OPTIMAL TARMSUNDHED HOS LANGSOMT VOKSENDE KYLLINGER
Coccidiose hos langsomt voksende kyllinger.
Mindre synlig, men dog en risiko.
HVORFOR KRÆVER EN LANGSOMT VOKSENDE KYLLING EN ANDEN FORM FOR MANAGEMENT? 04
TARMSYGDOMME ER SVÆRE AT IDENTIFICERE 05
OBDUKTION GIVER HURTIGT ET BILLEDE AF TARMPROBLEMER 06
LANGSOMT VOKSENDE KYLLINGER HAR DERES EGEN OPTIMALE COCCIDIOSTAT-STRATEGI
COCCIDIOSTAT-STRATEGIEN HOS
LANGSOMT VOKSENDE KYLLINGER
ERFARINGER FRA PRAKSIS: “SØRG FOR EN KONTROLLERET OG UFORSTYRRET VÆKST” 07
Produktionskonceptet med langsomt voksende kyllinger er nu almindeligt brugt i Holland. Siden konceptet blev introduceret har vi lært meget om, hvordan de skal behandles. Vi ved, at en langsommere voksende race kombineret med en lavere belægningsgrad og en højere slagtealder også har indflydelse på tarmsundheden. Derfor ses coccidiose mindre og den har et andet forløb end for almindelige kyllinger. Gennem erfaringer og resultater fra vores HTSi monitoreringsprogram bliver vi hele tiden bedre til at optimere coccidiostat-strategien for langsomt voksende kyllinger.
“Alternative strategier i fjerkræproduktionen har ikke ført til en ændring i fokus på dyresundheden. Kontrol af dysbacteriose/ coccidiose er stadig det vigtigste punkt”
Richard Rietema, dyrlæge hos Pluimveepraktijk Noord & Oost (Fjerkræpraksis Nord & Øst)
HVORFOR KRÆVER EN LANGSOMT VOKSENDE KYLLING EN ANDEN FORM FOR MANAGEMENT?
At arbejde med langsomt voksende kyllinger kræver en tilpasning sammenlignet med konventionelle kyllinger. En stor forskel er, at vækstkurverne for de to racer er forskellige, men også holdstørrelsen, staldklima og dagslys har indflydelse.
SUNDHEDSTILSTANDEN VISES DÅRLIGERE
Racer af langsomt voksende kyllinger, såsom Ranger Classic og racer af Hubbard, kræver en anden form for management end konventionelle kyllinger. Dette skyldes racespecifik adfærd, som gør det sværere at vurdere dyrenes sundhedstilstand:
• Undvigeadfærd: dyrene holder sig mere på afstand, hvilket forstærkes af store huse
• Mere aktive og i bevægelse: Dyrene roder mere strøelse rundt, så afvigende gødningskvalitet er mindre iøjnefaldende
• Tungere fjerdragt: Kroppen bliver mindre synlig, således at dyrene bliver sværere at bedømme med øjet
HALVDELEN AF DE HOLLANDSKE
SLAGTEKYLLINGER ER AF EN LANGSOMT VOKSENDE RACE
Af alt fjerkrækød, der produceres i Holland, stammer omkring 40 procent fra et koncept med langsomt voksende kyllinger1. Hvad angår antallet af dyrepladser, skal fordelingen ligge omkring halvtreds procent, fordi slagtealderen for langsomt voksende kyllinger er jo højere end for konventionelle kyllinger.
FODERUDNYTTELSE OG FORUDSIGELIG VÆKST
I starten var motivationen for at gå over til et koncept med langsomt voksende kylinger, at de skulle være lettere at producere. Fokus lå dengang, sammenlignet med konventionelle kyllinger, ikke så meget på væksten. Dette er der nu rådet bod på. For at få et godt driftsresultat er det vigtigt at kunne styre nøjagtigt hen til den ønskede slutvægt. Det tilstræbes at komme så tæt som muligt på den fastlagte maksimale daglige tilvækst og målvæksten uden at overskride den. Det kræver måske endnu mere end den konventionelle produktion at opnå en forudsigelig vækst. Desuden er foderudnyttelsen eller i hvert fald foderpriserne pr. kilogram vækst også ved langsomt voksende kyllinger vigtige for et godt resultat. Nedsættelse af tarmsundheden har da også en direkte virkning på resultatet.
