Årsmagasin 2017 web

Lokale og AnlĂŚgsfonden

1

2

BevĂŚgelseshuset Spiralen i Kalundborg

Bevægelseshuset Spiralen i Kalundborg Arkitekt Bygherre Anlægssum Fondens støtte Areal Særlige kvaliteter

Mutopia og CASA Arkitekter Kalundborg Kommune 45 mio. kr.

12 mio. kr.

2.600 m² Fælles facilitet for kampsportsklubber Enestående arkitektonisk løsning Første idrætsbyggeri med fokus på kampsport

3

4

BevĂŚgelseshuset Spiralen i Kalundborg

Det arkitektonisk opsigtsvækkende bevægelseshus Spiralen i Kalundborg tager afsæt i at skabe optimale rum og rammer for kampsport, men invi­terer også til andre mere fredelige bevægelsesaktiviteter. Tidligere var de mange forskellige kampsportsforeninger i Kalundborg spredt ud i byen i små lokaler, eller med de mindst attraktive træningstider i de almindelige idrætshaller.

Bevægelseshuset Spiralen har samlet kampsportsudøverne under samme tag, men er også blevet et lokalt aktivitetssted omkring Herredsåsen i Kalundborg.

Projektet er udviklet i samarbejde mellem Kalundborg Kommune, Lokale og Anlægsfonden og arkitekterne fra Mutopia. Der er blevet lagt stor vægt på at inddrage de lokale beboere, hvilket betød, at faciliteten blev udviklet fra kampsportshus til bevægelseshus til flere forskellige idrætsgrene og fritidsaktiviteter samt den lokale skole.

5

28 Bevægelseshuset Spiralen i Kalundborg ......................................................................... 2 Opsigtsvækkende arkitektur rummer en usædvanlig idrætshal.

Spiralen i Kalundborg er nemlig udviklet særligt til kampsport.

Fonden i tal............................................................................................................................................ 8 Nøgletal om fondens uddelinger i 2016 Mere løb på gangene, tak! .......................................................................................................... 10 I Danmark bygger vi bedre, fremtidssikret og mere velfungerende på idrætsområdet end i vores nabolande. Det skal vi da også gøre på skoleområdet, mener direktør Esben Danielsen.

Hvorfor er skolegårde så kedelige? ...................................................................................... 12

32

Det giver ikke mening, at skolegårde og skolerum ofte fremstår kedelige og utrygge for børn, mener arkitekt Anna Hassel.

Seks skoleprojekter som Lokale og Anlægsfonden har været med til at udvikle........................................................................................................................................... 14 Lokale og Anlægsfonden har været med i mange skoleprojekter.

Se eksempler på indsatsen fra Skåde Skole og Søndervangskolen i Viby i Aarhus, Sletten Skole i Otterup, Tagensbo Skole og Amager Fælled Skole i København samt Nr. Snede Skole.

Bestyrelsens beretning 2016: Inviter nu indenfor........................................................ 26 Tiden er kommet til at invitere endnu flere brugere indenfor i fritidslivets faciliteter. Alt for tit bliver nye og moderniserede rammer mest taget i brug af de eksisterende brugere.

Røsnæs Rundt – to bygninger til aktivt udeliv .............................................................. 28 To bygninger, der understøtter det aktive udeliv på Røsnæs, er et delresultat af en stor lokal og frivillig indsats for at gøre naturen til et samlingssted for både naturelskere og friluftsentusiaster.

74

Motoriknet i Gymnastik- og Motorikhallen i Aarhus ................................................. 32 Et nyt tiltag med motoriknet under loftet udnytter rum, der ikke tidligere har været ”aktiveret” i danske idrætshaller.

Årsrapport 2016 ................................................................................................................................ 36 Information om alt det, der kan være vigtigt at vide om Lokale og Anlægsfonden i 2016.

Bevilget projekt: Streetmekka i Viborg............................................................................... 66 Det første gadeidrætsprojekt, hvor idræt og kultur bliver ligestillet. Viser samtidig, hvordan en nedlagt vindmøllefabrik kan bruges til rekreative formål.

6

Bevilget projekt: Streetmekka i Aalborg ........................................................................... 70 Dette gadeidrætsprojekt bliver en stærk ”driver” i forandringen af et industrielt byrum til en ny bydel.

86 Skateanlæg på Læssøesgade Skole i Aarhus................................................................ 74 Mange børns drøm om en skolegård er blevet til virkelighed i en tæt bebygget del af Aarhus.

Bevilget projekt: Svømmehal i DGI Huset i Vejle.......................................................... 78 Helt nye digitale og tekniske løsninger vil gøre det endnu sjovere at gå i svømmehallen i Vejle, uanset om man er konkurrencesvømmer eller helst vil lege i vandet.

Horbelev Kulturgård ....................................................................................................................... 82 Nedlagt skole omdannet til et moderne samlingssted for kulturoplevelser, fritidsaktiviteter og virksomheder.

Bevilget projekt: Spejderhus i Brønshøj i København .............................................. 86 Udemiljø for spejdere og andre foreninger får et stærkt naturpræg trods placeringen midt i et storbyområde.

Egtved Idræts- og Multicenter ................................................................................................. 90 Bæredygtig løsning, hvor fundamentet fra nedrevet idrætshal er genbrugt til det nye byggeri. Idræts- og Multicenteret i Egtved byder også på idrætshal og multisal til springgymnastik, fitnessfaciliteter og en parkeringsplads, der kan bruges aktivt.

94

Bevillinger til projekter i 2016.................................................................................................... 94 Se listen over bevillinger til projekter i 2016.

Rådgivningssager............................................................................................................................. 99 Se listen over rådgivningsmodtagere i 2016.

Sekretariatet 2017............................................................................................................................. 100 Bestyrelsen 2017................................................................................................................................ 101 KU.BE i Frederiksberg .................................................................................................................... 102 Grænserne mellem kultur, sundhed og bevægelse bliver udforsket i dette kulturog bevægelseshus, der også eksperimenterer med ikke at have fastlagt bygningens formål. Det skal skabes af brugerne selv hen ad vejen.

Landsbyen i Skolen i Nr. Vium................................................................................................... 104

104

Nedlagt landsbyskole er blevet til et center for idræt og kultur – og meget mere.

Meningen er, at alle i lokalområdet skal kunne bruge ”Landsbyen i skolen” til noget.

Bevilget projekt: Idrætsbyen i Espergærde...................................................................... 108 Et nyskabende og banebrydende projekt, der vil introducere nye digitale og tekniske løsninger og byde på en række multifunktionelle aktivitetsrum. Det hele skabes i et usædvanligt samarbejde mellem en kommune og et gymnasium.

Bevilget projekt: Hjertet og Aktivitetsbåndet i Ikast................................................. 112 Hele 35 brugergrupper er involveret i udviklingen af et nyt multihus til idræt og kultur og en aktivitetspark til både bevægelse og ophold.

7

Fonden i tal Lokale og Anlægsfonden uddelte næsten 91,5 mio. kr. i 2016. Det er 8,5 mio. mere end året før. Af de 156 projekter, der fik tilskud, er 17 større projekter med en samlet anlægssum på over 1,2 mio. kr. og 139 mindre projekter med en samlet anlægssum på under 1,2 mio. kr. 2016 var et år med lidt færre, men større projekter end normalt.

I forhold til 2015 er det 32 % færre større projekter og 3 % færre mindre projekter. Til gengæld er der samlet set udbetalt større tilskud end i 2015.

Fordelingen af etableringstilskuddene er stort set uændrede for klublokaler, frilufts- og handicapfaciliteter i forhold til 2015, tilskuddet til idrætsfaciliteter er faldet med 25 % og kulturfaciliteter er steget med 71 %. Det skyldes, at flere faciliteter ligger i grænselandet mellem kultur og idræt, og at der i 2016 er støttet to markante projekter med både streetsport og streetart, som er klassificeret under kultur, men lige så vel kunne være idræt.

93 procent af de støttede projekter, er projekter med børne- og ungdomsvirksomhed. De gennemsnitlige bevillinger til større projekter er steget med 41 %, mens den gennemsnitlige bevilling til mindre projekter stort set er den samme. Samlet set har tilskuddene genereret projekter for lidt mere end 546 mio. kr. Det er 24 mio. kr. mere end året før.

Lokale og Anlægsfondens uddelinger er finansieret af udlodningsmidlerne fra Danske Spil.

Antal bevillinger i Fonden og Puljen 2011-2016

Fond Pulje

180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Gennemsnitsbevilling større projekter 5.000.000 4.500.000 4.000.000 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0

Etableringstilskud fra Fond og Pulje 2016

2011

2012

2013

2014

2015

2016

3%

Gennemsnitsbevilling mindre projekter

Idrætsbyggeri Klublokaler

135.000

Friluftsliv 55 %

31 %

Kulturhuse Handicapfacilitet

130.000 125.000 120.000 115.000 110.000 105.000

7%

8

4%

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Udvikling i samarbejde med frivillige over hele landet Lokale og Anlægsfonden arbejder altid med det frivillige foreningsliv og den frivillige indsats som omdrejningspunkt.

grad udenfor de store byer. Initiativer tages i tæt samarbejde med de lokale kræfter, der skaber basis for, at endnu flere tiltrækkes til aktiviteter og det frivillige engagement i alle de nye faciliteter.

Den frivillige indsats er vigtigere end nogensinde, og skal have opbakning over alt i landet. Lokale og Anlægsfonden har 11 ansatte, som rejser landet rundt for at opsøge relevante projekter, og dele erfaringer mellem forskellige projekter. Som de geografiske oversigter viser, bliver der uddelt støtte til projekter over hele Danmark. Det lykkes ofte at fastholde et stort engagement i projekter ved hjælp fra Lokale og Anlægsfondens støtte – også udenfor de store byer. Faktisk i høj

Udover at rådgive og udvikle projekter, som opnår økonomisk støtte, yder Lokale og Anlægsfonden også gratis rådgivning, og formidler de faglige erfaringer bredt via en stor mængde foredrag, konferencearbejde og skriftligt og digitalt formidlingsarbejde.

Antal: Geografisk fordeling af støttede projekter

Økonomi: Geografisk fordeling af støttede projekter

København Hovedstaden

2013

2014

2015

2016

4

7

2

7

19

14

13

14

Hovedstaden

København

2013

2014

2015

2016

3.700.000

10.340.000

10.980.000

6.400.000

13.430.212

3.780.000

1.586.622

9.440.849

Sjælland

16

13

18

17

Sjælland

9.427.707

12.637.666

12.801.430

9.184.472

Fyn

22

25

20

15

Fyn

1.845.526

12.591.350

8.529.076

6.339.676

Sønderjylland

11

13

16

19

Sønderjylland

8.832.693

4.825.753

3.968.500

15.220.821

Midtjylland

56

33

51

51

Midtjylland

24.954.584

20.180.535

33.294.868

29.053.029

Nordjylland

51

25

41

30

Nordjylland

17.362.179

7.042.650

8.793.787

8.702.806

1

1

7

1

150.000

150.000

5.000.000

48.032

180

131

168

154

79.702.901

71.547.954

84.954.283

84.389.685

Grønland, Færøerne

Grønland, Færøerne

9

Sørg nu for, at hver skoleleder, forvaltning og folkeskole ikke skal opfinde den dybe tallerken hver især, når folkeskolerne skal have nye faciliteter til aktivitet og bevægelse.

Af Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden

Mere løb på gangene, tak!

I Lokale og Anlægsfonden har vi siden 2008 arbejdet sammen med andre rigtigt gode samarbejdspartnere (fx Realdania, Danmarks Idrætsforbund og Kræftens Bekæmpelse) om projekter, der bruger erfaringerne fra fritidsfaciliteter med bevægelse – og indarbejder dem i skolen. Både indendørs og udendørs.

10

Erfaringerne fra de senest realiserede projekter i 2016 og 2017 er i fuld sving med at blive indsamlet.

Vi ved allerede nu, at de virker. Det ved vi også fra de tidligere projekter. De inviterende rammer, gør det nemmere for foreningerne at være med og bruge skolen. De gør lærernes hverdag langt mere ligetil, når der skal skabes minimum 45 minutters bevægelse dagligt. Og alle de elever, hvor bevægelse måske ikke lige er først for – ja, de bliver aktive alligevel, hvis faciliteterne til aktiviteter er sjove og fungerer som naturlige benspænd og udfordringer.

Der er gode eksempler i skolegården og inde på skolen. Og til trods for, at det er eksperimenter og frontløberprojekter, så koster de ikke en bondegård.

Og dem, der er klar til at høste erfaringerne, kan gå lige til biddet og udfolde nye faciliteter endnu bedre og billigere.

Hvor er ”Videns-og Udviklingsfonden” for Danmarks folkeskoler?

Men vigtigst af alt: Vi oplever, at der ikke er nogen, der arbejder med at samle erfaringer omkring de fysiske rammer på landets skoler. Hver kommune og hver skoleleder skal selv forestå at styre renovering, modernisering og nybyggeri. Vi kender det fra fritidslivet. Hvor det tidligere var sådan, at hver idrætsleder, ildsjæl og kommunalt ansat stod alene når hallen, svømmehallen eller spejderhytten skulle bygges. Og for de fleste sker det kun en gang i livet. Der-

for dannedes Lokale og Anlægsfonden, så der for et minimum af midler skete en erfaringsopsamling og udvikling af vores fritidsfaciliteter. Og det lykkedes.

Vi bygger bedre, fremtidssikret og mere velfungerende på idrætsområdet end vores nabolande. Det skal vi da også gøre for vores skoler.

Det giver ikke mening, at hver eneste ansvarlige for et projekt på en folkeskole skal starte forfra. Lokale og Anlægsfonden kan byde ind med viden om rammerne for bevægelse – men det handler jo i skolerne om meget mere end det. Vi arbejder i Lokale og Anlægsfonden med ca. 90 mio. kr. på fritidsområdet, hvor der bygges, moderniseres og renoveres for ca. 5 mia. kr. årligt. Skoleområdet er samlet lidt større på de fysiske faciliteter, men det er stadig ikke horrible summer, der skal til for at sikre erfaringsopsamling og udvikling. Tag handsken op – jer der kan!

11

Hvorfor er skolegårde så kedelige?

Det giver ikke mening, at skolegårde og skolerum ofte fremstår kedelige og utrygge for børn. Lokale og Anlægsfondens arkitekt, Anna Hassel, har været med til at skabe en række bud på, hvordan skolerne bliver til sjove og aktive mødesteder for både elever, forældre og de omgivende lokalsamfund. I dette interview fortæller hun, hvad der særligt skal lægges vægt på i projekter, hvor skoler aktiveres.

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

12

Hvorfor skal man gøre noget særligt ud af skolegårde og gangarealer?

