Farmaci - februar, 2016 by Farmaci

Farmaci 02 – FEBRUAR 2016

Apotekerne advarer mod medicinproblemer Håndkøbsmedicinen skal blive bag skranken

GIV LOPPERNE

KLØ Enkelt og effektivt Advantage® behandler og beskytter din kat mod lopper og forbliver effektivt i op til 4 uger. Er du ikke tilfreds med Advantage®, refunderer vi dit køb. Så enkelt er det.

rænset per iod beg s e Tid

FULD

TILFREDSHED ELLER PENGENE TILBAGE

re p å lo p p e m

r. i dle

Advantage® findes også til hund. Advantage vet. kutan opløsning til hund og kat (imidacloprid). Indikation: Til forebyggelse og behandling af lopper på hunde og katte samt til behandling af pelslus (Trichodectes canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes mod loppebetinget allergisk dermatitis som en del af behandlingsstrategien. Dosering hund: Under 4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4 - 10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; 10 - 25 kg: 1 pipette a 2,5 ml; 25 - 40 kg: 1 pipette a 4,0 ml; over 40 kg: 2 pipetter a 4,0 ml. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Dosering kat: Under 4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4 kg og derover: 1 pipette a 0,8 ml. En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 3-4 uger. Kontraindikationer: Diende hvalpe og killinger under 8 uger behandles ikke. Bør ikke anvendes til dyr med kendt overfølsomhed over for imidacloprid eller nogen af hjælpestofferne. Forsigtighedsregler: Til udvortes brug. Må ikke gives oralt. Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på dyret. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Vask hænderne grundigt efter behandling af dyr. Ved spild på huden vask med vand og sæbe. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være følsomme for lægemidlet. Undgå at få produktet i mund og øjne. Spis, drik og ryg ikke under påføringen. Bivirkninger: Præparatet smager bittert, og spytsekretion kan lejlighedsvist forekomme, hvis dyret slikker på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling. I meget sjældne tilfælde kan hudreaktioner så som hårtab, rødmen af huden, kløen og sår opstå. Nervøsitet og desorientering kan også forekomme. Savlen og nervøse tegn så som ataxi, tremor og depression har været observeret for hunde. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Advantage® vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre, inden kontakt med disse materialer tillades. For yderligere information læs indlægssedlen. Pakninger: Advantage® vet. pakninger med 4 pipetter. Til kat 0,4 ml - 0,8 ml. Til hund 0,4 ml - 1,0 ml - 2,5 ml – 4,0 ml. Udlevering: HV. Indehaver af markedsføringstilladelse: Bayer Animal Health GmbH, Leverkusen, Tyskland. Teksten er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsens godkendte produktresumè. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Bayer A/S. Bayer A/S, Animal Health, Tel. 4523 5000, vet.info@bayer.com. August 2015. ®

DK1512R30

INDHOLD | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

Indhold 05 06

AKTUEL KOMMENTAR Medicinsamtaler er kun begyndelsen

SELVVALG

Håndkøbsmedicinen bør blive bag skranken, siger apotekerne

Foto: Colourbox

TIL KAMP MOD RESISTENS

Indsats på Stege Apotek med stor effekt

LØN MED LETHED

Digitalisering af lønnen er lige om hjørnet

Medicinsamtaler bliver taget godt imod af Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen og Nyreforeningen.

MODULAR AUTOMATION – OPTIONS FOR THE FUTURE! ADJUSTABLE – SECURE – AFFORDABLE 1 Start module with access door

EXPANSION MODULES

2 Intake module with monitor

3 Storage module with output chute BASE MODULE

4 Storage module

4 3

5 Height modules

e r a p P re r the

lf fo e s r you market s! new rtunitie oppo

CUBE+ in the Vaisenhus Apotek:

AUTOMATION THE EASY WAY – DRAWERS OUT, CUBE+ IN “We are so happy that we decided for the CUBE+. The stocks are under control, we have more time for the customers and can deal with them in a much more relaxed way. I am sure that I would take the decision for the CUBE+ again.” Tine Wiboltt

IDEAL FOR SMALL SIZED, MEDIUM SIZED AND BRANCH PHARMACIES + Start off small and then gradually expand capacity, just as needed + Extreme adjustability – due to its modularity, the CUBE+ can be easily adapted – in 36 cm length steps and in 3 heights + Simple, fast assembly and disassembly without the rebuilding hassle + Move it inside your pharmacy or take it to a new location + Low weight for free choice of location – on the ground floor, first floor or in the basement + Excellent price-performance ratio and maximum flexibility

+ Robust technology from Apostore + Greenline technology for longevity and energy efficiency + Apo-Clean for automated self-cleaning + 15 year warranty on the supply of spare parts + Service, maintenance & spare parts by + Direct sales & maintenance agreement with APOSTORE GmbH, Germany

Apostore GmbH Uferstraße 10 • 45881 Gelsenkirchen • Germany Tel. +49 209 94117-0 • Fax +49 209 94117-17 info@apostore.de • www.apostore.de

To learn more abaout the Apostore CUBE+, please go to www.apostore.de/en/cube or scan in the QR-Code with your smartphone or tablet.

AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

Medicinsamtaler er kun begyndelsen Medicinsamtalerne er godt i gang rundtomkring på de danske apoteker, og de første meldinger lyder, at både apotekerne og borgerne er glade for den nye ydelse. Medicinsamtalen bidrager til, at borgeren kommer godt i gang med sin nye medicin og bliver så velbehandlet som muligt. Det er vigtigt, at borgeren får en god start på livet som fast medicinbruger. Medicinsamtalen er dog ikke kun en god start for medicinbrugeren. Det er også en god start på et Danmark, hvor endnu flere bruger deres medicin rigtigt, så de får den optimale effekt af den. Det er også grunden til, at den nye ydelse bliver modtaget, som den gør. I bladet fortæller blandt andre adm. direktør i Diabetesforeningen Henrik Nedergaard, at medicinsamtaler ikke kun skal være til nye kronikere. Han mener, at alle diabetespatienter bør have den mulighed. Der er ikke noget at sige til, at Diabetesforeningen og andre patientorganisationer er glade for ydelsen. Mange af deres medlemmer har problemer med deres medicin og føler sig usikre på, om de bruger den rigtigt. Jeg er helt enig med Henrik Nedergaard i, at vi skal gøre mere for at løse problemerne, og hvis politikerne beslutter sig for, at retten til en uddyb–

ende samtale på apoteket om medicin skal udbredes til flere, så er apotekerne klar til udfordringen. Vi ser også gerne, at flere får tilbud om en decideret medicingennemgang, hvor al borgerens medicin gennemgås. Vi kan derfor glæde os over, at der i den nye bruttoavanceaftale mellem apotekerne og sundhedsmyndighederne er sat penge af til et nyt projekt om medicingennemgang. Her vil op mod 1.000 ældre borgere, der bruger mere end fem forskellige slags medicin, få tilbudt en gratis medicingennemgang. Projektet skal blandt andet give håndfaste svar på, hvor stor gavn borgere og samfund har af medicingennemgang. Vi får dokumentation for, at medicingennemgang er en rigtig god ide og et virkemiddel, som kan gøre en positiv forskel for dem, som bruger meget medicin. Medicinsamtalerne til nydiagnosticerede kronikere er en god begyndelse, men vi har stadig langt til mål.

Anne Kahns Formand for Danmarks Apotekerforening

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | SELVVALG

Foto: Bo Tornvig

SELVVALG | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

Apotekerforeningen:

Lad pillerne blive på vores side af skranken Danmarks Apotekerforening advarer mod at lade håndkøbsmedicin komme om på den anden side af apoteksskranken, hvor folk selv kan plukke den fra hylderne. Foreningen frygter, at det vil betyde mindre rådgivning og flere medicinproblemer. Politikerne skal tage stilling til spørgsmålet i løbet af 2016 Af Jacob Haaning Andersen

dag kan man ikke gå ind på apoteket og selv kigge på håndkøbsmedicinen på hylderne. Man skal i stedet snakke med personalet, som så finder den rigtige medicin frem. Det er en model, som Apotekerforeningen gerne vil bevare. Apotekerforeningen er imod en ændring, fordi det vil øge risikoen for medicinproblemer. Såkaldt selvvalg giver ikke apotekspersonalet samme mulighed for at Selvvalg rådgive om medicinen, lyder det fra formand Anne af medicin Kahns. ”Medicin i selvvalg vil betyde mindre sundhedsfaglig rådgivning og dermed øget risiko for forkert valg eller forkert brug af medicinen. Når medicinen står bag skranken, så sikrer det, at borgerne træffer et reflekteret valg frem for at vælge det første det bedste. Når borgeren beslutter sig, inden personalet kan nå at komme med gode råd, så er det sværere at få givet god vejledning og spørge ind til borgerens behov,” siger Anne Kahns. Og der er brug for rådgivning om håndkøbsmedicin, mener Anne Kahns. Hun henviser til en undersøgelse fra 2011, som afslørede, at godt 20 procent af håndkøbskunderne efterspurgte forkert medicin til deres symptomer, eller at de brugte medicinen forkert. Lægemiddelindustriforeningen Lif ser i modsætning til apotekerne gerne, at politikerne ændrer reglerne. ”Vi vil gerne have, at man indfører selvvalg på håndkøbsmedicin på de danske apoteker,” siger Søren Beicker Sørensen, som er chef> konsulent i Lif.

