12. april 2023 Plan, Udvikling og HR Udarbejdet af Jørgen Fischer jf@sydtrafik.dk +4576608680
Optimering af Sydtrafiks natbusbetjening Efter et par år med hel eller delvis reduceret natbusbetjening pga. Covid har natbusserne kørt normalt siden februar 2022. Sydtrafiks område betjenes af forskellige typer natbusser - Regionalt finansierede helårsnatbusser 873, 875 og 876 (Region Syddanmark) - Regionalt finansierede julenatbusser (Region Syddanmark og Midttrafik) - Kommunalt finansierede helårsnatbusser (Sønderborg) - Kommunalt finansierede julenatbusser (Esbjerg, Vejle, Kolding, Haderslev og Aabenraa) Økonomi Det er forholdsvist billigt at køre natbus, da de faste busomkostninger til busvognparken allerede er betalt med dagskørslen og der er rigeligt med busmateriale til rådighed. Der betales således alene for de variable driftsudgifter, dvs. omkostninger til chauffør, brændstof, dæk m.v. Den samlede udgift til køb af kørsel hos vognmænd beløber sig til cirka 1,5 mio. kr. Bestillere Rsyd Kommunerne Total
Helårsnatbus 0,4 mio. kr. 0,2 mio. kr. 0,6 mio. kr.
Julenatbus 0,4 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,9 mio. kr.
I alt
0,8 mio. kr. 0,7 mio. kr. 1,5 mio. kr.
Regionale natbusser Sydtrafik har 3 regionalt finansierede helårsnatbusser 873, 874 og 875, der kører natten efter fredag og lørdag hele året bortset fra sommerferieperioden (juli samt 1 uge i august) og juleperioden (sidste fredag i november til og med lørdag før juleaften). Helårsnatbusserne kører med 2 i hver retning ture pr. kørselsdag, typisk kl. 1 og 3 eller 2 og 4. Både Sydtrafiks og Midttrafiks regionale julenatbusser kører natten efter fredage og lørdage fra sidste fredag i november til og med lørdag før juleaften. Julenatbusserne kører 4 ture pr. kørselsdag (typisk kl. 1, 2, 3 og 4)
Side 1 af 5