplastre. ”Hvor mange af jer kan sige ”tjek” til, at I genkender alle disse ting fra jeres arbejde?” var det efterfølgende spørgsmål til de mange sygeplejersker i lokalet.

Rundt omkring blev der nikket og rakt tilkendegivende hænder i vejret.

munerne, i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Og vi ved, at jo flere lægemidler en borger behandles med, jo større risiko er der for, at der opstår fejl,” slog hun fast.

Camilla Neuper Kjeldal har været med til at etablere aftaler mellem kommuner og apoteker om kvalitetssikring af medicinhåndtering på blandt andet bosteder. ”Fokus er her, at medicinen gives til den rigtige borger på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Det kan for eksempel være, at inhalationsmedicin tages rigtigt, og at tabletter, der skal synkes hele, ikke knuses,” forklarede hun.

Et andet fokus i kvalitetssikringen er ifølge Camilla Neuper Kjeldal at kompetenceudvikle og opkvalificere plejepersonalet. Her har apotekets undervisning i forskellige MEDICINSIKKERHED Undervisning kan give øget lægemiddelformer, og hvordan de opbevasikkerhed res og kasseres eller destrueres rigtigt, vist Netværksmødet sluttede med en diskussion sig at være nyttig for plejepersonalet. med de tre oplægsholdere som paneldeltagere. Her ”Samtidig skal borgeren observeres for at afklablev det fra flere deltageres side problematiseret, at re, om medicinen har den ønskede effekt, og om der på grund af nedskæringer mangler tid og hænder opstår bivirkninger. I det hele taget skal lægeder til at udføre opgaverne med medicinering i middelrelaterede problemer forebygges, identificeres kommunerne, og at de overgår til andre medarbejog løses,” tilføjede hun. dergrupper.

Medicingennemgang Deltagerne fra apotekerne pointerede som en løsEt andet eksempel på en indsats, som apoteket kan ning, at kvalitetssikring af medicinhåndtering i hjælpe kommunerne med, stod farmaceut og soussamarbejde med et apotek kan være en måde at få chef på Sønderbro Apotek i København Hassan Salmere sikkerhed i forbindelse med medicinhåndtemasi for, da han holdt oplæg om medicingennemringen på, selvom det er nye medarbejdergrupper gang. I København har kommunens apoteker med og arbejdsgange, der præger arbejdet med de ældre mere end 1800 medicingennemgange på købenog syge borgere. n

Det

90 °

Man kan leje en lejlighed. Man kan leje en bil.

Nu kan du også leje Rowa Smart systemet med kun én samarbejdspartner for finansiering, automat og service. ®

Hvis man beslutter sig for Rent-a-Rowa-konceptet, kan man enten returnere automaten efter 84 måneder, eller købe den til en fast pris.

Der bindes ingen penge, der er overskuelige, månedlige lejeomkostninger, således at apoteket bibeholder en maksimal likviditet.

Besøg os på rowa-nordic.dk | Kontakt 61270808

Rowa

®

© 2014 CareFusion Corporation or one of its subsidiaries. All rights reserved.

Ro

10

FARMACI 03 | MARTS 2015 | NORGE

Fotos: Apotekerforeningen og Colourbox

Nye muligheder for norske Helsedirektoratet i Norge peger i ny rapport på, at apotekerne kan få flere opgaver fremover. Det kan for eksempel indebære farmaceutrekvirering, som også har været på tale herhjemme Af Erik Harr

I

en anonym bygning i det centrale Oslo ligger Helsedirektoratet, som er et fagdirektorat underlagt den norske sundhedsstyrelse (Helse- og omsorgsdepartementet). Her arbejder farmaceuten Gunn Fredriksen, som har en baggrund som sygehusfarmaceut. Hun er en af medforfatterne til rapporten ”Utredning farmasøyttjenester og etterlevelse av legemiddelbehandling”. Rapporten er et indspil til den norske sundhedsstyrelse, i anledning af at Stortinget i den nærmeste fremtid skal komme med en ny lægemiddelanbefaling. I rapporten har Helsedirektoratet set på fremtidige opgavemuligheder for apotekerne i sundhedsvæsenet. Bagved ligger samtidig den mere skræmmende tendens, at der hvert år konstateres mange fejl i nordmændenes lægemiddelanvendelse. Af gode grunde vil myndighederne gerne have gjort noget ved det.

Mange fejl ”Vi må konstatere, at der er mange fejl i borgernes

brug af lægemidler. Ikke kun når det gælder polyfarmacipatienter. Også når det eksempelvis handler om børn, unge og ældre, som er nogle af de målgrupper, vi har afdækket i rapporten,” fortæller Gunn Fredriksen. ”Der sker ikke mindst mange fejl i forbindelse med ændring i behandling og ved medicinskift. Når en borger flytter mellem forskellige institutioner, er der ofte mangelfuld eller forkert information om patientens lægemiddelbrug. Det er eksempelvis også tilfældet, når patienter bliver indlagt på sygehus, og når de udskrives, og det skyldes ikke mindst, at der er mange informationer, som patienten skal forholde sig til. Og selvom vi får elektronisk information, løser det ikke problemet, da det ofte giver anledning til nye fejl,” siger Gunn Fredriksen.

Helsedirektoratet beskriver i sin rapport, at apotekerne kan få en større rolle med hensyn til at sikre den optimale lægemiddelanvendelse i befolkningen. Direktoratet peger på følgende tjenester, som kan være relevante: • Patientvejledning på apotek (Se også artiklen om medicinstart – se artiklen på side 12, red.).

• Farmaceutrekvirering (kan sidestilles med begrebet farmaceutudlevering, red.)

• Lægemiddelsamtaler • Lægehenvisning til uddybende information på apotek

NORGE | FARMACI 03 | MARTS 2015

”

Vores udgangspunkt er, at apotekerne

kan bruges til mere. Men da der også er mange og relativt små apoteker, er det vigtigt, at der arbejdes med standardiserede tjenester.”

Gunn Fredriksen, farmaceut i Helsedirektoratet i Norge

apoteker Brug for farmaceuternes kompetencer ”Vi ved, at det er svært for lægerne at holde sig opdateret med hensyn til alle lægemidler. Til gengæld viser erfaringerne, at hvis der er et godt samarbejde mellem farmaceut og læge, så kan det give gode resultater. Det ved vi eksempelvis fra sygehusområdet,” siger Gunn Fredriksen.