Fordi det alt for mange steder er kedelige rum, hvor man som lille ikke føler sig tryg. Fx den åbne, flade skolegård dækket med sort asfalt. Den inspirerer hverken til aktivitet for elever eller lærere. Jeg forstår ikke, hvorfor skolegårde skal se sådan ud. De kan jo være enormt festlige steder, hvor alle kan få lyst til at bevæge sig og være sammen på en sjov måde. Der bør være bedre muligheder for parallelle aktiviteter og lege. Der er tryghed i at lege ved siden af hinanden, og så kunne finde på noget andet, og lege flere sammen. Vi ved fra undersøgelser, at under halvdelen af alle børn i Danmark bevæger sig mindre end en time om dagen, som Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler. Jeg tror, at inspirerende skoleområder kan gøre en stor forskel her, da børnene jo tilbringer mange timer om dagen i skolen. Åbner man skolerne helt op for det lokale foreningsliv, kan man samtidig skabe aktive mødesteder for hele lokalområdet, hvilket mange steder vil være en stor styrkelse af fællesskabet.

Hvordan gør man?

Der er mange skoleledere og kommuner, der søger svar på det. Fra vores projekter kender vi en del af svarene. Det traditionelle læringsrum skal udfordres udendørs og indvendigt. Vi skal have piger og drenge, der ellers ikke søger bevægelse i deres fritidsliv til at også at få rørt sig. De skal opleve bevægelse som noget positivt og sjovt. I Lokale og Anlægsfonden tror vi på, at skoleprojekterne skal handle om at skabe muligheder for bevægelse, og ikke så meget om at finde plads til den traditionelle idræt. Mulighederne for bevægelse skal tænkes ind i skolernes hverdag. Hegnene om skolegårdene skal væk, arkitekter skal ind og designe en del af skolegårdene til bestemte bevægelsesaktiviteter, mens andre dele skal være åbne for den fantasi og lyst som børn kommer med helt af sig selv. Der skal være mulighed for progression og til forskellige opfattelser af et sted – alt efter alder og størrelse. Et tårn kan for forskellige børn være et gemmested, et klatrested og

et samlingssted. Mere detaljeret har vi fx i flere projekter været opmærksomme på musik, fordi vi kan se, at hvis vi har et danseområde, hvor der bliver spillet musik, så smitter det af på fodboldbanerne, hvor der opstår nogle ”moves” og noget aktivitet, der ikke handler om boldspil. Gangarealer kan aktiveres, så de bliver steder som eleverne opholder sig på af lyst og tiltrækkes af, fremfor at være steder, de bare skal passere så lydløst som muligt. Men helt overordnet er det også vigtigt at inddrage eleverne, lærerne, forældrene og det aktive foreningsliv i udviklingsprocessen for hvert sted. Det giver plads til de enestående idéer, der passer til brugerne, og som sikrer det lokale ejerskab, når projektet tages i brug.

Hvordan bliver både piger og drenge aktiveret?

Piger og drenge indtager de åbne fysiske rum meget forskelligt. Drenge er ofte hurtige til at tage det i brug. Fx kaster drenge sig tit ud på en ny skatebane og prøver den af, uden så meget betænkningstid. Her vil pigerne ofte hellere se legen og aktiviteterne an og gennemskue ”spillereglerne”, før de bevæger sig hen over kanten til aktivitetsarealet. Derfor har vi arbejdet aktivt med ”på kanten” begrebet. ”På kanten” kan både lave en afstand, så fx piger ikke føler sig velkomne.

Men det kan også være en metode, man kan bruge til at åbne et aktivitetsrum for alle. Det sker ved at gøre det muligt – og tilladt – at sidde på kanten og kigge på, inden man samler mod til sig og tør prøve at køre en tur på skatebanen. Med vores skoleprojekter vil vi gerne opnå at grænserne bliver brudt ned, at alle tør kaste sig ud i bevægelse og aktivitet og at alle synes, at det er sjovt. Bevægelse kan jo være mange ting. Det behøver ikke at være store og dyre løsninger. Nogle gange er det bare noget med at vende gyngerne, så børnene gynger ind mod hinanden, i stedet for på rad og række ved siden af hinanden. På den måde skabes der en ny og anderledes social cirkel med mulighed for samtale og bevægelse. En social cirkel, hvor bevægelsen handler mere om at finde en fælles rytme end om at sejre eller sætte en personlig rekord.

13

Næraktivitetsanlæg ved Skåde Skole Arkitekt

Bygherre Anlægssum Fondens støtte Areal Særlige kvaliteter

14

Peter Holst Arkitektur & Landskab og Bosch & Fjord Aarhus Kommune 7 mio. kr.

2,5 mio. kr.

5.772 m² Fondens første skoleprojekt Succés som lokalt samlingssted udenfor skoletid Meget oplagt adgang for alle

Formålet med dette projekt var oprindeligt i 2008 mere at skabe et lokalt ”næraktivitetsanlæg”, end at forbedre en skoles udearealer.

Succésen var dog overvældende for både skole og fritidsliv efter indvielsen i 2010, og næste generation af næraktivitetsanlæg – de mindre og økonomisk lettere tilgængelige ”Playspots” – fandt derfor også hurtigt en naturlig placering ved skoler.

15

Playspot ved Sletten Skole i Otterup

16

Arkitekt Bygherre Anlægssum Fondens støtte Areal Særlige kvaliteter

Peter Holst Arkitektur & Landskab Nordfyns Kommune 1,894 mio. kr.

632.000 kr.

900 m² Økonomisk tilgængeligt Udnytter en skrænt, der ellers ville fremstå ubenyttet Tegnet som et aktivitetstæppe, der er lagt ud over arealet

Et mindre anlæg fra 2011, der kan meget af det samme som det større anlæg ved Skåde Skole, men uden boldbane, løbebane og stor skatebane. Blandt de mange aktiviteter er trampoliner, klatre- og parkourelementer, basketballmål og plinte med forstærkede jernkanter så de kan bruges af skaterne. En parabelformet betonmur kan benyttes til alternative boldspil, klatres på, undervises i eller bruges til filmforevisning. Oppe på skråningen etableres et overdækket område, hvor man kan samles og se på aktiviteterne nede i den flade del af området.

17

Tagensbo Skole i København Arkitekt Kjaer & Richter Bygherre Københavns Kommune Anlægssum 57 mio. kr.

Fondens støtte 4 mio. kr.

Areal 2.500 m² - udeareal 13.500 m² Særlige kvaliteter Nye idrætsforeninger udviklet i

samarbejde med skolen

Positivt åbent samlingssted i et hårdt kvarter

Åben og lys idrætshal møder

eleverne ved indgangen

18

Tagensbo Skole fra 2012 er indrettet til aktivitet.

Også udenfor skoletid, hvor skolen understøtter lokalområdet som samlingssted for små og store samt foreningslivet i København NV. To idrætsforeninger er allerede vokset ind i skolens bygninger, som eksempler på, hvordan foreninger kan udvikles i samarbejde med en skole frem for bare at være en lejer af skolens faciliteter udenfor skoletid.

Skolen er indrettet med en åben og lys idrætshal, som er det første, der møder eleverne, når de træder ind ad skolens hovedindgang. Hallen har en stor siddetribune, der starter ved indgangen og ender en etage længere nede ved sportsgulvet.

19

Åben skolegård på Amager Fælled Skole i København

20

Arkitekt Nord Architects Bygherre Københavns Kommune Anlægssum 13,5 mio. kr.

Fondens støtte 2,5 mio. kr.

Areal 10.000 m² Særlige kvaliteter Nyt bymiljø i tætbebygget område

Stærk inddragelse af lokale interessenter

Indrettet som et skovområde

med 100 nye træer

Efter en omfattende proces med inddragelse af beboere, elever, lærere og de daginstitutioner, der ligger ved siden af skolen, blev der fundet en række idéer og ønsker til, hvordan den skarpe grænse mellem skoleområde og bymiljø kunne opløses og tilføjes nye muligheder for leg, bevægelse, kulturoplevelser og mere afslappet ophold.

Hele skoleområdet indrettedes i 2015 med mange små nicher med aktivitetsmuligheder, både i skovområdet og langs kanten. Det var et ønske - specielt fra skolens piger - at få flere steder, hvor man kunne være sig selv.

Et af de klare mål med projektet er at få mange flere af pigerne aktiveret.

21

Drøn på skolegården i Nr. Snede Skole Arkitekt Arkitektfirmaet Gustin A/S Bygherre Ikast-Brande Kommune Anlægssum 3,2 mio. kr.

Fondens støtte 840.000 kr.

Areal 4.535 m² Særlige kvaliteter Asfaltskolegård forvandlet til bevægelseslandskab

Bakker skaber spontant foranderlig leg

En af bakkerne har en hule med musikunivers 22

Projektet var en del af kampagnen Drøn på Skolegården lanceret af Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Kræftens Bekæmpelse, som inviterede til at udfordre det traditionelle billede af skolegården. Skolerne skulle udvikle nye måder, der kunne fremme leg og bevægelse i skolegården både i og efter skoletid. 106 skoler ønskede at være med, og her var Nørre Snede Skole én af de i alt syv skoler, der blev udvalgt til at realisere de gode idéer, hvilket skete i 2016.

Tidligere var det især Nørre Snede Skoles fodbolddrenge, der brugte den nedslidte og asfalterede skolegård til boldspil. I dag er skolegården forvandlet til et foranderligt bevægelseslandskab med bakker, en skov og en miniby. Den højeste bakke er en hård fysisk udfordring at klatre op på, men der er også mindre bakker, hvor de yngste spæner op og ned. I en af bakkens huler gemmer sig et musikunivers med digitale instrumenter, som skaber både kaotiske og rolige klange og stemninger. Skoven, der ligger i forlængelse af bakkelandskabet, er vævet sammen med en bevægelsessti med elementer, hvis rækkefølge eleverne løbende kan ændre på. Skolens nærmiljø er tænkt ind i en miniby med urbane møbler med lydinstallationer styret af bevægelse.

Drøn på skolegården i Nr. Snede Skole

23

Gangareal på Søndervangskolen i Viby i Aarhus

24

Arkitekt

Bygherre Anlægssum Fondens støtte Areal Særlige kvaliteter

Friis og Moltke Architects, SMAK Architects og Grethe Sandholm Aarhus Kommune 7 mio. kr.

1,75 mio. kr.

1.279 m² Kedelige gange forandret til aktive områder Akustiske løsninger og god støjregulering Plads til både aktivitet og roligt ophold

Søndervangskolen er et tidstypisk skolebyggeri fra tresserne med 1.200 meter langstrakte, lige gange, der forbinder skolens rum. På Søndervangskolen ville man derfor aktivere det lange gangareal og udnytte pladsen til flere aktivitetsrum og plads til fordybelse. Det skete i 2016 som et af projekterne udviklet i kampagnen ”Skole+” – der var et samarbejde mellem Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Danmarks Idrætsforbund.

Multifunktionalitet er et af nøgleordene for omdannelsen: Garderoberne danner små, grønne nicher, hvor den ene side udfordrer elevernes fysik med klatregreb og reb til at slynge sig i, mens den anden side har garderobeskabe med plads til tøj og sko. Røde og gule mellemrum bryder gangforløbet. Her kan eleverne lege i boldbur, puderum og på klatrebane. Opdelingen af gangarealet i mindre bevægelses- og stillerum sætter fart på eleverne i pauserne og skaber rum til fordybelse i timerne, så undervisningen kan trækkes ud på gangen. En god støjregulering har været altafgørende for projektet, fx kan børnene balancere og klatre op på et farverigt lege-element i kantinen uden at forstyrre spisningen.

Gangareal på Søndervangskolen i Viby i Aarhus

25

Bestyrelsens Beretning 2016:

Inviter nu indenfor Vi er gode til at bygge fritidsfaciliteter i Danmark. Det halter ofte med renoveringsbudgetterne, og den overordnede fremsynede planlægning er ikke altid i mål. Men når vi bygger nye fritidsfaciliteter, er vi bedre end de fleste andre lande.

De nye aktiviteter og de nye brugere tænkes mere og mere med. Der er dog plads til forbedring. Vi bygger nemlig bedst til dem vi kender – til dem, der i forvejen er med i foreningen. Når vi laver nye gode rammer, indtages de især af dem, der i forvejen bruger de eksisterende.

Trenden er klar. Nu er tiden til for alvor at invitere alle indenfor – eller ”med udenfor”. De stærkeste nye kulturhuse har tænkt pladsen, strøget og

26

bymidten med. Det er ikke bare scenen og lokalet. Spejderhytten bliver pludselig til et mødested og støttepunkt for alle dem, der er i naturen, om det er dem på vandring, fuglekiggeren, mountainbikeren eller orienteringsløberen. Sammen med og ved siden af spejderne. Forsamlingshuset og sognegården flytter sammen med idrætshallen, skolen og børnehaven. Så vi i de mindre samfund ikke mødes få, hver for sig, men mødes sammen til fælles glæde og inspiration.

Det stiller store nye krav til organiseringen af aktiviteten. Halbestyreren skal ikke længere ”bare sikre gode rammer” – nu skal hun også være vært, formidle og inspirere sammen med foreningerne.

Forældrene på sidelinjen skal inviteres med ind i træningen, eller hjælpes til at bruge ventetiden på selv at være aktive. Siddepladserne bliver til legende motorikanlæg. På multibanen, hvor drengene og fodbolden hersker i enhver skolegård, skal vi skubbe til nye boldspil, plads til hygge før og efter

– og fremfor alt også gøre det til pigernes rum. Senest har debatten bølget om e-sporten. Om computerspil er sport eller ej, er en debat for sig. Men lad os få computerspillerne ud af børneværelset, og med hen i fællesskabet. I klubhuset, i kulturhuset og i idrætshallen.

Det handler om værtskab og det handler om at invitere indenfor

Den stærkeste tradition vi har i idrættens faciliteter, er at starte med ”banen”. Fokus er dysten, kampen og konkurrencen. Det virker. Det rammer effektivt lysten og motivationen hos halvdelen af os danskere.

Men for den anden halvdel virker det ikke. De føler sig ikke hjemme midt på banen. De vil bare gerne øve sig, prøve ting af, have et skægt samvær med andre i leg og bevægelse og udfordre sig selv. Ofte er tilbuddet til dem kun fitness eller ingenting. Dem skal vi også have inviteret med.

I et offensivt forsøg har gode lokale parter sammen med Lokale og Anlægsfonden realiseret eksperimenter, hvor anlægget til en enkelt idræt bygges med hverdagstræningen i fokus fremfor stævnet og kampen.

Det er forsøgt med atletik (Syddansk Universitets atletikstadion ved Odense), med tennis (Tåsinge Tennis Park) og med fodbold (Herning Fodboldeksperiment og Spark i Odense).

Udgangspunktet er altså den udfordrende leg. Motorisk, timingmæssigt, styrkemæssigt. Hvor faciliteterne lægger sig op af det, der laves, når man træner til sporten, men også bare kan bruges af alle, der lige kommer forbi. Et stort benspænd for de lokale brugere og en helt anden tilgang til anlæg. Det skabte debat.

Erfaringerne høstes nu. Alle anlæggene er ikke bare i funktion, de bobler af aktivitet. Nye brugere kommer forbi. De er sjove i hverdagstræningen. De er et besøg værd! Tag hele familien med.

