Den politiske aftale om 10. klasse er på plads – og på årsmødet sætter efterskolerne kursen mod tiden efter 2030. På Lunderskov Efterskole går de til opgaven med begejstring, siger leder Thomas Stapel Melander.
Debat:
Hvad må efterskolen koste?
Hjælper unge
ud af nikotin
HØJSKOLESANGBOGEN
Normalpris 329,-
Rabat ved køb af 100 stk.
Se mere på skoleindkob.dk
Forlaget Højskolerne
HØJSKOLESANGBOGEN FOR BØRN
Normalpris 299,90 sange med lyriske
illustrationer af Zarah Juul
Rabat ved køb af 30 stk.
TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh
Den første lørdag i marts holder vi generalforsamling, og vi starter som altid med at synge ’Se, nu stiger solen af havets skød.’
Så længe jeg er formand, er det en grundsten i generalforsamlingen, og vi har brug for grundsten, vi kan vende tilbage til uden at være i tvivl.
Vi har brug for ritualer – specielt i en tid, hvor verdensordenen er under ombygning. Her i begyndelsen af 2026 er vores grundlæggende antagelser rystet, og vi står midt i et skelsættende paradigmeskift.
Det stiller store krav til alle os, der har med børn og unge at gøre.
Ligesom jeg personligt har brug for ’Se, nu stiger solen af havets skød’ den første lørdag i marts, har unge til alle tider haft brug for stabile ståsteder i overgangen fra barn til voksen.
Efterskolen er et fremragende sted at udvikle stabile ståsteder. Ikke for at lukke øjnene for verden, men for at give unge et roligt, næsten rituelt fundament, der gør dem i stand til at forholde sig til og handle i en verden i forandring.
Når ritualerne er på plads i skoleåret, bør vi på alle efterskoler forpligte os til at undervise i fag, der giver indsigt i – og mod til at handle i – den verden, de unge snart bliver voksne i.
I den politiske aftale om 10. klasse, som faldt på plads i januar, kaldes det medborgerskab – og jeg glæder mig til, at det i fremtiden bliver et af efterskolernes hjørnestensfag.
Aftalepapiret for 10. klasse giver stor frihed til den enkelte skole. For mig er det dog afgørende, at vi forpligter hinanden på mere end det, der står i aftalepapiret. Derfor forventer jeg et paradigmeskift for efterskolernes 10. klasse efter 2030. Et skifte, hvor vi bevæger os væk fra det velkendte og sammen formulerer en ny virkelighed for efterskolerne.
Det og meget andet skal vi tale om på årsmødet, når solen er steget op af havets skød. Allerede her i magasinet er der fyldt med forslag, debatindlæg, artikler og oplæg til et årsmøde, som jeg glæder mig meget til.
På gensyn til årsmødet.
“Aftalepapiret for 10. klasse giver stor frihed til den enkelte skole. For mig er det dog afgørende, at vi forpligter hinanden på mere end det, der står i aftalepapiret”
TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND
Årsmødet nærmer sig, og i dette nummer dykker vi ned i et spørgsmål, der optager mange efterskoler: Hvordan udvikler vi en stærk og meningsfuld 10. klasse efter 2030?
I årsmødetemaet giver formanden og to efterskoler konkrete bud på skoleudvikling inden for de nye politiske rammer (s. 8).
Læs også historien om Vesterlund Efterskoles nye tilgang til nikotin – og om Silas, der kom med et snusforbrug og mødte voksne, som rakte hånden ud og hjalp ham videre (s. 36)
Debatsiderne tager fat i to svære og vigtige spørgsmål: Hvad må et efterskoleophold koste (s. 26) – og hvilken forskel kan efterskolen, set med en mors øjne, gøre for en ung med skolevægring (s. 28)?
Endelig kan du læse om et forløb på Han Herred Efterskole, der giver piger mere viden om deres egen krop (s. 52).
Anna
Hvordan giver vi 10. klasse en klar retning efter 2030? I årsmødetemaet sætter formanden og to efterskoler ord på ambitionerne, beslutningerne og det fælles ansvar for at forme fremtidens 10. klasse.
Debat: Hvad må et efterskoleophold koste?
Ugepriserne stiger igen. Hvordan hænger det sammen med ambitionen om en efterskole for alle? Det lægger efterskoleleder Lars Luplau op til debat om på årsmødet.
Debat: Efterskolen blev vores redning efter skolevægring
Efter år med skolevægring blev efterskolen et vendepunkt. Mette Birk fortæller om læreren Line, der så hendes søn – og ændrede alt.
Stafetten: Byefterskoler kræver pædagogisk mod og tydelige rammer
Byefterskoler udfordrer forestillingen om efterskoleliv. Til gengæld lærer eleverne at forvalte frihed, tage ansvar og vælge fællesskabet til, skriver forstander Karen Krog.
Vesterlund Efterskole har udviklet en model, hvor elever får hjælp til at trappe ud af nikotin i stedet for at blive bortvist. Erfaringerne deler de nu med andre skoler.
Det virker: Styrker elevernes evne til at være uenige og lytte aktivt
Folkets Journalistpris giver lærere konkrete øvelser og materialer, der styrker elevernes evne til at argumentere, lytte aktivt og finde deres demokratiske stemme.
Piger lærer deres krop bedre at kende
På Han Herred Efterskole arbejder lærer Pia
Ekelund målrettet med at give piger mere viden om kvindelige kønsorganer, sex og menstruationssmerter.
3 udvalgte: 3 veje til livsoplysning
Tre anbefalinger, der binder faglighed, etik og historie sammen og giver inspiration til arbejdet med livsoplysning på efterskolen.
Fra norsk friluftsliv til efterskolehverdag
Efter fire år som guide og friluftsvejleder i Norge er Maria Norlyk nu efterskolelærer og vil skabe de små øjeblikke af hverdagsmagi, hun selv oplevede som efterskoleelev.
Navnenyt
Læs, hvem der har fået nyt job siden sidst, og hvem der siger farvel til efterskolelivet.
Klumme: Efterskolen skal være et frirum for alle – uanset økonomi
Hvis efterskoleophold bliver forbeholdt dem, der har råd, mister vi mangfoldigheden, skriver Anne Friis, der er medlem af bestyrelsen på Sportsefterskolen Aabybro.
Februar 2026 – NR. 35
REDAKTØR Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk
UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27 H, 2., 1463 København K, efterskolerne.dk, tlf. 33 12 86 80
Magasinet Efterskolerne, 7. årgang
Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk
LAYOUT eTypes, e-types.com
ILLUSTRATIONER eTypes og Freepik
JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk
ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, tlf. 21 72 59 39
Annonceinformation på efterskolerne.dk
ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst tlf. 33 17 95 86
TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk
FORSIDEFOTO Michael Drost-Hansen
De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier.
ISSN: 0109-8535
Hvordan skal 10. klasse på efterskole se ud i fremtiden?
I Projekt Ny 10. klasse har 15 efterskoler siden 2024 arbejdet målrettet med at gentænke undervisning og organisering af 10. klasse. Til et afslutningsevent 3. juni præsenteres projektets erfaringer og de valg, der har formet udviklingsarbejdet. Kom og få indblik i, hvordan fokus på mål, læring og dannelse kan styrke 10. klasse som overgang til ungdomsuddannelserne og få indblik i de foreløbige resultater fra den eksterne evaluering. På dagen vil der blandt andet være oplæg fra projektets facilitator Morten Ziethen, lektor og viceinstitutleder på Aalborg Universitet, og Stefan Ting Graf, docent og leder af forskningsprogrammet på UCL samt præsentationer fra de 15 projektskoler. Eventet er gratis at deltage i og foregår 3. juni 2026 kl. 10-15 på Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole.
Tilmelding til afslutningsevent skal ske senest d. 17. maj på
Foreningens projekt ’En efterskolevej til alle’ er nu for alvor i gang. Før jul blev der afholdt kickoff-workshop i Midt- og Østjyske region med Frijsenborg Efterskole som vært. Deltagerne fik præsenteret viden fra de første måneders inspirationsbesøg på udvalgte efterskoler og arbejdede derefter i grupper med målgruppe, idéer og erfaringer med unge i udsatte positioner. “Workshoppen viste et stort potentiale i at dele viden på tværs. Flere efterskoler er allerede langt i arbejdet, og deres erfaringer er værdifulde for det videre arbejde med projektet,” siger projektleder på En efterskolevej til alle Lene Bruun.
ATTA Fonden har til det kommende skoleår doneret 500.000 kr. til legater til efterskoleophold for elever med ordblindhed på ordblindeefterskoler. Legatet kan søges til skoleåret 2026/27 og giver op til 30.000 kr. pr. elev til nedsættelse af egenbetalingen. Ansøgningsperioden er 14. januar til 7. april 2026.
LÆS MERE OG ANSØG HER
Vil du være med til at styrke debatten om efterskoler? Måske har du erfaringer med og holdninger til at arbejde med trivsel, skærmvaner, ledelse, bestyrelsesarbejde, forældresamarbejde, mangfoldighed eller undervisning, som fortjener at blive delt – og som kan sætte nye perspektiver i spil. Debatten om efterskoler bliver stærkere, når flere deler deres erfaringer. Derfor vil vi i Magasinet
Efterskolerne og nyhedsbrevet Medlemsnyt gerne give plads til endnu flere debatindlæg fra medarbejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer. Din stemme kan være med til at kvalificere debatten og styrke udviklingen af efterskolerne. Vi glæder os til at modtage dit bidrag. Send dit debatindlæg på maks. 5.000 tegn inkl. alt og et billede af dig selv til art@efterskolerne.dk.
Nyt projekt sætter fokus på unge og grænselandet
Grænseforeningen står bag et nyt, treårigt folkeoplysningsprojekt, der skal styrke unges kendskab til grænselandet. Projektet løber fra 2026 til 2028 og har fået støtte på godt 3,2 mio. kr. fra Folketingets Sydslesvigudvalg. Planen er at give efterskoler mulighed for at deltage i projektets aktiviteter, der blandt andet omfatter folkefællesskabsfestivaler, inspirationsaftener og et nyt digitalt undervisningsmateriale målrettet udskolingen. Projektet tager afsæt i det levende møde, hvor unge fra Sydslesvig, Danmark, Færøerne og Grønland mødes og deler erfaringer og fortællinger om identitet, historie og tilhørsforhold. Formålet med projektet er at styrke kulturforståelsen og skabe varige forbindelser på tværs af grænser.
LÆS MERE graenseforeningen.dk
Alm. Brand Foreningens Legat, En Håndsrækning fra Egmont Fonden samt ATTA Fondens Legat kan søges i perioden fra 14. januar til 7. april 2026. Ansøgning foregår digitalt via efterskolerne.dk. Samtlige ansøgere får svar senest 24. april 2026.
LÆS MERE HER
Mere end 1.300 medlemmer mødes 6.-8. marts 2026 til Efterskolernes årsmøde og generalforsamling. I år er beretning og bestyrelseskandidater at finde digitalt –og her i magasinet får du overblik over bestyrelsens beslutningsforslag og visioner for fremtidens 10. klasse.
TEKST Anna Rossman Thejsen , art@efterskolerne.dk
FOTO Michael Drost-Hansen
Når medlemmerne mødes til Efterskolernes årsmøde og generalforsamling i marts, er meget, som det plejer: Nyborg Strand summer af gensyn og fællesskab. Fredag byder på foredrag og samtalesaloner, lørdag er der generalforsamling med formandens beretning, valg og afstemninger – og om aftenen venter middag, musik og dans. Søndag rundes årsmødet af med sang og foredrag.
Men i år er der også noget nyt: Årsmødehæftet med bestyrelsens skriftlige beretning sendes ikke længere ud sammen med Magasinet Efterskolerne. I stedet ligger beretning og kandidater klar digitalt på efterskolerne.dk/ aarsmoede fra 23. februar 2026.
Der findes fortsat et trykt årsmødehæfte, som udleveres til deltagerne på årsmødet på Nyborg Strand. Omlægningen betyder ifølge Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen en markant besparelse af både tid og penge. Hvor årsmødehæftet tidligere blev trykt og sendt til omkring 8.000 medlemmer, trykkes det nu kun til deltagerne. Det reducerer udgifterne til tryk og porto, mindsker ressourceforbruget og giver bedre tid til at gøre årsmødehæftet klar.
“Det er vigtigt for os at kunne balancere mellem udviklingen af bæredygtige tiltag og samtidig sikre os, at der er let adgang til alle nødvendige informationer om årsmødet. Det håber vi at lykkes med med denne beslutning,” siger Torben Vind Rasmussen.
På generalforsamlingen 7. marts skal der vælges tre bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en treårig periode. Kandidaternes programerklæringer og CV’er bringes i uredigeret form, og kandidaterne er listet alfabetisk efter fornavn.
Se kandidaterne til bestyrelsen på
Bestyrelsen består af formand og otte medlemmer, som vælges for en periode på tre år. I 2026 er følgende bestyrelsesmedlemmer på valg: Mette Ibsen (genopstiller), Troels Aamand (genopstiller) og Stine Bossen Davidsen (genopstiller ikke).
• Forstander på Frøstruphave Efterskole og formand for Midt- og Vestjyske region
• Deltog i sit første årsmøde i 2012 og har været med siden da
“Jeg glæder mig altid til oplevelsen af fællesskabet om efterskolens vigtige projekt: At danne og uddanne unge mennesker. Jeg har ofte oplevet, at det var på årsmødet, jeg fik ny energi og en iver efter at komme tilbage i arbejdstøjet, fordi vi i mødet med hinanden i Nyborg bliver mindet om, hvor stor, vigtig og spændende en opgave, vi står med i arbejdet med vores elever. På Nyborg Strand mærker jeg også i praksis, at vi er en bevægelse, hvor vi står sammen på tværs af alle vores forskellige måder at være efterskole på med forskellig historie og forskellige værdigrundlag. Det er sammenhængskraft i praksis – en utrolig vigtig ting at værne om. Og selvom den demokratiske samtale egentlig er udfordret med så mange deltagere, tror jeg, at årsmødet tjener et
meget vigtigt formål alene i det, at vi har et sted, hvor vi mærker og viser, at vi står sammen. Det bliver der også brug for med de børnetal, vi kan se de næste mange år. Her skal vores fællesskab stå sin prøve, og jeg håber, vi på årsmødet kan få en samtale om, hvordan vi giver plads, mod og håb til hinanden.”
1. Beslutningsforslag om kontingentstigning i 2027 og 2028
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen en stigning i kontingentet, der indfases over to år i årene 2027 og 2028, på i alt 2.500 kr. i grundtilskud og i alt 100 kr. per årselev.
Forslaget betyder følgende for kontingentbidraget i 2027 og 2028:
2026: 15.225 kr. per skole og 661 kr. per. årselev (Det er det nuværende kontingent)
2027: 16.475 kr. per skole og 711 kr. per årselev (stigning på 1.250 kr. i grundtilskud og 50 kr. per årselev)
2028: 17.725 kr. per skole og 761 kr. per årselev (stigning på 1.250 kr. i grundtilskud og 50 kr. per årselev)
Begrundelse
Det er for bestyrelsen helt afgørende, at vi fortsat har en stærk forening, der kan støtte og rådgive skolerne i den overgangsfase, vi befinder os i frem mod 2030. Vi oplever allerede nu pres på både rådgivningen, ønsker om øget markedsføring og efterspørgsel på pædagogiske udvikling. Med det nuværende kontingent vil vi allerede fra 2027 skulle skære afgørende ned på kerneydelser.
Den økonomiske udfordring er, at kontingentet prismæssigt stort set har ligget fast siden 2015, og at der i samme periode har været en pris- og lønstigning i samfundet på i alt 21,5 %.
