Issuu on Google+

UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2011 for 1952 Detailhandelsuddannelser med specialer 01.04.09-0016-2010 Det Faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser. 23. september 2010 Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2007

2008

2009

7288

7034

6517

4723

4708

3911

56

52

142

81

61

187

309

365

499

3212 83

3284 82

0 0

0,90

0,89

0,86

0,09

0,08

0,07

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering, teknologiudvikling og virksomhedernes udvikling. I de seneste år har detailhandelsområdet været præget af udviklingen i forbrugernes forventninger, hvor service og oplevelser, der er knyttet til varen, i stigende grad er i fokus. Det betyder bl.a. at konceptudvikling, kvalitetsoplevelser og internationalisering fylder mere. Analyser af kundedata er ved at blive en mere almindelig del i branchens hverdag. Teknologiudviklingen påvirker alle medarbejdergrupper, der i forskellig grad skal kunne betjene og drage nytte af den til optimering af arbejdsgange, indkøb, kundeservice, markedsføring og andre opgaver. Flere og flere butikker kombinerer faste udsalgssteder med e-handel. Detailerhvervet er karakteriseret ved, at der er mange iværksættere. Innovative processer og arbejdsformer afspejler sig derfor i et erhverv, hvor der er mange nye virksomheder. Af trends er der fokus på nye butikskoncepter med vægt på oplevelser, sundhed, bæredygtighed og klimavenlige produkter. Der er stigende forbrugerfokus på kvalitet og mærkningsordninger. Forventninger til service og oplevelser er på trods af krisetider fortsat høje, ligesom der stilles krav om kvalitet og ansvarlighed. Behovet for discountvarer eksisterer side om side med behovet for

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet • Ny Vestergade 17, 1471 København K. • Tlf.: 33 36 66 00 • Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk • E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


luksus, men det er især discountmarkedet, der er i voldsom vækst. Desuden viser forbrugsmønsteret, at det skal være nemt at handle (convenience). Detailhandelen er følsom for udslag i konjunkturerne. En tilbageholdenhed i forbruget mærkes straks, og udløser lukning af butikker. Tilbagegang i forbruget kan også udløse færre ansættelser af elever, da butikkerne ikke ønsker at forpligtige sig i længere ansættelsesforhold. Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser har derfor både i 2009 og 2010 søgt tilskud til et landsdækkende projekt, der har til formål at opdyrke flere praktikpladser og -aftaler. Desværre i begge år uden at opnå støtte til projektet. Der sker fortsat en betydelig brancheglidning mellem dagligvarehandel og specialfødevareområdet (bager, slagter). Salg af færdiglavede fødevareprodukter (convenience), som ikke kræver produktion udført af faguddannede, er et område i kraftig vækst. Salget kan foregå fra dagligvarebutikker, kædekiosker og benzinstationer, hvor sortimentet nu også omfatter færdiglavet mad, som kan spises på stedet eller tages med. Brancheglidningen er også markant inden for specialvarehandelen, hvor skellet mellem de traditionelle brancher brydes ned, når sortimentet rettes mod bestemte forbrugeres livsstil, fx et sortiment bestående af bestemte tøjmærker, wellnessprodukter, glas og porcelæn Fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område, udvikling på tilgrænsende områder og udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene? Samlet set betyder en erhvervsudvikling med en øget fokus på butikskoncepter, der lægger vægt på kundernes oplevelser samt en øget specialisering, at der de kommende år er et øget behov for faglært arbejdskraft inden for detailerhvervet, der kompetent kan yde service/oplevelser af høj kvalitet samt give rådgivning om specialiserede produkter. Udvalget er fortsat opmærksomt på, at virksomheds- og teknologiudviklingen inden for erhvervet på mange områder udvikler sig i retninger af, at de traditionelle opgavefordelinger mellem medarbejdere opløses, og at medarbejdere får flere forskellige opgaver, for eksempel e-handel, opgaver i forbindelse med klargøring af varen til salg, præsentation og emballering, deltagelse i udstillinger og andre events, samt deltagelse i opgaver inden for indkøb, administration, samt salg til andre virksomheder og det offentlige, og sidst men ikke mindst opgaver i forbindelse med den stigende brug af elektroniske forretningsløsninger. Finanskrisen og den efterfølgende recession udløste også et fald i forbruget. Det er for tidligt at måle, hvor stor indvirkning krisen har på beskæftigelsen i detailhandelen. I 2009 faldt antallet af indgåede aftaler med 17 % til knapt 4000. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke planer om at etablere nye uddannelser eller specialer inden for Detailhandelsuddannelsens område i 2011. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har løbende fokus på kvaliteten og udviklingen inden for uddannelsens specialer, og har i øjeblikket særlig opmærksomhed på salgsassistentspecialets profiler. Det er afgørende, at uddannelsen og dermed mangfoldigheden af specialets profiler er tidssvarende og attraktive for brugerne af uddannelsen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at konstatere, om Udvalgets kvalitetssikring af specialer og profiler medfører, at Udvalget ser en revision af uddannelsen som nødvendig. Udvalget ønsker

2


derfor at lade muligheden for en omlægning/revision af Detailhandelsuddannelsen i 2011 eller 2012 stå åben. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af Detailhandelsuddannelsen. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Jf. besvarelsen under pkt. 3 vil Udvalget forbeholde sig ret til at kvalitetssikre Detailhandelsuddannelsens praktikdel i 2011 eller 2012. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har løbende fokus på kvaliteten og udviklingen inden for uddannelsens specialer, og har i øjeblikket særlig opmærksomhed på salgsassistentspecialets profiler. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer i forhold til Detailhandelsuddannelsen udover dem, som udvalget allerede har planlagt. 8. Trin i uddannelsen Det nuværende trin 1, butiksmedhjælper, afspejler en jobprofil på arbejdsmarkedet, og i 2009 blev der indgået i alt 154 uddannelsesaftaler. Udvalget ser intet behov for at nedlægge det bestående trin. I forbindelse med den i pkt. 3 nævnte revision af uddannelsen, ønsker udvalget også at lade muligheden for at etablere et nyt trin stå åben. Dette vil i givet fald tidligst ske i 2012. Henvisninger: Hakl´s analyse: Fra traditionel detailhandel til convenience butikker. Kompetencebehov hos butiksmedarbejdere inden for convenience fødevarer. Centralt analyse og prognoseprojekt: Ny mesterlære- erfaringer og potentiale. Analyse af ny mesterlære med fokus på det merkantile område. New Insight.

Tekst til praktikpladsen.dk Inden for detailhandel er der fortsat gode muligheder for at få en praktikplads. Næsten alle butikskæder er godkendt til at have salgsassistentelever, og mange butikker har flere elever ad gangen. Nogle områder er meget populære og der skal man bruge lidt længere tid på at finde en praktikplads. I uddannelsen arbejdes der med salg, kundeforståelse, butiksdrift og iværksætteri, Detailhandel er en levende branche med gode muligheder for personlig udvikling, og kontakt til kunder og kolleger er en væsentlig del af arbejdet Efter uddannelsen er der gode muligheder for at blive ansat eller at videreuddanne sig - måske endda for at åbne egen butik.