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | SELVVALG

Foto: Brian Rasmussen

Da moderniseringen af apotekerloven blev vedtaget i sommer, besluttede politikerne også, at fordele og ulemper ved selvvalg skal overvejes.

hvad man skal bruge,” siger Søren Beicker Sørensen. Søren Beicker Sørensen har ingen præcise tal for, hvor stor en del af medicinen som bliver købt fra udlandet. Han fortæller dog, at Lif’s virksomheder Svar på udenlandsk nethandel oplever, at det sker i stigende omfang. Søren Beicker Sørensen forklarer, at det for Lif er Ifølge Apotekerforeningen er problemet med, at væsentligt, at salget af medicin foregår i betryggenfolk køber medicin over udenlandske hjemmesider, de og velinformerede rammer, og at det er det, de reelt nok, men løsningen bør ikke være, at man danske apoteker kan. Men skal apotekerne slækker på sikkerheden andre steder. fastholde salget af håndkøbsmedicin, er ”Det er vores klare overbevisning, at det det også vigtigt, at adgangen til medicin stadigvæk er en meget lille del af mediSelvvalg på de fysiske apoteker er konkurrencecinsalget, som foregår over nettet, og en af medicin dygtig med den adgang, som forbrugeren helt generel indførelse af selvvalg vil væhar over internettet. Her kan forbrugeren re en overreaktion på det problem. Langt frit og diskret orientere sig i sortimentet af de fleste køber stadigvæk deres medicin på håndkøbslægemidler fra udenlandske hjemmeapoteket. Vi skal ikke gøre det mindre sikkert sider, men omfanget og kvaliteten af den rådgivfor det store flertal at købe håndkøbsmedicin på ning, man kan få, matcher ikke niveauet på de danapoteket, fordi ganske få bruger udenlandske hjemske apoteker. Reglerne for, hvad der kræver recept, mesider,” siger Anne Kahns. Hun tilføjer, at medier ofte også mere liberale end herhjemme. cin også kan købes sikkert på de danske apotekers ”Vi kan se, at der er flere og flere, som bruger hjemmesider, hvor al medicinen er lovlig. På apoteudenlandske hjemmesider, og ved at tillade selvvalg ket.dk følger der mulighed for rådgivning med. på apoteket, så gør vi det også mere attraktivt at Hun tilføjer, at man også altid bør ringe til sit lokale vælge apoteket frem for en udenlandsk hjemmesiapotek, hvis man har spørgsmål. Tilgængeligheden de. Grunden til, at det bliver mere attraktivt, er, at til apoteket er også blevet større efter moderniserinkunden selv kan vælge håndkøbsmedicin, og at der gen af apotekerloven. Der er siden i sommer åbnet > er større diskretion, når man ikke behøver sige, mere end 60 nye apoteker rundt om i landet.

”

Når borgeren beslutter sig, inden personalet kan

nå at komme med gode råd, så er det sværere at få givet god vejledning og spørge ind til borgerens behov.” Anne Kahns, Danmarks Apotekerforening

Det

90 °

Man kan leje en lejlighed. Man kan leje en bil. Nu kan du også leje Rowa Smart systemet med kun én samarbejdspartner for finansiering, automat og service. ®

Hvis man beslutter sig for Rent-a-Rowa-konceptet, kan man enten returnere automaten efter 84 måneder, eller købe den til en fast pris. Der bindes ingen penge, der er overskuelige, månedlige lejeomkostninger, således at apoteket bibeholder en maksimal likviditet.

Besøg os på rowa-nordic.dk | Kontakt 61270808

Rowa

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | SELVVALG

Nævn så kun salgsfremmende overvejelser bag forslaget

Foto: Jakob Boserup

”Det er vigtigt at signalere, at medicin er en særlig vare. Vi må ikke fjerne bevidstheden om, at det ikke Registreringsnævnet under Sundhedsstyrelsen så på er æbler og bananer, vi har med at gøre. Det er prosagen i 2012. Nævnet fandt frem til, at det ikke så dukter, som kan gøre stor gavn, når de bruges kornogen fordele for patienterne ved at give mulighed rekt, men som også kan gøre stor skade, hvis ikke for selv at tage medicinen ned fra apotekets hylder. det bliver brugt med omtanke,” siger hun. ”Det er nævnets opfattelse, at forbrugernes adgang Søren Beicker Sørensen kan da heller ikke udeluktil lægemidlerne i dag, som er begrænset via opbevake, at selvvalg vil føre til et øget medicinforbrug, ring bag disk eller i aflåst skab, tvinger forbrugeren men siger, at det ikke behøver at være dårligt i sig til at foretage et aktivt og reflekteret valg. Patienten selv. må forventes at have overvejet, hvad det pågælden”Der er jo også folk, som er undermedicinerede, så de produkt skal bruges til. Risikoen for impulskøb af den går begge veje. Men det er klart, at hvis der er lægemidler må forventes at være mindre, når indkønogle særlige håndkøbslægemidler, hvor risikoen er bet kræver en aktiv formulering af ønsket over for stor, så kan man sige, at de ikke kommer i selvvalg, en ekspedient. Disse overvejelser er vigtige, da mens andre med mindre risiko for overbrug der er tale om lægemidler, som indeholder gør,” siger han. Han siger dog i samme ånpotente stoffer med en biologisk dokumendedrag, at de af vores nabolande, som tilSelvvalg teret effekt og deraf følgende risiko for bilader selvvalg, ikke oplever store problevirkninger,” skrev Registreringsnævnet. af medicin mer med det. Til det siger ApotekerforNævnet vurderede, at der tilsyneladende eningen dog, at den ikke er bekendt med kun er salgsfremmende grunde bag forslaget egentlige undersøgelser af konsekvenserne om selvbetjening. Registreringsnævnet er i øvi udlandet. n rigt siden blevet nedlagt og erstattet af Lægemiddelnævnet. Lif er uenig i nævnets vurdering af, at der kun er salgsfremmende grunde til at indføre selvvalg. ”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vores dansk baserede virksomheder gerne vil sælge medicin, men når det er sagt, så er der flere hensyn. Jeg synes, at man skal tage de udenlandske hjemmesider med i overvejelserne, fordi vi kan øge sikkerheden ved at flytte salget fra udenlandske hjemmesider til apotekerne,” siger Søren Beicker Sørensen og henSelvvalg af medicin viser til, at det ikke var en del af RegistreringsnævI forbindelse med beslutningen om moderniserinnets overvejelser i 2012.

Medicin er ikke en almindelig vare Ifølge Anne Kahns er det vigtigt at holde fast i, at langt den største del af medicinsalget stadig sker på apoteket og ikke over udenlandske hjemmesider. Hun påpeger også, at medicin er en særlig vare, som ikke bør stå frit fremme. Registreringsnævnet fandt i sin tid, at ”selvvalg vil lede til impulskøb og dermed et unødigt højere forbrug af lægemidler med fare for både misbrug og forgiftning”, og det erklærer Anne Kahns sig enig i.

gen af apotekerloven i 2015 blev det politisk besluttet, at fordele og ulemper ved selvvalg af håndkøbsmedicin skal genovervejes.

Politikerne ventes at tage stilling til spørgsmålet i løbet af 2016. Selvvalg er i dag tilladt i blandt andet Sverige og Norge, mens det er forbudt i fx Belgien og Østrig. I Sverige har myndighederne dog fjernet paracetamoltabletter fra butikkernes hylder fra 1. november 2015. Baggrunden er en stigning i antallet af forgiftninger med svage smertestillende tabletter, efter at det i 2009 blev tilladt at sælge dem i butikkerne.

SELVVALG | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

CBS-lektor:

Selvvalg kan øge salg og mindske rådgivning Lektor Laurel Austin fra CBS vurderer, at øget selvvalg kan føre til øget salg og mindre rådgivning Af Jacob Haaning Andersen

aurel Austin taler et engelsk med en klassisk nordamerikansk accent. Hun er da også fra over there, og hun bruger sine erfaringer derfra, når hun skal vurdere, hvilken effekt selvvalg af håndkøbsmedicin vil have. ”Hvis du køber håndkøbsmedicin i USA eller Canada, så finder du lange gange fulde af medicin, og mit bud vil være, at salget er større i de lande, fordi tilgængeligheden er større,” siger Laurel Austin, som er ph.d. og lektor ved CBS indenfor blandt andet medicinsk beslutningstagen og adfærdsøkonomi. ”Som jeg ser det, vil det øge salget i Danmark, hvis man flytter håndkøbsmedicinen om på den anden side af disken,” siger hun.