Rapporten skriver om udviklingen med hensyn til lægemidler, at mens der tidligere var langt færre lægemidler at forholde sig til, er der nu langt flere.

Lægemiddelbehandlingen er blevet mere kompleks og kræver opfølgning. Også i de situationer, hvor patienterne er udskrevet fra sygehus og skal behandles i det primære sundhedsvæsen. Helsedirektoratet fastslår, at der er et øget behov for kompetencer inden for farmaci og farmakoterapi og for tværfagligt samarbejde. Da farmaceutens rolle også har ændret sig i retning af mere at være en lægemiddelrådgiver, er det, at apoteket kan komme ind i billedet som en vigtig aktør i det primære sundhedsvæsen.

som et projekt under ledelse af den norske apotekerforening. Her undersøges effekten af opstartsvejledning i forbindelse med ny medicinbehandling. ”Hvis projektet viser gode resultater, vil Helsedirektoratet anbefale, at det undersøges yderligere, om ikke det skal standardiseres til anvendelse i hele Norge,” lyder det fra Gunn Fredriksen, der samtidig understreger, at Helsedirektoratet ikke har draget nogen endelige konklusioner, men at direktoratet peger på nye, oplagte veje for brugen af apotekerne. ”Vores udgangspunkt er, at apotekerne kan bruges til mere. Men da der også er mange og relativt små apoteker, er det vigtigt, at der arbejdes med standardiserede tjenester,” siger hun og tilføjer: ”Det er oplagt, at vi går nye veje. På grund af udviklingen med hensyn til lægemidlerne. På grund af de særlige kompetencer, som farmaceuterne har. Og fordi der, ikke mindst på primærområdet, er nogle oplagte kompetencer på apotekerne, som kommunerne kan gøre brug af,” siger hun. n

Medicinstart som projekt ”Der er mange dygtige farmaceuter, og deres kompetencer bliver ikke brugt godt nok,” fastslår Gunn Fredriksen. Hun ser farmaceutrekvirering som en mulighed for at bruge kompetencerne bedre. Medicinstart, også kendt som New Medicine Service, er en anden oplagt ydelse. Det er netop nu iværksat

Gunn Fredriksen, farmaceut i Helsedirektoratet.

11

12

FARMACI 03 | MARTS 2015 | NORGE

Apotekerne skal minimere Både apotekerforeningen og farmaceutforeningen i Norge vejrer morgenluft. De satser på flere opgaver for apotekerne fremover Af Erik Harr

A

fsættet er negativt: Der opstår alt for mange fejl, når nordmændene anvender medicin.

Men løsningen kan vise sig at være konstruktiv og ligge ligefor: Apotekernes farmaceuter skal have en mere fremskudt rolle fremover. Til fordel for den enkelte patient og for samfundet som helhed.

Der er i hvert fald masser af optimisme at spore hos direktøren for Apotekforeningen i Norge, Per T. Lund, og formanden for Norges Farmaceutiske Forening, Tove Ytterbø, når talen falder på den nye rapport fra Helsedirektoratet, der peger på nye muligheder for apotekerne. ”Der er ingen tvivl om, at ressourcerne kan blive brugt bedre og mere effektivt end i dag. Der er bred enighed om, at der er for mange fejl i forbindelse med lægemiddelbehandlingen. Det er dyrt for staten og meget problematisk for den enkelte patient.

Vi har i Norge haft fokus på at få billige lægemidler, og det har vi fået. Men der har været set for lidt på, om lægemidlerne anvendes korrekt. Der kommer vi som apoteker ind som en del af løsningen,” siger

Fotos: Apotekerforeningen og Colourbox

Per T. Lund, der opfordrer myndighederne til at bruge apotekernes ressourcer bedre end i dag.

Farmaceuternes formand er enig: ”Farmaceuterne vil meget gerne bruges mere offensivt end i dag. Vi ønsker, at der kommer mere fokus på medicindelen af patienternes behandling. Det er en vigtig samfundsopgave, som vi gerne vil bidrage til,” siger Tove Ytterbø.

Projekt Medicinstart For at få sat turbo på nye opgaver for apotekerne har Apotekforeningen i Norge iværksat et projekt, der hedder Medicinstart. Her vil nye hjerte-kar-patienter (lipid-patienter eller patienter, der får blodtryksmedicin eller blodfortyndende medicin) blive tilbudt to særskilte medicinsamtaler med en farmaceut. Projektet skal afdække, hvilken betydning samtalerne har for deres behandling. ”Vores projekt tager afsæt i dem, der netop er startet på livslang behandling. Det er vores indgang til, at vi tror, man kan vise effekt. Vi har valgt hjertekar-patienterne, men det kunne også have været KOL-patienter, da mange af dem ikke bruger deres device rigtigt,” siger Per T. Lund og fortsætter: ”Det er et stort projekt, som vi har høje forventninger til. Vi regner med, at samtalerne, ligesom i England, både har værdi for patienten og er besparende for samfundet,” siger han.

Det er endnu ikke klart, om patienterne skal beta-

13

NORGE | FARMACI 03 | MARTS 2015

medicinfejl le for ydelserne, eller om det bliver en samfundsopgave. Men Tove Ytterbø fra den norske farmaceutforening er ikke i tvivl om, at det generelt tjener sig ind at bruge farmaceuternes kompetencer offensivt.

Det kan betale sig ”Der er bred enighed om, at farmaceuters kompetencer kan bruges bedre. Og selvom rapporten fra Helsedirektoratet ikke indeholder nogen endelige konklusioner, er den meget direkte i sine anbefalinger af, hvad det kan betale sig at se nærmere på, og hvad man kan bruge farmaceuter til,” siger Tove Ytterbø, der efterlyser, at myndighederne giver apotekerne en tydeligere rolle i samfundet. ”Det er jo dokumenteret med hensyn til eksempelvis indvandrergrupper med lægemiddelproblemer, at hvis man bruger farmaceuternes kompetencer godt, så er det til fordel for patienten, ligesom samfundet sparer penge. International forskning vi-

Per T. Lund, direktør for Apotekforeningen i Norge.

”

ser også, at udskrivningssamtaler på sygehuset betyder, at 1 krone investeret sparer samfundet for 3 kroner,” tilføjer hun.

