Beskæftigelse og rekruttering på det metal- og maskinindustrielle område - udfordringer og tendenser 1997-2007
Industriens Arbejdsgivere i København
Forord Der er blevet usædvanlig stille i mange maskinfabrikker og værksteder. Efter en række gode år med fuld kraft på, og ordrebøger, der nærmest fyldte sig selv, kommer opbremsningen som et chok for mange. Men det er vigtigt ikke at gå i panik. Det er tid til at trimme sejlene og tænke i udvikling på både kort og langt sigt. Og med til den øvelse hører også billedet af hele branchens tilstand og fremtid. De seneste ti års udvikling i beskæftigelsen inden for metal- og maskinindustrien viser, at det nu er tid til at handle, hvis vi skal vende en faretruende udvikling for branchen. Selv med den højkonjunktur, vi har haft i de seneste år, er beskæftigelsen i metal- og maskinindustrien fortsat med at dale. Og rigtig slemt ser det ud, når vi kigger på andelen af unge, der er beskæftiget i branchen. Vi får færre og færre unge faglærte i metal- og maskinindustrien, og der er stadig alt for få unge lærlinge i gang med en uddannelse på det metal- og maskinindustrielle område. Om få år begynder vi for alvor at kunne mærke, at de store efterkrigsårgange forlader arbejdsmarkedet. De brancher, der ikke i tide udviser rettidig omhu med hensyn til at tiltrække, uddanne og fastholde de unge, kommer til at betale meget dyrt for den fremtidige arbejdskraft – hvis de overhovedet kan finde kvalificerede medarbejdere til den tid. Den aktuelle økonomiske situation har nu fået de unge til igen at overveje værdien af en god uddannelse. Så det er nu, vi skal udvise rettidig omhu og sørge for at tiltrække og uddanne de unge mennesker, der skal arbejde i og udvikle metal- og maskinindustrien fremover. Metal- og Maskinindustrien præsenterer her den opdaterede analyse ”Beskæftigelse og rekruttering på det metal- og maskinindustrielle område – udfordringer og tendenser 1997-2007”. Analysen viser, at branchen - på trods af et nærmest historisk højt aktivitetsniveau - stadig står over for en alvorlig udfordring, når det gælder beskæftigelsen og det fremtidige rekrutteringsgrundlag. Vi vil derfor også i det kommende år iværksætte initiativer og aktiviteter, der har til formål at støtte rekrutterings- og uddannelsesindsatsen på det metal- og maskinindustrielle område.
København, maj 2009
Ole Storm Jeppesen Branchedirektør Metal- og Maskinindustrien
Indholdsfortegnelse
1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 2. Udviklingen og den nuværende sammensætning af beskæftigelsen . . . . . . . . . 2
Beskæftigelsen fordelt på uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Færre unge i metal- og maskinindustrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Beskæftigelsen af indvandrere og efterkommere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Langt flere mænd end kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
3. Metal- og maskinindustriens kommende rekrutteringsudfordring . . . . . . . . . . 7
Rekrutteringspotentialet blandt unge og ufaglærte . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Rekrutteringspotentialet blandt indvandrere og efterkommere . . . . . . . . . . . . 8
Fastholdelse af medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
4. Anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Udgivet af Metal- og Maskinindustrien – en del af DI H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3355 www.mm.di.dk mmiafd@di.dk Oplag: 3.000 Redaktionen afsluttet 22. april 2009
1. Indledning Virksomhederne i metal- og maskinindustrien1 er som landets øvrige virksomheder ramt af den aktuelle økonomiske afmatning. Dette står som den største og mest alvorlige udfordring for mange lige nu. Men samtidig står branchen stadig over for en særlig udfordring, når det gælder sikring af faglært arbejdskraft til branchen i fremtiden. Rekruttering af arbejdskraft fortsat central udfordring
Beskæftigelsen i metal- og maskinindustrien har gennem en årrække været faldende. Det skyldes bl.a. den demografiske udvikling, hvor de store efterkrigsårgange er begyndt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. De yngre årgange, der skulle erstatte dem, er væsentligt mindre. Der bliver derfor meget større konkurrence om de nye årgange. Virksomhederne inden for det metal- og maskinindustrielle område har gennem de senere år haft svært ved at tiltrække unge til branchen. Denne udvikling vil blive forstærket de kommende år og truer reelt branchen med alvorlig mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne fortsat tager elever og lærlinge.