Med den mangeårige stigning i elevtallet frem til skoleåret 2023/24 blev foreningens faldende kontingentindtægt i faste priser delvist kompenseret af øgede indtægter på grund af det stigende elevtal.
Historikken er, at i 2015 blev foreningens kontingent opjusteret med 35 kr. per årselev. I 2021 blev kontingentstrukturen omlagt, så skolerne nu betaler et grundkontingent og et beløb per årselev. Men kontingentet steg ikke samlet set. I 2022 steg kontingentet per årselev med 10 kr. per elev.
Vi må forvente, at elevtallet falder yderligere i perioden 2025-2030, hvilket sammen med en fortsat pris- og lønudvikling på alle udgifter vil forringe foreningens økonomi yderligere, medmindre vi gennemfører bestyrelsens forslag. Selv med dette forslag til kontingentstigning vil det fortsat kræve tilpasninger og besparelser i sekretariatet frem mod 2030.
Nedenfor har vi lavet en beregning på, hvad denne stigning betyder i kroner og øre for tre forskellige skolestørrelser i 2027.
• En skole med 85 elever skal betale 5.500 kr. mere i 2027.
• En skole med 130 elever skal betale 7.750 kr. mere i 2027.
• En skole med 200 elever skal betale 11.250 kr. mere i 2027.
En offensiv kommunikationsindsats for 10. klasse og et forslag om kontingentstigning. Bestyrelsen stiller to beslutningsforslag til generalforsamlingen, som bringes i uredigeret form her.
2. Beslutningsforslag om midler til ekstraordinær kommunikations- og markedsføringsindsats for 10. klasse på efterskole fra 2026-2027
Bestyrelsen indstiller, at generalforsamlingen godkender anvendelsen af ekstraordinære midler på samlet set 2 mio. kr. til en national kommunikations- og markedsføringsindsats i perioden 2026-2027.
Begrundelse
I forbindelse med at grundskolens 10. klasse bliver nedlagt i 2030, er der opstået usikkerhed blandt forældre, folkeskoler, kommuner og andre interessenter om 10. klasses status på efterskoler efter 2030.
Efterskolerne står samtidig over for det største fald i ungdomsårgange i mange år, og vi har derfor behov for at tiltrække nye målgrupper både til 8., 9. og 10. klasse.
Bestyrelsens indstilling er derfor, at der er behov for en offensiv og målrettet kommunikations- og markedsføringsindsats for at styrke efterskolernes position og sikre elevrekruttering frem mod 2030.
Kampagnen har til formål at
• manifestere nationalt, at 10. klasse fortsat findes og er styrket på efterskolerne.
• styrke rekrutteringen af både eksisterende og nye målgrupper.
• understøtte skolerne med fælles budskaber og anvendelige materialer.
Bestyrelsen indstiller derfor, at der i både 2026 og 2027 afsættes 1 mio. kr. fra egenkapitalen til indsatsen.
Kampagnen forankres i foreningens politiske og kommunikative arbejde og gennemføres i tæt dialog med skolerne. Det er afgørende for kampagnes gennemslagskraft, at der bliver etableret et dynamisk samarbejde mellem foreningen og skolerne.
Efter flere års politisk kamp er aftalen om 10. klasse faldet på plads. Nu skal efterskolerne sammen bruge den som afsæt til at give 10. klasse en klar mening og retning efter 2030, mener Efterskolernes formand.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk
FOTO Michael Drost-Hansen
Efter 2030 får 10. klasse en ny placering i uddannelseslandskabet. Det stiller krav til, hvad efterskolerne vil med året.
Den politiske aftale om skoleåret efter 9. klasse fastslår, at efterskoler og frie fagskoler også efter 2030 kan tilbyde et 10. skoleår på samme økonomiske vilkår som i dag – selv om 10. klasse afskaffes i grundskolen.
“Det er en stor politisk sejr for efterskolerne og en stadfæstelse af alt det, vi har arbejdet for – ja, faktisk lige siden Nina Smith og Reformkommissionen i 2023 lagde op til at nedlægge 10. klasse. I stedet kommer vi – også efter 2030 – til at levere et meget stærkt 10.-klassetilbud,” siger Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen.
Ved lanceringen af aftalen i januar undervisningsminister Mattias Tesfaye efterskolerne en “kæmpesucces”, der “giver unge et år, de aldrig glemmer – og som flere unge skal have mulighed for”.
Det glæder Torben Vind Rasmussen: “Politikerne ønsker, at efterskolernes 10. klasse fremover skal være en af samfundets helt afgørende hjørnesten i dannelsen af aktive, politisk og demokratisk engagerede unge,” siger han og understreger i samme åndedrag, at pæne ord fra politikerne og lovgivning ikke kan stå alene.
Når 10. klasse ikke længere har sit ophæng i grundskolen, opstår der ifølge Torben Vind Rasmussen et tomrum.
“Hvis 10. klasse også fremover skal have en tydelig mening og ramme, er der brug for, at vi i efterskoleverdenen formulerer et fælles
Bestyrelsen foreslår at nedsætte en arbejdsgruppe for fremtidens 10. klasse. Gruppen skal bestå af medlemmer og repræsentanter fra bestyrelsen.
’vi’ og en stærk fortælling om, hvad 10. klasse skal kunne og være i fremtiden,” siger han og tilføjer: “Vi kan ikke bare gøre, som vi plejer.” I mange år har den store fortælling været, at grundskolen bestod af ti år, hvor 10. klasse var valgfrit – og hvor mere end en tredjedel af en ungdomsårgang valgte efterskolen. I august 2025 begyndte omkring 31.000 elever på efterskole – langt de fleste i 10. klasse. Men med faldende ungdomsårgange og ændringerne i uddannelsessystemet kan efterskolerne ikke længere tage noget for givet, understreger Torben Vind Rasmussen.
Formanden og bestyrelsen lægger derfor på Efterskolernes generalforsamling 2026 op til at sætte et fælles udviklingsarbejde i gang, der – i tæt dialog med medlemmerne –skal styrke både bevidstheden og fortællingen om 10. klasse på efterskolerne.
De seneste år har foreningens Projekt Ny 10. klasse med 15 deltagerskoler fungeret som et laboratorium for nye greb og erfaringer. Nu vil bestyrelsen bygge videre på erfaringerne og foreslår derfor på generalforsamlingen i 2026 at nedsætte en arbejdsgruppe for fremtidens 10. klasse. Arbejdsgruppen skal bestå af repræsentanter fra bestyrelsen og medlemmerne, arbejde åbent og inddragende og kunne trække på viden udefra.
“Det er afgørende, at vi som bevægelse sætter en fælles ramme for 10. klasse. Det skal sikre, at efterskolernes 10. klasse også fremover opleves som et samlet, attraktivt og relevant tilbud,” siger Torben Vind Rasmussen.
Anbefalinger skal være klar til efteråret Hvis forslaget modtages positivt, nedsættes arbejdsgruppen kort efter generalforsamlingen.
Ambitionen er, at den allerede i efteråret 2026 afleverer sine anbefalinger, så der på generalforsamlingen i 2027 kan præsenteres et samlet foreningspolitisk bud på 10. klasse på efterskolerne anno 2030.
“Vi skal arbejde hurtigt. Nu er den politiske aftale kommet, og så går skolerne i gang. Arbejdsgruppen skal give skolerne et fælles og kvalificeret afsæt for at udvikle 10. klasse,” siger Torben Vind Rasmussen.
Allerede nu peger han på fire pejlemærker: faglighed, trivsel og personlig udvikling i fællesskaber, demokratisk medborgerskab og et tydeligt uddannelsesperspektiv.
• På generalforsamlingen 2026 vil Efterskolernes bestyrelse foreslå at nedsætte en arbejdsgruppe.
• Formål: At formulere en fælles ramme og retning for 10. klasse på efterskolerne efter 2030.
• Hvem: Repræsentanter fra Efterskolernes bestyrelse og medlemskredsen. Arbejdsgruppen kan inddrage viden udefra, f.eks. fra forskere og undervisere fra andre dele af uddannelsessektoren.
• Hvordan: Arbejdet skal være åbent og inddragende og give skolerne et fælles og kvalificeret afsæt for udviklingen af 10. klasse.
• Tidsplan: Arbejdsgruppen foreslås nedsat kort efter generalforsamlingen, og ambitionen er at aflevere anbefalinger til Efterskolernes bestyrelse til efteråret 2026. Målet er, at der på generalforsamlingen i 2027 kan præsenteres et samlet foreningspolitisk bud på indholdet i efterskolernes 10. klasse anno 2030.
Bestyrelsen beder skolerne om at være med til at formulere et fælles pædagogisk ’vi’ for 10. klasse.
“Meget af det gør vi allerede i dag. Men vi skal blive endnu skarpere på at udvikle det – og på at fortælle unge og forældre med én fælles stemme, hvad det er, man får ved at vælge 10. klasse på efterskole,” siger Torben Vind Rasmussen.
Særligt trivsel fylder i formandens blik på fremtiden. Set i lyset af unges mistrivsel ser han efterskolerne som en del af løsningen – et synspunkt, der deles af Trivselskommissionen, som i 2025 anbefalede, at flere unge får mulighed for et efterskoleophold.
“Efterskolen kan noget, som ikke findes andre steder i uddannelsessystemet, og det skal vi bygge videre på.”
Han peger også på efterskolernes særlige evne til at støtte unges personlige udvikling i fællesskab som en helt central del af fremtidens 10. klasse. Det pegede forfatter og professor emeritus i pædagogik ved Aarhus Universitet, Ove Korsgaard, også på i 2021 i sin bog ’Efterskolen – broen mellem barn og voksen.’
“Kostskoleformen og efterskolefællesskabet giver helt særlige pædagogiske muligheder, når det
gælder overgangen fra barn til ung. Efterskolen er, som Korsgaard formulerer det, broen mellem barn og voksen. Det er en kvalitet, vi skal værne om og styrke – også i fremtidens 10. klasse,” siger Torben Vind Rasmussen.
Stærkt afsæt til ungdomsuddannelserne
Formanden mener desuden, at efterskolerne frem mod 2030 skal samle sig om en fælles udvikling, der styrker fagligheden i 10. klasse, giver de unge et klart perspektiv videre i uddannelsessystemet og sætter et tydeligt fokus på demokratisk dannelse.
I den politiske aftale fremhæves efterskolernes arbejde med demokratisk dannelse som en vigtig del af fremtidens 10. Klasse. Det er Torben Vind Rasmussen stolt af, og han peger på behovet for at styrke det arbejde.
“Vi taler om demokratisk dannelse, men vi kan gøre mere. Jeg drømmer om, at medborgerskab bliver en fast del af 10. klasse på efterskolerne, hvor de unge aktivt træner deres demokratiske muskel. Verden forandrer sig, og behovet for aktive medborgere er større end nogensinde – og det er et fælles ansvar for hele skoleformen,” siger han.
Den fjerde – og helt afgørende – indsats handler om, at efterskolernes 10. klasse tydeligt skal styrke de unges videre uddannelse. Det er ifølge Torben Vind Rasmussen afgørende for, at både unge, forældre og politikere også fremover ser 10. klasse på efterskole som et relevant tilbud.
“10. klasse skal give de unge et solidt afsæt til ungdomsuddannelserne. Det kræver både stærk faglig undervisning og vejledning,” siger han.
Efterskolerne er skoler med undervisning i fag, understreger formanden – også efter 2030, hvor rammerne bliver friere.
“Vi er ikke en kulturinstitution, men en skole med undervisning i fag. De unge kommer fra et uddannelsessystem og skal videre i et uddannelsessystem – og det forpligter os fagligt.”
Samtidig ser formanden et stort potentiale i at tænke faglighed bredere end dansk, matematik og engelsk. Han opfordrer til at styrke undervisningen i demokrati og historie og fortsat gøre det, efterskolerne er så gode til: at eksperimentere med at inddrage alt fra rollespil og teater til natur og litteratur i undervisningen.
“Vi skal styrke de unges faglige robusthed. Det giver legitimitet i samfundet og de unge noget værdifuldt med videre i ungdomsuddannelserne,” siger han og peger samtidig på vejledningen som afgørende for, at unge bliver klogere på sig selv og deres retning.
De nye krav til 10. klasse stiller også større krav til lærerne. Derfor ser Torben Vind Rasmussen et behov for en målrettet efterskolepædagogisk videreuddannelse.
“Der findes ikke en manual til at være efterskolelærer. Derfor bør vi som forening opbygge en efteruddannelse, der giver særlige kompetencer i kostskolekultur og efterskolepædagogik,” siger han.
Afslutningsvis kalder formanden det både nyt og ambitiøst, det bestyrelsen nu beder skolerne om.
“Vi beder skolerne om at være med til at formulere et fælles pædagogisk ’vi’. Det er nødvendigt, hvis vi politisk skal kunne stå på mål for, hvad efterskolernes 10. klasse er – og hvad unge får ud af at vælge den efter 2030,” siger Torben Vind Rasmussen.
I januar 2026 indgik regeringen, SF og Dansk Folkeparti en aftale, der fastlægger rammerne for 10. klasse på efterskolerne fra 2030. Her er nogle af de vigtigste nedslag.
1. Undervisning i dansk, matematik og engelsk bliver obligatorisk i 10. klasse.
2. Undervisningen skal følge folkeskolens læreplaner eller egne planer, der lever op til disse.
3. 10. klasse skal tilbyde prøver i fagene.
4. Den skriftlige prøve vil være identisk med folkeskolens 9. klasseprøve.
5. Den mundtlige prøve formuleres af skolen.
6. Prøven kan ikke formelt opkvalificere afgangspapiret fra 9. klasse, og prøven er frivillig for eleverne.
7. Alle skoler skal undervise i et praktisk eller musisk fag.
8. Uddannelsesvejledningen skal styrkes i 10. klasse og fokusere på aktiviteter, der kvalificerer og udfordrer den unges uddannelsesvalg.
9. Eleverne skal stadig lave OSO-opgave.
10. Brobygning bliver i fremtiden valgfrit for elever i 10. klasse. Det vil være muligt at samarbejde med uddannelsesinstitutioner om vejledning, og der vil være tilskud til at lave brobygning.
11. Der opfordres til fortsat fokus på demokrati og medborgerskab, så eleverne dannes til engagerede og aktive medborgere.
12. Der vil fortsat være mulighed for 10. årgang, som alene tager udgangspunkt i efterskolernes hovedsigte med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Her gælder kravene om fag og prøver ikke.
13. Efterskolerne skal tilbyde optagelsesprøven til epx for elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve.
14. Efterskolerne kan tilbyde optagelsesprøven til stx/hhx/ (htx) på skolen.
LÆS MERE Find hele aftalen ’Udmøntning af epx-aftalen: 3. delaftale om skoleåret efter 9. klasse’ på uvm.dk
“Jeg glæder mig til den særlige stemning, der altid er på årsmødet. Man kan mærke, at alle, der kommer, ser frem til at være der. For mig handler det først og fremmest om fællesskabet i mødet med andre efterskolelærere. I hverdagen er vi på hver vores skoler, men i den weekend føles vi trods vores forskelligheder tæt forbundne. Som musiklærer betyder fællessangen noget helt særligt for mig. Både i salen og fredag aften, når vi samles for at synge, oplever jeg, hvordan sangen binder os sammen på tværs af skoler. Derfor har jeg også meldt mig til samtalesalonen om fællessang. Jeg glæder mig også til foredraget om åndedrættet og den intelligente krop. Fredagens foredrag og samtalesaloner giver mig altid inspiration, som jeg tager med hjem i undervisningen – og i mig selv. Jeg rejser fra årsmødet med nye perspektiver, inspiration fra andre efterskoler og en fornyet stolthed over at være en del af et stort efterskolefællesskab."