Per T. Lund supplerer: ”Politikerne og sundhedsmyndighederne bør se på, og tage alvorligt, at så mange nordmænd bruger deres lægemidler forkert.

Og få identificeret de patientgrupper, som det er vigtigst at få gjort noget ved. Det er jo ikke alle fejl, som du kan dø af, eller som har alvorlige konsekvenser for dig, men det er jo de fejl, der skal tages hånd om.”

Farmaceutpligtige lægemidler Per T. Lund fortæller, at den norske apotekerforening gerne vil introducere termen ’farmaceutpligtige lægemidler’. En term, som ikke er endeligt defineret, men som ikke mindst er til politisk diskussion. ”Der er forskellige retninger for, hvordan det her

Tove Ytterbø, formand for Norges Farmaceutiske Forening.

>

Der er ingen tvivl om, at ressourcerne kan

blive brugt bedre og mere effektivt end i dag.

Der er bred enighed om, at der er for mange fejl i forbindelse med lægemiddelbehandlingen.”

Tove Ytterbø, formand for Norges Farmaceutiske Forening

14

FARMACI 03 | MARTS 2015 | NORGE

>

kan gribes an. Der kan være tale om en model, hvor det bliver muligt for farmaceuter at udlevere receptpligtige lægemidler efter et standardiseret oplæg og med dialog med lægen, f.eks. Tamiflu eller p-piller.

Man kunne også forestille sig, at det var muligt, at en recept kunne fornys af en farmaceut efter et standardiseret oplæg og med tilbagemelding til lægen, eksempelvis astma- og allergimedicin og insulin. Endelig foreslår vi, at man kan indføre en ny gruppe OTC-lægemidler, som i dag er receptpligtige, og hvor udlevering kan ske efter en standardiseret samtale med en farmaceut. Det kunne for eksempel dreje sig om store pakninger med smertestillende lægemidler,” fortæller Per T. Lund.

Når Apotekforeningen og farmaceuterne skal sætte det lange lys på, ser de i det hele taget for sig en anden måde at finansiere og bruge apotekssektoren på fremover. ”Det er svært at regne med, at man kan få ’friske’ penge ind i statsbudgettet, men naturligvis skal de farmaceutiske tjenester finansieres. Vi tænker at foreslå en omstrukturering af vores indtjening, så vi omfordeler indtægt fra salg af lægemidler til salg af de farmaceutiske tjenester. Det skal hænge sammen med forbruget af farmaceuternes tid. Det vil være sundt for branchen, hvis man bruger vores kompetencer bedre,” siger Per T. Lund, der også afventer politikernes holdning til den tilgang.

Farmaceuternes opbakning kan han imidlertid godt regne med: ”Vi mener, at farmaceuterne har kompetencerne og er klar til at påtage sig flere lægemiddelfaglige opgaver. Vi ønsker ikke at overtage lægens job, men vi er gode til at rådgive om lægemidler, og dér kan vi være en samarbejdspartner for lægen. Og vi skal jo hele tiden holde os for øje, hvad der er bedst for patienten. Lægemidler giver fejl, og det kan farmaceuter være med til at afbøde,” siger Tove Ytterbø. n

Høyre:

”Oplagt, at farmaceuter får nye funktioner” Den norske Høyre-politiker Sveinung Stensland mener, apotekssektoren fremover skal have langt større fokus på bedre kommunikation med patienterne og medvirke til færre lægemiddelfejl Af Erik Harr

S

veinung Stensland har en fortid i den norske apotekssektor. Han er uddannet farmaceut, og før han blev valgt til Stortinget for det borgerlige regeringsparti Høyre, var han apoteker og regionschef for Apotek 1. Så han har på mange måder fulgt apoteksudviklingen tæt. Han fremhæver, at der er kommet flere apoteker, og at tilgængeligheden til lægemidler er øget, siden Norge liberaliserede apotekerne i 2001. Men samtidig er antallet af lægemiddelrelaterede problemer steget.

Stortinget sidder netop i disse måneder og arbejder på en ny såkaldt Stortingsmelding på lægemiddelområdet. Det er en politisk udmelding fra regeringen til Stortinget om, hvordan politikerne mener, området skal udvikle sig i de kommende år.

Den skal komme til sommer. Og Stensland er ikke i tvivl om, at der er brug for et kursskifte.

Alvorlige medicinfejl ”Vores forrige lægemiddelmelding er nu over 10 år gammel, og dengang havde vi primært fokus på at reducere omkostningerne ved medicinsalg og øge distributionen. Nu er min ambition, at vi får langt

NORGE | FARMACI 03 | MARTS 2015

Fotos: Apotekerforeningen og Colourbox

mere fokus på, hvordan lægemidlerne anvendes, og hvordan der informeres om dem,” siger han og fremhæver nogle skræmmende nøgletal: • 1 ud af 3 bruger lægemidler forkert.

• Op mod 50 procent af de doser, som kronikerne indtager, indtages forkert.

• 1-2000 personer dør hvert år af lægemiddelrelaterede problemer.

• 10 procent af alle hospitalsindlæggelser skyldes fejl i medicinbrugen. ”Det skal vi have gjort noget ved, for fejl i lægemiddelbrug er et nationalt sundhedsproblem. Og alle disse fejl koster cirka det samme som lægemiddelforbruget i alt i Norge,” fastslår han.

På den baggrund har han også kun ros tilovers for den norske apotekerforening, der har igangsat projektet Medicinstart: ”Vi har brug for den slags, for rent politisk er der alt for meget silotænkning. Der er fornuftig samfundsøkonomi i at få reduceret antallet af fejl og sat mere fokus på bedre brug af lægemidler. Det er interessant, hvis det viser sig, at denne her tjeneste kan bringe os på rette spor,” siger han.

”

Nye roller for farmaceuterne Stensland synes, det er oplagt, at farmaceuterne fremover kan få nye funktioner. ”Det er oplagt, at farmaceuterne kan aflaste lægerne ved at kunne overtage ekspeditionen af visse lægemidler, eksempelvis p-piller, ormekure og den slags. Jeg er også positivt indstillet overfor at definere en kategori af farmaceutpligtige lægemidler, som Apotekforeningen taler om, eller at give apotekerne mulighed for at genudskrive lægemidler, som lægen har udstedt recept på,” siger han.