3


UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til Eventkoordinator/Eventassistent 01.04.09-0016-2010 Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 20. september 2010 Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år (inkl. Syge/barselsfrekvens) Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

2007 -

2008 -

2009 18

-

1

26

-

-

-

-

-

-

-

3

6

-

-

-

-

-

-

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen blev oprettet med virkning fra 1. juli 2008 og uddannelsesordningen blev udstedt primo september 2008. Første hold eventkoordinatorer bliver færdiguddannet i løbet af foråret 2011. Oplevelsessektoren er i disse år hastigt voksende, og uddannelsen er blevet oprettet med henblik på at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft inden for eventudvikling, planlægning og gennemførelse. Salg af oplevelser er i stadig vækst både der, hvor oplevelsen er produktet og der, hvor oplevelserne er knyttet til produktet som en form for kreativ produktdifferentiering. En række jobs skabes i disse år, fordi firmaer outsourcer deres opgaver med at skabe oplevelser/event i form af firmafester, produktlanceringer mv. Og tilsvarende benytter detailhandel i stadig stigende grad oplevelser/events til at tiltrække kunder til f.eks. butikscentre. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Internationalisering påvirker uddannelsen på to måder: dels i form af inputs og trends fra udlandet og udenlandske uddannelser, dels ved at imødekomme de danske elevers interesse for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet.

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet • Ny Vestergade 17, 1471 København K. • Tlf.: 33 36 66 00 • Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk • E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


UDDANNELSESNÆVNET Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet var i efteråret 2009 på en studietur til Californien, hvor Udvalget besøgte flere uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsesprogrammer inden for Eventplanlægning, samt virksomheder, der kunne være interessante praktiksteder for danske elever. Udvalget vil i 2010-11 arbejde videre med de etablerede kontakter og forventer at bruge inspirationen fra de amerikanske programmer til justering af uddannelsen. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Det gælder generelt for det merkantile område, at den teknologiske udvikling løbende påvirker kravene til medarbejderne, og at man i stigende grad benytter integrerede IT løsninger på tværs af organisationer/virksomheder, hvorfor IT efterhånden indgår i alle opgaver. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Udvalget har i 2010 oplevet fortsat positiv interesse for uddannelsen. Denne interesse udtrykkes både i stigning i antallet af interesserede elever og i antallet af godkendte praktikpladser. Udvalget bemærker en stor variation i typer af praktikvirksomheder, og dermed skal uddannelsen kunne dække både den lille bryllupsarrangør og det store eventbureau, som arrangerer offentlige events. I 2011 vil udvalget følge op på erfaringer og ønsker fra praktiksteder. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler vidner om udbredelsen af viden om uddannelsen. Der er dog fortsat tale om en branche, der er sårbar af finanskrisen og en uddannelse, der fortsat er meget ung. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Akademiuddannelsen i oplevelsesøkonomi er en ny videregående voksenuddannelse inden for det merkantile område. Uddannelsen har bl.a. kurser i Event management mfl. Udvalget er også opmærksom på Serviceøkonomuddannelsens specialer i Servicemanagement og Serviceledelse, samt professionsbacheloruddannelsen i International Hospitality Management. Udbuddet af videregående uddannelser vil kunne påvirke oprettelsen af praktikpladser til eventkoordinator i både positiv og negativ retning, idet de studerende måske vil blive ansat i stedet for elever, men samtidigt kan de videregående uddannelser være med til at skabe tradition for formel uddannelse i branchen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Skolernes opsøgende arbejde i forhold til at skaffe praktikpladser begynder i 2010 at resultere i kendskab til uddannelsen og uddannelsesaftaler. Branchen er særlig følsom overfor finanskrisen, og derfor har lanceringen af den nye uddannelse haft svære vilkår, men udvalget vurderer, at interessen nu begynder at resultere i konkrete aftaler.

2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet vurderer løbende behovet for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser inden for området. I foråret blev en analyse af udviklingstendenser indenfor sportsbranchen: Sport- og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser, under Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed afsluttet. Analysens resultater vurderes ikke umiddelbart at give anledning til nyetablering af uddannelse.

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet • Ny Vestergade 17, 1471 København K. • Tlf.: 33 36 66 00 • Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk • E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


UDDANNELSESNÆVNET Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet følger det første gennemløb af uddannelsen tæt i samarbejde med den gennemførende skole og branchen. Udvalget indstillede primo 2010 at justere uddannelsens adgangskrav pr. 1. juli 2010. Tillige vil udvalget i 2011 samle op på erfaringerne med uddannelsen, og ønsker derfor at lade muligheden for en revision af uddannelsen i 2011-12 stå åben.

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget forventer ikke at nedlægge uddannelsen i 2011.

5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har på sidste års udviklingsredegørelse annonceret behovet for justering af uddannelsens adgangskrav og efterfølgende indstillet ændringen til ikrafttræden 1. juli 2010. Udvalget afventer fortsat, at bekendtgørelsesændringen træder i kraft.

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 Udvalget har fulgt projektet Sport- og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser og projektrapportens konklusioner og anbefalinger. Der er umiddelbart i projektet grundlag for at igangsætte særlige initiativer i forhold til eventkoordinatoruddannelsen.

8. Trin i uddannelsen Udvalget forudser ingen behov for at etablere yderligere trin i uddannelsen.

Tekst til www.praktikpladsen.dk: Uddannelsen til Eventkoordinator/Eventassistent er en ny uddannelse. Mange virksomheder vil være interesserede, men eftersom uddannelsen endnu er meget ny, vil det kræve en aktiv opsøgende indsats overfor virksomhederne at skaffe sig en uddannelsesaftale, og du skal være parat til selv at informere nærmere om uddannelsen og dens muligheder.

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet • Ny Vestergade 17, 1471 København K. • Tlf.: 33 36 66 00 • Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk • E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


Sagsnr.: 041.40G.251

Det faglige udvalg for Finanssektoren 20. september 2010

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til finansassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)***

2007 1488

2008 1278

2009 794

753

596

264

19

18

477 87 0,96

0,97

Det faglige Udvalg forventer, at beskæftigelsesfrekvensen bliver på samme niveau som i 2006/2007

Videreuddannelsesfrekvens**** 623 (339 K 284 M) *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2009, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2006, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2007, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2005, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2006, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser?

Virksomhederne i den finansielle sektor oplever i stigende grad den øgede internationalisering i form af handel med udlandet og forretningsaktiviteter på tværs af landegrænser. Derfor er det vigtigt, at elever på


Sagsnr.: 041.40G.251

finansuddannelsen har sproglig ballast, viden om forhold i andre lande og et godt grundlag for at bruge uddannelsen også i udlandet. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se?

It/digitalisering vinder mere og mere ind i den finansielle sektor. It fungerer både som et redskab, kommunikationsmiddel og som en del af forretningsudviklingen. Finansuddannelsen skal bidrage til, at de studerende har forståelse for alle tre funktioner og hvilken betydning det har for rådgivning. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen?

Virksomhederne oplever i stigende grad, at der stilles krav fra omverdenen, det gælder både fra kunder og myndigheder. Finansuddannelsen skal gøre de studerende bevidste om dette. Blandt nogle virksomheder er der også en tendens til, at de traditionelle funktioner, som finanseleverne typisk har varetaget, ændrer sig, og det stiller krav til en vis bredde og omstillingsparathed hos finanseleverne. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område?

Indtaget af finanselever i år og de foregående år har været påvirket af lavkonjunkturen. Fremover forventes der en fortsat efterspørgsel på finanselever stabiliseret omkring det nuværende niveau eventuelt med en mindre stigning når konjunkturerne vender. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ?

