Page 1

Biblioteket som

Litterært

MAKER SPACE - fra idé til virkelighed 1


Biblioteket som litterært MAKER SPACE En inspirationsfolder til dem, der har lyst til at eksperimentere med nye veje i litterær formidling. Folderen er baseret på et kursusforløb arrangeret af Roskilde Centralbibliotek. 2

3


Hvad er det egentlig for en størrelse, dette

MAKERSPACE?

Eller ”make-a-space”. Og ja, det er lige præcis det, det er: ”At lave et rum”. Om end ikke et helt almindeligt rum, som f.eks. et cykelværksted; selvom det godt kan være et cykelværksted. Bare et noget anderledes af slagsen, fordi et makerspace-cykelværksted også er et socialt og kreativt rum, hvor aktørerne har en fælles passion – her cykler. Herudover har de et fælles mindset, der bl.a. handler om at dele. Dele alt fra det fysiske rum, værktøj, arbejdskraft, reservedele til de gode idéer. Men dele det på en måde, så der også til stadighed er en balance, mellem hvad man kan kalde ”give and take” – men uden regnearkspræcision. Og når alt kommer til alt er ”at dele” et af makerbevægelsens helt centrale mantraer.

Makerkulturens ”fader”, Chis Andersson

Fra Do It Yourself til Do It Together Makerkulturen kan også kaldes DIY version 2.0, hvor “Do It Yourself” bliver til DIT “Do It Together”. Makerkulturen eller makerbevægelsen stammer fra USA og så dagens lys i midten af 00’erne. Nogen siger, at baggrunden for dens opståen skal ses som en reaktion på finanskrisen og dens grådighed. Andre, og det er nok de fleste, at den udspringer af de nye teknologiske muligheder, hvor man f.eks. med den nye 3D-printteknologi kan gå direkte fra idé til prototype på én dag. Makerkulturens ”fader”, amerikaneren Chis Andersson siger ligefrem, at makerbevægelsen er den nye industrielle revolution.

Læs mere om makerspaces her i folderen og bliv klogere på hvad det er, og hvad det kan i forhold til biblioteksverdenen. 4

5


Litterært makerspace- hvorfor nu

Roskilde Bibliotekernes

det?

Det korte svar er, at makerspace-filosofien kan noget, der er godt for bibliotekerne og ikke mindst for bibliotekernes brugere. Makerkulturen kan skabe aha-oplevelser og involvering – og så kan den pirre vores nysgerrig for ord, og for hvad ord kan. Den kan få ord til at lege. Med både afsender og modtager. Makerkulturen indeholder samtidig en læringstilgang, der understøtter kritisk tænkning, problemløsning, kreativitet, innovation, kommunikation og ikke mindst samarbejde. Så måske er makerkulturen det helt naturlige næste skridt efter det, som professor Andreas Schack Steenberg tog for over 100 år siden. Steenberg var nemlig manden, der ”opfandt” bibliotekerne, og satte bogudlån – og dermed videnudlån – i system. Nu mange år efter sætter man deling af denne viden ind i et nyt kreativt system: DET LITTERÆRE MAKERSPACE.

Hos Roskilde Bibliotekerne er man gået et skridt længere end blot at øve sig i makeriet; her har man begået et manifest – eller skulle vi kalde det et makerfest.

MAKERSPACE MANIFEST

Et litterært makerspace er et fysisk område

på biblioteket, der er dedikeret til leg og genskabelse med ord, litteratur og forfattere. Biblioteket formidler netop det skrevne ord og forfatterskaber i det daglige, men sjældent med det samskabende for øje. Udgangspunktet er det fysiske møde mellem eksperter og novicer, mellem forfattere og læsere, mellem biblioteket og dets brugere. Et litterært makerspace er med andre ord en litteraturlegeplads for læseheste, ordkløvere og sprogentusiaster, hvor litteraturens forskellige former vendes, drejes, bøjes og bukkes i kreativt samarbejde. Sammen med andre. Resultatet af et litterært makerspace er ikke kendt i forvejen, men der arbejdes med prototyper, der kan være med til at genskabe ordene, rykke litteraturen og lege med forfatterne – og samtidig lade dem opstå i

nye og anderledes former. Alle kan være med i et litterært makerspace; kendskab til alfabetet er dog en fordel 6