Stensland mener også, at det vil blive nødvendigt at se på økonomien i apotekssektoren, hvis der for alvor skal gøres noget ved ændrede roller for apotekerne: ”Apotekerne i Norge er i dag der, hvor de næsten udelukkende tjener penge på at sælge frihandelsvarer, lidt ligesom benzinstationerne er nødt til at sælge benzin, men tjener penge på at sælge pølser og is. Problemet er, at avancen på salg af lægemidler er så lav, og at der ikke for apotekerne er indtjening i at levere farmaceutiske tjenester. Vi er nødt til at se på apoteksavancen, så der kan blive lavet om på det,” siger han. n

Det er oplagt, at farmaceuterne kan aflaste lægerne ved at kunne overtage ekspeditionen af visse lægemidler, eksempelvis p-piller, ormekure og den slags.”

Sveinung Stensland, medlem af Stortinget i Norge for partiet Høyre.

15

16

FARMACI 03 | MARTS 2015 | EN GOD START

Morgenmøder med faglige temaer og projekter skaber værdi for personalet på Ballerup Apotek. ”Personalet har fået mere fokus på at udvikle sig,” siger Apoteker Ute Pørksen.

17

EN GOD START | FARMACI 03 | MARTS 2015

Fagligt kickoff på dagen Med et kvarters fast morgenmøde for alt personale sættes dagens kurs på Ballerup Apotek. Det giver motivation og fagligt fokus, mener både personale og apoteker Af Lise Møller Aarup. Foto: Carsten Lundager

U

Tips til det gode morgenmøde • Det er ikke raketvidenskab. Så lad være med at overtænke det.

• Hav altid et fagligt punkt på programmet.

• Vær vedholdende med hensyn til afholdelsen af møderne. Udbyttet kommer, når rutinen er på plads.

Kilde: Kasper Jørgensen

denfor apotekets møderum kommer der langsomt liv og lys i Ballerups gågade. På den anden side af lamelgardinerne dufter der af kaffe, aviser bladres igennem, og det summer sagte, mens rummet fyldes af personale. Præcis kl. 8.45 byder en af apotekets to souschefer, Kasper Jørgensen, velkommen til morgenmøde for de 12 fremmødte. Kort ridser han dagens program op, før ordet gives videre til en af kollegerne, som straks løber nogle resultater igennem fra en intern konkurrence.

Apoteker Ute Pørksen byder fra sin stol i hjørnet af lokalet ind med nogle ideer til, hvordan man får en god rådgivningssituation i gang – og hun eksemplificerer med oplevelser fra den foregående dag. Den anden souschef, Mette Clausen, gennemgår dagens skema over opgaver og personalefordeling.

Kasper Jørgensen fortsætter, og han fortæller om et projekt om fagligt salg, hvor personalet skal være med til at sikre, at borgere, som får udleveret antibiotika, samtidig får at vide, at det kan være fornuftigt at supplere med andre lægemidler, så kuren ikke går for hårdt ud over maven. Han spørger personalet, om de tre uger, som er sat af til projektperioden, er passende, og stort set alle svarer, at tre uger er godt, når man skal have det faglige løft.

Mødet afrundes af Kasper Jørgensen, som sender personalet ud ad døren med en ”god torsdag”-hilsen til alle.

Værdi for personalet Der tages hul på dagens opgaver i skranken, og Kasper Jørgensen får tid til at forklare, hvordan ideen til morgenmø-

>

18

FARMACI 03 | MARTS 2015 | EN GOD START

> derne opstod for et år siden: ”Jeg ville gerne have lidt mere fagligt indhold i møderne – og ved at give møderne mere struktureret faglighed med temaer og projekter håbede jeg at kunne skabe mere værdi for personalet. Morgenmøderne er et meget enkelt værktøj, og måske er det også en af grundene til, at det hurtigt kom til at fungere godt,” siger souschefen.

Han tilføjer, at han konkret kan mærke, at personalet er blevet mere opsat på at sikre den gode rådgivning, fordi de har en større ballast med sig nu. ”Alene det, at vi nu taler ganske åbent om dialogen med borgerne, har betydet, at vi alle har løftet

os. Jeg ønskede noget mere dynamik og en mere klar faglig retning ved morgenmøderne. Det er virkelig noget, som vi bærer med os helt ud til borgerne ved skranken,” siger han.

Han suppleres af apoteker Ute Pørksen, som oplever, at det daglige møde giver bonus på mange felter. ”Personalet har fået mere fokus på at udvikle sig, fordi de dagligt taler om, hvordan man kan blive bedre til forskellige opgaver på apoteket. Der er kommet mere åbenhed – og mere indhold i dialog­ en med borgerne på apoteket,” siger Ute Pørksen. n

Medarbejderne taler ved morgenmøderne om skemaer og planer, inden dagen starter.

Apoteker på Ballerup Apotek Ute Pørksen.

Mette Clausen, farmaceut og souschef

Diana Hansson, farmakonom

Kübra Ates, farmakonom

”Jeg ser det som dagens vigtigste møde.

Vi er alle samlet og får den samme information om vigtige ting – fx nye regler og nyt fra medlemsnettet. Det er rart at få det faglige i fokus allerede fra morgenstunden, og så oplever jeg, at vi har større forståelse af hinandens opgaver, fordi de er sat ind i en struktur, som vi hver dag får gennemgået.”

”Jeg kan godt lide, at den gode stemning er sat allerede fra morgenstunden. Både store og små ting bliver præsenteret og udlagt, så de ikke bare er et kedeligt skriv fra medlemsnettet.

Fagligt giver det mig også et løft, så jeg simpelthen er klædt bedre på til at møde borgerne.”

”Jeg har fået mere viden om det, vi sælger, og det er rigtig godt. Personligt er jeg et konkurrencemenneske, så det appellerer meget til mig, når vi konkurrerer internt om det gode salg eller den gode rådgivning.”

ANNONCE

Vil du se skarpt på alle afstande?

Hidtil har der ikke været en medicinsk behandling, der kan forhindre eller forsinke udviklingen af grå stær, men der findes en anden teknik. Linsen, der er ramt af grå stær eller gammelmandssyn, fjernes kirurgisk og der indsættes i stedet en kunstig linse* af akryl i øjet. Det er en enestående teknik, der med ét forbedrer både synet og livskvaliteten.

Hvis du ønsker et syn, der er godt på alle afstande og under alle lysforhold, så er en kunstig flerstyrke linse det rigtige valg.

Du kan idag få en flerstyrke linse med hele tre fokuspunkter.

Altså ikke kun til syn på kort og lang afstand, men også på mellemafstande, for eksempel til foran computeren, ved madlavning eller læsning på lidt længere afstand.

En kunstig linse med tre fokuspunkter giver dig frihed til et aktivt liv uden briller. *Den kunstige linse kaldes også for en intraokulær linse.

Din nærmeste specialist på Sjælland:

Syn på mellemafstand

Vores syn begynder at blive dårligere fra 40 års alderen.

Gammelmandssyn og grå stær er almindelige årsager til gradvis forringelse af synet.

Syn tæt på

Et godt syn er en vigtig del af vores livskvalitet. At kunne se giver frihed til at gøre netop det, vi har lyst til. Først når vores syn bliver dårligere, indser vi, hvor vigtigt det er i vores dagligdag, at vi ser godt.

Syn på lang afstand

Skarpt syn på lang afstand, mellemafstand og tæt på.

Din nærmeste specialist i Jylland:

Charlottenlund Øjenhospitalet Danmark 7170 0000 www.ohd.dk

Hørsholm Privatklinik Hørsholm 3151 2333 www.hboeye.dk

København K iClinic Copenhagen 3311 6625 www.iclinic-copenhagen.dk

Esbjerg EuroEyes 7027 4553 www.euroeyes.dk

Vejle Privathospitalet Mølholm 8720 3040 www.molholm.dk

Aarhus EuroEyes 8613 0066 www.euroeyes.dk

Charlottenlund Øjenlæge Niels Vesti Nielsen 3964 2322 www.vestinielsen.dk

København EuroEyes 7027 4553 www.euroeyes.dk

Rungsted Rungsted Øjenklinik 45 86 49 11 www.eyeclinic.dk

Herning EuroEyes 7027 4553 www.euroeyes.dk

Aalborg EuroEyes 7027 4553 www.euroeyes.dk

Aarhus Øjenklinikken Aros 8612 3760 www.arosklinik.dk

Charlottenlund Øjenlægernes Center 4444 4040 www.ingenbriller.dk

København City Eye Clinic 3312 2085 www.city-eye-clinic.dk

Rødovre Øjenklinikken Allan Berger 3670 1010 www.ojenlaege.dk

Ikast Ikast Øjenklinik 9620 5030 www.ikast-oejenklinik.dk

Aalborg Øjenlæge Klinikken Masoud Arani 9812 7200

Aarhus Øjenklinikken Skt. Clemens 8612 9070 www.synskirurgi.dk

Skive Skive Øjenklinik 9752 3244 www.skiveojenklinik.dk

Aarhus Øjenlægernes Center 4444 4040 www.ingenbriller.dk

20

FARMACI 03 | MARTS 2015 | kampagne

”

Det er vigtigt at behandle sportsskader rig-

tigt og hurtigt, for ellers kan de blive værre og trække ud med unødvendige gener og smerter.

Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening

Er du skadet?

Hver femte dansker kommer til skade, når

Temaside på apoteket.dk

de dyrker sport eller motion. I uge 11 til 13

På de digitale platforme vil der også være ekstra fokus på, at sportsudøvere får behandlet deres skader rigtigt. Blandt andet kan motionister læse om sportsskader på en temaside på apoteket.dk og få gode råd om, hvordan de bedst behandles.

Her kan uheldige idrætsudøvere få hjælp til at afdække, hvilken type af sportsskade de har, og hvordan den bedst kan behandles. For eksempel beskriver en artikel om akutte sportsskader RICEM-metoden, som er en måde at behandle skaden på med blandt andet ispose og kompression. En anden artikel om overbelastningsskader forklarer, hvordan varme, for eksempel en varmedunk, kan behandle forskellige gener i muskler og væv. Artiklerne beskriver også, hvordan en træningspause kan være en vej til at komme i gang igen, og hvorfor det er vigtigt at starte stille og roligt ud, når man igen er klar til mere motion.

sætter apotekerne og apoteket.dk derfor særligt fokus på sportsskader, og hvordan man bedst kommer smerter og gener til livs Af Julie Vinding Bengtson

L

øb, cykling, håndbold og tennis. Listen over danskernes motions- og sportsaktiviteter er lang, og 83 procent af befolkningen dyrker motion eller sport minimum en gang om måneden. Hver femte oplever at få en skade i den forbindelse.

Derfor sætter apotekerne i samarbejde med landets fysioterapeuter fokus på, at sportsskader behandles på den rigtige måde.

Samarbejde med fysioterapeuter En lang række apoteker får i løbet af marts besøg af en fysioterapeut, som kan rådgive om behandling og genoptræning efter en skade. ”Det er vigtigt at behandle sportsskader rigtigt og hurtigt, for ellers kan de blive værre og trække ud med unødvendige gener og smerter. På apotekerne vil vi lægge særlig vægt på rådgivning om, hvordan smerter efter sportsskader bedst behandles. Via vores samarbejde med fysioterapeuterne er det let at komme i gang med den rigtige behandling og genoptræning,” fortæller Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening.

Gode råd på Facebook Apoteket.dk’s side på Facebook vil i kampagneperioden også dele ud af gode råd om, hvordan sportsskader bedst kan behandles. Rådene her vil også tage udgangspunkt i de typiske sportsskader, som danskerne pådrager sig, og hvad der er vigtigt at gøre i forbindelse med behandlingen af dem.

Opslagene om sportsskader kan deles på apotekernes egne Facebook-sider og på den måde komme ud til endnu flere borgere. Hold øje med facebook.com/ apoteket fra den 9. til den 28. marts. n

Kampagne | FARMACI 03 | MARTS 2015

To typer af skader Sports- og motionsskader kan som hovedregel opdeles i to forskellige typer: den akutte skade og overbelastningsskaden: • Akutte skader udgør en fjerdedel af alle sportsskader. De opstår, mens du er fysisk aktiv. Symptomerne starter med det samme eller kort tid efter. Eksempler på akutte skader er: forstuvet ankel, forstuvet håndled, forvredet knæ, fibersprængning, slag og knoglebrud.

• Overbelastningsskader er den mest almindelige type af skade, og den udgør ca. 75 procent af alle sportsskader. Overbelastningsskader opstår som regel, hvis du træner hårdere, end din krop formår. Det kan også være, at du bruger forkerte udgangsstillinger i forbindelse med for eksempel fitness. Det går typisk ud over knæ, albue, lyske, skulder eller underben.