Kendte varer er forbundet med mindre risiko

Laurel Austin ser derfor også Apotekerforeningens bekymringer i forbindelse med til tilladelse af selvvalg som rimelige. ”Selvfølgelig. Der er en risiko for, at folk vil være mindre tilbøjelige til at efterspørge apotekernes ekspertise, når de selv kan vælge medicinen,” siger hun. Laurel Austin understreger dog, at det hende bekendt ikke er et område, som der er forsket i specifikt, så hendes vurdering er baseret på mere generel forskning om folks beslutninger. n

International lægeforening: Medicin er et særligt produkt

Den internationale lægeforening World Medical Association (WMA), som har den danske lægeforening som medlem og medstifter, har tidligere understreget vigtigheden af, at borgerne sendes et signal om, at al medicin – også håndkøbsmedicin – skal behandles som særlige produkter med særlige sikkerhedsforskrifter og særlige krav om opbevaring og brug: ”Folk skal opfordres til at behandle medicin (receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin) som særlige produkter, og faste forholdsregler bør følges i form af sikker opbevaring og brug i overensSelvvalg stemmelse med professionel rådgivning.”

af medicin

Ifølge Laurel Austin er der masser af forskning, som viser, at folk forbinder de ting, de opfatter som kendte, med mindre risiko end ukendte. ”Vi signalerer til forbrugerne, at produkter, som kun er tilgængelige igennem eksperter, er mindre kendte for forbrugerne og dermed forbundet med større risici,” siger CBS-lektoren. Laurel Austin mener, at man kan overføre den logik til spørgsmålet om selvvalg. ”Når vi signalerer, at der er brug for ekspertise for at vide, hvordan et produkt skal bruges, så signalerer vi, at det nok er en god ting at søge den ekspertise. Derfor vil jeg forvente, at folk i mindre grad vil søge ekspertise, når medicinen står frit tilgængeligt på hylder – selv hvis der er en farmaceut i nærheden – i forhold til, når de skal have medicinen direkte fra farmaceuten,” siger Laurel Austin.

”

Vi signalerer til forbrugerne, at

produkter, som kun er tilgængelige igennem eksperter, er mindre kendte for forbrugerne og dermed forbundet med større risici.” Laurel Austin, ph.d. lektor, CBS

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | MEDICINSAMTALER

Patientforeninger er begejstrede

Henrik Nedergaard, administrerende direktør i Diabetesforeningen

Medicinsamtaler til nye kronikere er blevet vel modtaget af flere patientorganisationer. Se her, hvad fire af de største danske patientorganisationer har at sige om apotekernes nye ydelse

”Alle burde have den ret til medicinsamtaler, som nu gives til nydiagnosticerede. Vi ved, at medicinen giver problemer for næsten alle med type 2-diabetes, og især dem, der har haft sygdommen i mange år og sandsynligvis får mange lægemidler, risikerer at møde problemer. De kunne undgås, hvis alle fik ret til medicinsamtaler.”

MEDICINSAMTALER | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

for medicinsamtaler Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen ”Når man får at vide, at man skal leve med en kronisk sygdom, så melder en række spørgsmål sig om resten af livet, ikke mindst om medicin og bivirkninger derfra. En medicinsamtale kan øge både sikkerheden og trygheden for den enkelte patient. Det er et skridt i den rigtige retning. I Gigtforeningen havde vi gerne set, at også mennesker, der allerede lever med en kronisk sygdom, havde fået samme mulighed for en medicinsamtale.”

Morten Ørsted-Rasmussen, forebyggelseschef i Hjerteforeningen

Fotograf: Brian Rasmussen

Jan Rishave, formand for Nyreforeningen ”Mange nyresyge får deres medicin udleveret på hospitalet, men vi har også en del medlemmer med diabetes eller forhøjet blodtryk, og de kan klart profitere af tilbuddet om en medicinsamtale på apoteket. Jeg tror, at medicinsamtalen er et rigtig godt supplement til samtalen med lægen, og den kan være med til at hjælpe folk med at få skabt gode vaner i forhold til at tage medicinen korrekt.”

”Medicinsamtaler er en rigtig god ide for patienterne. Vi kan også høre på vores rådgivningstelefon, at det, som rigtig mange ringer om, er medicin, fordi de føler sig usikre på, om de bruger det rigtigt. Så ydelsen får en stor tommelfinger opad herfra. Helt generelt er det selvfølgelig også vigtigt at huske på, at der skal være en ordentlig koordinering mellem de forskellige parter i sundhedssektoren og i dette tilfælde mellem behandler og apotek.”

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | ANTIBIOTIKARESISTENS

Apotek slår til mod antibiotikaresistens Personalet på Stege Apotek har gjort en

effekt

”Mange syntes, at det var rigtigt positivt, at vi hjalp med at gøre opmærksom på omfanget. Der var selvfølgelig også læger, som i forvejen var gode til ikke at udskrive det, når det ikke er nødvendigt. Stemningen var god, og vi kan jo se, at det bærer frugt,” siger Anne Mette Jørgensen.

Af Jacob Haaning Andersen · Foto Patrick Kirkby

Gevinst for borgerne og for apoteket

indsats for at nedbringe borgernes forbrug af azithromycin, som kan øge risikoen for antibiotikaresistens. Indsatsen har haft stor

ra 270 udleveringer i efteråret 2014 til knap 80 i 2015. Eller med andre ord: et fald på 70 pro-

cent. Det er de hårde fakta, når farmaceut på Stege Apotek Anne Mette Jørgensen gør status over, hvor meget azithromycin apoteket har udleveret før og efter en indsats, som skulle nedbringe borgernes forbrug. Et stort forbrug øger risikoen for antibiotikaresistens i befolkningen. ”Vi kunne se, at forbruget lå højere end andre steder i regionen, og vi syntes, at det var vigtigt at gøre noget for at nedbringe forbruget. Ikke mindst fordi en stor del blev udleveret mod lungebetændelse og bihulebetændelse, og det kun er rekommanderet mod klamydia,” fortæller Anne Mette Jørgensen. Apoteket brugte en ny pjece og vejledning fra Region Sjælland som anledningen. Den slog netop fast, at lægemidlet er til brug mod klamydia, og apoteket skrev et brev til lægerne i lokalområdet om, at de skulle huske, at azithromycin kun skal bruges til at behandle klamydia og ikke luftvejsinfektioner. ”Der kan være gode grunde til at behandle med azithromycin, men når vi spurgte i skranken, så kunne vi godt høre, at det ikke var på grund af klamydia, at folk havde fået recept på netop det lægemiddel,” siger Anne Mette Jørgensen. Brevet blev taget vel imod af lægerne i området, og på et årligt møde med lægerne i efteråret var der da også stor forståelse og en positiv indstilling overfor problemet.

Selvom apotekets indsats først og fremmest har haft borgernes behov i centrum, så har det også været en god øvelse internt på apoteket. ”Det har været en super proces. Vi har arbejdet intenst med en faglig problemstilling, som har haft en rigtig god effekt. Det er med til at understrege, hvorfor vi er her,” siger Anne Mette Jørgensen. Hun fortæller også, at apoteket vil fortsætte med at have fokus på azithromycin. ”Det kan vi slet ikke lade være med, så planen er at holde fast. Når der kommer borgere ind med en recept på azithromycin, så tænker vi ’kan det nu være rigtigt?’ Det er blevet en helt naturlig ting.” Grunden til, at Anne Mette Jørgensen og resten af Stege Apotek gerne ville udlevere mindre azithro-

ANTIBIOTIKARESISTENS | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

”

Vi har arbejdet intenst med en faglig problem-

stilling, som har haft en rigtig god effekt. Det er med til at understrege, hvorfor vi er her.” Anne Mette Jørgensen, farmaceut på Stege Apotek

mycin, er, at det et antibiotikum, som særligt kan medføre resistensproblemer. Det skyldes, at man, hvis man bruger lægemidlet, opretholder en ret konstant koncentration i blodet, som tilsyneladende befordrer resistens. Så selv om azithromycin faktisk ikke er et bredspektret antibiotikum, kan det alligevel være med til at skabe resistensproblemer.

Stærk indsats Formand i Danmarks Apotekerforening Anne Kahns, er begejstret over indsatsen på Stege Apotek. Ifølge

formanden er det et eksempel på, hvordan apotekerne og lægerne sammen skaber værdi, når der er fokus på rationel lægemiddelbehandling. ”Hverken apotekerne eller lægerne kan alene sikre, at borgerne får den rigtige medicin. Vi skal stå sammen om at gøre alt, hvad vi kan for, at borgerne får den medicin, som passer til deres sygdomme, og at de bruger den rigtigt. Ellers kan det have store konsekvenser – selvfølgelig for den enkelte, men også på samfundsniveau som for eksempel ved stigende anti> biotikaresistens,” siger hun. n

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | ANTIBIOTIKARESISTENS

Stigning i forbruget af bredspektrede antibiotika Nye tal tyder på, at danskerne har brugt mere bredspektret antibiotika i 2015 end i 2014. I 2014 skete der ellers et fald i forbruget for første gang i mange år. Forbrug af bredspektrede antibiotika øger risikoen for antibiotikaresistens

apotekernes indkøb hos grossisterne. Tallene for 2015 er forbundet med en mindre usikkerhed, da de viser apotekernes indkøb og ikke, hvor meget medicin borgerne har fået udleveret. Der er dog som regel ganske stor sammenhæng mellem de to ting.

