Hvad er flow? Flow er et centralt begreb i den positive psykologi, men bruges bredt i mange sammenhænge, fx inden for idrætten, musikken og i kunsten. I pædagogisk sammenhæng har både skaberen af flow-teorien, den ungarske psykologiprofessor Mihalyi Csikszentmihalyi, og mange andre læringsforskere forbundet ”optimale læringsmiljøer” med mange flow-oplevelser hos den lærende. Flow minder meget om indre motivation – begge er knyttet tæt til en stor interesse og et dybt engagement hos den lærende.
HVAD ER FLOW? Når vi er i flow, er vi i en særlig tilstand af fordybelse, vi er engagerede og har en fokuseret opmærksomhed. Flowoplevelsen er præget af en oplevelse af mestring, at vi er helt opslugte. Samtidig ændres vores tid- og selvfornemmelse. Flowtilstanden giver muligheder for forbedret læring og hukommelse hos eleven (og andre) og kan forbindes med kreativitet, foretagsomhed og innovation. Som noget nyt viser forskningen i flowtilstandens fysiologi, at det også er sundt, både mentalt og fysisk, at være i flow.
Fordelene ved at være i flowtilstand er indlysende. Når vi er i flow, lærer, husker og trives vi bedre. INDRE MOTIVATION Flowtilstanden minder desuden om det, der i motivationsteori kaldes ”indre motivation”, dvs. når eleven er opslugt af selve aktiviteten og primært motiveret af selve processen, og ikke af ydre forhold som belønning, prestige, karakter, pligt, straf, osv. Den præcise videnskabelige definition har kun ændret sig en smule siden 1975, hvor begrebet første gang så dagens lys. Lad os se på en flowdefinition. Den videnskabelige definition på flow: