HF3 kommer til EG

HF3: Det nye HF-tilbud til sårbare unge kommer til EG. For her er der plads til forskelligheder.

Af Sara Engelbæk, IB1

Efter sommerferien kommer der nye elever til EG. Det gør der hvert år, men i år åbner skolen op for et nyt tiltag til sårbare unge, der også kommer til at få en plads på EG. Det nye HFtiltag hedder HF3 og er den toårige HFuddannelse spredt ud på tre år. I den nye HF3klasse bliver der plads til unge, der lider af forskellige udfordringer og diagnoser som f.eks. OCD, angst og autisme.

Det er hårdt at være ung

Der er et maximalt pres på unge i gymnasiet. Man skal passe sin skole, lave lektier og afleveringer, samtidig med at det bliver stillet et krav til ens sociale liv, at man vedligeholder sit netværk, tager til fester og engagere sig i tiltag på skolen og i klubber. Det kan være svært at balancere de mange bolde i luften, i sær hvis man i forvejen kæmper med mentale problemer, og det kan derfor være ganske umuligt at gennemføre en normal ungdomsuddannelse. Det vil EG gerne gøre noget ved, og HF3 skal hjælpe de sårbare unge med at få den samme gymnasieoplevelse, som andre elever, deres egne behov og udfordringer taget i betragtning. HF3 er nemlig den normale toårige HF strækket ud på tre år og den er adgangsgivende til det samme som HF2 men der er mere plads til ro og struktur som støtte til dem der har brug for det. ”Den er lavet til de elever, der har brug for noget ekstra hjælp til at komme igennem en ungdomsuddannelse.” fortæller HF-koordinator Anne Bjørn. Det bliver lagt lektiebånd ind, så man også har noget tid i løbet af skoledagen til at lave lektier. Her kommer man også til kun at have to-tre fag på en dag, så man har ikke så mange skift på en dag.

HF3 skaber ro og struktur for de elever, der har brug for det. Fra HF3 brochuren.

Den er lavet til de elever, der har brug for noget ekstra hjælp til at komme igennem en ungdomsuddannelse.

Flere unge med udfordringer

Ifølge Sundhedsdatastyrelsen var der 88 ud af 1000 personer i aldersgruppen 15-17 år med mindst en psykisk diagnose i 2019. Det er en stigning på 24% siden 2014. En stigning der især fortsætter i børne- og ungesektoren. Unge mennesker med psykiske udfordringer, såsom angst eller ADHD, kan have svært ved at gennemføre en uddannelse, der kræver social tilstedeværelse og mange skoletimer. Derfor er det nye HF3 perfekt for unge, der har brug for mere tid til opgaver og pusterum. I den nye klasse bliver der en grænse på max 22 elever, og de får deres egen afdeling på skolen med faste rammer, ro og tryghed. Der er allerede nu en hel klasse der skal starte efter sommerferien og det mener Anne Bjørn er ”mega fedt”. Der har været mange elever på rundvisning, der rigtig gerne vil gå på EG, fordi de har hørt om hvor gode eleverne er til at rumme hinanden og fordi de rigtig gerne vil være en del af det fællesskab der er på skolen. ”Det er da også stor ros til jer at de her elever vi har haft på rundvisning har hørt godt om jer og har en fornemmelse af det her fællesskab de gerne vil indgå i. Det siger meget om den kultur i er med til at skabe” siger Anne Bjørn. Det, at eleverne også går i klasse med andre sårbare unge skaber også et trygt fællesskab, hvor eleverne kan slappe af og være sig selv. Det har tidligere kunnet ses at elever med mentale udfordringer ikke har kunnet komme igennem en almindelig ungdomsuddannelse eller at de er kommet igennem den på bekostning af deres mentale helbred.

Vi har oplevet det tidligere at vi har haft nogle elever ude ved os som har haft nogle vanskeligheder eller diagnoser som enten har stoppet eller som er kommet igennem men hvor man godt kan se at det har simpelthen ikke været et ret godt forløb.

De er velkomne på EG

HF3 kommer til EG da Esbjerg Kommune gerne ville lave det og EG bød ind sammen med Rybners. ”Vi er rigtig dygtige til HF ude hos os, så det har nok været det, der har spillet ind i at det var os, der fik lov til at lave det,” udtaler Anne Bjørn. De nye elever i HF3 kommer til at have klasseværelse i den nye tilbygning. Og så kan de ellers blive en del af skolens elever i det omfang, de selv har lyst. Det kommer til at være erfarne HF-lærere, der får noget ekstrauddannelse i at håndtere elevernes vanskeligheder, der underviser. ”Men lærerne skal egentlig bare passe deres undervisning, som de skulle hvis de havde HF2, STX eller IB og så bliver der ansat en mentor, som skal hjælpe eleverne med alt det der ikke har med det faglige at gøre.” Nogle af de nye elever kommer til at sidde med på skolens forskellige valghold. Det første år er de kun i deres egen klasse, men andet år kommer de på valghold i deres kunstneriske fag og på tredje år kommer de på endnu flere valgfag, hvor de er sammen med andre elever fra HF og STX. ”Det er vigtigt at man bare er venlig og imødekommende og måske ikke tænker at de skal behandles anderledes, men tænker de skal behandles fuldstændig ligesom man behandler alle andre elever.” forklarer Anne Bjørn. De sårbare elever vil egentlig bare gerne være en del af det at gå på en ungdomsuddannelse og ikke har lyst til at blive behandlet som noget særligt. Hun håber at når de unge kommer på den treårige HF, med mere ro, at de så får lidt mere plads til et ungdomsliv. ”De er jo helt almindelige mennesker ligesom jer med de samme glæder og sorger i livet.”

Anne Bjørn er HF-koordinator på Esbjerg Gymnasium.

Det er vigtigt også at pointere, at fordi man har en diagnose behøver man ikke at gå i HF3. Der er også plads til dem med diagnoser i andre klasser på IB, STX og HF2, men HF3 er bare for dem der har brug for ekstra støtte. HF3-tiltaget er både for elever med varige diagnoser som autisme og aspergers, men også for elever med diagnoser de forhåbentlig kommer af med, såsom depression. På EG er det vigtigt at der er plads til alle, og det tilføjer HF3 noget helt specielt til. ”Vi syntes også bare, at det taler ind i den der EG-ånd, med at der er plads til alle” afslutter Anne Bjørn med et smil i stemmen.

Fakta

- 70/1000 af personer 15-17år blev i 2014 diagnosticeret med mindst en psykisk diagnose. - 88/1000 af personer 15-17år blev i 2019 diagnosticeret med mindst en psykisk diagnose. - Der er sket en stigning på 24%

Kilde: Landspatientregisteret (LPR) og Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen