Page 1

Visionsplan Esbjerg Hovedbibliotek Vision for indre og ydre landskab

1


Indhold Indledning

..................................................................................................... s. 3

V - Vision................................................................................... • •

Bibliotekets rolle i samfundet 2015 Vision for Esbjerg Hovedbibliotek

P - Processen ....................................................................... • • •

Persona Workshop 1 + 2 Program

A - Analyse................... s. 12-15 • • •

Konteksten Forbindelser Bygningen

P - Projektet ................... s. 16-29 • • • • • • • •

Livet - de fire temaer Konteksten De nære omgivelser Bibliotekstorvet Bygningen - overordnede principper Bygningen - planer Husets grundelementer Vidensdeling

F - Forløb ...................

2

s. 4-7

s. 30-31

s. 8-11


Indledning Tiden flyver. Hovedbiblioteket i Nørregade har allerede 31 år på bagen. 31 år, hvor op imod 15.000.000 mennesker er gået ind og ud af dørene. 31 år, hvor biblioteker, medier og teknologi har forandret sig mere, end nogen kunne forestille sig dengang i 1984, hvor huset blev taget i brug. Huset er bygget til biblioteksbrug, og arkitekturen holder stilen og danner fortsat en flot og rummelig ramme om et levende og aktivt bibliotek. Men bygningen og inventaret begynder alligevel at virke en lille smule slidt og gammeldags. Der er naturligvis blevet lavet løbende opdateringer, men den helt store omgang, hvor indretning og funktioner er blevet tænkt helt forfra, er aldrig blevet gennemført. Over hele verden, og især her i foregangslandet Danmark, har den ene kommune efter den anden gentænkt sit bibliotek, og tilpasset det til den nye tid og de behov, som moderne mennesker har.

Moderne biblioteker opfattes som en vigtig del af byrummet. Et åbent sted for alle, hvor fællesskab og individ har frie udfoldelsesmuligheder. Det vil vi også gøre her i Esbjerg, og det er på høje tid, vi kommer i gang. Vi vil skabe fremtidens bibliotek, som skal være et åbent og tilgængeligt lærings- og oplevelsesmiljø, som giver mulighed for oplevelser og aktivitet såvel som ro, indlevelse og fordybelse. Med sine mangfoldige faciliteter til sociale aktiviteter, foreningsliv og netværk bidrager biblioteket til demokrati og fællesskab. Samtidig formidler biblioteket selvfølgelig stadig viden, oplevelser og digitale kompetencer. Med denne vision tager vi hul på arbejdet. Det er et stort projekt. Det kommer til at kræve blod, sved og tårer, men kursen er sat og sammen får vi skibet i havn.

Annette Brøchner Lindgaard

3


V ision

• Bibliotekets rolle i samundet 2015 • Vision for Esbjerg Hovedbibliotek

4


Bibliotekets rolle i samfundet 2015 Biblioteket, som begreb, har eksisteret i flere tusinde år. En gang var biblioteket en rigdom, som kun de færreste havde adgang til, men gennem de sidste ca. 150 år er biblioteket blevet mere og mere åbent og tilgængeligt for alle mennesker. På samme måde er bibliotekets grundforudsætninger forandrede. Hvor hovedopgaven tidligere var at stille så mange bøger som muligt til rådighed, er opgaven i dag lige så meget at skabe forbindelse mellem det enkelte menneske og den viden og de oplevelser, der er den bedste i situationen.

Biblioteket åbner sig ud imod omgivelserne og for Hovedbibliotekets vedkommende ud imod Esbjerg by og det liv, der leves i byen.

Mange storbyer bruger deres bibliotek til branding af byen.......

Undersøgelser viser at både nuværende og potentielle borgere efterspørger et levende storbyliv. Til det hører et stort åbent kulturhus, hvor en moderne livsstil med alt fra moderne medieforbrug til klassisk digtekunst kan finde sted. Der er stadig mange, der tror, man skal være stille, og at bibliotekaren har knold i nakken. Det sidste er stadig en charmerende mulighed, men det første er for længst forbi.

Hvor biblioteket tidligere havde fokus på sine bogsamlinger, har det i dag fokus på alle de relationer, der kan skabes mellem mennesker og medier – traditionelle og digitale. Derfor er bibliotekets rolle i dag langt mere åbent og udadvendt.

