9 minute read
Trivsel - Findes det længere?
by EGebladet
Flere elever oplever, at kvaliteten af undervisningen er faldet under nedlukningen, som har varet siden midten af december. De finder det samtidig sværere at motivere sig selv i den noget ensformige hverdag.
Af Anne Bjergmark, 3.u
Advertisement
Ledelsen valgte i uge 4 at sætte fokus på elevernes trivsel ved at udsende et spørgeskema til skolens lærere, som skulle drøfte spørgsmålene med deres klasser. Derudover blev der arrangeret en trivselssamtale mellem den enkelte elev og en lærer. Dog er det typisk de samme, som får ordlyd på Zoom, og derfor kan det ikke godtages som en kvantitativ undersøgelse. Det er selvfølgelig svært at lave sådanne undersøgelser og tilrettelægge undervisningen ud fra dem, da alle lærer forskelligt og finder tryghed i forskellige mønstre. Trods disse forbehold har EGebladet lavet en anonym stikprøveundersøgelse af 15% af eleverne og deres trivsel under nedlukningen samt deres tilgang til den virtuelle undervisning.
Undersøgelsen er besvaret af 128 elever - omkring 15% af alle skolens elever.
Det mentale helbred forværres generelt
Det dilemma, som ligger flest på sinde for tiden, er, at mange unge oplever, at deres mentale helbred forværres under nedlukningen. 76,6% af eleverne på EG oplever, at de har det ”lidt” eller ”meget” psykisk dårligere under nedlukningen. En anonym elev svarede således i undersøgelsen: ”Jeg bliver træt, stresset, fortvivlet. Keder mig. Savner alt det, der før fik mig til at føle mig levende. Jeg har intet overskud. Jeg føler, at jeg bare går og spilder min tid, mens jeg ser frem til at kunne leve mit liv igen - uden at vide hvornår det kommer til at ske.” Mange istemmer sig denne ensomhed og mindre overskudsrige tilværelse, som isolationen bidrager til: ”Jeg føler mig indelukket, og jeg bliver hurtigere irriteret på min mor og min søster, fordi vi hele tiden går op ad hinanden. Jeg føler mig ensom.” Det kan heller ikke være nogen overraskelse, at flere oplever at få angstanfald under nedlukningen: ”Er så heldig at være ramt af angstanfald nu, op til flere gange om dagen.” Det psykiske pres, som lægges på ungdommen, er massivt, og flere lider under det. Denne tendens ses generelt på alle skolens uddannelser, altså er der ikke nogen forskel på en STX-elev, en IB-elev eller en HF-elev. Forskellen afviger kun med få procentpoint.
Naturligvis ser eleverne også færre end de plejer at gøre. Ifølge undersøgelsen ser 89,8% kun nogle få stykker, mens 6,3% slet ikke ser nogen. En elev svarede således i undersøgelsen: “I have experienced a lot more isolation and loneliness which is a little hard to cope with, as well as a lot more anxiety.” Ifølge mange eksperter, har den sociale isolation en direkte indvirkning på det mentale helbred.
Undervisning af lavere kvalitet
Den virtuelle undervisning har meget lavere kvalitet end den fysiske undervisning. Dette har selvfølgelig flere konsekvenser. 1. g’erne har sværere ved at lære deres nye klasser at kende, og derudover bliver dagene ensformige, så det efterhånden bliver svært at opretholde koncentrationen på Zoom-møder. Ifølge undersøgelsen mister 28,6% af eleverne fokus allerede efter 15 minutters undervisning på Zoom. Langt størstedelen af eleverne, 87,3%, har allerede tabt koncentrationen efter første halvdel af modulet.
Mange elever svarer også, at de ikke lærer lige så meget af den virtuelle undervisning, som de gør, når den foregår fysisk. Hele 69,5% af de adspurgte har svaret, at de kun lærer ”lidt” af undervisningen ift. før, hvor kun 9,4% svarer, at de lærer lige så meget, som de gjorde inden nedlukningen.