7


Bibliotekets tanker Som centralbibliotek arbejder Roskilde Bibliotekerne årligt med en række indsatsområder i forhold til vores centralbiblioteks-kontrakt med Kulturstyrelsen. Et at områderne i kontrakten handler om at initiere kompetenceudvikling og arbejde med nye læringskoncepter rettet mod biblioteksansatte. Læringsog kursusforløbet ”Biblioteket som litterært makerspace” er et konkret eksempel på et indsatsområde og tager udgangspunkt i: NYE FORMIDLINGSFORMER Videreudvikling af traditionelle formidlingsformer og formidlingsindhold under hensyntagen til borgernes ændrede behov og forventninger samt de nye muligheder for anvendelse af digitale og sociale teknologier. LÆRINGSAKTIVITETER Udvikle og initiere forskellige typer af aktiviteter i forhold til læring med afsæt i kendte brugerbehov og brugerprofiler.

8

Med andre ord har kursusforløbet om litterære makerspaces sin rod i Kulturstyrelsens forventninger til os som centralbibliotek i forhold til kompetenceudvikling og nye læringskoncepter.

Kurset

”Biblioteket som litterært makerspace - fra idé til virkelighed” Kurset er et forsøg på at nytænke både læringsformat og indhold. Tanken var, at vi ville prøve at arbejde med det bedste fra forskellige verdner og koble dette til nye formidlingsideer og -praksisser, som kan leve op til kravet om at levere nye aktiviteter. En af bibliotekernes kernekompetencer er litteraturformidling, og den er vi rigtig gode til at folde ud. Vi har dog brug for at kunne gøre det på nye måder, der også sikrer en større involvering af borgerne. Vi skal gøre det i samarbejde med borgerne og på borgernes præmisser, men hvor vi som bibliotek er med til at sætte rammen og facilitere et rum, hvor litteraturen kan foldes ud og aktiveres på nye måder. Til formålet udviklede vi et forløb over fire moduler.

9


Læringsforløb over fire moduler MODUL 1. Samarbejdsdrevet metode med fokus på at blive i stand til selv at facilitere samskabende og aktive workshops i egen kontekst, herunder metoder og tænkning fra idé til konceptualisering MODUL 2. Fordybelse i den litterære verden med fokus på at få inspiration og fordybelse i forskellige litterære genrer og udtryksformer samt analyser af disse MODUL 3. Makerkultur og facilitering med fokus på makerkulturen og dens væsen. Herudover at arbejde konkret med facilitering og produktion af produkter og prototyper samt at øve, bygge og udfolde egne makerspaces  ODUL 4. Afsluttende camp, hvor der skabes en ramme så M deltagerne på forløbet får mulighed for at vise, hvad de har lært og kan teste deres viden og værktøjer i praksis. Helt konkret blev rammen ”live i biblioteksrummet” – blandt borgere og andre bibliotekskollegaer på Roskilde Bibliotek Effekten af at have faciliteret, afprøvet, testet og leveret et produkt og en prototype er betydningsfuld. Fordi kurset også handler om at kunne gå hjem og udvikle nye tiltag på eget bibliotek, hvor man måske ikke har kolleger, der kender til makerkultur, cocreation eller litterære makerspaces.

Forløbets formål • At arbejde med formidling af litteratur på nye måder • At kunne etablere makerspaces på ens eget bibliotek • At bringe kreativitet, innovation og samarbejde i spil med både kolleger, borgere og andre eksterne partnere, som f.eks. forfattere • At få nye perspektiver på litteraturen og inspiration til fortolkninger og analyser af litteraturen En vigtig pointe i læringsforløbet er, at det kræver øvelse, øvelse og atter øvelse at blive i stand til at facilitere og involvere borgerne på nye måder. Det kræver naturligvis en stor opbakning fra både kolleger og ledelse for at kunne gå i gang – og for at lykkes. Og det kræver ikke mindst mod og lyst til personligt at bringe sig selv som fagperson ud i nye felter af sit virke og dermed udfordre egen komfortzone. Endelig handler det om: • At vi lærer af vores fejl • At intet er perfekt fra start • At vi sammen som ligeværdige partnere skaber noget nyt og fantastisk • At vi tør invitere borgerne ind i maskinrummet og lade dem ”overtage” dele af vores opgaver for at skabe nye interessante aktiviteter i biblioteket

10

Sidst, men ikke mindst, har vi fundet det interessant at arbejde videre med makerkulturen som ramme for at arbejde med nytænkning af formidlingsformater på andre områder. Det første og mest nærliggende er børnelitteraturen – og børnene selv. Børnebiblioteket som litterært makerspace er derfor det næste tiltag, vi vil arbejde med som indsatsområde under centralbibliotekskontrakten for 2016.

