Efterskolerne 01-2019 by Efterskoleforeningen

efterskolerne

MAGASINET EFTERSKOLE RNE NR . 01 — SEPTEMBER 2019

Er der brug for større fokus på hovedsigtet? / SIDE 24

Esport på fremmarch / SIDE 58

Yes! Frida er startet på efterskole: “Jeg har glædet mig hele livet” / SIDE 10

Skriv inden for rammen

SkriveRammer er et nyt redskab på dansk.gyldendal.dk, der støtter dine elevers skriveproces, når de skal skrive i forskellige genrer. Redskabet består af en samling stilladserende skriveark, der kan bruges både før, under og efter skrivningen. Den enkelte skriveramme indeholder både genretræk, hjælp til skriveprocessen, eksempeltekster og plads til at skrive. Prøv det nye redskab på dansk.gyldendal.dk

Velkommen til vores nye medier TEKST Torben Vind Rasmussen, Efterskolernes formand, tvr@efterskolerne.dk FOTO Claus Peuckert

Vi har alle behov for traditioner og rutiner, så vi ikke dagligt skal opfinde alting på ny. Men vi har også brug for fornyelse. Efterskolerne er en 150-årig gammel tradition med elementer, der har fulgt skoleformen gennem alle årene. Men vi er også en skoleform, der indimellem skal genopfinde sig selv. Ikke mindst i vores kommunikation. Vi har behov for at følge med medieudviklingen, for nye vinkler, ny viden og nye måder at arbejde på. Jeg vil gerne invitere jer inden for i efterskolernes nye univers. Det magasin, I sidder med i hånden, er nyt. Det ligner ikke det gamle, og det er meningen. Nogle af jer vil måske savne det velkendte, mens andre vil tænke: ‘Yes, det er fedt!’ Uanset hvad, håber jeg, at I vil byde fornyelsen velkommen. Magasinet Efterskolerne er vores bud på det bedste medlems- og organisationsblad for hele efterskoleformen. Med stærke fortællinger og fordybelse. Vores nye redaktør Anna Rossman Thejsen har brugt meget tid på at beskrive, sortere og udvælge indhold for både ansatte, bestyrelsesmedlemmer og andre interesserede i vores skoleform. Det er et udpluk af det kæmpestore arbejde, som I leverer. Og af alt det, der binder os sammen. Det håber jeg, at I kan mærke.

“Vi er en skoleform med noget på hjerte, og det skal magasinet afspejle.” — TORBEN VIND RASMUSSEN, EFTERSKOLERNES FORMAND

EFTERSKOLERNE

I bestyrelsen er vi umådeligt stolte over det produkt, der nu ser dagens lys. Vi er en skoleform med noget på hjerte, og det skal magasinet afspejle. Vi er ambitiøse. Det samme er vores magasin. Magasinet udkommer fire gange om året plus forældremagasinet og har derfor ikke det samme nyhedspræg som tidligere. Jeg håber, at I allerede bruger vores nye hjemmeside, efterskolerne.dk, der nu er vores primære nyhedskanal sammen med sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter. Louise Grønkjær er vores nye digitale redaktør, som vil sikre, at vi holder en stærk aktualitet. Vi har brug for jeres input. Har I en god historie, så kontakt os. For vi er her for at fortælle om jer, jeres arbejde og jeres store indsats for vores allesammens skoleform. Velkommen til efterskolerne.dk og til Magasinet Efterskolerne.

Indhold

Redaktøren guider Pedel Niels Mogensen fra Efterskolen Flyvesandet hjælper elever i praktik hos lokale erhvervsdrivende (s. 16). “Det har givet mig arbejdsglæde og selvtillid,” siger 17-årige Mads Rasmussen, der sidste år var i praktik hos den lokale skytte.

ILLUSTRATION Gosia Herba

På Skovbo Efterskole er det afgørende for forstander Jan Dufke, at alle har ret til en chance til, og at hovedsigtet løber som en understrøm på skolen (s. 24). På Sdr. Feldings Efterskole er det lærer Maja Byg Olesen, som har fået eleven Freja Lind Astrup til at tro på sig selv og sine evner (s. 54). Det er folk som Niels, Jan og Maja, efterskoler er gjort af. Og som i år kommer til at gøre en forskel i 30.069 efterskoleelevers liv. Tak for jer. Og god fornøjelse med det nye magasin – til og om jer.

/16

Anna Rossman Thejsen Redaktør Ny skole for udviklingshæmmede Mød Frida, der har Downs Syndrom, og er startet på Kvie Sø Efterskole.

/10

Praktik styrker selvværdet Efterskolen Flyvesandet samarbejder med lokale erhvervsdrivende om at give elever et afbræk fra bøgerne.

/16

Tema: Fokus på hovedsigtet Efterskoler skal være bedre til at leve op til hovedsigtet om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Ellers risikerer skoleformen at miste sin eksistensberettigelse, advarer flere.

/24 4

/24

Ja eller nej? Bør forstanderen bo på skolen, eller er det en forældet tankegang?

/34

Fremtiden for læreruddannelsen Få tre nyuddannede lærere og efterskoleformandens bud på, hvordan læreruddannelsen kan blive bedre i fremtiden.

/40

Mød landets nye undervisningsminister /48 Hun er lærerbarn, socialt indigneret og ikke bange for at lægge sig ud med nogen. En ny start På efterskolen oplevede Freja Lind Astrup for første gang at være en del af et fællesskab.

Tendens: Esport stormer frem

“Jeg var aldrig blevet glad for at gå i skole, hvis jeg ikke var kommet på efterskole.” — FREJA ASTRUP LIND, TIDLIGERE ELEV

/54

/58

85 efterskoler tilbyder i år esport som fag. For få år siden var faget næsten ikke eksisterende. Vi går bagom tendensen.

/54

Navne Se, hvem der har fået nyt job, går på pension eller fejrer jubilæum.

/64

7 gode råd til bæredygtighed Få konkrete råd til at skabe en mere bæredygtig skole.

/68

Klumme: Anerkend de unges verden Tag de unges digitale liv alvorligt, lyder det fra direktør i GirlTalk Anna Bjerre.

/70

efterskolerne September 2019 — NR. 01 REDAKTION Redaktør: Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk, journalister: Louise Grønkjær, Katrine Friisberg og Jakob Melgaard UDGIVER Efterskoleforeningen, Vartov, Farvergade 27H, 2 1463 København K, efterskolerne.dk, Tlf. 33 12 86 80 Magasinet Efterskolerne, 1. årgang Direktør (ansvarshavende): Bjarne Lundager Jensen, blj@efterskolerne.dk LAYOUT e-Types, e-types.com JOBANNONCER Efterskoleforeningen, annonce@efterskolerne.dk ØVRIGE ANNONCER AC-AMS Media Aps, ac-amsmedia.dk, ac@ac-amsmedia.dk, Tlf. 21 72 59 39 Annonceinformation på efterskolerne.dk ABONNEMENT Ændringer vedr. abonnement, ring venligst 33 17 95 86 TRYK GraphicUnit, graphicunit.dk FORSIDEFOTO Maria Tuxen Hedegaard

De i magasinet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Magasinet Efterskolerne er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

EFTERSKOLERNE

landet rundt

Vær med til at fejre genforeningen I 2020 er det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Begivenheden bliver fejret landet over – og jeres skole kan være med! Efterskolerne deltager i et samarbejde med Grænseforeningen, Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Friskolerne om en fælles markering af genforeningen 14. maj 2020. Rundt om i Danmark står 650 genforeningssten og -mindesmærker. Henvend jer til Efterskolernes internationale konsulent Jakob Clausager Jensen på jcj@efterskolerne.dk, hvis jeres skole ønsker at arrangere et event ved jeres lokale genforeningssten 14. maj 2020. LÆS MERE efterskolerne.dk/genforeningen FOTO Thomas Tolstrup

Børn af kortuddannede forældre vælger lange uddannelser fra Har forældrene en kort uddannelse, mindsker det chancerne for, at børnene tager en lang uddannelse. Det viser en interviewundersøgelse blandt 100 unge i 9. klasse, som VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, står bag. Børn af kortuddannede har ofte lavere uddannelsesforventninger, end hvad deres skolepræstationer åbner mulighed for, og tænker ikke i lange uddannelser, viser forskningen.

Det fremgår også af rapporten, at unge fra højtuddannede hjem ofte forventer en gymnasial uddannelse og/eller uddannelser på universitetsniveau. Ifølge seniorforsker ved VIVE Jens-Peter Thomsen kan undersøgelsen bruges som redskab i arbejdet med at øge uddannelsesforventningerne hos unge fra ressourcesvage familier.

100 unge fra 9. klasse har deltaget i en interviewundersøgelse om deres uddannelsesforventninger. KILDE Danske unges uddannelsesforventninger, VIVE, 2019

Ungdomsøen er åbnet for efterskoler året rundt En halv times sejlads fra Nyhavn i København ligger Ungdomsøen. Øen på Middelgrundsfortet åbnede i slutningen af august officielt for besøg året rundt. Ambitionen er, at den skal være Danmarks ø for unge. Efterskolerne er partner i Ungdomsøen, og landets efterskoler inviteres til at bruge øen til lejrskole, teambuilding og meget mere på øen. F.eks. er der

et rollespil, hvor eleverne kan lege, at de er lille øsamfund, og et demokratirollespil, hvor de skal tænke demokratiet helt forfra. Der er ansat frivillige til at hjælpe med aktiviteterne. Det er også muligt at bruge øen som en slags lejrskole eller til studieture i København. LÆS MERE efterskolerne.dk/ungdomsoen

Efterskoleelever skal rustes bedre til ungdomsuddannelse Som noget nyt kan 10. klasses elever på Brejninggaard Efterskole i år få skræddersyede undervisningsforløb på uddannelsescenter Ringkøbing Skjern (UCRS). De er gået sammen om at ruste eleverne så godt til deres ungdomsuddannelse, at de ikke falder fra. Eleverne deltager i særligt tilrettelagte undervisningsforløb på ungdomsuddannelserne. Skolen har modtaget økonomisk støtte fra Forsøgsog udviklingspuljen, og Tænketanken DEA følger projektet, ligesom skolen selv følger deres elever fem år frem for at dokumentere effekten. KILDE Brejninggaard Efterskole

FOTO PR

EFTERSKOLERNE

LANDET RUNDT

Millionbevilling til E2E-projekt med fokus på FN’s verdensmål Efterskolerne har fået en millionbevilling fra Nordea-fonden til et projekt, som både skal åbne efterskoleelevernes blik for erhvervsuddannelserne og gøre dem mere bevidste om FN’s verdensmål. Det drejer sig om projektet E2E, som står for ‘fra Efterskole til Erhvervsskole’, og som Efterskolerne allerede har haft succes med i Region Syddanmark. Nu skal succesen bredes ud til efterskoler i resten af landet. Det nye projekt hedder ‘E2E – med verdensmålene i hænderne’. Elevernes idéer skal relatere sig til et af FN’s 17 verdensmål, og erhvervsskolerne skal gennem IBO-brobygningsforløbet (Innovations Brobygnings Opgave, red.) give konkrete eksempler på, hvordan de kan bidrage til at løse globale udfordringer. Karin Skjøth er ophavskvinde til E2E-projektet og står også i spidsen for det nye projekt.

“Jeg har set en masse elever her, som er meget frie, og som engagerer sig i mange kreative aktiviteter. Det er virkelig dejligt at se et skolesystem, hvor elever og lærere lever i et meget familieagtigt miljø. ” — YOO EUN-HAE, UDDANNELSESMINISTER I SYDKOREA, under sit besøg i august på Kastanievej Efterskole, da hun var i Danmark for at blive klogere på den danske tradition med frie skoler

LÆS MERE efterskolerne.dk/nordea

Find kurser og jobopslag på efterskolerne.dk Leder du efter et nyt job i efterskoleverdenen, eller vil du vide, hvilke kurser der udbydes inden for dit fag? Uanset om du er administrativ medarbejder, vejleder, køkkenassistent, ny leder eller lærer, er der altid masser af jobopslag og inspiration til kurser, konferencer og møder at finde på efterskolerne.dk. Du finder dem under ‘ledige job’ og ‘kurser og møder’ øverst til højre på hjemmesiden. LÆS MERE efterskolerne.dk

FOTO Karin Skjøth

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Uden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen. Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler, og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudet gælder hele landet.

