Farmaci - 09 2016

Farmaci 09 – OKTOBER 2016

Selvvalg Hører medicin til i indkøbsvognen?

MODULAR AUTOMATION – OPTIONS FOR THE FUTURE! ADJUSTABLE – SECURE – AFFORDABLE 1 Start module with access door

EXPANSION MODULES

2 Intake module with monitor

3 Storage module with output chute BASE MODULE

5

4 Storage module

4 3

5 Height modules

1

e r a p P re r the

2

lf fo e s r you market s! new rtunitie oppo

CUBE+ in the Vaisenhus Apotek:

AUTOMATION THE EASY WAY – DRAWERS OUT, CUBE+ IN “We are so happy that we decided for the CUBE+.

The stocks are under control, we have more time for the customers and can deal with them in a much more relaxed way. I am sure that I would take the decision for the CUBE+ again.”

Tine Wiboltt

IDEAL FOR SMALL SIZED, MEDIUM SIZED AND BRANCH PHARMACIES + Start off small and then gradually expand capacity, just as needed + Extreme adjustability – due to its modularity, the CUBE+ can be easily adapted – in 36 cm length steps and in 3 heights + Simple, fast assembly and disassembly without the rebuilding hassle + Move it inside your pharmacy or take it to a new location + Low weight for free choice of location – on the ground floor, first floor or in the basement + Excellent price-performance ratio and maximum flexibility

+ Robust technology from Apostore + Greenline technology for longevity and energy efficiency + Apo-Clean for automated self-cleaning + 15 year warranty on the supply of spare parts + Service, maintenance & spare parts by + Direct sales & maintenance agreement with APOSTORE GmbH, Germany

Apostore GmbH Uferstraße 10 • 45881 Gelsenkirchen • Germany Tel. +49 209 94117-0 • Fax +49 209 94117-17 info@apostore.de • www.apostore.de

To learn more abaout the Apostore CUBE+, please go to www.apostore.de/en/cube or scan in the QR-Code with your smartphone or tablet.

INDHOLD | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

Indhold 05 06

AKTUEL KOMMENTAR

De mange nye apoteker er en succes – men giver også udfordringer

24

Kvinder kan få hjælp på apoteket, hvis de har gener på grund af overgangsalder

SELVVALG

Apotekerforeningen advarer mod at lade borgerne selv tage medicin ned fra hylderne

KVINDER I OVERGANGSALDEREN

28

MEDLEMSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Fortsat høj tilfredshed med apotekernes forening

10

Den årlige FIP-kongres blev i år afholdt i Buenos Aires. Kongressen bød på masser af sundhedsfaglige oplæg - og selvfølgelig også på tango.

3

Kalk og D-vitamin hjælper til at begrænse tabet af knoglemineral hos kvinder 50+ i den postmenopausale alder.* Lav knoglemineraltæthed er en risikofaktor i forhold til knoglebrud som følge af knogleskørhed.

*For kvinder 50+ opnås den gavnlige effekt ved et dagligt indtag på mindst 1200 mg kalk og 20 mcg D-vitamin fra alle kilder.

AKTUEL KOMMENTAR | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

De mange nye apoteker er en succes – men giver også udfordringer Det er nu godt et år siden, at den nye apotekerlov trådte i kraft. Mange apotekere har haft travlt siden lovændringen, som gav os mulighed for at åbne nye apoteksfilialer uden at spørge sundhedsmyndighederne om lov.

Vi nærmer os i skrivende stund 100 nye apoteker på landsplan. Det er gået stærkt, og danskerne er glade for deres nye apoteker. En ny borgerundersøgelse på hjemmesiden MedWatch viser, at færre er utilfredse med tilgængeligheden af receptmedicin end for et år siden. Den øgede tilgængelighed var også et af Folketingets helt store ønsker, da loven blev vedtaget. Det ønske har vi opfyldt. Når man ser på sektoren udefra, er det en entydig succes og nok en af de mest gennemgribende strukturelle forandringer, som vores sektor nogensinde har gennemgået.

Det ligger i konkurrencens natur, at der ikke er nogen central styring af, hvor de nye apoteker skal ligge. Derfor er konkurrencen heller ikke altid en fordel. Eksempelvis i en situation, hvor der etableres et nyt apotek lige overfor et andet, som ellers har haft en økonomisk effektiv drift og holdt den sundhedsfaglige fane højt, så borgerne egentlig ikke har manglet et nyt apotek. Det kan give den enkelte apoteker en øget usikkerhed og måske en følelse af, at sammenhængskraften i sektoren langsomt smuldrer, i takt med at konkurrencen æder sig ind på flere og flere.

Udviklingen betyder også, at der stilles store krav til os om at optimere driften af vores apoteker. Der kommer flere apoteker og flere udgifter, men det samlede økonomiske råderum er ikke blevet større.

Tværtimod. Der er som bekendt sket en beskæring af avancen for i år og 2017.

Omvendt er det slut med, at enkelte apotekere har monopol på at sælge lægemidler i et givent område og derfor ikke behøver at lytte til borgernes behov.

Det kan ingen være utilfredse med, og det er vi nødt til at huske på. Vi skal også huske på, at vi er apotekere. Det betyder, at vi har et sundhedsfagligt ansvar, også i den nye konkurrencesituation. Et ansvar for at stille os på borgernes side og gøre alt i vores magt for, at borgerne får den bedste medicinske behandling. Driftsoptimeringen må under ingen omstændigheder ske på bekostning af fagligheden og kvaliteten.

Fagligheden vil altid binde os sammen, og det hverken må eller kan en øget intern konkurrence få lov at ødelægge. Tværtimod skal vi, som det også er beskrevet i strategien, gøre vores sundhedsfaglighed til en større del af forretningen. Her er vi i gang med at træde nye stier med eksempelvis medicinsamtaler, som på længere sigt skal komme os alle til gode både fagligt og økonomisk.

Anne Kahns Formand for Danmarks Apotekerforening

5

Selvvalg vil føre til merforbrug og mindre rådgivning Regeringen lægger i nyt lovudkast op til, at det skal være muligt at sælge håndkøbsmedicin i selvvalg. Forslaget møder modstand fra Apotekerforeningen og en række andre organisationer, da de frygter, selvvalg vil betyde større forbrug af medicin og mindre faglig rådgivning

Foto: Niels Hougaard

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | SELVVALG

give dem bedre mulighed for at sammenligne priser eller produkter. Det er nemlig urealistisk, at apotekerne eller detailhandlen vil føre og udstille samtlige relevante lægemidler ude på hylderne, da pladsen her ikke tillader det,” siger Anne Kahns. Hun fortsætter: ”De eneste, som har gavn af forslaget, er lægemiddelindustrien i form af større medicinsalg.”

Netop Lægeindustriforeningen (LIF) og Dansk Erhverv bakker som de eneste organisationer op om lovudkastet.

Af Karoline Persdatter Gotfredsen

S

Risiko for impulskøb og merforbrug

undheds- og Ældreministeriet har sendt et nyt lovudkast i høring om, at håndkøbsmedicin ikke længere behøver at stå bag skranken på apoteket eller bag kassen i supermarkedet, men at den i stedet må placeres frit tilgængeligt for borgerne, så de selv kan vælge medicinen på hylderne.

Det stiller Apotekerforeningen sig uforstående overfor: ”Det undrer mig, at Sundhedsministeriet overvejer at indføre et så salgsfremmende tiltag på medicinområdet,” siger Apotekerforeningens formand Anne Kahns.

Ifølge udkastet til lovforslaget er formålet med forslaget ”at understøtte borgernes muligheder for at tage stilling til valg af lægemidler, herunder også tage stilling til prisen”. Det argument giver Anne Kahns ikke meget for. ”Tiltaget vil ikke komme forbrugerne til gode eller

Andre organisationer vurderer ligesom Apotekerforeningen, at selvvalg vil føre til flere impulskøb og merforbrug blandt borgerne. ”En vedtagelse af forslaget om selvvalg af lægemidler vil efter Dansk Sygeplejeråds vurdering øge risikoen for, at håndkøbslægemidler mere betragtes som forbrugsvarer end medicin, herunder potentielt tilskynde til et unødvendigt merforbrug af medicin og forringe patientsikkerheden,” skriver Dansk Sygeplejeråd i sit høringssvar.

Også Forbrugerrådet Tænk fremhæver i sit høringssvar, at muligheden for selvvalg vil have negative konsekvenser for forbrugerne. ”Hvis lægemidlerne står frit på hylderne i apoteket/detailhandel og for eksempel lige ved siden af reklamerne, vil det kunne føre til et mersalg, som ikke bunder i egentlig sundhedsbehov, men har ka> rakter af et impulskøb. Hvis selvvalg bliver en reali-

Selvvalg

Foto: Bo Tornvig

6

SELVVALG | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

”

Tiltaget vil ikke komme forbrugerne til gode eller give dem bedre mulighed for at sammenligne priser eller produkter. Det er nemlig urealistisk, at apotekerne eller detailhandlen vil føre og udstille samtlige relevante lægemidler ude på hylderne, da pladsen her ikke tillader det.”

Anne Kahns, formand for Apotekerforeningen

7

8

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | SELVVALG

>

tet, kan forbruget i fremtiden blive styret af de producenter, som udfører de bedste pakninger, hvilket igen kan føre til et forkert lægemiddelforbrug,” skriver Forbrugerrådet Tænk om lovudkastet.