Forbruget er fordoblet siden 2000

Af Jacob Haaning Andersen

vis man havde sat næsen op efter et fortsat fald i danskernes brug af bredspektret antibiotika, som fra 2013 til 2014 faldt for første gang i mange år, så kan man godt forberede sig på at blive skuffet. Faldet på 2,2 procent i 2014 er nemlig afløst af en stigning på 2 procent i 2015. Det viser nye tal for

Der har siden skiftet til det nye årtusind være en generel stigning i forbruget af antibiotika på cirka 40 procent. Det er især bredspektret antibiotika, som bliver brugt mere. Forbruget er mere end fordoblet siden 2000. Et stort forbrug af bredspektret antibiotika øger risikoen for, at der udvikles resistente bakterier, der ikke kan behandles med antibiotika. Størstedelen af den mængde antibiotikum, apotekerne udleverer, er stadig smalspektret. n

Salg af antibiotika på de danske apoteker Døgndoser (DDD)

2010 2011 2012 2013 2014

Alt salg primærsektor Antibiotika, samlet Antibiotika smalspektret Antibiotika bredspektret - Azithromycin

Vækst: Antibiotika, samlet Antibiotika smalspektret Antibiotika bredspektret - Azithromycin

Solgt mængde (1.000 enheder) 34.296 21.154 13.142 984

35.566 21.684 13.881 1.073

33.550 19.626 13.924 985

34.099 19.294 14.805 962

33.128 18.642 14.486 955

2011 2012 2013 2014

2015* foreløbig

Årlig vækst (Procent) 3,7% -5,7% 1,6% -2,8% 2,5% -9,5% -1,7% -3,4% 5,6% 0,3% 6,3% -2,2% 9,0% -8,2% -2,3% -0,7%

33.700 18.900 14.800 1.200

2015* foreløbig 1,7% 1,5% 2,0% 21,8%

Kilde: www.medstat.dk (Sundhedsdatastyrelsen) og DLI-MI (2015-data).

Forskellen på bredspektret og smalspektret antibiotika Størstedelen af den antibiotika, der bliver solgt på de danske apoteker, er smalspektret. Det vil sige, at den kun rammer udvalgte bakterier. Andelen af bredspektret antibiotika – den type, som rammer flere bakterietyper – er dog steget støt siden år 2000 fra at udgøre 29 procent af det samlede forbrug til over 40 procent i 2015.

MØDE HOS RIGSREVISION | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

Rigsrevisionen fik ny viden om apotekerne Der er mange områder, hvor myndighederne kan gøre det lettere for apotekerne at hjælpe borgerne. De vigtigste blev drøftet, da Danmarks Apotekerforening mødtes med Rigsrevisionen Af Peter Starup

igsrevisionen inviterede kort før jul Apotekerforeningens formand til at fortælle om, hvordan forvaltningen af apoteksområdet kan blive bedre. ”Vi oplever regler, som skaber problemer og hindrer en effektiv opgaveløsning, men man skal kende sektoren ganske godt for at se problemerne. Derfor giver det god mening, at Rigsrevisionen inviterer til dialog. Jeg tror heller ikke, at Rigsrevisionen før mødet kendte til dybden af medicinrelaterede problemer herhjemme eller apotekernes muligheder for at gøre noget ved problemerne,” siger Anne Kahns. Rigsrevisionen tager indimellem initiativ til at mødes med repræsentanter for forskellige områder for at sikre, at den danske forvaltning er så effektiv og økonomisk hensigtsmæssig som mulig. Møderne giver Rigsrevisionen et bedre indblik i områderne, forklarer kontorchef Claus Vejlø Thomsen. ”Møderne giver os inspiration til at få øje på forskellige udfordringer, som vi ellers ikke nødvendigvis havde set,” siger han.

Fokus på apotekets potentiale Anne Kahns understregede overfor Rigsrevisionen, at fejl i brugen af medicin har store konsekvenser både for de berørte borgere og for sundhedssektoren som helhed. ”Vi er sundhedssektorens lægemiddeleksperter, og vores ekspertise kan bruges bedre til gavn for sundhedssektoren og for de patienter, som oplever dårligere helbred og livskvalitet. Det budskab fik vi teg-

net meget klart for Rigsrevisionen, og mit indtryk er, at det blev taget godt imod,” siger Anne Kahns. Kontorchef Claus Vejlø Thomsen bekræfter, at det var et lærerigt møde. ”Vi hørte om en række spændende forhold – ikke mindst i forhold til den ny lov, der er vedtaget, og hvordan Apotekerforeningen regner med at skulle arbejde med den. Det var også ganske interessant – og nyttigt – at lære mere om, præcis hvilke ydelser apotekerne stiller til rådighed for borgerne. Jeg var for eksempel ikke klar over, at apotekerne skal tilbyde en samtale om nye kronikeres medicin,” siger han.

Regler står i vejen Regler – og ikke mindst regler, der står i vejen for, at apotekerne kan levere en optimal indsats – fyldte også en del på mødet. Anne Kahns forklarede blandt andet om udjævning af medicintilskud, som kan hjælpe især sårbare medicinbrugere. Leveranceforhold var også på dagsordenen. ”Det var vigtigt for mig at gøre opmærksom på de uhensigtsmæssige regler. Det er ikke i orden, at en leverandør kan vinde retten til markedet for et lægemiddel i to uger, men kun er forpligtet til at kunne levere i en uge,” siger Anne Kahns. Formanden drøftede også arbejdet med Fælles Medicinkort med Rigsrevisionen. Hun understregede, at samarbejde på tværs er afgørende for projektets succes. ”Hvis FMK skal være en effektiv hjælp til bedre behandling og bedre forebyggelse af fejl og problemer, skal alle i sundhedssektoren være med og kunne dele relevante oplysninger med hinanden,” siger Anne Kahns. Det er endnu for tidligt at sige, hvad der kommer ud af mødet med Rigsrevisionen, som har bedt om uddybende oplysninger om flere af emnerne på mødet. n

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 |AUTOMATISK TILSKUD

Nu får kronikere automatisk tilskud til medicin Læger behøver ikke længere søge om kronikertilskud for borgere, der har medicinudgifter over tilskudsgrænsen. Den ændring hilser Danmarks Apotekerforening velkommen, men ser stadig et behov for en udjævning af tilskuddet Af Jacob Haaning Andersen

ndringen af tilskudsreglerne går kort fortalt ud på, at patientens læge ikke længere behøver at søge kronikertilskud til patienten. Der indsættes et automatisk loft over egenbetalingen for alle borgere, som har medicinudgifter på mere end 3.880 kroner årligt. Ifølge formand i Apotekerforeningen Anne Kahns er det en stor forbedring for landets kronikere. ”Der er mange borgere, som ikke har fået de tilskud, som de havde krav på, og det er selvfølgelig problematisk. Særligt når det har afholdt nogle fra at købe medicin, som de havde behov for,” siger hun. I en undersøgelse fra 2013, som MEGAFON lavede for Apotekerforeningen, svarede 10 procent af arbejdsløse og førtidspensionister, at de har undladt at tage receptmedicin, fordi de ikke havde råd. Tal fra Statens Serum Institut viser, at mere end 30.000 patienter i 2013 ikke fik det fulde kronikertilskud, som de havde krav på, fordi lægen ikke havde an-

søgt Sundhedsstyrelsen om kronikertilskud for patienten. Selvom Apotekerforeningen er positiv overfor ændringen, er der dog stadig plads til forbedringer af tilskudsreglerne til gavn for medicinbrugerne. Indførelsen af det automatiske loft løser ikke problemet med, at borgerne har meget store udsving i, hvor stor deres egen del af regningen bliver. Det skyldes, at borgerne en gang om året starter et nyt tilskudsår. Når det nye tilskudsår starter, så skal borgeren betale den fulde medicinudgift selv, indtil vedkommende gradvist optjener retten til tilskud. Det vil sige, at regningen bliver markant større en gang om året, indtil man når op på højere beløbsgrænser, der gradvis udløser henholdsvis 50, 75, 85 og 100 procents tilskud. Man er uden tilskud, indtil man kommer over 935 kroner.