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar 2010

FÅ ET MODERNE MØNTVASKERI PÅ SKOLEN

Ring og hør nærmere.

Mogens Marquards Vaskerier ApS V/ Morten Marquard Tlf. 30981370 · Mail: mmmont@mail.dk CVR. 35466614

januar januar2010 2010

NYHED TIL ENGELSK

Engelsk grammatikportal: grammatik, øvelser, videoer, værktøjskasse, mm

af Hanne Wacher, Kim Kjærgaard, m.fl.

Forfatterne til grammatik- og øvebøgerne “Stifinderen” og “Step by Step” har udviklet denne nye portal til engelsk. Prøv den gratis! Gennemgang af grammatiske regler med eksempler. Differentieret i tre niveauer (blå/rød/grøn). Videoer repeterer de grammatiske regler. Omfattende interaktive øvelser med respons og point (drag-and-drop, drop down, bullet, click-on). Grammatisk værktøjskasse med grundlæggende gennemgang af ordklasser og sætningsled. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Pris fra 27 kr, gratis prøvelicens, mm: se www.andrico.dk

FA Forlaget Andrico Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk EFTERSKOLERNE

NY SKOLE

Danmarks første efterskole for udviklingshæmmede vest for Storebælt åbnede i august. Vi fulgte Frida Krog Ludvigsen på hendes længe ventede første skoledag. TEKST Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

“Jeg har glædet mig hele livet” 10

— FRIDA KROG LUDVIGSEN, ELEV

Frida Krog Ludvigsen gnider sig i øjnene og smiler, da hun træder ud på parkeringspladsen foran Kvie Sø Efterskole. Hun ser hen mod de gule bygninger, hvor hun skal tilbringe det næste år, og omringet af sine forældre, sin søster og søsterens kæreste går hun med raske skridt hen mod skolen. Frida er 17 år og har Downs Syndrom. Sammen med 36 andre unge med en form for udviklingshæmning har hun første skoledag på Kvie Sø Efterskole. Skolen åbnede i august som Danmarks første efterskole vest for Storebælt, der optager en større gruppe elever med udviklingshæmning. Frida har glædet sig til at begynde på skolen, som hun allerede kender fra arbejdsdage og en elevdag.

“Jeg har glædet mig hele livet,” udbryder hun, men tilføjer: “Det kilder lidt i maven. Jeg er lidt spændt og nervøs. Det er bare nerver. Jeg skal sove her de næste fem dage, så det bliver lidt mærkeligt,” forklarer hun. Først skal hun møde sin kontaktlærer, Malene. Frida svarer prompte på alle Malenes spørgsmål: “I kan måske hive dynen af mig,” foreslår hun, da de taler om, at Frida kan være svær at få op om morgenen. Alle ler. “Skal du hjem i næste weekend?” vil Malene vide. “Det ved jeg ikke,” lyder det fra Frida, og hendes øjne flakker mellem mor og far, men så bryder far, Troels Krog, ind: “Ej, vi kan ikke undvære dig mere end fem dage. Nu må det være nok,” siger han. Alle ler igen, og Frida nikker med et smil. Ikke den eneste i verden Gangene bliver fyldt med stadig flere unge og deres familier. Mange af eleverne holder deres far, mor eller søskende i hånden. Men ikke Anders, som også har Downs Syndrom. “Hej, jeg hedder Anders,” lyder det igen og igen. Han stikker hånden frem til et håndtryk. “Hej Anders,” siger Fridas mor kærligt. Siden Frida var spæd, har familien mødtes med en gruppe af syv familier med et barn med Downs Syndrom. Anders er en af dem. Herfra kender Frida også sin bedste veninde Agnethe, som også skal gå på Kvie Sø Efterskole. Ud over de syv børn i gruppen kender Frida stort set ingen andre med Downs Syndrom. På specialskolen, hvor hun har gået i ti år, var der ingen på hendes egen alder. Det er en af grundene til, at forældrene er glade for, at Frida får et år på efterskole. “Frida kan kende trækkene, hvis hun møder en med Downs Syndrom. Det har stor betydning at have en hverdag sammen med andre som en selv. Så er man ikke den eneste i verden,” siger Karen Ludvigsen.

“Jeg er lidt spændt og nervøs. Jeg skal sove her de næste fem dage, så det bliver lidt mærkeligt.”

Den nye værelseskammerat Frida spejder efter Agnethe, da hun hjemmevant viser sin søster, Thea Krog Ludvigsen og hendes kæreste, Frederik Bruun Andersen, rundt på skolen. De har aldrig været der før, men Frida har været der mange gange. Så snart Karen Ludvigsen og Troels Krog hørte om arbejdet med at etablere en ny efterskole for udviklingshæmmede, skrev de Frida op til en plads og engagerede sig selv i arbejdet.

EFTERSKOLERNE

NY SKOLE

Der er en stor procentdel af overgreb i den gruppe, fordi de ikke kan finde hinandens grænser,” siger han. Et efterskoleophold giver dem et ungdomsliv sammen, hvor de kan lære at være sammen uden at bryde hinandens grænser, forklarer forstanderen. “Det taler meget for at give dem et ungdomsmiljø, hvor de er sammen med ligesindede. Der trives de bedst. De har det godt med hinanden og brug for nogle rammer,” siger Lars Lærkesen Holm.

— KAREN LUDVIGSEN, MOR TIL FRIDA

Frida, Frederik og Thea opdager Fridas navn på et stykke papir, der er klistret op ved siden af døren ind til et af værelserne. Frida går stille ind på værelset med hvide nymalede vægge, et skrivebord, to skabe og to grå senge. Hun smider sig straks på den ene seng. Hun lukker øjnene, laver snorkelyde og smiler. Så flytter Frida ind. Familien tømmer bilen, og Frida bærer sin røde kuffert gennem gruset på parkeringspladsen. Fridas kuffert og kasser breder sig over gulvet på værelset. Alle er i gang med noget, da Sofie, Fridas nye værelseskammerat, dukker op med sine forældre og sin tvillingesøster. Hun går i stå, da hun ser ind i værelset. Hun vil ikke. Da alle andre end Frida går ud, tør Sofie op. Med hjælp fra Sofies mor får de to piger gang i en lille snak. Om Olsen Banden, som Sofie er vild med, og har taget plakater med af. Frida svarer på morens spørgsmål og smiler til Sofie. Pludselig rejser hun sig op og løber ud i armene på sin mor, som venter ude på gangen. Hun står lidt med hovedet begravet i Karen Ludvigsens bryst. Så vender hun sig om med sit smil igen.

“Jeg er helt tryg ved at sende Frida af sted, fordi hun selv er så glad for det.”

Kropslig og mental alder forskellig Det sker mange gange i løbet af dagen. Frida møder skolen og alle mennesker med et smil, men pludselig vender hun sig mod sin mor og trykker sig ind til hende. “Jeg er helt tryg ved at sende Frida af sted, fordi hun selv er så glad for det. Men det er klart, at det bliver svært. Mentalt er hun som en pige på seks til otte år, men hun har 17 års erfaring,” siger Karen Ludvigsen. Netop den forskel på den kropslige og den mentale alder gør et efterskoleophold ekstra tiltrængt for udviklingshæmmede unge, forklarer forstander Lars Lærkesen Holm: “Det er enormt svært at være ung på den måde. De skal lære, hvordan man er ung sammen med andre unge med de følelser og behov, som de har, samtidig med, at de ikke er mentalt udviklet.

Hele familien, søster Thea Krog Ludvigsen, hendes kæreste Frederik Bruun Andersen og forældrene Troels Krog og Karen Ludvigsen hjælper Frida med at flytte ind.

Frida smider sig straks på den ene seng, da hun kommer ind på sit nye værelse, laver snorkelyde og griner.

Når udviklingshæmmede har gået ti år i grundskole, er kommunerne kun forpligtet til at tilbyde STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), opholdssteder eller beskyttede værksteder. “Udviklingshæmmede udvikler sig langsommere og har brug for at få tingene at vide mange gange. Når de ryger ud af folkeskolesystemet, er de ikke klar. Det eneste tilbud, der er tilbage, er STU. Hvis de kommer lige fra 9. eller 10. klasse, er de er virkelig unge,” siger Lars Lærkesen Holm. Derfor er Fridas forældre glade for, at Kvie Sø Efterskole er åbnet. “Vi har valgt at give Frida et år på efterskole her, for at hun kan få så meget læring som muligt, inden hun bliver 25 år. STU er virkelig bred. Det er for alle med særlige behov,” siger Troels Krog. Forstander Lars Lærkesen Holm og de ansatte på Kvie Sø håber, at efterskolen kan blive en tryg mellemstation for unge med udviklingshæmning. “Vi kan lære dem at flytte hjemmefra i en sikker ramme, vaske tøj og gøre rent. Der er måske nogle forældre, der har været for dygtige til at hjælpe dem. Når de har de handicap, kommer vi ofte til at overbeskytte dem,” siger Lars Lærkesen Holm. Karen Ludvigsen og Troels Krog er slet ikke i tvivl om, at rammerne på Kvie Sø Efterskole er, hvad Frida har brug for.

EFTERSKOLERNE

NY SKOLE

“Forhåbentlig får vi en pige hjem om et år, som har lært en masse og er mere moden. Jeg er ikke glad for at sige det, men der er nok et lidt højt serviceniveau derhjemme,” indrømmer Karen Ludvigsen, og Troels Krog siger: “Jeg tror, at hun er lidt bedre rustet til at kapere de ting, som hun vil komme ud for.” De kommer til at savne deres datter. “Det bliver mærkeligt, at der ikke er en Frida hjemme hver dag til at give en et kram,” mener Troels Krog. Han kigger på sin datter. “Jeg vil altid give dig et kram, far,” lover Frida.

Bagom skolen • Kvie Sø Efterskole er for unge med særlige læringsforudsætninger, herunder læringsvanskeligheder, udviklingshæmning, Downs Syndrom og autisme. Der er tilmeldt 37 elever på den første årgang og plads til 50. Kvie Søs første forstander er Lars Lærkesen Holm, som bor på skolen med sin kone, Louise Lærkesen Holm, og deres søn, Tobias

En megagod dag Salen bliver fyldt op, da alle de nye elever og deres familier samles ved bordene til fællessamling. Der er ikke pladser nok, men Frida finder en ved siden af Agnethe. Resten af familien stiller sig langs væggen i den anden ende af salen. Frida kigger opmærksomt op på forstander Lars Lærkesen Holm, da han holder tale. Hun rækker hånden i vejret, da han læser hendes navn op. Og da hele salen synger ‘Puff, den magiske drage’ og tilsætter tegn, både synger og laver Frida de tegn, hun kan huske. “Det har været en megagod dag,” siger Frida. Da samlingen er slut, går hun mod skolebygningen igen. Nu skal hun mødes med sit stamhold – sin nye efterskolefamilie.

• Karise Efterskole på Sjælland har hidtil været den eneste efterskole, der hvert år optager en større gruppe elever med udviklingshæmning. Skolen har plads til 90 elever, venteliste og kun få elever fra Jylland • Ifølge FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap skal alle have ret til samme uddannelse KILDER kviesoefterskole.dk, FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap og sim.dk

Frida er vildt glad for, at hendes bedste veninde Agnethe også skal gå på Kvie Sø Efterskole.

