Bettan Bagger, Ditte Høgsgaard, Heidi Myglegaard Andersen
og Mai-Britt Hägi-Pedersen (red.)
VIRTUELLE KONSULTATIONER
Fremtidens mødeformer i et sundhedsvæsen under forandring
FADL’s Forlag
VIRTUELLE KONSULTATIONER
Fremtidens mødeformer i et sundhedsvæsen under forandring Bettan Bagger, Ditte Høgsgaard, Heidi Myglegaard Andersen og Mai-Britt Hägi-Pedersen (red.)
1. udgave, 1. oplag
© FADL’s Forlag A/S, december 2025
ISBN 978-87-7625-014-0
Projektledelse og forlagsredigering: Joachim Sømark
Grafisk tilrettelæggelse og coverdesign: Julie Panton Studio
Tryk: ADverts SA
Printed in Latvia 2025
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Tekst & Node. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
FADL’s Forlag A/S
Blegdamsvej 26 2200 København N
Skriv til redaktion@fadlsforlag.dk
Eller besøg os på fadlforlag.dk
Fælles dagsorden og struktur på samtalens indhold 49
Fælles beslutningstagen 51
Sårbarhed og diversitet i samtalen 52
4. Digitalisering i praksis - Nye roller og usynligt
arbejde i en regional nærklinik 56
Baggrund 57
Digitalisering af nærklinikken – den digitale omstilling af sundhedsvæsenet 57
Videokonsultation – og det tværfaglige samarbejde 63
5. Kritiske perspektiver på virtuelle konsultationer 70
Politiske visioner om brug af virtuelle konsultationer 71
Rekruttering af patienter til virtuelle konsultationer 71
Virtuelle konsultationer versus fysisk fremmøde og telefonkonsultationer 72
Teknologi og digitale kompetencer 74
Hvorfor er digitale sundhedskompetencer nødvendige, hvis virtuelle konsultationer skal lykkes? 74
DEL III. Konkrete cases på virtuelle konsultationer 84
6. Tværsektoriel videokonsultation for udvidet
koordinering til patienter med multisygdom 86
Udfordringer for patienter med multisygdom og kroniske sygdomme 87
Udvikling af Virtuelle 4-partsmøder 89
Koordineringen af tværsektorielle patientforløb i V4M – en dialogisk proces 93
Fordele og ulemper ved V4M 93
7. Videokonsultation i almen praksis 98
Introduktion 99
Forskning i videokonsultation i dansk almen praksis 100
Opmærksomhedspunkter for fremtidig brug af video i dagtid og vagttid samt ny forskning 108
8. Videokonsultation som led i hjemmebehandling af tidligt fødte børn 112
Introduktion 113
Videokonsultationer i et neonatalt perspektiv 114
Virtuelle konsultationer og appbaserede tjenester 114
DEL IV. Kompetenceudviklende
13. Kompetenceudviklingsprogram for sundhedsprofessionelle 178
Grundlaget for programmet: CCG, forskningsresultater og identificering af behov 179
14. Digital kompetenceudvikling til tværsektorielle videomøder 190
Baggrund 191
Den digitale platform V4M 192
Moduler 3-7 til kompetenceudvikling I V4M 193
Mødelederens udfordrende rolle i V4M 197
15. Undervisnings- og træningsprogrammer i akut videokonsultation 200
Unødige kliniske konsultationer 201
Samarbejde om prægraduat undervisningsmateriale 202
Centrale temaer i relation til akutte virtuelle konsultationer 204
Undervisningsprogram til sundhedsprofessionelle i varetagelse af akutte videokonsultationer 205
Udvikling af e-læringsmodul 206
Udvikling af et simulationsprogram 208
Implementering af akut virtuel konsultation 208
EPILOG
Virtuelle konsultationer – mellem teknologi, menneske og fremtidens sundhedsvæsen 216 10 pejlemærker for arbejdet med virtuelle konsultationer 218
BIDRAGYDERE
STIKORDSREGISTER 226
FORORD
Inge Kristensen
Direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Når jeg ser tilbage på de seneste år, står det klart, at videokonsultationer har forandret måden, vi mødes på i sundhedsvæsenet. De har åbnet døre til nye former for kontakt, gjort det muligt at bringe hjælp tættere på borgerens hverdag – og givet mange en fleksibilitet, som tidligere var utænkelig. Samtidig minder erfaringerne os om, at teknologi aldrig er neutral. Den former relationer, beslutninger og ansvar. Og netop derfor skal patientsikkerheden følge med – som et etisk kompas for, hvordan vi udvikler og anvender digitale løsninger.