Biblioteket Rentemestervej, København

DOK 1, Århus

5


Esbjerg Hovedbibliotek er ...... Viden Et sted der bygger bro mellem generationer, et sted hvor man lærer ikke bare med øjnene men med hele kroppen. Et sted hvor der er mulighed for at høre og bliv hørt. Et sted hvor man bliver klogere på verden.

energi Et sted hvor energien understøttes. Som Energi Metropol har Esbjerg meget at byde på og det afspejles i fremtidens hovedbibliotek i Esbjerg midtby. Energi til forandring. Energi til at stille spørgsmål ved tingenes tilstand. Energi til at gøre en forskel. Energi til at tænke ud af boksen, det og meget mere skal vores nye hovedbibliotek være med til at understøtte og stimulere.

ord Et sted hvor ordet er i fokus. I en tid, hvor vores sprog smulrer og er sat under pres af vores nye måder at kommunikere på, er det vigtigt at biblioteket er et sted, hvor ordet stadig har en central rolle. Der skal leges med ord og deres betydning i indretningen, formidlingen og i kommukationen.

tænke ud af boksen.... når en bænk ikke bare er en bænk..

6

på tværs af generationer

net - netværk - fiskenet ........


Vision for Esbjerg Hovedbibliotek

bæredygtighed Et sted med fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Den eksisterende bygning genbruges og transformeres, så den lever op til sit fulde potentiale som offentligt omdrejningspunkt. Et åbent hus der naturligt indgår som en del af byens netværk af pladser og gader. Et sted der indgår i mange borgeres dagligdag, både som offentligt rum og forbindelsesrum.

mennesker Et sted hvor du møder byen og byen møder dig. Vi skal have koblet biblioteket op på sine omgivelser og flyttet flere funktioner ud i de omkringliggende rum. Dette vil skabe nye muligheder for brugen af biblioteket samt øge dets synlighed i byen.

Når et bibliotek bliver til mere end et bibliotek.....

7


P rocessen

• Persona og de fire temaer • Workshops • Program

8


Persona og de fire temaer Persona – værktøjet til fortællinger -

orger Medb tema

I udarbejdelsen af visionsplanen for Esbjerg Hovedbiblioteket har vi haft fokus på, hvilke ønsker borgerne i Esbjerg Kommune har til fremtidens bibliotek. Til dette formål har vi anvendt de 12 persona-beskrivelser, der er udarbejdet af biblioteket. Personabeskrivelser er konkrete, men fiktive beskrivelser, som skal hjælpe organisationen og dens medarbejder med at finde ind til en sammenhængende fortælling om dens brugere. Det overordnede formål med personabeskrivelserne er at skabe empati, engagement og identifikation med bibliotekets brugergrupper, så det bliver muligt at forstå deres verden og skabe bedre løsninger til dem. Personabeskrivelserne bygger på statistikker, demografik viden og indsamlede data fra mange brugere. For at give et nuanceret billede af de forskellige brugervirkeligheder og brugerbehov, der er på Esbjerg Kommunes Biblioteker, er der arbejdet med både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder, herunder en spørgeskemaundersøgelse, interviews, observation og de mere brugerinddragende metoder såsom Cultural Probes og Samtalesalon.

Udda tema nnelses-

Kultu tema r-

I alt har 2.198 biblioteksbrugere og 32 medarbejdere deltaget i brugerundersøgelsen i 2014-2015. På baggrund af datamaterialet og analysearbejdet er der identificeret 12 forskellige brugergrupper til Esbjerg Kommunes Biblioteker, der alle har meget forskellige karakteristika, livssituationer og interesser. Brugerundersøgelsen dokumenterer også den kendsgerning, at der er meget store forskelle på, hvad bruger-grupperne bruger biblioteket til og hvilken værdi det giver dem. Nogle tager på biblioteket, fordi de elsker at læse og finde ny litteratur, mens andre tager på biblioteket for at studere, deltage i bibliotekets kulturelle arrangementer, give deres børn gode læse og legeoplevelser eller for at mødes med ligesindede i forskellige interessegrupper.

ilieFam a tem

De fire temaer Biblioteket er derfor i høj grad et sted, hvor den enkelte bevæger sig imellem læringsrummet, møderummet, inspirationsrummet og det performative rum. Disse fire rum har også været inspirationskilde til visionen omkring Esbjerg Hovedbiblioteks funktionsopdeling, idet vi opererer med fire forskellige temaer: • • • •

familie kultur uddannelse medborger

På denne måde har personabeskrivelserne bidraget med en uvurderlig viden og brugerindsigt, som har hjulpet os med at udforme det nye Hovedbibliotek efter brugernes ønsker og behov. 9


Workshops Det var en meget professionel workshop og utrolig spændende og vildt at være med til efter, at jeg har arbejdet her i så mange år uden de store forandringer, bliver der nu åbnet op overfor nye muligheder” . Det var en inspirerende og positiv oplevelse at være på workshop” .

Alle input fra workshops, styregruppe og Persona er samlet i et program, der har dannet arbejdsgrundlag for udformningen af visionen for indre og ydre landskab

(Birgit Krarup/ voksenafdelingen)

(Gitte Klinge/ administration) ”Det er en god måde at sætte alle kollegaerne i spil – det var værdifuldt at høre hinandens gode ideer og holdninger, og det bliver spændende at se, hvad der nu skal ske” . (Martin Søndergaard Sørensen/børneafdelingen)

MOVE får det bedste frem i os - Helene og Christina er fantastisk gode til at fornemme, hvad der rører sig i og omkring biblioteket, og hvad det er for nogle tanker både brugere og fagfolk gør sig om fremtidens bibliotek. Vi biblioteksfolk er meget mere kreative og fantasifulde end man skulle tro” . (Annette Lindgaard Brøchner/ bibliotekschef)

10


Program FUNKTIONSØNSKER FRA PERSONA, STYREGRUPPE OG WORKSHOPS Nøgleord • Fleksibilitet og mobilitet – dynamiske funktioner i stedet for statiske funktioner • Rum i rummet – forskellige funktioner i rummet • Transparente rum • Åbenhd • Digital formidling – storskærme Medborger • Fællesskranke(reception +3 infopunkter (værtsrolle) • Butik (evt. kombineret med fællesskranken) • Eksterne rådgiverrum (advokat, borger rådgiver m.fl.) • Gode ventefaciliteter • Digitale værkstedsfaciliteter • Cafémiljø • Dagligstuen (pejs, skind….hygge…magasiner, aviser – to go kaffen med ind • Værten • Møderum til frivillige og til personale – forskellige former-også de afslappede uformelle møderum • Loungerum med afslappet stemning – fx fatboys, hængekøjer (kælderen)-bunker med rå stemning ((betongulvet) Kultur • Fortælle-/højtlæsningsrum • Film-/koncertrrum • Aktivitetszoner – dans modeshow, koncert,

foredrag, happening • Scene (multifunktionel) • Bedre overgange ude/inde • Åbenhed – flere indgange • Udebibliotek(bibliotekstorvet – Esehaven(kulturtorvet) • Udstillingszoner (på visdommens gade) • Større elevator til arrangements-materialer Uddannelse • Læringsrum(makerspace) • Digitale værksteder (fx 3D printning) • Flere studiepladser(med strøm, fordybelse) • Rum til læsegrupper og fremlæggelser • Hyggeligt område v. Cafe, hvor man kan mødes med vennerne og læse magasiner (”dagligstuen”) • Undervisningsrum/rum med dobbeltfunk tion (undervisning i digitale medier, gymnasieundervisning osv) • Udstilling

• Garderobe – skiftebord • Spisested • Ammehjørne • Lærings- og undervisningsrum • Kreative værksteder - makerspace • Brandstang- rutsjebane fra 1. Sal • Udstilling • Område med computere (Århus) – og computere til spil (tweens) Bibliotekstorvet - omgivelserne • Lys og kunst i træerne (Storm P referencen) • Byhave • Læ • Strandbibliotek • Udeservering • Åbne mere op – skilte – synliggøre • Plakatsøjle • Plads til fysisk aktivitet

Familie • Fortælle og højtlæsningsområder (åbent) • Leg, spil, læring – som integreret leg – ikke som legeplads • Sansemiljø (gynger) – nysgerrighed - nys gerrighedskighulting • Lille filmrum – multifunktionelt højtlæsning/møderum • Rum til performance (teater, dans, osv) • Fordybelsessteder – ro • Udklædningstøj • Bøger og legeteksmaterialer 11


• Konteksten • Forbindelser • Bygningen

12

A

nalyse


Konteksten

Biblioteket ligger smukt i byens hjerte som rammen om en storslået opgave.

Musikkonservatorium

Johs. Petersen

Byhistorisk arkiv

Stadsbibliotekar 1984

Landskabs rum - haven Biblioteket

Landskabs rum - aktiviteter

Indre haven

En Ø midt i byen

Esbjerg Museum

Hovedbiblioteket ligger i dag som en lukket ø mellem Esbjerg museum, Huset og Nørregade. Dermed har biblioteket et stort uudnyttet potentiale. Husets arkitektur er velegnet til at åbne op og gribe fat i byen. Huset er gennem tiden lukket til , og har vendt ryggen mod den by, den så gerne vil i dialog med.