• Lærer på Ingstrup Musik- og Idrætsefterskole
• Deltog i sit første årsmøde i 2021 og næsten hvert år siden da
• Kok og køkkenleder på Høng Efterskole
• Deltog første gang i årsmødet i 2017 og er i år med for 4. gang
“I år er jeg ekstra spændt på formandens beretning”
“Jeg var ny i efterskoleverdenen, da jeg deltog i årsmødet første gang. Her oplevede jeg, at vi ikke bare er en masse enkeltskoler, men en bevægelse. De værdier, jeg selv prædiker i hverdagen, deler vi – ligesom vi deler mange af de samme udfordringer og muligheder. Fællessangen på årsmødet betyder noget helt særligt for mig. På mit første årsmøde sang vi ’Linedanser’, og det lød så smukt, at hårene rejste sig på mine arme. Der gik det op for mig, at alt det, vi synger om, og alt det, vi gør, er noget, vi er fælles om. Den følelse var ny for mig, som
ellers er vant til at kigge ned i en gryde. Og den begejstring gentager sig, hver gang jeg er med. I fællessangen bliver vi ét stort fællesskab – og det er værd at værne om. Det er noget af det, jeg glæder mig mest til. Jeg har også altid fundet formandsberetningen interessant, og i år er jeg ekstra spændt på, hvad formanden siger om 10. klasse. Vores eksistensgrundlag har været truet, og jeg har været bekymret, for jeg elsker at arbejde på en efterskole. Så det er godt, at 10. klasse er reddet.”
Med klare faglige rammer, stærk dannelse og bedre adgang for flere unge er Lunderskov Efterskole allerede i fuld gang med at udvikle fremtidens 10. klasse. De peger på behovet for en fælles fortælling på tværs af efterskolerne efter 2030.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk
FOTO Michael Drost-Hansen
Ordene falder hurtigt, og engagementet smitter, da Thomas Stapel Melander og Morten Kienitz folder deres tanker om fremtidens 10. klasse ud. De er henholdsvis leder og pædagogisk leder på Lunderskov Efterskole, og når de skal beskrive den nye politiske aftale om 10. klasse og de muligheder, den åbner for, går ordet begejstret igen. De er glade for, at politikerne både stiller faglige krav, som “holder os fast på at være en skole” og samtidig opfordrer efterskolerne til at lægge vægt på livsoplysning, dannelse, demokrati og medborgerskab. I deres øjne flugter den nye aftale med den generelle tendens til at give lærerne autoritet og frihed tilbage – og dermed bedre mulighed for at skabe den bedste skole for unge efter 2030.
“Vi er på kanten af begejstrede. Efter mange år med blæst om 10. klasse giver aftalen ro. 10. klasse er landet – og landet et godt sted. Vi glæder os over, at dannelse og livsvejledning fortsat er i centrum samtidig med, at vi stadig er en skole med fag som dansk, matematik og engelsk og har en plads i det formelle
skolesystem som bro til både epx og stx,” siger Thomas Stapel Melander.
Den begejstring deler Morten Kienitz, og han hæfter sig især ved én ting i aftalen:
“Vi havde jo frygtet lidt, at 10. klasse med aftalen ville blive gjort til en forlystelsespark uden synlig værdi og dermed lettere at udhule for fremtidens politikere. Derfor er vi begejstrede over, at der er en klar forventning om, at 10. klasse skal løfte de unge formelt såvel som uformelt. Det vigtige er, at vi ude på skolerne får frihed til og ansvar for at lægge linjen for det faglige.”
De deler oplevelsen af, at efterskolerne med den nye aftale er blevet frisat til at gøre det, de er bedst til: skabe undervisning med fællesskabet og dannelsen som omdrejningspunkt. Samtidig læser de rammen for 10. klasse efter 2030 som et signal fra politikerne om at give autoriteten tilbage til lærerne.
Pædagogisk leder Morten Kienitz sætter ord på den bevægelse:
“Det her er på mange måder det modsatte af den målstyring og de mange fællesmål, der prægede 00’erne og 10’erne. Det er en frisættelse og et udtryk for tillid til lærerne. Svaret er ikke altid mere matematik – det kan også findes i dannelse, nye undervisningsformer og livslæring,” siger han.
Brug for fælles fodslag
Thomas Stapel Melander understreger, at den større frihed også forpligter. For ledelsen på Lunderskov Efterskole er det afgørende, at udviklingen af fremtidens 10. klasse ikke ender i et hav af helt forskellige bud, men at efterskolerne – med foreningen som samlende ramme – finder et fælles fodslag.
“Vi har et ansvar for at skabe en fælles fortælling om, hvad 10. klasse på efterskole er i fremtiden, og for at hjælpe Danmark med at forstå, hvad man får med sig, når man vælger 10. klasse på efterskole efter 2030,” siger han.
Det handler ifølge Thomas Stapel Melander ikke om ensretning, men om genkendelighed:
“Vi skal ikke være ens, men vi tror på, at det er vigtigt at kunne blive enige om en fælles grundpakke, som alle møder – og så bevare den forskellighed, der kendetegner efterskolerne. Det gode lejrbål, vi kan samles om, når vi skal diskutere det, er dannelsen –eller medborgerskabet, som det kaldes i aftalen. Her har vi faktisk fået et klart opdrag fra politikerne: at danne og livsvejlede de unge,” siger han.
Pædagogisk leder Morten Kienitz peger på, at netop det er efterskolernes særlige bidrag:
“Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i fællesskaber – og ude i samfundet – er kernen i efterskolen. Og der er mere end nogensinde brug for det. Vi møder en stor sult hos unge efter mening og fællesskaber, hvor de kan høre til. Det skal fremtidens 10. klasse på efterskole være et svar på."
Efter mange år med blæst om 10. klasse giver aftalen ro og plads til at tænke frem, mener Thomas Stapel Melander.
På Lunderskov Efterskole er arbejdet med fremtidens 10. klasse allerede godt i gang. I omkring et år har en gruppe bestående af ledelse og lærere udviklet skolens nye 10. klasse, LE+, der tilbydes allerede fra næste skoleår.
“Vi har ikke ventet på, at aftalen kom, men har været i gang længe – for den slags tager tid. Udviklingen bygger på et grundigt pædagogisk arbejde og på en undersøgelse af, hvad både unge og samfund har brug for,” siger Thomas Stapel Melander.
Undervejs har skolens ledelse fulgt de politiske signaler tæt:
“Vi har lyttet til de politiske vinde, og foreningen har været gode til at informere løbende. Med aftalen kan vi se, at vores retning flugter godt med det, politikerne også peger på. Vi ved, vi er stærke på dannelse, og det efterspørger både unge og forældre – nu bliver det også sagt politisk,” siger han.
Den nye 10. klasse bygger videre på Lunderskov Efterskoles værdigrundlag, hvor det kreative vægter højt og spiller sammen med de boglige fag, og hvor fællesskabet er omdrejningspunktet.
“Vi har arbejdet grundigt med at blive tydeligere over for både elever og forældre om, hvad vi vil og kan. Målet er et trygt fællesskab, hvor eleverne tør være sig selv, indgå i relationer og prøve sig selv af – samtidig med at de får konkrete færdigheder i alt fra kreative samarbejdsprocesser til formidling og planlægning,” siger Thomas Stapel Melander.
Morten Kienitz fortæller, at de i den nye 10. klasse arbejder målrettet med fortællingen om, at man kan lære og blive dygtig på mange forskellige måder. “Dansk, matematik og engelsk er vigtige – men det er det, vi gør med et kamera, på en scene og sammen med andre også. Mange af vores elever kommer, fordi de ikke har fundet sig til rette i skolen, har følt sig ensomme i deres kreativitet eller savner at være en del af et fællesskab. Hos os bliver de en del af noget meningsfuldt,” siger han.
Vil skabe et tilbud for flere
Skolen har stort fokus på at styrke rammerne for de elever, der befinder sig i periferien af både skolesystemet og fællesskaber. Lunderskov Efterskole er derfor en del af Efterskolernes trivselsprojekt Me&We, har oprettet flere trivselsfunktioner og har en skolemor ansat.
“Vi arbejder systematisk med trivsel og bygger et fælles fundament op omkring eleverne – både fagligt og menneskeligt,” siger Thomas Stapel Melander.
Derfor mener de også, at efterskolerne både kan, skal og vil være klar til at tage imod de nye målgrupper, som politikerne lægger op til, at skolerne skal løfte – herunder unge fra socialt og økonomisk udsatte familier.
• Som en del af den politiske aftale indføres en stipendieordning med 1.300 årlige stipendier til efterskoleelever
• Hvert stipendie bliver på 30.000 kr. (2025-niveau)
• Indkomstgrænsen på et stipendie er på 380.000 kr. (2025-niveau)
• Stipendieordningen vil blive administreret af Efterskolernes sekretariat
KILDE ’Udmøntning af epx-aftalen: 3. delaftale om skoleåret efter 9. klasse’, januar 2025, uvm.dk
De hilser den nye ordning med 1.300 årlige stipendier til unge fra familier med en husstandsindkomst under 380.000 kroner velkommen. Samtidig peger de på, at det er afgørende, at familierne får hurtigt svar, når de søger. Deres erfaringer er nemlig, at mange fra den gruppe af familier først henvender sig i februar eller marts det år, de håber at kunne sende deres barn på efterskole.
Morten Kienitz fortæller om en familie med to sønner, som for nylig var på besøg på skolen. Familien havde ikke haft råd til at sende den ældste af sted, men havde nu solgt huset, så lillebror kunne komme på efterskole.
“Storebror sad bare dér, og man kunne se, hvor gerne han også ville have været af sted". Jeg ville ønske, vi kunne have givet den familie muligheden for at sende begge børn på efterskole. Jeg håber, at vi med stipendierne fra 2030 kan være med til at give familier som deres mulighed for at sende deres barn på efterskole,” siger han.
“Jeg holder meget af at deltage i årsmødet – særligt fredagene og samtalesalonerne betyder meget for mig. Både formen på samtalesalonerne og de problematikker, der bliver taget op, tiltaler mig. Det er problematikker, vi alle kender, og som vi bliver klogere af at vende med hinanden. I år har jeg for eksempel ønsket at deltage i samtalesalonen ’Den gode, den onde og den virkelig grusomme’ om forældresamarbejde. Det er noget, vi alle kan brække nakken på, og hos os er vi blevet meget mere bevidste om, hvor vigtigt det er at tage tingene i opløbet frem for først at gribe ind, når det er kørt af sporet. Jeg holder mere af samtalen end af foredragsformen, hvor man skal række hånden op og sige noget ud i salen. Samtalesalonerne giver mulighed for at dele erfaringer med andre og derigennem
Hanne Prytz
• Bestyrelsesformand på Faxehus Efterskole
• Var til sit første årsmøde i 1981 og har været med mange gange siden
lære af hinanden. Det glæder jeg mig meget til. Samtidig lægger jeg stor vægt på at deltage i selve generalforsamlingen og mærke den samhørighed, der opstår, når vi sidder sammen i salen – ikke mindst når vi synger sammen. Det er simpelthen så dejligt.”
Den nye 10. klasseaftale er en tillidserklæring til efterskolerne, mener forstander Jacob Mangelsen. På Flemming Efterskole er arbejdet med fremtidens 10. klasse allerede i gang – med de unge i centrum og en medarbejder ansat til at drive udviklingen frem mod 2030.
klassiske prøve i 10. klasse, FP10, og de formelle krav bliver færre. Men ifølge Jacob Mangelsen ændrer det ikke ved kernen i efterskolernes opgave.
“De unge skal stadig videre i uddannelse og liv, og de skal stadig dannes. Derfor skal vi være meget bevidste om, hvad vi vil give dem med – både fagligt og menneskeligt.”
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk
FOTO Tor Birk Trads
Tillid er det ord, der først falder Jacob Mangelsen ind, når han taler om den nye politiske aftale om 10. klasse. For forstanderen på Flemming Efterskole er aftalen et klart signal om, at politikerne har tillid til efterskolernes arbejde og kan løfte 10. klasse ind i fremtiden. For Jacob Mangelsen betyder det samtidig et ansvar for at forstå de unge endnu bedre og udvikle et 10. klassetilbud, der giver mening for dem – også i en ny uddannelsesvirkelighed efter 2030.
Tillidserklæringen fra politikerne forpligter, mener Jacob Mangelsen.
“Den nye politiske aftale er et tillidsmandat til efterskolerne og et signal om, at vi gør et godt og vigtigt stykke arbejde. Den tillid er jeg meget optimistisk om, at vi nok skal gøre os fortjent til – men det forpligter os også på at gå i gang nu for at blive klar til 2030,” siger forstanderen på Flemming Efterskole.
Når rammerne for 10. klasse ændrer sig efter 2030, forsvinder muligheden for at lade eleverne gå op til den
For Jacob Mangelsen handler fremtidens 10. klasse først og fremmest om de unge.
“Vi skal vide, hvem de unge er, og hvad der motiverer dem. Vi skal bygge videre på det, vi allerede er dygtige til på efterskolerne, men også være parate til at udvikle, eksperimentere og ændre.”
Han peger på, at efterskolerne står stærkt i arbejdet med dannelse, relationer og fællesskab – men også at det kræver løbende justering i takt med, at både unge og samfund forandrer sig.
Plads til alle slags unge
“Hvis vi vil være relevante i fremtiden, skal vi turde stille os selv spørgsmålet: Hvad er det, de unge har brug for nu – og om fem år?”
En af efterskolernes vigtigste opgaver er ifølge Jacob Mangelsen at give de unge erfaringer med at være en del af et forpligtende fællesskab.
“Noget af det, efterskolerne skal være et svar på, er individualiseringen. De unge skal lære at være en del af et
fællesskab – ikke altid centrum for det hele. Vi skal løfte deres blik fra dem selv og ind i fællesskabet.”
Det er ofte tydeligt, når eleverne rejser hjem igen.
“Forældre siger tit: ‘Hvad har I gjort ved dem?’ Vi har gjort det, der er kernen i vores arbejde: givet dem demokratisk dannelse, livsoplysning og folkeoplysning i praksis.”
At FP10 forsvinder, ser han heller ikke som en trussel.
“Mange unge vælger 10. klasse for at modnes, finde retning og udvikle sig som mennesker. Det ved både de unge og deres forældre er vigtigt.”
Han er heller ikke bekymret for, om dem, der har svære skoleoplevelser bag sig og måske kommer uden at have bestået 9. klasse, vil blive efterladt på perronen. Der kan og skal også være plads til dem i fremtidens 10. klasse på efterskolen. Både fordi det er en bunden opgave fra politikerne, og fordi efterskolerne ifølge ham også tager den opgave mere alvorligt end tidligere.
“Jeg har faktisk en oplevelse af, at vi som efterskoler i disse år flytter os. Efterskolerne er i langt højere grad end for bare 15 år siden blevet en del af løsningen for unge, der bøvler med skolevægring, fællesskaber eller motivation. Jeg tror også på, at vi i fremtiden skal have et 10. klassetilbud, der er differentieret, så der er retninger, der passer til forskellige slags unge mennesker,” siger han.
Ansat til at drive udviklingsprojektet Når de kendte rammer for 10. klasse forsvinder fra 2030 og erstattes af nye, mindre formaliserede rammer, stiller det nye krav til både ledelse og medarbejdere.
“Fire år kan lyde som lang tid, men vi har valgt at gå hurtigt i gang med at udvikle 10. klasse på Flemming Efterskole. Vi har i rigtig mange år været stærke i den klassiske boglige undervisning, men for lærerne kræver det tid og mod at flytte perspektivet og udvikle nye måder at arbejde på.”
Allerede for et halvt år siden ansatte skolen derfor Anne-Mette Pinderup i en særlig rolle med ansvar for at drive udviklingen af 10. klasse frem mod 2030.
“Det er for stort og vigtigt et udviklingsprojekt til bare at ligge i ledelsen. Det kræver viden, tid og fælles ejerskab i medarbejdergruppen,” siger han.
Anne-Mette Pinderup har tidligere i mange år været ansat som efterskolelærer på Flemming Efterskole og har også været medlem af Efterskolernes bestyrelse. Med solid erfaring fra efterskoleverdenen og en kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi, som hun afsluttede i sommer, bidrager hun med ny viden om unge, motivation og læring.
Anne-Mette Pinderup er ansat i en 80 procent-stilling og deler sin tid halvt-halvt mellem undervisning og udviklingsarbejde.
Hun står blandt andet for intern videndeling, oplæg om ungetendenser og faciliterer udviklingsforløb, hvor lærere sammen eksperimenterer med nye rammer og undervisningsformer.
“Vi skal både turde prøve nyt og have respekt for det, vi allerede kan. Det handler om at udvikle – ikke om at starte forfra, og her er Anne-Mette den helt rette til jobbet, fordi hun både kender kulturen på skolen og medarbejderne og kommer med ny og vigtig viden udefra.”
Motivation uden prøver Et centralt spørgsmål i udviklingsarbejdet er motivation.
“Hvis der ikke længere er en prøve som ydre drivkraft, skal vi være skarpe på, hvad der giver mening for de unge,” siger Jacob Mangelsen.
På Flemming Efterskole har de allerede både 10. klasse med og uden prøver og eksperimenterer også med mere elevstyrede projekter blandt andet om et nyligt velgørenhedsprojekt, hvor eleverne var den drivende kraft.
“Motivationen var høj, og både elever og lærere lærte meget. Det er den slags erfaringer, vi skal bygge videre på.”
dage med foredrag, debat og fællesskab
Programmet byder fredag på foredrag og samtaler om alt fra demokratiets tilstand til ’Den tapre TAP’er’ og forældresamarbejde. Lørdag er der generalforsamling og valg til bestyrelsen, og søndag rundes årsmødet af med sangforedrag og et foredrag om lærerens ændrede rolle i samfundet. Se hele programmet for årsmødet her
For Jacob Mangelsen er arbejdet med fremtidens 10. klasse også en kulturforandring på skolen.
“Vi bevæger os væk fra noget kendt og ind i noget mere åbent. Det tager tid –men det giver ro at gøre det grundigt,” siger han.
Og han oplever allerede en bevægelse. Siden sommerferien er der kommet en spirende lyst blandt medarbejderne til at udvikle nye veje.
“Vi skal hele tiden vide, hvilke unge vi får ind – i dag og om fem år. Det kræver viden, tid og mod. Men det er en både vigtig og meningsfuld opgave for alle skolens medarbejdere.
Til næste skoleår stiger ugepriserne igen. Hvordan hænger det sammen med ambitionen om en efterskole for alle? Det er et problem, vi må diskutere på årsmødet, skriver Lars Luplau.
TEKST Lars Luplau, medleder på Langelands Efterskole, FOTO Lasse Skov
Som efterskolemenneske er en af de faste forårsbebudere foreningens årsmøde på Nyborg Strand. Med ganske få undtagelser har jeg de seneste 15 år brugt den første weekend i marts i selskab med over 1.000 andre efterskolefolk.
Det er godt at have noget at glæde sig til, når årets første måneder kan føles kolde og mørke.
I år glæder jeg mig særligt til at høre, om formanden i sin beretning for vel femte år i træk mere eller mindre diskret prikker til os og minder os om, at vores økonomi i gennemsnit er så fin, at vi ikke burde behøve at sætte vores ugepriser voldsomt op til næste skoleår.
I skrivende stund kan man på efterskolerne.dk konstatere, at 219 skoler har indtastet deres ugepris for næste skoleår. En sammenligning med indeværende skoleårs priser viser, at det næste år i gennemsnit bliver 94 kr. pr. uge dyrere at sende en elev på efterskole. Korrigerer man det tal med forbrugerprisindekset, er der tale om en stigning på 34 kr. pr. uge. Eller sagt på anden måde beder vi som skoleform forældrene om at lægge rundt regnet 40 mio. kr. mere hos os næste skoleår, når man korrigerer for inflation og generelle prisstigninger.
Der kan ligge mange årsager og forklaringer bag de tal. For os alle gælder, at udgifter til løn og kost stiger væsentligt mere end tilskuddene fra staten, og der kan desuden være rigtig gode grunde til, at man på de enkelte skoler justerer prisen op ad næste skoleår. Indtager
man et andet perspektiv, for eksempel forældrenes, er det ganske givet lettere at konstatere, at det bliver stadig dyrere end at se de gode årsager hertil.
Det er derfor mit håb, at vi efter formandens beretning på generalforsamlingen tør tage en god debat om, hvad vi stiller op med det dilemma.
På den ene side bliver vi simpelthen for lette mål for kritik, når vi med den ene hånd bruger en million om året på foreningens fortrinlige projekt En efterskolevej til alle, hvor en af de barrierer, vi skal adressere, er de økonomiske, samtidig med at vi bygger denne barriere 40 millioner højere. På den anden side er det afgørende, at vi som skoler kan bevare friheden til selv at fastsætte vores ugepriser.
Mit håb er, at vi alle, men i særlig grad foreningens bestyrelse, på generalforsamlingen kommer til at høre mange perspektiver på sagen. Måske kan bestyrelsen endda blive inspireret til at tage problematikken op, så vi på årsmødet i 2027 kunne have nogle konkrete forslag at debattere. Hvis ikke vi selv tager debatten om, hvad det skal koste at gå på efterskole, er der andre, der gør det for os.
“Hvis ikke vi selv tager debatten om, hvad det skal koste at gå på efterskole, er der andre, der gør det for os”
— LARS LUPLAU, MEDLEDER PÅ LANGELANDS EFTERSKOLE
Efter år med skolevægring blev efterskolen et vendepunkt for vores familie. På efterskolen mødte vores søn læreren Line, der så ham og troede på ham. Måske kunne resten af skolesystemet lære noget af mennesker som Line og skoler som disse?
TEKST Mette Birk, mor til tidligere efterskoleelev og arresthuspræst, flyverpræst og præst for socialt udsatte i Aarhus, FOTO Privatfoto
Forleden dag mødte jeg en god veninde, som jeg sjældent når at se. Vores børn skulle spille fodboldkamp imod hinanden, så nu kunne vi endelig nå en krammer og en hurtig opdatering af, hvad der fylder for os hver især.
“Det går ikke så godt med ham,” sagde hun og pegede med sit blik ind på banen, hvor hendes søn løb rundt. “Angsten er taget til, og det er bare så fucking hårdt. Vi aner ikke vores levende råd nogle dage. Det er ganske simpelt forfærdeligt, men det ved du jo alt om,” sagde min veninde.
“Ja,” svarede jeg og gav hende den kærligste krammer, jeg kunne præstere i min kæmpe vinterjakke.
“Men du klarer den, søde. Det er du nødt til. I kommer igennem det.”
De fleste af os forældre har det i udgangspunktet aldrig bedre end det af vores børn, der har det værst. Så simpelt er det. Vores eget lykkebarometer afhænger af vores børns, og har vi et barn i svær mistrivsel, ja så trives vi heller ikke selv som forældre. Det giver sådan
set sig selv. Derfor er det desværre også kun naturligt, at vi som forældre til børn med blandt andet angst og skolevægring ofte selv er så pressede over situationen, at følelser som magtesløshed, håbløshed og psykisk udmattelse rodfæster sig i os. Sådan var det også for mig i en årrække, og det er uden tvivl de hårdeste år, jeg nogensinde har oplevet. Uden tvivl! Men vi klarede det, og i dag stortrives min søn med skole, venner, kæreste og fritidsaktiviteter.
Efterskolen blev for alvor vores redning. Den var fantastisk. Intet mindre. Første gang vi skulle vises rundt, mødtes vi med en lærer i en juleferie. På denne måde fik min søn mulighed for at se skolen i ro og mag uden at skulle forholde sig til andre elever. Vi kørte håbefulde derfra, for besøget lykkedes, og det var en stor succes i sig selv. I foråret, inden skolestart, blev alle kommende elever inviteret af skolen til at komme og møde deres nye kontaktlærer og elevgruppe. Igen satte vi os i bilen og håbede på, at vi også denne dag ville køre håbefulde derfra. Da vi kom derop, var der mennesker overalt, og angsten tog over. Vi måtte give op. Før vi kørte hjem, ringede jeg til Line, hans nye kontaktlærer, og fortalte hende, at vi desværre måtte vende om.
“Vi sidder i bilen på en pløjemark tæt på skolen,” sagde jeg.
“Bare bliv siddende,” sagde hun, “så kommer jeg ud til jer om lidt. Vi tager elevsamtalen i bilen.”
Og så kom Line, satte sig ind i bilen og gennemførte elevsamtalen, imens jeg i mellemtiden gik en tiltrængt tur i regnvejret.
Holdt vejret hele vejen til efterskolen Igen kørte vi håbefulde hjem derfra. På første skoledag ringede hun til mig for at høre, om vi kunne komme afsted. “Vi kører om lidt,” sagde jeg, og så holdt vi ellers vejret hele vejen til Ranum.
Med et særligt blik for hans udfordringer tog hun imod ham. Hun gjorde ikke noget nævneværdigt ud af, at han tydeligvis var presset, men lod ham vide, at han til hver en tid kunne sige til, og så ville hun hjælpe ham. Den dag kørte vi, hans far og jeg, igen håbefulde derfra. Og han blev. Line ringede sent om aftenen bare lige for at fortælle, at det gik skidegodt, og at vores søn var megasej. Jeg græd. Ikke som tidligere af frustration og afmagt, men af lettelse og stolthed over hans mod og jernvilje. Siden da sendte hun ofte små opdateringer og berettede hver gang om små sejre og store fremskridt.
“Han har det godt. Du behøver ikke at bekymre dig mere,” skrev hun en dag.
Dér græd jeg igen. Han afsluttede skoleåret med en rejse til Panama og vandt endda årets udviklingspris, som han modtog foran 2.000 mennesker til dimissionen. Mit stolteste øjeblik. Endnu en gang trillede tårerne, denne gang fulde af håb og taknemmelighed.
“Line troede på ham. Hun så alt muligt andet i ham end angst og skolevægring. Hun skabte, sammen med efterskolen, et rum omkring ham, hvor angsten ikke længere fik en central plads i hverdagen. Det gjorde fællesskabet, venskaber og gode oplevelser”
Der er et liv efter skolevægring. Det må de af jer, der kæmper med det, blive ved med at tro på. Det kan lykkes, men det kan tage år, og det er ubegribeligt slidsomt undervejs. Vi har været igennem en masse forskellige forløb. Noget hjalp til dels, men det vendte først for alvor, da vi mødte Line.
METTE BIRK, MOR TIL TIDLIGERE EFTERSKOLEELEV OG ARRESTHUSPRÆST, FLYVERPRÆST OG PRÆST FOR SOCIALT UDSATTE I AARHUS
Line troede på ham. Hun så alt muligt andet i ham end angst og skolevægring. Hun skabte, sammen med efterskolen, et rum omkring ham, hvor angsten ikke længere fik en central plads i hverdagen. Det gjorde fællesskabet, venskaber og gode oplevelser til gengæld.
Ikke alle har mulighed for et ophold på en efterskole, det ved jeg, og ikke alle har samme oplevelse som os. Men jeg har tit tænkt på, at man i det offentlige maskineri må kunne lære noget af mennesker som Line og
efterskolens tilgang til skolevægring. Hvad præcis det var, de kunne, som ingen før har kunnet, er svært at præcisere, men måske man kunne lære noget af mennesker som Line og skoler som disse, og på en eller anden måde overføre det til det offentlige system. Så kunne der på sigt blive en Line til os alle.
Min veninde sagde det så præcist forleden på fodboldbanen, for det er bare så fucking hårdt, når man står midt i det. Men der er et liv efter skolevægring for langt de fleste af os, og måske er det også tættere på for jer, hvis I lykkes med at finde en Line til jeres barn. Vi er i hvert fald vores Line og efterskolen evigt taknemmelige.
Mange store grupper er allerede godt i gang med at planlægge næste års skitur for efterskolen nu.
De skoler der er tidligst ude får det største udvalg og de bedste valgmuligheder.
Start derfor afsøgningen af muligheder nu!
Ring til os for information
Vores skirejseeksperter sidder klar til at hjælpe, med rådgivning og inspiration.
De laver også meget gerne et uforpligtende tilbud på jeres næste skitur for efterskolen.
...tager imod vores grupper i Neukirchen og Nassfeld. Nemt og bekvemt for dig som gruppeleder.
Oberwimm Wagrain
Geilolia Hyttetun Geilo
Inkl. 5 nætter, busrejse & færge t/r, 4 dg. liftkort/skileje og rengøring
Steigerhof Neukirchen
Inkl. 3 nætter, busrejse t/r, 4 dg. skileje/liftkort & halvpension
4.498
Byefterskoler udfordrer forestillingen om efterskoleliv og kræver pædagogisk mod og tydelige rammer.
Til gengæld lærer eleverne at forvalte friheden, tage ansvar og vælge fællesskabet til, skriver forstander på Kastanievej Efterskole Karen Krog.
TEKST Karen Krog, forstander, Kastanievej Efterskole
FOTO Trine Christensen/Kastanievej Efterskole
At drive efterskole på Kastanievej midt på Frederiksberg – med hovedstadens mange muligheder tæt på –er et stort privilegie, som både elever og medarbejdere værdsætter i hverdagen.
Efterskolens indhold – lige fra kreative og kunstneriske linje- og valgfag til projekter, boglig undervisning og fælles oplevelser – har de allerfineste forudsætninger for inspiration, motivation, læring og dannelse med København som bagtæppe.
En byefterskole er ikke bare en skole, der ligger i byen. Det er en skole, der aktivt bruger byen som læringsrum og kulturbærer – men som samtidig har som fornemmeste opgave at etablere og værne om et trygt og hjemligt fællesskab med eleverne på efterskolen, hvor nærvær og samvær er de bærende elementer.
Modsat mange efterskoler kommer eleverne ikke pr. tradition fra ’oplandet’, de kommer fra hele landet, og som regel har vi også en håndfuld fra andre lande.
Eleverne spejler byens diversitet; her kan man være den, man er, uden at føle sig anderledes. Her kan man blende ind og se ud, som man vil og fordomsfrit dyrke forskellige interesser.
På en byefterskole oplever eleverne, at læringsrummet også findes i gaderne, parkerne, i kirkerne, på museerne og i byens mange rum, hvor projekter, interviews og idéer opstår direkte i mødet med verden.
Byen bliver i en struktureret ramme elevernes legeplads, læringsrum og inspirationskilde. Og det er her, de finder ud af, at fællesskabets styrke vokser, når man både har plads til at gå ud – og lyst til at komme hjem igen.
Men det at drive byefterskole er også en balancekunst. Man skal både åbne dørene op ud mod verdens væld af muligheder og samtidig skabe en tryg og hjemlig base med tydelige rammer, og hvor der skal værnes særligt om efterskolens tætte fællesskab i den frie tid. Et fællesskab, som eleverne skal vælge til hver dag. Det stiller særlige krav til medarbejdere og ledelse, for fællesskabet kommer ikke af sig selv.
Det kræver pædagogisk mod, tydelighed og forståelse for, hvordan unge gebærder og udvikler sig, når mulighederne er mange, og når byens fristelser kan lokke den usikre elev – særligt i begyndelsen af efterskoleåret, hvor det at fremstå cool kan være af afgørende betydning for den unge.
