SKABER VÆRK
DET BÆREDYGTIGE
Sommerstafet 2023
article
ELEV KIRKE
TORSDAG DEN 15. JUNI KL. 19.30
LISBJERG KIRKE
MANDAG DEN 19. JUNI KL. 19.00
ELSTED KIRKE
ONSDAG DEN 28. JUNI 19.30
LYSTRUP KIRKE
TIRSDAG DEN 15. AUGUST KL. 19.30
SKÆRING KIRKE
SØNDAG DEN 27. AUGUST KL. 19.00
EGÅ KIRKE
ONSDAG DEN 30. AUGUST KL. 19.00
2023
Sommerstafet
Skaberværk
DET BÆREDYGTIGE SKABERVÆRK
Igen i år mødes vi på tværs af sognegrænser om et fælles tema, og noget af det, som vi rundt omkring er særligt optagede af for øjeblikket, er klima, bæredygtighed og grøn omstilling, og derfor har vi ladet det være omdrejningspunktet for en stafet med den overordnede titel ”Det bæredygtige skaberværk”.
Aftnerne vil afspejle forskellige vinkler på temaet og forskellige udtryk – blandt andet musikalske, liturgiske, filosofiske, teologiske, naturvidenskabelige og måske endda politiske?
Det er gratis at deltage i arrangementerne, som ikke kræver tilmelding, og du er naturligvis heller ikke forpligtet til at deltage samtlige aftner.
Hvert sogn forpligter sig til at bringe en stafet videre til det følgende – i form af en grøn, bæredygtig idé!
ELEV KIRKE
TORSDAG DEN 15. JUNI KL. 19.30.
OPLÆG VED TEOLOG MARTIN ISHØY.
DET TEOLOGISKE BAGTÆPPE
Det teologiske bagtæppe for kirkens grønne omstilling har en lys og en mørk side. Den mørke side har at gøre med kirkens og kristendommens historiske ansvar for naturkriserne.
Den lyse side har fat der, hvor håbet findes for en bæredygtig fremtid. Det er det befriende budskab, som kaldes evangeliet.
Den seneste rapport fra FN’s klimapanel er særdeles dyster. Så der er al mulig grund til at holde fast både i det, som Gud har gjort i og med Kristus, og i de måder Gud iværksætter os på. Stikord: forvalterskab, næstekærlighed, dyder og natursyn.
FAKTA
Martin Ishøy er sognepræst, Ph.d. i teologisk miljøetik og medstifter af Grøn Kirke.
LISBJERG SOGNEGÅRD
MANDAG DEN 19. JUNI KL. 19.00. OPLÆG VED
FORMAND FOR PROVSTIUDVALGET I
FAVRSKOV OG MENIGHEDSRÅDET I VISSING, FRANK IVERSEN.
DEN BÆREDYGTIGE KIRKEGÅRD
Folkekirkens grønne omstilling er godt i gang i mange sogne og provstier landet over. Der arbejdes endvidere med et projekt af samme navn i folkekirkeligt regi.
I Favrskov Provsti har provstiudvalget siden 2019 sat fokus på den lokale grønne omstilling. Der er udarbejdet en klimarapport, der indeholder 36 konkrete forslag til, hvad der kan gøres i kirkerne, i andre af kirkens bygninger, på kirkegårde samt på de jorde, kirken måtte eje.
Forslagene er udarbejdet til inspiration for meningsrådene, så provstiet samlet set kan nå målet om 70% reduktion af CO2 i 2030. En ambition provstiudvalget har formuleret med et ønske om at tage ansvar for den fælles grønne omstilling.
Provstiet har afsat økonomi og ressourcer til at understøtte det lokale arbejde i menighedsrådene.
I dette foredrag vil du høre om de erfaringer, Favrskov Provsti har med den grønne omstilling, herunder hvordan idékataloget med de 36 forslag og andre inspirationskilder anvendes aktivt i menighedsråd og provstiudvalg. Du vil høre om eksempler på arbejdet med den bæredygtige kirkegård og få lejlighed til at arbejde med nogle af de konkrete redskaber, der har været afsættet for arbejdet i Favrskov.
Der vil endvidere være samtaler deltagerne imellem og mulighed for at stille spørgsmål til Frank Iversen under foredraget.
ELSTED KIRKE
ONSDAG DEN 28. JUNI KL. 19.30.
OPLÆG OM BIODIVERSITET V/PROFESSOR
HENRIK BALSLEV.
BIODIVERSITET - JORDENS
MANGFOLDIGHED
Evolutionen er den naturvidenskabelige baggrund for biodiversitet, som igennem de seneste milliarder af år har udviklet stadig flere former for liv på jorden.