Der arbejdes løbende på ajourføring og udvikling af AMU kurser, der efter endt finansuddannelse, kan bidrage til at vedligeholde og efteruddanne medarbejdere i sektoren, såvel som medarbejdere der søger ind/tilbage i sektoren. Der opleves et stigende indtag af finansøkonomer i sektoren. En del af faldet i antal finanselever skyldes, at virksomhederne rekrutterer finansøkonomer i stedet for. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene:

Udviklingen i tallene skal ses i lyset af lavkonjunkturen og som nævnt forventes tallene for optag at have nået det fremtidige leje. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2. Behov for nyetablering af uddannelse [Behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. § 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.]

Det faglige udvalg afventer evalueringen af den seneste revision af uddannelsen, hvor første hold elever netop har afsluttet deres uddannelse..


Sagsnr.: 041.40G.251 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen [Behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/ eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet.]

Uddannelsen blev gennemgribende justeret i 2008. Det faglige udvalg afventer evalueringen af uddannelsen. Dog er der behov for en tekstmæssig rettelse i studieordningen. Rettelsen vil ikke medføre en økonomisk konsekvens, da det udelukkende omhandler overgang til administration af elever fra elevårgang 2010-2012 i EASY, fra eget it-system FOKUS, således at brugen af FOKUS udfases med elevårgang 2009-2011. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen [Behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremtidig skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet.] 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) [Behovet begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1, ud fra erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne § 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. § 5, stk. 3.]

Det faglige udvalg såvel som underviserne på uddannelsen følger nøje kvaliteten i praktik og skoleophold, og der er for nuværende ikke behov for at gøre yderligere. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse [Hvordan har udvalget fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen 2010? (Se bilag 4 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2010)]

Der var i redegørelsen for 2010 ikke planer om ændringer, men sektoren arbejder løbende på sikring af, at uddannelse og behov matcher hinanden. Senest har sektoren afholdt en konference omkring rekruttering og fremtidigt behov for uddannelse i sektoren. Konferencen blev afholdt af A- og B- siden i fællesskab. Oplægsholderne talte bl.a. undervisningsministeren og en arbejdsmarkedsforsker, og der var deltagere fra den finansielle sektor og relevante uddannelsesinstitutioner. A- og B-siden har også i fællesskab udarbejdet en rapport, som bl.a. indeholder en analyse af rekrutteringsmønstret i sektoren herunder indtaget af finanselever. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010


Sagsnr.: 041.40G.251 [Hvordan har udvalget fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 5 om konklusioner og anbefalinger fra de 11 centrale analyse- og prognoseprojekter 2010) ]

Projekterne er først er blevet offentliggjort for kort tid siden, så der vil blive fulgt op på dem i forbindelse med førstkommende møde i Det faglige Udvalg. 8. Trin i uddannelsen [Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Udvalget bedes overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke – på trods af lovkravet – ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet.]

Det faglige Udvalg ønsker at bibeholde trin 1, men det er Det faglige udvalgs holdning, at eleverne er bedre tjent med muligheden for at få en realkompetencevurdering på ethvert givet tidspunkt, de ønsker at afbryde uddannelsen. Muligheden for trin 1 benyttes også kun i meget få tilfælde. Redegørelsen bør normalt ikke overstige 3-4 sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2011 for 1932 Handelsuddannelsen med specialer 01.04.09-0016-2010 Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen 3. september 2010 Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte Fuldførelsesprocent Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år (inkl. syge / barselfrekvens) Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

2007

2008

2009

1628

1516

1127

1027

815

491

35

26

18

33

24

29

74

87

83

688 83

698 82

-

0,92

0,91

0,82

0,04

0,04

0,06

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for Handelsuddannelsens område og tilgrænsende områder Handelsuddannelsen er en merkantil erhvervsuddannelse, der retter sig mod salg, service, indkøb og logistik inden for en lang række brancher og erhvervsområder. Handelsuddannelsen har inden for de seneste 10 år udviklet sig fra at være en engros- og lageruddannelse til at være en uddannelse rettet bredt mod handelserhvervets salgs-, service-, indkøbs- og logistikfunktioner, idet B2B Handelserhvervet er forandret markant i perioden. B2B Handelserhvervet har været igennem en række fusioner nationalt og internationalt, der har resulteret i færre men meget store grossistvirksomheder på det danske marked. Den økonomiske krise har tilskyndet den igangværende proces med at effektivisere og strømline forretningen og har sat fokus på behovet for at satse strategisk på innovation og nytækning som det, der skal føre handelsvirksomhederne gennem krisen og ruste til tiden efter krisen. Handelsvirksomhedernes kernekompetence er indkøb og salg af vare- og tjenesteydelser til erhvervslivet og forbrugere. Denne kompetence udvides i stigende grad til også at omfatte rådgivning af kunderne om rette ydelser og produkter, herunder uddannelsestilbud i form af blandt andet leverandørkurser. Handelsvirksomhederne varetager en række serviceydelser for kunden, herunder logistikydelser, lagerstyring, og it-løsninger. Samtidigt skal en del handelsvirksomheder kunne håndtere egentlig fremstillingsvirksomhed for kunden.

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet • Ny Vestergade 17, 1471 København K. • Tlf.: 33 36 66 00 • Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk • E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


Alt i alt tegner der sig et billede af, at handelsvirksomhederne skal være kompetente partnere og aktive bindeled flere steder i værdikæden i forhold til handelsvirksomhedernes hidtidige rolle. (Målgruppeanalyse af HAKL’s målgrupper inden for Handel og logistik samt detailhandel, Connectia A/S for HAKL 2010, Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI Analyse 2009 og Ny vækst i handel, DI Analyse 2010) - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Fusioner, opkøb, samarbejdsaftaler mv. stiller krav om, at medarbejderne skal være parate til et arbejde på tværs af forskellige sprog, kulturer og handelsregler. Hvor handelsvirksomheden bliver en del af en inter- og multinational virksomhed skal medarbejdernes forretningsforståelse også kunne omfatte en forståelse af den pågældende internationale organisationsstruktur- og -kultur. (Administrative kvalifikationskrav i logistik og planlægning af transport, Teknologisk Institut for HAKL 2009 og Ændringer i uddannelsesbehov på det merkantile område som følge af globaliseringen, New Insight 2009). - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den globale teknologiudvikling betyder, at danske handelsvirksomheder retter fokus mod sporbarhed, e-business og systemintegration for yderligere optimering af forsyningskæder. Teknologierne der skal sikre sporbarhed, som f.eks. RFID og Tags, synes nu langsomt at blive implementeret flere steder i handelsvirksomhederne, men teknologierne er stadigvæk meget på udviklings- og testniveau. Også E-business er i løbet af de seneste år blevet integreret i handelserhvervet og udgør et fast element i størstedelen af handelsvirksomhedernes forretningsstrategi. Implementering af Ebusiness har haft den afledte effekt, at der viser sig opbrud i opdelingen mellem B2B og B2C, hvilket betyder, at flere virksomheder på tværs af værdikæden opbygger samme kompetencer til håndtering af e-business. Forskellen på B2B og B2C er blandt andet, at salgene på B2B markedet ofte er store og med mængderabatter. Det betyder for mange handelsvirksomheder, at de ikke ønsker at have priserne på produkterne synligt tilgængeligt online, da de ikke vil være retvisende og måske kan skade virksomheden i en forhandlingssituation. Hjemmesiden bruges derfor af mange handelsvirksomheder som en kommunikationskanal til deres B2B kunder, hvor kunderne får mulighed for at holde sig orienteret om nye produkter og trække informationer til videre markedsføring overfor kunderne. E-business til B2B kunder skal derfor kunne håndtere betydelige produktdata samt sikre rådgivning og services i tillæg til det digitale salg og distribution. (Ny vækst i handel, DI Analyse 2010 og E-business – gevinsten er kun ét klik væk, DI Sådan 2010) Systemintegration ses både internt i egne systemer og eksternt i forhold til resten af værdikæden. Den interne systemintegration sker blandt andet ved implementeringen af ERP-systemer, hvorved handelsvirksomhederne hurtigere end tidligere kan få et samlet overblik over status på forretningen og benytte overblikket til øget optimering af virksomhedens ressourcer. Den eksterne systemintegration i forhold til de andre aktører i værdikæden sker i takt med, at flere og flere handelsvirksomheder indgår i partnerskaber med både deres leverandører og kunder eller får udliciteret opgaver fra disse. For at udnytte det fylde potentiale af sådanne samarbejdskonstruktioner bliver der implementeret åbne systemer mellem virksomhederne fx EDI (Electronic data Interchange) for at optimere informationsstrømmene. (E-business – gevinsten er kun ét klik væk, DI Sådan 2010)

2


- Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Som nævnt ovenfor optimerer mange handelsvirksomheder deres forsyningskæder med mindskelse af lokale lagre samtidig med styrkelse af centrallagre, hvilket øger kravene til effektivitet i de øvrige led i forsyningskæden – transport- og logistiksystemer samt leverandørnetværk. De seneste års udfordringer for handelserhvervets virksomheder betyder, at der er fokus på udviklingen af medarbejdernes kompetencer, så de i fremtiden i højere grad har  styrkede faglige kompetencer og administrative og analytiske kompetencer med henblik på blandt andet udvidet kunde- og markedskendskab,  viden om pris- og kvalitetsudvikling på transport og logistikmarkedet, for derigennem at udnytte fordele for de forskellige transport- og oplagringsformer, og  viden om transportkøbers og handelsvirksomheders værdikæde med henblik på at skabe bedre integration og understøttelse af de daglige operationer. Der er fortsat behov for basale kompetencer som købmandskab, som dog har udviklet sig fra at handle om at gøre en god handel til at handle om at kunne opbygge alliancer, der er til fordel for alle parter. Det blev også fremhævet i en undersøgelse blandt DI’s medlemskreds af handelsvirksomheder, som fremhævede behovet for konstant innovation i virksomhederne, for udvikling af markedsføring, e-handelskoncepter, nye kundeservicekoncepter, leverandørkontakter og -styring. (Fra handelsmand til service- og logistikpartner, DI Analyse 2009) Fra og med årsrapporten for 2009 er det blevet lovpligtigt for de 1100 største danske virksomheder at gøre rede for deres arbejde med samfundsansvar eller socialt ansvar, CSR (Corporate Social Responsibility). Det er frivilligt for virksomhederne om de vil arbejde med CSR, men det er et krav at de 1100 største virksomheder informerer om det i ledelsesberetningen. Mange handelsvirksomheder stiller allerede i dag krav til underleverandører om sociale, etiske og miljømæssige forhold, så de kan efterkomme deres kunders efterspørgsel efter bæredygtige produkter. Pt. har mere end hver anden handelsvirksomhed i dag nedskrevne CSR-politikker eller retningslinjer, og 60 % af handelsvirksomhederne forventer, at deres kunder vil stille flere krav til CSR inden for de næste 3 år, især indenfor områderne miljø og klima. Dette stiller krav til medarbejdernes kompetencer. Dels i forhold til at videreformidle den efterspørgsel handelsvirksomhederne får fra deres kunder på bæredygtige og klimarigtige produkter til producenterne, og dels i forhold til at introducere nye energibesparende produkter og løsninger for deres kunder. Og endeligt i forhold til virksomheden selv ved fx, at agere miljøbevidst og deltage aktivt i realiseringen af virksomhedens CSR-politik. (Målgruppeanalyse af HAKL’s målgrupper inden for Handel og logistik samt detailhandel, Connectia A/S for HAKL 2010) - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Handelsbranchen er i dag kendetegnet ved, at medarbejderne ofte er ufaglærte (22%) eller har en erhvervsfaglig baggrund (46%) og i mindre omfang har en videregående uddannelse (20%). Ændret arbejdsfordeling i værdikæden, øget fokus på internationale aktiviteter, brug af ny teknologi og nye services stiller stadigt stigende krav til medarbejdernes kompetencer inden for Handelserhvervet. På den baggrund forventer Udvalget en stigende efterspørgsel efter faglærte med et tilsvarende højere kompetenceniveau. (Målgruppeanalyse af HAKL’s målgrupper inden for Handel og logistik samt detailhandel, Connectia A/S for HAKL 2010 og Ny vækst i handel, DI Analyse 2010) - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ?

3


En eventuel etablering af en eux i tilknytning til handelsuddannelse med specialer vil ikke umiddelbart have betydning for rekrutteringen til uddannelsens specialer. Men en eux vil kunne have en betydning for behovet for nye valgfrie specialefag, herunder fag på ekspertniveau. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Søgningen til Handelsuddannelsen har været markant stigende siden 2001, hvor uddannelsen ændrede navn og fik ny struktur. I 2007 nåede uddannelsen knap 1000 indgåede aftaler. Finanskrisen ramte handelserhvervet hårdt i 2008/2009 og som konsekvens heraf faldt antallet af elever på handelsuddannelsen. Det skyldes blandt andet, at Handelsuddannelsen i høj grad benyttes inden for de konjunkturfølsomme brancher, som er leverandører til bl.a. byggebranchen, og samtidigt er Handelsuddannelsen også en af de foretrukne uddannelser inden for autobranchen, der ligeledes har mærket finanskrisens afmatning i forbrug og investeringer. Den negative udvikling synes at være vendt i første halvår af 2010, hvor der nu igen er fremgang. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke planer om at etablere nye uddannelser eller specialer inden for Handelsuddannelsens område i 2011 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har i første halvår af 2010 afsluttet en kvalitetsundersøgelse, hvor udvalget har fuldt årgangen 2008-2010 via en række spørgeskemaundersøgelser. Og udvalgets udviklingsstrategi for uddannelsen for de kommende år er netop ved at blive drøftet og fastlagt på baggrund af en række analyser, input fra brancherepræsentanter m.fl. Udvalget forventer, at både undersøgelsen og strategidrøftelserne vil kunne medføre behov for justeringer af uddannelsen, men det er pt. for tidligt at fastlægge formen og omfanget af en eventuel fornyelse af den samlede uddannelse, herunder hvorvidt udbredelse af uddannelsen vil kunne fremmes med et andet navn. Udvalget har dog allerede igangsat en mere konkret drøftelse af specialet handelsassistent, service, som blev oprettet i 2001, men som ikke har opnået en tilfredsstillende konstant elevvolumen. Såfremt drøftelserne allerede i 2010/2011 vil kunne lede til justeringer i uddannelsens specialestruktur og indhold, vil udvalget indstille dem til ikrafttrædelse pr. 1. juli 2011.

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af Handelsuddannelsen. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den ovenfor nævnte kvalitetsundersøgelse af uddannelsen og de igangværende strategidrøftelser vil kunne medføre behov for initiativer i forhold til kvalitetssikring af Handelsuddannelsens praktikdel i 2011. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har nu afsluttet den kvalitetsundersøgelse, som blev nævnt i sidste års udviklingsredegørelse, og som er nærmere omtalt ovenfor under afsnit 3.

4


7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Det faglige udvalg har ikke været involveret i nogle af de bevilligede projekter, der blev afsluttet i 2010. Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer i forhold til Handelsuddannelse med specialer udover dem, som udvalget allerede har planlagt. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsens specialer Handelsassistent, salg og Handelsassistent, service er trindelt med trinnet Kundekontaktcenter. Trinnet blev oprindelig etableret som en selvstændig uddannelse men blev pr. 1. juli 2008 optaget som trin i specialerne (samtidigt er der etableret et tilsvarende trin i kontoruddannelse med specialer). Siden uddannelsens oprettelse er der blevet indgået ca. 160 aftaler inden for Kundekontaktcenter og udlært ca. 50. Udvalget finder derfor, at der fortsat er grundlag for den etablerede profil i forhold til arbejdsmarkedets behov.

5


UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen 1911 Kontor generel 01.04.09-0016-2010 Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser 26. august 2010 Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år (inkl. syge / barselfrekvens) Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

2007 22

2008 23

2009 20

20

30

13

159

156

266

124

139

236

30

46

62

0,80

0,81

0,69

0

0

0,06

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen er rettet mod almindeligt forekommende administrative funktioner inden for alle virksomhedstyper. Udviklingen inden for administrative funktioner præges af stigende brug af teknologi og stigende kundekrav, og udviklingen inden for de almindeligt forekommende administrative funktioner afhænger meget af arbejdsorganiseringen på den enkelte virksomhed, hvorfor behovet for generalister, som denne uddannelse er rettet mod, varierer meget i forhold til virksomhedstyper. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? I virksomheder, hvor de administrative medarbejdere har behov for at kunne arbejde på tværs af forskellige sprog, kulturer, regler mv., bliver eleverne typisk uddannet under kontoruddannelse med specialer. Der er dog fortsat virksomheder, hvor de administrative funktioner i mindre grad er påvirket af internationalisering, og hvor der samtidigt er behov for generalister frem for specialister til at varetage de administrative funktioner. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? De fleste administrative medarbejdere skal i dag kunne arbejde med en række forskellige systemer på samme tid og i stigende grad kunne arbejde med integrerede IT løsninger på tværs af organisa-

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet • Ny Vestergade 17, 1471 København K. • Tlf.: 33 36 66 00 • Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk • E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


tioner. Desuden bliver en række administrative medarbejder inddraget i udviklingsopgaver i forhold til virksomhedens IT udvikling og supportfunktioner. Men tilsvarende ovenfor vedrørende internationaliseringen er der fortsat virksomheder, hvor de administrative funktioner i mindre grad er påvirket af udviklingen og hvor der kan være plads til og behov for en anden elevprofil. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? I forhold til virksomhedernes ressourceanvendelse til administrative funktioner ses en tendens til, at de opgaver, der er i vækst, er opgaver der er it-båret udadvendte servicefunktioner så som kundeservice, mens de interne administrative opgaver, som udgør kernefunktionerne i denne uddannelse, effektiviseres mest muligt. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Antallet af indgåede uddannelsesaftaler vidner om, at det alene er et fåtal af virksomheder, der uddanner administrative medarbejdere på uddannelsens niveau. Men samtidigt bliver der udarbejdet et tilsvarende antal GVU planer inden for uddannelsen, idet uddannelsen appellerer til voksne med flere års erhvervserfaring fra kontorarbejde men uden at kunne leve op til målene for kontoruddannelse med specialer. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Der indgås kun et fåtal af uddannelsesaftaler inden for uddannelsen, idet de fleste virksomheder i dag benytter kontorspecialerne, herunder Administration, når de ansætter elever til at varetage administrative jobs. Udover de ordinære aftaler og et antal GVU planer har der også været et mindre optag i skolepraktik inden for uddannelsen. Der har siden 2009 været mulighed for at blive optaget i skolepraktik inden for Kontoruddannelse med specialer, men det har kun i mindre omfang påvirket optaget i skolepraktik på Generel kontoruddannelse. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ser ikke for indeværende behov for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser inden for almindeligt forekomne administrative funktioner. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser følger løbende udviklingen inden for uddannelsens område, men vurderer, at uddannelsen i sin nuværende struktur og indhold fortsat imødekommer behovet for at kunne uddanne generalister inden for almindeligt forekomne administrative funktioner. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser forventer ikke at nedlægge uddannelsen i 2011.

5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget ser ikke aktuelle behov for initiativer.

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der har ikke været konstateret behov for justeringer af uddannelsen i forhold til uddannelsens formål og målgruppe.

2


7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 Det faglige udvalg har ikke været involveret i nogle af de bevilligede projekter, der blev afsluttet i 2010. Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer i forhold til Kontoruddannelse med specialer udover dem, som udvalget allerede har planlagt. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen er en kort uddannelse med 38 ugers grundforløb og 2 års hovedforløb med 5 ugers skoleophold, og uddannelsen er ikke trindelt. Der indgås ca. 20 uddannelsesaftaler årligt inden for uddannelsen, hvoraf en del af eleverne ikke opfylder adgangskravene til specialerne i kontoruddannelse med specialer og derfor i stedet blive udlært i denne kontoruddannelse, som er rettet mod de mest almindeligt forekomne kontoradministrative funktioner. Udvalget vurderer fortsat, at der ikke er en jobprofil og et arbejdsmarked for kortuddannede udover de jobs, der kan dækkes af Generel Kontor og trinnet Kontorservice i Kontoruddannelse med specialer. Såfremt eleverne ikke kan nå målene for den 2 årige praktik i Generel kontor, kan eleverne med udgangspunkt i samme grundforløb skifte til trinnet Kontorservice, hvor praktikken alene er et årig og målene er lavere end i Generel kontor. Det er derfor fortsat udvalgets vurdering, at der ikke er grundlag for et trin i uddannelsen til Generel kontor.

3


UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2011 for 1912 Kontoruddannelse med specialer 01.04.09-0016-2010 Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser 23. september 2010 Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte Fuldførelsesprocent Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år (inkl. syge / barselfrekvens) Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

2007 6574

2008 6882

2009 5929

4305

3886

2936

18

17

108

20

21

129

403

504

667

3011 0,90

2789 0,91

0,92

0,07

0,07

0,07

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen er rettet mod administrative funktioner inden for alle brancher og virksomhedstyper og inden for både den offentlige og private sektor. Uddannelsen dækker med sin specialestruktur både behovet for specialister inden for særlige områder og behovet for generalister. Pt. består uddannelsen af 8 specialer; Administration, Advokatsekretær, Lægesekretær, Offentlig Administration, Rejseliv, Revision, Spedition og shipping samt Økonomi. Specialet Administration er trindelt og indeholder de to sidestillede trin Kontorservice og Kundekontaktcenter. Jobområdet præges generelt af stigende brug af teknologi, stigende kunde-/borgerkrav og behov for innovation. Denne udvikling genererer nye arbejdsopgaver, der afhængigt af arbejdsorganiseringen i større eller mindre grad påvirker de administrative medarbejderes dagligdag, hvorfor kompetencebehovet er tilsvarende differentieret inden for uddannelsesområdet. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Der er stigende behov for kommunikative og kulturelle kompetencer generelt for hele det merkantile område. Fusioner, opkøb, samarbejdsaftaler mv. stiller krav om, at medarbejderne skal være parate til et arbejde på tværs af forskellige sprog, kulturer og handelsregler. Det betyder blandt andet også, at kompetencen til at udvise forretningsforståelse i inter- og multinationale virksomheder også omfatter en forståelse af den pågældende internationale organisati-