Kæmpeindsats omkring vores skoler

De helt samme erfaringer og tankegange er brugt i en kæmpeindsats omkring vores skoler. Den åbne skole og skolen for bevægelse. Ja, det er faktisk slet ikke kernefokus i Lokale og Anlægsfonden, vi arbejder jo med fritidsliv. Og så alligevel, for i de fleste tilfælde er skolen jo samtidig arena for fritidslivet – efter skoletid.

Et langt forløb under titler som ”Playspots”, ”Skole +” og ”Drøn på skolegården” er realiseret. Der er skabt de bedste udgangspunkter for bevægelse udendørs og indendørs i en hel række skoler landet over. Med fokus på, at både foreningen og skolen føler sig hjemme.

At det er fedt til træning og til at gøre alle elever i en klasse aktive på en gang for læreren. Samtidig med et behørigt blik på budgettet, så erfaringerne kan tages med selv ved renoveringer, hvor økonomien er stram.

Og endelig tager vi selv medicinen i Lokale og Anlægsfonden. Vi inviterer også ind. Vi udvikler ikke fra skrivebordet og nattelampen alene. Et digitalt netværk med over hundrede deltagere kigger på pigernes faciliteter. Vi er i fuld sving med workshops om ”introducerende idrætsfaciliteter”, ”fremtidens fælleskøkken” og ”multibaner for alle”.

Kig forbi på hjemmesiden, facebook eller LinkedIn – eller når vi slår dørene op til arrangementer i vores eget hus, eller på et af de mange inspirerende byggerier, vi har været med til at udvikle. Vi gør os umage for at dele.

På Lokale og Anlægsfonden vegne Carl Christian Ebbesen, Formand og Esben Danielsen, Direktør

Bestyrelsens Beretning 2016

27

Røsnæs Rundt – to bygninger til aktivt udeliv

28

Arkitekt Spektrum Arkitekter Bygherre Kalundborg Kommune Anlægssum 14,8 mio. kr.

Fondens støtte 2,8 mio. kr.

Areal Aktivitetshus 300 m² og naturrum 100 m² Særlige kvaliteter Flot arkitektur placeret i et populært naturområde

Borgere og kommune i samarbejde

Målrettet både lokale og dem,

der kommer længere

væk fra

Røsnæs Rundt – to bygninger til aktivt udeliv

29

30

Røsnæs Rundt – to bygninger til aktivt udeliv

Engagerede borgere fra ”Røsnæs Udvikling og Beboerforening” har i en årrække arbejdet på at gøre Røsnæs til et samlingssted for naturelskere og aktive friluftsentusiaster. Både de lokale og dem, der kommer længere væk fra. Derfor skabte de ”Røsnæs Rundt”, der i alt indeholder 13 landmarks, som formidler næssets natur og gør den mere tilgængelig. Indsatsen greb så meget om sig, at Kalundborg Kommune valgte at gå med i tiltaget for at sikre, at det blev gennemført.

Lokale og Anlægsfonden valgte at støtte to bygninger, der er en del af Røsnæs Rundtindsatsen. Den ene bygning er et aktivitetshus på Røsnæs Havn på nordsiden af næsset. Den anden bygning er et naturrum nær Kongstrup Klinter på sydsiden. Begge bygninger kombinerer et stærkt arkitektonisk og tiltrækkende udtryk med stor funktionalitet rettet mod brugergrupperne. I aktivitetshuset er det sejlere, kajakroere, vinterbadere, surfere, lystfiskere og cyklister på udflugt. I det døgnåbne naturrum er det alle typer friluftsfolk, vandrere og cyklister.

31

Motoriknet i Gymnastik- og Motorikhallen i Aarhus

32

Arkitekt C.F. Møller Bygherre Aarhus Kommune Anlægssum 1,75 mio. kr.

Fondens støtte 583.000 kr.

Særlige kvaliteter Udnytter eksisterende ubrugt rum

Relativt billig udvidelse af aktivitets areal

Udvikler motoriske færdigheder

gennem leg

Motoriknet i Gymnastik- og Motorikhallen i Aarhus

33

34

Motoriknet i Gymnastik- og Motorikhallen i Aarhus

Den populære hal til motorik og gymnastik i Risskov har fået nye aktivitetsmuligheder. Som det første sted i landet er der her etableret et "motoriknet" udviklet i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden. Motoriknettet giver endnu en ny dimension til de i forvejen meget varierede muligheder for aktiviteter i hallen. Ved at spænde net ud under loftet tages en helt ny dimension i brug som aktivitetsareal. Et eksisterende ”luftrum”, der nu kan aktiveres. Projektet har også til formål at inspirere andre idrætshaller til lignende løsninger.

Motoriknettet udvikler børns og unges motoriske færdigheder på en sjov og legende måde. I nettet kan der klatres, kravles, svinges, gynges og hoppes på nye og ukendte måder, der stimulerer sanserne.

35

Årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse Påtegninger .................................................................................................................. 29 Ledelsespåtegning Den uafhængige revisonspåtegning

Ledelsesberetning ................................................................................................... 34 Oplysninger om fonden Hovedtal Beretning

Årsregnskab 1. januar – 31. december .......................................................... 42 Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Noter

36

Påtegninger Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2016 for Lokale og Anlægsfonden. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af drifts­ tilskud fra Kulturministeriet i henhold til lov nr. 1531 af 21. december 2010 om udlodning af økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

I direktionen: Esben Danielsen

I Bestyrelsen: Carl Christian Ebbesen, formand Peder Bisgaard Birgitte Nielsen Hans Natorp Lars Stentoft Anne Mette Boye Henriette Mygind Krempel

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af fondens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2016.

Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af regnskabet.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i fondens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de særlige risici, som fonden kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til bestyrelsens godkendelse.

København den 7. juni 2017

Årsrapport 2015

37

Påtegninger Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til bestyrelsen i Lokale og Anlægsfonden Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Lokale og Anlægsfonden for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet i henhold til lov nr. 1531 af 21. december 2010 om udlodning af økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31 december 2016 i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet i henhold til lov nr. 1531 af 21. december 2010 om udlodning af økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen Fonden har i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, som sammenligningstal medtaget budgettal for 2016. Disse sammenligningstal har, ikke været underlagt revision.

Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark samt god offentlig revisionsskik, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet §§ 15-20 for Lokale og Anlægsfonden.

Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet".

38

Årsrapport 2016

Påtegninger Vi er uafhængige af fonden i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Den uafhængige revisors revisionspåtegning Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet i henhold til lov nr. 1531 af 21. december 2010 om udlodning af økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabsprak-sis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om fondens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion.

Vores konklusion er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at fonden ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere fondens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere fonden, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt god offentlig revisionsskik, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

39

Påtegninger Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis; og at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de fonde, der er omfattet af regnskabet.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det, i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, vores ansvar at udvælge relevante emner til såvel juridiskkritisk revision som forvaltningsrevision. Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af regnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

København, den 6. juni 2017

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Den uafhængige revisors revisionspåtegning Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og for-valtningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter 40

Årsrapport 2016

ERNST & YOUNG Godkendt Revisionspartnerselskab CVR 30 70 02 28 Ole Hedemann statsaut. revisor

Anders Flymer-Dindler statsaut. revisor

Ă…rsrapport 2016

41

Ledelsesberetning Selskabsoplysninger

Hovedtal i 1.000 kr.

Lokale og Anlægsfonden Kanonbådsvej 4 A 1437 København K Telefon 32 83 03 30 Telefax 32 83 03 31 www.loa-fonden.dk fonden@loa-fonden.dk

2016

2015

Indtægter

85.306

Bevilling Fond

66.378

Bevilling Pulje

18.069

Særlige satsninger**

Bestyrelse Carl Christian Ebbesen (formand) Hans Natorp Birgitte Nielsen Peder Bisgaard Henriette Mygind Krempel Lars Stentoft Anne Mette Boye Direktion Esben Danielsen Revisor Ernst og Young Godkendt revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 2000 Frederiksberg

42

Årsrapport 2016

2012

86.892

87.783

88.820

84.898

57.607

102.328

94.320

81.805

19.482

10.791

20.560

16.184

77.289

113.119

114.880

97.989

7.835 92.282

Finansielle indtægter

23.176

14.877

23.178

20.081

25.766

9.150

16.238

9.209

16.867

8.259

TOTAL

14.026

-1.361

13.969

3.214

17.507

Samlede omkostninger ekskl. bevillinger***

13.635

14.163

13.170

13.209

14.898

7.000

12.350

48.000

10.400

0

Bevilgede udlån til projekter

Udpeget af kulturministeren Danmarks Idrætsforbund Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Dansk Firmaidrætsforbund Udpeget af kulturministeren Udpeget af kulturministeren Udpeget af kulturministeren

2013

TOTAL* Finansielle omkostninger

CVR nr.17 75 09 92 Stiftet 1. januar 1994 Hjemsted København

2014

* Samlede udlodninger fremgår af note 2 inkl. tilbageførte midler fra tidligere udlodninger fratrukket rådgiverhonorar og indvielsesgaver. **Fra 2016 opgørelse særlige satsninger (udviklingsprojekter) for sig selv. Er inklusive i ”Bevilling Fond” i årene før. *** Samlede omkostninger fratrukket uddelinger til projekter (note 2)

Lokale og Anlægsfondens formål Lokale og Anlægsfondens formål er at udvikle og støtte opførelsen af faciliteter inden for idræt, friluftsliv og kultur. Det omfatter indendørs og udendørs anlæg og dækker såvel nyopførelser som ud- og ombygning og nyindretning af eksisterende anlæg. For alle områder gælder, at Fonden tilstræber at støtte byggeri, der er arkitektur af høj standard og er nyskabende i funktion og indhold. Lokalt engagement, frivilligt arbejde og tilgængelighed spiller også en vigtig rolle i den endelige prioritering. Fonden yder støtte i form af lån, eller tilskud og yder desuden rådgivning på området.

Lokale og Anlægsfondens samlede virksomhed i 2016 Til uddeling har Fonden modtaget 9,2 % af Kulturministeriets andel af Danske Spil A/S’ overskud fra lotteri samt heste- og hunde-væddeløb til idrætsformål for perioden 1.1.2015– 31.12.2015 svarende til tkr. 83.526, dertil kommer indtægter

Ledelsesberetning fra Grønland og Færøerne på i alt tkr. 1.780. Fonden har i 2016 uddelt tkr.

92.282 (tkr. 66.378 i Fonden og tkr. 18.069 i Puljen og tkr. 7.835 til særlige satsninger). Derudover er der brugt tkr. 956 til arkitekt- og ingeniøromkostninger i forbindelse med projekter, der er behandlet af Fondens bestyrelse.

Der har været reguleringer og tilbageførte bevillinger på tkr. 19.665, således at de samlede nettouddelinger udgør tkr. 72.617.

Resultatet af affrapporteringen er: Kerneopgave

Resultatmål

Status på mål

Støtte realisering af eksempelbyggerier

• LOA vil fremme byggerier af høj kvalitet og stor multifunktionalitet i forhold til borgernes behov ved at bidrage til investering i og realisering af anlæg til idræt, friluftliv og kultur • LOA vil yde støtte til fritidsfaciliteter med stor brugertilfredshed og høj arkitektonisk værdi

• Resultatmål opfyldt

• LOA vil fremme borgernes udfoldelses­ muligheder i kraft af nye arkitektoniske og organisatoriske muligheder, der øger mangfoldigheden i udbuddet af fritidsaktiviteter • LOA vil understøtte og selv udvikle projekter, der eksperimenterer med både indhold samt drifts- og organisationstyper i faciliteterne

• Resultatmål opfyldt

• LOA vil fremme anlægsinvesteringer rettet mod de faktiske behov indenfor støtteområdet ved aktivt at deltage i og støtte vidensproduktion inden for idræts-, kultur- og friluftssektoren • LOA vil yde rådgivning, der kvalificerer kommuners, foreningers og andre investorers beslutninger om evt. byggerier

• Resultatmål opfyldt

• LOA vil fremme kvalificerede kulturpolitiske prioriteringer og debatter om de fysiske rammers betydning for fritidslivet • LOA vil opsøge og deltage i både danske og udenlandske fora for at sikre kvaliteten i grundlaget for beslutninger om fysiske anlæg

• Resultatmål delvist opfyldt

Set i forhold til Fondens formål og de muligheder Fonden besidder, må dette betegnes som tilfredsstillende.

Lokale og Anlægsfonden har fire aktivitetsområder, Fonden, Puljen for mindre projekter, særlige satsningsområder og rådgivning.

Rammeaftale med Kulturministeriet Lokale og Anlægsfonden og Kulturministeriet indgik 2014 ’Rammeaftale 20152018’, som indeholder en række resultatmål for Fondens arbejde. Disse resultatmål udmøntes i en række operationelle mål for Fondens daglige arbejde, der afrapporteres årligt til Kultuministeriet. Afrapporteringen danner grundlag for en årlig drøftelse mellem de to parter, som med fokus på året 2016 er afholdt den 10. maj 2017.

Udvikle nyskabende projekter

Yde rådgivning

Sikre skabelse og formidling af ny viden

• Resultatmål opfyldt

• Resultatmål opfyldt

• Resultatmål opfyldt

• Resultatmål opfyldt

Årsrapport 2016

43

Ledelsesberetning Fondens uddelinger Antallet af ansøgninger og deres fordeling på etableringstilskud, rådgivning og lån fremgår af tabel 1. Årets ansøgninger

Etableringstilskud

Antal modtagne ansøgninger i alt

Lån

Rådgivning

I alt

11

1

60

72

66.378

7.000

0

73.378

Antal tilsagn

16

1

0

17

Antal henlagte/afsluttede/afslag

32

0

5

37

Tilsagn, tkr.

Tabel 1. Årets ansøgninger i Fonden. Tallet 16 viser antallet af nye bevillinger. Rådgivningsprojekter bliver efter endt behandling altid afsluttet, idet det kun er projekter med en ekstern udgift på over kr. 50.000, der fremlægges for bestyrelsen. Sagsbehandlingen løber normalt over flere år, da det er komplicerede byggeprojekter, derfor endeligt tilsagn sjældent samme år, som ansøgningen indkommer

Fonden har i 2016 haft færre ansøgninger om etableringstilskud end i 2015, men de har til gengæld været af større omfang både i udviklingsmæssig indsats og ved bevilling. Fonden bruger udlånsmuligheden dels for at sikre projekterne bedre lånevilkår, dels for selv at have mulighed for at kunne låne pengene ud, hvor projekterne ikke kan opnå lån til finansieringsinstitutterne samt for at sikre relevante projekter den manglende slutfinansiering.

Lokale og Anlægsfonden finansierer sine udlån ved hjælp af en kreditramme, der er etableret med Fondens bankforbindelse.

44

Årsrapport 2016

Ledelsesberetning Etableringstilskud i Fonden 2016 fordelt på kategori

Figur 1. Etableringstilskud fra ”Fonden” 2016 i alt tkr. 66.378 (se note 16 i regnskabet)

Puljen for mindre projekter har eksisteret i 20 år og har i denne periode modtaget over 5.600 ansøgninger. Antallet af ansøgninger fordelt på tilsagn og afslag fremgår af tabel 2.