11


SUPER RELEVANT Makerspace



Case 1#3 fra forløbet

i Guldborgsund

23 forventningsfulde kursusdeltagere mødte en kold morgenstund op ved indgangen til hal 1 i vel nok landets største makerspace – Orange Makerspace, som er en del af Roskilde Festivalen. Foran dem lå en 5.000 kvadratmeter stor industrihal fyldt med alt hvad hjertet begærer af ting og sager og ikke mindst værktøj i alle afskygninger, herunder 3D-printere. Der var bjerge af sugerør, plastikspande, gamle bøger og ditto møbler, pap og papir, snore, træ, kridt, svampe, flamingo – og meget, meget andet. Foran bjerget stod en makerspace-facilitator i skikkelse af Esben Danielsen og 23 kursister, der var bragt ud i kanten af deres komfortzone. På modul 1 havde de fået teorien om makerspace og alle de ’frække’ ord om facilitering, co-creation (= samskabelse) og procesværktøjerne. Lidt luftigt og ukonkret, men, skulle det vise sig, også nyttigt. Og nu skulle de mange ord så forvandles til et fysisk litterært makerspace. Nu skulle der co-kreeres i hal 1.

Embrace the svamp Bibliotekar Annemette Schønberg Johnsen fra Guldborgsund Bibliotekerne var en af co-kreatørerne og hendes første indskydelse, da hun i sin tid så kursusbeskrivelsen, var: ”Hvad filen er det – det lyder sjovt.” Og sjovt det blev det den dag i hal 1, hvor Annemettes gruppe valgte at lave ”Fortællerummet – den uendelige historie”.

12

På modul 1 havde de fået teorien om makerspace og alle de ’frække’ ord om facilitering, cocreation og procesværktøjerne. Lidt luftigt og ukonkret, men, skulle det vise sig, også nyttigt.

13


Åbner sindet En pudsighed, som Annemette dvæler lidt ved, er, at nu hvor hun ved, hvad et makerspace er, så kan hun pludselig genkende situationer og ting, hun før har oplevet. ”Dengang viste jeg bare ikke det var et makerspace,” griner hun. Annemette er ikke i tvivl om, at hun kan bruge det, hun har fået med – også alle de frække ord. ”Det er stærke redskaber, som åbner sindet, og jeg er ikke i tvivl om, at makerkulturen kan være en ny øjenåbner for både bibliotekerne og for brugerne,” slutter Annemette, som glæder sig til at vende tilbage til Guldborgsund Bibliotekerne for at udfordre sig selv og sine kollegaer til at lave litterære makerspaces. Gruppen skulle dog lige have makerspace-virkeligheden helt ind under huden, inden de for alvor gik i gang, fortæller Annemette, og afslører, at gruppen lavede deres eget lille mantra allerede på modul 1: ”Embrace the svamp” – med slet skjult henvisning til gruppens umiddelbare irritation over at skulle bygge med svampe og sugerør. ”Vi havde simpelthen brug for at få det ud af hovedet og ned i hænderne,” fortsætter Annemette. Som sagt så gjort, og det færdige resultat blev en hyggekrog i biblioteket, hvor en gammel sofa, et sofabord og nogle gamle lænestole udgjorde fortællerummet. En facilitator, og det kunne sagtens være en bibliotekar, sætter processen ”Den uendelige historie” i gang, og siger for eksempel: ”Han gik igennem skoven, og på den anden side af landevejen så han…” Næste mand m/k kobler sig på historien, og fortæller videre, og sådan kan den blive ved i det uendelige. ”Grundlæggende et meget enkelt makerspace, men jo også et sted, hvor brugernes kreativitet og udviklingspotentiale kan foldes ud,” siger Annemette, der i samme åndedrag betoner, at det er vigtigt, at det bliver på brugernes præmisser.