Mange skriver, at de føler, at hverdagen bliver meget ensformig. Det skal selvfølgelig tages in mente, at det er svært for lærerne at lave en varieret undervisning under de givne forhold. Da eleverne blev adspurgt om deres præference ift. undervisningsformer, var der naturligvis meget stor forskel på svarene. Mange har også tilføjet, at de bedst kan lide en blanding af det hele.
Ifølge de adspurgte elever er den mest populære undervisningsform enkeltarbejde, som afleveres - det har 24,4% svaret. Derudover er gruppearbejde på Zoom meget populært - både med (15,7%) og uden (19,7%), at arbejdet afleveres. Derudover fortæller undersøgelsen, at 21,1% kun laver sit skolearbejde en gang i mellem, når det ikke afleveres, mens 9,4% sjældent laver det. Derudover er der 58,3%, som kun en gang i mellem oplever at få tilbagemelding på det arbejde, som de laver i løbet af et modul. Det er kun 21,3%, som får det ofte, og 18,1% oplever sjældent at få det.
Ofte kan det også være svært at få lavet arbejde på Zoom, da man gerne vil have tid til at snakke med sine klassekammerater, som man ellers er dårlig til at tage kontakt til. ”Det er også svært at være på Zoom, fordi når man kommer i gruppearbejde, vil man både gerne small-talke med ens klassekammerater, fordi man ikke snakker sammen uden for Zoom, og man vil også gerne lave det man skal”, svarede en elev i undersøgelsen.
Arbejdspresset føles større
Mange unge føler sig ofte stressede, men stressniveauet er steget under nedlukningen. 57,8% af de adspurgte elever føler sig altid eller ofte stressede. ”Jeg plejer at være meget engageret og lave lektier til stort set alt, men har mistet alt min motivation og laver sjældent lektier længere.” De fleste, 69%, føler dog, at stressniveauet er blevet lidt eller meget lavere, efter at det er blevet besluttet, at de skal til færre eller ingen eksamener. Dog skal det ikke glemmes, at eleverne stadig føler sig stressede.
En elev svarede: ”Det er stressende, da lærerne nogle gange forventer, at vi kan nå mere. Der er selvfølgelig også timer som er sværere end andre, og derfor kan man sidde med følelsen af, at man bliver bedømt ud fra de fejl, man har lavet i opgaverne og det derfor vil påvirke karaktererne.” Karakterræset er stadig aktuelt, og under de nye, virtuelle omstændigheder, som eleverne ikke kender, skaber uvisheden om bedømmelsen endnu større usikkerhed og bekymring. ”Det, at gå i skole på Zoom, sætter et anderledes pres på én, fordi man føler at man skal præstere mere”, svarede en elev på undersøgelsen. 57% af de adspurgte svarede, at de er meget bekymrede for deres karakterer under nedlukningen, mens 34,4% svarede ”Lidt”. Samtidig med at det føles som om, at det bliver sværere at vise hvad man kan på de online platforme, falder motivationen også, når man sidder foran en skærm hele dagen - og dette skaber endnu større bekymring hos eleverne.
Hårdt at skelne mellem skoletid og fritid
Rigtig mange elever har svært ved at skelne mellem skolen og fritiden i den nye hverdag. 33,6% af eleverne siger, at de på ingen måde kan adskille skolen fra fritiden. Flere fortæller også, at de føler, at hverdagen er blevet meget ensformig. En elev skrev: ”Det er jo bare det samme om og om igen. Stå op - Zoom til 15.10 - Fritid (hvilket bare bliver Netflix) - Lektier - Gå i seng.” Når skolen invaderer den private sfære, kan det også være svært at føle, at man nogensinde har fri, da man er i de samme rum. ”Min hverdag flyder sammen med min fritid, og det kan være svært at få en "pause", da jeg føler, jeg er i skole, selvom jeg har fri. Man sidder bare på den samme stol ved det samme bord i flere timer.” Det kan være særligt svært at finde tid til en pause, som en elev skrev om: ”Undervisningsmiljøet bliver blandet med ens hjem, hvor man skal slappe af. Det forvirrer, og det er virkelig svært at få de tiltrængte pauser, fordi man i pauserne laver mad og hele tiden går og tænker ’Hvad er klokken, hvornår skal jeg være tilbage?’” Desuden er det ikke alle lærere, som er gode til at overholde ringetiderne eller indsætte den tiltrængte pause midt i modulet. Kun 20,3% svarer, at deres lærere altid overholder ringetiderne.