Puljen for mindre projekter

3.000.000 Friluftsliv

Årets ansøgninger

Etableringstilskud

Antal modtagne ansøgninger i alt

145

Tilsagn, kr.

18.068

Antal tilsagn

1397

Antal henlagte/afsluttede 27.255.000 Kulturhuse

36.123.000 Idrætsbyggeri

118

Antal afslag

0

Tabel 2. Årets ansøgninger i Puljen for mindre projekter.

Etableringstilskud i Puljen i 2016 fordelt på kategori 1.265.442 Kulturbyggeri

I figur 1 er etableringstilskuddene fordelt på hovedkategorier.

Kvalitetssikring af projekter For at sikre at de projekter, Lokale og Anlægsfonden støtter, lever op til kvalitetskravene, har Fonden også i 2016 samarbejdet med ingeniører og arkitekter. Til projekter, hvor der påtænkes ydet støtte, tildeles ansøgeren gratis vejledning på områder som arkitektonisk kvalitet, miljøbelastning, tilgængelighed, materialevalg, funktionsmæssige forhold, økonomi mv.

Puljen for mindre projekter Puljen har til formål at støtte de mindre klublokale- og værestedsprojekter. Formålet med oprettelsen af en særskilt pulje til disse faciliteter er først og fremmest, at der lokalt i de enkelte foreninger er et meget stort behov for støtte til netop denne type mindre projekter.

2.771.070 Handicapfaciliteter

6.937.724 Idrætsbyggeri

3.572.350 Friluftsliv

3.522.000 Klublokaler

Figur 2. Etableringstilskud fra Puljen 2016 (Note 17 i regnskabet)

45

Ledelsesberetning Uddelinger og lån I 2016 har Fonden uddelt 92.282 tkr. i etableringstilskud. Det har været muligt i kraft af den årlige andel af Danske Spil A/S’ overskud, afkastet på Fondens investeringer og ekstraordinære midler til uddelinger, fordi tidligere bevillinger er blevet regu­ leret eller har måttet trækkes tilbage. I årets løb har et par støttemodtagere meddelt Fonden, at de af forskellige, men primært finansieringsmæssige problemer, har måttet afstå fra at anvende den bevilgede støtte. Det drejer sig om et samlet beløb på 19.665 tkr. Det tilsvarende beløb i 2015 androg 6.547 tkr. Gram motorikcenter, den rød grønne hal i Rødvig og medborgerhuset i Viby Syd er blandt de projekter, der ikke er blevet realiseret. Der blev i 2016 givet tilsagn om et nyt lån, 7.0 mio. kr. til Hald Ege. Investeringer I henhold til Fondens investeringspolitik kan Fonden investere i obligationer, der handles på en anerkendt fondsbørs. Derudover kan Fonden indenfor en beløbsramme svarende til den indskudte fondskapital investere i high yield bonds, emerging marked bonds, fast ejendom og i Euro, danske kroner og andre valutaer.

46

For at sikre at Fondens midler skaber en god forrentning, bliver porteføljen til stadighed vurderet med henblik på at sikre en fornuftig sammenhæng mellem størrelsen på afkastet og risikoen. I 2015 var obligationssituationen yderst speciel og gav et negativt afkast. Langt hen på året 2016 var situationen tilsvarende negativ, men sidst på året rettede kurserne sig så meget, at porteføljer højst overraskende endte

med et positivt afkast på 3,29%. Fonden evaluerer løbende om investeringsarbejdet gøres bedst muligt.

Kommunikationsarbejdet Fondens kommunikationsarbejde har igen i 2016 sikret god omtale af både støttede projekter og Fondens øvrige aktiviteter. Helt generelt flytter interessenternes fokus fra de gængse trykte medier til de sociale medier.

Ifølge Infomedia blev Fonden sidste år omtalt i trykte-, web- og tv- og radiomedier 1.656 gange. Dette er et fald i forhold til 2015. Faldet i omtaler skyldes færre større fondssager i 2016 samt at støtteprojekterne mere og mere har interesse på sociale medier fremfor i den traditionelle presse.

Fondens hjemmeside www.loa-fonden.dk er løbende blevet opdateret og har nu 4.752 besøg om måneden, heraf 3.084 unikke brugere. Der er i juni 2016 introduceret en ny hjemmeside og statistiksystemet er opdateret. Begge dele kan give udsving, der kan være svære at sammenligne med tidligere tal.

Der er i løbet af året udsendt 25 pressemeddelelser, og nyhedsbrevet, der har 2.050 abonnementer, er udkommet 20 gange. Antallet af abonnenter er faldet med 75 i forhold til 2015.

Fonden har øget sin tilstedeværelse på Facebook, da vi oplever det er her vores formidling for alvor kan komme ud. Fondens Facebookside nåede i 2016 næsten 1.500 følgere, og ligeledes bruges direktørens personlige facebook aktivt, som har ca. 3700 følgere.

Mange opslag når flere tusinde facebookprofiler, da

de deles aktivt. Opslag markedsføres ligeldes og når i bedste tilfælde mere end 20.000 facebookprofiler.

Opslag bliver meget positivt opfattet med likes, delinger og kommentarer. Fondens aktivitet er øget både i forhold til antal opslag pr. uge og udnyttelse af forskellige egenproducerede eller eksternt producerede videoer.

Ligeledes er fondet opstartet på brug af de faglige sociale medie LinkedIn, hvor der formidles direkte til fagfolk og særligt interesserede.

Vi oplever generelt, at interessen for Fondens formidling flytter fra pressen til de sociale medier.

Konkurrencer og udviklingsprojekter Fonden havde i sit udviklingsarbejde i 2016 bl.a. fokus på følgende: NYE TIDER NYE HALLER – stor anlagt kam-pagne, der udvikler bud på fremtidens idrætshal. I 2016 er projektet gået fra idéfase til realiseringsfase.

DANSEPLADSER – fremtidens udendørs danse­ plads.

FORENINGSBASEN – bud på, hvordan der bedst tænkes i deling og sammenlægning af lokaler til foreningslivet.

LANDSBYKLYNGER – hvordan skabes et stærkt samarbejde mellem landsbyer, og dermed en fremtid med deling af fritidsfaciliteter, og revitalisering af de eksisterende.

Ledelsesberetning BÆREDYGTIGHED – hvordan kan resillienstankerne indarbejdes i fritidslivet – robuste lokale fællesskaber og innovation i praksis.

Rådgivning og videndeling Fondens rådgivningsarbejde er styrket i 2016, og efterspørgslen er øget. Fokus er at sikre, at den udviklede viden og opnåede erfaring bruges endnu bredere – og at hvert støttet eksempelprojekt dermed får endnu større effekt.

Rådgivningsarbejdet foretages til den enkelte aktør, forening, organisering, offentlige myndighed etc.

Der er ligeledes fokus på oplæg til konferencer, seminarer og workshops, så rådgivningen når ud til flere relevante aktører på en gang.

Som noget nyt er rådgivningen øget på digitale medier, således at der udarbejdes digitale temasider og videoopfølgning på rådgivning. Ligeledes har Fonden afholdt åben projektrådgivning på Folkemødet.

Fondens rådgivning af konkrete projekter foregår i tre forskellige settings – en kvik idesparring i den tidlige idefase, besøg og grundig gennemgang af projekt som rådgivningssag eller et egentlige længerevarende udviklingsforløb imod evt. støtte. I 2016 blev der gennemført oprettet 60 nye rådgivningssager og 11 nye udviklingssager.

ring. Fonden støtter endvidere et ph.d. projekt om evidensbaseret arkitektur og design ved SDU og et andet projekt APEN- center for ”Activity and Health enhancing Physical Environment”.

Der gennemføres op til 2 større tematiske evalueringer hvert år. I 2016 var det en evaluering af multibaner og specialanlæg.

Endelig er Fonden blevet brugt meget aktivt af det norske kulturdepardement, som eksempel på stærk innovation og administration af støtte til fritidsfaciliteter. Fondens erfaringer er taget med ind i en arbejdsgruppe i Norge, der ser på omlægning af den norske støttestruktur for idrætsfaciliteter.

Priser Som i de tidligere år har der været uddelt ros og priser til projekter, der har fået støtte af Fonden.

DDS Huset Søndervang i Søndermarken var nomineret til Store Arne-prisen, Sønæs i Viborg var nomineret til Dansk Landskabs-pris og endelig var Ringkøbing Svømmehal var nomineret til Renoverprisen. Sønæs i Viborg vandt vandbranchens klima­ pris.

Fonden afholdt 71 oplæg i 2016.

Endvidere støtter og bidrager Fonden til større undersøgelser og ph.d. projekter. Det gælder undersøgelse af danskernes idrætsvaner, forskning i idrætsfaciliteter, der fokuserer på drift, ledelse og organise-

47

Ledelsesberetning Økonomi Lokale og Anlægsfonden har i 2016 opnået indtægter for overskudsandel fra Danske Spil A/S, øvrige indtægter og finansielle nettoindtægter på i alt tkr. 99.332. Indtægterne er i 2016 anvendt på følgende hovedgrupper: Resultat for 2016 på hovedposter i 1.000 kr.

Begivenheder efter statusdagen Der er ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets afslutning, som vil kunne påvirke Fondens økonomiske stilling.

Regnskab 2016

Budget 2016

Afvigelse

INDTÆGTER I ALT 85.306 85.296 10 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Uddelingsaktivitet

-78.344

-90.514

12.170

Udvikling og rådgivning Information og PR

-2.534

-2.695

161

Information og PR

-2.562

-2.931

369

Udlån

-1.082 -995 87

Fællesomkostninger

-2.780 -2.552 -228

OMKOSTNINGER I ALT -87.302 -99.687 12.385 _________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Afskrivninger

-46

-46

1

RESULTAT FØR RENTER -2.042 -14.435 12.394 _________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Finansielle indtægter

23.176

19.754

3.422

Finansielle omkostninger

9.150

-5.320

-3.830

ÅRETS RESULTAT 11.984 0 11.984 ____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Regnskabet udviser et overskud på tkr. 11.984 mod et budgetteret overskud på tkr. 0.

Særlige fokusområder Fonden har igennem hele 2016 fastholdt en kraftig fokus på likviditeten og låntagernes soliditet, samt på den meget svære investe-ringssituation vedrørende obligationer. Der har ikke i 2016 været tegn på, at låntagere ikke kunne opfylde deres forpligtelser, og alle låneydelser er betalt rettidigt.

48

Årsrapport 2016

Ledelsesberetning Fremtiden

Indtægter Fonden har fra Danske Spil A/S overskud i 2015 modtaget 83.526 mio. kr. Tilskudsprocenten ligger fremadrettet uændret på 9,2 % af Kulturministeri-ets andel af overskudsmidlerne til idrætsformål. I henhold til rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Lokale og Anlægsfonden forventes tilskuddet i 2017 at blive 83,1mio. kr. Udlodningsloven er under revision, og der ventes et fast udlodningsbeløb til Fonden fra 2018 på niveau med udlodningen i 2016, som fremskrives med den almindelige prisudvikling.

Evalueringer Fonden vil fortsat i 2017 evaluere alle fonds- og puljesager, samt relevante rådgivningssager. Derudover vil der i 2017 blive afholdt to større evalueringer i eksternt regi.

Facilitetsdatabasen Det blev i juni 2014 besluttet at lade Idrættens Analyseinstitut være operatør af faciliteter i samarbejde med Fonden. Databasen skal i samme ombæring udvides og omlægges, således at oplysningerne i databasen bliver mere detaljerede og valide.

Databasen forventes i drift i 2017 og kan dermed danne basis for et langt bedre kvantitativt underlag for Fondens udviklingsarbejde.

Kommunikationsstrategi Fonden har fået udviklet en helt ny hjemmeside, som nu er omdrejningspunkt og den primære kommunikationskanal. I sammenhæng med hjemmesiden udbygges relevante sociale medier med fokus på Facebook og Linkedin, hvor der arbejdes med yderligere formidling og med dannelse af digitale netværk.

Lån Fonden har i forbindelse med indgåelse af den seneste bankaftale fået mulighed for mod sikkerhed i Fondens frie kapital at reducere rentemarginalen på nye lån for derigennem fremadrettet at gøre produktet mere attraktivt for Fondens låntagere. I 2016 har der været forespørgsler på muligheden for et lån, men kun i et tilfælde har det ført til et egentligt lån.

Uddelinger Det er Fondens målsætning mindst at uddele et beløb svarende til indtægterne fra Danske Spil A/S. Denne målsætning har indtil 2014 kunnet realiseres, men i 2015 har obligationsmarkedet gjort dette umuligt. Helt overraskende er situationen sidst i 2016 skiftet (imod forecast fra bank og investeringsrådgiver) således at 2016 endte ud med et pænt afkast på 3,29% ved årets slutning.

Fondens målsætning er derfor mere realistisk, at der uddeles et beløb svarende til indtægterne fra Danske Spil set som et gennemsnit over en 5 årig periode, da udsving i finansmarkederne gør det usikkert at have en årlig målsætning.

Fonden har revideret investeringspolitikken for at sikre yderligere spredning af investeringerne for at minimere risikoen for tab.

Udlån Fonden har en aftale med Nordea A/S om udlån. Aftalen giver Lokale og Anlægsfonden mulighed for at udlåne op til kr. 200 mio. efter nogle nærmere fastsatte grænser. Lånene skal ligesom kontante tilskud anvendes til at realisere Fondens formål.

Årsrapport 2016

49

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Anvendt regnskabspraksis

Generelt Regnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomi-ske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet i henhold til lov nr. 1531 af 21. december 2010 om udlodning af økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

De væsentligste anvendte regnskabs- og vurderingsprincipper er: Indtægter Indtægter omfatter væsentligst tilskud fra Danske Spil A/S og indregnes på tidspunktet for kontant modtagelse.

Uddelinger Uddelinger omfatter de i regnskabsperioden besluttede uddelinger til navngivne ansøgere og udgifter til rådgiverhonorarer, der direkte kan henføres til bevilgede beløb til projekter og arkitektkonkurrencer. Såfremt uddelinger realiseres med et andet beløb end oprindeligt besluttet, reguleres forskelsbeløbet i periodens uddelinger.

50

Omkostninger Omkostninger omfatter omkostninger til uddelinger, udvikling og rådgivning, infor­mation og PR, udlån samt fællesudgifter. Omkostninger er periodiseret og omkostningsført således, at de dækker perioden frem til statusdagen.

Eksterne udgifter til rådgiverhonorarer, der kan henføres direkte til bevilgede projekter, medtages som uddelinger. Honorar til ingeniører og arkitekter i forbindelse med vejledning til evt. fremtidige ansøgninger og rådgiverhonorarer forbundet med projekter, som har modtaget afslag fra bestyrelsen medtages som uddelinger.

Finansielle indtægter og finansielle omkostninger Renteindtægter og renteomkostninger er fuldt periodiseret i årsregnskabet.

Driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivningerne foretages lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Driftsmateriel og inventar: ..... 3-5 år IT hard-og software:.....................3 år Småanskaffelser udgiftsføres i regnskabsåret.

Udlån til projekter Udlån til projekter måles til pålydende værdi. Der foretages nedskrivning til imøde­gåelse af tab efter en individuel vurdering.