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet • Ny Vestergade 17, 1471 København K. • Tlf.: 33 36 66 00 • Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk • E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


onsstruktur. (Administrative kvalifikationskrav i logistik og planlægning af transport, Teknologisk Institut for HAKL 2009 og Ændringer i uddannelsesbehov på det merkantile område som følge af globaliseringen, New Insight 2009). - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling påvirker løbende kravene til den administrative medarbejder, både når udviklingen sker inden for de generelle IT programmer, og når der indføres nye teknologier i andre led i virksomheden og i de værdikæder, som virksomheden indgår i. Nye teknologier ændrer typisk organisering og informationsflow og stiller nye krav til kvalitetssikring af datahåndtering mv. Analysen ”IT anvendelse i de administrative jobfunktioner” peger på en række forskellige udviklingstendenser inden for det administrative område. Der er både en udvikling i retning af specialisering og i retning af behov for generalister. Og for begge tendenser gælder, at IT indgår i alle opgaver, og at man i stigende grad benytter integrerede IT løsninger på tværs af organisationer. De fleste administrative medarbejdere skal derfor kunne arbejde med en række forskellige systemer på samme tid. Desuden bliver en række administrative medarbejdere inddraget i udviklingsopgaver i forhold til virksomhedens IT udvikling og supportfunktioner. Mange af de IKT-kompetencer, der tidligere blev efterspurgt af superbrugere, forventes i stigende grad også hos de øvrige administrative medarbejdere. Videnskabsministeriets undersøgelse ”IKT-anvendelse og innovationsresultater i små og mellemstore virksomheder” viser, at der fortsat er et stort potentiale ift. at udvikle og effektivisere forretningen ved brug af IKT, men også at der er et stort behov for vejledning om hvordan. I undersøgelsen udtaler over halvdelen af virksomhederne, at de støder mod barrierer for deres udnyttelse af IKT. Det drejer sig bl.a. om utilstrækkelige kompetencer til at anvende nye IKT-løsninger, usikkerhed om udbyttet af innovativ IKT-anvendelse samt manglende overblik over markedsudbuddet af nye IKT-løsninger. De mange nye muligheder for forbrugerne/borgerne for at skabe og tilsvarende efterspørge informationer i ”realtime” stiller øgede krav til virksomhedernes informationsflow og anvendelse af medier hertil. Og den øgede anvendelse af sociale medier medfører også, at de sociale medier integreres i virksomhedens kommunikation med deraf følgende behov for at kunne anvende disse medier i en professionel sammenhæng. De administrative medarbejderes øgede kontakt med kunder/borgere betyder samtidigt, at de administrative medarbejderes evne til at deltage i innovative processer, herunder brugerdreven innovation, kan være afgørende for virksomhedens idegenering. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Administrative opgaver løses i en række organisationer i øget grad i tværgående funktioner og i samarbejde med andre personalegrupper. Som nævnt ovenfor udvikles der i højere grad integrerede IT løsninger, og desuden sker der en centralisering af økonomi, løn- og personaleadministration, som stiller øgede krav til medarbejdernes evne til at samarbejde på tværs af organisationer, hvilket f.eks. stiller krav til kommunikative kompetencer og kræver øget forretnings-/ organisationsforståelse. Det tværgående samarbejde betyder samtidigt også, at den administrative medarbejder ofte skal kunne vejlede, oplære og udvikle, og dermed øges også kravet til den administrative medarbejders pædagogiske kompetencer. Inden for den offentlige sektor har der de seneste år været øget fokus på oprettelse af administrative fællesskaber og arbejdsgange, kommunikation og borgerinddragelse, hvilket blandt andet har betydning for arbejdsopgaver som fx opdatering af information og hjemmesider, journalisering i forhold til aktindsigt og gennemsigtighed.

2


Revisoruddannelsen vil formentlig inden for de kommende år blive justeret som følge af blandt andet ændrede EU krav, hvorfor det også på sigt kan få en afsmittende effekt på udvalgets speciale Revision, som for mange er første skridt på vej til at blive uddannet til revisor. Advokatbranchen er fortsat i gang med en markant strukturtilpasning, og branchen oplever fortsat vækst, specielt inden for erhvervsrådgivning, hvilket også har betydet en vækst i antal beskæftigede i branchen, uden at det dog aktuelt har haft en afsmittende effekt på antallet af elever. Turist- og rejsebranchen har mærket finanskrisen, men Visit Denmarks seneste forecast fra april 2010 vurderer, at antallet af overnatninger i Danmark vil stige de kommende år og igen i 2013/14 komme på niveau med 2007, dog med en vis usikkerhed i forhold til, om Danmark kan tiltrække udenlandske overnatninger. Rejsebranchen oplever fortsat vækst i danskernes rejseforbrug, og i lighed med resten af Europa er specielt online-salget steget. Det udgør efterhånden 20 % af det europæiske rejsemarked med afsmittende effekt på rejsebureauernes ressourceforbrug på henholdsvis direkte kundesalg/–vejledning og backoffice-funktioner. Også spedition og shipping branchen har været hårdt ramt af finanskrisen og er det fortsat. Regeringens udspil ”En samlet maritim strategi” fra juli 2010 sætter fokus på behovet for klima- og miljømæssigt bæredygtige løsninger, hvor uddannelse og de rette kompetencer hos medarbejderne får en afgørende betydning for fremtidig vækst og international konkurrenceevne. Blandt Danske Speditørers medlemmer er der en forventning om, at finanskrisen vil betyde fald i eksport og stigning i import, hvorfor speditionsbranchen i et vist omfang må omtænke fra hjemmemarkedsstrategi til transport mellem tredjelande. Branchen har i vidt omfang været i stand til at tilpasse kapaciteten til den mindre efterspørgslen under finanskrisen, hvilket stiller øgede krav til medarbejdernes kompetencer inden for effektivisering af logistikken/transporten. Og der vil fremover være et stigende behov for løbende og hurtigt at tilpasse kapaciteten både i op- og nedadgående retning. På tværs af brancherne har virksomhedernes HR funktioner under finanskrisen fået nye vilkår, idet der skal nås mere med færre ressourcer. Mens funktioner som lønadministration ikke er så konjunkturfølsomme, så har skiftet fra rekruttering og fastholdelse til mere langsigtet og strategisk kompetenceudvikling også haft betydning for de administrative medarbejdere, der i højere grad i denne periode skal medvirke ved gennemførelse af blandt andet medarbejdertilfredsheds- og sundhedsfremmende initiativer. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Udvalget fik i 2009 både via analysen Kapaciteten til at uddanne elever på det administrative område og DA’s Arbejdsmarkedsrapport 2009 (DREAM fremskrivning) indikatorer på, at der vil ske et fald i antallet af kontoruddannede. Analysen Kapaciteten til at uddanne elever på det administrative område pegede på en række modsatrettede tendenser inden for de forskellige brancher. Administrative funktioner udføres i vidt omfang også af medarbejdere, der ikke er kontoruddannet samtidigt med, at en stor gruppe af de kontoruddannede udfører funktioner på et højere niveau end deres uddannelse. Begge tendenser udvikler sig sideløbende og giver dermed ikke et klart billede af behovet for kontoruddannede. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Optaget på de økonomiske/merkantile akademiuddannelser er stigende i disse år. Udbuddet af akademiuddannelser, overbygningsuddannelser og professionsbachelorer vil kunne være et alternativ til kontoruddannelse med specialer, idet en række af de elever, der påbegynder hovedforløbet, har en gymnasial baggrund og dermed ville kunne optages direkte på en videregående uddannelse.