”Vi vil gerne udfordre deres mindset i forhold til, hvad ord også kan. Men vi skal være meget bevidste om vores rolle som facilitator, hvor vi skal hjælpe og ikke styre,”

14

En anden vigtig pointe, som Annemette tager med sig er, at deltagernes indbyrdes relationer og de fysiske rammer er helt afgørende for både proces og produkt. ”Vi ved godt, at samspillet i en gruppe har stor betydning for, hvor konstruktivt arbejdet forløber. Men at det fysiske rum betyder så meget, har været en øjenåbner. Steder som AFUK (hvor 1. modul blev afviklet, red.) og Orange Makerspace emmer intenst af kreativitet, og det både inspirerer og genererer kreativitet. Vores ofte temmelig neutralt indrettede biblioteker befordrer nok ikke altid den kreativitet og aktivitet, vi ønsker at fremme, fordi rammerne simpelthen ikke inviterer tydeligt nok,” konstaterer Annemette.

”Vi ved godt, at samspillet i en gruppe har stor betydning for, hvor konstruktivt arbejdet forløber. Men at det fysiske rum betyder så meget, har været en øjenåbner.”

15


HØJ på ord Case 2#3 fra forløbet

16

”Mange af bibliotekets faste kunder kan i den grad få brudt en vane, og nye brugere kan få en hovsa-oplevelse. Og så bryder Makerspace-idéen med bibliotekets stilhed og giver brugerne en kropslig oplevelse.” Det konkluderer Daniel Smücher Windolf på spørgsmålet om hvad et litterært makerspace egentlig kan. Daniel er til dagligt projekt- og eventmager på Nordfyns Biblioteker i Bogense, og en af deltagerne på kurset om Litterært makerspace.

Simpelt, synligt og sjovt

Et stige, gule postit og nogle sprittuscher

Daniel og hans gruppe tog de tre råd om at lave et makerspace meget bogstaveligt, da de på det 3. modul skulle konstruere en prototype på et litterært makerspace, som efterfølgende skulle testes i virkelighedens verden på en biblioteks-camp på Roskilde Bibliotek. De tre råd var: Gør det simpelt, synligt og sjovt! Vi vender tilbage til, hvad de helt konkret kastede sig ud i. Først lidt om Daniels antagelser om brugernes forventninger til deres makerspace. ”Grundlæggende tror jeg ikke, de har nogen forventning, da de jo ikke forventer at møde et makerspace,” var Daniels lidt kryptiske første bemærkning. ”Men når de så opdager det, tror jeg, det vil blive mødt med en skepsis eller tøven eller med spørgsmålet: Hvorfor står der lige en stige der med en masse gule postit på!”, fortsætter Daniel, og håber samtidig at hans antagelser bliver gjort til skamme.

Gruppens makerspace var placeret i det fjerneste og mest stille hjørne af biblioteket, og bestod i al sin enkelhed af en dobbeltstige, som man med hjælp fra gule pile på bibliotekets gulv blev ført hen til og op ad. Stigen førte en op til et vindue, og da man kom ned igen, skulle man skrive, hvad man umiddelbart tænkte, da man kiggede ud af vinduet, som var placeret oppe under loftet. På en mur udenfor biblioteket var der et lille hint, idet der stod: ”Hvad er dit smukke ord?” Ordene ville så sidenhen blive skrevet sammen, som en ”udkigspost-ordsky”. Ikke overraskende kaldte de deres makerspace ”Høj på ord”. Daniels antagelser om brugernes forventninger blev et stykke hen af vejen faktisk gjort til skamme. ”Det var helt klart lidt specielt for brugerne, at de skulle bevæge sig op af en stige. Og hvad så bagefter, kunne man se at flere tænkte,” bemærker Daniel, som straks måtte træde varsomt ind i makerspace-facilitatorrollen, hvor det primært handler om at være opmærksom på, hvad folk mangler snarere end blot at guide dem videre. En anden vigtig pointe, Daniel tager med fra makerspace-campen på Roskilde Bibliotek er, at man skal fokusere på deltagelsen mere end på anerkendelsen af ens produkt – makerspacet.

17


Forfatteren har ordet Case 3#3 fra forløbet

SnORDe-trækkeriet var endnu et eksempel på et kreativt makerspace, som inkluderede en virkelig forfatter, alias Jesper Sternberg, som dog kun reagerer på navnet Sternberg. Jesper puttes udelukkende foran, når han kommunikerer med offentlige myndigheder. SnORDe-trækkeriet gik ud på, at brugerne fik to fortrykte kort, hvor der på det ene stod: ”Jeg tror” og på det andet: ”Og derfor”. Tanken er så, at brugerne færdiggør de to sætninger, og hænger kortene op på en udspændt snor, hvor Sternberg sammen med brugerne sætter kortene sammen på finurlige måder, og hænger dem parvis op på en anden snor.