Mindre faglig rådgivning IGL – Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler – advarer mod mindre faglig rådgivning til borgerne, når de køber håndkøbsmedicin, hvis medicinen ikke er placeret bag skranken. ”Selvvalg risikerer at gøre valg af lægemidler til en simpel varebeslutning frem for en sundhedsprofessionel rådgivning af den enkelte patient,” skriver IGL i sit høringssvar. Også Farmakonomforeningen ser en sundhedsmæssig risiko ved selvvalg. ”Det er Farmakonomforeningens klare vurdering, at øget selvvalg vil betyde, at færre borgere får den nødvendige rådgivning, der i dag sikrer en høj grad af compliance i forhold til danskernes brug af lægemidler,” skriver Farmakonomforeningen i sit høringssvar.

bekymringer med hensyn til lovudkastet. ”Det er forkert at ligestille håndkøbsmedicin med varer som mælk og sukker. Selvvalg vil føre til mere selvmedicinering. Selvom der er tale om håndkøbsmedicin, kan det ved en forkert brug give bivirkninger og andre helbredsproblemer,” siger Muhammad Saeed.

Ifølge Apotekerforeningen er det sværere for apotekspersonalet at afdække kundens behov og give en god sundhedsfaglig rådgivning, hvis borgeren allerede har taget medicinen fra hylden. Undersøgelser viser, at hver femte håndkøbskunde efterspørger forkert medicin i forhold til deres symptomer eller tager medicinen forkert. Så rådgivningen er vigtig – selvom det ikke drejer sig om receptmedicin.

Regeringen forventes at fremsætte det endelige lovforslag i løbet af efteråret, men Anne Kahns opfordrer til, at regeringen lægger tankerne om selvvalg på hylden. ”Selvvalg vil øge risikoen for medicinfejl, fordi det bliver sværere for apotekerne at rådgive borgerne om deres medicin, når de selv kan vælge den fra hylderne. Vi håber derfor, at regeringen vil lytte, når vi siger, at selvvalg er en rigtig dårlig ide,” siger Apotekerforeningens formand. n

Selvvalg

Apoteker: Medicin er ikke som andre varer Apoteker Muhammad Saeed, der til daglig står bag skranken på Give Apotek, deler organisationernes

Brian Rasmussen/Fotografhuset

Det

90 °

Man kan leje en lejlighed. Man kan leje en bil.

Nu kan du også leje Rowa Smart systemet med kun én samarbejdspartner for finansiering, automat og service. ®

Hvis man beslutter sig for Rent-a-Rowa-konceptet, kan man enten returnere automaten efter 84 måneder, eller købe den til en fast pris.

Der bindes ingen penge, der er overskuelige, månedlige lejeomkostninger, således at apoteket bibeholder en maksimal likviditet.

Besøg os på rowa-nordic.dk | Kontakt 61270808

Rowa

®

© 2014 CareFusion Corporation or one of its subsidiaries. All rights reserved.

Row

10

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | FIP-KONGRES

FIP-kongres i tangoens Der var samarbejde på dagsordenen, da FIP-præsident, dr. Carmen Peña åbnede

Mellem taler og mere ceremonielle indslag blev der på scenen til åbningsceremonien også danset tango.

FIP-kongressen 2016 i Buenos Aires Af Jacob Haaning Andersen

D

er skal to til en tango, siger man. Og da den årlige FIP-kongres blev afholdt i tangoens hjemland, Argentina, var det meget passende, at FIP-præsident, dr. Carmen Peña i sin tale til åbningsceremonien lagde vægt på vigtigheden af et godt samarbejde mellem apoteker og andre i sundhedssektoren. Samarbejde er nemlig en betingelse for god behandling, lød det fra talerstolen. ”Vi skal nedbryde barrierer og sørge for, at patienterne ikke farer vild i labyrinter bygget på specialområder og bureaukrati. Systemet bør indrette sig efter patienterne frem for, at patienterne skal indrette sig efter systemet,” sagde dr. Peña.

Apotekerne skal i højere grad tage sig af kontinuitet og koordination. Det er en vigtig, men ofte overset rolle for apotekerne. Når samarbejdet er blevet særlig vigtigt, så skyldes det ifølge præsidenten blandt andet, at borgerne og deres lidelser har ændret sig. ”Nutidens patienter stiller nye krav. De har nye behov. De vokser i antal, og de er ældre. Mange af vores sundhedssystemer blev skabt i det tyvende århundrede til et samfund af patienter med akutte sygdomme. Nu om dage lever vi i samfund med mange kroniske patienter. Mange af dem har brug for mange forskellige slags medicin,” sagde hun.

Vigtigt med konkrete tiltag Sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen Birthe Søndergaard så til fra tilskuerrækkerne under åbningsceremonien. Hun er helt enig med FIPpræsidenten i, at det er vigtigt for apotekerne at fokusere på bedre samarbejde til borgernes bedste. ”Det er svært at finde nogen, som mener, at det er en dårlig idé med mere og bedre samarbejde.

Publikum havde under hele kongressen mulighed for at give deres mening til kende med ja- og nejskilte.

Spørgsmålet er, hvordan man gør det,” siger hun.

Danmarks Apotekerforening har for nylig lanceret 12 forslag til bedre samarbejde og medicinering i det nære sundhedsvæsen. Blandt forslagene er udbredelse af medicinsamtaler på apotekerne til flere kronikere, flere medicingennemgange og bedre koordinering mellem sundhedsvæsenets forskellige led, når borgerne eksempelvis bliver udskrevet fra hospitalet og skal klare sig hjemme. ”Samarbejde er nemt at tale om, men vi mener, at vores 12 forslag kan gøre en reel forskel for borgerne.

Det er vigtigt med konkrete tiltag, hvis det ikke bare skal blive ved snakken,” siger Birthe Søndergaard.

11

FIP-KONGRES | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

hjemland

”

Vi skal nedbryde barrierer og sørge

for, at patienterne ikke farer vild i labyrinter bygget på specialområder og bureaukrati. Systemet bør indrette sig efter patienterne frem for, at patienterne skal indrette sig efter systemet.”

FIP-præsident, dr. Carmen Peña

>

12

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | FIP-KONGRES

Mange forstår ikke oplysninger om Apoteksansattes evne til at give borgerne oplysninger, som de forstår og kan omsætte og bruge, var et gennemgående tema på FIP-kongressen. Apotekerne skal ifølge flere forskere være opmærksomme på, hvordan de får givet information på en forståelig facon

Af Jacob Haaning Andersen

>

”

Har du nogen spørgsmål?” Eller: ”Hvilke spørgsmål har du til mig?”

Ifølge Greg Duncan, der underviser på Monash University i Melbourne i Australien, gør det en stor forskel, hvordan apoteksansatte inviterer til dialog.

Han fortæller, at der sjældent kommer noget godt ud af at spørge en borger, om han eller hun har nogen spørgsmål. ”Bare tænk på dig selv, når du er hos mekanikeren eller hos en anden specialist. Når man bliver spurgt, om man har nogen spørgsmål, så føles det som at blive spurgt, om man er for dum til at forstå de ting, som man lige har fået at vide,” sagde Greg Duncan på FIP-kongressen.

Han fortæller videre, at de på australske apoteker havde succes med at formulere sig anderledes. De apoteksansatte spurgte i stedet borgeren om, hvilke

Ifølge professor Nutbeam har rigtig mange svært ved at forstå oplysningerne om deres egen medicin.

spørgsmål han eller hun havde. ”De ansatte fortalte om, at de virkelig kunne se, at folk opfattede det spørgsmål helt anderledes, og det blev på den måde nemmere at få folk i tale om deres medicin,” fortæller Greg Duncan.

Det handler ikke om medicin. Det handler om mennesker Ifølge Don Nutbeam, professor på University of Sydney, hører det i den vestlige verden langt fra til sjældenhederne, at folk ikke rigtig forstår de oplysninger, som de får om deres medicin. Ifølge professoren er det et sted mellem halvdelen og to ud af tre, som har en ringe grad af såkaldt health literacy – evnen til at forstå og bruge informationer om egen sundhed. ”De, som har sværest ved at forstå og bruge informationerne, er også ofte dem, som har det største behov, fordi de bruger meget medicin og er mere syge. Derfor er det vigtigt, at apotekerne er opmærksomme på disse problemstillinger,” siger han. Han fortsætter: ”Det gode er, at sundhedsviden kan forbedres. Det handler om at sætte patienterne i fokus og tage udgangspunkt i deres behov.”

Og så er der sikkert mange, der tænker, at det lyder endog meget bekendt og måske også lidt floskelagtigt. For hvem vil være uenig i, at man skal tage

13

FIP-KONGRES | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

deres medicin udgangspunkt i borgernes behov, når de kommer på apoteket? Ifølge professor Nutbeam, så kræver det dog nogle teknikker, som det måske ikke er alle, der er opmærksomme på, hvis man vil sikre, at borgerne har fanget oplysningerne. Han fortæller om en teknik, der kaldes for teach-back eller lær-retur. Det handler kort sagt om, at apoteket skal have borgeren til selv at forklare, hvordan medicinen skal bruges, når oplysningerne er blevet givet. ”Spørg ind til, hvordan, hvor ofte og hvornår folk vil tage deres medicin, og lyt til, hvad de siger. Ofte vil folk ikke kunne gentage det, som du lige har fortalt dem. Så tager man den igen, indtil de har forstået. Det er en simpel teknik, som ikke tager så lang tid, og som kan bruges på apoteket,” siger professor Nutbeam. Han understreger også, at det er apotekets ansvar – og ikke borgerens – at informationer bliver forstået.

Professor Nutbeam bakkes op af en anden professor, professor Michael Wolf fra Northwestern University i USA. Han mener, at der også er et stort potentiale i at forbedre kommunikationen på indlægssedler, men han taler også varmt om lær-retur-teknikken. ”Det kan i høj grad forbedre folks forståelse, når apotekerne bruger denne teknik fremfor eksempelvis at spørge, om folk har forstået, hvad de skal,” siGreg Duncan fortæller, at apotekerne bør overveje, hvordan de bedst får indledt en dialog med borgerne om deres medicin.

Michael Wolf, professor ved Northwestern University i USA, på FIP-talerstolen.

ger Michael Wolf. Han fortæller videre, at behovet for gode spørgeteknikker er stort, da folk, som har vanskeligt ved at forstå og bruge oplysningerne, kun sjældent stiller spørgsmål. Det kan eksempelvis skyldes flovhed.

Det kræver træning Også Greg Duncan fra Monash University opfordrer til, at apotekerne altid er opmærksomme på, om borgerne faktisk forstår de nødvendige informationer om medicinen. ”Ideelt set bør apotekerne antage, at borgerne har en ringe grad af sundhedsviden, indtil andet er bevist,” siger han. Han mener også, at lær-retur-metoden kan være rigtig brugbar. Han advarer dog imod at se den som en mirakelkur. ”Det kræver træning. Mange af farmaceuterne, som vi har talt med, følte sig dårligt tilpas med teknikken, fordi de følte, at det var en unaturlig måde at snakke med borgerne på. Det kræver træning at vænne sig til metoden og blive tryg ved at bruge den,” siger han.

Teknikken bruges allerede på danske apoteker i forbindelse med sundhedsydelsen Tjek på inhalation, hvor borgeren først får demonstreret, hvordan inhalationsmedicinen skal bruges. Derefter skal borgeren selv vise, hvordan det skal gøres.

>

14

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | FIP-KONGRES

Medicin i børnehøjde Sæt fokus på medicin i skolen, lyder anbefalingen fra Finland. Og husk børnene, når de kommer med mor og far på apoteket

os. Husk det. Tal derfor ikke kun til forældrene, men også til barnet,” siger hun. ”Børn er fremtidens medicinbrugere, så ved at lære dem de gode vaner kan vi skabe et mere rationelt medicinbrug i befolkningen på længere sigt,” siger hun.

Af Jacob Haaning Andersen

F

orestil dig, at en far kommer ind på apoteket med sønnike i hånden. ”Vi skal have noget penicillin,” siger faren, mens han lægger lille Viggos sundhedskort på skranken.

Du slår Viggo op i FMK, og der ligger ganske rigtigt en recept på noget medicin, som skal hjælpe Viggo med at komme sig over en halsbetændelse. Hvad gør du nu? Fortæller du faren, hvordan Viggo skal bruge medicinen, eller snakker du også til Viggo selv, så han ikke bare står og kigger passivt til, mens hans far får instrukserne?

Katri Hämeen-Anttila fra det finske medicinagentur under landets sundhedsministerie mener, at det er vigtigt, at børnene bliver en del af samtalen om medicin på apoteket. ”Hver gang vi har kontakt med børn, lærer vi fra

Medicin på skoleskemaet og på computeren I Finland nøjes de dog ikke med at opfordre apotekerne til også at tale med børnene, når de kommer med på apoteket. På hjemmesiden www.laakekasvatus.fi kan de finske skolelærere finde informationer og spil om medicin. Materialet er delt op, så det passer til de forskellige klassetrin. ”Apotekerne har potentialet til at spille en endnu større rolle, hvis aktiviteterne udenfor apoteket – eksempelvis medicinundervisning i skolerne – i højere grad bliver sat i system,” siger Katri HämeenAnttila.

Her ses den finske hjemmeside med medicinlærdom til de små. Siden findes både på finsk og på svensk.

FIP-KONGRES | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

Har hiv-tests en fremtid på de danske apoteker?

Erfaringer fra Spanien tyder på, at hiv-tests på apoteket kan få flere til at blive testet.

Det fortalte forsker Juan Hoyos på FIPkongressen, hvor han holdte et oplæg om

ifølge Juan Hoyos smittet af de cirka 20 procent, som ikke ved, at de har sygdommen. ”Den bedste metode til opsporing er tests, tests og tests,” siger han videre.

de spanske erfaringer med hiv-tests på

Hiv-tests på apoteket

apotekerne

Der er ifølge Juan Hoyos flere grunde til, at det giver god mening at gøre hiv-tests til en del af apotekernes tilbud. ”Det er tit nemt at komme på apoteket – tilgængeligheden er god. Og så har apotekerne veluddannet personale og høj troværdighed,” siger han.

I en række regioner i Spanien har man forsøgt sig med HIV-tests på apotekerne – eksempelvis i Catalonien og i Baskerlandet. Juan Hoyos har analyseret tallene fra mere end 20.000 tests. Ifølge Juan Hoyos var over 70 procent af de smittede ikke blevet testet før. ”Det tyder på, at apotekerne havde held til at teste folk, som ellers ikke ville have ladet sig teste.

Apotekerne kan gøre en stor indsats ved at nå denne gruppe,” siger han.

Af Jacob Haaning Andersen

S

elvom antallet af nye hiv-smittede i Danmark og de fleste andre lande i Vesteuropa ligger stabilt, så kan landene alligevel gøre mere for at forhindre udbredelsen af sygdommen. I Danmark er det ifølge European Centre for Disease Prevention and Control 15-20 procent af de HIV-smittede, som ikke ved, at de bærer sygdommen. ”Det er et problem, for jo længere tid du går med sygdommen, jo mindre effektiv er behandlingen,” siger Juan Hoyos fra Consortium for Biomedical Research in Epidemiology & Public Health i Madrid.

Ifølge Juan Hoyos kan apotekerne gøre en forskel ved at teste borgere for hiv, fordi apotekerne kan nå borgere, som sandsynligvis ellers ikke var blevet testet hos deres læge eller på andre klinikker.

Ikke nok med at det er sværere at behandle smittede, som har gået med sygdommen længe uden behandling. De, som ikke ved, at de er hiv-positive, smitter også flere nye end folk, som ved, at de er hiv-positive. Halvdelen af de nye hiv-smittede er

Fakta: • 24.151 tests indgik i Juan Hoyos’ undersøgelse.

• Godt halvdelen af de testede var ikke testet før.

• Godt 70 procent af de smittede var ikke testet før.

• 0,9 procent af de testede var hiv-positive.

Tallet var 3,4 procent for homoseksuelle mænd.

15

16

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | FIP-KONGRES

Mange danske posters på FIP Omkring 20 procent af posterne indenfor apoteksområdet på dette års FIP var lavet af danske farmakonomer og farmaceuter.

Se de mange danske bidrag her. Posterne kan ses i deres helhed på apotekerforeningen.dk under Presse og Nyhedsbreve Af Jacob Haaning Andersen

Apotekernes systematik er en gevinst for kommuner

hvor de indtog probiotika. Forbedringen var størst hos dem, som led af eksem, men også de deltagere, som udelukkende havde meget tør hud, oplevede en positiv effekt. Undersøgelsen skal ifølge Birgitte Skov Søberg blandt andet styrke apotekets viden på området og forbedre apotekets evne til at rådgive de mange kunder med eksem og meget tør hud.

Kun få får undervisning i god håndhygiejne

Charlotte Bugtrup, farmaceut på Brønderslev Apotek, fremviste en poster om apotekernes mulighed for samarbejde med kommuner. Charlotte Bugtrup interviewede en lille håndfuld personer med erfaring fra kommunaladministrationen. Det var blandt andet en sygeplejerske og en chef på sundhedsområdet i Brønderslev Kommune. Konklusionen var, at konkurrencen er hård, for set fra kommunens side er der også andre aktører, som har forstand på medicin, men apotekernes systematik og kvalitetssikring er unik og meget værdifuld for kommunerne.

Virker probiotika mod hudproblemer?

Kunder med meget tør hud eller eksem blev på Apoteket Trianglen inviteret til at deltage i souschef Birgitte Skov Søbergs undersøgelse om effekten af probiotika. I alt 36 deltog i undersøgelsen fra start til slut. 86 procent af dem indrapporterede en forbedring af deres hudsymptomer, i den periode

Farmakonom på Kolding Løve Apotek Peter Eli Bolthers primære mål med posteren var at finde ud af, om folk ved, hvor vigtig god håndhygiejne er for at holde sygdomme fra døren. Han fik også svar på, om en række virksomheder ville være interesserede i at betale for et undervisningsforløb for deres ansatte. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at folk er bevidste om vigtigheden af god håndhygiejne, men også, at kun få får undervisning. Virksomhederne i undersøgelsen svarede, at de mener, at undervisning vil kunne reducere antallet af sygedage – en undervisning, som apoteket på sigt kan tænkes at stå for.

17

FIP-KONGRES | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

Succesfuld implementering af medicinsamtaler

Stor succes med vaccination på Dalgas Boulevard Apotek Farmakonom Camilla Lindeblad præsenterede sin og farmaceut Kristine Høje Olsens poster om vaccination på deres arbejdsplads, Dalgas Boulevard Apotek. Apoteket udfører både influenza- og rejsevaccinationer. Apoteket udførte over 800 rejsevaccinationer, og borgerne var meget tilfredse med rejsevaccinationerne – blandt andet fordi de fandt det nemt at få en tid. Derudover udførte apoteket knap 100 in-

Posteren, som blev præsenteret af Anne Katrine Reinholt og Kerly Maire Servilieri fra Vejlby Apotek, handlede om, hvilke barrierer apoteket har oplevet i forbindelse med implementeringen af medicinsamtaler. På apoteket drejede det sig blandt andet om visitation, tidspres, faciliteterne på apoteket og ressourcer. Igennem møder og information blev barriererne håndteret, og personalet fik svar på deres spørgsmål. En evaluering har også vist, at borgerne i høj grad er tilfredse med ydelsen, og den store tilfredshed blev brugt til at reklamere overfor andre borgere. Antallet af medicinsamtaler på apoteket er steget måned for måned. Marianne A. Schou og Lotte Nielsen, begge fra Vejlby Apotek, var også med til at lave posteren.

fluenzavaccinationer, og en tredjedel af de vaccinerede var ikke tidligere blevet vaccineret. Disse borgere vidste ikke, at de var i en risikogruppe, og apoteket er i en god position med hensyn til at finde sådanne borgere, fordi de kommer ofte på apoteket, og apoteket har indblik i deres medicinbrug og helbred.