3


En eventuel etablering af en eux i tilknytning til kontoruddannelse med specialer vil ikke umiddelbart have væsentlig betydning for rekrutteringen til uddannelsens specialer. Men en eux vil kunne have en betydning for behovet for nye valgfrie specialefag, herunder fag på ekspertniveau. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Praktikpladssituationen har i første halvår af 2010 generelt for uddannelsen udviklet sig positivt set i forhold til antallet af indgåede uddannelsesaftaler i 2009. Finanskrisen påvirkede i 2009 praktikpladssituationen meget forskelligt inden for de enkelte specialer, hvor f.eks. Spedition og shipping mærkede finanskrisens negative påvirkning af sektoren, mens Offentlig Administration havde en positivudvikling i 2009 på baggrund af et øget optag af elever inden for statens område. Udvalget vurderer løbende behovet for tilpasning af specialestrukturen i forhold til erhvervsudviklingen og arbejdsmarkedets behov, og drøfter med brancherne behovet for erhvervsuddannelse inden for konkrete brancheområder, når elevvolumen indikerer en vigende efterspørgsel. Udvalget har netop haft drøftelser vedrørende specialet Advokatsekretær, som også har medført justeringer af specialet, og udvalget afventer nu udviklingen i elevvolumen. Udvalget forventer i det kommende år at have en tilsvarende drøftelse vedrørende specialet Rejseliv, som ligeledes de seneste år har haft en begrænset elevvolumen. Videreuddannelsesfrekvensen for kontoruddannede er opgjort til 0,06 for 2008. Og det fremgår samtidigt af Kapaciteten til at uddanne elever på det administrative område, at ca. 25 % af de kontoruddannede allerede varetager funktioner på et højere færdighedsniveau end deres uddannelse 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ser ikke for indeværende behov for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser, idet udvalget fortsat prioriterer, at kontoruddannelse med specialer er så fleksibel i struktur og indhold, at den kan tilgodese behovet for administrative medarbejdere uanset branche og jobområde. Udvalget er fortsat i dialog med parterne bag et § 15, stk. 3 forløb inden for trafikassistenter til Københavns Lufthavn, der gennemføres i et samarbejde mellem SAS Groundservice og CPH West. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser justerer løbende uddannelsen med henblik på at imødekomme behov fra forskellige brancher og jobområder. Udvalget udvikler løbende nye valgfrie specialefag til nye brancher/jobprofiler og tilknytter arbejdsmarkedsuddannelser efter behov til specialet Administration. Udvalget forventer at justere specialefag inden for specialerne Økonomi og Revision pr. 1. januar 2011, idet udvalget er i gang med en evaluering af specialerne. Den igangværende evaluering viser, at der alene er behov for mindre justeringer med henblik på at sikre et ajourført fagligt indhold i uddannelsen. Udvalget forventer i det kommende år at vurdere specialet Rejseliv på baggrund af en begrænset elevvolumen jf. ovenfor, og der kan derfor blive behov for at justere specialets profil og indhold pr. 1. juli 2010. Udvalgets Områdeudvalg for Kontoruddannelser til den Offentlig Forvaltning (OmKOF) er i gang med et eftersyn af de to offentlige specialer Offentlig Administration og Lægesekretær. Eftersynet er afsluttet inden for specialet Offentlig Administration, og der er ingen justeringer, der nødvendiggør ændringer i bekendtgørelse og uddannelsesordning. Inden for specialet Lægesekretær betyder

4


udviklingen i kompetencekravene sandsynligvis en revision af specialet. Danske Regioner og HK gennemfører pt. forhandlinger om udvidelse af antallet af specialefagsuger. Udvalget forventer fortsat at have fokus på oprettelse af en række valgfrie specialefag på ekspertniveau inden for alle specialer. Udvalget vil desuden vurdere tiltag, der kan fremme motivationen for at vælge og gennemføre fag mv. på højere niveau, herunder sikrer eleverne ”credit” for de højere niveauer, så uddannelsen fremstår som en relevant uddannelse for stærke elever. Udvalget justerede specialefagene til specialet Administration pr. 1. juli 2010, og udvalget forventer at evaluere de nye fag, herunder faget på ekspertniveau, i slutningen af 2011, men der vil kunne opstå behov for mindre justeringer i løbet af 2011. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser finder det ikke aktuelt at nedlægge uddannelsen, idet udviklingen inden for området imødekommes ved justering og tilpasning af struktur og indhold i den eksisterende uddannelse. Udvalget har ikke pt. indikatorer på, at der vil blive behov for at nedlægge specialer inden for kontoruddannelse med specialer. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget vurderer løbende det informationsmateriale, som udvalget stiller til rådighed for de lokale uddannelsesudvalg og skoler, herunder information om den fleksible praktik- og specialefagsstruktur, og udvalget har i 2010 øget sin information om specielt det trindelte speciale Administration med henblik på at informere mere om trindelingen og de forskellige jobprofiler, som specialet kan rumme. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget udstedte ny uddannelsesordning pr. 1. december 2009 i forbindelse med justering af specialefag, herunder et bundet specialefag knyttet til specialet Lægesekretær. Udvalget udstedte ny uddannelsesordning pr 1. juli 2010 for at justere de bundne og valgfrie specialefag på specialerne Administration og Advokatsekretær, mens justeringerne af specialerne Økonomi og Revision først forventes gennemført i 2011 jf. ovenfor.

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 Det faglige udvalg har ikke været involveret i nogle af de bevilligede projekter, der blev afsluttet i 2010. Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer i forhold til Kontoruddannelse med specialer udover dem, som udvalget allerede har planlagt. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsens speciale Administration er trindelt med de to sidestillede trin Kontorservice og Kundekontaktcenter. De to trin blev oprindelig etableret som selvstændige uddannelser men blev pr. 1. juli 2008 optaget som trin i specialet. Siden uddannelsernes oprettelse er der blevet indgået knapt 100 ordinære aftaler inden for Kontorservice og 160 aftaler inden for Kundekontaktcenter og udlært ca. 50 inden for hver af profilerne. Udvalget finder derfor, at der fortsat er grundlag for de etablerede profiler i forhold til arbejdsmarkedets behov.