Årlig opfølgning
Denne analyse gennemføres hvert år og beskriver beskæftigelsen inden for metal- og maskinindustrien. Beskrivelsen af analysens resultater er opdelt i to overordnede afsnit: 1. Udviklingen og den nuværende sammensætning af beskæftigelsen på det metal og maskinindustrielle område. 2. Metal- og maskinindustriens kommende rekrutteringsudfordringer og potentiale for at rekruttere nye medarbejdere.
I analysen dækker det metal- og maskinindustrielle område over følgende branchegrupper: Jern- og stålværker, forarbejdning af jern og stål, fremst. af ikke-jernholdige metaller, støbning af metalprodukter, fremst. af byggematerialer af metal, fremst. af håndværktøj, metalemballage mv., fremst. af skibsmotorer, kompressorer mv., fremst. af maskiner til generelle formål, fremst. af landbrugsmaskiner, fremst. af maskiner til industri mv., fremst. af husholdningsapparater, fremst. af andre elektriske maskiner og apparater, fremst. af biler mv., fremst. af transport ekskl. skibe og biler mv.
1
1
2. Udviklingen og den nuværende sammensætning af beskæftigelsen Færre i job i metal- og maskinindustrien
I 2007 beskæftigede metal- og maskinindustrien 139.000 personer. Fra 1997 til 2007 faldt beskæftigelsen i branchen med knap 10.000 personer, svarende til knap 7 pct., på trods af en stigning på 5.000 fra 2006-2007.
Beskæftigelsen i metal- og maskinindustrien er faldet kraftigt Beskæftigelsen i metal- og for de 16-64 årige
I løbet af perioden 1997-2007 er den samlede beskæftigelse for hele landet steget med knap 6 pct. Metal- og maskinindustrien har dermed oplevet et større fald i beskæftigelsen i forhold til øvrige brancher.
Negativ udvikling i beskæftigelsen i metal- og maskinindustrien Indeks over udviklingen i metal- og maskinindustrien
2
Beskæftigelsen fordelt på uddannelse Mange med en erhvervsfaglig uddannelse
Halvdelen af de beskæftigede i metal- og maskinindustrien har en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er 14 pct. point højere end for hele befolkningen. Andelen af beskæftigede med en mellemlang- eller lang videregående uddannelse er mindre for metal- og maskinindustrien. Tilsvarende er der færre af de beskæftigede uden erhvervskompetencegivende uddannelse i forhold til den samlede beskæftigelse.
Mange med erhvervsfaglig uddannelse i metal- og maskinindustrien Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveauet, 2007
Stigende uddannelsesniveau
Gennem perioden har der været en stigning i uddannelsesniveauet. En større andel af de ansatte har i dag en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, mens andelen af ufaglærte er faldet.
Stigende uddannelse i metal- og maskinindustrien Uddannelsesniveauet for metal- og maskinindustrien, 1997 og 2007
3
Færre unge i metal- og maskinindustrien Få unge i metal- og maskinindustrien
Aldersfordelingen i metal- og maskinindustrien adskiller sig fra aldersfordelingen af samtlige beskæftigede. I metal- og maskinindustrien er der forholdsvis få ansatte under 30 år og flere i alderen 30 til 50 år sammenlignet med den samlede beskæftigelse. Andelen af beskæftigede over 50 år ligger på niveau med den øvrige beskæftigelse.
Ansatte i metal- og maskinindustrien er ældre i forhold til den generelle beskæftigelse Aldersfordelingen for beskæftigede metal- og maskinindustrien, 1997 og 2007
Når man ser på metal- og maskinindustrien tegner der sig et billede af en branche, hvor medarbejderne generelt bliver ældre. Siden 1997 er andelen af ansatte under 30 år i metalog maskinindustrien faldet markant, mens andelen af 30-48-årige er vokset betragteligt. Derudover er andelen af beskæftigede over 52 år steget.