Henstandsordningen binder borgere til et bestemt apotek I forlængelse af lovændringen har Sundheds- og Ældreministeriet ændret vilkårene for henstandsordningen. En henstandsordning er en afdragsaftale mellem apotek og borgere, som har – eller forventes at få – medicinudgifter over det fastsatte loft på 3.880 kroner årligt. En henstandsaftale betyder, at borgeren får opdelt den årlige egenbetaling i 12 lige store månedlige rater. Et af problemerne med henstandsordningen er dog, at den binder borgeren til et enkelt apotek, fordi den netop er en aftale mel-

AUTOMATISK TILSKUD | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

”

Vi synes, at alle borgere, også dem,

som har behov for at få medicintilskud, har fortjent god service og tilgængelighed til apoteket. Det synes vi, at reglerne skal tage højde for.”

Anne Kahns, formand i Apotekerforeningen

lem det enkelte apotek og borgeren. Hvis en borger med henstandsordning i dag får brug for at købe tilskudsberettigede lægemidler på et andet apotek, end hvor aftalen er indgået, fx på et vagtapotek, indgår købet ikke i beregningen af den samlede egenbetaling, før tilskudsåret er slut. Det skyldes, at borgeren er forpligtet til at indbetale årets fulde egenbetaling til det faste apotek. ”Det siger sig selv, at det langtfra er alle, som altid henter deres medicin på det samme apotek, og derfor er henstandsordningen upraktisk. Ideen er god nok, men det kan gøres bedre,” siger Anne Kahns. Henstandsordningen peger på den måde i en helt anden retning end et af hovedelementerne i den nye apotekerlov om, at borgerne skal have flere apoteker at vælge imellem.

”Vi synes, at alle borgere, også dem, som har behov for at få medicintilskud, har fortjent god service og tilgængelighed til apoteket. Det synes vi, at reglerne skal tage højde for,” siger Anne Kahns. Se Apotekerforeningens forslag til udjævning af tilskuddet i boksen nederst på siden. Henstandsordningen løser desuden ikke problemet med store udsving i egenbetalingen for de mange borgere, som nok har store medicinudgifter, men som ikke nødvendigvis har udgifter, der overstiger egenbetalingsloftet, fordi ordningen kun er for de borgere, som har – eller forventes at få – medicinudgifter over det fastsatte loft over egenbetalingen. n

Sådan vil Apotekerforeningen udjævne tilskuddet Apotekerforeningen foreslår en udjævning af tilskuddet, hvor borgerens tilskudsprocent beregnes af Det Centrale Tilskuds Register ud fra borgernes medicinudgifter i de sidste løbende 12 måneder. Det vil betyde, at borgeren ikke hvert år skal starte forfra med at optjene retten til tilskud, men vil opleve, at medicinudgifterne er langt mere stabile og forudsigelige i løbet af året. Forslaget vil gavne alle borgere, der bruger tilskudsberettiget medicin, men vil først og fremmest være en hjælp for sårbare borgere, der i dag kan have svært ved at betale for deres medicin. Det vil samtidig have den store fordel for de borgere, der har en henstandsordning, at de ikke bliver bundet til et bestemt apotek, fordi beregningen af tilskuddet foregår centralt. Derudover vil forslaget resultere i en stor lettelse af den administrative byrde både på apotekerne og i Lægemiddelstyrelsen, som kontrollerer apotekernes administration af ordningen, fordi systemet ville køre automatisk. Det vil efter Apotekerforeningens opfattelse være i tråd med den gennemførte ændring af apotekerloven, at borgerne sikres fri adgang til at vælge apotek, hvilket borgere med en henstandsordning ikke har i dag.

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | DIGITAL LØN

Sig farvel til printer og faxmaskine – Nu bliver lønnen digital Overgangen til den papirløse lønadministration begynder for alvor til marts. Målet er en bedre og mere sikker lønadministration for apotekerne Af Jacob Haaning Andersen

os Danmarks Apotekerforening er der ingen tvivl. Den nye digitale lønadministration bliver en succes hos apotekerne. ”Jeg er fuldstændig overbevist om, at apotekerne bliver glade for at slippe for de til tider lidt bøvlede processer med faxmaskiner, printere og masser af papir,” siger Dorthe Fogh Iversen, apoteksudviklingsdirektør i Apotekerforeningen. Den nye digitale løsning guider den lønansvarlige igennem de forskellige processer i lønindberetningen. Den digitale blanket trækker simpelthen de relevante oplysninger fra lønsystemet, når en ny medarbejder er oprettet. Det minimerer risikoen for fejl, at oplysninger kun skal tastes én gang og bliver trukket fra en blanket til en anden. Både kvaliteten og sikkerheden bliver dermed forbedret. ”Vi har fået bygget en smart løsning, der vil gøre livet lettere for apoteket. Vi får nu et redskab, der muliggør, at lønindberetningen får en høj kvalitet med begrænset mulighed for fejl – både på apoteket og i lønadministrationen. Det frigør tid fra fejlretning til mere værdiskabende gøremål,” siger Dorthe

Følgegruppens medlemmer De syv apotekere i følgegruppen er: Steen Meilgaard, Glostrup Apotek Ute Pørksen, Ballerup Apotek Asger Mortensen, Værløse Apotek Lise Larsen, Frederikssund Apotek Peder Harboe, Korsør Apotek Lise Eberholst, Hellerup Apotek Lone Buur Breinholt, Nærum Apotek

Fogh Iversen. Den endelige version af de digitale blanketter er blevet testet den 1. februar med henblik på, at sektorens digitale lønadministration kan gå i luften fra og med marts måneds lønindberetning. Den digitale løsning er allerede blevet demonstreret for kredse, der har holdt møder i Dehns Palæ. Foreningens lønadministration står stadig til rådighed, hvis en kreds ønsker at få en grundig introduktion for kredsens medlemmer og/eller de lønansvarlige.

Mindre tid ved skrivebordet Det er især på områderne ansættelse og barsel, at apotekerne vil mærke forskel til det bedre. Begge udgør en meget stor del af det lønadministrative arbejde på apotekerne. ”Ændringen betyder mindre tid ved skrivebordet og mere tid til borgerne,” siger Dorthe Fogh Iversen. Digitaliseringen gør, at apoteket nu selv kan gennemføre alle kerneprocesser i det lønadministrative arbejde. Underskrift af blanketter kommer til at foregå via NemID for medarbejderens vedkommende. Apotekeren kan enten sende sin digitale underskrift til foreningen, så det fremover kører automatisk, eller selv underskrive med NemID fra gang til gang. Videresendelse af diverse ansættelsesblanketter kommer til at ske automatisk, så man ikke længere skal huske at sende til Farmakonomskolen og personaleorganisationerne. De digitale blanketter bliver automatisk lagret på medarbejderens cprnummer i lønsystemet. På den måde får apoteket automatisk et elektronisk arkiv med alt relevant lønmateriale. Foreningens lønadministration kan rådgive og guide i udfyldelses af de digitale blanketter, hvis der opstår startvanskeligheder. Det kan ske over telefonen, eventuelt kombineret med, at apotekets lønsagsbehandler i sekretariatet overtager skærmen og på den måde guider apotekets lønansvarlige igennem.

DIGITAL LØN | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

Billede fra tegnefilm om digitaliseringen. Filmen kan ses på lønsiden på medlemsnettet.

”

Vi har fået bygget en smart løsning, der vil gøre livet let-

tere for apoteket. Vi får nu et redskab, der muliggør, at lønindberetningen får en høj kvalitet med begrænset mulighed for fejl – både på apoteket og i lønadministrationen. Det frigør tid fra fejlretning til mere værdiskabende gøremål.”

Dorthe Fogh Iversen, apoteksudviklingsdirektør i Apotekerforeningen.

I februar måned bliver der lagt instruktive videoer og en fyldig vejledning på medlemsnettets lønside, hvis man har brug for hjælp.

Apotekernes følgegruppe En følgegruppe på syv apotekere har hjulpet til med fødslen af de digitale lønblanketter. Lise Larsen, apoteker på Frederikssund Apotek, er en af de syv, og hun glæder sig til, at den digitale løsning kommer i brug. ”Det bliver fantastisk. Det bliver så meget nemmere. Jeg kan hente info og data automatisk, hvor jeg før skulle taste det hele ind. Forskellen er størst på ansættelser, timeændringer og barsel, som vi bru-

ger rigtig meget tid på her på mit apotek. Jeg glæder mig til, det kommer i gang.” Også Korsør-apoteker Peder Harboe var med i følgegruppen, og også han er positiv. ”Vi har arbejdet med at forenkle blanketterne, som jeg bruger meget tid på at lede rundt i og lede efter på medlemsnettet i dag. Vi har fået luget ud i en masse ting, så det bliver mere overskueligt at gå til. Det vil gøre min hverdag nemmere.” Foreningens lønadministration har arbejdet med løsningen i samarbejde med to leverandører igennem det forløbne år. De syv apotekere i følgegruppen har været afgørende for udviklingen af de mest optimale og brugervenlige løsninger. n

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | FORMANDEN VISTE RUNDT

Topmøde på apoteket Apotekerforeningens formand, Anne Kahns, viste rundt på sine to apoteker i Esbjerg, da hun mødtes med Pharmadanmarks nye formand, Rikke Løvig Simonsen Foto: Bent Medvind Sørensen