Empatisk lytning i skranken Personlighedstests kan øge arbejdsglæden Kerly Maire Servilieris anden poster handlede om, hvordan personlighedstests kan være et redskab til at øge arbejdsglæden og sikre, at opgaverne på apoteket bliver løst af de rigtige medarbejdere. På baggrund af sammenholdning af personlighedstests og de ansattes opgaver kom det frem, at de mest tilfredse medarbejdere løste opgaver, som passede til deres profiler. 11 ud af de 45 ansatte var utilfredse med deres opgaver, og syv af dem fik efterfølgende nye opgaver, som passede til deres profiler. Det resulterede i, at arbejdsglæden steg på apoteket.

Farmakonom Susan Isaksen og Birgitte Andersen fra henholdsvis Ringsted Apotek og Køge Torvets Apotek fandt i arbejdet med deres projekt frem til, at empatisk lytning i skranken optimerede sundhedsog sygdomsforebyggelse i forbindelse med den medi-

>

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | FIP-KONGRES

cinske behandling af kunderne. Ved empatisk lytning er man ikke kun optaget af, hvad kunden siger.

Det handler også om at lægge mærke til kundens adfærd. Metoden gjorde det nemmere at opdage og korrigere forkert anvendelse af medicinen, at opdage bivirkninger af medicinen, at korrigere brugen af inhalationsdevices samt at blive opmærksom på kundens behov for apotekets produkter i forbindelse med den medicinske behandling. Susan Isaksen og Birgitte Andersen konkluderede, at det at bruge empatisk lytning i forbindelse med kundeekspeditionen er en anden indgang til faglig rådgivning med henblik på sygdomsforebyggelse, sundhedsfremme og optimering af kundens medicinske behandling.

tienter om måling af deres langtidsblodsukker. Selvom størstedelen af borgerne får målt deres langtidsblodsukker af deres egen læge, var der mange, som var meget positive over for at få det målt på apoteket. Mange syntes, at det var mere bekvemt at komme på apoteket end at skulle bestille en tid hos lægen. Der var også enkelte, som slet ikke kendte til behovet for at få målt langtidsblodsukkeret, før apoteket gjorde opmærksom på det.

Apoteket som underviser

Måling af langtidsblodsukker på Steno Apotek

Lone Herreholm, Gyrithe Heegaard og Camilla Lauemøller interviewede 45 diabetespa-

HURUP APOTEK

18

Posteren, som Anne Nielsen fra Esbjerg Jerne Apotek viste frem, handlede om apotekets undervisning af mere end 1.200 kommunale sundhedsansatte som sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Undervisningen skulle ruste kommunens ansatte til at hjælpe svage ældre med deres inhalationsmedicin.

Det mål blev i høj grad nået. 97 procent af de ansatte, som deltog i undervisningen, svarede efterfølgen-

”Hvis et køleskab svigter, kan det kos-te os mange penge. Det har vi prøvet tidligere, så det har allerede været en god investering at få den trådløse temperaturovervågning.”

Apoteker Jette Møller Andersen

19

FIP-KONGRES | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

de, at kurset var godt eller meget godt. De mente, at træningen med en tom inhalator var særlig brugbar.

Posteren konkluderer, at kurset var med til at øge compliance hos de ældre astma- og KOL-patienter.

Medicinsamtaler øger patienters tryghed og viden

Farmaceuterne Stine Mai Madsen fra Nykøbing Falster Svane Apotek og Alae Houji fra Greve Apotek præsenterede en poster, som viser, at borgerne er godt tilfredse med medicinsamtalerne. Borgere fra fem forskellige apoteker blev spurgt om deres oplevelser af samtalerne med apoteket om deres nye medicin. Der var ingen borgere, som havde negative indtryk, og 83 procent svarede, at de efter samtalen vidste mere om deres medicin, og 76 procent svarede, at samtalen havde gjort, at de følte sig mere trygge. Udover Stine Mai Madsen og Alae Houji var farmaceuterne Louise Munk Rasmussen, Lars Ole

Madsen, Hanne Høje Jacobsen, Paul Müller, Lene Katrine Vikkelsø Rasmussen og Signe Ørum Schou også med til at gennemføre undersøgelsen.

Bedre kommunikation mellem asylcenter og apotek

Malene Nørgaard Nielsen og Trine Brandsborg Andersen, farmakonomer på Fredericia Løve Apotek, har gjort det nemmere for beboerne på et lokalt asylcenter at bruge apoteket. Posteren fortæller om, at apoteket har lavet en lille pamflet, hvor beboerne blandt andet finder et lille kort, som viser vejen fra centret hen til apoteket. Asylcenterpersonalet noterer også andre oplysninger om blandt andet tidspunkt for afhentning af medicin og oplysninger om beboeren, som gør det nemmere for apoteket at finde medicinen. Det kan ellers være vanskeligt, fordi beboerne ikke har cpr-nummer. Centrets chefsygeplejer er meget begejstret for projektet: ”Jeg

INTRO-TILBUD

1/2 PRIS

til medlemmer af Danmarks Apotekerforening

>

Fungerer ved netværkssvigt

KR. 1.997,Vejledende udsalgspris kr. 3.995,(Ekskl. moms) Tilbud gælder indtil 30.11.2016

Trådløs Temperaturovervågning

20

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | FIP-KONGRES

vil stærkt anbefale, at lignende initiativer igangsættes andre steder,” siger han ifølge posteren.

Forandringsledelse på Kongelig Hof Apotek

serede i at få vist, hvordan deres inhalationsmedicin skal bruges, mens 17 ikke var interesserede. Problemet er ifølge Gudrid Holm og Kristina Jacobsen dog det, at kun de færreste har muligheden, fordi der er mange landsbyer på de 18 øer, men kun få apoteker.

Løsningen kunne være en mobil TPI-enhed, som kunne tage ud til de borgere, som ikke kan komme til apoteket.

Bedre astmabehandling

Som på så mange andre apoteker sker der i disse år mange forandringer på Kongelig Hof Apotek. Nye ydelser som medicinsamtaler og vaccinationer samt mere organisatoriske ændringer. Apotekets souschef, Elias Chehaiber Mogensen, gennemførte en spørgeskemaundersøgelse for at afklare, om forandringerne var blevet forklaret godt nok for medarbejderne, og om medarbejderne accepterede de mange forandringer. Det gør de, og de er generelt positive og har positive forventninger til fremtiden.

Nu handler det så om at fastholde den gode energi samt at have større fokus på efteruddannelse, så de ansatte bliver bedre rustet til de nye opgaver.

Behov for mobil-TPI på Færøerne

Farmakonom Stine Lindrup fra Frederikssund Apotek lavede en undersøgelse blandt 23 astmapatienter. Undersøgelsen skulle forsøge at forbedre deres compliance igennem en 15-minutters samtale.

Inden samtalen var det kun fire, som tog deres medicin, som de skulle. Da Stine Lindrup ringede astmapatienterne op to uger efter samtalen, var tallet vokset helt op til 18 – det vil sige knap 80 procent.

Der var også knap 80 procent, som svarede, at effekten af deres medicin var blevet bedre efter samtalen. ”Det er så dumt, at det først er nu, at jeg har lært at bruge min medicin rigtigt,” sagde en af borgerne ifølge posteren.

Bedre medicinadministration i hjemmeplejen

Farmakonomerne Gudrid Holm og Kristina Jacobsen fra Tjaldurs Apotek på Færøerne havde medbragt deres undersøgelse af behovet for ydelsen TPI på Færøerne. De sendte et spørgeskema ud til brugere af astma- og KOL-medicin. 32 – svarende til 64 procent – svarede tilbage, at de ville være interes-

Medicinadministration – altså når plejepersonalet giver medicin til en borger – er en kilde til mange medicinproblemer i hjemmeplejen. Charlotte Rossing er udviklingschef i Pharmakon, og hun havde to postere med, som handlede om en pilottest, der har vist, at apoteksansatte kan forbedre plejepersonalets viden om medicin.

Først blev medicinhåndteringsprocessen i hjemmeplejen undersøgt, og der blev konstateret problemer i alle faser, dog særligt i forbindelse med medi-

21

FIP-KONGRES | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

cinadministration og borgernes egen medicinhåndtering. Konklusionen var efterfølgende, at intervention fra apotekets ansatte kan støtte plejepersonalet, så de udvikler kompetencer og procedurer, som i højere grad sikrer sikker medicinadministration i hjemmeplejen.

Fokus på danske farmakonomer

kurset, holdt sig røgfrie i over tre måneder efter kurset. Til sammenligning er 20 procent af dem, som gennemfører Kræftens Bekæmpelses kurser, røgfrie i mere end tre måneder. Den høje succesrate skyldes ifølge Mia Karlsen hendes kombination af coachingteknikker og det oprindelige undervisningsmateriale. Apoteket havde tidligere problemer med at finde rygere, der var interesserede i kurset. Det ændrede sig dog med en mere aktiv reklameindsats.

Apoteket begyndte at reklamere hos blandt andet praktiserende læger og tandlæger og på biblioteker, og det gjorde en forskel.

Samarbejde mellem apotek og sundhedsplejersker

Ann Moon Raagaard, sekretær og farmakonom i Farmakonomforeningen, præsenterede en poster om danske farmakonomer – primært om uddannelsen og arbejdsområder. Posteren fortalte, at uddannelsen træner farmakonomerne til at opdage medicineringsfejl, alarmsignaler og utilsigtede hændelser. De lærer at stille de rigtige spørgsmål på en måde, så alle kan forstå dem. Det er en vigtig del af arbejdet, og det bidrager til et effektivt og professionelt sundhedsvæsen. Danske farmakonomer arbejder selvstændig, og de har en høj grad af ansvarlighed. Kernekompetencer er viden, en etisk tilgang og ansvarlighed.