5


UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen 1940 Sundhedsservicesekretær 01.04.09-0016-2010 Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser 26. august 2010 Nøgletal Igangværende skoleelever 31/12 i det aktuelle år Optaget på uddannelsen i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år (inkl. syge / barselfrekvens) Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

2007 476

2008 465

2009 380

598

589

491

-

-

-

-

-

-

-

-

-

318 77 0,75

363 73 0,77

0,73

-

0,08

0,08

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen blev oprettet i 2005 med henblik på kontorserviceopgaver inden for f.eks. sundhedshuse, helseklinikker, kiropraktiske klinikker, ergo- og fysioterapeutiske klinikker samt klinikker for alternativ behandling og terapi. Det er et område i fortsat vækst. Og samtidigt er det tilgrænsende område sundhedsoplevelser/-turisme, der omfatter sundheds- og wellnessoplevelser til turister, borgere og virksomhedsansatte, i vækst og vil kunne have en afsmittende effekt på behovet for kontorservicemedarbejdere med særlig viden om sundhedssektoren. Regeringen nedsatte i august 2008 som led i trepartsaftalen en task-force for fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse i sundhedsvæsenet sammen med arbejdsgiverne og fagorganisationerne. Arbejdet i task-forcen har bl.a. resulteret

i et inspirationskatalog ”Professionalisme uden grænser”, der skal give regionerne og sygehuslederne gode ideer i forhold til opgaveglidning. Opgaverne varetages af en ny national referencegruppe for opgaveglidning i sygehusvæsenet, der skal føre de gode eksempler ud i livet og fremme opgaveglidning. Både kommunalreform og kvalitetsreform har betydet ændringer i det offentlige sundhedssystems struktur, og samtidigt går udviklingen i retning af meget mere fokus på forebyggelse frem for kun behandling og genoptræning, blandt andet igennem de kommunale sundhedscentre. Kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme og genoptræning skal fremover måles årligt ved hjælp af et antal sundhedsindikatorer. Denne

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet • Ny Vestergade 17, 1471 København K. • Tlf.: 33 36 66 00 • Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk • E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


tætte opfølgning på kommunernes indsats vil kunne betyde øgede opgaver for sundhedscentrene og de private klinikker m.fl. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Både den offentlige og den private sundhedssektor er i disse år under udvikling i forhold til øgede krav fra borgerne/brugerne, og denne udvikling er også præget af internationale tendenser. Udviklingen inden for den private sundheds- og velværesektor går i retning af flere og flere differentierede ydelser og en kundeservice, der skal tilpasses forskellige målgrupper og koncepter for velværeydelser. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Udvalget kan henvise til de tendenser, der fremgår af udviklingsredegørelsen for kontoruddannelse med specialer, hvor udvalget blandt andet beskriver, at brugen af integrerede IT systemer på tværs af organisationer bliver mere og mere udbredt, og at det selvfølgelig stiller krav til den administrative medarbejders IT færdigheder, men også til øget organisations-/forretningsforståelse. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Da uddannelsen blev etableret, var man begyndt at se en udvikling i retning af, at flere behandlere går sammen i fællesskaber, klinikker mv. i modsætning til at etablere sig som enmands-klinikker. Denne udvikling medfører, at man er fælles om en række driftsopgaver, herunder administrationen og derfor har mulighed – og behov for - at ansætte administrativt personale, herunder receptionsbetjening. Autorisationslovens giver i dag behandlere mulighed for at benytte medhjælp under behandlerens fulde ansvar, og dette kan åbne for nye opgaver for sundhedsservicesekretærer. Der sker i disse år en professionalisering af udbuddet af private sundhedstilbud. F.eks. har en række private udbydere af healthcareydelser i Danmark etableret en Brancheforening for sundhed og forebyggelse, som har til formål at samle virksomheder, der arbejder professionelt med sundhed og omsorg på tværs af behandlingsmetoder. Og denne brancheforening har blandt andet opstillet et sæt etiske regler for udbud af private sundhedstilbud. De øgede krav kan betyde mere fokus på kvalitetssikring og dokumentation og dermed på kvalitetssikring af de administrative funktioner. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der har indtil 1. juli 2008 været frit optag på uddannelsen, hvor der blev indført en kvote på 500 elever pr. kalenderår. Den private sundheds- og velværesektor er i vækst, og der bliver flere og flere klinikker, fitnesscentre, velværehuse m.fl., som er potentielle aftagere af sundhedsservicesekretærer. I den aktuelle mangel på uddannede lægesekretærer vil sundhedsservicesekretæren ligeledes være efterspurgt til at udføre funktioner, hvor der ikke er behov for en faglært lægesekretær. Ifølge Dansk Lægesekretærforening/Det fælleskommunale Løndatakontor var der i marts 2009 ansat sundhedsservicesekretærer på sygehusene svarende til 43 fuldtidsstillinger.

2


- Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Den aktuelle mangel på uddannede lægesekretærer vil som nævnt ovenfor kunne påvirke efterspørgslen efter sundhedsservicesekretærer. Udvalget følger i øjeblikket en analyse af kompetencebehovene blandt de alternative behandlere, som gennemføres i regi af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL). Analysen skal afdække eventuelle efteruddannelsesbehov inden for denne branche, herunder hvorvidt branchen/brancherne er uddannelsesparate. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Uddannelsen er pr. 1. juli 2008 blevet omfattet af adgangsbegrænsning, og beskæftigelsesfrekvenserne i 2011 for dem, der blev uddannet i 2009 vil kunne give en første indikation af, hvorvidt det betyder en øget gennemførelsesprocent for de optagne elever. Tilsvarende afventer udvalget også beskæftigelsesfrekvensen for de ”kvotebelagte” årgange for at vurdere på, hvorvidt kvoten er afstemt i forhold til arbejdsmarkedets efterspørgsel. Udvalget er fortsat af den opfattelse, at der ved den seneste udbudsrunde er blevet godkendt for mange skoler til at udbyde uddannelsen med det fornødne faglige miljø og med tilstrækkelig kvalitet, når henses til, at kvoten er fastholdt på 500 elever pr. år - foreløbigt for perioden 2008- 2011.

2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ser ikke for indeværende behov for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser inden for området.

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser drøfter i øjeblikket, hvorvidt der er behov for at justere fagfordelingen mellem grund- og hovedforløb med henblik på at sikre en bedre progression i det skolebaserede forløb og samtidigt sikre mere fokus på en erhvervsrettet profil. I udvalgets løbende kontakt med aktørerne på området har det været fremført, at elevernes basale færdigheder er for svage i forhold til at opbygge en tilstrækkelig erhvervsrettet profil i løbet af hovedforløbet. Udvalget vil derfor søge at iværksætte en nærmere analyse af, hvorvidt beskæftigelsen blandt de færdiguddannede kan påvise et behov for at sikre øgede merkantile kompetencer på grundforløbet i forhold til muligheden for at opnå beskæftigelse på baggrund af uddannelsen. Udvalget ser ikke i øjeblikket mulighed for at omlægge uddannelsen til en vekseluddannelse. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser forventer ikke at nedlægge uddannelsen i 2011. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik)

3


6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har ikke i det forgangne år justeret uddannelsen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 Det faglige udvalg har ikke været involveret i nogle af de bevilligede projekter, der blev afsluttet i 2010. Der er ikke umiddelbart i de offentliggjorte projekter grundlag for at igangsætte særlige initiativer i forhold til Kontoruddannelse med specialer udover dem, som udvalget allerede har planlagt. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen er en kort uddannelse med et 18 ugers grundforløb og et 45 ugers skolebaseret hovedforløb, og uddannelsen er ikke trindelt. Uddannelsens profil svarer til trinnet kontorservice i udvalgets uddannelse kontoruddannelse med specialer, og udvalget vurderer fortsat, at der ikke er grundlag for et trin i uddannelsen til sundhedsservicesekretær.

4


http://www.fagligeudvalg.dk/images/stories/Udvikling2010/Merkantil_-_oktober