Færre unge arbejder i metal- og maskinindustrien end tidligere Aldersfordelingen for beskæftigede i metal- og maskinindustrien i 1997 og 2007
Svært at tiltrække unge
4
Der kan være flere årsager til denne udvikling. En forklaring er, at de nye generationer, der er kommet ind på arbejdsmarkedet de senere år, har været meget små. Virksomhederne inden for det metal- og maskinindustrielle område har samtidig ikke kunnet tiltrække de unge årgange i et tilstrækkeligt stort omfang.
Der er færre unge under 30 år ansat i metal- og maskinindustrien end i de øvrige private erhverv. De 30 – 50-årige udgør en markant større andel af de beskæftigede i metal- og maskinindustrien, mens de offentlige erhverv har en større andel beskæftigede i alderen 50-60 år. I denne aldersgruppe har metal- og maskinindustrien også en større andel beskæftigede - sammenlignet med de øvrige private erhverv. Der tegner sig altså et billede af en branche, hvor medarbejderne i gennemsnit er ældre end i de øvrige private erhverv.
Få unge i metal- og maskinindustrien i forhold til de private erhverv Aldersfordelingen for beskæftigede i 2007
Beskæftigelsen af indvandrere og efterkommere Færre indvandrere og efterkommere
Andelen af indvandrere fra mindre udviklede lande i metal- og maskinindustrien udgør 3,0 pct. af beskæftigelsen. Dette er mindre end i de øvrige erhverv, hvor indvandrere og efterkommere udgør 3,6 pct. Andelen af indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande ligger på niveau med den samlede beskæftigelse.
Færre indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande Andel af beskæftigelsen, indvandrere og efterkommere, 2007
5
Stadig relativt få indvandrere i branchen
Generelt er beskæftigelsen af indvandrere og efterkommere fra både mere og mindre udviklede lande steget. I metal- og maskinindustrien er andelen dog kun steget i perioden 1997 til 2007 med knap 2,5 pct. point til 6,3 pct i alt. Dette er en svagere stigning end den generelle udvikling for landet som helhed, hvor andelen er steget knap 3,1 pct. point til 7,1 pct. Mindre vækst i antallet af beskæftigede fra mindre udviklede lande i metal- og maskinindustrien Andel af indvandrere og efterkommere blandt de beskæftigede
Årsagen til efterslæbet for metal- og maskinindustrien skyldes især, at man har haft svært ved at tiltrække personer med oprindelse fra mindre udviklede lande.
Langt flere mænd end kvinder I 2007 udgjorde kvinderne 21 pct. og mændene 79 pct. af beskæftigelsen i metal- og maskinindustrien. Dermed er der næsten fire gange så mange mænd, som der er kvinder i branchen. I perioden 1997 til 2007 er antallet af mænd, der er beskæftiget på det metalog maskinindustrielle område, faldet med knap 8.000, svarende til 7 pct. Det tilsvarende tal for kvinderne viser et fald på godt 1.900 til knap 29.000 beskæftigede på området, svarende til godt 6 pct.
Langt flere mænd i metal- og maskinindustrien Udviklingen i beskæftigelsen i metal- og maskinindustrien fordelt på køn
6
3. Metal- og maskinindustriens kommende rekrutteringsudfordring Den økonomiske og finansielle krise vil i den nærmeste fremtid lægge et pres på branchen, men det er samtidig en alvorlig udfordring at sikre den nødvendige fremtidige arbejdskraft. Den demografiske udvikling medfører, at de kommende år byder på vanskeligheder, når det gælder rekruttering af medarbejdere til danske virksomheder. Denne udfordring vil være særlig stor for metal- og maskinindustrien, hvis branchen ikke formår at vende udviklingen. Øget rekrutteringspotentiale i flere grupper
Analysen ovenfor viser, at der er en række grupper, som enten ikke tiltrækkes eller fastholdes af virksomhederne på det metal- og maskinindustrielle område. Det drejer sig især om unge, men der er også færre kvinder samt indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande. Der er derfor et særligt behov for, at virksomhederne inden for metal- og maskinindustrien er opmærksomme på alle disse 3 grupper, når der skal rekrutteres nye medarbejdere.
Udenlandsk rekruttering
Udover rekruttering indenlandsk er der mulighed for at rekruttere medarbejdere i udlandet. Det kunne f.eks. være fra Østeuropa, hvor der i stort omfang er rekrutteret medarbejdere til det danske arbejdsmarked i de senere år.