Af Peter Starup

et blev til to apoteksbesøg, da Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening, og Rikke Løvig Simonsen, formand for Pharmadanmark, for nylig mødtes. Besøget blev indledt på Esbjerg Jerne Apotek, som Anne Kahns har drevet siden 2008, og sluttede på Hjerting Apotek, som hun åbnede i december 2015. ”Det er vigtigt, at vi har en god dialog med hinanden. Sammen har vores organisationer en stor indflydelse på vores del af sundhedssektoren. Og det giver en anden baggrund for dialogen, når vi mødes på apoteket, som jo er vores fælles udgangspunkt,” siger Anne Kahns om mødet. De to formænd drøftede flere emner, blandt andet det store antal nye filialer, medicinsamtaler og ikke mindst apotekerne som en del af sundhedssektoren. ”Apotekerloven har skabt et nyt grundlag for apotekernes rolle i sundhedssektoren. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at apotekerne bruger grundlaget bedst muligt. Vi er enige om, at apotekets sundhedsfaglige kompetencer skal bruges endnu bedre til gavn både for den enkelte borger og for sundhedssektoren,” siger Anne Kahns. Rikke Løvig Simonsen er helt enig med Anne

”

Apotekerforeningens formand, Anne Kahns, viste rundt på det nyåbnede Hjerting Apotek.

Kahns i, at dialog mellem de to foreninger er vigtig. ”Det er væsentligt, at der er åbne kommunikationslinjer mellem Pharmadanmark og Apotekerforeningen, og jeg ser besøget som en fin mulighed for at forbedre samarbejdet. Vi kan være uenige om nogle ting, men jeg tror, at vi er enige om, at apoteksvæsenet har brug for løsninger, som virker for både lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Det kræver et sundt og konstruktivt forhandlingsklima at nå et godt resultat, når vi skal forhandle ny overenskomst, eller når der i hverdagen opstår tvister mellem foreningerne,” siger Rikke Løvig Simonsen. Hun glæder sig ligesom Anne Kahns over, at apoteksfarmaceuternes kompetencer med de nye medicinsamtaler er kommet mere i spil. ”Derfor skal alt nu sættes ind på at gøre medicinsamtalerne til en succes,” fastslår hun. n

Vi er enige om, at apotekets sundhedsfaglige

kompetencer skal bruges endnu bedre til gavn både for den enkelte borger og for sundhedssektoren.”

Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening

Husk®fibre Holder maven i naturlig balance. Husk® fibre er et kosttilskud, der består af pulveriserede Psyllium frøskaller, tilsat en frisk smag af solbær eller lemon. Det er hurtigt og nemt at tage – pulveret opløses i vand og drikkes med det samme. Psyllium frøskaller hjælper til en normal fordøjelse og tarmfunktion og til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau. Læs mere om produkterne på husk.dk

Kosttilskud

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | KORT NYT

Kort nyt Forskere: Ingen sammenhæng mellem kopimedicin og blødninger

Foto: Colourbox

Blodfortyndende kopimedicin er lige så sikkert som originalerne. Det er konklusionen i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Pharmacoepidemiology and Drug Safety. Forskere fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet samt Aarhus Universitetshospital undersøgte sammenhængen mellem kopimedicin og forekomsten af blødninger, efter Sundhedsstyrelsen i 2015 advarede om bivirkningerne ved brugen af blodfortyndende kopimedicin. ”Vi fandt ingen sammenhæng mellem skift fra de originale præparater til kopipræparatet og indlæggelse med øget blødningstendens, og kunne derfor ikke bekræfte den mistanke, der blev

rejst af de spontane indberetninger forud for Sundhedsstyrelsens indgriben i april,” fortæller Maja Hellfritzsch Simonsen læge og ph.d.-studerende i følge Syddansk Universitets hjemmeside og fort-

sætter: ”Vi kan kun opfordre patienter i warfarin-behandling til at fortsætte med behandlingen, og tage kontakt til egen læge hvis der opstår nogen form for usikkerhed.”

Komiker gør unge klar til farmakonomuddannelsen En ny kampagne skal lokke flere til at uddanne sig til farmakonom. Komikeren Ruben Søltoft giver i tre korte film tre unge mennesker bud på, hvad de kan forvente sig af uddannelsen og arbejdet som farmakonom.

Mål om 30 procent mindre antibiotika i Norge i 2020 Den norske regering har som mål, at nordmændene skal bruge 30 procent mindre antibiotika i 2020. Det mål vil apotekerne bidrage til at nå. Ifølge adm. direktør i den norske apotekerforening, Per T.

Lund, så kan apotekerne få nordmændene til at forstå fordele og ulemper ved antibiotika ”Apotekerne har 50 millioner kundekontakter om året og møder patienterne i en situation, hvor de er modtagelige overfor

Filmene kommer i løbet af februar til at ligge på apoteket.dk’s side på Facebook, hvor de kan ses, deles og likes. Det er Apotekerforeningen og Pharmakon, som står bag kampagnen.

-30% 2020 information om medicin. Det tror jeg, er et godt udgangspunkt for at give information om blandt andet og antibiotikaresistens,” siger Per T. Lund.

KORT NYT | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

Lægemiddelstyrelsen får ny direktør Sundheds- og Ældreministeriet Thomas Senderovitz tiltræder har ansat Thomas Senderovitz stillingen som direktør i Lægesom direktør for den nyoprettede middelstyrelsen den 1. april 2016 Lægemiddelstyrelse. og glæder sig til at tage Thomas Senderovitz er fat. uddannet læge fra Kø”Jeg er glad for at få benhavns Universitet. mulighed for at stå i spidHan har i over 15 år arsen for en nyetableret stybejdet med lægemidler relse, for det giver nogle og har bestredet flere leunikke muligheder for at Thomas Senderovitz derstillinger i internatiotænke tingene forfra. Og nale biofarmaceutiske jeg glæder mig især til at selskaber som Ferring Pharmaarbejde for, at Lægemiddelstyrelceuticals og UCB Pharma. Senest sen opnår et endnu stærkere faghar han været en del af direktioligt niveau, og at der kommer nen i den globale CRO (Contract mere fokus på det internationale Research Organisation) PAREXEL, samarbejde,” siger Thomas Sender blandt andet udfører klinisk derovitz ifølge en pressemeddeforskning for farmaceutiske og lelse fra Sundheds- og Ældreminibioteknologiske virksomheder. steriet.

Mere end 4.000 piger under 15 tager p-piller

Foto: Colourbox

Metroxpress skriver, at 4.175 piger på mellem 10 og 14 år bruger p-piller. Professor Anders Juul fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion advarer om, at brugen kan gøre, at pigernes vækst stopper, så de bliver flere centimeter lavere. ”Jeg kan godt være bekymret for, at man udsætter en masse

små piger, der altså ikke er udvokset, for hormoner via p-piller. Ppiller ændrer kroppens naturlige hormonbalance, og det har en indvirkning, når en pige ikke er udvokset. Det dæmper eksempelvis væksten,” siger han til avisen. Hos så unge piger bliver pillerne ofte brugt for at gøre menstruation mindre kraftig og smertefuld. Professor Anders Juul mener, at lægerne skal fortælle, at der er bivirkninger for pigerne, når de ikke er udvoksede. ”Det synes jeg, lægen har en forpligtigelse til at oplyse til den pige og måske de forældre, der opsøger lægen, når pigen har menstruationssmerter,” siger han.

Sygehusmedicin billigere end forventet Danske Regioner vurderede i foråret 2015, at udgifterne til hospitalsmedicin ville stige med 10 procent samme år. Væksten endte på 5,2 procent, viser nye tal fra Regionerne, og var dermed lavere end det historiske gennemsnit på 8,3 procent om året. Det skriver Politiken. Udgifterne til sygehusmedicinen forholdt sig ifølge regionernes formand, Bent Hansen, i den sidste halvdel af 2015, men prisstigningerne er ikke aflyst. De lader blot vente på sig. ”Der er ingen tvivl om, når du ser på de præparater, der er på vej, så er det, at udgifterne er stagneret i anden halvdel af 15, ikke udtryk for, at det her problem er gået væk,” siger formand for Danske Regioner Bent Hansen til Politiken. Den vurdering støtter professor i sundhedsøkonomi og –politik, Kjeld Møller Pedersen, fra Syddansk Universitet: ”Man går galt i byen, hvis vi afblæser bekymringen for de stigende medicinudgifter på baggrund af et år. Der vil altid være variationer. Og en vækst på 5,2 procent er langt mere end væksten i de generelle udgifter på sundhedsområdet, så medicinudgifterne er altså en udfordring,” siger professoren til samme dagblad.