Bankgæld Bankgælden hidrører fra Fondens udlån.

Periodisering Væsentlige indtægter og udgifter, herunder obligationsrenter, periodiseres på balancedagen.

Andre tilgodehavender Andre tilgodehavender udgøres af gennemfaktureringer.

Værdipapirer Børsnoterede værdipapirer måles til balancedagens børsværdi. Udtrukne værdipapirer efter balancedagen måles til kurs pari. Realiserede og urealiserede kursgevinster- og tab indgår i resultatopgørelsen.

Ydelsesgarantier Det er ikke længere muligt at opnå ydelsesgaranti.

Tidligere afgivne ydelsesgarantier noteoplyses. Ydelsesgarantier måles til pålydende værdi. Der hensættes til imødegåelse af tab på ydede garantier efter en individuel vurdering.

Skat Lokale og Anlægsfonden er ikke skattepligtig.

Moms Lokale og Anlægsfonden er momsregisteret.

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Resultatopgørelse i 1.000 kr.

Note

Regnskab 2016

Budget 2016

Regnskab 2015

INDTÆGTER Indtægter 1 85.306 85.296 86.892 Årets indtægter 85.306 85.296 86.892 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ OMKOSTNINGER Uddelinger til projekter 2 -73.667 -86.352 -71.563 Honorar arkitekt, ingeniør og advokat -116 -100 -46 Personaleomkostninger 8 -3.004 -2.766 -2.897 Faste omkostninger 9 -1.306 -1.210 -1.346 Rejse- og opholdsomkostninger ved sagsbehandling -356 -196 -287 Øvrige indtægter 105 110 24 Uddelingsaktivitet i alt -78.344 -90.514 -76.115 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Personaleomkostninger 8 -1.502 -1.383 -1.449 Faste omkostninger 9 -652 -605 -673 Ekstern bistand 3 -265 -600 -37 Internationalt arbejde -115 -107 -43 Udvikling og rådgivning i alt -2.534 -2.695 -2.202 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Personaleomkostninger 8 -751 -692 -724 Faste omkostninger 9 -326 -303 -336 Informationsarbejde m.m.

4 -1.485 -1.936 -2.154 Information og PR i alt -2.562 -2.931 -3.214 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Personaleomkostninger 8 -751 -692 -724 Faste omkostninger 9 -326 -303 -336 Advokathonorar ved lånesager -5 -0 -40 Udlån i alt -1.082 -9945 -1.100 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Årsrapport 2016

51

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Resultatopgørelse i 1.000 kr.

Note

Regnskab 2016

Budget 2016

Regnskab 2015

Fællesomkostninger:

Personleomkostninger 8 -1.502 -1.383 -1.449 Faste omkostninger 9 -652 -605 -673 Repræsentation -6 -5 -48 Mødeudgifter, taxa, billeje og parkering -17 -16 -16 Administrationsomkostninger i øvrigt i alt -2.177 -2.009 -2.186 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Bestyrelseshonorar 8 -358 -380 -470 Rejse- og opholdsudgifter bestyrelsesarbejde -92 -73 -69 Omkostninger bestyrelsesarbejde i alt -450 -453 -539 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Revisor 5 -153 -90 -105 Ekstern assistance i alt -153 -90 -105 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Fællesomkostninger i alt -2.780 -2.552 -2.830 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ OMKOSTNINGER I ALT -87.302 -99.687 -85.461

Afskrivninger i alt -46 -46 -38 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ RESULTAT FØR RENTER -2.042 -14.437 -1.393

Finansielle indtægter i alt 23.176 19.754 14.877 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Finansielle omkostninger i alt -9.150 -5.320 -16.238 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Finansielle poster i alt 14.026 14.437 -1.361 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ ÅRETS RESULTAT

52

Årsrapport 2016

11.984

0

33

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Balance i 1.000 kr.

Note

Regnskab 2016

Regnskab 2015

AKTIVER Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver 676 676 Driftsmateriel og inventar 0 0 EDB hardware og software 53 99 Materielle anlægsaktiver i alt 11 53 99 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Udlån til projekter 10 164.089 126.490 Finansielle anlægsaktiver i alt 164.089 126.490 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ ANLÆGSAKTIVER I ALT 164.818 127.265 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Andre tilgodehavender 41 48 Periodeafgrænsningsposter 747 948 Tilgodehavender i alt 788 996 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT

416.520 430.081 42.761 14.300 460.069 445.377 624.887

572.642

Årsrapport 2016

53

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Balance i 1.000 kr.

Note

Regnskab 2016

Regnskab 2015

PASSIVER Indskudskapital 116.541 116.541 Konsolideringsreserve 0 0 Dispositionsreserve 28.368 16.355 Egenkapital i alt 12 144.909 132.896 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Banklån 13 153.542 114.225 Langfristede gældforpligtelser i alt 153.542 114.225 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Kort del af langfristet banklån 13 14.388 11.293 Uddelinger 14 310.669 312.143 Anden gæld 1.379 2.054 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 326.436 325.491 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Gældsforpligtelser i alt 479.978 439.716 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

PASSIVER I ALT 624.887 572.642 Eventualforpligtelser, andre økonomiske forpligtelser og sikkerhedstillelser

54

Årsrapport 2016

15

33.626

70.080

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Noter i 1.000 kr.

Regnskab 2016

Budget 2016

Regnskab 2015

Note 1 Indtægter

Danske Spil A/S 83.526 83.526 85.105

Aftaler Grønland og Færøerne 1.780 1.770 1.787 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Indtægter i alt 85.306 85.296 86.892 Note 2 Uddelinger

Uddelinger Fond jf. note 16 -66.378 -80.178 -57.807

Uddelinger Pulje jf. note 17 -18.069 -18.000 -19.482 U-projekter -7.835 0 0

Reguleringer til uddelinger i tidligere år 19.665 12.740 6.547 Rådgiverhonorar -956 -1.014 -821 Indvielsesgaver -94 0 0 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Uddelinger i alt -73.667 -86.452 -71.563 Note 3 Ekstern bistand

Ekstern bistand – udviklingsarbejde -145 -400 -37

Ekstern bistand – rådgivningsarbejde -120 -200 0 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Ekstern bistand i alt -265 -600 -37 Note 4 Informationsarbejde

Information annonceudgifter o.lign.

-495 -420 -478

Fyraftensmøder og udstillinger -55 -80 -82

Publikationer, foldere, websider internet og bøger -33 -20 -57

Årsberetning, nyhedsbreve, film og halvårsmagasin -294 -375 -540 Evalueringer -608 -561 -997 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Informationsarbejde i alt -1.485 -1.456 -2.154 Note 5 Revision Revisionshonorar -153 -90 -105 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Revision i alt -153 -90 -105

Årsrapport 2016

55

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Noter i 1.000 kr.

Regnskab 2016

Budget 2016

Regnskab 2015

Note 6 Finansielle indtægter

Renteindtægter af obligationsbeholdninger og udbytte af investeringsbeviser 4.863 4.554 8.176

Renteindtægter af pengemarkedskonti 1 0 39

Renteindtægter mv. ved udlån til projekter 6.406 5.200 6.662

Kursregulering obligationer 9.185 10.000 0

Breakage costs 2.721 0 0 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Finansielle indtægter i alt 23.176 19.754 14.877 Note 7 Finansielle omkostninger

Renteomkostninger mv.

-6.429 -5.200 -6.676

Handelsomkostninger værdipapirer 0 0 -116

Kursregulering obligationer 0 0 -9.446

Breakage costs -2.721 0 0 __________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Finansielle omkostninger i alt -9.150 -5.200 -16.238 Note 8 Personaleomkostninger

Lønninger og vederlag personale -5.618 -5.632

Pensioner personale -440 -406

Løn og pension direktion -1.072 -1.104

Andre omkostninger til social sikring -82 -56

Feriepengeforpligtelse regulering 0 0

Efteruddannelse, seminar, personaleomkostn. i øvrigt -299 -197 Total -7.511 -7.395

Personaleomkostninger er inklusiv løn, vederlag og pension til direktionen

Fordelt således: Uddelingsaktivitet -3.004 -2.957

Udvikling og rådgivning -1.502 -1.479

Information og PR -751 -740 Udlån -751 -740

Fælles omkostninger -1.502 -1.479 Total -7.511 -7.395 56

-5.271 -366 -839 -51 -246 -470 -7.243

-2.897 -1.449 -724 -724 -1.449 -7.243

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Noter i 1.000 kr.

Regnskab 2016

Budget 2016

Regnskab 2015

Honorar til bestyrelsen -358 -474 -470

Honorar til medlemmer udnævnt af kulturmini-steren -256 -324 -323

Gennemsnitligt antal beskæftigede 12 11 11

Medlemmer af bestyrelse og direktion har ikke deltaget i behandlingen

af uddelinger, udlån og ydelsesgarantier med selskaber og organisationer, _________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ hvori de pågældende har interesser.

Note 9 FASTE OMKOSTNINGER

Husleje, el, varme og vedligeholdelse

Husleje Kanonbådsvej jf. kontrakt -1.537 -1.540 -1.493

Husleje lagerlokaler -23 -23 -17

El og varme, Kanonbådsvej -130 -142 -157

Vedligeholdelse af lokaler og flytteomkostninger -1 0 -8 Driftsomkostninger -128 -120 -108 _________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Husleje, el og varme i alt -1.819 -1.825 -1.783

Udleje kontorlokaler

Lejeindtægter andre lejere 204 210 191 _________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Udleje kontorlokaler i alt 204 210 191 Erhvervsforsikring -0 -22 -21

Telefon, telefax, internet og biltelefon -160 -154 -160

Rengøring og renovation -129 -68 -114 Alarmanlæg -28 -25 -24 Reparationer -23 -16 -7 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Forsikringer, telefon, telefax, rengøring mv. i alt -340 -285 -326

Kontorartikler, porto, bankgebyrer mm.

-195 -176 -221

Installation, reparation og almindelig vedligeholdelse IT -1.091 -939 -1.201 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Kontorhold mv. i alt -1.286 -1.115 -1.422

Småanskaffelser i alt -21 -10 -24 ___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

57

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Noter i 1.000 kr.

Regnskab 2016

Budget 2016

Regnskab 2015

FASTE OMKOSTNINGER I ALT -3.262 -3.025 -3.364

Fordelt således: Uddelingsaktivitet -1.306 -1.210 -1.346

Udvikling og rådgivning -652 -605 -673

Information og PR -326 -303 -336 Udlån -326 -303 -336 Fællesomkostninger -652 -605 -673 Total -3.262 -3.025 -3.364 ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Noter i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Note 10 Finansielle anlægsaktiver

Udlån 1. januar 126.490 139.463

Udlån til projekter i året 50.720 0

Årets afdrag -13.121 -12.973

Udlån 31. december 164.089 126.490

Nedskrivning pr. 1. januar 0 0

Årets tilbageførte nedskrivninger 0 0

Nedskrivning pr. 31. december 0 0

Regnskabsmæssig værdi 31. december 164.089 126.490

Der er afgivet kommunegaranti/ transport i kommunalt

driftstilskud for afgivne lån med undtagelse af et ældre lån. ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

58

Årsrapport 2016

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Balance Noter i 1.000 i 1.000 kr. kr.

Driftsmateriel og inventar Note

EDB soft-ware Regnskab 2015

Regnskab 2014 I alt

Note 11 Materielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar 1.901 2.894 1.901

Årets tilgang til kostpris 0 137 0

Årets afgang til kostpris 0 0 0

Anskaffelssum 31. december 1.901 3.031 1.901

Afskrivninger 1. januar 1.901 2.932 1.901

Afskrivninger på solgte aktiver 0 0 0

Årets afskrivninger 0 46 0

Afskrivninger 31. december 1.901 2.978 1.901

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Regnskabsmæssig værdi 31. december 0 53 0 Balance Noter i 1.000 i 1.000 kr. kr.

Note

Regnskab Regnskab 2015 2015

Regnskab 2014

Note 12 Egenkapital

Egenkapital 1. januar 132.927 132.894

Årets resultat 11.982 33

Egenkapital 31. december 144.909 132.927 Indskudskapital 116.541 116.541 Konsolideringsreserve 0 0

Dispositionskonto

Overført resultat 1. januar 16.386 16.353

Overført af konsolideringsreserve 0 0

Overført af årets resultat 11.982 33

Saldo 31. december 28,368 16.386 _____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Egenkapital 31. december 144.909 132.927 Note 13 Gæld

Bankgæld med forfald senere end 5 år 84.656 65.736

Bankgæld med forfald 2-5 år 68.886 48.489

Bankgæld med forfald indenfor 1 år 14.388 11.293 ________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Bankgæld i alt 167.930 125.518

59

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Noter i 1.000 kr.

Regnskab 2015

Regnskab 2014

Note 14 Uddelinger, kortfristet gæld – Fonden

Uddelinger 1. januar 274.273 286.046

Årets besluttede uddelinger 74.213 67.265

Regulering til uddelinger tidligere år -16.996 -15.554

Udbetalt i året -60.528 -63.484

Saldo 31. december 270.962 274.273

Uddelinger, kortfristet gæld - Puljen

Uddelinger 1. januar 26.201 21.305

Årets besluttede uddelinger 18.069 19.482

Regulering til uddelinger tidligere år -2.302 -651

Udbetalt i året -13.261 -13.935

Saldo 31. december 28.707 26.201

Uddelinger, kortfristet gæld - Elite

Uddelinger 1. januar 11.669 22.169

Regulering til uddelinger tidligere år -329 0

Udbetalt i året -340 -10.500

Saldo 31. december 11.000 11.669

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Uddelinger, kortfristet gæld i alt 310.669 312.143 Note 15 Eventualforpligtelser, andre økonomiske forpligtelser og

sikkerhedstillelser mv.

Eventualforpligtelser

Restydelser for huslejeforpligtelser udgør

Restgælden på stillede ydelsesgarantier udgør

Udlån

Bevilgede ikke udbetalte lån

60

7.441 3.800

1.406 7.512

19.350

60.350

Sikkerhedsstillelser

Fondens udlån finansieres ved optagelse af lån hos Nordea. Kreditramen for lån og ydelsesgarantier

er fastsat til 200 mio. kr. Kreditrammen er ydet med sikkerhed i:

Værdipapirdepot (kursværdi 31.12.)

130.714 ________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Bankkonto (indestående 31.12.)