Patientsikkerhed handler i bund og grund om respekt for mennesket. Det er en etisk fordring: at ingen skal lide skade af den hjælp, vi giver. Når vi bevæger os ind i det digitale rum, må vi ikke glemme, at et trygt og sikkert møde ikke kun afhænger af teknikken, men af tillid, nærvær og klar kommunikation. Det er dér, hvor faglighed og menneskelighed mødes, at kvaliteten skabes – også gennem en skærm.
Erfaringerne fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed viser, at videokonsultationer kan styrke patientsikkerheden, hvis de bruges
rigtigt. De kan mindske ventetid, forhindre fejl i overgange og gøre det lettere at følge op. Men de kan også skabe afstand, hvis vi ikke tænker helheden ind – hvis patienten bliver passiv modtager af teknologi i stedet for aktiv deltager i sin egen behandling. Derfor må borgerne og patienterne ikke blot være brugere, men medskabere af de digitale løsninger. Når vi designer systemer sammen med dem, der skal bruge dem, bliver løsningerne både mere meningsfulde og mere sikre.
Vi ved, at den bedste sikkerhed også er den bedste økonomi. Fejl, misforståelser og genindlæggelser koster dyrt – ikke kun i kroner, men i menneskeliv, tillid og arbejdsglæde. Et sikkert system er derfor ikke et dyrt system, men et klogt system. Når vi investerer i læring, i klare retningslinjer og i træning af både klinikere og patienter, får vi et sundhedsvæsen, der bruger ressourcerne rigtigt: dér, hvor de gør mest gavn.
Videokonsultationer er ikke et mål i sig selv, men et middel til at skabe et mere sammenhængende, menneskeligt og bæredygtigt
sundhedsvæsen. De skal bruges, hvor de giver mening, og altid med respekt for det enkelte menneskes behov. Hvis vi fastholder patientsikkerheden som vores etiske og praktiske pejlemærke, kan teknologien blive en forlængelse af vores omsorg – ikke en erstatning for den.
Det er dér, jeg ser fremtiden: i et sundhedsvæsen, hvor digitalisering ikke fjerner os fra patienten, men bringer os tættere på det, det hele handler om – tryghed, kvalitet og liv. Bogen, du står med i hånden, giver en række perspektiver, som vi kan anvende i den videre udvikling af feltet. Og det er oplagt at bruge rapportering af utilsigtede hændelser til at belyse de udfordringer, der uvægerligt kommer, men som også kan være med til at styrke brugen af digitale løsninger på tværs af sundhedsvæsenet.
FREMADBLIK
Hvis vi som ledere, beslutningstagere og fagprofessionelle formår at bruge digitaliseringens
muligheder med omtanke, kan vi skabe et sundhedsvæsen, der er både mere effektivt og mere menneskeligt. Fremtidens videokonsultationer skal ikke kun måles på tid og tilgængelighed, men på det, der virkelig betyder noget: tryghed, kvalitet og læring.
Det kræver, at vi bliver ved med at spørge, ikke kun om, hvad teknologien kan, men hvad den bør. Det er dér, udviklingen begynder: i samtalen mellem mennesker, i fælles refleksion og i viljen til hele tiden at gøre det bedre.
Kilder og inspiration
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2020): Patientsikkerhed og telemedicin.
PS! (2022): Videokonsultationer i praksis – erfaringer fra lægevagten og almen praksis.
PS! (2021): Læring fra COVID-19 – patientsikkerhed i digitale og hybride forløb.
PS! (2023): I sikre hænder – erfaringer med borgerinddragelse og kvalitet i det nære sundhedsvæsen.
PS! (2024): Sikkert Patientflow – sammenhæng, tryghed og bedre ressourceudnyttelse.