Kræver særlige pædagogiske greb
Det kræver solid forberedelse og tydelige regler for brugen af byen – både over for elever og forældre. Det forudsætter fælles fodslag i medarbejdergruppen om at skabe og fastholde en kultur, hvor eleverne som
Forstander Margrethe Kynde og lærer og vejleder Anders Albæk Christiansen på Fenskær Efterskole har sendt stafetten videre til forstander på Kastanievej Efterskole Karen Krog. Begrundelsen lyder: “Hvordan påvirker det pædagogikken og dagligdagen, at efterskolen er placeret i en storby med flere muligheder og fristelser? Og hvad betyder det for samarbejdet med elever og forældre, at skolen er placeret i en storby og i en del af landet, hvor efterskoletraditionen først er ved at finde fodfæste?”
udgangspunkt mødes med tillid og tro på, at de kan – og vil – gå på efterskole i byen på skolens præmisser, og hvor det anses for modent af eleven at kunne holde denne balance. Samtidig er det vores fornemmeste opgave at kunne understøtte og rumme de elever, der ikke kan det fra første dag.
Som med alt andet er efterskolen en øvebane, og det gælder også, når det handler om at færdes på egen hånd. Men gevinsten er stor: Elever, der lærer at bruge byen med nysgerrighed og respekt. Elever, der gradvist bliver mere selvstændige, fordi de træner ansvar i praksis.
Alligevel vil mange familier – jo længere væk fra storbyen, de bor – tøve med at vælge en byefterskole. For kan det være en ’rigtig’ efterskole, når der ikke er en sportshal i baghaven? Og går eleverne ikke bare ud i byen og bryder reglerne, når lærerne ikke ser det? De fordomme har Kastanievej Efterskole ofte mødt gennem de efterhånden 43 år, den har eksisteret.
Storbyen kræver særlige pædagogiske greb. Når eleverne har adgang til så meget – fra Strøgets butikker til byens caféer, udstillinger og brokvarterne med hver deres stemning – er det nødvendigt at skabe rammer, der giver både frihed og fast struktur. Derfor arbejder skolen med tydelige aftaler og rutiner. Smutsedler, der skal underskrives, og faste hjemmeaftner er ikke bare praktiske redskaber; de er fundamentet for tryghed. De sikrer overblik, så lærerne ved, hvor eleverne er, og så eleverne selv lærer at navigere ansvarligt i byen. At kunne gå ud
Forstander på Kastanievej Efterskole, Karen Krog, sender stafetten videre til forstander på Samsø Efterskole, JANNICK MARSCHALL, med følgende begrundelse: “Jeg vil gerne sende stafetten videre til Samsø Efterskole for at blive klogere på, hvordan de som øefterskole tiltrækker og fastholder elever fra fastlandet, og hvilke udfordringer praktisk og økonomisk, der er forbundet med dette.”
i kortere intervaller giver eleverne mulighed for at opdage København som deres egen – men altid med efterskolen som sikker base i ryggen.
For at skabe hjemlighed og tryghed hele døgnet bor halvdelen af skolens lærere i en tjenestebolig. Det bidrager til et særligt trygt miljø, at det er de samme kompetente og kærlige voksne, eleverne møder i undervisning såvel som til godnat om aftenen.
De kreative værksteder som for eksempel keramik, billedkunst, medielokalet og skolens køkken er husets hjertekamre. Her vælger eleverne ofte at fortsætte deres aktiviteter og projekter i den frie tid. Eleverne tilvælger ofte at sy tasken færdig i tekstil og design frem for at skynde sig væk fra skolen, når klokken slår 16.00.
Når vi er kommet godt i gang med skoleåret, er det knap så vigtigt at gå på McDonalds, når der også serveres hjemmelavede burgere
til aftensmad. I musiklokalerne dannes hvert år nye håbefulde bands, der drømmer om at blive de nye Kashmir, og hvis eleverne ikke ved, hvor de skal gøre af sig selv i det frie rum, er der altid en aktivitet, man kan deltage i, uden at skulle bevæge sig væk fra skolen.
Aktiviteter trækker eleverne hjem
Eftermiddagstilbud og klubaktiviteter spiller en central rolle i at holde fællesskabet levende på en byefterskole. Når eleverne principielt kan forsvinde ud i byen mellem 16 og 18, er det ekstra vigtigt at skabe aktiviteter, der trækker dem hjem igen med alt fra kreative workshops til løbe- eller træningsklub og lege. Her mødes eleverne på tværs af linjer og interesser, og relationerne får lov til at vokse.
Aftenerne samler også fællesskabet. Med faste aftenarrangementer og obligatorisk fællesspisning opstår daglige samlingspunkter, hvor eleverne deler dagens oplevelser, der sætter tanker i gang.
Her opstår de samtaler, der former efterskolelivet: om den elev, der overvandt sin frygt for at cykle i byen, turde bade i havnebassinet ved Islands Brygge eller om en teaterforestilling, der satte tanker i gang. Det er her, de fælles fortællinger tager form.
En byefterskole som Kastanievej Efterskole har ikke en lige så lang efterskoletradition og ikke det samme tætte bagland eller den samme store lokale skolekreds, som mange efterskoler i landsbyerne nyder godt af. I den store
by kan vi let blive uvæsentlige eller ligefrem usynlige, fordi der ikke er et særligt behov for en lille efterskole med 95 elever. Der er større udflytning, og omgivelserne har ofte nok i sig selv. Netop derfor arbejder vi målrettet på at være synlige og betydningsfulde i vores lokalmiljø, ligesom vi hele tiden ønsker at være tydelige i vores efterskoletilbud, vores pædagogik, ungesyn, regler og rammer.
Denne stigende klarhed og gennemsigtighed er afgørende både internt og eksternt og ikke mindst en forudsætning for et trygt og tillidsfuldt forældresamarbejde, især fordi nogle forældre som udgangspunkt kan være nervøse for at sende deres barn ind på en efterskole midt i byen.
43 år er der dog gået, siden Mariaforbundets Husholdningsskole blev omdannet til almen efterskole, og det er en gave at opleve flere og flere tidligere forældre melde deres børn ind på Kastanievej Efterskole!
“Kan det være en ’rigtig’ efterskole, når der ikke er en sportshal i baghaven? Og går eleverne ikke bare ud i byen og bryder reglerne, når lærerne ikke ser det? De fordomme har Kastanievej Efterskole ofte mødt”
KAREN KROG, FORSTANDER PÅ KASTANIEVEJ EFTERSKOLE
Vesterlund Efterskole har opgivet nultolerance over for nikotinprodukter og har fundet en model, hvor de hjælper eleverne ud af deres afhængighed. Ifølge forstander Søren Haubjerg sender skolen nu stærkere unge mennesker videre.
TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk
“Vi var trætte af, at der faktisk var så mange nikotinprodukter på skolen, og at så mange elever bar rundt på skyld og skam og ikke turde bede om hjælp, fordi de var bange for at blive smidt ud”
SØREN HAUBJERG,
FORSTANDER PÅ VESTERLUND EFTERSKOLE
Hvis man kiggede godt efter, kunne man se dem ligge i ristene ude i baderummene, i skraldespande og i blomsterbede på Vesterlund Efterskole. Men det har også været nemt at lukke øjnene for de små nikotinposer, selvom skolen havde nultolerance over for nikotinprodukter. Skolens forstander Søren Haubjerg har været i efterskoleverdenen i 20 år og har oplevet en ændring i unges brug af nikotin, som har gjort håndteringen sværere, fortæller han.
“Tidligere havde vi udfordringer med cigaretter. I dag er det snusposer og puff bars. Vi kan nemt komme til at lukke øjnene for det, for vi ser det næsten ikke, og det lugter ikke. Men det har også tvunget os til at tage stilling til, om vi vil være politimænd eller medmennesker,” siger han.
I takt med at unges nikotinvaner har ændret sig, har skolen også måtte ændre deres håndtering. For hvordan opdager man noget, som er så nemt at skjule?
Og hvad gør man, når man står med et ungt menneske, der er blevet taget i at tage snus?
På Vesterlund Efterskole har de forsøgt med flere tiltag – bl.a. at tilbyde eleverne ’frit lejde’ ved at stille skraldespande frem, så eleverne anonymt kunne aflevere alle deres nikotinprodukter. Hver gang blev personalet overraskede over omfanget.
“Vi var selvfølgelig glade for, at eleverne afleverede det, men vi var trætte af, at der var så mange nikotinprodukter på skolen, og at så mange elever bar
rundt på skyld og skam og ikke turde bede om hjælp, fordi de var bange for at blive smidt ud. Den grundfølelse af ikke at turde gå til en voksen kan virkelig begrænse dem,” siger Søren Haubjerg. Selvom skolen som udgangspunkt havde nultolerance over for nikotinprodukter, var der ikke nogen klar plan for, hvordan det skulle håndteres, når en elev blev taget. Lærer på Vesterlund Efterskole Simon Bloch Sørensen kan huske frustrationerne.
“Det har i perioder fyldt rigtig meget for både lærere og ledelse. Det skabte mange diskussioner om, hvorvidt samarbejdet med en elev skulle opsiges eller ej. Vi følte, at vi mistede muligheden for at gøre en forskel, når en elev blev smidt ud, for så kunne vi ikke længere påvirke eller støtte den unge,” siger han.
Forstander Søren Haubjerg supplerer: “Vi ville gerne vise, at vi var opmærksomme og ikke accepterede det, men det blev en utilstrækkelig og uordentlig
• Modellen giver eleverne mulighed for både inden skolestart og i løbet af året at være ærlige over for skolen om deres brug af nikotin.
• Elever kan få en tidsbegrænset tilladelse til at bruge nikotinprodukter i et kontrolleret omfang – også hvis de er blevet taget med snus.
• Efter rådgivning fra kommunens sundhedscenter laver skole, elev og forældre sammen en afvænningsplan. Planen skal indeholde nedtrapning og en slutdato inden for tre måneder, hvor eleven skal være trappet ud.
• Nikotinprodukterne udleveres af personalet og må kun tages på lærerværelset – ikke på værelset eller andre steder.
• Bryder eleven reglerne, ophæves kontrakten. Bliver eleven taget igen, bortvises eleven.
• Elever, der siger nej til en tilladelse og afvænningsplan, får et ’gult kort’. Hvis eleven bliver taget i at bruge nikotinprodukter igen, bliver eleven bortvist.
• Skolen informerer løbende om nikotinens risici, bl.a. med foredrag fra Snusforedrag Danmark.
måde at gøre det på. Vi følte, at bortvisning var en straf – ikke en løsning, og at det gik ud over de få, der blev taget, mens mange andre gik under radaren,” siger han.
En udstrakt hånd
Både ledelsen og lærergruppen var derfor enige om, at de skulle finde en model, hvor de rakte hånden ud i stedet for at lukke døren til efterskolen.
De har derfor udviklet en model, hvor elever kan få tilladelse til at bruge nikotinprodukter i en begrænset periode. En tilladelse, der kræver, at eleven og forældrene udarbejder en nedtrapningsplan i samarbejde med deres kommunale sundhedscenter, og at de sammen med skolen laver en plan for nedtrapning. Alle elever kan inden skolestart eller i løbet af året frit komme og sige til skolen, at de bruger nikotinprodukter og bede om en tilladelse. Elever, der bliver taget på skolen med nikotinprodukter, får også tilbudt en tilladelse.
“Hvis eleven står ved sine fejl og erkender sine udfordringer, mener jeg, at vi som skole og samfund er forpligtet til at hjælpe den unge”
Ifølge Søren Haubjerg er det en kontrolleret tilladelse. Elevens snusposer bliver f.eks. opbevaret på lærerværelset, hvor eleven ifølge nedtrapningsplanen et fast antal gange om dagen får udleveret en snuspose, som eleven kun må tage på lærerværelset. Inden for en periode på højest tre måneder skal eleven være trappet ud af sit nikotinforbrug.
Vesterlund Efterskole startede med modellen i august 2024, men den er blevet justeret undervejs. Det har for eksempel været nødvendigt at præcisere, hvad konsekvensen er, hvis en aftale bliver brudt.
“Hvis en elev med en tilladelse bliver taget i at bruge snus på værelset, sælge det i bussen eller på anden måde bryde aftalen, er tilladelsen ugyldig. Det bliver betragtet som et gult kort, og tilladelsen rives i stykker. Næste gang er konsekvensen bortvisning,” siger Søren Haubjerg.
SØREN HAUBJERG, FORSTANDER PÅ VESTERLUND EFTERSKOLE
Hvis en elev bliver taget i at tage snus og ikke tager imod tilladelsen, får eleven også et gult kort, men kan fortsætte på efterskolen. Eleven bliver sendt hjem i et par dage, forklarer Søren Haubjerg – ikke som en straf, men så de kan mærke efter, om de er klar til at samarbejde om afvænning. Bliver eleven taget endnu en gang, er konsekvensen bortvisning.
“På den måde er tilladelsen en udstrakt hånd. Eleverne oplever det ikke som en straf, men som en mulighed for at få hjælp. Hvis eleven står ved sine fejl og erkender sine udfordringer, så mener jeg, at vi som skole og samfund er forpligtet til at hjælpe den unge. Det er også en del af vores dannelsesprojekt som skole – at lære eleverne at tage ansvar og lære af deres fejl,” siger Søren Haubjerg.
Som lærer oplever Simon Bloch Sørensen, at den nye model giver mulighed for at anerkende problemet og arbejde pædagogisk med elevernes udfordringer.
“Vi lukker ikke længere øjnene, men hjælper eleverne til at ændre adfærd. Vi er som efterskole sat i verden for at arbejde med unge mennesker, også når det er svært. Når elever falder i, skal vi ikke bare smide dem ud, men hjælpe dem tilbage på sporet,” siger han.
Wakeupcall for forældre
Som kontaktlærer har Simon Bloch Sørensen bl.a. oplevet, hvordan den nye model har gjort en stor forskel for en af hans elever, som havde noget med i bagagen.
“Det var en kæmpe succes for det her unge menneske at komme igennem sit efterskoleår og møde voksne, der gerne ville hjælpe ham. Jeg synes, det viser, at vi kan rumme elever med forskellige behov,” siger han.
Ifølge Simon Bloch Sørensen har det også ført til langt færre diskussioner og frustrationer i medarbejderflokken.
“Vi er langt mere synkroniserede som medarbejdere nu, fordi reglerne er klare, og de er ens for alle,” siger Simon Bloch Sørensen.
Han oplever også, at elevflokken har stor respekt for reglerne, også når de som sidste konsekvens fører til bortvisning.
“Før kunne der være ramaskrig, når en elev blev smidt ud for snus. Nu er reglerne klare, og de ved, at eleven har fået tilbudt hjælp, takket nej og gjort det igen. Eleverne oplever i højere grad, at lærerne vil dem det bedste og griber dem, når de har det svært,” siger Simon Bloch Sørensen.
Ifølge Søren Haubjerg har modellen skabt ro hele vejen rundt – også i samarbejdet med forældrene.
“Vi har fået ekstremt meget positiv feedback –især fra forældre. Mange af dem vidste slet ikke, at deres barn havde prøvet snus eller var afhængig af det. For mange forældre har det været et wakeupcall og en stor lettelse, at der er en mulighed for at fortsætte på skolen og samtidig få hjælp,” siger han.
Ifølge Søren Haubjerg og Simon Bloch Sørensen handler indsatsen heller ikke kun om snus og nikotin, men om efterskolens grundlæggende opgave: at ruste unge til livet. De håber derfor, at flere efterskoler vil gå ind i kampen mod snus og nikotinprodukter, måske med inspiration fra deres model.
“Vi står stærkere som skoleform med en model, der rækker hånden ud. En af vores vigtigste opgaver er at gøre eleverne modstandskompetente. På ungdomsuddannelser er nikotinprodukter ekstremt udbredt, og har de i løbet af efterskoleåret taget stilling til det – måske prøvet det og arbejdet sig ud af det – går de videre som stærkere unge mennesker,” siger Søren Haubjerg.
Ifølge Simon Bloch Sørensen handler indsatsen også om at give de unge det bedst mulige afsæt, når efterskoleåret er slut.
“Når elever falder i, skal vi ikke bare smide dem ud, men hjælpe dem tilbage på sporet”
“Snus og andet nikotin er en usund spiral, og vi er som skole forpligtet til at bryde den. Det ligger i vores arbejde med unge. Det handler også om at sikre, at vi sender færre unge videre med afhængighed, end vi modtager,” siger han.
1.
Første skridt er at tale åbent om, at nikotin findes blandt eleverne og acceptere, at det er et problem. Først der kan I skabe forandringer på skolen.
2.
Skab en model, der rækker hånden ud frem for at smide eleven ud. En model, der har tydelige rammer og konsekvenser, men som også hjælper eleverne tilbage i fællesskabet, når de falder. Tag jeres værdisæt i hånden og arbejd pædagogisk med problemet, så I kan skabe forandringer hos eleverne - og sammen med eleverne.
3.
Hent inspiration fra andre skoler – Vesterlund Efterskole vil meget gerne dele deres erfaringer med andre skoler.
Da Silas Andersen startede på Vesterlund Efterskole, var han afhængig af snus og var droppet ud af folkeskolen. Efterskoleopholdet og mødet med voksne, der viste ham tillid og ville hjælpe, gav ham en ny begyndelse.
TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk
FOTO Maria Tuxen Hedegaard
“Hvis jeg heller ikke får en 9. klasse her, så ved jeg ikke, hvad jeg gør.”
Sådan sagde Silas Andersen til sine forældre, da han i august 2024 skulle starte på Vesterlund Efterskole. Han var i efteråret året før droppet ud af 9. klasse på sin lokale folkeskole og havde arbejdet, indtil han kunne starte på efterskole.
I sommerferien inden efterskolen blev der holdt mange fester, hvor Silas Andersen var begyndt at tage snus. Han havde ellers ikke prøvet det siden den ene gang i 7. klasse. Det var “megaulækkert”, husker han. Men nu vidste han jo, hvad han gik ind til. Og efter han havde prøvet det et par gange, begyndte det faktisk at være rart at have en snuspose under overlæben. En dag købte han selv sin første pakke, og så tog det fart.
“Jeg var afhængig. Og det var et problem, for jeg vidste jo godt, at jeg ikke måtte tage snus på efterskolen,” siger Silas Andersen.
Da han startede på Vesterlund Efterskole, tog hans bedste venner på skolen snus eller røg puff bars.
“Vil du have en skive?” spurgte en af hans gode venner og rakte ham en bøtte med snus.
“Og det ville jeg jo gerne. I starten tog jeg det kun om aftenen, når lærerne havde sagt godnat, og vi var alene på værelset. Men jeg begyndte at tage det mere og mere,” siger Silas Andersen.
Mødt med respekt
“Jeg var pisseafhængig.
havde jo prøvet at
flere gange, jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle gøre”
10 kroner for en skive. Det er ’efterskoleprisen’, forklarer Silas Andersen. At sælge snus på en efterskole er lige så nemt som at sælge slik, mener han, og derfor er det også rigtig nemt at få fat i.
SILAS ANDERSEN, TIDLIGERE ELEV PÅ VESTERLUND EFTERSKOLE
Men en dag blev han og en gruppe elever opdaget, fordi en af de andre drenges mor modtog en fælles bestilling med snus, der var sendt hjem til hans forældre. Silas Andersen og de andre blev sendt hjem et par dage for at overveje, om de ville tage imod en
tilladelsesmodel fra efterskolen. Det betød, at han skulle gå i afvænning og lave en plan for afvænning i samarbejde med det kommunale sundhedscenter. Han aftalte med sine forældre, at han godt kunne stoppe med at tage snus af egen kraft.
“Men jeg var pisseafhængig. Jeg havde jo prøvet at stoppe flere gange, jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle gøre,” siger Silas Andersen. Hans venner tog heller ikke imod en tilladelsesmodel, og da to af hans venner igen blev taget i at tage snus og blev bortvist fra skolen, blev det et wakeupcall for Silas Andersen. Han elskede efterskolen, og han var nødt til at få sin 9. klasseeksamen.
“Jeg kunne ikke blive smidt ud. Det kunne jeg simpelthen ikke. Og det lyder måske underligt, men jeg forestillede mig at blive smidt ud af efterskolen og bare have det sådan: Okay fuck mit liv. Nu er det alligevel ødelagt, så kan jeg lige så godt slacke resten af livet og lave en masse lort,” siger Silas Andersen.
Omkring en tredjedel af unge mellem 15 og 17 år bruger en form for tobakseller nikotinprodukt, og flere bruger flere produkter på én gang.
“Det betød rigtig meget for mig, at jeg fik den mulighed, for ellers var jeg blevet smidt hjem eller havde brugt året på at gøre det i smug og være paranoid og bange for at blive taget i det”
I stedet gik Silas Andersen til sin kontaktlærer og spurgte, hvordan det nu fungerede med sådan en tilladelse.
Han gik til bekendelse over for sine forældre og fortalte, hvor afhængig han i virkeligheden var og fik lavet en afvænningsplan i samarbejde med forældrene og skolen med vejledning fra en rygestopvejleder fra det kommunale sundhedscenter. Tre gange om dagen efter hvert hovedmåltid kunne Silas Andersen nu gå op på lærerværelset og få udleveret og tage en skive snus. Han trappede derefter ned til to gange om dagen, og til sidst kunne han nøjes med at tage snus én gang hver anden dag, inden han stoppede helt.
“Jeg var virkelig glad for ordningen, og lærerne var virkelig gode til at håndtere det. Der var ikke nogen, der kiggede skævt til mig. Jeg prøvede jo at stoppe, og det kunne jeg mærke, at de både havde respekt for og syntes var fedt,” siger han.
Kunne nyde opholdet
Silas Andersen har været rigtig glad for Vesterlund Efterskoles model, som trådte i kraft det år, han startede på efterskole.
“Det reddede mit efterskoleophold. Jeg har ikke været så stor fan af skole før, men efterskolen har bare været det fedeste år. Det betød rigtig meget for mig, at jeg fik den mulighed, for ellers var jeg blevet smidt hjem eller havde brugt året på at gøre det i smug og være paranoid og bange for at blive taget i det. Jeg følte mig meget mere fri, da jeg kunne være ærlig omkring, at jeg var afhængig,” siger han.
Resten af året kunne Silas Andersen bare koncentrere sig om at være på efterskole. Han skulle ikke længere bøvle med dårlig samvittighed eller tænke på, hvornår han kunne tage snus næste gang. Og selvom snus gjorde ham glad og afslappet i øjeblikket, fandt han
ud af, at det jo ikke var dét, der betød noget. Det, der betød noget, var at sidde sammen inden en gymnastikopvisning.
Da Silas Andersen stoppede på Vesterlund Efterskole, var han ikke længere afhængig af snus, men han blev igen præsenteret for snus, da han efter sommerferien startede på mureruddannelsen.
“Alle tager det. Det er enten kaffe og smøger eller en ’Booster’ og snus. Så jeg faldt i igen,” siger han.
Men selvom han ikke er helt snusfri i dag, har han stadig lært rigtig meget af forløbet på Vesterlund Efterskole.
“Før kunne jeg tage snus som popcorn – jeg udskiftede bare den ene pose med den anden. I dag holder jeg mig til modellen fra efterskolen og tager snus maks. tre gange om dagen. Jeg er virkelig glad for, at jeg kom i afvænning på efterskolen, for ude på ungdomsuddannelserne er det bare et nyt problem. Jeg føler mig meget mere moden nu og har lært, at jeg selv kan trappe ned,” siger han.
• Omkring en tredjedel af unge mellem 15 og 17 år bruger en form for tobaks- eller nikotinprodukt, og flere bruger flere produkter på én gang.
• Børn og unges foretrukne nikotinprodukter er nikotinposer og vapes.
• Børn og unge, der bruger røgfrie nikotinprodukter som for eksempel nikotinposer og snus dagligt, har et typisk forbrug på 5-14 poser om dagen og endnu flere til fester.
• Langt størstedelen af børn og unge, der bruger tobaks- og nikotinprodukter dagligt, har overvejet at stoppe inden for den seneste måned.
KILDER ’Danskernes rygevaner 2024’, Sundhedsstyrelsen, feb. 2025, ’Brug af røgfrie nikotinprodukter blandt unge’, Sundhedsstyrelsen, 2023 og ’Ung og nikotinfri’, Kræftens Bekæmpelse
Hos Kræftens Bekæmpelse er man meget positiv over for Vesterlund Efterskoles model, fordi den samarbejder med unge om både forebyggelse og stop på en konstruktiv måde.
TEKST Louise Wethke Buch, lb@efterskolerne.dk
FOTO Maria Tuxen Hedegaard
Modellen på Vesterlund Efterskole skal præsenteres som inspiration på Røgfri Fremtids partnerseminar. Røgfri Fremtid er et partnerskab startet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
Forstander på Vestlund Efterskole Søren Haubjerg skal holde oplæg for blandt andet at inspirere kommuner og andre skoleformer til at arbejde med forebyggelse af nikotinprodukter blandt unge.
Seniorprojektleder i Kræftens Bekæmpelse og projektleder for oplysningsindsatsen ‘Ung og Nikotinfri' Marie Bergmann kalder Vesterlund Efterskoles model for ’virkelig god’.
“Det kan være svært at stoppe med at bruge nikotinprodukter, når man er afhængig, og de fleste vil gerne stoppe. Derfor er det bedre at hjælpe unge med deres stop end bare at smide dem ud af efterskolen,” siger hun.
Marie Bergmann understreger, at det handler om at møde unge dér, hvor de er:
“Vi går ind for, at man samarbejder med unge om både forebyggelse og stop på en konstruktiv måde og anerkender, at de netop er unge med alt, hvad det indebærer af eksperimenterende adfærd. Vi ved også, at forældrenes holdning og støtte har betydning, og derfor er det rigtig godt, at de inddrages,” siger hun.
Andelen af unge, der bruger nikotinprodukter, har været stigende de seneste år, og særligt unge er sårbare over for nikotin, da hjernen er under udvikling. Derfor mener Marie Bergmann, at det er vigtigt, at flere efterskoler laver indsatser for at forebygge nikotin på skolen.
“For unge er det afgørende at føle sig som en del af et fællesskab, og deres adfærd er meget påvirkelig i overgangen til nye fællesskaber – som når man starter på efterskole. Derfor er det ekstremt positivt, at en skole som Vesterlund Efterskole sætter en klar ramme for, at fællesskabet skal handle om noget andet end nikotin. Det beskytter både dem, der ikke er startet, og hjælper dem, der gerne vil stoppe,” siger Marie Bergmann.
… at der er tre former for afhængighed? Afhængighed kan mærkes fysisk i kroppen, men den kan også være psykisk eller socialt betinget. Man kan for eksempel få lyst til at tage snus eller vape for at dæmpe svære følelser eller mindske stress, eller når man er sammen med en bestemt gruppe venner. For mange er afhængigheden både fysisk, psykisk og social.
KILDE 'Røg- og nikotinfri Fremtid', et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, ’Infoark til voksne om unge og nikotin’
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler
Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler
Folkets Journalistpris giver lærere konkrete øvelser og materialer, der styrker elevernes evne til at argumentere, lytte aktivt og finde deres demokratiske stemme.
TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk
ILLUSTRATION eTypes/Freepik
På bare to uger rykker eleverne sig markant, når de arbejder med materialet fra Folkets Journalistpris. Det fortæller lærer på Ryslinge Efterskole Kristina Mulle Yde, som sammen med journalist Gerd Maria May og kolleger gennem flere år har udviklet et fast forløb inspireret af prisens gratis øvelser og undervisningsmateriale. Her dykker eleverne ned i konstruktiv journalistik og undersøger, hvordan den samme historie kan fortælles på flere måder.
“De opdager, at journalistik ikke kun handler om konflikter, men også kan være konstruktiv, nuanceret og til gavn for fællesskabet. Og de bliver bedre til at reflektere over pressens rolle i demokratiet – og hvad de selv mener er god journalistik,” siger Kristina Mulle Yde.
Det gør dem også mere motiverede for og kvalificerede til den del af forløbet, hvor de selv skal vurdere og indstille journalistik til Folkets Journalistpris, mener hun.
Folkets Journalistpris uddeles en gang om året til journalistik, der er med til at styrke den demokratiske samtale og uddeles efter de fire journalistiske F-I-N-T-kriterier: Fællesskab, inspiration, nuancer og tillid. Kriterierne er udviklet af journalist og fagkonsulent på Folkets Journalistpris Gerd Maria May. Målet med kriterierne er at klæde modtageren bedst muligt på til at tage oplyste og reflekterede beslutninger og at blive inspireret til, hvordan man selv kan være med til at rykke verden i en bedre retning.
“F-I-N-T-kriterierne vækker genklang hos de unge. De har virkelig brug for at være en del af et fællesskab og gøre noget sammen, og det udfordrer på den gode måde at blive opmærksom på at få netop forskellige nuancer frem i en nyhed eller debat. Det taler til dem, at journalistik også kan være til for fællesskabet,” siger Kristina Mulle Yde.
Det er særligt lærerigt, når eleverne selv arbejder med F-I-N-T-kriterierne, fortæller hun. Kriterierne fungerer nemlig også som et effektivt redskab til at udvikle elevernes debatkultur.
På Ryslinge Efterskole får eleverne til opgave at planlægge og facilitere en debat for en målgruppe, de selv inviterer ind på skolen – f.eks. bedsteforældre, ungdomspolitikere, forældre eller en anden efterskole. Her skal de aktivt bruge F-I-N-T-kriterierne.
Åbner blikket for nuancer
Et tema, der ofte fylder, er alkohol og fester – et område, hvor de unge og deres forældre kan opleve, at de står langt fra hinanden. Målet er ikke at blive enige, men at prøve at forstå hinanden bedre.
Kristina Mulle Yde oplever, at det giver nogle virkelig interessante debatter, hvor eleverne opdager, at forældre og unge ikke er så langt fra hinanden – og at der er en reel forståelse for, hvad der er på spil.
• Der findes en lang række gratis øvelser og materialer udviklet i forbindelse med Folkets Journalistpris, som kan hjælpe dig og dine elever med at tale om journalistikkens rolle – og om, hvordan unge selv kan få en stemme i offentligheden.
• Et nemt sted at starte er den simple bønneøvelse, lyder anbefalingen fra lærer Kristina Mulle Yde.
• I bønneøvelsen giver alle – ved hjælp af et antal bønner, sten eller lignende – deres mening til kende og argumenterer for den, så forskelle og uenigheder kommer frem – uden ’rigtige’ eller ’forkerte’ svar.
• Øvelsen træner modet til at sige sin mening og evnen til at lytte nysgerrigt til andre.
• Formålet er ikke at blive enige, men at blive klogere. Bønneøvelsen og de andre greb giver også de mere stille elever en stemme og skaber et trygt rum, hvor alle bliver hørt.
LÆS MERE frirummet.org
“Tit er det faktisk de unge, som viser sig at være langt mere ansvarlige, end deres forældre selv var i samme alder. De unge får også en fin forståelse for de bekymringer, som deres forældre kan have, når det gælder fester,” siger hun.
Samtidig mærker hun, hvordan uenigheden netop skaber plads til vigtig læring.
“De finder ud af, at man godt kan søge løsninger, selv om man ikke er enige – og at det er lige så vigtigt at lytte som at argumentere.”
