MARIENDAL KIRKE
DECEMBER 2025 - JANUAR - FEBRUAR 2026
JUL MELLEM DRØM OG
VIRKELIGHED
I 1940 sad den russisk-jødiske immigrant og komponist Irving Berlin i det varme ferieparadis La Quinta i Californien – kendt under mottoet “The Gem of the Desert”. Midt i denne oase omkranset af ørkenen, sad han mellem palmer, bjerge og søer på byens berømte og berygtede ferieresort- og kurhotel. Her skrev sangsmeden verdenshistoriens absolut bedst sælgende singleplade til dato: White Christmas. Sangen med samme titel er en de fleste mennesker i verden kender. Som for mange definerer selve lyden af jul.
Udbredelsen og salget af pladen skyldes naturligvis, at det er en smuk og fængende sang. Men det er samtidigt den almindelige vurdering, at sangen blev, og er, så mastodontisk et hit, fordi den i realiteten er den første populære, sekulære julesang, der er indspillet. Den tager ikke sit udgangspunkt i alt det, som vi i tusind år har fejret i kirken ved juletid. Der nævnes ingen stald og krybbe i den sorgløse teks. Her er der hverken hellige konger, hyrder, nye forjættende stjerner, gammeltestamentlige profeter eller en fødende jomfru med sin trolovede mand. Ingen æsler, okser og da slet ikke en frelser i skikkelse af et barn. White Christmas er ikke en kristen julesang, selvom den påstand på sin vis er et vaskeægte oxymoron – to uforenelige begreber, der samles på trods af deres iboende interne strid. For i modsætning til ordet “jul”, der stammer fra et hedensk, oldnordisk rituelt begreb, så indgår ordet “Christ” i det engelske “Christmas”.
Irving Berlins sang blev skrevet i en situation, hvor han længtes efter alt det ydre, som vi forbinder med julen – kulde, sne og grantræer. De californiske boulevarder med de knejsende palmer skabte et hit, der netop handlede om længslen og forhåbningen, den evige jagt på den hvide jul, som rent statistik er mere end en sjældenhed i virkeligheden. Erindringen om den står stærkt hos os alle. Julehittet handler om det, man håber på indtræffer, fordi der var engang.
Lyden af White Christmas er lyden af nostalgi – en såkaldt “oldie”. Drømmen om den måde julen var på engang. The Christmas: “Just like the ones I used to know”, som det hedder lakonisk vers efter vers. Den jul vi kender, er nu engang hvid, smuk og kold, og hvis man kan sidde i en behagelige stol med et lille glas portvin og noget tørret frugt foran kaminen, så går alt op i en den allerhøjeste enhed.
Da Berlin havde skrevet sangen, gik han direkte ind til sin sekretær og sagde, at det var den bedste sang, han nogensinde havde skrevet. Måske den bedste sang der nogensinde er skrevet i historien. “Everything is bigger in America”, som man siger, og lidt hovmodigt klinger det nok også i vores øre i dag. Men tallene taler deres eget sanddru sprog – sangen var, er og vil formodentligt altid være en bragende julesucces.
“White Christmas” er lyden af jul for mange over hele kloden. Især når den synges med Bing Crosbys croonerstemme i den
oprindelige indspilning, som han efter sigende indspillede på imponerende 18 minutter sammen med John Scott Trotter Orchestra for Decca Records. Eller måske med en af de tre “hellige” croonerkonger Frank Sinatra, Dean Martin og Sammy Davis Jr. med deres sprøde og nonchalante vokaler. Eller hvad med en lidt for storladent Michael Bublé-udgave med fuldt orkester og rød julesweater. Uanset sangeren, så synges en række musikalske akkorder i Berlins sang, som kaldes for “juleakkorderne”. Med dem skabte og definerede han en særlig stemning og lyd, som efter sigende er lyden af jul, som den var engang for mange år siden på den anden side af Atlanten.
Alligevel fristes man til at spørge, hvorfor sangen sætter så mange folk i julehumør, selv her i Danmark, hvor vi har så rig og smuk en salme- og sangskat, når teksten kun taler om den nostalgiske jul, og end ikke berører julens egentlige oprindelige indhold – glæden og festen i anledningen af Jesu Kristi fødselsdag.
Det skyldes, formodentligt, at sangen akkurat handler om nostalgi og ikke om virkelighed. White Christmas’ tekst rimer på alt det, vi vil have, det vi drømmer om, og det vi forestiller os og længes mod. Den handler om en følelse af noget, der var engang, en lille smerte i vores hjerte efter en ideal fortid.
Julen, som vi fejrer den i dag, handler da også om ønsker og drømme. Her sigtes ikke udelukkende til de ønsker, vi håber materialiserer sig under vores juletræer. Men også ønskerne og drømmende om, at alt må lykkes og blive godt. At freden vitterligt skal sænke sig. Midt i de liv, der aldrig er så simple, som vi fristes til at forestille os. At freden skal komme til de folk langt borte, der er på flugt eller i krig. At freden må komme til alle dem, der lever med en hverdag der måske næsten kan føles som en krigszone af braste drømme, skuffelser og ensomhed.
Drømme går som bekendt ikke altid i opfyldelse. Ofte mislykkes de ting, som vi kan forestille os. For mange er julen også savnets tid, om alle dem, vi har mistet. Julen er sjældent så perfekt og drømmelignende, som vi har tendens til at bilde os ind. Synet fra vinduerne julemorgen er sjældent et sneklædt landskab, med et par graders frost og en strålende sol.
Men på trods af det, er julen stadigvæk drømmenes tid, hvor vi med nostalgiske miner kan leve i, og varme os med, håbet om, at lige denne jul i 2025 bliver perfekt. Så perfekt som julen engang var, da der altid var sne, maden var god og folk var høflige og glade. En jul der måske har aldrig har været. For julen befinder sig altid et eller andet sted mellem drøm og virkelighed.
I juleevangeliet hører vi virkeligt om, hvordan Jesus blev født på en anden måde, end man havde forventet. Maria og Josef var på flugt og måtte sove i en stald. Maria måtte sågar føde her i skidt og møg mellem dyr og halm. Fjernere fra lægevidenskaben og
DECEMBER
Fredag den 5. kl. 13.30-16.00 Fredagscafé.
Søndag den 7. kl. 16.30
Julekoncert med Graabrødre Kammerkor.
Fredag den 12. kl. 14.00
Eftermiddagsmøde ved Birgitte Veit Julens sange. Forudgående gudstjeneste kl. 13.30.
Onsdag den 17. kl. 17.30 De ni læsninger ved Andreas Riis Damgaard.
Efterfølgende er der gløgg og æbleskiver i Menighedshuset.
Fredag den 19. kl. 13.30-16.00 Fredagscafé.
Lørdag den 27. kl. 16.00 Juletræsfest. Se omtale andetsteds i kirkebladet.
JANUAR
Onsdag den 7. januar kl. 17.00 Menighedsrådsmøde.
Fredag den 9. kl. 14.00
Eftermiddagsmøde ved Sandra Kastfelt: “En Udflugt fra Athen i
moderne hospitalsfaciliteter, end man på nogen måde kan kapere at forestille sig i dag. Mange troede dengang, at Guds søn, som de havde ventet på, Messias, Frelseren, kongernes konge, patriarkernes håb med flammesværd og himmeldåb, han skulle fødes på den mest perfekte måde. Svøbes i purpur, bades i mælk og honning og ligge i den smukkeste lille barnevugge svøbt i silke og dyre olier, som det var værdigt for en kongesøn af sin tid. Men sådan blev det bare ikke. Den første jul var ikke den, som mange mennesker havde drømt om. Det var ikke som de havde forestillet sig det ville være, når de havde læst hos profeterne om den smukkeste, yndigste rose, der skulle skyde op af den golde jord midt i den støvede mellemøstlige ørken.