Naturens mangfoldighed er grundlaget for vores hele eksistens, og bevarelse af den er derfor af stor praktisk betydning. Men respekten for livet gør, at der også er mange etiske aspekter, som taler for at bevare biodiversiteten, og som især er knyttet til en række religiøse opfattelser, inklusive den kristne tro.
Samtidigt oplever vi, at vi er på vej ind i den største udryddelse af biologisk mangfoldighed, hvilket pålægger os et stort ansvar, som både er praktisk og etisk. – Henrik Balslev.
LYSTRUP KIRKE
TIRSDAG DEN 15. AUGUST. KL. 19.30. MUSIKGUDSTJENESTE OM SKABERVÆRK OG HÅB
MUSIKERNE
VENNDT
THOMAS LENNERT OG SOGNEPRÆST HANS BOAS.
MED
JACOB
OG
“DU GØR JORDEN NY”
Kan populære sange om vores blå og grønne klode og det ansvar, vi har for den, spille sammen med bibelske tekster om Gud som skaber og opretholder livet på jorden?
Kan vi stadig synge sange om håb og fred, når Gud kigger til os og ser, hvad vi gør ved hans skaberværk? Det vil vi i hvert fald forsøge ved musikgudstjenesten i Lystrup Kirke.
Der bliver skøn musik af bl.a. Bette Midler, Queen, Cat Stevens, Lionel Richie, Michael Jackson og Thomas Lennert.
Og vi skal selvfølgelig også synge sammen.
FAKTA
Jacob Venndt (1977) er multiinstrumentalist, komponist, arrangør og performancekunstner. Han er uddannet fra solistklassen på det Jyske Musikkonservatorium og har også fået undervisning i udlandet.
Thomas Lennert (1967) er komponist og musiker. Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og fra Vestervig Kirkemusikskole. Han arbejder som organist og korleder i Hornslet Kirke. Thomas Lennert har spillet og skrevet musik i over 40 år.
SKÆRING KIRKE
SØNDAG DEN 27. AUGUST KL. 19.00.
KLIMASANGAFTEN MED MARIANNE SØGAARD.
“GRØNNE” SALMER MED MARIANNE SØGAARD
Marianne Søgaard er musiker og højskolelærer på Silkeborg Højskole.
Hun er en efterspurgt vært ved sangaftener, hvor glæden ved at synge sammen er i fokus.
Marianne Søgaard er repræsenteret med syv melodier og en tekst i den 19. version af Højskolesangbogen og har udgivet salmesamlingen “Vi kommer til dit hus” på forlaget Dansk Sang i efteråret 2022.
Denne aften vil der være et særligt fokus på sange og salmer med perspektiver på natur og klima.
Foto: Franseska Mortensen
EGÅ KIRKE/EGÅ
UNGDOMSHØJSKOLE
ONSDAG DEN 30. AUGUST KL. 19.00.
OPLÆSNING AF FORFATTER HANNAH KLINGE.
HÅB?
Håbløsheden og afmagten synes at være altoverskyggende, når man taler om klimaforandringer. Men er der et håb at finde midt i håbløsheden?
Egå Kirke og Egå Ungdomshøjskole er gået sammen for at undersøge håbets dimension i en tid, hvor håbløsheden synes at overmande os med handlingslammelse og alvorlige prognoser for vores fælles klode og liv.
I Guds katedral imellem blomster og græs fejrer vi skabelsesværket ved en naturgudstjeneste i permahaven på Egå Ungdomshøjskole og leder efter håbet. Efter gudstjenesten serveres der gode og hjemmelavede små retter og drikke med råvarer fra permahaven.
Imens vi nyder skaberværkets gaver, skal vi høre den talentIulde forfatter Hannah Klinge, som har skrevet bogen Den lysende planet, der af Suzanne Brøgger er blevet kaldt en original og vigtig bog.
Bogen viser to mulige, fremtidige virkeligheder på Jorden; den dystopiske og utopiske. Den viser de katastrofale følger, hvis verdens fælles problematikker ignoreres, og verdensmålene aldrig opnås. Og den viser, hvilken lysende fremtid, som venter os, hvis vi vælger at forene os i samarbejdet om opnåelsen af målene.
Vi glæder os meget til at byde jer alle velkommen til en hyggelig og oplysende aften.
Onsdag d. 30. august kl. 19.00 ved Egå Ungdomshøjskole, Eghøjvej 31, 8250 Egå.
ELEV KIRKE | SKEJBY OG LISBJERG KIRKER | ELSTED KIRKE
LYSTRUP KIRKE | SKÆRING KIRKE | EGÅ KIRKE
Sommerstafet 2023