BAGOM TALLET

30.069 unge

2019

2012

ILLUSTRATION Nymphont

Ny elevrekord i 2019 30.069 unge mennesker sagde efter sommerferien farvel til familien for at gå på en af landets 240 efterskoler. Dermed slår elevtallet igen rekord med en fremgang på 863 elever i forhold til sidste år. Det viser en optælling fra Efterskolerne. KILDE Efterskolernes årlige optælling af antallet af elever på alle landets efterskoler, 2012-2019

på efterskolen

Praktisk arbejde styrker selvtilliden På Efterskolen Flyvesandet gør de en dyd ud af at samarbejde med lokalsamfundet. TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Sophia Juliane Lydolph

17-årige Niels Frederiksen folder sin lange krop sammen og kravler ud af Efterskolen Flyvesandets røde minibus, mens han balancerer en hvid æske med kage i hænderne. Han sætter sine store sikkerhedsstøvler i gruset foran maskinforretningen O. Søndergaard og Sønner, som ligger i landsbyen Nørre Højrup på Fyn. Inde i den gule murstensbygning, som er proppet med mejetærskere og traktorer i alverdens modeller, farver og størrelser, møder han Anders Søndergaard, som ejer maskinforretningen sammen med sin bror. Anders Søndergaard har træsko på fødderne, sølvkæde om halsen, et trådløst headset bag ørene og olie på hænderne. Olien afskrækker ikke Niels Frederiksen, som giver Anders Søndergaard hånden. “Tak, fordi jeg måtte være her,” siger Niels fåmælt. Det er en undtagelse, at Niels Frederiksen denne tirsdag inden sommerferien er blevet kørt de 13 kilometer mellem Efterskolen Flyvesandet og maskinforretningen. Efterskolens viceforstander Anne Louise Haaber Hassing har forbarmet sig over Niels Frederiksen, som gerne vil sige ordentligt farvel og give kage på værkstedet. Det sidste års tid har Niels Frederiksen hver fredag morgen klokken 7 – uanset vejr og vind – iklædt sig hjelm og refleksvest og tilbagelagt de 13 kilometers landevej fra efterskolen til maskinforretningen på cykel. Mens de fleste af hans klassekammerater har haft tysk eller valgfag, har han været i praktik.

Ideen bag projektet • Efterskolen Flyvesandet er specialiseret i jagt og friluftsliv og tiltrækker derfor en del unge, som er glade for praktisk og fysisk arbejde • Skolen sætter udvalgte elever – ofte skoletrætte drenge – i forbindelse med erhvervsdrivende fra lokalområdet • Flyvesandet har bl.a. samarbejdsaftaler med den lokale skytte, en kvægbonde og en traktormekaniker • Det er skolens pedel Niels Mogensen, der har stået for at få mange af aftalerne på plads. Han har tidligere været landmand i området og træner i dag et lokalt fodboldhold, så han har mange kontakter i lokalområdet KILDE Efterskolen Flyvesandet

Højdepunktet på skoleskemaet Niels Frederiksen er ordblind, og for ham har fredag formiddag været højdepunktet på skoleskemaet.

Sidste år cyklede Niels Frederiksen hver fredag morgen 13 kilometer fra efterskolen Flyvesandet til maskinforretningen O. Søndergaard og Sønner, hvor han var i praktik.

på efterskolen

“Vi vil gerne profilere vores erhverv. Vindmølle- og truckindustrien er nogle banditter. De uddanner ikke nogen, men tager vores unge mennesker,” siger han. Praktikken øger selvværdet Niels er ikke den eneste på Efterskolen Flyvesandet, som har været i praktik hos en lokal erhvervsdrivende. Skolen er specialiseret i jagt og friluftsliv og tiltrækker derfor en del unge, som er glade for praktisk og fysisk arbejde. Skolen sætter udvalgte elever, ofte skoletrætte drenge, i forbindelse med erhvervsdrivende fra lokalområdet. Det er skolens pedel Niels Mogensen, der har stået for mange af aftalerne. Han har tidligere været landmand i området og træner i dag et lokalt fodboldhold, så han har mange kontakter i det nordfynske.

“Jeg kan koncentrere mig bedre i skolen, når jeg har været her,” siger han. Niels Frederiksen er fra Lolland, men nu, hvor han er færdig med efterskolen, følger han i Anders Søndergaards fodspor og flytter til Aars, som er det eneste sted i landet, hvor man kan uddanne sig til traktormekaniker. Anne Louise Haaber Hassing har tydeligt kunnet se, hvordan Niels Frederiksen er vokset i praktikken. “Niels var flyttet ind på værkstedet, hvis han havde fået lov. Praktikken har været med til at erhvervsrette ham. Han tager en enorm selvtillid med til Aars,” siger Anne Louise Haaber Hassing. Men hvad har egentlig fået Anders Søndergaard og hans ansatte til at bruge hver fredag formiddag på en 17-årig efterskoleelev? Det handler blandt andet om at give drenge som Niels en succesoplevelse, forklarer Anders Søndergaard: “Dem, der er gode, er ofte trætte af skolen. Jeg synes, vi skal give dem en chance, når vi har muligheden,” siger han og tilføjer, at det også handler om at tiltrække lærlinge til branchen.

“Når jeg kommer herud, får jeg luft til hjernen,” siger 16-årige Kristoffer Wærum Lauridsen, som har været i praktik hos den lokale kvægbonde.

Drengene, som er ude i praktik, er gode til at give en hånd, når der skal vaskes kajakker eller renses tagrender. På en skole som Flyvesandet er det valuta i det sociale fællesskab, hvis man er god til den slags. I det hele taget giver praktikken drengene øget selvværd, forklarer Anne Louise Haaber Hassing. “De her drenge har tit følt sig forkerte i skolen, men i praktikken bliver de set for det, de kan, fordi det ikke er dem, der skal passe ind i skolen, men skolen der tilpasser sig dem.”

Niels Frederiksen er fra Lolland, men nu, hvor han er færdig med efterskolen, følger han i sin mentors fodspor og flytter til Aars, det eneste sted i landet, hvor man kan blive traktormekaniker.

EFTERSKOLERNE

“Jeg var meget skoletræt” 16-årige Kristoffer Wærum Lauridsen kender godt til det med ikke at passe ind i skolen: “Jeg var meget skoletræt, da jeg sluttede 9. klasse,” siger Kristoffer, som i løbet af 10. klasse på Flyvesandet har fundet arbejdsglæden og lysten til at uddanne sig. Det skyldes blandt andet, at han har været i praktik hos den lokale kvægbonde Kim Skov Rasmussen. “Når jeg kommer herud, får jeg luft til hjernen,” siger han. Ifølge Kim Skov Rasmussen har Kristoffer udviklet sig meget i løbet af året: “Han har fundet ud af, at man ikke kan bruge hele dagen på én ting, og at det får konsekvenser, hvis man ikke yder det optimale.” Den erkendelse sætter Kim Skov Rasmussen en ære i at give videre til unge mennesker: “Jeg har haft mange unge, som gerne vil alt det sjove, f.eks. køre minilæsser, men som ikke vil feje. Men jeg har en politik om, at alle skal starte på gulvet. Man skal gøre sig fortjent til

på efterskolen

at stige i graderne,” siger kvægbonden, som mener, at det er et generelt problem med unge mennesker. “De der curlingbørn har ikke en forståelse for, at man skal yde for at nyde. Mange af dem har ikke prøvet meget fysisk arbejde og er ikke vant til at skulle møde til tiden. Jeg er god til at se ind i de unge mennesker. Vi finder noget, de er gode til, så de kan få en succes oplevelse. I stedet for at de tror, de skal være piloter alle sammen. Hvis jeg bare kan rykke ét ungt menneske, er det det hele værd,” siger han. Han understreger, at det økonomisk er en dårlig forretning for ham at have eleverne i praktik, men for ham handler det også om at give noget tilbage. Han er nemlig selv talog ordblind, men på Ringe Efterskole kom han i praktik hos en landmand. “Jeg var ved at brække mig over skolen, men så havde jeg det at se frem til. Det var den måde, jeg klarede mig igennem. Jeg fandt ud af, at det var optur at bruge mine arme og hænder og fik selvtillid af det.” Kristoffer Wærum Lauridsen skal til at uddanne sig til elektriker. Han er glad for, at Kim har lært ham om god arbejdsmoral.

For kvægbonde Kim Skov Rasmussen handler samarbejdet om at give noget tilbage. Han er talog ordblind, og på Ringe Efterskole var han selv i praktik hos en landmand.

“Jeg er i mit rette element,” siger Mads Rasmussen, som har været i praktik som skytte.

Aksel Christensen er skytte på Egebjerggaard Gods og Flyvesandets nærmeste nabo. Han har haft flere praktikanter fra efterskolen.

ved det praktiske videre. Jeg får en masse tilbage. Det er win-win,” siger han. Vi møder Mads Rasmussen i skoven oppe bag det store gods. Han er i gang med at fæstne et hegn i jorden med store pløkker. En del af godsets forretning er at opdrætte fasaner, og hegnet skal blive til en slags kravlegård, som beskytter fasankyllinger mod ræve og andre firbenede rovdyr. “Det giver luft at være herude. Det er næsten meditativt. Jeg er i mit rette element,” siger Mads Rasmussen, som er iført armyfarvet tøj fra top til tå og nærmest går i ét med omgivelserne. For Mads Rasmussen er det afgørende, at det arbejde, han laver for Aksel, ikke bare er en skoleøvelse, men reelt gør en forskel: “Vi har ikke bare 20, men 9.000 fasaner. Det er ikke lige meget, hvis jeg laver en fejl. Så er det alvorligt. Jeg er en del af et arbejdsfællesskab, hvor man regner med mig. Det har givet mig arbejdsglæde og selvtillid.” Efter sommerferien begyndte Mads Rasmussen på skov- og naturteknikeruddannelsen. Drømmen er at få et job som Aksels. “Det har altid været min drøm. Jeg har aldrig været den helt boglige type. Jeg er mere praktisk anlagt. Derfor kan jeg godt lide at komme herud. Jeg ved, hvad jeg skal gøre her. Jeg er god til det.”

“Jeg har lært at arbejde for føden og at tage ansvar for mine egne handlinger. Jeg er mere moden nu.” En del af lokalmiljøet Efterskolen Flyvesandet har samme navn som det lokalområde, den ligger i. Området Flyvesandet ligger på spidsen af halvøen Agernæs og er Fyns nordligste punkt. Det særegne navn skyldes ganske enkelt, at sandet flyver ind over markerne, når det blæser. Når man driver efterskole helt herude, er det særligt vigtigt at have gode relationer i lokalområdet, forklarer Anne Louise Haaber Hassing. “En efterskole skal ikke være en øde ø. For en lille skole som vores betyder de her samarbejder rigtig meget,” siger hun og understreger, at begge parter får noget ud af relationen: “Vi har en placering i et lokalmiljø, men de har også en placering i os. Vi er en af de største arbejdspladser herude,” siger hun og tilføjer, at mange af de lokale samarbejdspartnere også bruger skolen og kommer forbi til kaffe og aftensmad. En af dem, der nogle gange kigger forbi, er Aksel Christensen. Han er skytte på Egebjerggaard Gods og skolens nærmeste nabo. Han har haft 17-årige Mads Rasmussen i praktik i et år. “Vi har et fantastisk samarbejde med efterskolen. Jeg kan godt lide at arbejde med unge og give glæden

EFTERSKOLERNE

PULSERENDE NEW YORK

STUDIETUR TIL MALTA

FLYV MED LUFTHANSA

DEN BLÅ GROTTE PÅ MALTA

STUDIETUR TIL NEW YORK ELLER MALTA Vi flyver med Lufthansa til mange af vores rejsemål, så I kan starte jeres studietur med høj komfort og god service.

New York eller Malta med Lufthansa

New York | 7 dage | fra kr. 4.798,- pr. person Malta | 6 dage | fra kr. 2.998,- pr. person Priserne inkluderer: - Flyrejse med Lufthansa - 5 overnatninger i flersengsværelser - Morgenmad under opholdet (Fagrelevant studieprogram kan tilkøbes)

Erfaren håndtering af både små og meget store grupper

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

NATURFAG I SPIL Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 27. november 2019, Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro Faglige oplæg og workshopper om alle fællesfaglige fokusområder Klimaet før, nu og i fremtiden - Nye læseplaner i naturfagene Verdensmål.nu - De dyrebare dråber - hvorfor og hvordan? Plastik i havets fødekæder - Strålingens indvirkning på levende organismers levevilkår - Bæredygtig energi - Hvordan kan man arbejde fællesfagligt med teknologi - Den fælles naturfagsprøve

viacfu.dk/naturfagispil

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler Få eventuelt et besøg på skolen

Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · vp@vpconsult.dk

Kan

Nyhe

nu o g el-try så fås m e kkna pper d

● 4 års omkostningsgaranti uden merpris og uden serviceaftale ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (flere tappehaner fra samme anlæg!)

EFTERSKOLERNE

Tema

Hovedsigtet er under pres Et stigende fokus på individer frem for fællesskaber sætter efterskolernes hovedsigte under pres. Efterskolerne risikerer at miste deres eksistensberettigelse, hvis de glemmer at leve op til hovedsigtet, mener flere.

Alle efterskoler er forpligtet til at tilbyde undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det står i efterskoleloven fra 2016. Problemet er, at ikke alle efterskoler lever lige godt op til den forpligtelse. Det mener formanden for Efterskolerne Torben Vind Rasmussen: “Glidningen begyndte allerede med individualiseringen i samfundet i 1990’erne, hvor individet og måske også den enkelte skole blev sat mere fri. Men hvis vi bare bliver 240 øer, der sejler rundt derude med hver sin forstander med hver sin idé, mister vi vores legitimitet som efterskoler.” Forstander på Skovbo Efterskole Jan Dufke er enig: “Hovedsigtet afspejler efterskolernes værdier og kan være med til at skabe en modkultur til individualismen,” siger han. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

spiration at hente i efterskolelandskabet. Hver eneste dag lærer efterskoleelever om demokratisk dannelse, folkelig oplysning og livsoplysning i samfundsfag, valgfag, fællessamlinger, familiegrupper, elevråd og i det fælles ansvar for rengøring og køkkenarbejde på skolerne landet rundt. Alligevel ser han et behov for at klæde nye ansatte bedre på til at arbejde med hovedsigtet. “Som nyansat mener jeg, at man bør være forpligtet til at læse op på, hvad hovedsigtet er. Rigtig mange af os har taget for givet, at de nye ved det. Men det tror jeg ikke,” siger han. Torben Vind Rasmussen vil derfor sikre, at Efterskoleforeningen leverer materiale, som efterskolerne kan bruge, f.eks. i form af en pixiudgave af hovedsigtet, som skolerne kan give ansatte på første arbejdsdag.

De får opbakning af Alexander von Oettingen, prorektor på UC Syd og forfatter til flere bøger om dannelse. “Efterskolernes succes skyldes, at de har et normativt afsæt. Det kan ikke fremhæves for meget, hvilket trykseksten i dannelse enormt mange efterskoler leverer. Det er fantastisk. Men nogle skoler kunne godt være mere selvkritiske i forhold til, om de har taget hovedsigtet nok til sig,” siger Alexander von Oettingen. Brug for debat om hovedsigtet For Torben Vind Rasmussen er den selvkritik helt afgørende. Han opfordrer til en debat om, hvad efterskolerne vil med hovedsigtet anno 2019. “Dannelsesforpligtelsen er kernen i hovedsigtet og i efterskoleformen, men folkeskolen er blevet god til mange af de ting, vi bryster os af. Hvis vi skal kunne blive ved med at sige, at vi kan noget særligt på efterskoler, skal vi have en diskussion i gang om, hvad vi vil med hovedsigtet.” Formanden understreger, at den enkelte skole selvfølgelig har friheden til at definere, hvordan den vil arbejde med hovedsigtet. Og at der er masser af in-

Husk den folkelige oplysning Skal Torben Vind Rasmussen komme med et bud på, hvor det halter mest med at føre forpligtelserne i hovedsigtet ud i livet, er det folkelig oplysning. Efterskoler bør forankre sig mere i det omkringliggende samfund, end tilfældet er i dag, mener han.

Bagom hovedsigtet Efterskoleloven forpligter skolerne til at tilbyde undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. LIVSOPLYSNING handler om livets store spørgsmål og om menneskets etiske og universelle eksistens. Eleverne lærer f.eks. om livsoplysning via undervisning i etik, religion, eksistens- og livsfilosofi. Gennem undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær lærer eleven at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår. Dannelsesformålet er at give eleven mulighed for at reflektere over sin egen eksistens. FOLKELIG OPLYSNING fokuserer på, at mennesket lever i en konkret historisk og kulturel overlevering og tradition. Mennesket forstår også sit liv i lyset af det fælles liv. Folkelig oplysning fokuserer på menneskets historiske og kulturelle praksis

og kan bl.a. læres gennem idéhistorie, politik, musik, kunst, pædagogik mv. Eleven tilegner sig folkelig oplysning ved at lære at forstå, videreudvikle og deltage i store og mindre meningsskabende fællesskaber på skolen såvel som uden for skolen. DEMOKRATISK DANNELSE fokuserer på, at mennesket lever i politiske og demokratiske fællesskaber. Demokrati skal forstås både som livsform og som styreform. Det læres bl.a. gennem undervisning i politik, sociologi og medborgerskab. Eleven lærer, hvad det vil sige at erkende, handle og deltage i demokratiske processer. Det er efterskolernes opgave at danne sine elever til at blive engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund.

KILDE ‘Indholdsplaner i de frie kostskoler’, Efterskoleforeningen m.fl., juni 2008, retsinformation.dk, Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler

EFTERSKOLERNE

Tema

“Det er jo ikke det samme, som at alle skal prøve at spise kartofler sammen med den lokale bondemand. Det handler om, at man som elev i løbet af sin skoletid skal opleve, hvad det vil sige at være en del af og tage del i et større fællesskab.” Han slår til lyd for en debat om, hvad folkelig oplysning anno 2019 vil sige. “Jeg mener ikke, at man kan sige, at nu har vi fire timer om folkeoplysning i dag, og så er det nok. Hvis ikke man sætter den folkelige oplysning i spil i civilsamfundet, synes jeg, man fejler som skole. Efterskolerne er og skal blive ved med at være forankret i det folkelige Danmark.”

“Det er idéen om efterskolen, hver skole sælger, og den forpligter. Den forpligtelse kan efterskolerne løfte bedre.” — ALEXANDER VON OETTINGEN, PROREKTOR PÅ UC SYD

For Torben Vind Rasmussen handler behovet for øget fokus på hovedsigtet langt fra kun om at leve op til lovens ord: “Hovedsigtet er med til at sikre, at efterskoler tjener en vigtig samfundsmæssig funktion, der ikke kun handler om at løfte eleverne fagligt, men også om at skabe sammenhængskraft og tillid i samfundet. Men hvis vi mister hovedsigtet af syne, stopper samfundets respekt for, at der er brug for efterskoler som andet end et markedsinstrument,” siger han. Alexander von Oettingen mener, at balancen for nogle skoler allerede er tippet over mod markedet: “Det er jo en skoleform, der også er underlagt markedsprincipper, men det handler om balancen i det. En efterskole er også ansvarlig for hele efterskoleidéen. Det er vigtigt, at de enkelte forstandere italesætter og tager ansvar for fællesskabet, ellers falder idéen med skoleformen fra hinanden. Det er idéen om efterskolen, hver skole sælger, og den forpligter. Den forpligtelse kan efterskolerne løfte bedre.”

To liter papvin skubbede til fællesskabet At lære at tage ansvar for og engagere sig i et fællesskab kan vokse ud af mange ting. Selv elevers brud på skolens alkoholregler, mener de på Skovbo Efterskole.

En tur til Netto, to liter papvin, tre mokaier og to efterskoleelevers opkast og tårer blev sidste forår en skelsættende begivenhed på Skovbo Efterskole. Både for de to piger, der drak sig fulde – og for fællesskabet på skolen. Den ene piges roomie skrev efterfølgende et brev til skoleledelsen om oplevelsen: “Jeg synes på mange måder, det var forkert. Det er strengt imod skolens regler at indtage alkohol på skolen. På mange skoler ville der ingen tvivl være om, at disse piger burde være smidt ud. De blev ikke bortvist, men kom til en alvorlig samtale hos forstanderen.” Det var Skovbo Efterskoles forstander Jan Dufke, der opfordrede hende til at skrive om hændelsen fra hendes synspunkt. Han bad også de to piger, der tog på druktur, om selv at reflektere over, hvad der skete. Den ene skrev i sit brev til Jan Dufke og viceforstander Helen Mikkelsen: “Kære Jan og Helen. Jeg har virkelig aldrig dummet mig så meget i hele mit liv … Lige nu tror jeg ikke rigtig, jeg kan gøre andet end at sige undskyld til dem, jeg har såret.”

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Viceforstander Helen Mikkelsen og forstander Jan Dufke ser det som deres fornemmeste opgave at danne unge mennesker til at blive engagerede borgere. De kalder hovedsigtet for en ‘kulturstrøm’ på skolen.

EFTERSKOLERNE

En chance til For flere af de andre elever var det en ubehagelig oplevelse at se deres venner drikke sig plørefulde, græde og kaste op. Det førte til snakke i fællestimen. Skolens måde at tackle hændelsen på endte med at vende roomiens oplevelse til noget positivt.

Tema

Grænser er relationelle mødesteder, hvor ansvarlige voksne er med til at skabe refleksion og udvikling hos unge, mener Jan Dufke.

det, der skete, hvorfor tog du det valg, hvad skal der til for, at du vil tage et andet valg i fremtiden?” Jan Dufke fremhæver, at skolens regelhåndtering også udspringer af Skovbos kristne værdigrundlag. I fællestimerne bruger de altid tre sætninger som udgangspunkt for bearbejdning af oplevelser om brud: ‘Alle mennesker er værdige. Alle mennesker er engagerede. Alle mennesker er relationelle’.

“Her på skolen vil vi gerne have, at alle lykkes. De fik en chance til. Jeg tror, chancer er med til at give os mulighed for at tage ansvar for vores handlinger, men også tage ansvar for meget mere,” skrev hun i sit brev. Selv skrev den ene af regelbryderne bagefter: “Jeg er dybt taknemmelig for at have fået et år på Skovbo.” Jan Dufke har gemt brevene. Fordi de på så mange måder indkapsler noget af det allervigtigste på Skovbo Efterskole: “Grænser er ikke til for at dømme inde eller ude. Det er relationelle mødesteder, hvor ansvarlige voksne er med til at skabe refleksion og udvikling hos unge. Vi møder de unge med tolerance. Vi har så mange unge, der kommer bagefter og siger: ‘Skovbo var et sted, der rummede mig’,” fortæller han. Ifølge viceforstander Helen Mikkelsen mener nogle, at Skovbo giver for mange chancer: “Mange mener, at man ikke bør tolerere brud på regler om alkohol og rygning. Det gør vi som udgangspunkt heller ikke, men vi tager samtalen med eleven om: Hvad var

Hovedsigtet udvikler de unge Hver eneste dag arbejder de ansatte på Skovbo med at omsætte efterskolernes hovedsigte – livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse – til undervisning og samvær. Ifølge Jan Dufke rummer de to pigers regelbrud og fællesskabets reaktion på det da også både vigtige elementer af livsoplysning og folkelig oplysning. “I stedet for at skubbe en elev ud af fællesskabet gav regelbruddet et relationelt mødested, som bragte

eleven ind i en refleksion og endte med at få hende til at gå ind i fællesskabet med ny energi: At turde gå tilbage i fællesskabet og være med til at udvikle fællesskabet – og sig selv. Det er vel både en form for folkelig oplysning og livsoplysning at finde ud af, hvad skal der til for at leve et godt liv,” siger Jan Dufke.

Vidste du ...