Det kunne f.eks. være: ”Jeg tror på lange ører, derfor vælter jeg ud af sengen” eller: ”Jeg tror, at landbruget er under forandring, derfor sætter jeg håret op.” Sternberg havde aldrig hørt om et makerspace, før han mødte op på campen på Roskilde Bibliotek, men synes det giver god mening, fordi det interagerer med sit publikum.

Børn inspirerer

18

”Som fagperson var det specielt en stor oplevelse at arbejde sammen med børn. Fordi børn er umiddelbare – for dem handler det om ”showing”, hvor det hos voksne ofte handler om ”telling”. Det blev jeg meget inspireret af,” siger Sternberg, der faktisk fandt ud af, at det han i mange sammenhænge laver som forfatter er en slags makerspace, men han har bare kaldt det noget andet. ”Jeg kan godt lide at arbejde med konkrete redskaber i øjenhøjde med brugerne, og det er nok bare ordet makerspace, der kolliderer med egne opfattelser af, hvilke udtryk jeg kan være i,” filosoferer Sternberg, som sætter trumf på ved at konstatere: ”Jeg er nok bare den sidste dansker, der tog ordet ”workshop” i min mund; men i dag fungerer det ord jo helt fint,” slutter forfatteren med et skævt smil.

FAKTABOKS MAKERSPACE Makerspace og fablab er synonymer for ”rum”, hvor der både er tale om ”en væren og en gøren”. FACILITERE Facilitere kommer fra latin, og betyder ”at gøre let”. Facilitator er den der ”holder rummet”, f.eks. når der skal skabes et makerspace. CO-CREATION På dansk taler man om ”at samskabe”. Når man samskaber, har man ikke på forhånd et oplæg til den anden part. Tværtimod er ønsket om samarbejde et tilstrækkeligt udgangspunkt. ARTEFAKTER Produkter frembragt ved kunst. Konkret kan det være forskellige effekter, som man med fordel kan bruge til at sætte rammen om et ”rum”, hvor der skal samskabes et makerspace. UPCYCLING Upcycling betyder genbrug, men hvor man gør noget ved “det genbrugte”, så det har en højere værdi end før. Man genbruger det opad i værdikæden så at sige. Et simpelt eksempel er et gammelt bord, der redesignes og tilskæres, så det bliver til et unik designerbord med en særlig historie.

19


Hvad har andre gjort? Makerkulturen og Makerspaces har allerede gjort deres indtog i bibliotekerne. I Kultur Valby har man i kulturhuset på Toftegårds Plads indrettet et såkaldt Fablab, (som er et andet ord for makerspace). Det bruges flittigt af både unge og ældre til at føre projekter og ideer ud i livet. Men makerkulturen lever ikke kun i kulturhuset. I samarbejde med den lokale skole, Kirsebærhavens Skole, har Fablab’et inviteret eleverne til Fabschool, hvor de aktivt bruger teknologier og metoder fra makerkulturen til at lave stop-motionfilm og andre produkter.

I Aars (Vesthimmerland) har biblioteket i samarbejde med erhvervsskolerne indgået et samarbejde, hvor bibliotekets makerspace bruges som laboratorium og innovationslab. Andre steder rundt omkring i landet, som f.eks. i Tårnby og Aarhus, har man et særligt område dedikeret til making; og hvor der er forskellige modeller for driften. Nogle makerspaces kan være stramt styrede og med nedskrevne regler – som f.eks. i Fabcharteret – der beskriver ideologien bag og hvilke maskiner, der skal være i rummet.

Andre makerspaces er mere løst styrede steder, hvor eneste regelsæt er sætningen: ”Lad være at opføre dig på en måde, der gør, at vi er nødt til at lave regler”.

Thy til ord Men makerkulturen er ikke kun knyttet til fysiske værksteder. Ideerne fra makerkulturen om at gøre tilskuere til deltagere, dele det man laver samt skabe projekter og prototyper kan sagtens udleves, uden at man skal have en større maskinpark. Det kan også være en måde at udvikle eksisterende arrangementer, ved at invitere en gymnasieklasse til at lave filmtrailere til bøger og arrangementer – som man f.eks. har gjort det i Thisted under mottoet: ”Thy til ord”.