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | NEKROLOG

Kirsten Rald 5. august 1932 – 2. januar 2016 Farmaceut, fysisk kemiker, æresmedlem af

ment medførte, at Kirsten ved kreativ brug af diverse

Pharmadanmark Kirsten Rald er død efter

hjælpekasser kunne sikre, at der var økonomiske mu-

kort tids sygdom.

ligheder for betrængte studerende. Det var ikke sjæl-

Farmaceutforeningen i Danmark har eksisteret under

vort samfund. Kirstens engagement strakte sig langt vi-

forskellige navne siden 1873. Foreningens første æres-

dere end til at bestyre legater og hjælpeforeninger. Det

medlem blev udnævnt i 1906. Udnævnelse af æres-

var et engagement, som også indebar, at Kirsten både

medlemmer er ikke en hverdagsbegivenhed i Farma-

på skolen og senere i sin pensionisttilværelse var en

ceutforeningen, og der skulle gå næsten hundrede år

støtte for studerende med problemer – økonomiske,

inden den næste.

personlige eller ægteskabelige. Dette engagement slap

dent udlændinge, som her fik et værdifuldt skub ind i

Kirsten aldrig, og hun fulgte til det sidste med i en lang Det blev Kirsten Rald i 2003.

række farmaceuters liv, både fagligt og menneskeligt.

Kirsten Rald blev i 1951 engageret som discipel på

de få ”lærere” et aktivt medlem af de studerendes ”vin-

Randers Svane Apotek, hvor hun ”lærte farmacien”,

klub”, og Kirsten overværede gerne de årlige studenter-

som det hed dengang. To år efter bestod hun medhjæl-

revyer, hvor det var kutyme, at studenterne parodiere-

pereksamen, hun fik første karakter og som den eneste

de lærerne. Det var ikke almindeligt, at lærerne selv

på den årgang første karakter med udmærkelse. Kirsten

deltog i underholdning, og slet ikke, at de parodierede

Rald arbejdede derefter på Randers Sønderbro Apotek,

sig selv. Det gjorde Kirsten først i 1980’erne og siden i

til hun drog til Højskolen i København for at læse til

1990’erne. Hun spillede Kirsten Rald med mimik, lom-

kandidateksamen. I studietiden arbejdede hun som

mespejl og indskudte bemærkninger om rundpinde.

statist i Nordisk Films Kompagni, hvilket var praktisk,

Selvironien fejlede ikke noget.

Kirsten Rald var et festmenneske, hun var som en af

da hun kunne sidde og læse til kandidateksamen imel-

Efter sin pensionering i 1999 engagerede Kirsten

lem optagelserne. I 1955 blev Kirsten Rald kandidat,

Rald sig i mødevirksomheden i Pharmadanmarks Se-

hun fik ansættelse i staten i 1957 og blev ansat som

niornetværk. Dér havde Kirsten mange kreative ideer

amanuensis på Kemisk Laboratorium A i 1961. Kirsten

til emner for disse møder, og hun vidste godt selv,

Rald blev lic.pharm. i 1965 og fik fra 1970 ansættelse

hvem hun ville invitere til de indledende foredrag in-

som lektor. Kirsten Rald gik af med pension i 1999,

den frokosten. Der blev plads til både farmaceutiske og

men forlod ikke faget førend for få dage siden.

humanistiske emner. Hendes interesse for filateli og

Igennem mere end 40 år har talrige studerende der-

mennesker gav sig blandt andet udslag i et foredrag,

for stiftet bekendtskab med underviseren Kirsten Rald,

hvor Kirsten med udgangspunkt i udvalgte frimærker

hvis farmaceutisk-kemiske ekspertise krydret med hu-

fortalte om menneskerettigheder.

mor, medmenneskelig varme, selvironi og stringens of-

Næppe en eneste farmaceut, som i løbet af årtierne

test betød, at hun gjorde uforglemmeligt indtryk både

kom i nærkontakt med forelæseren, underviseren,

som forelæser og som øvelsesvejleder.

hjælpefondsbestyreren, mennesket Kirsten Rald, er

Det var imidlertid ikke undervisningen af de stude-

sluppet upåvirket derfra.

rende, som gjorde Kirsten Rald til en institution i dansk farmaci, og som gjorde, at Dansk Farmaceutfor-

Ære være hendes minde.

ening i 2003 udnævnte hende til æresmedlem af foreningen. Det var Kirstens livslange og dybe engagement i den enkelte studerendes vilkår, blandt andet gennem hendes næsten enevældige virke i mere end 25 år som kasserer og ”regnskabsfører” i Hjælpeforeningen for Farmaceutiske Studerende. Dette engage-

Nekrologen er skrevet af Jørgen V. Grevsen, født 1950, cand.pharm.1977, ph.d.(pharm.) 1983. Jørgen V. Grevsen har arbejdet med lægemiddelgodkendelse og farmacihistorie og har været bestyrelsesmedlem i Dansk Farmacihistorisk Selskab siden 1990.

MÅNEDENS CASE | FARMACI 02 | FEBRUAR 2016

Månedens case Zyx® – ondt i halsen Ondt i halsen - Ondt i halsen kan være det første tegn på en forkølelse og vil ofte gå over i løbet af få dage. Det begynder med smerter, når man synker, eller en vag, kradsende fornemmelse1. - Smerterne går ofte over i løbet af få dage, medmindre de skyldes noget mere specifikt, fx halsbetændelse1. - På apoteket kan man købe forskellige lægemidler til behandling af ondt i halsen. Fokus i denne Månedens case er lægemidlet Zyx®.

Zyx® sugetabletter • Indikationer Symptomlindring af smerter og irritation i mund og svælg. Er indiceret til voksne og børn over seks år.

Cases En astmatiker En ung mand henter astmamedicim i skranken og efterspørger Zyx® til behandling af ondt i halsen. Ung mand En ung mand efterspørger om noget mod ondt i halsen i skranken. Han oplyser, at han er allergisk overfor salicylsyre. Gravid En gravid kvide henvender sig i skranker og efterspørger Zyx®. ”Det plejer at være effektivt, når jeg har ondt i halsen.” Barn En mor efterspørger noget til behandling af ondt i halsen hos hendes søn på ni år.

• Dosering Voksne og børn over seks år: - En sugetablet tre gange dagligt i højst syv dage. - Sugetabletter opløses langsomt i munden. Skal ikke synkes eller tygges. - Hos børn på 6-11 år skal lægemidlet anvendes under en voksens opsyn.

Zyx® sugetabletter

• Graviditet og amning Bør ikke anvendes under graviditet og amning.

Særlige advarsler • Det frarådes at anvende benzydamid til patienter, som er overfølsomme over for salicylsyre og/eller NSAID. -O p imod 21 procent af alle voksne og 5 procent af alle børn med astma tåler ikke acetylsalisylsyre2. • Hos patienter, som lider af bronkial astma, kan der forekomme bronkospasme. Derfor skal der udvises forsigtighed hos denne type patienter.

Kilder: 1: Ondt i halsen, Nielsen LH. https://www.sundhed. dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/mund-mave-tarm/ondt-i-halsen/ 2: http://allergi.astma-allergi.dk/andreallergier/medicin/acetylsalicylsyre

Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet. Månedens case er skrevet af farmaceut Tina Hoby Andersen og kan findes på medlemsnettet. Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til tan@apotekerforeningen.dk

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | KORT NYT

Kort nyt Rygestop giver naturlige kilo tilbage Ny dansk forskning fra Københavns Universitet rydder op i myten om vægtstigning ved rygestop. De, som stopper med at ryge, oplever ganske vist en vægtøgning, men de ekstra kilo sender dem tilbage til deres naturlige vægt. Resultaterne kan få stor betydning for rygestoprådgivningen, mener forsker bag undersøgelsen. ”Rygere vejer mindre end ikkerygere, fordi nikotin mindsker appetitten og øger stofskiftet. Det vil sige at rygere har en kunstig lav vægt, og når de stopper med at ryge, tager de på. Med undersøgelsen får vi nu et værktøj, vi kan bruge i vores rygestop-rådgivning

Foto: Colourbox

i almen praksis. Det er nok nemmere for folk at acceptere en vægtøgning, hvis du ved, den er naturlig, idet du kommer tilbage til din normale vægt,” siger læge og ph.d. Rasmus Køster-Rasmussen i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet. Ifølge undersøgelsen tager al-

mindelige mennesker i gennemsnit på i vægt gennem voksenlivet indtil 60-årsalderen, hvorefter vægten stagnerer og begynder at falde. Efter ni år var den gennemsnitlige vægtøgning som følge af rygestop 3,5 kg. Ikke-rygerne havde taget 1,8 kg på, og de, som var stoppet med at ryge, havde taget 4,6 kg på, mens rygerne havde taget 1,1 kilo på. På trods af de ekstra kilo er det dog fortsat en god ide at stoppe med at ryge. ”Det er langt mere usundt at ryge end at tage lidt ekstra på i vægt,” slår Rasmus Køster-Rasmussen fast.