Effektivt rygestop Farmaceut Mia Karlsen havde en poster med fra Odder Apotek. Posteren handlede om effektive rygestopkurser. 80 procent af dem, som gennemførte

I Svendborg har man etableret et samarbejde mellem apotekerne og de lokale sundhedsplejersker.

Det kunne man læse ud af farmakonom Charlotte Omme Mogensens poster. Hun arbejder på Svendborg Løve Apotek og tog initiativ til at lave en samlet liste til nybagte forældre med anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, gode råd fra sundhedsplejerskerne samt relevante produkter, som nybagte forældre kan få på apoteket. Resultatet er en folder på 14 sider, som kan fås på byens to apoteker og hos de lokale sundhedsplejersker. Ideen med folde-

>

22

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | FIP-KONGRES

ren er, at den skal give de nybagte forældre en stærkere følelse af tryghed.

konkludere, at apotekets rådgivning kunne have været bedre.

Apotekets rådgivning af KOL-patienter

Dosispakket medicin med færre tabletter

Farmakonom fra Aabenraa Løve Apotek Theresia Low Treschow-Kühls poster handlede om apotekets salg af medicinsk ernæring til KOL-patienter.

Det er et vigtigt område, fordi KOL-patienter har risiko for utilsigtet vægttab. 20 KOL-patienter deltog i en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne pegede ikke i nogen bestemt retning på badevægten, da 30 procent ganske vist havde tabt sig, mens 25 procent havde taget på. Undersøgelsen viste også, at det kun var 15 procent, som fik rådgivning om risikoen for vægttab. Det får Theresia Low Treschow-Kühl til at

Ifølge Inge Merete Kjær og Christine Holm Wester, begge farmakonomer på Randers Jernbane Apotek, kan der gøres en positiv forskel med henblik på bedre compliance ved at give færre tabletter af højere styrke i dosispakket medicin. Det kan dreje sig om at ændre indholdet fra to tabletter på fem mg til en tablet på 10 mg. Apoteket fik i samarbejde med de praktiserende læger ændret antallet af tabletter for i alt 122 borgere ud af 580. Den borger, der fik flest tabletter inden ændringerne fik halveret antallet af tabletter i de små plastikposer fra 16 til otte. n

Invitation til National Farmaceutisk kongres

”Apoteket 2017 – fornuft og følelser” • Vil du med til en spændende weekend, hvor der er fokus på den farmaceutiske arbejdsplads på apoteket?

• Vil du høre mere om, hvad der sker i ”apoteker­land” og få gode ideer med hjem til dit apotek?

• Vil du ”netværke” en hel weekend?

Så kom til vores Nationale farmaceutkongres kun for farmaceuter.

Lørdag d. 21. jan. – søndag d. 22. jan. 2017 På Hotel Comwell Kolding Kongressen afvikles hvert andet år, så gå ikke glip af denne unikke chance.

vores faglighed og farmaceutiske kompetencer, arbejdsglæde og økonomi.

Det er Danmarks Farmaceutiske Selskab – Sektion for Samfundsfarmaci - som står bag kongressen. På kongressen vil vi drøfte de muligheder og udfordringer som den nye lovgivning L580 giver os - især i relation

Vi har gjort os umage med at sammensætte et spændende program og det opdateres løbende på www.apoteksfarmaceutkongres.dk.

Tilmelding og betaling foregår ligeledes via hjemmesiden.

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

Foredragsholdere på apoteksfarmaceutkongressen 2017

Venlig hilsen og på gensyn Bestyrelsen for Sektion for Samfundsfarmaci

Legater fra Pharmaforsikring

Pharmaforsikring uddeler legater efter ansøgning Foreningen vil atter i år stille et beløb til rådighed til uddeling til foreningens medlemmer eller disses efterladte.

Ansøgningsskemaet kan rekvireres på Pharmaforsikrings hjemmeside www.pharmaforsikring.dk eller ved e-mail jh@pharmadanmark.dk. Det skal bemærkes, at tidligere modtagere af legatet ikke automatisk får tilsendt nyt ansøgningsskema.

Ansøgningsskemaet skal være Pharmaforsikring i hænde senest fredag den 11. november. Uddelingen vil finde sted i løbet af december måned.

Foreningens uddeling af legater sigter på at yde støtte til supplement af beskedne indtægts- eller pensionsforhold.

Hjælp kan ligeledes ydes til anskaffelse af diverse hjælpemidler, medicin, rekreationsophold m.v.

Der ydes også tilskud til hjælp til ophold på privathospital, hvis dette er nødvendigt for liv og førlighed, og hvis ventetiden i det offentlige er for lang. Rekvirer specielt ansøgningsskema hertil.

Hvis man er Tryg familiekunde, det vil sige er du registreret som ”Farmaceut Familie” kunde, eller med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet Tryg, er man automatisk medlem af Pharmaforsikring og får dermed væsentlig rabat på forsikringer. Medlemskabet er gratis.

Se også foreningens hjemmeside

www.pharmaforsikring.dk.

Lars Clemmensen, formand Jette Schmidt Hansen, chefsekretær

24

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | OVERGANGSALDEREN

Apotekerne sætter fokus på overgangsalderen Med rådgivning, aftenmøder og et nyt webunivers vil apotekerne den næste tid have stort fokus på kvinder i overgangsalderen Af Jacob Haaning Andersen

H

edeture, søvnbesvær og humørsvingninger!

Det lyder ikke rart, men det kan ikke desto mindre hurtigt blive hverdag for kvinder i overgangsalderen.

Derfor sætter landets apoteker i efteråret fokus på, hvordan kvinderne får bugt med – eller i det mindste afbødet – de gener, som overgangsalderen ofte giver. Det fortæller sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen Birthe Søndergaard. ”Det er klart, at det for mange er lidt af en kamp at være i overgangsalderen, fordi generne nemt fylder meget i hverdagen. Sådan behøver det dog heldigvis ikke at være. Kvinder i overgangsalderen kan få hjælp på apoteket, så generne bliver nemmere at leve med,” siger Birthe Søndergaard.

Knoglevenlig livsstil Sund kost og motion kan hjælpe på både hedeture og humørsvingninger, men det er ikke kun derfor, det er en god ide at sætte tænderne i friske grøntsager og gå til badminton.

Overgangsalderen sætter ind, fordi kvindekroppen stopper med at danne hormoner i samme grad som før. Hormonerne er med til at beskytte knogler-

”

ne, så når kroppen siger stop for hormonproduktionen, skal man være ekstra god ved sit skelet. ”For kvinder i overgangsalderen er det vigtigt at få nok kalcium og D-vitamin. Så husk mælkeprodukter og den fede fisk. Dem, som har svært ved at få dækket deres behov, kan supplere med et kosttilskud. Vi anbefaler dog, at man gør sit bedste for at dække behovet med en sund og varieret kost,” siger Birthe Søndergaard og understreger, at knoglerne også har gavn af rygestop og motion.

Glidecreme og medicin En typisk gene, som mange kvinder døjer med, er irritation i skeden. Det skyldes, at slimhinden i skeden tørrer ud. På apoteket kan man uden recept få medicin, som for mange kvinder afhjælper problemet. Det drejer sig om medicin, som skal bruges i skeden og hjælper mod svie og irritation. Hvis medicinen ikke passer til den enkelte, vil apoteket i stedet henvise til lægen. Tør slimhinde kan også gøre det svært at dyrke sex, og så kan det være en god ide at bruge glidecreme. ”Vi skal huske på, at overgangsalderen ikke er en sygdom. Kom på apoteket, og få en snak med personalet, så får du råd, som passer til netop dig,” siger Birthe Søndergaard.

Birthe Søndergaard siger videre, at kvinder, som ikke har lyst til at tage den store snak om overgangsalder i skranken på apoteket, i stedet kan taste sig ind på apoteket.dk. Her er der nemlig en chatfunktion, hvor man døgnet rundt kan stille spørgsmål til apoteksansatte, som sidder klar ved tasterne.

Vi skal huske på, at overgangsalderen ikke er

en sygdom. Kom på apoteket, og få en snak med personalet, så får du råd, som passer til netop dig.”

Birthe Søndergaard , sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen

OVERGANGSALDEREN | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

Kort nyt Regeringen lancerer oplæg til ny demenshandlingsplan

På apoteket.dk kan kvinder på siden En kvindeting lære mere om, hvad overgangsalderen er, og hvilke gener der kan være relateret til overgangsalderen.

Hvad er overgangsalderen?

Overgangsalderen er årene op til og efter den sidste menstruation.

En kvinde er gennemsnitlig 52 år, når hun får den sidste blødning. For de fleste forekommer den sidste blødning, når de er mellem 47 og 55 år.

Almindelige gener er blandt andet blødningsforstyrrelser, hedeture og svedeture.

Omkring en tredjedel af kvinderne i overgangsalderen har ingen væsentlige gener.

Nyt onlineunivers I forbindelse med kampagnen lancerer apotekerne en ny hjemmeside for kvinder med titlen ”en kvindeting”. Den kan findes på apoteket.dk fra den 10. oktober. På siden kan kvinder få information om, hvad overgangsalderen er, hvorfor kvinder kommer i overgangsalderen, og hvilke gener der kan være relateret til overgangsalderen. Det bliver også muligt at lytte til tre podcasts, hvor tre kendte kvinder Kirsten Lehfeldt, Pernille Aalund og Ditte Gråbøl – hver især fortæller om, hvordan de havde det med at gå igennem overgangsalderen.