20

Uden for biblioteksverdenen trives makerkulturen i stor stil. Dels i Fablabs, der popper op rundt omkring i landet, og sågar i det mobile Fablab, der kan flytte sig efter hvor efterspørgslen er. Men også i mere eller mindre organiserede foreninger finder folk sammen og skaber. Lige fra Labitat i den lavloftede kælder på Frederiksberg, hvor der både eksperimenteres med biologi og elektronik til Orange Makerspaces 5000 kvadratmeter store haller i Roskilde, hvor store tanker kan realiseres.

21


Makerkulturen: Internetgenerationens nytænkning af

”GØR det SELV” Vi har ”gjort det selv” i århundreder ja vel i årtusinder. Men så kom internettet og en global mulighed for at dele, vinde, arbejde sammen og nørde på tværs af hele verden. Det startede med ”open source metodikken”, hvor nørder laver særlige programmer sammen. Åbent og uden ejerskab. Wikipedia, Firefox og Linux er nogle af de banebrydende eksempler. Nu breder metodikken sig til den fysiske ”gør det selv” bevægelse. Hvorfor designe, opfinde nyt elektronik eller bare opfinde nye fede løsninger alene – hvis man kan kombinere viden fra de stærkeste kræfter på tværs af hele verden, hvor filosofien er, at vi deler for ”en større sag” og for at skabe bedre løsninger for verden.

Dele, gøre det sammen og billigt isenkram Samtidig er brugen af maskiner blevet langt nemmere og bedre. Åbne styresystemer og nemme brugerflader på computere til helt almindelige maskiner som save, svejseapparater og fræsere er blevet udbredt. Og de nye maskiner er ikke bare gængse, de er også blevet billige. F.eks. 3D printeren, laserskæreren og CNC-fræseren.

22

Elektronik og styring er blevet hvermandseje, simpelt at bruge og billigt. Det betyder, at vi nu kan ”printe” i rigtige materialer og nemt lave produkter, der ser ud af noget. Og endnu bedre, vi kan på en enkel måde teste og lave prototyper, uden at det koster det store. Med andre ord, vi kan afprøve det hele af i virkeligheden, i stedet for at bruge uanede ressourcer i planlægningen – for så at finde ud af at det hele var helt forkert! Nøglen er som nævnt, at vi ”gør det sammen”. Det handler om åbent at dele viden, kundskaber og produkter. Lykkes det, så løfter det sig for alvor; og det er ud af dette, at makerbevægelsen er født.

Ny politisk virkelighed Makerbevægelsen har sit udspring i gadgets, robotter, droner osv. – altså elektroniske og digitale løsninger koblet sammen med fysiske produkter. Men det er under forandring. Især i Norden begynder der for alvor at komme fokus på bæredygtighed, genbrug, upcycling*), reparation og ikke mindst på ”det gode håndværk”. Derfor bliver makerbevægelsen også politisk interessant – f.eks. omkring åbenhed og deling, som ofte er i modstrid med traditionel patenttænkning og ophavsret. På den måde er makerbevægelsen også med til at revitalisere håndværket som noget særligt og som en værdi i sig selv. *) UPCYCLING betyder genbrug, men hvor man gør noget ved “det genbrugte”, så det har en højere værdi end før. Man genbruger det opad i værdikæden så at sige. Et simpelt eksempel er et gammelt bord, der redesignes og tilskæres, så det bliver til et unik designerbord med en særlig historie.

23


COCREATION? Hvad er

Co-creation eller samskabelse er en samarbejdsform, hvor biblioteket og borgerne som ligeværdige partnere skaber og udvikler et givet projekt eller produkt fra start til slut. Det vil sige, at man lige fra begyndelsen inviterer hinanden ind i en åben og dynamisk faciliteret*) proces, hvor kompetencer som lytning, fokusering og nysgerrighed samt det at være åben og kritisk i forhold til egne tanker og perspektiver er afgørende for samarbejdets udfald. Det adskiller sig fra traditionelle samarbejder og partnerskaber ved, at ingen på forhånd kommer med et oplæg til den anden part. Tværtimod kan ønsket om samarbejde være et tilstrækkeligt udgangspunkt – og sammen begynder man så rejsen fra idéudvikling til det færdige projekt.

Dobbeltrolle

Rum – co-creation i bibliotekets praksis

Når man burger metoden samskabelse i forbindelse med at opbygge er litterært makerspace, har biblioteket en dobbeltrolle. På den ene side skal bibliotekets medarbejdere deltage aktivt i makerspacet, og på den anden side skal medarbejderne også tage ansvar for at facilitere processen og sikre, at der opstår liv i det “rum”, man har stillet til rådighed for det litterære makerspace. De skal så at sige være værter for processen og sikre, at alle føler sig velkomne og trygge, så de sammen kan skabe.