“Coccidiose varer længere hos langsomt voksende kyllinger end hos konventionelle. Udvendig ser du kun lidt.”Joost Lazeroms, konsulent hos De Heus
INFEKTIONSTIDSPUNKTET ER MERE SPREDT
Med en lavere belægningsgrad er risikoen for, at en kylling kommer i kontakt med inficeret gødning (med sporedannende oocyster) mindre end i konventionel kyllingeproduktion. Konsekvensen er, at der er større variation i tidspunktet, hvor kyllingerne bliver inficeret og opbygger immunitet. Hvor coccidiosetoppen (E. acervulina) i det konventionelle kyllingehold som oftest begrænser sig til den fjerde leveuge, ser vi ved hold af langsomt voksende kyllinger at dette ofte forekommer senere og varer længere ved. Desuden spiller E. maxima og E. tenella ved langsomt voksende kyllinger en vigtig rolle i den sidste halvdel af levetiden..
MINDRE GODT CELLULÆRT FORSVAR
Ved langsomt voksende kyllingeracer er det cellulære forsvar mod coccidiose mindre end ved de almindelige racer3 Dette betyder at coccidierne efter optagelsen formerer sig hurtigere, og der udskilles flere oocyster. Når en kylling kommer i kontakt med den inficerede gødning, er der risiko for, at den optager en meget stor mængde oocyster på een gang med store følger for tarmsundheden.
SPECIFIKKE RISIKOFAKTORER FOR TARMSUNDHEDEN HOS LANGSOMT VOKSENDE KYLLINGER SAMMENLIGNET MED KONVENTIONELLE
FORSKEL FRA KONVENTIONELLE
Virkning Handling
Kraftigere fjerdragt Bedømmelse af kyllingers vægt/ udvikling er vanskeligere
Mere aktive kyllinger Gødning ‘indarbejdes’ tidligere i strøelse
Lavere belægning/m2 Mindre gødning pr. m2, og gødning tørrer hurtigere ind
Større variation i infektionstidspunkt og immunitetsopbygning
Vejes regelmæssigt
Kontroller gødningskvaliteten regelmæssigt
Kontroller gødningskvaliteten regelmæssigt
Længere coccidiosetop Tilpasset coccidiostat-strategi til beskyttelse af tarmsundheden
Cellulært forsvar dårligere Større udstødning af oocyster efter infektion
Tilpasset coccidiostat-strategi til beskyttelse af tarmsundheden
Øget skrabeadfærd; afhængigt af konceptet stimuleres yderlige ved at strø korn
Optagelse af strøelse og oocyster Hold infektionstrykket så lavt som muligt under hele produktionen, bl.a. med en tilpasset coccidiostat-strategi
Højere slagtealder Længere udsættelse for coccidiose, større risiko for andre typer af coccidiose
Tilpasset coccidiostat-strategi til beskyttelse af tarmsundheden
TARMSYGDOMME ER SVÆRERE AT FÅ ØJE PÅ
Tarmsygdomme forbliver ofte ubemærkede hos langsomt voksende kyllinger. Fjerkræproducenten observerer nogle tilfælde ikke engang, at der er tale om formindsket tarmsundhed på grund af coccidiose.
1. På grund af den lavere belægning kan strøelsen pr. kylling optage mere fugt, og der er mere plads til fordampning. Gødningen tørrer hurtigere ud, og våd gødning fører dermed ikke så hurtigt til våde pletter i strøelsen. Strøelseskvaliteten fungerer således ikke som advarselssystem.
2.
De mere aktive kyllinger sørger for, at gødningen hurtigere forsvinder i strøelsen og ikke ses af fjerkræproducenten.
3. I flokken er der mere spredning i coccidiose-toppen på grund af stor variation i optagelsen af oocyster.
4. Hos langsomt voksende kyllinger er det sværere at se, at de er syge; tilsyneladende sunde dyr kan godt have sundhedsproblemer. Det ses ofte kun ved en uregelmæssig foderoptagelse.
5. Foderoptagelsen kan svinge hos langsomt voksende kyllinger, hvilket gør det sværere at finde årsagen til et foderdyk.
Fjerkrædyrlæge Dawn Reinhoudt vurderer tarmene fra en slagtekylling som led i HTSi.
OBDUKTION GIVER HURTIGT ET BILLEDE AF TARMPROBLEMER
For at få indblik i tarmsundheden hos langsomt voksende kyllinger har Elanco foretaget obduktioner i flere hollandske virksomheder af ‘gennemsnits’-kyllinger i alderen fra 20-40 dage og undersøgt dem grundigt. Dernæst har vi løbende besøgt producenter af langsomt voksende kylling og anvendt metoderne fra HTSi (Health Tracking System) for at vurdere dyrenes sundhed ift forskellige parametre.
TARMSUNDHED ER ET VIGTIGT PUNKT
Et kendetegn, som de langsomt voksende kyllinger scorer bemærkelsesværdigt godt på, er kråsens kvalitet. Mindre positiv er tarmsundheden hos de langsomt voksende kyllinger2. Nogle kyllinger, der ved første blik så sunde ud, havde betydelige afvigelser i tarmene. Det drejede sig her blandt andet om symptomer som blødninger, betændelser, for stor slimdannelse, ufordøjet foder og coccidiose.