308

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Fondsprojekter

Projektets titel

Bevilget beløb

Note 16

Ny idrætsby Espergærde -8.000.000,00

Det ny Limfjordsteater -3.000.000,00

Hald Ege Idrætscenter -7.000.000,00

Arenaparken Kjellerup -1.500.000,00

Sort / Hvid teater -2.500.000,00

Motoriknet Aarhus -583.000,00

Aktivitetsskoven Middelfart -4.040.000,00

Street art place Aalborg -6.000.000,00

Gadeidræt aalborg -2.000.000,00

Tillægsbevilling X-huset -700.000,00

Svømmehal i Vejle -9.000.000,00

Spejderhus Brønshøj -3.000.000,00

Pitstop Idestrup -1.500.000,00

Outdoor aquascape -4.000.000,00

Kildegården Roskilde -5.555.000,00

Vision Vestergade -8.000.000,00 I_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ alt -66.378.000,00 Bevilgede lån Puljeprojekter

Note 17

Hald Ege Idrætscenter 7.000.000,00 Projektets titel

Multibane Gelsted Løkken er motion og bevægelse Friluftzonen i Herlufmagle Handicaptoilet Øster velling Handicaptoilet Langå Øster Bjerregrav aktivitetspar Støttepunkter Værløse Flyvesta Skydepavillon Holstebro Lokale til klubliv Middelfart Klubhus Kalundborg

Bevilget beløb

-100.000,00 -100.000,00 -180.000,00 -60.270,00 -66.536,00 -180.000,00 -150.000,00 -50.000,00 -43.000,00 -180.000,00 Årsrapport 2016

61

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Puljeprojekter

62

Note 17 fortsat

Projektets titel

Gundersted Købmandsgård Handicaptoilet Bolderslev Multihytte og shelters Rebild Handicaptoilet Ålum Cykelhus i Randers Aalestrup Cykelpark Liv i by og skole Skovsgaard Lille Vildmose døgnet rundt Badepladsen Fussing Sø Bogbrugsen Ingstrup Klubhus Fjenneslev Skihytte quasuitsup kommunea Multibane Lind Tostrup forsamlingshus Højbjerg Tennisklub klubhus Multibane Bryrup Aktivitetsplads Linde Grønne hjerte Regstrup Formidlingshus Birkesø Fremtidens Tarp Multibane Vejen Klubhus Ans Multibane Øster Bjerregrav Badeklubben Marselisborg Multiaktivitetsplads Nyker Multibane Blenstrup Multiarena Nr. Uttrup Aktivitets udemiljø Multibane Hillerød Handicapfaciliteter Vodskov Havnehytte Føns Vig Skaterpark Biersted Multibane Lund

Bevilget beløb

-120.000,00 -93.000,00 -70.000,00 -61.417,00 -180.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -100.000,00 -48.032,00 -100.000,00 -180.000,00 -110.000,0 -100.000,00 -55.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -171.142,00 -100.000,00 -180.000,00 -100.000,00 -83.333,00 -100.000,00 -100.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -100.000,00 -66.666,00 -58.902,00 -100.000,00 -100.000,00

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Puljeprojekter

Note 17 fortsat

Projektets titel

Gånsager Forsamlingshus Bålhus Vedbæk Nærum Handicaptoiletter Jerlev Multibane Hareskovby Multibane Stepping Aktivitetsplads Vium Hvam Rødby Lystskov Aktiv torv Sdr. Bork Badefaciliteter Hvidovre Bålhytte Sneslev Multibane Aasum Værested Bangsbo Freja Sdr. Felding Multirum Nordborg Sauna Gilleleje Bålhytte Svenstrup Klubhus Havredal Handicapfaciliteter Ørsted Kulturmødested Tølløse Multibane Sdr. Omme Klubhus Tønder Handicapfaciliteter Gullev Multibaner Gauerslund Samlingssted Undløse Den gamle skole Sdr. Nissum Handicapfaciliteter Hollandsbj Multibane Bavnehøj Handicapfaciliteter Tønder Ophold og aktivitet Karup Aktivitetslokaler Odense Multibane As Sogn Enstedhallen Aktivt udeliv Askov

Bevilget beløb

-180.000,00 -55.416,00 -81.601,00 -100.000,00 -100.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -35.199,00 -100.000,00 -66.000,00 -77.810,00 -180.000,00 -63.333,00 -20.000,00 -180.000,00 -119.000,00 -143.000,00 -100.000,00 -83.333,00 -45.000,00 -100.000,00 -180.000,00 -61.378,00 -61.250,00 -100.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -155.000,00 -100.000,00 -180.000,00 -180.000,00

63

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Puljeprojekter

64

Note 17 fortsat

Projektets titel

Hverdagens Samlingspunkt Træde Madpakkehus Gislev Handicapfaciliteter Ørum Samlingssted Gyrstinge Bane til alt på hjul Børkop Nyt spejderhus Struer Udvikling af Ulbjerg friluftba Landskabsgang Øster vedsted Handicaptoilet Bogense Dannebrogpladsen Favrskov Plads for aktive borgere Alken Klublokaler faaborg Multibane Søby Højslev Bålhytte i Vandet Handicaptoilet Asferg Handicaptoilet Læsten Hobro medborger og foreningshu Handicaptoilet Vrønding Nibe beachpark Klublokale i Viby J. Sydbyens aktivitetsplads Skive Jerslev Multipark Lyttesholm Naturcenter Megashelter i Tranbjerg Aktivitetspark Gadstrup Nye rammer for Nautrup Fælleshus i Gravlev Toiletbygning Vester vedsted Bålhus i Ådalen Samlingssted i Sømosen Multihus Vium Hvam Klubhus Vejle Arena Ådalen

Bevilget beløb

-113.142,00 -180.000,00 -150.000,00 -180.000,00 -130.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -161.500,00 -46.750,00 -180.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -100.000,00 -40.000,00 -180.000,00 -42.560,00 -109.300,00 -153.333,00 -180.000,00 -180.000,00 -57.288,00 -147.391,00 -102.063,00 -180.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -180.000,00 -75.245,00 -50.000,00 -89.100,00 -180.000,00 -75.000,00 -180.000,00

Årsregnskab 1. januar - 31. december 2016 Puljeprojekter

Projektets titel

Bevilget beløb

Note 17 fortsat Stavtrup for alle -180.000,00

Klubhus Aalborg -180.000,00

Aktivitetsområde Guldborgsund -59.210,00

Forplads i Taarnby -180.000,00

Aktivitetspark i Møldrup -180.000,00

Klubhus i Sebbersund -180.000,00

Bådhus i Odense -98.833,00

Tilbygning Vesterhavshallen -180.000,00

Multibane Strynø -100.000,00

Læringsmiljø Vedbæk -180.000,00

Polarstjernen Odense -177.191,00

Rørvig Kajakklub -180.000,00

Bålhytte Nr Tranders -85.783,00

Jegindø Fjordbad -122.000,00

Aktivitetsplads Odense -180.000,00

Multibane Maribo -100.000,00

Støvlen Kær Vestermark -180.000,00

Bjerregrav Børnearena -180.000,00

Tilgængelighed Frederiksberg -180.000,00

Hadsund kulturcenter -180.000,00

Lounge Herning -180.000,00

Motionisternes samlingssted Mi -180.000,00

Spisepladser Himmelbjerget -180.000,00

Ombygning kulturhus Aalborg -180.000,00

Multibane Randers KFUM -100.000,00

Multibane Gjessø -100.000,00

Trappe og elevatortårn Faxe -150.000,00

Aktivitetshus Frederikshavn -65.000,00

Udeliv Knebelsbro -50.000,00

Kuremøllen Bornholm 43.000,00

Multibane Veksø -100.000,00 Puljeprojekter i alt -18.068.973,00 ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ Årsrapport 2016

65

Bevilget projekt: Streetmekka i Viborg Arkitekt Effekt Bygherre Viborg Kommune Anlægssum 30,1 mio. kr.

Fondens støtte 6 mio. kr.

Areal 3.300 m² Særlige kvaliteter Første Streetmekka med ligestillet

bevægelse og kultur

Omdannelse af nedlagt vindmøllefabrik

Danske gadeidrætsfaciliteter er i verdensklasse

66

Bevilget projekt: Streetmekka i Viborg

67

I Viborg opføres det første eksempel på, hvordan streetmiljøets kultur og kunst kan ligestilles med idræt og bevægelse i samme facilitet. Fysisk aktivitet og "street art" er nært forbundet i gadekulturen, men i faciliteter rettet mod gadekulturen har fokus ofte været mest intenst rettet mod bevægelse.

Det bliver der lavet om på i Viborgs nye Streetmekka, der bliver det første sted i Danmark, hvor der for alvor satses på at skabe et street art-miljø i verdensklasse. Dermed føjes endnu et element til de danske gadeidrætsfaciliteter, der i forvejen hører til de bedste i verden.

Streetmekka i Viborg er en spændende løsning på at omdanne en tidligere Vestasbygning til et fleksibelt sted med plads til alle, der elsker "street". Den industrielle bygning vil få nyt liv og blive et forbillede på, hvordan industriarkitekturen kan sættes i spil på en helt ny måde.

68

Bevilget projekt: Streetmekka i Viborg

69

70

Bevilget projekt: Streetmekka i Aalborg

Bevilget projekt: Streetmekka i Aalborg Arkitekt JAJA Architects Bygherre Aalborg Kommune Anlægssum 24,4 mio. kr.

Fondens støtte 2 mio. kr.

Areal 2.540 m² Særlige kvaliteter En ”driver” i udvikling af en ny bydel

Omdannelse af nedlagt betonhal

Danske gadeidrætsfaciliteter er i verdensklasse

Bjerringbro Idrætspark

71

72

Bevilget projekt: Streetmekka i Aalborg

Dans, street art, parkour, bouldering, street basket og street fodbold. Hænge-ud lounge, street food, altaner og street view. Alt det, plus en unik integration af den rå industrielle arv, får aalborgenserne, når det nye Streetmekka i Aalborg åbner. Gadeidrætsfaciliteten bliver placeret i den gamle betonhal i det velkendte område ”Eternitten”, og bliver en del af byudviklingsprocessen i det tidligere industrikvarter.

Omdannelsen af betonhallen bevarer en del af de eksisterende strukturer og facader med få velvalgte indgreb og tilføjelser, som giver nye anvendelsesmuligheder, og et stærkt signal om streetkulturens indtog i de gamle haller. Streetmekka i Aalborg bliver et eksempel på, hvordan en facilitet til gadeidræt og streetkultur kan være med til at skabe nye fællesskaber i en ny bydel, som et samlingssted for beboere og foreninger.

73

74

Skateanlæg på Læssøesgade Skole i Aarhus

Skateanlæg på Læssøesgade Skole i Aarhus Arkitekt SNE Bygherre Aarhus Kommune Anlægssum 12,8 mio. kr.

Fondens støtte 2 mio. kr.

Areal 1.900 m² Særlige kvaliteter Mange børns drøm om en skolegård

Lokalt aktivitetssted midt i tæt byområde

Udviklet i samarbejde med elever og

lokale aktive 75

76

Skateanlæg på Læssøesgade Skole i Aarhus

Mange børns drømme er gået i opfyldelse på Læssøesgade Skole i Aarhus, der har forvandlet skolegården til et anlæg til skatere og parkourudøvere. Anlægget er åbent og tilgængeligt for alle i lokalområdet. Der er tale om et eksempel, som kan inspirere andre skoler i større byområder, hvor der arbejdes på at åbne skolegården mod lokalområdet.

Den centralt placerede skole ligger i Midtbyen i Aarhus, hvor der mangler plads til aktiviteter og fællesskab i byrummet. Det problem er det nye anlæg med til at løse. Skateanlægget er udviklet efter innovationsdage på skolen, hvor alle eleverne var med til at komme med forslag, og efter workshops med både skatermiljøet og løbehjulsløberne.

77

78

Bevilget projekt: Svømmehal i DGI Huset i Vejle

Bevilget projekt: Svømmehal i DGI Huset i Vejle Arkitekt Arkitema Bygherre Vejle Kommune Anlægssum 87 mio. kr.

Fondens støtte 9 mio. kr.

Areal 3.579 m² Særlige kvaliteter 50 meter bassin med nye digitale løsninger Svømmehal til leg, bredde og elite

Fysisk træning ”på kanten” af bassinerne

79

DGI Husets svømmehal i Vejle bliver ombygget og får en lang række muligheder for både seriøs træning i og ved siden af bassinerne samt mange muligheder for leg, spil og aktivitet. Den eksisterende svømmehal bliver omdannet til to bassiner målrettet vandleg og forskellige bevægelsesaktiviteter som udspring, klatring, Tarzanbane, dykning, trampolin og genoptræning – og rutsjebanen bliver forlænget fra 30 til 50 meter og børnebassinet bevares.

Det nye 50 meter bassin udstyres med LED-lys på bunden, så svømmere kan opleve at konkurrere, også selv om de træner for sig selv. Svømmerne kan følge lysstriben, der kan indstilles til flere hastigheder.

Bassin­kanten får trykknapper til konkurrencer og stafetlege.

Bassinet udstyres med undervandskameraer, så svømmeteknik kan studeres og forfines under træningen.

Der etableres forskellige muligheder for styrkeog konditions­træning på tørt område omkring bassinerne.

80

Bevilget projekt: Svømmehal i DGI Huset i Vejle

81

Horbelev Kulturgård

82

Arkitekt Polyform Bygherre Nordøstfalsters Fremtidsforening Anlægssum 12,5 mio. kr.

Fondens støtte 3 mio. kr.

Areal 1.900 m² Særlige kvaliteter Omdannelse af nedlagt skole

Plads til fritidsaktiviteter, kultur og virksomheder

Stor indsats af lokale ildsjæle

Horbelev KulturgĂĽrd

83

I Horbelev på Falster er en tidligere skole omdannet til et moderne samlingssted for både kulturoplevelser, fritidsaktiviteter og forskellige virksomheder. Da skolen lukkede i 2009 valgte borgerne i byen at gå sammen om at sikre Horbelevs fremtid. Derfor dannede de Nordøstfalsters Fremtidsforening og Nordøstfalsters Investeringsforening og lagde dermed grunden for udviklingen af et nyt stærkt samlingssted i form af en kulturgård i den tidligere skole.

Facaderne i de gamle skolebygninger er blevet åbnet og et uopvarmet cirkelformet element placeret som et centrum for alle bygningernes aktiviteter. I midten af cirklen er der et gårdrum på 175 m², der kan bruges til en række udendørs aktiviteter og events - eller bare som et rart sted at mødes på tværs af fritidsinteresser.

84

Horbelev KulturgĂĽrd

85

86

Bevilget projekt: Spejderhus i Brønshøj i København

Bevilget projekt: Spejderhus i Brønshøj i København Arkitekt

ONV Arkitekter, udearealet er tegnet af landskabsarkitekt Nicolai Bülow Rousting Bygherre Københavns Kommune Anlægssum 12,290 mio. kr.

Fondens støtte 3 mio. kr.

Areal 310 m² opvarmet areal og en 140 m² hems, dertil kommer 145 m² overdækket område og et gårdrum på 260 m² Særlige kvaliteter Spejderliv midt i storbyen

Redning for hjemløs spejdergruppe

Skoler, fritidshjem og foreninger inviteres med som brugere

87

88

Bevilget projekt: Spejderhus i Brønshøj i København

Med 200 medlemmer er de blå spejdere fra Bellahøj 21st Barking-gruppen (B21B) den største byspejdergruppe i hovedstaden. Trods de mange daglige aktiviteter så fremtiden ikke lys ud, da det i 2012 stod klart, at spejderne ville miste deres hjem, fordi der skulle bygges nye boliger på den grund, hvor spejderne har haft hjemme i 50 år. Heldigvis lykkedes det spejderne at finde en ny grund nær vandtårnet i Brønshøj, hvor de kunne opføre et nyt og moderne spejderhus. Ønsket fra spejdergruppen var at skabe en ramme for mange forskellige aktiviteter i et udemiljø med stærkt naturpræg lige midt i storbyen.