Ordet ”rum” har i denne kontekst flere betydninger. Der er dels det fysiske rum, som jo skal indrettes eller designes på en måde, så det appellerer til at arbejde samskabende. Samtidigt er der det skabende rum, hvor det nye skal opstå. Det rum er relationen mellem mennesker og den stemning, der opstår mellem dem. Her er værtens tilgang til dette rum afgørende for, om de kreative kræfter foldes ud, så der kan “makes” (skabes) noget. Endvidere er den biblioteksansattes syn på deltagerne afgørende for makerspacens succes. Her må man arbejde med at positionere deltagerne på lige fod og anerkende dem for deres formåen og bidrag – og samtidig fastholde den skabende proces. Rum kan designes og skabes gennem (ny) brug af møbler og artefakter**) og man kan bevidst sætte stemninger med musik, lyd og lys, som understøtter makerspacets formål. At skabe et rum kan være en krævende proces at opbygge og skal forberedes godt – og gerne inden deltagerne ankommer.

24

*) FACILITERE - kommer fra latin, og betyder ”at gøre let”. **) ARTEFAKTER - produkter frembragt ved kunst

25


Er du blevet s e c a p s r e k a m hooked på ? Sådan kommer du videre

Den skumle bagtanke med folderen er naturligvis, at vi gerne vil have litterære makerspaces til at blomstre over det ganske land. Ikke fordi det er en ny og fancy ting, men fordi vi tror, at makerspaces kan noget, der kan være med til at videreudvikle bibliotekernes services til borgerne. Store som små. Og fordi vi tror, at de litterære makerspaces kan udfordre eksisterende brugere på en spændende måde og give nye brugere en nysgerrighed i forhold til hvad et bibliotek også kan.

Anbefalinger og gode råd inden du går i gang: 1. Skab muligheder for at mennesker engagerer sig på forskellige niveauer, og at der er et udviklingspotentiale for den enkelte. 2. Du skal være parat til at sætte dig selv i spil, både professionelt og personligt. 3. Skab en ramme omkring aktiviteterne og vær parat til at bryde rammerne, når idéerne vokser. Sørg for at rammerne for jeres makerspace er inspirerende, kreative og sjove. 4. Igangsæt aktiviteter, der er skalérbare – der skal både være det lettilgængelige og det mere avancerede. 5. At lave et makerspace handler også om at ændre på indgroede vaner. Det handler om mindset, og så handler det om at turde stå i det åbne. 6. Intet kommer af sig selv. Heller ikke et litterært makerspace. Det skal faciliteres frem. Vær primært opmærksom på hvad folk mangler snarere end på at guide dem videre.

26

7. Undgå at etableringen af et makerspace starter med alt for mange møder. Gå i gang og ret til undervejs. Byg flyveren imens I flyver.

Brænder du for at lave et makerspace derhjemme på dit bibliotek, og ved du ikke lige, hvordan du skal gribe det an, er der hjælp at hente. Du er velkommen til at kontakte en af de følgende ressourcepersoner nævnt nedenfor. De står alle klar med sparring og idéer til at få et makerspace op at stå.

Biblioteket og makerspaces: Christine Bruun, leder af Team CB og Projekter, ROSKILDE BIBLIOTEKERNE Mail: christinebru@roskilde.dk Allan Thomsen Volhøj, bibliotekar, ROSKILDE BIBLIOTEKERNE Mail: Allantv@roskilde.dk

Processerne og makerspaces: Gry Guldberg Friis, indehaver af GRY GULDBERG CONSULTING Mail: gry@gryguldberg.com

Praktikken og makerspaces: Esben Danielsen, formand for ORANGE MAKERSPACE Mail: esben@gimle.dk

ANSVARSHAVENDE: Christine Bruun, Roskilde Bibliotekerne REDAKTØR OG TEKSTER: Jens G. Friis, STRAT & CO TEKSTER: Christine Bruun, Gry Guldberg Friis, Esben Danielsen og Allan Thomsen Volhøj DESIGN & LAYOUT: Trine Naja Kirketerp Struve, GRAFlab.dk


Makerspace folder  

Folder om erfaringerne med at udvikle litterære Makerspaces på de danske biblioteker

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you