Cafe Huset

Banegård

Gågaden

13


Forbindelser

ade

ade, R

Finse nsg

Indirekt forbindelse med byen

Torve g

Direkt forbindelse med byen

ådhu s

Udearealer tilknyttet til biblioteket

Nygård

svej

j

Nygårdsve

teds G

ade

Byhistorisk arkiv

Sverrig

sgade

Østerg

H.C.Ørs

Biblioteket Nørreg

ade

Cafe Huset

Esbjerg Museum

Alle veje fører til Rom...

Hovedbiblioteket ligger midt i et af byens centrale kulturområder og kobler sig på byens kulturakse, der strækker sig fra rådhuset i nord til musikhuset i syd. Området rummer museum, park, ungdomshus, aktivitets område og nærhed til banegården, fremtidig bro til østbyen og byens centrale Torv.

Englan d

usikh u

sgade

s, Hav n

ade

Gågaden

Et videncenter.... så kort og rammende beskriver borgmester A.K. Nielsen, byens nye bibliotek september 1984

Nørreg

Torv, M

14

ade

Musikkonservatorium

Banegård


Bygningen Bibliotekens struktur: Boxes inside boxes Som et bedre byggesæt opleves huset i dag som kasser stablet inden i hinanden uden en logisk eller flydende sammenhæng. Et lukket ydre skal med kun en ind- og udgang. Et indre centralt rum der kun sporadisk åbner op mod den ydre skal, og et indre gårdrum, som står aflåst.

Indre have (Aktiv) (Passiv)

Biblioteket

Et hus som har en indretning der larmer, visuelstøj er i dag udbredt gennem hele huset.

Bilbiotekens udearealer

By

15


P rojektet

• • • • • • • • • 16

Livet - de fire temaer Konteksten De nære omgivelser Bibliotekstorvet Bygningen - overordnede principper Bygningen - planer Husets grundelementer - eksisterende Husets grundelementer - de nye Fokus på vidensdeling


Livet - de fire temaer

Uddannelse

Uddannelses temaet tiltænkes, som et åbent læringsrum til både børn og voksne. Her er der studiepladser, kreative værksteder og undervisningslokaler til vidensrelaterede aktiviteter og læringstilbud. For selv om der er kommet gode selvbetjeningsløsninger, så er biblioteket stadig det sted, hvor folk mødes for at få inspiration, oplevelser og læring i interaktion med andre.

Kultur

Esbjerg Hovedbibliotek åbner op for et nyt kulturmekka både i det indre og ydre landskab. Her vil borgerne kunne opleve en bred vifte af kulturtilbud og oplevelsesrelaterede aktiviteter i både det nye medierum, hvor man kan se film, teater, koncerter og foredrag, men også på bibliotekstorvet, hvor der vil være forskellige aktivitetszoner og plads til performance.

Når et bibliotek er rummeligt og etet aktiv i Når bibliotek byen......... bliver til mere end et bibliotek..... Familie

Området til ophold, læring og leg for alle i familien. Et sted, hvor børnene både kan tumle rundt og finde fordybelse alt efter behov. Et rum til fortælling, oplevelse og opdagelse, hvor man inspireres og sanserne udfordres.

Medborger

Medborgertemaet bliver det nye omdrejningspunkt på Esbjerg Hovedbibliotek. Et åbent møderum, hvor man samler flere funktioner – herunder borger-servicefunktioner, cafeområde og mødelokalefaciliteter. Medborgerzonen bliver det naturlige leverum, som skal samle byens borgere til uformel ophold og aktiviteter.

17


De nære omgivelser

Esbjerg bibliotek - nu

- med ryggen til - blokeret bevægelse - biblioteket ligger som et uudnyttet potentiale

18

Esbjerg bibliotek - i fremtiden

- genvej og omdrejningspunkt - åbning til de nære omgivelser og bevægelser på tværs. - gennem åbning mod omgivelserne bliver biblioteket det naturlige omdrejningspunkt i byens fremtidige kultur- og ungdoms campus

inspiration Piazza Del Campo


Konteksten ENERGI til bylivet!