Budskabet i apotekernes kampagne er, at uanset hvilken type skade man har, så er det vigtigt at behandle på den rigtige måde og så hurtigt som muligt. Ellers kan de forværres.

Hver femte skadet En undersøgelse, som MEGAFON har lavet for Apotekerforeningen, viser, at 20 procent af de danskere, der dyrker motion mindst en gang om måneden, har haft en sportsskade inden for de seneste to år.

21

“

Vi sætter en ære i at behandle dig som vi gerne selv vil behandles.

Almen tandbehandling.

“

Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og skånsomt som muligt.

Eksperter i Implantatbehandling.

Siden 1995 har vi udført disse komplicerede behandlinger dagligt. Vi forestår hele behandlingen, fra implantat til færdig tand, og benytter kun originale implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter. Fast pris, garanti og vedligeholdelse sikrer tryghed nu og i fremtiden.

Tandlægerne Tove Thrane og Peter Gade.

Læs om mange af vores patienters erfaringer på www.forumtand.dk under ”patient udtalelser”.

“

KUPON -

Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce.

Jeg havde en bro i overmunden, hvor den ene tand var knækket af. Efter at have set annoncerne i Ældresagen fra Forum Tandlæge og implantatcenter, besluttede jeg mig for at prøve dem.

Da jeg kom ind til tandlægen, �ik jeg en meget omhyggelig gennemgang af mine tænder. Jeg blev grundig og forståeligt informeret om hvad der kunne gøres med mine tænder - også om prisen samt hvad jeg kunne forvente undervejs i behandlingsforløbet.

“

Læs hele Lisbeths beretning på www.forumtand.dk.

Indscan koden og gå direkte til siden:

* når indiceret i henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation. Tlf.: 38 34 42 22 Man-tor: 08.00-18.00 • Fre: 08.00-13.00

Forum Tandlæge- & Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.

1879 Frederiksberg C www.forumtand.dk mail@forumtand.dk

KORT NYT | FARMACI 03 | MARTS 2015

Mindeord

I

dyb sorg har vi modtaget beskeden om, at vores kollega, apoteker på Viborg Svane Apotek Hans Christian Thorstensen, er gået bort alt for tidligt den 5. februar 2015.

Hans Christian Thorstensen blev uddannet cand.pharm. i 1973 og merkonom i 1984. Efter ansættelser på Ribe Apotek og Skive Løve Apotek var han fra 1984 til 1992 ansat i WHO, udstationeret i Indien, og i Sundhedsministeriet i Zimbabwe. Han fik bevilling til Viborg Svane Apotek i januar 1992 og overtog det den 2. juni 1992.

På apoteket skabte Hans en god og tryg hverdag for sine medarbejdere. Han var tillidsfuld over for og gav ansvar til alle og lagde vægt på, at apoteket var en sund

arbejdsplads. Han var kvalitetsbevidst og gik gerne forrest i forbindelse med nye tiltag. For eksempel da apoteket som et af de første i 1996 blev ISO-certificeret og i 2007 anskaffede en robot.

Hans var en god og dygtig kollega, som var aktiv i den midtjyske kreds af apotekere. For ham havde apoteket et naturligt samfundsansvar. Svaneapoteket er en del af sundhedsudvalget i Viborg Kommune, og i samarbejde med de andre apoteker sørgede Hans for tilbud om rygestop og andre sundhedsydelser til borgerne på apoteket.

Som apoteker var Hans med i kædesamarbejdet Apotekeren i mere end 20 år – både som menigt medlem og i en kortere årrække som medlem af bestyrel-

sen. Her var han kendt som en meget selvstændig apoteker, der samtidig altid var visionær på kædens vegne og loyal overfor fællesskabet.

I Apotekerforeningen var han i en periode aktiv i kommunikationsudvalget og i redaktionsudvalget, og han fulgte engageret med i den politiske proces med moderniseringen af sektoren.

Han vil blive mindet som en meget målrettet apoteker med en positiv indstilling til både det faglige og det sociale liv.

Vores tanker går til familien. Æret være hans minde.

Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening

Kort nyt

2 minutter og 43 sekunder tog det i gennemsnit i januar, fra borgerne trak et nummer på apoteket, og til de blev ekspederet i skranken. Det er den korteste gennemsnitlige ventetid, man hidtil har målt. Siden 2009 har apotekerne haft målrettet fokus på at gøre ventetiden så kort som

muligt. Dengang var ventetiden i gennemsnit fem minutter. I dag er den således næsten halveret.

Målingen i januar 2015 bygger på ventetiden for 500.000 apotekskunder. Ud af disse blev 86 procent kaldt til skranken inden for 5 minutter, og 98,3 procent ventede mindre end 10 minutter.

Arkivfoto: Bo Tornvig

Ventetiden på apoteket har aldrig været kortere

23

24

FARMACI 03 | MARTS 2015 | MÅNEDENS CASE

Månedens case Prednisolon – skal patienten altid tilbydes tilskud af calcium og D-vitamin?

Prednisolon/Prednison

Kundedifferentiering

• Prednisolon er et syntetisk glukokortikoid med relativ ringe mineralokortikoidvirkning.

• Prednison er et inaktivt syntetisk glukokortikoid, der omdannes til prednisolon i leveren.

Lægemidlerne er ikke generisk substituerbare.

• Er det relevant, og bør kunden anbefales et tilskud af calcium og D-vitamin?

• Er calcium og D-vitamin kontraindikeret, selvom der indtages prednisolon?

• Har kunden talt med sin læge om tilskud af calcium og D-vitamin?

Bivirkninger • Bivirkningerne afhænger af dosis og behandlingsvarighed.

• Prednisolon har en række alvorlige bivirkninger på lang sigt, men sjældent ved kortere tids behandling på under tre måneder.

•V ed hyppige prednisolon-kure kan det samlede indtag dog godt blive så højt, at der kan opstå langtidsbivirkninger, som for eksempel osteoporose.

Anbefalinger om calcium og D-vitamin • Alle patienter, der sættes i glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser, skal sikres et tilstrækkelig tilskud af calcium og D-vitamin, især ved eksisterende risikofaktorer for osteoporose.

• Der kan dog være undtagelser, hvor et tilskud ikke anbefales.