Et elevråd er ikke nok I løbet af et skoleår skal eleverne også prøve at deltage i og bidrage til fællesskaber udenfor skolen. Nogle år har de været på besøg i kirker i København, delt julegaver ud til enlige forældre eller delt mad ud til hjemløse. Sidste år fik Julemærkehjemmene 40.000 kroner, som eleverne havde løbet ind i sponsorpenge til skolernes motionsdag. Også på skoleskemaet fylder hovedsigtets tre ben meget. F.eks. i kristendom, historie, fællestime og ikke mindst faget ‘Dannelse og Demokrati‘. Det er et obligatorisk fag for 10. klasse, og her læser og diskuterer eleverne alt fra daglige nyheder til Desmond Tutu og Svend Brinkmann. De lærer om den danske sangskat, teater og sport som dannelse og berører spørgsmål som: Hvor kommer du fra, hvem er du, og hvor er du på vej hen?

at forstander på Skovbo Efterskole, Jan Dufke, og forstander på Nordsjællands Efterskole, Jesper Oehlenschläger, sammen har skrevet en bog om dannelse og efterskoleliv? KILDE ‘Alle unge vil gerne lykkes Refleksioner over unges dannelse og efterskoleliv’, Jan Dufke og Jesper Oehlenschläger, Forlaget Boedal, 2018

“Et ungt menneske tilegner sig bedst demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning i samspil med andre.” — JAN DUFKE, FORSTANDER PÅ SKOVBO EFTERSKOLE

Skolen vægter det også højt, at eleverne øver sig i at deltage i et direkte og et repræsentativt demokrati, siger Jan Dufke. “Kun at have et elevråd, som nogle skoler har, er simpelthen for ringe. Vi har et familieråd her på skolen, vi uddelegerer mange beslutninger og lader f.eks. de unge lede middagsmåltiderne selv. Vi arbejder meget bevidst med alle dele af hovedsigtet, der er som en kulturstrøm her i huset. Vi ser det som vores fornemmeste opgave som efterskole at danne nogle unge mennesker til at blive engagerede borgere.”

EFTERSKOLERNE

Tema

Digitale fællesskaber udfordrer voksne Unges lukkede fællesskaber på sociale medier skaber både hindringer og muligheder for at arbejde med hovedsigtet, viser projekt. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Trine Bukh

Længe efter at lyset er slukket på gangene på efterskolen, bevæger eleverne sig ind og ud af digitale fællesskaber som Messenger-gruppen med vennerne hjemmefra og Snapchatten med efterskolebandet. De digitale fællesskaber er usynlige for mange voksne og udfordrer efterskolers arbejde med hovedsigtet. Det viser bachelorprojektet ‘Det digitale rum og samvær på efterskoler’, som den nyuddannede lærer Peter Alkjærsig skrev tidligere i år. Han har fra et elevperspektiv undersøgt, hvordan det digitale rum udfordrer efterskolens traditionelle fællesskabsopfattelse og efterskolernes hovedsigte. “For de unge er de digitale fællesskaber en nødvendighed. Samtidig er de klar over, at disse ofte lukkede fællesskaber skaber et problem for at indgå i nye fællesskaber på efterskolen,” siger Peter Alkjærsig, der for nylig er blevet ansat som lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole. Fællesskaber er blevet mere komplekse Ifølge den nyuddannede lærer udfordrer de unges digitale liv mange efterskoleansatte: “Eleverne oplever, at det er svært at tale med voksne om sociale medier, fordi de voksne ikke anerkender dem som rigtige og vigtige fællesskaber,” siger Peter Alkjærsig. Kompleksiteten i de digitale fællesskaber gør dem svære at overskue og at få adgang til.

Ansatte på efterskoler har en tendens til at hylde de traditionelle fysiske fællesskaber på efterskolen og underkende de digitale fællesskabers værdi, viser nyt projekt.

“Det betyder, at eleverne ikke behøver at være fysisk sammen for at være en del af et fællesskab og måske føler mindre behov for at udvikle nye fællesskaber. Det er svært for de ansatte at navigere i. Men de er nødt til at forsøge, ellers får de ikke adgang,” siger Peter Alkjærsig. En ny dannelsesmulighed Prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen opfordrer efterskolerne til at gribe muligheden. Efterskolerne bør stille sig selv spørgsmålet: Hvordan kan man fastholde nogle af de traditionelle fællesskaber på efterskolen og i foreningslivet – og samtidig transformere dem ind i den digitale verden? “Det folkelige fællesskab skal transformeres ind i tiden. Det kunne være spændende, hvis efterskolerne ville gå forrest og se på, hvordan de digitale fællesskaber kan forenes med arbejdet med hovedsigtet. Det er jo en ny offentlighed og en ny dannelsesmulighed – en faldgrube og en guldgrube,” siger han.

Del de gode eksempler Har I på jeres skole gode og måske nytænkende måder at arbejde konkret med folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse på, som I gerne vil dele til inspiration for andre, så hører vi meget gerne fra jer. Skriv til art@efterskolerne.dk

EFTERSKOLERNE

Møbler til skoler & efterskoler Hvor for One Wood Furniture

One Wood Furniture A/S er et 100% dansk ejet firma som ligger på Fyn. Alle møbler fra One Wood Furniture A/S er produceret på egen fabrik. Alle One Wood Furniture A/S møbler har en pædagogisk profil i den måde, møbler er tænkt og designet på. Med vores FCS-certificering har vi et godt papir på, at der i One Woods produktion tages hensyn til miljøet - og at det træ, vi anvender, ikke skoves på en måde, der er problematisk for omgivelserne. FSC er en internationalt anerkendt mærkningsordning for træ. Der er tale om en non-profit organisation uden økonomiske interesser. En FSC-skov er ensbetydende med god samvittighed, fordi dyr og planteliv med garanti er beskyttet. De folk, der arbejder i skoven, er samtidig sikret uddannelse, ordnede forhold og ordentlig løn. Der gives 15 års fabriksgaranti på alle One Woods møbler. Dette viser den tillid og kvalitet som møblerne har. Garantien gælder ikke på slitage eller forkert brug af produktet - spørg forhandleren.

Klarlak

Hvidpigmenteret

Kvalitet

One Wood GARANTI = ALLE møbler fremstilles og kontrolleres efter nøje forskrifter. One Wood FLEKSIBILITET betyder, at alle møbler kan fremstilles efter kundeønsker. One Wood LEVERANCER betyder, at møblerne altid har kort leveringstid. Vores leverningstid er på 3 - 4 uger. One Wood tilbyder et bredt sortiment af laminatfarver. Alle vores standard laminatfarver finder du Mange muligheder for farvekombinationer nedenfor:

F3007

F4177

F6901

F7897

F5342

F2253

F7924

F7851

F4172

F6907

F0233

F2274

F7912

F7927

F1238

F2962

F1485

F1326

www.onewood.dk

Vi tager forbehold for udgåede varer, samt trykfejl.

Hvorfor One Wood Furniture? • One Wood Furniture A/S er et 100% dansk ejet firma, som ligger på Fyn. • Alle møbler fra One Wood Furniture A/S er produceret på egen fabrik. • Alle One Wood Furniture A/S møbler har en pædagogisk profil i den måde, møbler er tænkt og designet på. • Med vores FCS-certificering har vi et godt papir på, at der i One Woods produktion tages hensyn til miljøet – og at det træ, vi anvender, ikke skoves på en måde, der er problematisk for omgivelserne. • FSC er en internationalt anerkendt mærkningsordning for træ. Der er tale om en non-profit organisation uden økonomiske interesser. En FSC-skov er ensbetydende med god samvittighed, fordi dyr og planteliv med garanti er beskyttet. De folk, der arbejder i skoven, er samtidig sikret uddannelse, ordnede forhold og ordentlig løn. • Der gives 15 års fabriksgaranti på alle One Woods møbler. Dette viser den tillid og kvalitet som møblerne har. Garantien gælder ikke på slitage eller forkert brug af produktet – spørg forhandleren.

- MØBLER TIL INSTITUTIONER

One Wood Furniture · www.onewood.dk · +45 62 27 19 30 · info@onewood.dk

_______________________________

ja eller nej?

Bør forstanderen bo på skolen? r det en afgørende del af efterskolernes dna, E at forstanderen bor på skolen? Vi har talt med en pensioneret forstander, som har boet på skolen i 23 år og ikke kunne forestille sig det anderledes. Og en forstander, som er lykkelig for at køre hjem til sit eget hus hver dag. TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk

Ja!

Søndag aften gik jeg f.eks. over og snakkede med de lærere, der tog imod, og mødte samtidig forældre, der afleverede.

Mogens Gregersen

Kan det ikke være hårdt at være tilgængelig hele tiden?

• H ar været forstander på Try Efterskole i Vendsyssel i 25 år • Har boet i tjenestebolig på skolen i 23 år med sin familie • Gik på pension for halvandet år siden og flyttede i den forbindelse

Det er hårdt! Hvis man tror, det ikke er hårdt at være forstander, tager man fejl. Men det tror jeg, det er, uanset hvor man bor.

Er det ikke stressende aldrig at have rigtig fri? For mig ville det være mere stressende ikke at være der. Men jeg indrømmer gerne, at jeg bandede over det, når vi havde gæster, og det pludselig ringede på døren. Men eleverne har aldrig bare kunnet gå ud og ind hos os.

Hvorfor var det rigtigt for dig at bo på efterskolen? Jeg kunne ikke være forstander i alle de år uden at bo på skolen. Jeg ved ikke, om jeg er kontrolfreak, men jeg kan godt lide at vide, hvad der foregår. Når man bor et andet sted, kører man hjem og lader hovedet ligge på skolen. Det duer ikke for mig. Der er langt flere fordele end ulemper ved at bo på skolen.

Overvejede I aldrig at flytte? Nej. Vi flyttede væk halvandet år før, jeg stoppede. Vores viceforstander, som skulle tage over efter mig, fik solgt sit hus, og så tilbød vi at flytte. Der prøvede jeg at være forstander uden at bo på skolen. Det brød jeg mig ikke om. Det kostede nogle ekstra køreture.

Hvilke fordele er der? Det giver en fantastisk mulighed for at være synlig.

Nej!

Det var jeg ikke interesseret i. Jeg er også af den overbevisning, at skolen er rigtig godt tjent med, at forstanderen ikke bor på skolen. På mange efterskoler er det meget nemt at banke på forstanderens dør. Jeg mener, at det er en langt sundere ledelsesstil at give medarbejderne plads til at tage ansvar. Det kræver selvfølgelig, at man kan afgive kontrol og leve med ikke at være inde over alt. Det er enormt sundt ikke at stå til rådighed 24-7. Når jeg kører hjem, har jeg en fornemmelse af at have fri. Det betyder ikke, at man ikke kan få fat i mig. De må altid ringe, men det har de kun gjort få gange, for de løser det selv. Jeg har ikke selv mødt en forstander, der er flyttet væk fra skolen og har fortrudt det.

Rasmus Seistrup • Har været forstander på Skibelund Gymnastikog Idrætsefterskole ved Vejen i et år • Var forinden 12 år på Brejning Efterskole • I begge stillinger boede han i eget hus med sin familie i Fredericia

Er det et aktivt valg for dig ikke at bo på efterskolen?

Der er måske nogen, der synes, at det er en vigtig del af efterskoleånden, at forstanderen bor på skolen?

Ja, det må man sige, for jeg er den første forstander i Skibelunds snart 150 år lange historie, som ikke bor på skolen.

Det argument køber jeg ikke. Jeg tror ikke, der går noget tabt. Det er ikke forstanderen, der er kernen i efterskolens dna. Det er eleverne.

Hvorfor har du valgt at bryde med den tradition? Hvis vi flyttede hen på skolen, skulle mine to børn skifte skole, og min kone ville få længere på arbejde.

EFTERSKOLERNE

UNITAS REJSER - JERES VEJ TIL VERDEN

Tryghed og sikkerhed At tage unge mennesker med på rejse er et stort ansvar. Et ansvar for de unge selv og deres forældre, men også et ansvar for personalet og i sidste ende skolens økonomi. Sidder I fast i en uskyldig bilkø eller er bilen punkteret på vej til lufthavnen? Uheldige hændelser kan få store økonomiske konsekvenser, når man er en hel gruppe afsted. Flybilletterne kan være tabte og nye billetter dyre.

Vi kan ikke forhindre uheld på turen

Men vi er jeres garanti for tryghed, selv hvis noget uventet opstår.

Vi har erfaringen, beredskabet og netværket til at hjælpe jer med at håndtere situationer, hvor plan A ikke længere er en mulighed. I kan desuden få fat i os 24 timer i døgnet. På den måde lover vi at være tæt på – verden rundt.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden

Det betyder konkret, at I er dækket af Loven om Pakkerejser, når I køber en pakkerejse gennem os. Vi tager den økonomiske risiko på vores skuldre. I slipper dermed for store uforudsete udgifter, så I kan være trygge på turen og koncentrere jer om det, det handler om: De unge, fællesskabet og rejsens indhold.

Unitas bowling cup I kan tage op til fire kollegaer med fra skolen, møde kollegaer fra andre efterskoler, medarbejdere fra Unitas Rejser og Efterskolebussen. Efter holddysten i bowling er der spisning. Tilmeldingen er ’først til mail’ skole@unitas.dk og senest den 21. oktober. Oplys, hvilken by I vil deltage i samt navnene på deltagerne. Er I færre end fire deltagere, mikser vi holdene, så hold jer endelig ikke tilbage fra at deltage. Præg denne tradition og deltag i konkurrencen om et gavekort på en dagstur. Vælg blandt udvalgte ture hos Bjert Busser.

11. november: Silkeborg og Næstved 12. november: Hobro og Kolding

Vind en dagstur!

Mere end 70 års rejseerfaring

Samarbejde

Unitas Rejser har en lang historie i bagagen. Det giver os både værdifuld erfaring og et stort netværk at trække på. Samtidigt er det vigtigt for os altid at være ’up to date’ med nye rejsemål, indhold og projekter ude i verden.

Må vi komme på besøg?

Vi ved, at en rejse med efterskolen eller højskolen ikke er som alle andre rejser, og har lang erfaring med netop genre. Rejser, hvor indhold og dannelse såvel som pris, betingelser og fleksibilitet er af afgørende betydning. Vores ca. 20 medarbejdere varierer i alder og erfaring, men engagementet og interessen for rejsebranchen har vi til fælles. Når vi ansætter, lægger vi vægt på personligheden og et personligt engagement i foreningsliv, ski, action, kultur og/eller frivillige projekter. Vi er store nok til at udvikle os og spille med musklerne, når verden raser og til den daglige læring, sparring og udvikling med hinanden, men vi er aldrig større, end at den enkelte kunde er kendt hos os – og rejsekonsulenten er ’med på rejsen’, når I er af sted.

God forventningsafstemning er altafgørende for, at vi kan skabe de helt rigtige rammer om jeres rejse. Det er vigtigt for os, at samarbejdet tager udgangspunkt i, at vi har et godt kendskab til hinanden. Derfor kommer vi gerne forbi på jeres skole til en snak om rejser, ønsker og konkrete idéer.

Netværk

Et godt netværk, hvor alle parter kan hjælpe hinanden og en god og loyal kontakt til vores kunder er en vigtig faktor for Unitas Rejser. Det er bl.a. grunden til, at vi afholder Unitas Bowling Cup og inspirationsture for efterskolelærere. Vi ønsker at gøre samarbejdet og fælleskabet mellem alle partnere endnu bedre, for at skabe den bedst mulige rejse for jeres elever.

Samarbejdsaftaler

Vi laver samarbejdsaftaler med flere og flere skoler, og den tillid er vi stolte af. Det er en hensigtserklæring om, at vi vil hinanden og de bedste spilleregler for et godt samarbejde. Samtidigt får skolen dækket programmet på turen jf. Pakkerejseloven, bedre betalingsbetingelser mv.

Vi tilbyder rejser indenfor ski, action, storby, studie og projekter både med fly og bus Fin dg nd bo til re ode r som gen f jsen åd kan or sk i sko GRA bes olere le@ TIS tille jse r, un på s ita s.d k

Hå

Bæredygtig rejsepartner med værdier Støtter et godt formål

At rejse med Unitas Rejser giver værdi for alle pengene! Hele vores overskud går til børne- og ungdomsaktiviteter i Danmark og resten af verden. Det er en værdi, der giver mening, og noget, vi alle er stolte af at arbejde for.

Certificeret Travelife Partner

Vi blev i 2016 certificeret Travelife partner. Travelife har til formål at fremme bæredygtighed i rejsebranchen. Dermed er vi anerkendt for at sætte fokus på bæredygtighed og for at leve op til vigtige krav indenfor social ansvarlighed (CSR).

Tilbyder kompensation for CO2

Ikke ved at plante træer, men gennem støtte til projekter i samarbejde med organisationen Climate Neutral, som arbejder rundt om i verden. Her får lokalbefolkningen hjælp til deres hverdag, samtidig med at CO2-aftrykket reduceres og kompenseres.

Rejs til Haukelifjell i uge 7 og 8 Sammen med Haukelifjell Skisenter tilbyder vi følgende til dig, der arbejder på en efterskole, samt din(e) medrejsende familie/venner: Hytteophold søndag til fredag / søndag til søndag / slutrengøring: 6 pers: DKK 3.000 / 4.500 / 700 10 pers: DKK 4.200 / 6.300 / 1.000 14 pers: DKK 5.400 / 8.100 / 1.000 22 pers: DKK 6.200 / 9.200 / 1.400 I sparer desuden 40% på liftkort og skileje. Booking senest den 21. oktober 2019. Der tages forbehold for ledige hytter. Kontakt os på telefon 8723 1240.

SPAR 40%

NYEVERDEN OPLEVELSER! -AFSTED JERESMOD VEJ TIL En rejse skal klappe første gang - den kan ikke byttes! Når… • I rejser med ansvaret for eleverne, forældrene og personalets tryghed og sikkerhed • værdier ikke bare er noget på skrift, men noget som skal føres ud i livet og give mening • CO2-kompensation ikke bare er et spørgsmål om at betale ’aflad’, men går hånd i hånd med bæredygtighed rundt om i verden • kendskabet til netop jeres skoletype betyder noget • I vil trække på rejseeksperter med stor erfaring indenfor kultur-, dannelses-, studie-, storby-, ski- og actionrejser til hele verden …så rejs med Unitas Rejser, hvor værdierne står stærkt og 100% af overskuddet går til børne- og ungdomsaktiviteter. Velkommen til Unitas Rejser. Vi er tæt på - verden rundt. Klaus Boe Østergaard - Afdelingschef, Gruppeafdelingen

NYHED 2019

Lignano, Italien

80 kilometer fra Venedig ligger Bella Italia EFA Village, som er perfekt, hvis I vil have mulighed for at dyrke sportsaktiviteter på rejsen. Området byder på bl.a. tennis, fodbold, håndbold, volleyball, basketball, beach volley samt forskellige vandsportsaktiviteter, herunder surfing, SUP og kajak-/kanosejlads på egen strand.

Komplet pakkepris pr. person fra kr. 2.495,-

PRISEKSEMPEL: • Bustransport t/r • Mange gratis aktiviteter • Halvpension i 3 dage • Slutrengøring • 3 nætter på delte 4-6 sengsværelser • 24 timers nødtelefon

Rejs trygt ud i verden. Vi er tæt på. verden rundt.

Se mere på unitasrejser.dk

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 skole@unitas.dk

Perspektiv

Efterskolernes formand:

Uddan lærere til at være bedre klasseledere

Som ny i lærerfaget kan det være svært at stå helt alene over for en klasse. Mere praktik efterspørges af flere nyuddannede lærere.

I slutningen af februar, da Torben Vind Rasmussen stadig var forstander på Ryslinge Efterskole, faldt han i snak med en af skolens vikarer. Vikaren gik på sidste år på læreruddannelsen. Ved siden af var han vikar på to skoler, hvoraf den ene var Ryslinge. Det var ikke svært at presse de to vikartjanser ind i studielivet. For siden nytår havde han kun haft tre skoledage. Da man reformerede læreruddannelsen i 2012, var en af ambitionerne ellers, at den skulle være et fuldtidsstudie. Ifølge Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen viser eksemplet med vikaren, at det langt fra altid er tilfældet: “Jeg kunne godt lide, at man med reformen tydeligt sagde, at læreruddannelsen var et fuldtidsstudie. Virkeligheden står desværre ikke mål med den vision.” Noget tyder på, at vikaren ikke er den eneste lærerstuderende, som har haft den oplevelse. I begyndelsen af året gav en længe ventet evaluering læreruddannelsen en hård medfart. ‘Læreruddannelsen er ikke generelt karakteriseret ved en læringskultur, hvor de studerende bliver mødt af høje forventninger,’ stod der i evalueringen, som også slog fast, at ‘der er for mange studerende, der slipper gennem læreruddannelsen med en for ringe studieindsats.’ TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk FOTO Arkivfoto, Henning Hjort og privat

Til foråret kommer en kommission med anbefalinger til et løft af den udskældte læreruddannelse. Bedre og mere praktik og undervisning er vejen frem, mener flere.

Danmarks mest omdiskuterede uddannelse Evalueringen satte fornyet fut i debatten om Danmarks måske mest omdiskuterede uddannelse. For hvordan skaber man en mere ambitiøs læreruddannelse? Daværende forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) nedsatte på den baggrund i marts i år en kommission, som skal se på fordele og ulemper ved

Slaget om læreruddannelsen 2012

2013

SRSF-regeringen indgår en politisk aftale med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om at reformere læreruddannelsen. De bliver bl.a. enige om at skærpe adgangskravene, så man nu skal have et karaktergennemsnit på minimum 7 for at blive optaget.

Reformen af læreruddannelsen træder i kraft, og de første årgange begynder på professionshøjskolerne.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

forskellige modeller for fremtidens læreruddannelse. Kommissionens anbefalinger forventes at være færdige til offentliggørelse i foråret 2020. I mellemtiden diskuteres der løs landet over, hvad der skal til for at løfte lærernes uddannelse. Nogle mener, at løsningen er at gøre læreruddannelsen femårig og flytte den ind på universiteterne. Andre insisterer på, at lærergerningen er et håndværk, og at uddannelsen hører hjemme på professionshøjskolerne. Torben Vind Rasmussen hører til den sidste gruppe. “Professionshøjskolerne har i forvejen svært ved at gøre læreruddannelsen praksisnær. Hvis man smider den ind på universitetet, bliver begrebet praksis endnu fjernere. Hvis jeg var minister, skulle læreruddannelsen blive på professionshøjskolerne,” siger han. Han understreger, at han her kommer med sit personlige perspektiv på fremtidens læreruddannelse, da Efterskoleforeningens bestyrelse endnu ikke har fastlagt en politik på området.

ISABELLA VIGSØ Lærer på Koldingegnens Idrætsefterskole, uddannet fra Københavns Professions højskole i 2018

Praktikken skal ligne lærerlivet Torben Vind Rasmussen håber, at læreruddannelsen reelt bliver et fuldtidsstudie. Han ser gerne, at uddannelsen bliver længere, så de studerende både kunne få mere undervisning og være mere i praktik. Men han understreger, at man ikke løser læreruddannelsens udfordringer ved blot at skrue op for timeantallet og mere af det samme eller ved at sprede det nuværende antal timer ud over en femårig periode. “Man skal ikke tro, at løsningen bare er fem år. Løsningen er en indholdsløsning,” siger han. Han mener blandt andet, at det er nødvendigt at justere indholdet af praktikken, som i dag primært foregår i grupper. Det betyder, at mange nyuddannede lærere ikke har prøvet at stå alene i klasselokalet. Det et er et stort problem. “Det er helt oplagt, at de studerende skal have mere alenelignende praktik. De skal ud og mærke det, som det er,” siger Torben Vind Rasmussen.