Interesserede kan også i løbet af november komme til aftenmøde på deres lokale apotek. Apotekerne inviterer nemlig landet over indenfor på apoteket til en aften med masser af svar på, hvad overgangsalderen forandrer i kroppen, hvilke gener der kan opstå, og hvad man selv kan gøre for at afbøde dem. n

Tre nationale mål og 27 konkrete initiativer skal løfte demensindsatsen og gøre Danmark demensvenligt. Mennesker med demens skal kunne leve et værdigt og trygt liv, lyder det i en pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Demensindsatsen skal være fokuseret på tidlig opsporing, høj kvalitet og den nyeste viden. Derudover skal de pårørende tilbydes bedre rådgivning og mere støtte og inddrages aktivt i indsatsen over for deres familiemedlemmer, der er ramt af en demenssygdom. ”Vi lovede i regeringsgrundlaget, at vi ville sikre et gevaldigt løft i indsatsen på demensområdet. Det gør vi nu. Med de initiativer, som regeringens oplæg indeholder, sætter vi ambitiøse mål på konkrete indsatser for at hjælpe mennesker med demens og deres pårørende med at få et bedre og mere værdigt liv. Det er på tide, at vi løfter den danske indsats på demensområdet,” siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde i pressemeddelelsen.

Et af målene er en opfordring til, at alle kommuner i Danmark bliver demensvenlige kommuner. Mål nummer to, at flere mennesker med demens skal udredes, og at 80 procent skal have en specifik demensdiagnose.

Der er i dag mere end 35.000 personer over 65 år med en demensrelateret diagnose, men det faktiske antal mennesker med demens er formentlig langt højere og forventes at stige i de kommende år, fordi der bliver flere ældre.

Det tredje mål i oplægget er at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod 2025.

Regeringen og satspuljepartierne bag satspuljeaftalen for 2016 har afsat 470 millioner kroner i perioden 2016-2019 til initiativer i den nationale demenshandlingsplan.

25

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | FMK-STYREGRUPPEN

Apotekernes stemme skal Bestyrelsesmedlem i Apotekerforeningen Asger Rosenkilde Mortensen indtrådte for

Fakta om FMK

nylig i FMK-programstyregruppen. Han ser

Fælles Medicinkort (FMK) er en digital løsning, der går på tværs af sundhedssektoren. I FMK kan sundhedsfagligt personale få adgang til oplysninger om en borgers medicin eller vaccinationer.

Læger har pligt til at indberette oplysninger om lægemiddelordinationer og recepter til FMK. Det primære formål med FMK er at forhindre fejlmedicinering ved at sikre overblik over borgerens aktuelle medicinering.

Borgere kan også selv logge ind på FMK og se oplysninger om deres egne aktuelle lægemiddelordinationer og seneste to års recepter.

store perspektiver for udvalgsarbejdet, der kan fremme apotekernes interesser

Af Karoline Persdatter Gotfredsen

A

sger Rosenkilde Mortensen, apoteker på Værløse Apotek, meldte sig straks på banen, som apotekernes repræsentant i FMK-styregruppen. For det Fælles Medicinkort (FMK) er et emne, der optager ham meget på grund af it-systemets store betydning for apotekernes fremtidige arbejde. Han ser det som et kommunikationsværktøj, der kan forbedre patientsikkerheden og effektivisere sundhedsvæsenet, herunder apotekets arbejdsgange.

Medlemmerne af udvalget er repræsentanter fra hele sundhedssektoren deriblandt KL, regionerne, PLO, Sundhedsdatastyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet og Apotekerforeningen. På møderne drøfter parterne fremdriften i udrulningen af FMK i de forskellige dele af sundhedsvæsenet.

Foto: Niels Hougaard

26

FMK forankrer apotekerne i sundhedsvæsenet Asger Rosenkilde Mortensen ser store perspektiver for FMK-programmet og for udvalgsarbejdet. ”FMK er kommunikationsmidlet på tværs af hele sundhedsvæsenet, når det gælder medicin. Man kan se det som broen, der forbinder de forskellige parter.

FMK-programmet er derfor med til at forankre apotekerne i sundhedsvæsenet,” siger Asger Rosenkilde Mortensen.

Det forventes, at hovedintegrationen af FMK på apotekerne sker inden udgangen af april 2017. ”Apotekerne går en rigtig spændende tid i møde.

Derfor er det vigtigt, at apotekernes stemme bliver hørt i forbindelse med FMK-programmet. Ved at deltage i udvalgsmøderne, kan jeg fremme apotekernes interesser, så vi forhåbentlig kommer godt

fra start med det den næste version af it-systemet,” siger Asger Rosenkilde Mortensen.

Han understreger, at formålet med FMK-styregruppen først og fremmest er at skabe sammenhæng og fremdrift i hele FMK-programmet, og ikke kun, at hver faggruppe fremmer sine interesser.

Plads til forbedringer Selvom Asger Rosenkilde Mortensen er fortaler for FMK, understreger han, at meget stadig skal forbedres. Dosisdispensering er et af de emner, der især optager ham. Lige nu er planen, at apotekerne skal tage et nyt dosismodul i brug inden udgangen af

FMK-STYREGRUPPEN | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

høres i FMK-programmet

2017, mens de andre parter indtil videre har en lidt senere frist. Den plan er Asger Rosenkilde Mortensen ikke tilfreds med. ”Det giver ikke mening, at apotekerne implementerer systemet før alle andre. Pointen med FMK er netop et fælles datagrundlag for de forskellige faggrupper. Jeg vil derfor blandt andet kæmpe for, at alle faggrupper på tværs af sundhedssektoren tager dosismodulet i brug på samme tid.”

Erfaring med sundhedsinformatik Asger Rosenkilde Mortensens interesse for FMK er ikke ny. Faktisk går den cirka 25 år tilbage, til da

han var farmaceut i organisationen Dansk Standard.

Her var han med til at udarbejde danske standarder for den fælles informationsteknologi i sundhedsvæsenet på baggrund af de europæiske standarder. Derigennem fik han indsigt i både den nationale og den internationale sundhedsinformatik. ”Det var meget politisk og utrolig spændende. De erfaringer og den viden, jeg erhvervede mig dengang, vil jeg tage med mig i FMK-styregruppen,” siger Asger Rosenkilde Mortensen. n

27

28

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | MEDLEMSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Fortsat meget høj tilfredshed med Apotekerforeningen I det første år med en ny apotekerlov og mange ændringer og nye tiltag er apotekerne fortsat meget tilfredse med deres forening

Af Jacob Haaning Andersen

N

y lov med nye muligheder og udfordringer, medicinsamtaler, et nyt digitalt lønsystem og en ny strategi. Apotekerne har haft nok at se til det seneste år, men tilfredsheden med apotekernes forening er – næsten – ligeså stor som sidste år.

Hele 97 procent af deltagerne i undersøgelsen er enten tilfredse eller meget tilfredse. ”Det har været et udfordrende år for mange apotekere med store forandringer. Jeg er glad for, at apotekerne stadig i høj grad er tilfredse med deres forening. Det er forhåbentligt et udtryk for, at sekretariatets medarbejdere ligesom apotekerne har været gode til at indstille sig på den nye virkelighed,” siger administrerende direktør i Danmarks Apotekerforening Anders Kretzschmar.

Tilfredshed med strategiproces Apotekerne har besvaret fem spørgsmål om den nye strategi ”Apoteket – Tættere på dig”, som blev igangsat på Apotekerkonferencen i november 2015.

Strategien sætter apotekernes kurs frem mod 2020.

Svarene viser, at apotekerne har været godt tilfredse med processen i forbindelse med den nye strategi.

Mellem 91 og 95 procent svarer på de fem spørgsmål, at de er meget tilfredse eller tilfredse med de forskellige aktiviteter og materialer.

Også med hensyn til den nye sundhedsydelse medicinsamtale, som er en del af den nye apotekerlov, høster sekretariatet roser fra medlemmerne. På spørgsmålet, ”hvor tilfreds er du med rådgivning og materiale angående medicinsamtaler?”, svarer hele 99 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse.

Mere generelt er tilfredsheden også meget stor med hensyn til støtten til implementering af sundhedsydelser. Her er 98 procent enten tilfredse eller meget tilfredse.

Den digitale lønadministration har gjort livet lettere Vi bliver i den hverdagsnære del af spektret. Her finder vi nemlig også den nye digitale lønadministration. Apotekerne har taget den digitale lønadministration til sig efter lanceringen i marts måned 2016. Foreningens målsætning var at få en brugervenlig løsning, der understøtter en effektiv og korrekt lønadministration i sektoren.

90 procent er enige eller meget enige i, at de digitale blanketter er nemme at forstå og udfylde. 88 procent mener, at den digitale løsning har gjort arbejdet med lønnen lettere. Siden lønnen blev digital, har der været mindre børnesygdomme undervejs, som har betydet tilpasninger af løsningen.

Det gælder eksempelvis for farmakonomelevernes ansættelseskontrakt, som nu automatisk videresendes til Pharmakon. Barselsblanketten er blevet korrigeret, og det er blevet muligt at sygemelde og raskmelde kronikere og ansatte med de såkaldte

Overordnet tilfredshed med sekretariatet 80 70 60 50 40 30 20 10 0

80 70 60

% 55

57

55 44

42

3

1

0

2016

42

1

0

2015

Meget tilfreds

Utilfreds

Tilfreds

Meget utilfreds

2014

% 64

64

73

0

MEDLEMSTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

”

Efter at lønsystemet og hele lønadministrationen er blevet tunet, har vi fået vendt tilfredsheden 180 grader til den gode side. Det er nærmest en stille revolution.