Kommune indfører totalt rygeforbud i arbejdstiden Lærer, embedsmænd og andre ansatte i Odder Kommune kan ikke længere tage en rygepause i arbejdstiden. Kommunen indfører nemlig et totalt rygeforbud for de 1.700 ansatte i arbejdstiden. Det skriver danskekommuner.dk. Ifølge Kræftens Bekæmpelse

har Struer, Middelfart og Fredensborg Kommune allerede indført totalt rygeforbud i arbejdstiden. Selvom det indtil videre kun er fire ud af landets 98 kommuner, der har indført et totalt rygeforbud, forudser Kræftens Bekæmpelse, at mange kommuner

vil gå i de fire kommuners fodspor i de kommende år. ”Jeg tror at om fem år, så har to ud af tre danske kommuner røgfri arbejdstid,” siger Niels Them Kjær, som er projektchef i Kræftens Bekæmpelse til danskekommuner.dk.

Ny professor vil have mere nuanceret psykofarmakadebat Ledende overlæge, dr.med. Jimmi Nielsen, er tiltrådt som klinisk professor i psykofarmakologi ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, og Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital. Den nye professor ser en tendens til stort fokus på medicin i behandlingen af psykisk syge.

Han efterlyser flere nuancer. ”Vi ser en tydelig tendens til ’medicineret normalitet’, men den medicinske behandling er ikke uden omkostninger, og fordele og ulemper bør altid vejes op mod hinanden. Både i fagkredse og samfundsmæssigt er der brug for, at vi også etisk diskuterer,

hvor langt vi skal gå,” siger Jimmi Nielsen ifølge en pressemeddelelse fra Region Nordjylland. Professoren appellerer desuden til, at der også i blandt andet patientforeninger og medicinalindustrien åbnes op for et mere nuanceret syn på psykofarmaka.

Markant færre får HPV-vaccine Tilslutningen til HPV-vaccination af 12-årige piger i børnevaccinationsprogrammet ser fortsat ud til at falde. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut. Opgørelsen viser, at kun 24 procent af piger født i 2003 har fået den første HPV-vaccination. En tilsvarende opgørelse for samme periode i 2014 for piger født i 2002 viste, at 49 procent havde fået første stik. Afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg er bekymret for udviklingen. ”Hvis andelen, der er beskyttet med vaccinen, falder, så må vi desværre forvente at se flere tilfælde af livmoderhalskæft og flere kvinder, der dør af livmoderhalskræft. Det er vigtigt, at pigerne får vaccinen så tidligt, at de er fuldt beskyttet, før de bliver udsat for risiko for smitte med HPV-virus ved seksuel debut. Det er derfor, vi anbefaler, at piger bliver vaccineret i 12-års alderen”. Bolette Søborg tilføjer samtidig, at Sundhedsstyrelsen til stadighed arbejder på at forklare forældre og børn, at HPVvaccinen løbende bliver overvåget og evalueret, og at Sundhedsstyrelsen fortsat vurderer, at fordelene ved vaccination langt overstiger mulige bivirkninger. Sundhedsstyrelsen understreger også, at piger født i 2003 stadig kan nå at blive vaccineret, da det gratis tilbud gælder, indtil man fylder 18 år.

Husk tidens vigtigste vitaminer… ... for din egen skyld SOLSKINSVITAMINET D3 ER VIGTIGERE END NOGENSINDE

GSå N u O cG M 90

Rigtig mange danskere kommer i underskud, da kroppen kun kan producere D3-vitamin, når solen skinner på huden. Forskerne er derfor ikke længere i tvivl, et ekstra tilskud er nødvendigt, for at sikre kroppen tilstrækkeligt med D3-vitamin. Bidrager til normal funktion af: Muskler, tænder/ knogler, kalk-niveau i blodet, optagelse af kalk og fosfor, immunsystem og celledeling. Vælg mellem 35 mcg og 90 mcg. GSå N u OMcG 0 50

ÆLDREVITAMINET B12

Med alderen svækkes optagelsen af næringsstoffer gennem tarmen, så det er vigtigt at indtage den rette dosis vitamin B12. Fås nu også med 500 mcg pr. tablet. Bidrager bl.a. til at vedligeholde en normal psykologisk funktion og et normalt fungerende nervesystem. Vælg mellem 125 mcg og 500 mcg.

STÆRKE KNOGLER

Naturligt Natto Vitamin K2 aktiverer proteinet osteocalcin, så den kalk du får gennem kosten med sikkerhed aflejres i knoglerne, hvor den gør gavn ved bla. at fremme en sund knoglemasse.

Foto: Colourbox

Kan købes på apoteket. Se hele Den Grønne Vitaminserie på www.dkpharma.dk. dansk farmaceutisk industri a-s

FARMACI 02 | FEBRUAR 2016 | NYT OM NAVNE

Navnestof Apoteksudnævnelser og overtagelse

Ændring af udsalg til apoteksfilial

•G lostrup Apotek: Kristian Østergaard Nielsen den 7. december 2015 med overtagelse den 1. februar 2016. • Tarm Apotek og Skjern Apotek: Louise Grysbæk den 14. januar 2016.

•F redericia Løve Apoteket Vestcentret: Pr. 1. februar 2016 ændredes Erritsø Apoteksudsalg til Løve Apoteket Lillebælt Løvbjerg. • Frederiksberg Dalgas Boulevard Apotek: Pr. 4. januar 2016 ændredes Lille Bjørn Apoteksudsalg til Apoteket Lille Bjørn. • Frederikssund Apotek: Pr. 4. januar 2016 ændredes Slangerup Apoteksudsalg til Slangerup Apotek. • Hørsholm Apotek: Pr. 14. januar 2016 ændredes Rungsted Apoteksudsalg til Rungsted Apotek. • Middelfart Apotek: Pr. 4. januar 2016 ændredes Strib Apoteksudsalg til Strib Apotek. • Randers Sønderbros Apotek: Pr. 1. januar 2016 ændredes Assentoft Apoteksudsalg til Assentoft Apotek. • Aarhus Trøjborg Apotek: Pr. 18. januar 2016 ændredes Skejby Apoteksudsalg til Skejby Apotek.

Apoteksnavn ændret Nyt navn: Fredericia Løve Apoteket Vestcentret.

Apoteksbevilling opgivet Vordingborg Apotek: Apoteker Ole Stjärnqvist fra udgangen af september måned 2016.

Apoteksbevillinger ledige •G ive Apotek er ledig pr. 1. juli 2016. • Hammel Frijsenborg Apotek er ledig pr. 1. juli 2015 • Hvidovre Apoteket Friheden, er ledig pr. 1. juli 2016. • Odense Bolbro Apotek er ledig pr. 1. juni 2016.

Apoteksfilialer oprettet •H adsten Apotek: Pr. 1. februar 2016 åbnedes ny filial under navnet Hadsten Gazelle Apotek. • Nørresundby Apotek: Pr. 1. februar 2016 åbnedes ny filial under navnet Solsidens Apotek.

Fødselsdage 50 år 16. februar 2016: Apoteker Ragnhild Jensen, Odense Apoteket Ørnen.

60 år 21. februar 2016: Apoteker Inga Vilstrup, Silkeborg Svane Apotek. 25. februar 2016: Apoteker Erik Meldgaard Andersen, Aarhus Sct. Lukas Apotek.

FARMACI 2 – 2016 ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 135. bind – 173. årgang – Nr. 2 Udgivet den 5. februar 2016 af Danmarks Apotekerforening FARMACI Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Tlf.: 33 76 76 00 Fax: 33 76 76 99 E-mail: farmaci@apotekerforeningen.dk Forside: Jakob Boserup

Grafisk produktion Layout: Esben Bregninge Design Tryk: Rosendahls Tryk Redaktion Ansv. redaktør: Peter Starup Redaktionssekretær og journalist: Jacob Haaning Andersen Journalister: Peter Starup Liv Bjerg Jensen Redaktionsudvalg Jeanette Juul Rasmussen Lise Larsen Hassan Salmasi Flemming Strøm Marianne Nielsen

Annoncesalg Rosendahls - Media Service Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N. Tlf. 76 10 11 12 mediaservice@rosendahls.dk Kontrolleret af Medlem af

Kontrolleret oplag 999 i perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 ISSN 0903-9198

1P rin t e

45 tter

dma Rosendahls

FARMACI nr. 3 – 2016 udkommer den 4. marts 2016 www.farmaci.dk

Kvinder har et større behov for ekstra kalk fordi: ✓ De opnår en ca. 25% lavere maksimal knoglemasse end mænd.

✓ De taber meget knoglemasse i forbindelse

med østrogenbortfaldet ved menopausen.

✓ De bliver i gennemsnit 7 år ældre end mænd og når således at få et større aldersbetinget tab af knoglemassen.

Ved 75-års alderen vil en kvinde have mistet omkring halvdelen af sin knoglemasse.

Magasinpost SMP

46446

Kom godt i gang med din medicin

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 KĂ¸benhavn K

Har du fĂĽet konstateret en kronisk sygdom? Apoteket tilbyder en samtale om din nye medicin.