MERE VARIATON I FLOKKEN
Hvad der er påfaldende, er den store variation blandt kyllingerne indbyrdes: Fra næsten perfekte tarme til alvorlige coccidioselæsioner. Den indbyrdes forskel mellem dyrene i én flok er meget større end hos konventionelle kyllinger. De konstaterede læsioner tyder på en forskydning i de coccidiosetyper, der forårsager mest skade; det ser ud til, at E. tenella og E. maxima forekommer forholdsvis mere hos langsomt voksende kyllinger.
“En coccidiostatstrategi/ behandlingsplan er af stor betydning hos langsomt voksende kyllinger; de er modtagelige for coccidiose, men de kliniske symptomer er mindre tydelige. Monitorering af hvert hold er derfor vigtig ift. at finde en bedriftsspecifik metode, der er effektiv.”
Iris Zweekhorst, dyreernæringsspecialist hos Coppens
“Det kræver også professionalisme at producere langsomt voksende kyllinger.”
Theo Knoops, fjerkræspecialist hos De Hoop Mengvoeders
HTSi MONITORERER GLOBALE UDVIKLINGER
Med Health Tracking System monitorerer Elanco Animal Health verden over udviklingen indenfor fjerkræsundhed. Fra Holland leveres input fra flere slagtekyllingebedrifter, der er tilsluttet forskellige foderleverandører, som Elanco følger intensivt og for hvem de tilføjer standardiserede oplysninger, blandt andet obduktionsdata, til den verdensomspændende database. Med denne database (big data) er det muligt at se tendenserne på et tidligt stadium.
Berri Meijerink (Lochem)
85.000 Hubbard kyllinger
Langsomt voksende kyllinger skal beskyttes lige så godt som almindelige kyllinger med en effektiv anti-coccidioseplan. Måske endda bedre, viser erfaringen fra praksis. Slagtekyllingeavler Berri Meijerink bruger ved sine Hubbards i hvert hold en strategi med Maxiban® indtil 35 dage og Monteban® indtil slagtningen. “For en uforstyrret vækst.”
Berri Meijerink i Lochem er en af de første deltagere i det Nye Standard Kylling-koncept (NSK-koncept). Den forhenværende producent besluttede i 2015 at gå over til slagtekyllinger og valgte et koncept med langsomt voksende kyllinger. På sin bedrift producerer han nu 85.000 Hubbard kyllinger. “Det passer mig udmærket”, fortæller han. “Jeg har også erfaring med konventionelle kyllinger, men jeg synes det er mere behageligt med en længere cyklus, som den vi nu har. Desuden synes jeg, at der er større fornøjelse ved at arbejde med de langsomt voksende kyllinger. I de sidste fire år har vi ikke haft behov for medicin.“
Stressede kyllinger kræver regelmæssighed
Dette betyder ifølge denne slagtekyllingeproducent fra Achterhoek ikke, at det er nemmere at producere langsomt voksende kyllinger.
Beskyt ved foderændringer
“I begyndelsen tænkte jeg på coccidiose, når der var afvigende gødning”, fortæller han. “Elanco tilbød så at undersøge kyllingernes tarmsundhed i et hold ved hjælp af obduktion. Denne HTSiundersøgelse viste, at tarmsundheden var fortræffelig og antallet af coccidioseskader ubetydeligt. I forhold til beskyttelsen mod coccidiose stod det således rigtig godt til.”
Beskyt indtil slagtning
Bedriften i Lochem starter med Maxiban® og skifter ved en alder af 35 dage over til Monteban® og har det i foderet indtil slagtetidspunktet. Denne plan beskytter kyllingerne til og med den sidste dag og sørger for et lavt infektionstryk i det følgende hold.
“Denne strategi har desuden en praktisk fordel”, forklarer Meijerink. “Da slagtedatoen af og til bliver forskudt, og jeg helst vil bestille fulde læs, har jeg foder tilovers, når holdet afsluttes. Dette foder kan jeg så give kyllingerne i det næste hold. Hvis jeg skulle ende med slutfoder uden coccidiostater, ville jeg enten have brug for ekstra silokapacitet eller give kyllingerne i det næste hold slutfoder uden coccidiostater. Det sidste synes jeg ikke er en mulighed.”
Erfaringer fra praksis
“Udfordringerne er anderledes. Dyrene er mere stressede, og det kræver regelmæssighed i driften. Hvis du ugen igennem fodrer klokken syv om morgenen, skal du også gøre det om søndagen. Kyllingerne kan også reagere heftigere på ændringer af foderet. Det kan så ses på gødningen.”