På den måde er den første jul bygget af alt det, der danner grundlaget for vores egen jul i dag. Forventninger og drømme, uforudsigelighed og virkelighedens barske realitet. Hvis der stadig levede mennesker, der havde været til stede julenat i år 0, kan det være, at de ville påstå, at julen virkelig var hvid det år “Like the ones I used to know”. I vores indholdsrige og smukke julesalmer synger vi også med et let nostalgisk blik om den nat, da barn Jesus i en krybbe lå, og hans pude her var halm og strå
Som det er skrevet og synges så rammende i Paul Gerhardts svimlende smukke salme Hjerte, løft din glædes vinger:
Aaret 1842” – Den danske dagbogsskriver Christiane Lüths (18171900) rejsebreve fra Grækenland. Del 1. Forudgående gudstjeneste kl. 13.30.
Onsdag den 14. januar kl. 19.00 Martin Bigum holder foredraget “Min personlige kunsthistorie”. Se omtale andetsteds i kirkebladet.
Fredag den 16. januar kl. 13.30-16.00 Fredagscafé.
Fredag den 23. januar kl. 14.00 Eftermiddagsmøde med Birgitte Veit: Forfatteren Herman Bang. Forudgående gudstjeneste kl. 13.30.
Søndag den 25. januar kl. 16.00 Koncert med Cantus Avium og The Baroque Society.
Onsdag den 28. januar kl. 19.00 Kathrine Kjærgaard holder foredraget “Grønland – en billedbåren kristendom gennem 300 år”. Se omtale andetsteds i kirkebladet.
Fredag den 30. januar kl. 13.30-16.00 Fredagscafé.
FEBRUAR
Søndag den 1. februar kl. 10.30 Kirkedag se omtale andetsteds i kirkebladet.
Priser, brødre! hvor I bygge, det Guds Ord, som til jord kom med liv og lykke! Genlyd, jul, af toner søde, som med klang engle sang:
Kristus lod sig føde!
Glædelig jul til jer alle!
”I’m dreaming of a white Christmas
Just like the ones I used to know Where the treetops glisten and children listen
To hear sleigh bells in the snow.
I’m dreaming of a white Christmas
With every Christmas card I write May your days be merry and bright And may all your Christmases be white
I’m dreaming of a white Christmas With every Christmas card I write May your days be merry and bright And may all your Christmases be white” Andreas Riis Damgaard
Onsdag den 4. februar kl. 17.00
Menighedsrådsmøde .
Fredag den 6. februar kl. 14.00 Eftermiddagsmøde ved Andreas Riis Damgaard: Den mærkværdige historie om de seks Mitford-søstre. Forudgående gudstjeneste kl. 13.30.
Onsdag den 11. februar 17.30
Børnegudstjeneste ved Sandra Kastfelt med fælles spisning efterfølgende.
Fredag den 13. februar 13.30-16.00 Fredagscafé.
Fredag den 20. februar 14.00 Eftermiddagsmøde med Sandra Kastfelt: “En Udflugt fra Athen i Aaret 1842” – Den danske dagbogsskriver Christiane Lüths (1817-1900) rejsebreve fra Grækenland. Del 2. Forudgående gudstjeneste kl. 13.30.
Tirsdag den 24. februar kl. 19.30 Koncert ved blæserkvintteten Atlas CPH.
Onsdag den 25. februar kl. 17.30
Børnegudstjeneste ved Andreas Riis Damgaard med fællesspisning bagefter.
Fredag den 27. februar kl. 13.30-16.00 Fredagscafé.
ONSDAGSFOREDRAG
Onsdag den 14. januar kl. 19.00
Martin Bigum: ”Min personlige kunsthistorie”.
I dette foredrag vil billedkunstner Martin Bigum på baggrund af sin selvbiografiske bog: ”Min personlige kunsthistorie” fortælle om nogle af sine grundlæggende barndoms- og ungdomsinspirationer, og hvordan han hele tiden revurderer sit eget greb for at finde et nyt interessant ståsted i sin kunst.
Onsdag den 28. januar kl. 19.00
Kathrine Kjærgaard ”Grønland – en billedbåren kristendom gennem 300 år”.
Cand.theol. og ph.d. Kathrine Kjærgaard vil i dette foredrag fortælle den spændende historie om kristendommens historie i Grønland.
Da Hans Egede kom til Grønland den 3. juli 1721, kunne han ikke et ord grønlandsk, og han måtte finde måder at forkynde evangeliet på. Hans Egede opdagede, at billeder havde en særlig tiltrækning, og sammen med sin søn grundlagde han en billedbaseret mission. Efterhånden som de lærte sig grønlandsk, kom ordet billedet til hjælp, men der var introduceret en billedbåren
KONCERTER:
Søndag den 7. december kl. 16.30
Julekoncert med Graabrødre Kammerkor. Programmet bevæger sig fra julen i renæssancen og helt op til nutiden. Vi synger bl.a. Sweelincks jublende Hodie Christus natus est, Judith Weirs intense Drop down, ye heavens from above og engelske juleklassikere som Once in Royal David’s City, Coventry Carol og John Rutters poetiske There is a flower.
Søndag den 25. januar kl. 16.00
Cantus Avium og The Baroque Society spiller et engelsk koncertprogram fra Tudortiden af bl.a. Byrd, Gibbons, Lawes, Tallis, Dowland for vokalkvintet og fire instrumentalister.
Tirsdag den 24. februar kl. 19.30 (Bemærk dag og tid)
Blæserkvintetten Atlas CPH spiller Ravel “Tombeau de Couperin” og “Ma Mère L’Oye” – samt en uropførsel af kirkens organist Svend Hvidtfeldt under titlen “Dans sangen ud”.
Alle koncerterne afholdes i kirkerummet. Alle er velkomne og der er gratis entré.
kristendom, som fik et fast tag i befolkningen, og som man har grebet tilbage til, når særligt krævende opgaver bankede på i form af nye missionsmarker. En konsekvens af billedmissionen var, at kirker og kapeller blev udstyret med gode billeder, ligesom bibelske billeder blev en fast del af udsmykningen i private hjem fra begyndelsen af 1800-tallet. Foredraget følger de bibelske billeder i Grønland fra missionens begyndelse og frem til i dag.
KIRKEDAG
Kirkedagen begynder med højmesse kl. 10.30, og efterfølgende vil der være spisning i Store Sal. Efter spisning og kaffe vil der være foredrag.
Søndag den 1. februar
Journalisten Ole Sønnichsen holder foredraget om: “Den glemte historie om One Dollar Man”.
Den 28. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr
GUDSTJENESTER
DECEMBER:
Lørdag den 6. kl. 12.00
Dåbsgudstjeneste ved Andreas Riis Damgaard
Søndag den 7. kl. 10.30
2. søndag i advent ved Sandra Kastfelt
Fredag den 12. kl. 13.30
Gudstjeneste ved Birgitte Veit
Søndag den 14. kl. 10.30
3. søndag i advent ved Andreas Riis Damgaard
Onsdag den 17. kl. 17.30
De ni læsninger ved Andreas Riis Damgaard
Søndag den 21. kl. 10.30
4. søndag i advent ved Birgitte Veit
Onsdag den 24. Juleaften kl. 14.30 ved Andreas Riis Damgaard kl. 16.00 ved Sandra Kastfelt
Torsdag den 25. kl. 10.30
Juledag ved Birgitte Veit
Fredag den 26. kl. 10.30
2. juledag ved Andreas Riis Damgaard
Søndag den 28. kl. 10.30
Julesøndag Birgitte Veit
JANUAR:
Torsdag den 1. kl. 10.30
Nytårsdag ved Sandra Kastfelt
Lørdag den 3. kl. 12.00
Dåbsgudstjeneste ved Andreas Riis Damgaard
Søndag den 4. kl. 10.30
Helligtrekongers søndag ved Andreas Riis Damgaard
Fredag den 9. kl. 13.30
Gudstjeneste ved Sandra Kastfelt
Søndag den 11. kl. 10.30
1. søndag efter helligtrekonger ved Birgitte Veit
Onsdag den 14. kl. 17.30
Gudstjeneste Birgitte Veit
Søndag den 18. kl. 10.30
2. søndag efter helligtrekonger ved Sandra Kastfelt
Fredag den 23. kl. 13.30
Gudstjeneste Birgitte Veit
Søndag den 25. kl. 10.30
Sidste søndag efter helligtrekonger ved Andreas Riis Damgaard
Onsdag den 28. kl. 17.30
Gudstjeneste ved Sandra Kastfelt
under Anden Verdenskrig – og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: Danskeren. For sin indsats ville han modtage én dollar om året.