Fire cases

Prednisolon

Skærpede anbefalinger om calcium og D-vitamin Ved Sarkoidose og til terminalpatienter gives eventuelle tilskud af calcium og D-vitamin kun efter lægens anvisning.

• Sarkoidose er en forholdsvis sjælden bindevævssygdom, som næsten altid rammer lungerne og ofte behandles med prednisolon. Patienterne har typisk et forhøjet indhold af calcium i blodet.

• Behandling med calcium, D-vitamin og eventuelt bisfosfonat skal tilpasses den enkelte patients behov under nøje kontrol af calcium status.

• Prednisolon gives ofte til terminalpatienter som lindrende behandling.

• IRF anbefaler, at al forebyggende behandling seponeres hos terminale patienter.

KOL-patient - 10 dags kur

Langvarig behandling

inkl. nedtrapning

54-årig kvinde skal påbegynde behandling med

56-årig mand skal have Prednisolon 25 mg

Prednisolon for sin gigt. Hun fortæller, at hun

(startdosis 37,5 mg - slutdosis 12,5mg). Han har

skal tage det i en længere periode for at se, om

det sidste år fået Prednisolon-kur to gange før.

det kan nedsætte gigtaktiviteten

Sidste gang for et halvt år siden.

Patient med diagnosen ’Sarkoidose’

Terminal-patienten

29-årig mand skal hente Prednisolon på en ny

En 70-årig kvinde skal hente Prednisolon 2.

flergangsrecept. Indikationen er ’mod binde-

gang på sin recept. Indikationen er mod kvalme.

vævssygdom’.

Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet.

Månedens case er skrevet af farmaceut Rikke Lundal og kan findes på medlemsnettet.

Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til rln@apotekerforeningen.dk

Månedens case er en forkortet udgave af casen på medlemsnettet.

Kildehenvisninger er på medlemsnettet

KORT NYT | FARMACI 03 | MARTS 2015

Kort nyt Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Nyt om apotekerloven

Nye regler for kronikertilskud skal sikre, at borgere med store medicinudgifter automatisk får tilskud.

Automatisk medicintilskud til kronisk syge Borgere med et stort medicinforbrug skal fra 1. januar 2016 ikke længere søge Sundhedsstyrelsen om tilskud til deres medicin gennem egen læge. Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse. Fra 1. januar 2016 sker det nemlig automatisk. Det betyder, at borgere højst kan have en egenbetaling på 3.830 kroner (2015-priser) til tilskudsberettiget medicin i en tilskudsperiode på et år.

”Med automatiseringen af kronikertilskuddet sikrer vi, at borgere med store medicinudgifter uden bureaukrati får den økonomiske støtte, de er berettiget til. Det sikrer, at alle får bedre mulighed for at have råd til at købe medicin på apoteket,” siger sundhedsminister Nick Hækkerup.

Sidste år fik cirka 54.000 borgere bevilget kronikertilskud, men det skønnes, at cirka 86.000 borgere var berettiget til tilskuddet.

Kopimedicin virker ligeså godt som originalerne Generiske kopipræparater har stort set altid samme effekt som originalpræparaterne. Det viser en større canadisk analyse af markedet for hjerte-kar-medicin, som forskere fra Universtity of British Columbia i Vancouver har foretaget. De konkluderer, at generiske lægemidler i langt størstedelen af alle studier lever op til myndighedernes krav om at være næsten identiske med

originalpræparaterne.

Når myndighederne godkender et generisk lægemiddel, er der krav om, at præparatet skal være bioequivalent, hvilket vil sige, at lægemidlet bliver absorberet i kroppen på samme måde som originalpræparatet. I 35 ud af 38 kliniske studier var de kliniske effekter af kopimedicinen identiske med originalmedicin­ en.

I løbet af marts sker der igen noget i Folketingets arbejde med en ny apotekerlov. Den 10. marts vil der være en politisk drøftelse af forslaget. Den 13. marts er der frist for ændringsforslag, og fristen for politiske bemærkninger til lovforslaget ligger den 16. marts. Endelig vil Sundhedsudvalget afgive en betænkning den 17. marts, og herefter kan forslaget blive 2. og 3. behandlet i Folketinget og dermed vedtaget. 2. og 3. behandling er ifølge Folketingets hjemmeside planlagt til henholdsvis den 24. og den 26. marts.

Nordmænd bruger mere paracetamol Forbruget af paracetamol i Norge er steget kraftigt siden 2003. Det skriver den norske apotekerforenings nyhedsbrev. Hele 75 procent er det samlede forbrug steget fra 2003 til 2014. Salget af andre typer af svage smertestillere er ikke faldet tilsvarende, og der er tale om en generel stigning i brug af svage smertestillende lægemidler. Det samlede forbrug af paracetamol- og NSAID-præparater i Norge er steget med 25 procent fra 2003 til 2014. Det viser en undersøgelse fra Apotekforeningen.

25

26

FARMACI 03 | MARTS 2015 | NYT OM NAVNE

Navnestof Apoteksudnævnelse Skagen Apotek: Brian Skotte Sforzini den 6. februar 2015.

Apoteksbevilling opgivet Glostrup Apotek: Apoteker Steen Mejlgaard fra udgangen af januar måned 2016.

Apoteksbevillinger ledige Otterup Apotek med Søndersø Apotek som filial fra den 1. juni 2015.

Apoteksovertagelser Skive Svane Apotek: Peter Krüger Bak den 1. marts 2015.

Struer Apotek: Jeanette Hunnerup Nielsen den 1. april 2015.

Dødsfald Apoteker Hans Christian Thorstensen, Viborg Svane Apotek, er død den 5. februar 2015.

Generalforsamling 2015 Generalforsamling i Danmarks Apotekerforening afholdes torsdag den 21. maj 2015 kl. 10.30 Foto: Peter M. Madsen

i Tivoli Congress Center i København.