Anders Kretzschmar, administrerende direktør i Danmarks Apotekerforening

§ 6-sygdomme på én og samme blanket. Således er der løbende sket forbedringer på områder, hvor det giver større brugervenlighed og kan rummes inden for de regler, som nu engang skal overholdes. ”Efter at lønsystemet og hele lønadministrationen er blevet tunet, har vi fået vendt tilfredsheden 180 grader til den gode side. Det er nærmest en stille revolution. Digitaliseringen er et stort IT-projekt, og det er sjældent, at sådan nogle skaber umiddelbar tilfredshed. Men det har været en meget konstruktiv proces, hvor medlemmerne har været gode til både at give ros og samtidig at gøre opmærksom på skævheder og fejl, så vi har kunnet forbedre løsningen. Det er rigtigt positivt,” siger Anders Kretzschmar.

Han roser den følgegruppe på syv apotekere, der var med at udvikle løsningen, og som har hjulpet med at rette til undervejs. Han opfordrer fortsat til, % at80alle melder ind, hvis man har forslag til forbed70 ringer.

Det vil formentlig også være nemt57 at få fat 55 55 60 på50foreningens medarbejdere for at viderebringe de 44 42 42 40 forslag. I hvert fald er medlemmernes tilfredsgode 30 hed med sekretariatets tilgængelighed steget mar20 kant 10 igennem3 de seneste år. I 2013 var hele 34 pro1 0 1 0 0 0 af medlemmerne ikke tilfredse med sekretariacent 2016 2015 2014 Meget tilfreds

Utilfreds

Tilfreds

Meget utilfreds

Sekretariatet forstår mine behov 80 70 60 50 40 30 20 10 0

80 70 60 50

30 5

0

2016

23 6

0

2015

Utilfreds 2015. DenMeget er i tilfreds år på 53 procent mod 64 og 59 proMeget utilfreds Tilfreds cent de seneste to år. ”Udover den daglige kontakt med mange af landets apotekere er denne undersøgelse vores vigtigste % redskab til at måle, hvordan vi klarer vores arbejde.

80 73 Derfor er 64 det vigtigt, at apotekerne giver udtryk for 64 70 60 deres holdninger, så vi kan forbedre eller fastholde 50 forskellige indsatser alt efter behovet,” siger Anders 40 31 30 30 Kretzschmar.

Han håber derfor, at svarprocenten sti23 20 ger igen til næste år. n 6 5

10 0

0

2016

0

2015

Meget enig

Uenig

Enig

Meget uenig

3 2014

1

80 70 60 50 40 30 20 10 0

%

47

52

1

0

2016

Meget enig

Uenig

Meget tilfreds

Utilfreds

Enig

Meget uenig

Tilfreds

Meget utilfreds

%

47

73

64

31

60 44 50 42 42 40 Faldende svarprocent 30 Det 20 er dog ikke alt, som er fryd og gammen, og for at10dryppe en 3smule malurt i bægeret på falderebet, 1 0 1 0 0 0 2016 2015i forhold til 2014 2014 og så er svarprocenten faldende

52

3

2014

Rådgivning/materiale til medicinsamtaler

% 64

tets tilgængelighed, hverken gennem receptionen eller lønslusen, direkte telefonisk eller på e-mail.

Tallet ligger til sammenligning på 5 procent i 2016.

Anders Kretzschmar slår alligevel fast, at der fortsat skal arbejdes med tilgængeligheden. ”Vi har set en klar forbedring over de seneste år, men vi kan blive bedre endnu. Vi er til for apoteker% 80 og så skal vi selvfølgelig også være nemme at få ne, 70 fat i. Vi55kan godt blive55endnu bedre.”

57

1

29

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | NYE ENHEDER

Mange nye apoteker efter lovændring Fra landapotek i Nordjylland til shop-i-shop-apotek i Nordsjælland. Der er store forskelle på de mange nye apoteker. Farmaci har talt med tre apotekere, som har åbnet nye enheder

Af Jacob Haaning Andersen

Fakta: Siden ændringen af apotekerloven sidste år er det blevet nemmere for apotekerne at åbne nye apoteker, hvor borgerne kan få udleveret deres receptmedicin med det samme.

Siden lovændringen er der åbnet mere end 90 nye apoteker.

Pandrup Apotek – apoteker Christina Weidemann Pedersen Hvorfor ville du gerne åbne en ny filial i Pandrup? ”Der har i mange år været et stort ønske i Pandrup om at få et rigtigt apotek. Den tidligere apoteker fik afslag fra Lægemiddelstyrelsen, men med lovændringen fik jeg chancen, og så slog jeg til.”

Hvad har været den største udfordring? ”Den største udfordring har været det bemandingsmæssige. At finde ud af, hvordan kundestrømmen flytter sig, og få bemandingen til at passe til det. Vi har ramt en god balance, men det er ikke sket af sig selv. Det er først og fremmest Pandrupborgere, som bruger apoteket, men der er også kommet en del til, som tidligere brugte mit apotek i Aabybro.”

Hvordan har borgerne taget imod det? ”De er rigtig glade for det. De slipper for enten at køre til en anden by eller at vente på medicinen. Da filialen var et udsalg bragte vi ud to gange om dagen, men det er langt bedre service at kunne udlevere medicinen med det samme, når folk har brug for den. Jeg har ikke fået flere kunder samlet set.

Det er de samme kunder, som bare har et apotek mere at gå på, men mit apotekervirke handler først og fremmest om at hjælpe folk med deres medicin og yde en god service. Det gør vi med det nye apotek i Pandrup.”

Foto: Palle Skov

30

NYE ENHEDER | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

Kolding Løve Apotek – Storcenter – apoteker Line Aarøe

Foto: René Schütze

Er der særlige udfordringer ved at åbne et apotek i et center? ”Åbningstiderne er den største udfordring. Vi har valgt at følge centrets åbningstider. Vi har åbent til klokken 20 i hverdagene og fra 10-17 hver lørdag og søndag. Det trækker lidt veksler på personalet, og selvom vi begynder at få lidt mere travlt eksempelvis om søndagen, så er det stadigvæk i den normale åbningstid, at vi har mest travlt.”

Hvordan har borgerne taget imod apoteket? ”De er simpelthen så glade. Det kan godt være svært at komme ind til midtbyen i Kolding i bil, og så er det rart for mange at bruge centerapoteket, som ligger lidt udenfor byen i stedet. Det ligger også godt i forhold til vagtlæge og akutklinik. Men det er ikke fordi, vi har fået mange flere kunder, selvom det går den rigtige vej. De fleste er nok ret loyale overfor deres apotek og vil gerne komme der, hvor de plejer at komme.”

Foto: Claus Boesen

Hvorfor er det en god ide med et apotek i Kolding Storcenter? ”Jeg har altid tænkt, at det ville være en god ide, men jeg har tidligere fået nej fra myndighederne, når jeg søgte. Mange kommer langvejs fra til centret, og det ligger også i et område, hvor der bor mange mennesker, så på den måde ligger det godt.”

Rådhusapoteket i Helsinge – apoteker Ane Børsting Hvorfor ville du gerne åbne et shop-i-shop-apotek i Kvickly i Helsinge? ”Kvickly er en stor, veldrevet, velbesøgt og velrenommeret butik i Helsinge – derfor er det et godt sted at lægge en filial. Der kommer mange her for at handle”.

Hvad har været den største udfordring ved at åbne et shop-i-shop-apotek? ”Der har været flere udfordringer. Den første er, at nu er personalet fordelt på to adresser. Der er flere der savner at være sammen - alle sammen. At have søndagsåbent er også en udfordring. Lønomkostningerne er selvfølgelig også øget. Det er ikke muligt at drive apoteket lige så rationelt på to adresser som på en enkelt. Det ville have været fint med lidt mere lagerplads, men vi klarer os, og vi har alt det, som vi skal have, og så har vi lidt færre hyldevarmere på shop-i-shop-apoteket”.

Hvordan har borgerne taget imod apoteket? ”De er begejstrede, og har været det lige siden første dag. De siger til stadighed til os, at de er glade for, at vi er der, og for, at vi har åbent længe både lørdag og søndag, og at det er bekvemt at de, når de alligevel er i Kvickly for at handle, på samme tid også kan komme på apoteket. De er også glade for, at det er det personale, som de kender fra Helsinge Apotek”. n

31

32

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | KORT NYT

Kort nyt Håndkøbsmedicin er billigst på apotekerne Den laveste pris på håndkøbsmedicin findes overordnet set hos apotekerne. Det viser et pristjek foretaget af Ekstra Bladet i august 2016. I fire ud af fem af de stikprøver, som Ekstra Bladet har foretaget sig, havde apoteket den billigste stykpris.

For eksempel skal forbrugerne af med 24,95 for en pakke med 10 Pamol i 7-Eleven. Det svarer til 2,50 kroner per pille. Hvis forbrugerne køber 100 på apoteket i stedet, kan de få dem til 45,70 kroner. For den helt store pakning,

kan man få hele 300 piller for 63,50 kroner på apoteket. Så er prisen nede på 16 øre stykket. Det svarer til en prisforskel på 93 procent. ”Hvis man går på apoteket, vil man ofte kunne få et væsentligt

billigere alternativ, hvis man lader sig rådgive af apotekets faguddannede personale om, at der findes en anden variant, som enten er bedre til dit symptom eller som er præcis det samme, men bare en billigere kopi og i den billigst mulige pakningsstørrelse, siger Per Nielsen,” fortæller Per Nielsen til Ekstra Bladet, analysechef ved Danmarks Apotekerforening.

Pristjekket blev lavet i seks daglivarerbutikker, 20 apoteker i Danmarks største byer, på tre netapoteker, 7-eleven og Matas.

Flere afhængige af rygestopmedicin

Borgere er tilfredse med ny apotekerlov

Danskerne vil gerne holde op med at ryge, men for mange ender det i stedet med en ny afhængighed af antirygemedicin. Det skriver Jyllands-Posten.

Der sælges antirygemedicin i form af nikotintyggegummi, nikotinplastre og sugetabletter som aldrig før.