Kristina Mulle Yde fortæller, at de også lærer eleverne at bygge argumenter op, være i uenighed for en stund – og gøre hinanden klogere. Her bliver aktiv lytning ofte en øjenåbner.
• Folkets Journalistpris hylder journalistik, der skaber nysgerrighed, nuancer og tillid i den offentlige debat.
• Bag prisen står Efterskolerne, Højskolerne og Friskolerne.
• Vinderen udpeges efter F-I-N-T-kriterierne: Fællesskab, Inspiration, Nuancer og Tillid.
• Alle kan indstille en journalist, et medie eller et produkt – også dig og dine elever.
• Frist for indstillinger er 1. marts 2026.
LÆS MERE frirummet.org
Aktiv lytning handler om at give den anden fuld opmærksomhed, stille åbne spørgsmål og forsøge ærligt at forstå det, der bliver sagt – også når man er uenig. Det mindsker misforståelser og giver både større indsigt, mere empati og et bedre udgangspunkt for fælles løsninger.
“De opdager, at hvis vi bruger aktiv lytning mere, bliver vi alle klogere. Og de opdager, at det at se nuancer og se tingene fra forskellige vinkler er en styrke,” siger hun.
Hun mener også, at det er vigtigt at give unge reelle erfaringer med demokrati.
“De skal selv opdage, hvor mange gange man falder i, fordi man måske glemmer at spørge og lytte. Demokrati handler jo også om at møde nogen, man er uenig med og komme frem til de bedste beslutninger ved at lytte til alle og til alle nuancer,” siger hun.
Faktaboks om Frederik Vestbjerg
Danmarks yngste nikotinstopvejleder
Samarbejder med 14 kommuner og NGO´er
Besøgt mere end 40 forskellige efterskoler de sidste tre år
1 ud af 3 unge bruger nikotinprodukter
Mange elever ankommer allerede på efterskolen med en afhængighed, og "puffbars" er blevet hverdagskost i folkeskolen. I efterskoler ved, at bortvisning sjældent løser det egentlige problem: Afhængigheden. Jeg hjælper jer med at tage snakken, som eleverne rent faktisk lytter til –uden frygt for sanktioner.
Ingen løftede pegefingre: Jeg taler de unges sprog, ikke en lærers. Det relaterbarer, og samtalen øjenhøjde er alfa-omega for denne snak!
Fra konsekvens til kultur: Fokus på forståelse frem for straf. Nikotin skader ikke kun forbrugeren, men hele fællesskabet på efterskolen. Åbenhed: Eleverne tør være ærlige om deres forbrug.
FOREDRAGETS INDHOLD: Jeg deler min personlige rejse – fra de første puffbars i folkeskolen til et massivt forbrug af nikotinposer, som selv min mors ekspertise som stopvejleder ikke kunne bremse.
Gennem min historie får eleverne et hudløst ærligt indblik i de fysiske, sociale og økonomiske konsekvenser ved afhængighed.
Vi slutter altid af uden lærere i lokalet. Det skaber det frirum, der skal til, for at de unge tør stille de helt svære spørgsmål.
Kontaktinformationer
Telefon: +45 23 36 43 14
Email: Frederik@snusforedrag.com
Hjemmeside: Snusforedrag com
nedkølet
– fra 2 berøringsfrie tappesteder samtidig!
Meget sikre ”skoleløsninger”
Nyhed: Nu med berøringsfri betjening
Med den nye Flexcool skoleløsning får I blandt andet følgende:
● En hygiejnisk løsning (med sensor – ingen berøring af tappehaner)
● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale
● Høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid med støjsvag Danfoss kompressor
● 100% gennemstrømskøler – ingen ”skjult vandtank”
● Ingen risiko for bakterieudvikling
● Ekstrem billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug
● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre m.m.
● 2 tappesteder – Mindre kø ved anlægget
● Stor spildbakke med afløb
● Udviklet og produceret i Danmark
Få tilsendt mere info samt referenceliste fra andre skoler Aftal evt. et uforpligtende besøg på jeres skole
Fyrrebakken 8 · 5462 Morud
Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk
Piger ved for lidt om, hvordan deres egne kroppe fungerer, mener lærer på Han Herred Efterskole Pia Ekelund. Derfor har hun sat sig for at gøre skolens piger klogere på kvindelige kønsorganer, sex og menstruationssmerter.
TEKST
Det er stadig mørkt, da pigerne drysser ind i foredragssalen på Han Herred Efterskole denne tidlige vintermorgen. På et højt bord foran de skrånende rækker af stole står til dagens undervisning en model af et bækken og de kvindelige kønsorganer. På væggen bagved viser projektoren teksten ’Dit underliv’ med store bogstaver på en sart lyserød baggrund.
Dagens foredragsholder Lise Appelt beder pigerne rykke tættere på. Hun er fysioterapeut med speciale i gynækologi og obstetrik, og for andet år i træk har lærer på Han Herred Efterskole Pia Ekelund inviteret hende til at komme og holde et oplæg for alle skolens piger om kvindekroppen.
Pia Ekelund oplever, at alt for mange piger ikke har en grundlæggende viden om deres krop og om, hvordan den fungerer. Det kan både gå ud over deres trivsel, handlekraft og sundhed.
“Der er ikke en dybde i den viden, de har, og derfor bliver det meget synsninger og fortællinger, der går igen om, hvad der er normalt og unormalt,” siger Pia Ekelund.
Også for Lise Appelt er det lidt af en hjertesag at styrke unges viden om kvindekroppen. I sin klinik, KvindeFysio, møder hun ofte kvinder, der kæmper med problemer, som kunne være forebygget med bedre forståelse af f.eks. fertilitet og cyklus.
“Mange ved knap nok, hvordan en cyklus fungerer, og jeg vil gerne hjælpe forebyggende i stedet for, at vi hele tiden skal hjælpe helbredende,” siger hun.
I dagens foredrag på Han Herred Efterskole lægger Lise Appelt ud med at fortælle om de store skift i kvindens kropslige liv: den første menstruation, at blive mor og overgangsalderen.
Hun stikker en knyttet næve i vejret for at vise den typiske størrelse på en livmoder og forklarer, hvordan livmoderen ændrer størrelse og bevæger sig gennem cyklussen. Hun slår også fast, at smerter ikke behøver være en del af hverdagen. Det får pigerne til at hviske og kigge undrende på hinanden. Da hun spørger, hvor mange, der har haft kraftige menstruationssmerter, rækker over halvdelen af pigerne op.
“Mange ved knap nok, hvordan en cyklus fungerer, og jeg vil gerne hjælpe forebyggende i stedet for, at vi hele tiden skal hjælpe helbredende”
LISE APPELT, FYSIOTERAPEUT MED SPECIALE I GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK
“Anything you can do, I can do bleeding,” står der nu på skærmen bag hende, mens Lise Appelt fortæller om årsager til menstruationssmerter. Man skal ikke have ondt, og hvis man har det, skal man gøre noget ved det, slår hun fast.
For Pia Ekelund er pigernes forhold til menstruationssmerter en af de ting, som viser, at de har brug for at vide noget mere om deres egne kroppe. Mange lærere møder piger, som ofte melder sig syge eller ønsker at få fri fra idræt på grund af menstruationssmerter.
“Jeg synes, at det er rart, at vi får fokus på, at det faktisk ikke skal være sådan. At der er noget, man kan gøre, og at idræt bestemt ikke er det, man skal slippe for, når man har menstruationssmerter,” siger hun.
Lise Appelt fortæller pigerne om de forskellige årsager til menstruationssmerter og forklarer, hvordan bevægelse kan dæmpe smerter, fordi livmoderen får mere plads. Hun oplyser dem også om, hvordan den store muskel, som forbinder rygsøjlen med benene, psoas, kan blive spændt og forværre smerterne – især hvis man sidder stille og kigger ned i sin telefon i lang tid.
Nu er det tid til at gå ned i bevægelsessalen og prøve nogle øvelser, som er gode mod menstruationssmerter. Gangene runger af pigernes høje snak og latter på vej ned til bevægelsessalen, hvor de sætter sig på det kolde gulv. Lise Appelt og Pia Ekelund har svært ved at skære igennem. De instruerer pigerne i at lægge sig på ryggen.
“Hænderne på maven. Træk vejret gennem næsen og pust ud. Snak ikke med nogen,” siger Lise Appelt, og lidt efter lidt bliver der stille i salen.
Øvelserne er konkrete, men de er også en del af en større pointe: at forstå kroppen gør det lettere at handle, når noget gør ondt eller føles forkert.
Sex skal ikke gøre ondt
Tilbage i foredragssalen sender Lise Appelt menstruationskopper og -underbukser rundt. Nogle af pigerne studerer tingene nøje, bøjer koppen og mærker underbukserne, mens andre hurtigt sender tingene videre til sidemanden. En pige rækker hånden op:
“Hvordan ved man, hvornår man skal skifte menstruationskoppen?” spørger hun, og Lise Appelt fortæller, hvordan koppen fungerer.
Pia Ekelund møder ofte piger, der ved for lidt om menstruationssmerter og om, hvordan de kan lindres.
“Hvordan ved man, hvornår man skal skifte menstruationskoppen?”
ELEV
PÅ HAN HERRED EFTERSKOLE
Hun taler om sex, smerter og sygdomme. Hun understreger, at sex ikke skal gøre ondt, og at smerter under samleje kan have årsager, der kan behandles for. Det får igen nogle af pigerne til at hviske sammen og kigge undrende på hinanden.
Hun runder også fertilitet. “Jeg ved godt, det ikke er aktuelt for jer, men det kan være godt at have viden med sig videre i livet,” siger hun og forklarer, hvordan fertiliteten topper i begyndelsen af 20’erne og derefter falder. Hun vil gerne have, at pigerne har den viden med sig som forudsætning for at kunne træffe beslutninger senere i livet.
“Jeg har overvejet, om det var dumt at tage med,” fortæller hun bagefter. “Men jeg oplever bare så mange, som bestemmer sig for at få børn, når de er omkring 30 år, og de ved faktisk ikke, at det bliver sværere med årene. De kan gøre, hvad de vil med den viden. For mig handler det om oplysning, oplysning, oplysning,” siger Lise Appelt.
Under sidste års foredrag oplevede hun og Pia Ekelund, at pigerne nærmest ikke kunne stoppe med at stille spørgsmål, da de først var kommet i gang. De spurgte til kraftige menstruationer, til udeblevne menstruationer og mange andre forhold i kategorien: Hvad er normalt, og hvad skal jeg gøre noget ved. Resten af skoleåret fungerede foredraget desuden som et fælles referencepunkt, og pigerne tjekkede nogle gange deres viden med Pia Ekelund.
• Mange tror, at kraftige menstruationssmerter er normale. Det gør, at sygdomme som endometriose ofte bliver opdaget alt for sent – mange kvinder venter helt op til 4–10 år på en diagnose.
• 21 procent af de danske kvinder (og 18 procent af mændene) har inden for en måned oplevet problemer i forbindelse med sex, der burde undersøges. Det kan være alt fra tørhed til smerter eller muskelkramper.
• Over hver anden unge dansker (15-24 år) har haft usikker sex det seneste år.
• Fertilitet er et område, mange misforstår. Evnen til at blive gravid falder tidligere, end de fleste tror.
KILDER ‘The burden of endometriosis on quality of life in Danish women: an analysis of the Danish Blood Donor Study’, Lisette J.A. Kogelman m.fl., 2025, ‘What’s the delay? A qualitative study of women’s experiences of reaching a diagnosis of endometriosis’, Karen Ballard m.fl., 2006, ‘Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt Sexus 2017-2018,’ Morten Frisch m.fl., ‘Fertility awareness and attitudes towards parenthood among Danish university college students’, Nina Olsén Sørensen m.fl, 2016.
For Pia Ekelund er det vigtigt, at pigerne møder en fagperson som Lise Appelt – både for at opdage, at den type ekspertise findes, og fordi hun kan give en langt dybere viden om underlivet, end Pia selv kan.
“Det er vigtigt, at kvindelivet ikke kun handler om pænt tøj og makeup, men at det faktisk også handler om det, der sker i vores kroppe,” siger Pia Ekelund.
Lise Appelt sender menstruationskopper og -underbukser rundt. Nogle af pigerne studerer tingene nøje, mens andre hurtigt sender dem videre.
Tre elever fra Han Herred Efterskole fortæller, hvordan et foredrag om kvindekroppen gav dem en indsigt, de har savnet og nu gerne vil give videre.
TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk
FOTO Cathrine Ertmann
“Jeg troede rent faktisk, at det var meningen, at nogle skulle have stærke menstruationssmerter,” siger Nanna Chræmmer.
For Nanna Chræmmer, Freja Relster og Inge Svenningsen, der er elever på Han Herred Efterskole, er fysioterapeut Lise Appelts foredrag om kvindekroppen en øjenåbner.
“Det var ret fedt, at vi fik mulighed for at gå lidt mere i dybden med ting om kvindekroppen, som man normalt ikke hører så meget om”
– NANNA CHRÆMMER, ELEV PÅ HAN
HERRED EFTERSKOLE
Selvom de tidligere har haft seksualundervisning i folkeskolen, snakke med sundhedsplejersken og undervisning i biologi, oplever de, at fysioterapeutens oplæg på Han Herred Efterskole gik anderledes i dybden.
Freja Relster blev overrasket over, hvor interessant foredraget var.
“Jeg fik meget at vide, som jeg ikke vidste i forvejen,” siger Freja Relster.
Inge Svenningsen er enig:
“Det var slet ikke kedeligt, og jeg lærte mere om, hvad der er normalt og unormalt.”
Lettere at søge hjælp fremover
Nanna Chræmmer fortæller, at hun har savnet den slags viden og samtaler.
“Det var ret fedt, at vi fik mulighed for at gå lidt mere i dybden med ting om kvindekroppen, som man normalt ikke hører så meget om,” siger hun.
For flere af pigerne gjorde det indtryk at få viden om livmoderens størrelse og om, at den skal kunne bevæge sig – og at det faktisk ikke er meningen, at menstruation skal gøre ondt. Det er viden, de alle tre vil give videre.
“Det er jo en snak, man godt kan tage med sine veninder. Det er ikke tabu, så det er fint, at vi kan dele viden med hinanden og selv få en bedre idé om, hvad der foregår, så man ikke går rundt og er helt uvidende,” siger Nanna Chræmmer og fortæller, at allerede kort efter foredraget lagde hun mærke til, at mange af pigerne begyndte at snakke om de emner, der var blevet taget op under oplægget.
Alle tre piger er også enige om, at et oplæg som det, de blev præsenteret for i dag, vil gøre det lettere at opsøge fagpersoner, hvis de oplever, at noget føles forkert eller gør ondt.
Efter foredraget oplevede Nanna Chræmmer, at pigerne talte videre om kroppen og de emner, oplægget satte ord på.
Her får du tre anbefalinger, der binder faglighed, etik og historie sammen og giver inspiration til arbejdet med livsoplysning på efterskolen.
TEKST Tina Ginnerup Jespersen, redaktion@efterskolerne.dk
ILLUSTRATION eTypes
FOTO PR
Få en levende introduktion til faget livsoplysning
At arbejde med livsoplysning er som at åbne et stort landskab af historie, filosofi, medborgerskab og pædagogik – men det handler også om at inspirere eleverne med viden, der kan have betydning for deres liv og livsbane. Derfor er bogen ’Liv i skolen. En grundbog til faget livsoplysning’ værd at dykke ned i. Den viser, hvordan livsoplysning ikke bare er et fagligt projekt, men et menneskeligt. Jeg blev særligt optaget af bogens sidste del, der handler om professionsetik og etisk dannelse. I denne del af bogen får du nemlig konkrete redskaber til at reflektere over din egen praksis – f.eks. omkring klasseledelse og professionsidealer.