Biblioteks torv Som en del af visionen for fremtidens bibliotek i Esbjerg, er der udviklet ideer til hvordan pladsen øst for bygningen kan aktiveres og forbedres og blive et væsentligt plus for stedet.

Kultur og ungdoms Campus

Kultura

ksen

Kultur Alle

Biblioteks torv, torv til foranderlighed

Kultur Torv

Fjerne betonmur

Cafe område

Ungdoms boliger

I hjertet af Esbjerg - Østby en

dsgad

e

Ny bro

Englan

Fremtidens hovedbibliotek kommer til at ligge som perlen i byens nye Kulturog ungdomscampus. Dette stiller krav til, hvordan huset møder omgivelserne og kobler sig på de omkringliggende aktiviteter.

19


Bibliotekstorvet Når et bibliotek rykker udenfor og indtager byens rum.......

20


Bibliotekstorvet synlighed Et sted hvor man mødes - det udadvendte bibliotek. Et dynamisk sted hvor der er skabt rammer for midlertidige happenings. Som kan være med til at skabe et levende sted. Her kan Biblioteket i samarbejde med andre aktører som Huset, og Museet arrangerer forskellige happenings

Storm P. tager kunsten med “udenfor”. Styrke rummet gennem special lamper med kunst eller på anden måde styrke, kombinationen af kultur, viden og energi

21


1 hus - 3 niveauer Ved at aktivere husets 3 etager og forbinde dem på en ny måde, kan vi sætte fokus på de forskellige temaer: medborger, familie, uddannelse samt kultur. husets hovedstruktur bliver en klar opdeling i forscenen og bagscenen. Forscenen er den offentlige del, og her har medarbejderne ingen faste arbejdspladser, men er involveret i de forskellige tiltag og opgaver. Bagscenen er maskinrummet og lukket af for offentligheden. Det er her man som medarbejer løser opgaver ved arbejdsbordet, holder teammøder, udvikler nye projekter og lader op til at være aktiv på forscenen. Det er vigtigt at der på den måde er klare linjer mellem hvilke funktioner man varetager de forskellige steder.

uddannelse

medborger + familie

kultur

1 sal

stuen

personale

kælder bagscenen

forscenen

Organisations skema for de 3 niveauer

”The art of walking is a visual art where you acquire the ability to look at the world in a different way” Wu Ming

22


Bygningen - overordnede principper

Visdommens gade Visdommens gade er et bevægelsesforløb som binder hele biblioteket sammen og formidler det essentielle. Forløbet bruger bogreolerne som en bærende faktor gennem biblioteket for at styrke samspillet mellem den klassiske vidensdeling og bibliotekets øvrige funktioner. Visdommensgade forbinder husets tre niveauer og er med til at koble de fire temaer på tværs. Kodeordene for forløbet er bevægelse, fleksibilitet, kommunikation og oplevelser. Det vil således være oplagt at bruge gulvet på “Visdommens gade” til at informere de besøgende.

din vej gennem biblioteket

reoler

Indholdet langs Visdommensgade: • • • • • • • • •

Bøgerne i højsæde, vævet sammen med de øvrige funktioner Udstillinger Aktivitetszoner Bestil en bibliotekar (rum til det – rum i rum på ruten) Lån et familierum (mulighed for film fremvisning mm.) Trapper som en del af rummet – multifunktionstrapper Maker labs Performance scener Møde med min læseklub “Lomme” ... og meget mere

Visdommens gade - rum i rum

“lommer” rum i rum

23


Bygningen - planer Stueplan

BAGSCENEN

Handicap + barnevogn - i niveau

multirum Lydisoleret

N

CENE

BAGS Robot

Frokoststue personale

Skranke Udlån

rum til eksterne

leg multirum

Ud til kulturrum

Køkken

fantasi-rum “havet”

CAFE ophold

CAFE område

Cafeen åbner sig

CAFE

Net, bølger, Læse- hyggeniche madras - puder

“Scene” Sidde trappe op

“hule” Vægcelle - niche

Udlån

CAFE

Foldedøre

Sidde trappe ned

Vært

Sidde i loggia, sidde på bibliotekstorvet

Butik

Afhentning Læseområde Siddetrin

multifunktionele rum Møder, undervisning, madpakke, garderobe Lysport - fjerne betonvæg