Da der er mange andre i lokalområdet, som også vil være glade for sådan et sted, bliver skoler, dagplejere, fritidshjem og andre foreninger som fx Rollespilsfabrikken inviteret ind på grunden og ind i huset som nye brugere.

89

90

Egtved IdrĂŚts- og Multicenter

Egtved Idræts- og Multicenter Arkitekt GPP Bygherre Vejle Kommune Anlægssum 28,5 mio. kr.

Fondens støtte 4,250 mio. kr.

Areal 3.200 m² Særlige kvaliteter Genbrugt dele af nedrevet hal

Billigere og bæredygtig løsning

Markant brug af udeareal

91

Egtveds Idræts- og Multicenter er opført på fundamentet af den gamle Egtvedhallen. Ved at genbruge dele af den gamle hal er der fundet en billigere og mere bæredygtig løsning i byggeriet – uden at det står i vejen for en række arkitektoniske indslag. Egtvedhallen blev opført i 1968 og fremstod i 2014 som et idrætsbyggeri, der var mere modent til nedrivning end renovering. Sammen med Lokale og Anlægsfonden blev der udviklet et projekt, der gjorde begge dele.

92

Det meste af den eksisterende hal blev fjernet, men fundamentet og de store limtræsbuer, der bærer taget, blev stående. Under limtræsbuerne er der kommet en ny stor idrætshal med plads til de kendte boldspil og multisal til springgymnastik, men der er også plads en række nyere idrætsgrene og aktiviteter.

Hallens udeareal er indrettet til leg og bevægelse med løbebane til indgangen og en parkeringsplads, der også er streget op til aktiviteter.

Egtved IdrĂŚts- og Multicenter

93

Bevillinger større projekter 2016 Støttemodtager

Projekt

Bellahøj-21.st Barking, DDS Den Almennyttige Fond Århus Gymnastik- & Motorikhal Den Selvejende Institution X-Huset I Vester Hæsinge Hald Ege Idrætscenter og Viborg MTB Spor Helsingør Kommune Idestrup og omegns lokalråd Ikast-Brande Kommune Limfjordsteatret Middelfart Kommune Roskilde kommune S/I Hald Ege Idrætscenter Silkeborg Kommune Sort/Hvid (S/H) Vejle Idrætshøjskole & Vejle Idrætsefterskole Vejle Kommune Viborg kommune Aalborg kommune

Spejderhus i Brønshøj Motorik-net, Aarhus Det Nye X-Hus tillægsbevilling Hald Ege Idrætscenter - Et Naturligt Samlingspunkt Ny Idrætsby i Espergærde Pitstop Idestrup Vision Vestergade Det ny Limfjordsteater - aktivitetslokaler til unge Aktivitetsskoven i KlimaByen i Middelfart Kraftcenter for kultur og idræt, Kildegården, Roskilde Hald Ege Idrætscenter - Et Naturligt Samlingspunkt, lån Arena Parken, Kjellerup Etablering af nyt teater i Kødbyen, København Outdoor AquaScape ved Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole Vejle Svømmehal Street Art Place Gadeidrætshuset

Bevilget beløb i kr.

3.000.000 583.000 700.000 7.000.000 8.000.000 1.500.000 8.000.000 3.000.000 4.040.000 5.555.000 7.000.000 1.500.000 2.500.000 4.000.000 9.000.000 6.000.000 2.000.000

Bevillinger mindre projekter 2016

94

Støttemodtager

Projekt

Alken Borger- og Aktivitetsforening Alsted-Fjenneslev G & I Andelsforeningen Døllefjælde-Musse Naturpark Ans AS Idrætsforening Asferg Forsamlingshus Askov-Malt Ungdom & Idrætsforening Badeklubben Marselisborg Lystbådehavn Bjerregrav BK Blenstrup Idrætsforening Bolderslev Lokalråd Boldklubben Bangsbo Freja Sponsorindtægter/ Ejendomsudlejning Bryrup Idrætsforening BTK Viby Børkop rulleskøjte og skate forening Dagmar Bio

Plads for aktive borgere i Alken Klubhus, Fjenneslev Aktivitetsområde Ny klubhus Ans IF Søsport Multibane i As Sogn Toiletter, Handicap toilet og depotrum, Asferg Aktivt udeliv i Askov, aktivitetsplads Badeklubben Marselisborg, Århus Multibane, Øster Bjerregrav Multibane Blenstrup Handikap toilet i Markedsskoven, Bolderslev Opførelse af værested og garage, Bangsbo Freja, Frederikshavn.

Bevilget beløb i kr.

180.000 100.000 59.210 180.000 100.000 180.000 180.000 83.333 100.000 100.000 93.000 66.666

Multibane, Skolevej, Bryrup BTK Viby Klublokale, Viby J. Bane til alt på hjul, Børkop Dagmar Bio – Langt mere end en bif

100.000 180.000 130.000 77.810

Bevillinger mindre projekter 2016 Støttemodtager

Projekt

Dansk Politihundeforening Tønder afdeling Danske Baptisters Spejderkorps, Holbæk kreds Den gamle Skole Den selvejende instituion"Sebbersund Vikingeby" Den Selvejende Institution Ensted Idrætsanlæg Den Selvejende Institution HKC - Frikvarteret

Fremtidig Klubhus Grønne hjerte Den Gamle Skole / Handicap toilet Vikinge-klubhus i Sebberund Forvanding af Enstedhallen Reetablering af vinduesparti og terrasse i Hadsund Kulturcenters koncertsal Handicapvenligt indgangsparti til Vium-Hvam Kultur & multihus i Vium Hvam Multihytte og shelters, DDS Skørping Gruppe Bygning af foreningens ny ski hytte Tilbygning Vesterhavshallen, Ringkøbing Etablering af aktiviteter på Dannebrogpladsen Trappe og elevatortårn i Jævnstrømsværket, Haslev Styrkelse af ude liv for børn og unge, Bålhytte - FDF Svenstrup Bålhytte til FDF Aalborg 8 Nr. Tranders Lounge, Herning Lille Vildmose, døgnet rundt - året rundt Øster Bjerregrav Aktivitetspark Bjerregrav Børne Arena, Øster Bjerregrav Hverdagens samlingspunkt: Købmandscafé i Træden Forsamlingshus Ombygning af gammel brugs til kulturhus Etablering af handicaptoilet Aktivitets udemiljø ved skolen, Skibby Nybygning klubhus Kulturmødested Tølløse Havnehytte i Føns Vig Jollehavn og aktiviteter Nybygget klublokaler med ungdommen som målgruppe i Faaborg Aktivitetsplads i Gadstrup Gauerslund kunstgræs - Multibaner Multibane ved Gelsted Skole Sauna Gillleleje Vintersvømmere, Gilleleje Madpakkehuset i Gislev Børneskov Tilbygning af klubhus Multibane, Gjessø Friluftstilbud til nyt samlingssted i Sømosen Nyt handicaptoilet og renovering af garderobe i Gullev Gundersted Købmandsgård - ønsker nye lokaler Gånsagers udendørs samlingssted Multibane, Hareskovby Multibane Hillerød, Sundhed og Trivsel Det ny Hobro Medborger- og Foreningshus

Den Selvejende Institution Vium-Hvam Sognegård Det Danske Spejderkorps DDS Skørping Gruppe Diskomi Sisorartartut Peqatigiiffiat (DSP) DSI Vesterhavs-Hallen Favrskov kommune Faxe kommune FDF Svenstrup FDF Aalborg 8 Nr. Tranders Fermaten Fonden Lille Vildmosecentret Foreningen for Øster Bjerregrav Aktivitetspark Foreningen for Øster Bjerregrav Aktivitetspark Foreningen Købmandscafeen Foreningen Sebber Kulturhus Forsamlingshuset Den Hvide Skole Frederikssund kommune Fællesklubben Aalborg Hundecenter Fællesskab Tølløse Føns Vig Fritidsfiskerforening Faaborg Sejlklub Gadstrup Idrætsforening Gauerslund Kunstgræsanlæg Gelsted Gymnasti- og Idrætsforening Gilleleje Vintersvømmere Gislev Lokalråd Give Tennisklub Gjessø Ungdomsforening Grundejerforeningen Skovlunde Haveforstad Gullev Borgerforening Gundersted Købmandsgård F M B A Gånsager Forsamlingshus Hareskov Idræts Forening Hillerød Gymnastik- & Idrætsforening Hobro Medborgerhus

Bevilget beløb i kr.

83.333 180.000 61.378 180.000 180.000 180.000 180.000 70.000 48.032 180.000 180.000 150.000 20.000 85.783 180.000 180.000 180.000 180.000 113.142 180.000 66.536 180.000 180.000 143.000 58.902 180.000 180.000 100.000 100.000 63.333 180.000 75.000 100.000 89.100 45.000 120.000 180.000 100.000 100.000 109.300

95

Bevillinger mindre projekter 2016

96

Støttemodtager

Projekt

Hollandsbjerg Forsamlingshus Holstebro Bueskytteforening Hvidovre Vinterbadere Højbjerg Tennis Idrætsforeningen GVL Idrætsforeningen Samvirke Stepping Ingstrup Bogby Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune Jels Idrætsforening v/ fmd. Arne Jensen Jerlev Forsamlingshus Jerslev Sterup Idrætsforening Just Human Fonden Kalundborg Tennis Klub Karup Kultur- og Forsamlingshus KFUM & K spejderne i Vandet KFUM,s Idrætsforening VESTIA KFUM-spejderne Langhøj KFUM-Spejderne Vedbæk-Nærum gruppe KFUM-Spejderne, Herlufmagle Gruppe Knebelvig Bådelaug kuremøllens venner LADEN Fælleshuset i Gravlev Langeland kommune Linde og Omegns borgerforening Lokalrådet for Gyrstinge-Ørslevvester Lund Idrætsforening Lyttesholm Naturcenter Læsten Borger- og Kulturhus Maribo Boldklub Metodistkirkens Spejdere MTB Esbjerg Møldrup Tostrup IF Naturstyrelsen Naturstøttepunkt Hjortøgaard Nautrup Beboerforening Nibe Boldklub Nordborg Roklub Nr Uttrup & Bouet Idrætsforening NUBI Nr. Søby Idrætsforening Nyker Borgerforening Nøkkvi

Handicapfaciliteter i Forsamlingshuset - Hollandsbjerg Multifunktionel skydepavilion for bueskydning i Holstebro Badefaciliteter til hvidovre vinterbadere Renovering og tilbygning af Klubhuset, Højbjerg Tennisklub Løkken er motion og bevægelse Multibane i Stepping Bogbrugsen, Ingstrup Liv i by og skole – Skovsgaard området Skaterpark Biersted Multibane Etablering af handicapvenlige toiletter Jerslev Multipark Aktivitetsplads for voksne og børn, Odense Klubhus, Kalundborg Tennisklub Ophold & Aktivitetsgenvej Karup bålhytte /shelters, spejderne i Vandet Multibane på Bavnehøj idrætsanlæg Nyt spejderhus Bålhus til Vedbæk-Nærum gruppe KFUM-spejderne Friluftszonen i Herlufmagle Udeliv for alle på Knebelbro havneplads Kultur og samlingshus Fælleshus for Fællesskab - Gravlev Multibane, Strynø skole Aktivitetsplads, Linde Aktivitets- og Samlingssted i Gyrstinge Lund multibane - øget sundhed, samvær og glæde Handicapadgang og handicaptoilet, Lyttesholm Naturcenter Handicaptoilet i Læsten Borger- og Kulturhus Multibane i Maribo Aktivitetshus Bålhus ved Bikepark Ådalen Aktivitetspark i Møldrup Badepladsen Fussing Sø, Øster Bjerregrav Støttepunkter til udeliv ved Flyvestation Værløse Nye rammer for Nautrups mange ildsjæle Nibe beach, skater og BMX-park Nordborg Roklub, fleksibelt multirum og opholdsareal Nr. Uttrup Multiarena Multibane ved Nr. Søby Skole og Søby Højslev arena Nyker Multi-aktivitetsplads - Multibane Klubhus Nökkvi, Havredal

Bevilget beløb i kr.

61.250 50.000 180.000 110.000 100.000 100.000 180.000 180.000 100.000 100.000 81.601 147.391 180.000 180.000 180.000 40.000 100.000 180.000 55.416 180.000 50.000 43.000 180.000 100.000 55.000 180.000 100.000 102.063 42.560 100.000 65.000 50.000 180.000 180.000 150.000 180.000 180.000 180.000 180.000 100.000 100.000 180.000

Bevillinger mindre projekter 2016 Støttemodtager

Projekt

Odense Boldklub

Arena Ådalen - Odenses nye multifunktionelle lege-, motions- og træningsmiljø Båd- og aktivitetshus odense sejlklub Polarstjernens toiletbygning, Odense Multibane, Randers KFUM Fodbold Cykelhus i Randers Lærings- og aktivitets-udemiljøer, Vedbæk Rødby Lystskov som Folkepark Rørvig Kajakklub på sydmolen Jegindø Fjordbad Multibane, Sdr. Omme Aktivt Torv i Sdr. Bork Etablering af Handicaptoilet - Sejlklubben Egensedybet Overdækkede spisepladser ved Himmelbjerget Bålhytte Sneslev Støvlen – et varigt spor på Kær Vestermark Stavtrup for alle Aktivitetslokaler Motionisternes Samlingssted Lokale til ergometer-roning samt klubliv i SRK, Middelfart Tostrup Forsamlingshus Handicaptoiletter og ombygning af gårdhave Forplads i relation til Tårnby Hovedbibliotek og ny café på biblioteket Udvikling og revitalisering af Ulbjerg friluftsbad til aktivitetsplads og samlingssted Aktiviteter & Samlingssted Undløse Tilgængelighed på Ungdommens Folkemøde, Frederiksberg Multibane, Veksø Handicapvenlig toiletbygning i Vester Vedsted v. Ribe Aalestrup Cykelpark Aktivitetsplads og samlingssted i Vium-Hvam Gør Vodskov skyttecenter handicapvenlig Handicaptoilet, Vrønding Forsamlingshus Handicaptoilet og handicapvenligt indgangsparti på Ørsted Kultur- og Foreningshus, Ørsted Etablering af handicap faciliteter i Ørum Kultur- og forsamlingshus Projekt Landskabsgang - Øster Vedsted Handicaptoileter i Øster velling Frivillige, formidling og fugle ved Birkesø Handicaptoilet i forsamlingshus, Ålum Megashelter i Tranbjerg Multibane i Aasum

Odense Sejlklub Polarstjernen Randers KFUM Fodbold Randers Kommune Rudersdal kommune Rødby Lystskov som Folkepark Rørvig Kajakklub S/I Jegindø Havn Sdr Omme Idrætsforening Sdr. Bork Forsamlingshus Sejlklubben Egensedybet Otterup Skanderborg kommune Sneslev Sogneforening Spejdernes Lejr Stavtrup for alle Stjernegruppen (Blå Spejder) Strib Bådeklub Strib Ro og Kajakklub Tostrup Forsamlingshus TØNDER FESTIVALENS VENNER ApS Tårnby Kommune Ulbjerg Friluftsbad Undløse Boldklub af 1901 UngdomsBureauet Veksø IF Vester Vedsted Landsbyforening Vesthimmerlands kommune Vium-Hvam IF Vodskov Skytteforening Vrønding Forsamlingshus Ørsted Kro's Venner Ørum Kultur- & Forsamlingshus Øster Vedsted Fællesråd Øster Velling Forsamlingshus Aalborg kommune Ålum og Omegns Beboerforening Aarhus Kommune Aasum Idrætsforening

Bevilget beløb i kr.