’Liv i skolen. En grundbog til faget livsoplysning’, Bjørg Bogisch og Britta Kornholt, red., Samfundslitteratur, 2025
Tidsskriftet KvaN sætter i udgivelsen ’Livsoplysning’ spot på både teori og praksis i faget livsoplysning –og på alt det, vi allerede gør i hverdagen på skolerne. Bogen giver masser af både faglige perspektiver og konkrete idéer. F.eks. i kapitlet om læreren som filosofisk samtalepartner er der en masse gode indgange til, hvordan du kan gå på undrende og undersøgende jagt efter de store spørgsmål i livet sammen med dine elever – spørgsmål, ingen kender svarene på på forhånd.
’KvaN 131 – Livsoplysning’, KvaN, april 2025
TINA GINNERUP JESPERSEN er efterskolelærer og afdelingsleder på Flakkebjerg Efterskole. I Magasinet Efterskolerne udvælger hun de nyeste bøger, podcasts, film eller serier om unge og efterskolelivet, som klæder dig på til din nye rolle som efterskoleforælder.
FOTO Trine Bukh
3. Få historisk indsigt i efterskolens arbejde med livsoplysning
Man kan næsten ikke tale om livsoplysning uden at nævne Grundtvig. Derfor er det herligt, at Grundtvigsk Forum har en virkelig interessant podcast liggende, hvor Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, og forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard, deler tanker om efterskolens rødder – og om, hvordan frihed, fællesskab og livsoplysning er en naturlig del af efterskolernes hverdag og arbejde. Selvom podcasten har et par år på bagen, er den fuld af levende refleksioner og historiske perspektiver, der gør den værd at lytte til, hvis man søger inspiration til at arbejde med levende undervisning og livsoplysning.
Grundtvigske stemmer, ’Episode 3: Grundtvig i efterskolen’, Grundtvigsk Forum, 2022
Efter fire år som gletsjerinstruktør i Norge er 31-årige Maria Norlyk vendt hjem til Danmark. Hun er ny lærer på
Bjergsnæs Efterskole og håber på at skabe den samme hverdagsmagi for sine elever, som hun selv oplevede som efterskoleelev.
TEKST Katrine Friisberg redaktion@efterskolerne.dk
FOTO Tor Birk Trads
De norske gletsjere var i fire år
Maria Norlyks arbejdsplads. Hun arbejdede som guide og tog samtidig en uddannelse som friluftsvejleder i Norge.
Hun elskede livet med høje bjerge, brusende floder og dybe skove. Alligevel valgte hun at vende hjem, da hun fik tilbudt en stilling inden for de frie skoler, som hun altid har drømt om at få arbejde på.
Maria Norlyk er glad for beslutningen – selvom omstillingen tog lidt tid.
• Maria Norlyk, 31 år.
• Uddannet lærer i 2021.
• Bosat i Norge fra 2021-2024, hvor hun tog en bacheloruddannelse som friluftsvejleder og arbejdede som gletsjerinstruktør.
• Efter Norge arbejdede hun et års tid som timelærer på Silkeborg Højskole og Viborg Idrætshøjskole. Arbejdede derefter i tre måneder på en folkeskole, før hun i november 2025 blev ansat på Bjergsnæs Efterskole.
• I fritiden er hun sammen med familie og venner, og derudover fylder friluftsliv, strik og keramik også meget.
“Jeg vil være ærlig og sige, at det har krævet tilvænning at komme hjem til Danmark fra en så storslået natur, og Norge vil altid have en stor plads i mit hjerte. Det er ikke negativt at komme hjem, men det er ligesom et forhold, hvor man lige skal finde ind til hinanden igen,” siger Maria Norlyk.
Siden hun vendte snuden mod Danmark for godt et år siden, har hun arbejdet som timelærer på både Silkeborg Højskole og Viborg Idrætshøjskole. Hun havde i forvejen en læreruddannelse.
“Jeg har selv gået på efterskole og højskole og begge gange har jeg mødt nogle undervisere, som ville mig, og som præsenterede mig for nye sider af mig selv, en anden tilgang til livet og andre måder at leve på,” fortæller Maria Norlyk.
Da hun ønskede en fast stilling, fik hun i første omgang en fast stilling i folkeskolen, men kunne hurtigt mærke, at det ikke var det rette.
Små øjeblikke af magi
Efter tre måneder skiftede hun derfor til jobbet som efterskolelærer på Bjergsnæs Efterskole. En stilling, der har gjort det det hele værd at vende hjem til Danmark.
“Fællesskaberne på de frie skoler og måden, man er sammen på, har en enorm værdi for mig. Det vil jeg også gerne have i mit arbejdsliv. På efterskolen er vi sammen om at skabe både det faglige og det sociale fællesskab med eleverne, og det tiltaler mig i en helt anden grad end det, jeg har mødt i folkeskolen,” siger Maria Norlyk.
Maria Norlyk holder meget af de små øjeblikke af magi, der opstår i mødet med eleverne.
Maria Norlyk har kun været ansat i to uger, da interviewet finder sted. Men det har været en god begyndelse, siger hun. Hun har allerede set små glimt af de oplevelser, hun selv har haft som elev på både efterskole og højskole. “Det er hverdagsoplevelserne, jeg holder mest af. Der opstår små øjeblikke af magi i mødet med eleverne –både i undervisningen og i det sociale liv på efterskolen,” siger hun.
De to første uger har dog ikke været ren magi. Den nyansatte lærer har også måttet løbe hurtigt for at kunne følge med.
“Der har været fart på, det er der jo på efterskolerne. Det kan jeg også godt lide. Der sker hele tiden noget, og man må hele tiden indstille sig på noget nyt. Jeg kan også allerede mærke det stærke fællesskab og kollegaskab, som jeg føler mig så godt tilpas i,” siger hun.
Maria Norlyk er ansat til at undervise i dansk og engelsk i skolens prøvefri 10. klasse. Derudover skal hun stå for kreative fag som keramik og syning. Det passer hende godt, for hun bruger selv en del tid på kreative sysler, bl.a. går hun til keramik, ligesom hun ofte har gang i strikkepindene.
For hende er der en naturlig sammenhæng mellem de kreative fag og friluftsliv, som hun er uddannet i.
Bushcraft, som er naturhåndværk med snitning og andre små, praktiske færdigheder, fylder også i hendes tilgang til friluftsliv og handler om at kunne færdes og trives i naturen med simple redskaber og naturens egne ressourcer.
“Friluftsliv og kreativitet passer rigtig godt sammen på mange punkter. Friluftsliv er jo også at lære at snitte og arbejde med ’bushcraft’ og alle mulige andre ting i naturen. Og det kreative har altid haft en stor værdi for mig. Ligesom med friluftsliv finder jeg gennem kreativitet et frirum til bare at være,” siger hun.
Når det bliver forår, håber Maria Norlyk, at der også kan blive plads til friluftsliv på Bjergsnæs Efterskole. For hende handler det ikke nødvendigvis om store ture eller spektakulære oplevelser, men om det enkle: at snitte i træ, tænde et bål og at skabe noget med hænderne. Det er i de små greb – hvad enten de foregår i et keramikværksted eller ude under åben himmel – at hun mener, hverdagsmagien kan opstå.
Erik Junker Afgående forstander, Hald Ege Fri- & Efterskole
Til sommer stopper 61-årige Erik Junker som forstander på Hald Ege Fri- & Efterskole efter 26 år på skolen. Han er uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole og kom til Hald Ege i sommeren 2000. Dengang var skolen en mindre efterskole, og under Erik Junker har Hald Ege udvidet med en friskole, og efterskolen og friskolen tæller i dag omkring 400 elever i alt. Erik Junker har også stået i spidsen for i tæt samarbejde med lokale idrætsklubber og foreninger at udvikle en række populære sportslinjer. Selv siger han om sin tid på skolen: “Det har været den vildeste gave i mit liv at få lov til at være leder på Hald Ege for de skønneste, dejligste og sjoveste unge mennesker. De er og har altid været verdensklasse og givet mig dyb grund til at tro på fremtiden.” Erik Junker fortæller også, at han vil savne sin dygtige og dedikerede, kolleger og skolens dannelsesrejser med eleverne til Afrika.
FOTO Hald Ege Fri- & Efterskole
Jonas Langborg Hejsel Tidligere forstander, Hardsyssel Efterskole
Ved årsskiftet stoppede Jonas Langborg Hejsel som forstander på Hardsyssel Efterskole for at tiltræde et nyt job som event- og frivilligansvarlig på Møltrup Optagelseshjem. “Jeg har haft 6,5 fantastiske år på Hardsyssel, men nu er tiden inde til en bedre balance mellem arbejde og privatliv,” siger han. Bestyrelsesformand Christian Bjerre på Hardsyssel Efterskole roser Jonas Langborg Hejsel for en stærk indsats og peger på, at skolen står solidt med fuldt elevhold og stor opbakning.” “Vi sætter stor pris på den positive udvikling, Hardsyssel Efterskole har gennemgået under Jonas’ ledelse. Vi havde gerne set, at Jonas fortsatte, men vi har fuld respekt for hans beslutning.” Viceforstander Hanne Nees Lyng er konstitueret forstander, indtil stillingen besættes.
FOTO Hardsyssel Efterskole
Har du eller din kollega skiftet job for nylig, eller er der en på skolen, som har jubilæum og fortjener omtale, så tip os om det til navnesiderne. Skriv til art@efterskolerne.dk og send gerne foto med.
Lene Balle
Afgående forstander, Ågård Efterskole
Efter 25 år på Ågård Efterskole – de seneste fem som forstander – går Lene Balle på pension ved udgangen af skoleåret 2025/26. Hun har været lærer på skolen siden 2001 og forstander siden 2020. Ifølge bestyrelsesformand Ole Refshauge efterlader hun en skole i stærk form med høj søgning, sund økonomi og et fællesskab, hun har værnet om og udviklet. “Lene brænder for Ågård og eleverne. Hun leder med tydelighed og omsorg og overdrager skolen i god form,” siger han. Lene Balle kalder det noget helt særligt at være en del af Ågård Efterskole: “Jeg glæder mig til nye kapitler, men Ågård vil altid have en særlig plads hos mig.” Bestyrelsen har nu igangsat processen med at finde en ny forstander.
FOTO Ågård Efterskole
Peder Pedersen
Ny forstander, Hobro Ordblinde Efterskole
I januar 2026 tiltrådte Peder Pedersen som forstander på Hobro Ordblinde Efterskole samt den kommende fri fagskole, som skolen udvider med fra august 2026. Han er uddannet lærer, har videreuddannet sig indenfor ledelse og kommer med 20 års erfaring fra skoleverdenen – heraf 16 år som leder, bl.a. på Frederiksbjerg Skole og Højboskolen. På Højboskolen var han med til at styrke indsatsen for elever med ordblindhed ved bl.a. at øge antallet af læsevejledere, sikre bedre digitalt udstyr og målrettet efteruddannelse. “Jeg har aldrig mødt en elev, der ikke kunne lære, når rammerne er de rette. Den filosofi har fulgt mig i alle årene – og den passer som hånd i handske med Hobro Ordblinde Efterskoles værdier og pædagogiske tilgang. Det er netop den type skole, jeg ønsker at stå i spidsen for,” siger han. Før sin entré i skoleverdenen arbejdede han som økologisk landmand og landbrugstekniker – en baggrund, han ser som en styrke: “Jeg kender håndværket tæt på og kan tale ind i både pædagogik og praksisfaglighed.”
FOTO Hobro Ordblinde Efterskole
• Speciale i ombygning af busser til blandt andet børnehavebusser.
• Reparation, klargøring til syn og service af alle busmærker.
• Reparation af trafik skader.
• Udskiftning af ruder.
• Maling og foliearbejde.
• Montering og rensning af partikelfilter.
• Hjælp med finansiering.
• Evt. services aftale.
• Eftermontering af sikkerhedsseler.
• Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift.
• Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted.
• Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel.
30 års erfaring med reparation af busser.
DANSK BUS RENOVERING
v/ Kasper og Simon • Tel. 7690 3157 simon@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk
Vi ved det godt; vi lever i et samfund, der sorterer os i små, ensartede grupper. Algoritmer viser os indhold, der bekræfter vores holdninger. Boligområder, fritidsaktiviteter, uddannelsesvalg – ja selv i vores daginstitutioner samler vi mennesker i grupper, der ligner hinanden mest muligt. Det føles trygt – men det har en pris. Når vi sjældent møder mennesker, der tænker og lever anderledes end os selv, svækkes vores tolerance og forståelse for andre mennesker.
Her kan efterskolen spille en afgørende rolle. Tænk at få muligheden for at leve tæt sammen med andre unge, der ikke nødvendigvis deler samme baggrund, kultur eller livssyn, som dig.
Det er ikke bare klassekammerater –men bofæller, du deler hverdag, glæder og konflikter med. Når en ung fra storbyen spiser sammen med en kammerat fra en gård i Vestjylland, eller når en elev med anden etnisk baggrund deler værelse med en, der aldrig har rejst udenfor Danmark, sker der
er skrevet af bestyrelsesmedlemmer fra landets efterskoler. Har du et emne, du gerne vil skrive klumme om, så skriv til art@efterskolerne.dk KLUMMEN I MAGASINET EFTERSKOLERNE
noget magisk: Forståelsen vokser. Fordomme falder. Og fællesskabet bliver stærkere. Fællesskabet bliver stærkere, fordi det bygger på respekt – ikke ensartethed.
Det er i mødet med forskellighed, at vi udvikler os som mennesker.
Hvis et efterskoleophold (for)bliver en luksus forbeholdt dem, der har råd, mister vi netop den mangfoldighed, der gør efterskoler så værdifulde. Derfor ser jeg med glæde frem til, at stipendieordninger og økonomisk støtte muliggør en større diversitet i elevsammensætningen.
Familier, der traditionelt ikke har sendt deres unge på efterskole, får chancen. Det er ikke bare en investering i den enkelte elev – det er en investering i et mere tolerant og sammenhængende samfund.
Men det kræver mere end økonomisk hjælp at formidle værdien af et efterskoleophold til samfundsgrupper, der ikke traditionelt har sendt deres unge af på efterskole. Efterskolerne skal arbejde målrettet og opsøgende og gå nye veje for at rekruttere disse unge.
Efterskolen lærer unge, at forskellighed ikke er farlig, men berigende. Det er en kompetence, vores samfund har desperat brug for. Derfor skal vi sætte alt ind på at sikre, at efterskolerne forbliver et frirum for alle – ikke kun for dem, der har råd.
ANNE FRIIS har siden 2022 været medlem af bestyrelsen på Sportsefterskolen Aabybro. Hun er mor til fem børn, hvoraf tre har gået på skolen. Hendes motivation for at gå ind i bestyrelsesarbejdet skyldes den store udvikling, hun oplevede, at hendes børn fik med sig derfra. Anne Friis er faglig leder i en integreret institution og har tidligere bl.a. arbejdet som højskoleforstander, med skoleledelse, familiebehandling, værgeopgaver, mentoropgaver mv.
FOTO Privatfoto
Skal turen gå til Budapest, Krakow eller måske Barcelona? Ring til os på: +45 70 22 05 35 grupperejser@kilroy.dk www.kilroy.dk/studieture
os tage en snak...
Kan AI tænke for os? Om tænkning, dannelse og fordybelse i skolen / Svend Brinkmann
Book plads på skoleit.dk/event Det er gratis at deltage.
Tænkemaskiner & ChatGPT / Nikolaj Sonne SkoleIT nyheder til skolernes undervisning, arbejde og drift
Event
Nyborg Strand • 15. april 2026