Sidste år købte danskerne antirygemedicin for 313 mio. kroner på apoteker, i supermarkeder, på tankstationer og i Matas-butikker. Salget målt i såkaldte døgndoser er siden steget med ni procent, viser tal fra Dansk Lægemiddel Information. Halvdelen af al medicin, der bliver solgt i håndkøb, er rygestopmedicin, hvoraf en stadig større andel bliver solgt i supermarkeder, Matas-

Godt et år efter at den nye apotekerlov blev vedtaget i Folketinget, viser effekterne af loven sig ved, at færre borgere har et ønske om at få udleveret sin medicin andre steder end på apoteket.

Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af A&B Analyse for MedWatch.

Tilfredsheden med tilgængeligheden af receptpligtig medicin blandt borgerne er på et år steget fra 73,8 procent i 2015 til 79,9 procent i 2016. Samtidig er borgernes behov for at købe deres receptpligtige medicin på internettet også faldet. I 2015 var behovet gældende for 41,4 procent af borgerne. Et år senere er behovet faldet til 34,8 procent.

Disse tal fra undersøgelsen viser, hvordan tilgængeligheden af apoteker blandt borgerne er forbedret, siden apotekerloven trådte i kraft i juli 2015.

butikker og lignende, mens kun en tredjedel bliver solgt på apotekerne.

Trods det stigende salg har andelen af danskere, der ryger, stort set ikke ændret sig siden 2011, viser Sundhedsstyrelsens seneste rygevaneundersøgelse fra januar i år. Årsagen kan til dels findes ved, at rygestopmedicinen i mange tilfælde bliver brugt i længere tid, end det anbefales på apoteket. Medicinen bliver i stigende grad solgt i supermarkeder, hvor man derfor sender et signal om, at nikotin ikke er farligt, når man gør det så nemt at købe. Det fortæller læge Joan Engelhardt, der er forfatter til bogen ”Nikotinfri nu”, til Jyllands-Posten.

MÅNEDENS CASE | FARMACI 09 | OKTOBER 2016

Månedens case Slidgigt – artrose Hvad er slidgigt?

Slidgigt er en kronisk degenerativ ledsygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Slidgigt kan ramme ethvert led i kroppen, men ses ofte i led med stor belastning – hyppigst i knæ, hofte, fod, hånd, ryg og nakke. Cirka halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led.

Symptomer på slidgigt • Ledsmerter • Udstrålende smerte væk fra leddet • Stivhed i leddet og i vævene omkring leddet • Knasen og skurren i leddet • Hævede led, særligt i forbindelse med belastninger • Misdannelse af leddet • Nedsat bevægelighed af leddet • Svind af muskelfylde og kraft omkring leddet

Non farmakologisk behandling og egenomsorg • Fysisk aktivitet • Undgå eller bekæmp overvægt • Styrk musklerne omkring det gigtramte led • Brug hjælpemidler til at aflaste det gigtramte led • Massage af muskler og sener omkring det gigtplagede led • Kolde og varme omslag • Fysioterapeut og kiroprakter

• Glucosamin - I henhold til de danske nationale kliniske retningslinjer for knæartrose er ”glucosaminchlorid virkningsløst. Effekten af glucosaminsulfat er fundet stærkt varierende, og den type heraf, som fås på det danske marked, er uden effekt.”1

Formål med behandling/egenomsorg • Formålet er at lindre smerter og besvær og forsinke en forværring af sygdommen • For de fleste med let til moderat slidgigt er effekten af træning, information og et eventuelt vægttab lige så god som effekten af smertestillende midler. Lindring af svære smerter kan kræve brug af smertestillende medicin

Beskrivelser af cases Køb af Voltaren® gel En ældre kvinde kommer på apoteket, hvor hun efterspørger Voltaren® gel.

Recept på ibuprofen og samtidig efterspørgsel på Voltaren® gel En kvinde kommer på apoteket for at hente ibuprofen. Hun har fået medicinen før, men efterspørger samtidig Voltaren® gel.

Køb af paracetamol i håndkøb En midaldrende mand kommer på apoteket og beder om en pakke paracetamol.

Farmakologisk behandling • Paracetamol - 1. valg til behandling af gigtsmerter - Kan gives som fast dosering eller efter behov - Kan kombineres med andre smertestillende lægemidler, eksempelvis tramadol • NSAID - Bruges i de tilfælde, hvor smerterne blusser op - Bør bruges i lavest mulige effektive dosis i kortest mulig tid - OBS. Risiko for bivirkninger øges, når systemisk og lokal NSAID-behandling kombineres - OBS . Forsigtighed tilrådes ved brug hos ældre

Efterspørgsel på glucosamin En ældre mand kommer på apoteket, hvor han efterspørger glucosamin mod sine gigtsmerter.

1 Sundhedsstyrelsen, oktober 2012 Andre kilder: gigtforeningen.dk, apoteket.dk, sundhed.dk, pro.medicin.dk og indlaegssedler.dk

Farmaci bringer i hvert nummer den nyeste udgave af månedens case fra medlemsnettet.

Månedens case er skrevet af farmaceut Stine Fabricius og kan findes på medlemsnettet.

Har du spørgsmål til casen eller forslag til nye cases, så skriv til sfa@apotekerforeningen.dk.

33

34

FARMACI 09 | OKTOBER 2016 | NAVNESTOF

Navnestof Apoteksudnævnelse

Ændring af udsalg til apoteksfilial

Rudkøbing Apotek: Anja Claudia Hoffmann den 25. august 2016. Overtager apoteket den 1. oktober 2016.

Apoteksovertagelse

Taastrup Apotek: Primo oktober 2016 ændredes Høje Taastrup Apoteksudsalg til Høje Taastrup Apotek.

Vildbjerg Apotek: Pr. 1. oktober 2016 ændredes Aulum Apoteksudsalg til Aulum Apotek.

Vordingborg Apotek: Apoteker Birgitte Egeberg Carlsen den 1. oktober 2016.

Apoteksflytninger

Apoteksfilialer oprettet Esbjerg Jerne Apotek: Pr. 1. oktober 2016 åbnedes ny filial under navnet Esbjerg City Nord Apotek.

Ikast Apotek: Pr. 1. oktober 2016 åbnedes ny filial under navnet Ikast Apotek Vest.

Næstved Løve Apotek: Pr. 14. oktober 2016 åbnes ny filial under navnet Slagelse Løve Apotek.

Svendborg Løve Apotek flyttede den 1. september 2016 til ny adresse: Svendborg Bycenter, Vestergade 16. 5700 Svendborg.

Søndersø Apotek, filial af Otterup, flyttede den 29. august 2016 til ny adresse: Toftekær 2, 5471 Søndersø.

Apoteksbevilling opgivet Farum Apotek: Apoteker Torben Saxov fra udgangen af marts 2017.

Odense Albani Apotek: Pr. 1. oktober 2016 åbnedes ny filial under navnet Næsby Apotek.

Sønderborg Jernbane Apotek: Pr. 1. oktober 2016 åbnedes ny filial under navnet Apoteket Borgen.

Fødselsdage 60 år

Tønder Løve Apotek: Pr. 3. oktober 2016 åbnedes ny filial under navnet Mars Apoteket.

15. oktober 2016: Apoteker Peder Gunnersen Harboe, Korsør Apotek.

Taastrup Apotek: Medio oktober 2016 åbnes ny filial under navnet Roskilde Apotek.

FARMACI 9 – 2016 ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 143. bind – 173. årgang – Nr. 9 Udgivet den 7. oktober 2016 af Danmarks Apotekerforening FARMACI Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Tlf.: 33 76 76 00 Fax: 33 76 76 99 E-mail: farmaci@apotekerforeningen.dk

Grafisk produktion Layout: Esben Bregninge Design Tryk: Rosendahls Tryk Redaktion Ansv. redaktør: Lene Lund Hansen Redaktionssekretær og journalist: Karoline Persdatter Gotfredsen Journalister: Peter Starup Jacob Haaning Andersen Emil Mollerup Pedersen

Annoncesalg Rosendahls - Media Service Oddesundvej 1 6715 Esbjerg N. Tlf. 76 10 11 12 mediaservice@rosendahls.dk

Kontrolleret af

Medlem af Kontrolleret oplag 999 i perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 ISSN 0903-9198

Forside: Niels Hougaard 54

1P rin t e

d m atte Rosendahls

5 r4

7

FARMACI nr. 10 – 2016 udkommer den 4. november 2016 www.farmaci.dk

24h

COMFORT 24 H

SHAPING EFFECT

8-21 mmHg

Sundheden kommer på mode Nu er det slut med at lide og ofre din elegance ved at iføre dig bedstemorstrømper for at forebygge eller pleje dine ben!

Gør op med gamle tabuer, og følg SOLIDEA tendensen, fordi nu er det ikke længere nødvendigt at lide ved at bære tykke og stive strømper. For at pleje eller forebygge lidelser i dine ben er det udelukkende kompressionen, som er vigtig, uafhængig af stoffets tykkelse og stivhed. Solidea tilbyder dig det hele: blødt, tyndt og transparent stof til forebyggelse og pleje af benene med maksimal komfort og elegance. Dine ben har aldrig været smukkere og ved så god sundhed som med strømper og strømpebukser fra Solidea!

www.solidea.com SOLIDEA DANMARK Tlf.: 32 530448 - mail@artimage.dk

ISO 9001: 2008 certificering ISO 13485 certificering

MISS RELAX

RELAX UNISEX

På apoteket

novity.it

Medicinsk udstyr i Klasse 1

I overensstemmelse med europæisk direktiv 93/42/EØF Medical Device

udstråling og velvære

Magasinpost SMP

46446

Kom godt i gang med din medicin

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Har du fĂĽet konstateret en kronisk sygdom? Apoteket tilbyder en samtale om din nye medicin.