Mange oplever også, at det er svært at komme op om morgenen. En elev skriver således: ”Quite frankly, it's horrible. It’s nearly impossible to differ between school and spare time. I have to force myself to get up in the morning and even then, I barely ever pay attention in class.” Omkring halvdelen af de adspurgte elever, 50,8%, svarer, at de altid kan komme op om morgenen til undervisningen, mens resten ligger nogenlunde ligeligt fordelt mellem ”Ofte”, ”En gang i mellem” og ”Sjældent”.
35,4% kommer kun udenfor 1-3 dage om ugen
Endnu en negativ tendens, som ses blandt de unge, er, at de ikke kommer lige så meget ud, som de plejede at gøre inden nedlukningen. Da eleverne blev adspurgt om, hvor mange dage de kommer ud om ugen, var svarene næsten ligeligt fordelt mellem de tre svarmuligheder: 1-3, 4-5 og 6-7 dage om ugen. Overraskende er der færrest, som har svaret ”6-7 dage om ugen”, nemlig kun 26,8%. Resultaterne hænger dog sammen med, at man ikke længere bliver tvunget ud ad døren for at komme i skole, til arbejde eller andet. Det er dog vigtigt at komme udenfor, da det kan hjælpe på det mentale helbred - og faktisk også det fysiske. En elev skriver således: ”Jeg får hovedpine af at kigge så meget på min skærm”. Det er vigtigt at få sine pauser og få noget frisk luft.
Alle indendørsaktiviteter er stadig lukkede, og det mærker eleverne også til: ”Kan mærke at jeg mangler motion i hverdagen.” Idrætsundervisningen er også svær at gennemføre på sædvanlig vis. Nedlukningens indvirken på det mentale helbred er omfattende. En elev skriver, at ”de psykiske og fysiske konsekvenser, der er ved nedlukningen, er farligere end Corona”.
Ikke alle mistrives
Det skal selvfølgelig ikke forglemmes, at isolationen kan bidrage til en bedre hverdag for de introverte, angstramte eller psykisk udfordrede individer. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser også, at hver tiende dansker trives under nedlukningen. Samtidig ses det af EGebladets undersøgelse, at 7% af alle de adspurgte elever oplever at få det bedre under nedlukningen. En elev skrev således: ”På nogle punkter skåner det lidt min angst”.
Der kan selvfølgelig også være andre positive sider ved nedlukningen: ”Det er fint, da jeg får rettet en del op på mit fravær”. Den virtuelle undervisning giver mulighed for at kunne arbejde hjemmefra eller bryde dagen op, hvis man ikke kan overskue alle moduler, eller hvis man har udfordringer, som gør det sværere for én at gå i skole. Selvfølgelig kan det også være nemmere at pjække, uden at blive opdaget (dette var ikke en opfordring!).
I mange andre lande ser det også meget værre ud. I Danmark er der trods alt mulighed for at fortsætte undervisningen hjemme, der er nu mulighed for at komme ud og shoppe, og foråret titter frem i jordbunden. En elev svarede i undersøgelsen: ”Det er så godt det kan være trods alt. Mange af tingene fungerer fint, der er bare intet der fungerer optimalt.” Selvom livet under nedlukningen med den virtuelle undervisning kan være rigtig hårdt, så kunne det være meget værre.