Selv er han uddannet fra Den frie Lærerskole, hvor han også har siddet i bestyrelsen. I sin praktik prøvede han at være alene i klasseværelset. Det burde professionshøjskolerne lade sig inspirere af, mener han. Ifølge Torben Vind Rasmussen er det heller ikke optimalt, at de studerende i dag kun underviser ganske få timer om ugen, når de er i praktik. “Hvis de studerende underviser få timer, kan de bruge de resterende 33 timer på forberedelse. Jeg kan godt forstå, praksischokket er så stort, når de får så meget tid til at forberede så lidt. For de får et urealistisk billede af lærerjobbet.” Hvad halter mest? Et centralt stridspunkt i debatten om læreruddannelsen er, hvad der halter mest – fagfaglighed eller selve lærerrollen. I forbindelse med evalueringen af læreruddannelsen spurgte man skoleledere og studerende, hvad de mente om det spørgsmål. De svarede,

2017

Marts 2018

Ifølge aftalen fra 2012 skal læreruddannelsen evalueres, når de første studerende dimitterer. Det gør de i sommeren 2017. Samme år nedsætter daværende forsknings- og undervisningsminister Søren Pind (V) en ekspertgruppe, som skal stå for evalueringen.

Ekspertgruppens første delevaluering offentliggøres. Her har norske og svenske fageksperter læst og bedømt 92 danske lærerstuderendes bachelorprojekter. De norske og svenske eksperter vurderer 53 af de 92 bachelorprojekter til et lavere niveau end den bedømmelse, som de studerende har fået ved eksamen i Danmark. Det fremgår også, at en tredjedel af de studerende i 2017 ikke skrev bachelorprojekt i et undervisningsfag. Delevalueringen viser tilmed, at der er stor forskel på, hvor meget professionshøjskolerne tilbyder undervisning i faget Almen dannelse/KLM.

at læreruddannelsen ruster de studerende godt rent fagfagligt. Til gengæld oplever de studerende ikke at være godt nok klædt på til at håndtere konflikter blandt eleverne og samarbejde med forældrene. På den baggrund har Danske Professionshøjskolers næstformand, Camilla Wang, argumenteret for, at det er mest presserende at sætte ind med mere undervisning i klasserumsledelse, konflikthåndtering og forældresamarbejde på læreruddannelsen. Alexander von Oettingen, prorektor på UC Syd, har til gengæld sat spørgsmålstegn ved, om de studedannelsen, som vi ingen feedback rende og skolelederne er de rette fik på. Så mister man motivationen. til at vurdere det fagfaglige niveau. Jeg vil gerne levere et godt stykke Han er ikke overbevist om, at det rearbejde, men når de giver os opgaelt er så højt, som de vurderer. ver, som ingen læser, og som vi ikke “Hvis de studerende var faganer, hvad vi skal bruge til ude i prakligt dygtige, som undersøgelsen sis, bliver det meningsløst. Der er påstår, ville de heller ikke være så kæmpe forskel på det, du lærer på dårlige til klasserumsledelse,” har uddannelsen, og den virkelige verhan udtalt til Politiken Skoleliv. den. På uddannelsen fik vi et meget romantisk billede af vores kommenBrug for bedre klasseledere de lærerliv, og vi blev forskånet. I Spørger man Torben Vind Raspraktikken var vi f.eks. altid i grupper mussen, er det især selve lærermed andre studerende. Jeg havde rollen, der skal styrkes på profesikke prøvet at stå helt nøgen og alene, sionshøjskolerne. Han mener, det før jeg kom ud i mit job på Koldingeger misforstået at tro, at alle konfliknes Efterskole for et år siden. ter kan løses med fagfaglighed. “Jeg er fuldstændig enig i, at lærerne skal kere sig om deres fag. Det synes jeg også, de gør. De kommer ud og kan løse opgaven fagligt. Men faglig respekt er ikke nok. Eleverne bliver nødt til at have det godt for at blive oplyst. Der er tyskfaglighed ikke altid nok.”

Kæmpe forskel på uddannelsen og den virkelige verden I praktikken skulle vi lave videooptagelser og observere hinanden. Det betyder, at jeg i dag har en åbenhed over for, at kolleger og ledere kan komme ind i klasserummet og observere mig. Det har lært mig at turde sætte mig selv i spil og give feedback. Men jeg er kritisk over for meget af selve indholdet på læreruddannelsen. Underviserne har alle høj fagfaglighed, men i forhold til at være gode formidlere er der et stykke vej. Vi sidder jo i klasseværelser, så det skal ikke være forelæsninger. De skulle gerne være rollemodeller og vise os, hvad god klasserumsledelse er. Vi lavede opgaver på ud-

August 2018

November 2018

Ekspertgruppens anden delevaluering offentliggøres. Den viser bl.a., at de lærerstuderende opnår fagdidaktiske kompetencer til at skulle undervise i deres undervisningsfag, men at der er stor forskel på, hvordan underviserne vurderer de studerendes fagfaglige viden og færdigheder. Rapporten viser også, at de studerende er tilfredse med udbyttet af praktikken. Til gengæld peger den på, at de ikke bruger fuld tid på deres studier.

Ekspertgruppens tredje delevaluering offentliggøres. Her har man spurgt en række skoleledere og de studerende selv, hvordan de oplever, at de studerende er klædt på, når de kommer ud. De svarer, at læreruddannelsen klæder de studerende godt på rent fagfagligt. Til gengæld oplever de ikke at være godt nok klædt på til at håndtere konflikter blandt eleverne og til at samarbejde med forældrene.

EFTERSKOLERNE

Perspektiv

RASMUS RAUN ØSTERGÅRD Lærer på Frijsenborg Efterskole, uddannet fra VIA University College, Aarhus i 2018

Læreruddannelsen fokuserer på det forkerte Jeg er positivt overrasket over, hvor godt klædt på jeg er pædagogisk og didaktisk. Jeg har lært meget om klasserumsledelse, f.eks. om lav og høj faglig selvopfattelse hos eleverne og om planlægning af undervisning, som både rummer den svage og stærke elev. Til gengæld er jeg ikke godt klædt på rent danskfagligt. Da jeg havde eleverne til eksamen, var jeg nødt til selv at terpe, hvordan man analyserer de forskellige genrer, de skulle op i. På den måned lærte jeg mere danskfagligt,

end jeg gjorde på seminariet. Det betyder også, at det danskhold, jeg har i år, får væsentlig bedre danskfaglig undervisning, end jeg gav sidste i år. Det er ikke, fordi der ikke bliver stillet krav på læreruddannelsen, men man fokuserer på det forkerte. Det, jeg lærte på seminariet, bruger jeg ikke. Vi nørdede f.eks. alt muligt detaljeret om sætningskonstruktioner. Det er dårligt givet ud. Vi skulle hellere bruge mere tid på helsætninger og ledsætninger. Det er jo det, vi underviser i.

Januar 2019

Marts 2019

Den endelige evaluering bliver offentliggjort. Ekspertgruppen giver læreruddannelsen fra 2012 en hård medfart og kritiserer den bl.a. for at stille for få krav til de studerende. Ekspertgruppen roser samtidig professionshøjskolerne for bl.a. at have arbejdet seriøst med at implementere reformen fra 2012, men tilbage står konklusionen om, at ‘professionshøjskolerne i flere henseender ikke er lykkedes med at sikre en ambitiøs læringskultur på læreruddannelsen.’

Daværende forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) nedsætter en kommission, som skal se på fordele og ulemper ved forskellige modeller for fremtidens læreruddannelse. Kommissionen består af formand Simon Calmer Andersen, der er professor på Aarhus Universitet, Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd, Elaine Munthe, professor, dekan, Universitetet i Stavanger, Rani Hørlyck, skoleleder, Søndervangskolen, Jakob Roland Munch, professor, Københavns Universitet og Inaluk Hede Pedersen, lærer, Bagsværd Skole.

Ifølge Torben Vind Rasmussen kan efterskolerne bidrage med en særlig indsigt i debatten om læreruddannelsen. Det skyldes, at det relationelle – herunder forældresamarbejde, konflikthåndtering osv. – er centrale elementer af efterskolelivet, hvor man er sammen med eleverne 24 timer i døgnet. “Efterskolerne er en slags forstørrelsesglas. Hvor man måDer er ingen tvivl om, at jeg i de fire ske ville have nemmere ved at år, jeg læste til lærer, lærte mest af de komme ud på en folkeskole uden 18 uger, jeg var i praktik. Der er manat være klædt på til det relationelle, ge ting som f.eks. forældrekontakt, så bliver det meget tydeligt hos os, som jeg slet ikke var blevet sat ind i hvis den del halter,” siger han. på uddannelsen. Efter jeg er kommet Da han var forstander på Rysud, har jeg stået i situationer, hvor jeg linge, og nye lærere fra professihar manglet noget fagfagligt. Det kan onshøjskolerne kom til ham med være en elev, der spørger, hvorfor der problemer, handlede det sjældent skal være komma her. Jeg har da en om det faglige: “Det var stort set grundforståelse, men jeg kan ikke altid, fordi undervisningen ikke funaltid forklare mig ud af det. Man anagerede, og de ikke kunne trænge lyserer rigtig mange tekster i dansk i igennem til eleverne.” udskolingen, men det har vi ikke lært Allerede når han havde dem på uddannelsen. Til gengæld har til jobsamtale, oplevede han, at de baksede med selve lærerrollen. “De havde meget svært ved at sætte ord på, hvad forældresamarbejdet, relationerne og fællesskabet betyder på en efterskole. Når de fik afslag på jobbet, blev de frustrerede, fordi de jo havde gode karakterer og uden tvivl var fagligt dygtige,” siger Torben Vind Rasmussen og fortsætter: “I min optik er en lærer en faglig underviser. Dem, der kommer ud fra professionshøjskolerne, er mere faglige, end de er undervisere. De har stor viden om, hvilke faglige mål eleverne skal nå. Men de er ikke klædt godt nok på til at løfte den opgave, det er at lede klasseværelset.”

Lærte mest i praktikken vi lært en masse, som jeg slet ikke kan bruge. I år har jeg haft mit eget danskhold til eksamen, og jeg har været censor. Det ville jeg ikke have haft nogen som helst idé om, hvordan jeg skulle gribe an, hvis det ikke havde været for gode kolleger. Jeg var i fjerdeårspraktik på en efterskole op til jul, hvilket betød, at der var en masse ting, som lå uden for den almindelige undervisning. Jeg lærte, hvordan man er efterskolelærer, men i forhold til selve undervisningen fik jeg ikke fuldt udbytte. Derfor synes jeg, at praktikken skal være længere.

MORTEN VESTER Lærer på Galtrup Musikog Idrætsefterskole, uddannet fra Professionshøjskolen UCN i Aalborg i 2018

Foråret 2020 Kommissionens anbefalinger forventes at være færdige og offentliggøres. KILDE Uddannelses- og Forskningsministeriet

EFTERSKOLERNE

bagom tallet

84% af de 15-17-årige svarer i en undersøgelse, at de mener, at klimaet bør være politikernes topprioritet. Undersøgelsen tyder også på, at de unge selv er parate til at gøre noget for at forbedre klimaet. 73 procent af de unge svarer f.eks., at de undlader at bruge plastik. Til sammenligning gælder det kun 40 procent af de voksne danskere.

KILDE Efterskolerne og Radius har på vegne af Arla Foods gennemført en undersøgelse blandt 898 danske efterskoleelever i alderen 15-17 år, maj 2019

Leasing er godt for miljøet Vælger I at lease efterskolens elektriske udstyr, siger I farvel til brug-og-smid-væk og velkommen til brug-og-giv-videre. Det gavner både miljøet, jeres hverdag og jeres økonomi.

Spar penge, problemer og CO2 Der er mange gode grunde til at lease. Nyt udstyr bruger væsentligt mindre energi, og når leasingaftalen udløber, bliver udstyret leaset videre til en ny bruger. Den dag udstyret endeligt har udtjent sin pligt, sørger vi for, at 95 % af materialerne bliver genbrugt.