One Dollar Man er den glemte historie om cykelsmeden, der udvandrede med immigrantskib fra København i 1900 med 30 dollars på lommen. Han kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund og blev en af USA’s største og bedst betalte erhvervsfolk, inden han blev hentet til Washington D.C. for at hjælpe præsidenten.
SØNDAGSKAFFE
På nogle søndage er der mulighed for efter højmessen at mødes over en kop kaffe i Menighedshuset. I de kommende måneder er det følgende søndage: 14. december, 11. januar og 15. februar.
FEBRUAR
Søndag den 1. kl. 10.30
Søndag septuagesima ved Birgitte Veit
Fredag den 6. kl. 13.30
Gudstjeneste ved Andreas Riis Damgaard
Lørdag den 7. kl. 12.00
Dåbsgudstjeneste ved Sandra Kastfelt
Søndag den 8. kl. 10.30
Søndag seksagesima ved Sandra Kastfelt
Onsdag den 11. kl. 17.30
Børnegudstjeneste ved Sandra Kastfelt
Søndag den 15. kl. 10.30
Fastelavnssøndag ved Andreas Riis Damgaard
Fredag den 20. kl. 10.30
Gudstjeneste ved Sandra Kastfelt
Søndag den 22. kl. 10.30
1. søndag i fasten Birgitte Veit
Onsdag den 25. kl. 17.30
Børnegudstjeneste ved Andreas Riis Damgaard
JULETRÆSFEST
Lørdag den 27. december kl. 16.00
I kirkens Store Sal afholdes gammeldags juletræsfest for store og små. Der er sang og dans om juletræet til harmonika-akkompagnement, sanglege, godteposer og sodavand til børnene samt kaffe og lagkage til de voksne. Deltagelse er gratis, og enhver – uanset alder – er velkommen.
DE NI LÆSNINGER
Onsdag den 17. december kl. 17.30
Efter gammel engelsk skik forberedes julen ved en liturgisk gudstjeneste, hvor der læses ni tekster fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, vekslende med korsang og fællessalmer. Efter gudstjenesten serveres der gløgg og æbleskiver.
JULEHJÆLP
Beboere i Mariendal Sogn kan søge julehjælp hos Mariendal Sogns Menighedspleje. Man kan se i spalten til højre her på bagsiden, hvor sognegrænsen går, og desuden modtager alle beboere i sognet kirkebladet med posten. Julehjælpen ydes især til børnefamilier med kun en forsørger, men også enlige har mulighed for at søge økonomisk hjælp til at holde jul.
En kort ansøgning sendes sammen med en kopi af seneste årsopgørelse på mail til raadgivningen@raadgivningen-frb.dk eller med postvæsenet til Rådgivningen, Borups Allé 117, 2000 Frederiksberg. Man kan også på denne adresse i rådgivningens åbningstid aflevere ansøgningen personligt til socialrådgiver Jeanette Kaalø. Opgiv også på ansøgningen bankoplysninger: Registrerings- og konotnummer, så eventuel julehjælp kan blive overført.
Ansøgningerne vil blive læst og behandlet fortroligt af præsterne og Jeanette Kaalø. Ansøgningsfristen er mandag den 1. december, og der vil blive afsendt svar til alle i samme uge.
FREDAGSCAFÉ
De fredage, hvor der ikke er eftermiddagsmøde, er Fredagscafèen åben i Gul Sal imellem kl. 13.30 og 16.00. I dette tidsrum kan man kigge indenfor og blive i lang eller kort tid alt efter, hvad man har tid og lyst til. Der serveres te og kaffe og lidt brød til.