FARMACI 03 – 2015 ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 126. bind – 172. årgang – Nr. 3 Udgivet den 6. marts 2015 af Danmarks Apotekerforening FARMACI Danmarks Apotekerforening Kanonbådsvej 10 DK - 1437 København K Tlf.: 33 76 76 00 Fax: 33 76 76 99 E-mail: farmaci@apotekerforeningen.dk Forside Carsten Lundager

Grafisk produktion Layout: Esben Bregninge Design Tryk: Rosendahls Tryk Redaktion Ansv. redaktør: Erik Harr Redaktionssekretær og journalist: Julie Vinding Bengtson Journalister: Peter Starup Lise Møller Aarup Redaktionsudvalg Jeanette Juul Rasmussen Lise Larsen Susanne Normann Hassan Salmasi Flemming Strøm

Annoncesalg DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf.: 70 27 11 55 Fax: 70 27 11 56 www.dgmedia.dk

Kontrolleret af

Medlem af

Kontrolleret oplag 934 i perioden 1.7.2013 - 30.6.2014 ISSN 0903-9198

54

1P ri

n t e d m atte Rosendahls

r4

57

FARMACI nr. 4 – 2015 udkommer den 10. april 2015 www.farmaci.dk

’Jeg har sympati for Øjenforeningens indsats for forskning i øjensygdomme, så jeg har betænkt foreningen testamentarisk’ Vagn Banke Nielsen

En tanke på eftertiden... ...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjenforeningen.

Øjenforeningens formål er at rejse forskningsmidler for at bekæmpe øjensygdomme, der fører til svagsyn og blindhed.

derfor udarbejdet en brochure om, hvordan man giver testamentariske gaver.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående kupon.

Til brug for dem, der overvejer at skrive testamente, har Øjenforeningen

Navn: Adresse: Postnr.:

vos_206x280.indd 2

By:

Ny Kongensgade 20

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaver Jeg ønsker advokatbistand betalt af Øjenforeningen Jeg ønsker at blive ringet op på tlf.: Jeg ønsker at blive medlem af Øjenforeningen

1557 København V

Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv

Øjenforeningen + + + 11077 + + + 0893 Sjælland USF B

16-10-2014 14:35:31

Granon® (acetylcystein) Magasinpost SMP

46446

Slimløsnende hostemiddel Brusetabletter med citronsmag 600 MG KUN 1 BRUSETABLET DAGLIG

antibiotika administreres separat og med et tidsinterval på mindst 2 timer. In vitro-inkompabiliteter er specielt beskrevet for semisyntetiske penicilliner, tetracykliner, cephalosporiner og aminoglycosider. Der er ikke rapporteret om uforligeligheder i forbindelse med antibiotika, såsom amoxicillin, doxycyklin, erythromycin eller thiamphenicol og cefuroxim. Der er rapporteret om en forstærkning af den karudvidende og trombocytaggregations-hæmmende effekt af glyceryltrinitrat (nitroglycerin) ved samtidig administration af acetylcystein. Den kliniske relevans af disse opdagelser er endnu ikke blevet klarlagt. Bivirkninger: Op til 30 % af de behandlede kan forvente gastrointestinale bivirkninger.

Ikke almindelige: Mundbetændelse, mavesmerter, diarré, opkastning, halsbrand og kvalme. Hovedpine, feber, allergiske reaktioner (kløe, nældefeber, hududslæt, bronkospasmer, angioødem, takykardi og nedsat blodtryk). Tinnitus. Sjældne: Angioødem. Dyspnø, bronkospasmer. Udslæt, kløe, nældefeber.

Meget sjældne: Anafylaktiske reaktioner inklusive shock.

Derudover er der rapporteret om meget sjældne tilfælde af blødninger, delvist i form af overfølsomhedsreaktioner. Det er blevet bekræftet i forskellige studier, at acetylcystein reducerer trombocytaggregationen, men det er endnu ikke muligt at vurdere den kliniske relevans af dette fund.

Overdosering: Symptomer: Kvalme og opkast. Behandling: Symptomatisk. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes.

Trafikfarlighed: Ikke mærkning. Pakninger: 200 mg: 20 brusetabletter. 600 mg: 10 brusetabletter. Udlevering: HF. Tilskud: Intet.

Produktinformationen er omskrevet og forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsen godkendte produktresumé pr. 1. december 2014. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Takeda Pharma A/S via email: info@takeda.dk

Takeda Pharma A/S, Dybendal Alle 10, 2630 Taastrup, Tlf.: 46 77 11 11 Fax: 46 77 12 99 www.takeda.dk

12.14-1

Produktinformation: Granon® (acetylcystein) brusetabletter 200 mg og 600 mg. Indikation: Ekspektorerende.

Dosering: 200 mg: Voksne: 1 tablet (200 mg) opløst i vand 3 gange dagligt. Børn over 5 år: 1 tablet (200 mg) opløst i vand 2 gange dagligt. Bør ikke anvendes til børn under 5 år.

600 mg: Voksne: ½ tablet (300 mg) to gange dagligt eller 1 tablet (600 mg) én gang dagligt, opløst i vand. Børn over 14 år: ½ tablet (300 mg) én gang dagligt, opløst i vand. Bør ikke anvendes til børn under 14 år. Kontraindikationer: Nylig hæmoptyse. Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et af eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af svære hudreaktioner, såsom StevenJohnsons syndrom og Lyell’s syndrom i forbindelse med brug af acetylcystein. Såfremt der opleves nye forandringer i hud eller slimhinder, bør lægen omgående kontaktes, og behandlingen med Granon® indstilles. Acetylcystein skal anvendes med forsigtighed til patienter med bronkial astma og med tidligere ulcus pepticum. Forsigtighed ved behandling af patienter der er særligt følsomme overfor histamin, ligesom længerevarende behandling hos disse patienter bør undgås. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form for hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/ galactosemalabsorption eller til patienter med hereditær fructoseintolerans. Granon® brusetabletter 200 mg indeholder 99 mg natrium og Granon® brusetabletter 600 mg indeholder 139 mg natrium pr. brusetablet. Interaktioner: Samtidig brug af acetylcystein og hostestillende midler kan medføre en farlig sekretophobning på grund af den reducerede hosterefleks.

Derfor skal der udføres en særlig omhyggelig diagnosticering ved denne behandlingskombination, som bør nøje overvejes.

Absorptionen af visse antibiotika, f.eks. cephalexin og tetracyclinhydrochlorid (bortset fra doxycyclin), synes at reduceres, hvis acetylcystein indgives samtidig, og bør derfor tages 1-2 timer forskudt fra acetylcystein. Absorptionen af amoxicillin, doxycyclin, erythromycin og bacampicillin påvirkes ikke af acetylcystein. Af sikkerhedshensyn bør orale

Afs: Danmarks Apotekerforening, Kanonbådsvej 10, 1437 København K

(DOSIS VOKSNE)