foldedøre

Hygge - pejs/skind

Dagligstuen Siddetrin Kontakt

ind - nørregade

24


1. Sal plan

Kælderplan

Dedikeret til uddannelse

BAGSCENEN

N CENE

BAGS

e Fold

C

BAGS Film, koncert, store og mindre arrangementer

e Fold

Scene

e Fold

BAGSCENEN

BAGSCENEN

ENEN

BAGSCENEN Lounge område

Makerlabs

BAGSCENEN

Ovenlys

gallerigang Foto udstilling

Halvåbne celler

Fordybelse

afd q

Krimi, gys

Bøger, studie - også afslapning til de studerende

Sidde trappe op

Sidde trappe

Celler

E Handicap adgang Undervisning

Kan bruges i åbningstid åbent - foldedøre

Studie - alene

Bøger, studie - også afslapning til de studerende

25


Husets grundelementer - eksisterende Esbjerg Hovedbibliotek er et hus fra 1984 med en stærk arkitektur med synlige konstruktioner i træ, beton og mursten. Det centrale rum er tænkt som en markedsplads omgivet af bygninger. Den nye indretning tager afsæt i netop disse kvaliteter og bringer med afsæt i en nordisk stil og nytænkning bygningen med ind i fremtiden. Grundidéen bag transformationen af Esbjergs Hovedbibliotek er, at gøre huset til en aktiv del af byens liv. Derfor åbnes der op ud mod omgivelseren og indretningen får en mere åben og tilgængelig karakter. Huset er et offentligt rum ikke en dagligstue!

26


Husets grundelementer - de nye

Den nye indretning finder sin inspiration i nationalpark Vadehavet med farver og materialer, som afspejler den smukke natur og den ro og rigdom pü teksturer man finder her. Et omstillingsparat hus, hvor klare stÌrke rammer giver plads til en høj grad af fleksibilitet og muligheder for foranderlighed uden at helhedsindtrykket bliver rodet og uoverskueligt.

27


Opholdsstederne ud i solen. Læse og opholds områder ud til kanten af huset så der opstår skønne læselommer med dagslys, så folk der går forbi biblioteket, kan tydeligt se, at der sker noget i huset. Der skal være plads til midlertidige tiltag på biblioteket.

Den genkendelige bibliotekar. Det bliver vigtigt, at det er tydligt for de besøgende, hvem man kan kontakte for hjælp. En styrket visuel kommunikation, til gavn for både brugere og personalet.

Rum der stimulerer nye måder at mødes og dele viden på.

28

En indretning hvor der er fokus på historifortælling og leg med ord og ordets betydning. Her kan leges men det må aldrig blive til en legeplads.


Videndens deling - hvordan? På fremtidens bibliotek ser man med fingrene. Mulighed for at have en 3D printer. Maker labs hvor der kan vidensudvikles og deles med en bred vifte af aktiviteter. Det handler læring på en anden måde samt tilgængelighed og inklusion.

Vi læser på en ny måde, hængende i et net eller siddende på en bold. Stimulere børnenes læselyst gennem innovativ indretning. 29


F orløb

• Klar, parat, start! • Sådan kommer vi i mål


Det videre forløb

Klar, parat, start! Tanken er, at denne vision skal være både udgangspunkt og trækkraft for den modernisering af Hovedbiblioteket, der skal gennemføres i de kommende år. Det er en stor vision og den kan forekomme uoverskuelig, men ved at dele opgaven op i mindre stykker, kan vi komme i gang skridt for skridt. Og vi har faktisk allerede taget de første skridt. I kølvandet på visionsarbejdet har vi nedsat fire projektgrupper: Familie, Uddannelse, Kultur og Medborger. Grupperne er i gang og vil i de kommende måneder arbejde videre med visionen og holde den sammen med de brugervirkeligheder og brugerbehov, som vores seneste store brugerundersøgelser dokumenterer. I løbet af efteråret 2015 opstiller vi delmål og milepæle, sætter de første ombygningsprojekter i gang og begynder samtidigt at regne på, hvordan vi realiserer hele visionen. Annette Brøchner Lindgaard


Tak fordi I lyttede og vandrede med ned af fremtidens foranderlige sti med os. Helene og Christina

Bygherre Esbjerg Kommunes Biblioteker Nørregade 19 6700 Esbjerg Landskab & planlÌgning MOVE arkitektur Nørregade 65 6700 Esbjerg Projektleder Helene Plet helene@movearkitektur.dk Proceskonsulenter MOVE arkitektur Helene Plet - konsulent for forandringsledelse

32

Profile for Esbjerg Kommunes Biblioteker

Visionsplan Esbjerg Hovedbibliotek  

Visionsplan Esbjerg Hovedbibliotek  

Advertisement