REKREATIONS- ELLER HØJSKOLEOPHOLD
Mariendal Sogns Menighedspleje yder økonomisk støtte, til beboere med bopæl i sognet, til ophold på rekreationshjem eller kortere højskoleophold. En kort ansøgning sendes til raadgivningen@raadgivningen-frb.dk, vedhæftet oplysninger om opholdet herunder pris samt seneste årsopgørelse som dokumentation for bopæl i sognet.
Ansøgningen bliver behandlet fortroligt af kirkens præster og socialrådgiver. Såfremt ansøgningen er fyldestgørende, er sagsbehandlingstiden maksimalt 6 uger.
BABYSALMESANG OG SMÅBØRNSRYTMIK
Familier med babyer og småbørn tilbydes at komme i kirken til henholdsvis babysalmesang (3-6 måneder og 6-9 måneder) og småbørnsrytmik (1-3 år). Der oprettes løbende nye hold. Se kirkens hjemmeside for nærmere information.
ADRESSER
Mariendal kirke
Nitivej 17, 2000 Frederiksberg.
Sognepræst Andreas Riis Damgaard, Solsortvej 69.
Træffes tirsdag kl. 17-18 og onsdag – fredag kl. 10-11 samt efter aftale.
Tlf. 2286 8482, mail: ard@km.dk
Sognepræst Sandra Kastfelt, Egernvej 29. Træffes tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11, torsdag kl. 17-18 samt efter aftale.
Tlf. 2130 4445, mail: ska@km.dk
Kirkebogsfører og begravelsesmyndighed, sognepræst Birgitte Veit, Egernvej 43. Træffes tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-11, onsdag kl. 16-17 samt efter aftale.
Tlf. 2360 2676, mail: bve@km.dk
Kirkekontoret, Menighedshuset, Nitivej 17. Kordegn Susanne Kastberg
Træffes mandag-fredag kl. 10-13, torsdag tillige kl. 16-18.
Tlf. 5130 7355
Organist Svend Hvidtfelt Nielsen, Nebbegårdsbakken 18, 2400 Kbh. NV. Tlf. 6165 6486.
Kirketjeneren træffes som regel i kirken kl. 9-12. Tlf. 3023 6475.
Formand for menighedsrådet: Vibeke Herskind
Menighedsbørnehaven: Kong Georgs Vej 40, Tlf. 3886 6662.
KIRKELIGE HANDLINGER
Dåb: Som hovedregel kan man få sit barn døbt ved gudstjenesterne (højmesserne) på søndage og ved de særlige dåbsgudstjenester den første lørdag i hver måned. Dåb anmeldes til kirkekontoret.
Vielser: Dag og tid aftales med kirkekontoret. Når papirerne er ordnet på Rådhusets ægteskabskontor, afleveres prøvelsesattesten til kirkekontoret.
Begravelser og bisættelser: Dag og tid aftales med den præst, der skal foretage handlingen.
Sognets grænser følger fra Grøndal S-togsstation kommunegrænsen langs jernbanen til Hillerødgade, derfra langs Nordre Fasanvej, via midten af Ågade og Falkonér Allé op langs midten af Kong Georgs Vej til Kronprinsesse Sofies Vej, langs midten af denne ud til Godthåbsvej og endelig langs midten af denne op til udgangspunktet ved Grøndal S-togsstation.
FOTOGRAFERING
Fotografering og optagelse af video er ikke tilladt under gudstjenester og kirkelige handlinger i Mariendal Kirke. Man kan altid få en aftale om fotografering i kirkerummet umiddelbart efter en gudstjeneste eller kirkelig handling.
NÆSTE KIRKEBLAD OMDELES 17.-20. FEBRUAR 2026
Du kan altid blive opdateret på www.mariendalkirke.dk
Tryk & layout: Strandbygaard a/s, Skjern. Ansvarshavende redaktør for dette kirkeblad: Andreas Riis Damgaard. Forsideillustration: Per Kirkeby