Fastholdelse af medarbejdere
Udover de muligheder, virksomhederne har for at tiltrække unge, kvinder og indvandrere samt den udenlandske rekruttering, ligger der også et potentiale i at fastholde medarbejderne.
Rekrutteringspotentialet blandt unge Antallet i gang med EUD er faldet
Siden 1997 er antallet af personer, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse på det metal- og maskinindustrielle område, faldet fra godt 6.500 til knap 4.500 personer, svarende til et fald på 30 pct.
Antallet af personer i gang med en erhvervsuddannelse i metal- og maskinindustrien falder Antallet af personer på en erhvervsuddannelse i metal- og maskinindustrien
Mindre ungdomsårgange
De mindre ungdomsårgange skaber en kamp om de unge, og dette har især ramt metalog maskinindustrien, hvor det har været svært at tiltrække unge til de erhvervsfaglige uddannelser.
7
Gennem perioden er forskellen mellem antallet af personer i gang med en erhvervsuddannelse og antallet af beskæftigede med erhvervsfaglig uddannelse øget. Antallet af personer i gang med en erhvervsuddannelse er faldet med 30 pct., mens antallet af beskæftigede med erhvervsfaglig uddannelse kun er faldet godt 3 pct. Det betyder, at udbuddet af faglært arbejdskraft inden for branchen i fremtiden kan have svært ved at opfylde efterspørgslen efter faglært arbejdskraft.
Voksende ubalance af faglært arbejdskraft Indeks over udviklingen i metal- og maskinindustriens samlede beskæftigede, beskæftigede med erhvervsfaglige uddannelse og antallet af perosner i gang med en erhvervsuddannelse
Flere ældre i gang med EUD
Der har de seneste 10 år været en tendens til, at lærlinge og elever bliver ældre. Det har medført, at gennemsnitsalderen for personer i gang med en erhvervsuddannelse på det metal- og maskinindustrielle område fra 1997 til 2007 er steget med 1,7 år til 22,2 år.
Personer på en erhvervsuddannelse i metal- og maskinindustrien er blevet ældre Antallet af personer på en erhvervsuddannelse i metal- og maskinindustrien, 1997 og 2007
Rekrutteringspotentialet blandt indvandrere og efterkommere Beskæftigelsesstigningen blandt indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande har været mindre i metal- og maskinindustrien end i de øvrige erhverv. Ses på indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede landes andel af befolkningen, så er der flere blandt de relativt unge sammenlignet med resten af befolkningen. Der vil derfor være et forholdsvis stort rekrutteringspotentiale blandt denne gruppe i fremtiden.
8
Indvandrere og efterkommere er forholdsvis unge Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande som andel af hele befolkningen fordelt på alder, 2007
Fastholdelse af medarbejdere Fastholdelse er blevet vigtigere…
I en periode hvor det er svært at få ny arbejdskraft, bliver muligheden for at fastholde medarbejdere mere vigtig for virksomhederne.
...både af yngre og ældre medarbejdere
Det gælder både fastholdelse af de yngre og de ældre aldersgrupper. I forhold til ældre medarbejdere er der dog den særlige udfordring, at førtidig tilbagetrækning – efterlønsordningen – trækker en meget stor del af ældre medarbejdere ud af arbejdsmarkedet.
9
4. Anbefalinger Mangel på kvalificerede faglærte unge og store grupper af ældre kompetente medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet. Det er et dystert billede af stor mangel på arbejdskraft, som analysen tegner af fremtidens rekrutterings- og beskæftigelsessituation på det metal- og maskinindustrielle område. Den nedgang, som markedet oplever lige i øjeblikket, kan forstærke de negative tendenser, som analysen beskriver. Når markedet vender, vil en sådan arbejdskraftmangel være fatal for branchen. Det anbefales derfor, at branchen – trods den aktuelle økonomiske afmatning – øger aktivitetsniveauet i forhold til at tiltrække og uddanne flere unge til metal- og maskinindustrien.
10
Metal- og Maskinindustrien H.C. Andersens Boulevard 18 . 1787 København V Tlf. 3377 3355 . Fax: 3377 3380 E-mail: mmiafd@di.dk . www.mm.di.dk
Industriens Arbejdsgivere i København