180.000 98.833 177.191 100.000 180.000 180.000 180.000 180.000 122.000 100.000 180.000 46.750 180.000 35.199 180.000 180.000 155.000 180.000 43.000 180.000 180.000 180.000 180.000 180.000 180.000 100.000 75.245 180.000 180.000 66.666 153.333 119.000 150.000 161.500 60.270 180.000 61.417 180.000 100.000

97

Rådgivningssager

98

Rådgivningsmodtager

Projekt

Billund kommune Bindslev-Tversted Idrætsforening DDS, Sdr. Omme Gruppe Den Selvejende institution Grenaa Idrætscenter Ejendomsfonden Copenhagen International School Esbjerg kommune Fritidsklubben Tvørabáturin Fynslundhallen Gandrup Samråd Gerlev Idrætshøjskole Glyngøre Borger- og Erhvervsforening Grejs Kulturcenter Grunnurin Fríafløta, Færøerne Halforeningen Halsnæs Kommune og Melby-Liseleje IF Harlev Idrætsklub Hellebjerg Idrætsefterskole Hillerød kommune Hogager Borgerforening Holte Idrætsforening skiafdelingen Horsens kommune Hovedgård Hallen Klejtrup Idrætsforening v. Tine Birgitte Madsen Kvivikar kommuna - Glæman L.A. Rings Venner Langeland kommune Lejerbo LIF Svømmeafd Lind FDF Løgstør Bios Venner Medborgerhuset Sønderborghus Middelfart Museum Museum Lolland Falster Musik og Teaterhøjskolen Naturstyrelsen Nordfyns Kommune Nyborg kommune Odsherred Teater og Odsherred Kommune Pandrup Firma og Familie Idræt S/I Forbundshallen

Legepladsstrategi, Billund Kommune Kulturboksen Naturcenter Sdr. Omme Fremtidens bevægelseshus, Grenaa Nordhavnsøerne Center for læring gennem bevægelse og idræt, Esbjerg Idræt og Kulturhus Fynslund kultur- & Idrætscenter Gandrup Byrum "Tegllunden", Gandrup Den åbne højskole - hvor fysisk aktivitet, leg og lokalsamfund mødes Salling Aqua Park II, Det maritime center, Glyngøre Grejs Kulturcenter Fríafløta - et naturcenter i Havnadal GADEKÆRET 2.0 Et bevægelseshus i Reerslev Melby Idræts-& Aktivitetscenter Harlev Idræts- & Kulturcenter Hal og fitness Rammer for idræt, kultur og fritid i Skævinge Hogager borger- og kulturhus Hal 3 Rudegaard Rudersdal Kommune Kulturgård Hovedgård Multihal Klejtrup Borger- og Forsamlingshus Glæman , Kvivik, Færøerne L.A. Rings Venner Langeland Svømmehal Udearealer ved kvarterhus i Mjølnerparken Den Innovative svømmehal Nyt kredhus, Lind Ny biograf og medieværksted i Løgstør Mejeriet, Sønderborg Psykiatrisk Samling - et samlingssted for mennesker og snørklede sind MARITEK - Byens nye rum i Maribo Musik og Teaterhøjskolen udvidelsesprojekt Gåsebjerg Sand Aktivitetscenter Fionagrunden i Bogense Nyborg Multibassin Odsherred Teater som kulturel og Social Dynamo, Nykøbing Sjælland Foranalyse Dybtvandsbassin Multifunktions-Hal-Hus Skanderup-Hjarup-Gelballe

Rådgivningssager Rådgivningsmodtager

Projekt

Silkeborg Kommune Slagelse kommune Slettestrand Trail Builder Laug Sport Halsnæs Støtteforeningen for Multihus Hjortshøj Sæby Fritidscenter Søholmhus Thisted Kommune Tårnby Kommune Varde kommune Venø Efterskole Vestmanna Ítróttarfelag Vision 2018 Østbirk Øster Hassing Borgerforening Østofte Hallens Cafeteria Aalborg kommune Aarhus Kommune

Rådgivningssag: Trailcenter/hotspots Færgehavnen Velo-Bane i Hjortdal Halsnæs Fritids- og Idrætsaktivitetscenter Multihus Hjortshøj Sæby Spektrum Søholmhus Thy Hallen, Thisted - egnens center for idræt og oplevelser.

Forplads i relation til Tårnby Hovedbibliotek og ny café på biblioteket Aktiv kystturisme som udviklingsfelt i Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner Øhuset Venø Fælles/Aktivitetshus, Vestmanna Den fleksible platform Kulturbjerget Østbirk Forsamlingshus, Øster Hassing Østofte multifunktionelle aktivitetssal Skipperhuset, Aalborg Sports- og Kulturcampus i Gellerup - Cirk(h)uset / Bevægelseshuset

99

Sekretariatet 2017

100

Esben Danielsen

Lisa Sørensen

Sidsel Hye-Knudsen

Jakob Færch

Birgitte Carlsen

Anna Hassel

Ola Mattsson

Ulf Elbrønd

Karl Andersen

Lars Hjorth Bærentzen

Oliver Vanges

Jens Øyås Møller

Anna Rex Wittig

Bestyrelsen 2017

I Lokale og Anlægsfonden 2017 I Udgiver

Lokale og Anlægsfonden Kanonbådsvej 4A 1437 København K Tlf. 3283 0330 fonden@loa-fonden.dk www.loa-fonden.dk

Birgitte Carlsen, konsulent bc@loa-fonden.dk I Fotografer

Læs mere om os på www.loa-fonden.dk

Esben Danielsen, direktør I Redaktion

Lars Hjorth Bærentzen, redaktør lhb@loa-fonden.dk

Henriette Mygind Krempel

Udpeget af Kulturministeren

Udpeget af Kulturministeren

Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og fritid og tilbyder desuden rådgivning på området.

Der stilles store krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere og nye muligheder for aktivitet.

Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne.

I Ansvh. redaktør

Carl Christian Ebbesen, formand

I Lokale og Anlægsfonden

Rune Johansen Leif Tuxen Esben Zøllner Olesen I Illustrationer

Arkitema ONV Arkitekter Nicolai Bülow Rousting Elkiær + Ebbeskov Arkitekter og NOVA5 C.F. Møller I Design/produktion

Formegon

Anne Mette Boye

Lars Stentoft

Hans Natorp

Udpeget af Kulturministeren

Udpeget af Kulturministeren

Udpeget af Danmarks Idrætsforbund

Birgitte Nielsen

Peder Bisgaard

Udpeget af DGI

Udpeget af Dansk Firmaidrætsforbund

I Tryk

Formegon ISSN 1604 – 5017

101

KU.BE i Frederiksberg

102

Arkitekt ADEPT + MVRDV Bygherre Frederiksberg Kommune Anlægssum 140 mio. kr.

Fondens støtte 9 mio. kr.

Areal 3.800 m² Særlige kvaliteter Utraditionelt og overraskende udformet

Udviklingsproces uden endeligt formål

Brugerne skal selv skabe dagligdagen

KU.BE står for Kultur- og Bevægelseshus. Der er tale om et 3.800 m² stort mødested for byens borgere, der udforsker grænserne mellem kultur, sundhed og bevægelse. I KU.BE lever etablererede foreninger og kulturinstitutioner sammen med de spontane og selvorganiserede aktiviteter. I KU.BE forenes bevægelse, kultur og sundhed i områder, der flyder sammen og både kan gå på tværs af etager og de indendørs og udendørs arealer.

KU.BE giver mulighed for at tage rutsjebanen i stedet for trapperne, rummene og vinklerne er skæve og runde og anderledes, projektet blev udviklet igennem en international konkurrence, der ikke på forhånd stillede skarpt på bygningens brug og formål. Netop fordi, at formålet med bygningen er, at brugerne selv skal skabe det. KU.BE er altså et modigt bud på, hvordan fremtidens kultur- og bevægelseshus kan udvikles, formes og tages i brug.

103

Landsbyen i Skolen i Nr. Vium

104

Arkitekt Erik Brandt Dam, Cornelius

+ Vöge og Midtconsult.

Bygherre Nr. Vium Sport- og Kulturcenter Anlægssum 8 mio. kr.

Fondens støtte 3 mio. kr.

Areal 1.374 m² Særlige kvaliteter Omdannelse af nedlagt skole

Alle i lokalområdet skal kunne

bruge bygningen

Færre kvadratmeter, men flere aktivitetsmuligheder

Landsbyen i Skolen i Nr. Vium

105

Den tidligere landsbyskole i Nr. Vium Sogn i Ringkøbing-Skjern Kommune er omdannet til et nyt center for idræt og kultur og meget mere. Den gamle folkeskolebygning i Nr. Vium Sogn hører ikke hjemme i nogen egentlig landsby, men den har været samlingsstedet for alle i sognet igennem mange år. Da skolen blev lukket besluttede en række lokale ildsjæle at skabe et nyt samlingssted for alle i sognet uanset fritidsinteresser. Meningen er, at alle i sognet skal kunne bruge bygningen til noget i deres fritid.

Projektet er en del af Lokale og Anlægsfondens særlige indsats med at udvikle eksempler på ny brug af lukkede folkeskolebygninger. Det førte til et projekt med plads til multisal til idræt og kultur, en motoriksal, bibliotek, "dagligstue", køkken, værksteder, væresteder samt udendørs legeplads, grillplads, parkouranlæg og en facilitet til den særlige slags styrke- og konditionstræning kaldet crossfit. Trods de mange nye tiltag i forbindelse med etableringen af Nr. Vium Sport- og Kulturcenters projekt "Landsbyen i Skolen" er byggeriets samlede areal blevet reduceret fra 2.053 m² til 1.374 m².

106

Landsbyen i Skolen i Nr. Vium

107

Bevilget projekt: Idrætsbyen i Espergærde

108

Arkitekt

Bygherre Anlægssum Fondens støtte Areal Særlige kvaliteter

Elkiær + Ebbeskov Arkitekter i samarbejde med NOVA5 Helsingør Kommune 49 mio. kr.

8 mio. kr.

2.500 m² Hidtil usete digitale og tekniske løsninger Designet med stort hensyn til teenagere og kvinder Usædvanligt samarbejde mellem kommune og gymnasium

Bevilget projekt: IdrĂŚtsbyen i EspergĂŚrde

109

Idrætsbyen i Espergærde bliver et nyskabende og banebrydende projekt. Idrætsbyen vil byde på fem nye bygninger ved siden af en eksisterende idrætshal. Der kommer fleksible idrætsrum og en række digitale og tekniske løsninger med kameraer, lysregulering og apps, som ikke tidligere er set i dansk idrætsbyggeri. Mange af aktivitetsrummene designes på baggrund af den nyeste viden om, hvilke ønsker teenagere af begge køn og kvinder har til idrætsfaciliteter.

Ved at samle en lang række kendte og nye idrætsgrene i en idrætsby, bliver det muligt at skabe et enestående aktivt mødested, som kan imødekomme de nuværende og fremtidige idrætsmønstre og brugerbehov for både foreningsaktive og selorganiserede. Projektet etableres i samarbejde mellem Helsingør Kommune og Espergærde Gymnasium. Det er sjældent set i dansk idrætsbyggeri, at kommuner og gymnasier samarbejder om at opføre idrætsfaciliteter.

110

Bevilget projekt: IdrĂŚtsbyen i EspergĂŚrde

111

Bevilget projekt: Hjertet og Aktivitetsbåndet i Ikast Arkitekt Bygherre Anlægssum Fondens støtte Areal

C.F. Møller Ikast-Brande Kommune 81 mio. kr.

8 mio. kr.

3.660 m² (arealet beskriver multihusets størrelse) Særlige kvaliteter Enestående bred brugergruppe

Idræt, kultur og socialpsykiatri på samme sted

Multihus og aktivitetspark med streetaktivitet og hyggeligt ophold

112

Bevilget projekt: Hjertet og AktivitetsbĂĽndet i Ikast

113

14

114

Bevilget projekt: Hjertet og AktivitetsbĂĽndet i Ikast

I Ikast etableres et multihus og en aktivitetspark til et bredt felt af brugere bestående af hele 35 forskellige grupper. Her bliver plads til idrætsfolk, skatere, musikere, elever fra en international skole og brugere i et socialpsykiatrisk beskæftigelsesprojekt. Multihuset ”Hjertet” og aktivitetsparken ”Aktivitetsbåndet” i Ikast bliver opført ved International School Ikast-Brande, som sammen med Ikast-Brande Kommune skal drive projektets to dele.

Multihuset Hjertet indrettes med et centralt torv med scene til optræden. Undervisningsrum til skolen vil om eftermiddagen og ændres om aftenen til multirum og kunstværksted for foreningsliv og aftenskoler. For de unge og yngre idrætsaktive bliver særligt streetsporthallen interessant. Der kommer en café med anretterkøkken, og to butikker, der skal drives på socialøkonomiske vilkår. På første sal i multi­ huset kommer forskellige større og mindre rum til bløde bevægelsesaktiviteter som dans og yoga, kulturarrangementer og udøvende kultur samt rådgivning af unge i kommunens Unge- og Uddannelsesrådgivning.

Aktivitetsparken Aktivitetsbåndet får et urbant område og et mere afslappet og naturpræget område. I det urbane område kommer der en overdækket skatebowl, legeplads med betonbelægning og gummiasfaltbakker, et udendørs fitnessområde, multibane til boldspil og en cykelbane til mountainbike.

Der kommer også en bakke med trapper til løbetræning. I den mere landlige og naturlige zone kommer der opholdsområder med grill og bålplads og shelters til friluftslivet.

115

Støtte til kultur-, frilufts- og idrætsbyggeri

www.loa-fonden.dk Fonden udvikler og støtter byggeri inden for idræt, kultur og friluftsliv og tilbyder desuden rådgivning på området. Der stilles krav om faciliteter af en arkitektonisk og funktionel kvalitet, som kan inspirere udviklingen og skabe flere, bedre og nye muligheder for aktivitet.

Fonden lægger vægt på, at der er et lokalt engagement i planlægning, finansiering og drift af faciliteterne, og at rammerne for aktiviteterne tager udgangspunkt i frivilligt arbejde. Det er ligeledes vigtigt, at flere forskellige brugergrupper er involverede, og at de på demokratisk vis har indflydelse på aktiviteterne.

Læs mere om os på www.loa-fonden.dk