Når I leaser med L’EASY Business, følger dette mærkat med produktet. Det viser, at I er med til at give udstyret videre, og med til at genanvende det.

Nu vi er ved prisen, er en leasingaftale også god for økonomien. En leasingaftale, er nemlig inkl. service og reservedele i hele perioden. Det betyder færre udgifter og mindre besvær med service, så I kan fokusere på at drive jeres efterskole.

Leasing for miljøet

Til glæde for elever, medarbejdere og miljøet.

Vaskeløsninger

Køkkenudstyr

Skærme

Vi samarbejder med både Miele og Electrolux og kan derfor tilbyde markedets mest miljøvenlige og slidstærke løsninger.

Vi hjælper med at skifte alt fra en enkelt opvaskemaskine til et komplet køkken med lavt vand- og strømforbrug.

Vi samarbejder med Samsung og LG, så vi kan tilbyde den højeste kvalitet af skærme med lavt energiforbrug.

Et enkelt produkt eller en komplet løsning

Små, faste månedlige ydelser.

Leasingaftalen er altid inkl. levering, installering og løbende service i hele leasingperioden, så hverdagen kan glide uden tekniske afbrydelser. Afdragene er delt op i faste månedlige ydelser, så I altid har et godt overblik over jeres udgifter. Vi leverer og installerer når det passer jer, alle ugens dage.

Levering og installering.

72 15 11 15

Fri service og reservedele i hele leasingperioden. Telefonsupport og hjælp til fejlfinding. All-risk forsikring der bl.a. dækker brand, tyveri, vandskade og uheld.

skoleleasing.dk

Løsninger til erhvervslivet

Portræt

Blå bog • Født 17. januar 1977 i Skælskør • Uddannet bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet • Børne- og undervisningsminister, 27. juni 2019. Indtil hun blev minister, var hun børneordfører og formand for Folketingets undervisningsudvalg. Har tidligere været social, handicap-, og klimaog energiordfører • Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 2011-. Medlem af Folketinget for Enhedslisten, 2001-07 • Tidligere job tæller bl.a. konsulentjob for hhv. 3F og FOA, underviser på Krogerup Højskole og koordinator for Den Fri Ungdomsuddannelse • Bor i hus i Brønshøj med sine børn Vito og Vigga og sine forældre. Har en kæreste • Fik i 2018 en udeboende plejesøn ved navn Haben. Han flygtede som 15-årig til Danmark fra Eritrea

KILDER uvm.dk, bt.dk, ft.dk

Den socialt indignerede undervisningsminister Den nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er drevet frem af en vilje til at løfte samfundets svageste. Hun er også kendt for at sige tingene uden omsvøb. TEKST Anna Rossman Thejsen art@efterskolerne.dk FOTO Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

“Der er en del af friskolerne, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet. Man har et ønske om, at ens egne børn ikke skal være sammen med alle de andre børn.” Ordene er Pernille Rosenkrantz-Theils. De faldt i et interview, som landets nye børne- og undervisningsminister 29. august gav til skoleliv.dk. Det fik flere fra de frie grundskoler til at ytre offentligt, at de var ‘chokerede’ over, at ministeren mener, at nogle skoler opfører sig asocialt og ikke løfter det samfundsansvar, de burde. På mere end én måde indrammer udtalelsen, hvem landets nye socialdemokratiske undervisningsminister er, og hvad der driver hende. Den viser både, at hun siger tingene brutalt ærligt, og at hun brænder for samfundets svageste.

Ifølge både venner og politiske modstandere er der tale om en politiker, der ikke er bange for at sige sin mening – også når den gør ondt. “Som politiker går hun benhårdt til værks,” lyder det fra Jens Rohde, der netop er blevet valgt til Folketinget for Radikale Venstre. Han kender Rosenkrantz-Theil tilbage fra starten af 00’erne, fra før de begge skiftede parti. Han sad i Folketinget for Venstre, og hun for Enhedslisten og med en ikke så fjern fortid som aktivist på den yderste venstrefløj. På trods af politiske uenigheder udviklede de to et venskab, og dengang som nu var Pernille Rosenkrantz-Theil aldrig bange for at sige tingene lige ud: “Hun siger, hvad hun mener, og går efter det, hun mener, er rigtigt,” fortæller han. Man kan slå sig på hende Tidligere medlem af Folketinget for Liberal Alliance, Laura Lindahl har til altinget.dk sagt, at Pernille Rosenkrantz-Theil er en, man kan slå sig på: “Man skal ikke være tyndhudet, når man omgås hende. Hun siger, hvad hun tænker og mener, på en hård måde. For mig var det perfekt, for så ved jeg, hvor skabet skal stå. Men man skal lige forstå hendes jargon for at kunne drage fordel af den. Der er nogle, der kan slå sig på hendes direkte måde at være på.”

EFTERSKOLERNE

Portræt

Der er da også tydeligt, at flere allerede har slået sig på ministerens udtalelser om, hvad hun vil lave om på skoleområdet. Også på det brev, den nye undervisningsminister sendte ud til alle fri- og efterskoler 12. august i år. Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at de frie skoler bør tage større samfundsansvar. Indtil videre har hun ikke sat meget konkret politik bag ordene, men i brevet skriver hun, at hun værner om den grundlovssikrede ret til at etablere frie skoler. Samtidig fremhæver hun dog, at ikke alle frie skoler i hendes optik lever op til det sociale ansvar: “Der er fortsat ubalance skolerne imellem i fordelingen af elever, og dermed i den samfundsopgave det er at få alle børn med. Derfor vil regeringen gerne belønne de frie skoler, som påtager sig et samfundsansvar ved at optage elever, som enten har haft en bumlet start på tilværelsen eller har fysiske, faglige, sociale eller andre udfordringer.”

“Hun er sgu en skrap kælling”

— THOMAS MILSTED, STRESSEKSPERT

Thomas Milsted har i en lang årrække arbejdet med stress, trivsel og arbejdsglæde. Han lærte Pernille Rosenkrantz-Theil at kende, da de i 2009 sammen skrev bogen ‘Ned og op med stress’, efter at hun havde været sygemeldt med stress. “Før vi begyndte at samarbejde om vores fælles bog, tænkte jeg lidt: ‘Hun er sgu en skrap kælling’. Men så mødtes vi, og så sad der en vidunderlig og meget vidende kvinde. Ja, hun er lidt grov i munden og gider ikke noget pis. Hun siger tingene, som de er. Samtidig er hun nysgerrig. Hun vil oprigtigt gerne vide, hvad andre tænker. Og så er hun simpelthen regulært hyggelig at være sammen med.” Ifølge Thomas Milsted har Pernille Rosenkrantz-Theil været en af de vigtigste stemmer i de seneste års samfundsdebat om stress. “Hun har flyttet hele måden, vi taler om stress på. At hun turde stå frem og sige, at hun selv havde haft stress, betød, at man begyndte at tage stress alvorligt på et politisk niveau. Det har været stærkt medvirkende til, at vi i dag taler om stress som et samfundsproblem og ikke kun som et individuelt problem.”

Socialminister eller undervisningsminister? At landets nye undervisningsminister er drevet frem af en vilje til at løfte samfundets svageste gav hun også udtryk for i Politiken 27. august under overskriften ‘Vi skal sætte ind allerede ved undfangelsen’. Her argumenterer hun for en meget tidligere indsats i hjemmene for at bryde den negative sociale arv. En lille uge forinden fortalte hun til folkeskolen.dk, at inklusionsområdet efter hendes mening halter gevaldigt, og at det skal være meget lettere at “sende elever til specialundervisning, ligesom der er brug for flere lærere med særlig viden på specialområdet.

“Hun har flyttet hele måden, vi taler om stress på.” 50

Magasinet Efterskolerne har forsøgt at få et interview med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, men det har ikke været muligt.

Hendes udtalelser til medier og i breve til både frie skoler og folkeskoler har imidlertid fået nogle lærere og debattører til at undre sig over, om Socialdemokratiets tidligere socialordfører hellere ville have været socialminister end undervisningsminister. Lærer og blogger på folkeskolen.dk Mette Frederiksen udtrykker det bl.a. sådan her: “Skolen har en selvstændig opgave, og den kan ikke løses med socialpolitiske redskaber. Den skal løses med pædagogiske redskaber og metoder og italesættes med pædagogikkens sprog (…) Jeg kan frygte, at hun ser skolen som et middel til at løse socialpolitiske opgaver med. Det vil være synd – for børnene og for skolen.” Vil mindske pres og karakterræs For Pernille Rosenkrantz-Theil selv går socialpolitik og undervisningspolitik dog naturligt hånd i hånd. En del af årsagen skal sandsynligvis findes i hendes barndom. Hun voksede op i Korsør med en far, der blev skoleleder og en mor, der var speciallærer. Opvæksten har ifølge hende selv præget hendes syn på både lærere og på nødvendigheden af at hjælpe ikke mindst de svageste elever. “Jeg har så tit hørt, at hvis vi gjorde det rigtige fra start af og havde ressourcerne fra start af, så kunne det være, at man havde flyttet på børnene, inden det gik rigtig galt. Jeg tror faktisk, at lærerstanden er nogle af dem, som bedst ved, at det kan betale sig at investere i de yngste,” sagde hun i et interview til Folkeskolen i 2018. Efter at hun er blevet udnævnt til undervisningsminister, har hun også meldt ud, at hun ønsker at gøre op med den målstyring og det test- og karakterræs, som hun mener, at den borgerlige regering har lagt ned over undervisningsområdet og børn og unge. Både inden valget og i det forståelsespapir, Socialdemokratiet har udarbejdet sammen med regeringens støttepartier, lægges der op til som minimum at skære kraftigt ned i antallet af de nationale test. Der er dog ikke kommet konkrete tiltag på området endnu. Samtidig har hun ytret, at hun ønsker at genoprette et godt forhold til lærerstanden efter lockouten i 2013, som endte med, at et bredt flertal i Folketinget ophævede lærernes overenskomst. De omdiskuterede optagelseskrav til gymnasiet, som hun lavede et lynindgreb på allerede i juli, har hun også meldt ud, at hun sandsynligvis vil have lavet helt om. Som Pernille Rosenkrantz-Theil selv har udtrykt det i et interview til altinget.dk 1. september, er der meget, hun ønsker at flytte inden for det område, hun er blevet minister for: “Jeg sidder i spidsen for et ministerium, hvor der skal ske en 180 graders drejning af den måde, man ser uddannelsespolitikken på.”

“Vi har haft de mest fantastiske grineflip sammen” Jens Rohde, medlem af Folketinget for Radikale Venstre (tidl. for Venstre) blev venner med Pernille Rosenkrantz-Theil efter malingsangrebet på daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2003. “Vores venskab startede dengang, hvor et par gutter hældte maling på Anders Fogh Rasmussen. Fordi de rendte rundt med navneskilte med hendes navn på inde i Folketinget, var der ingen, der ville tale med hende bagefter. I lang tid sad hun altid alene og røg og læste avis nede bagerst i Folketinget.” Jens Rohde fortæller, at han også var rystet over malingsangrebet, men ikke mente, at det var i orden at fryse Pernille Rosenkrantz-Theil ude. “På et tidspunkt gik jeg hen til hende og spurgte: ‘Hvordan har du det?’ Og så opstod der et venskab. Siden har vi snakket og snakket og røget virkelig mange smøger og drukket mange kopper kaffe. Vi har også haft de mest fantastiske grineflip sammen.” Han er ikke helt vild med, at hun er blevet socialdemokrat, men holder stadig meget af kollegaen: “Jeg skal ikke lægge skjul på, at som politiker kunne jeg bedst lide Enhedslistens idealist. Som socialdemokrat er hun mere blevet en systemforsvarer. Når det er sagt, er Pernille jo stadig den samme person. Hun har den der helt særlige evne til både at være ualmindelig kontant og samtidig likeable.”

EFTERSKOLERNE

Portræt

Minister vil ændre optagelsessystem Ifølge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skal de udskældte optagelsesregler til gymnasiet tænkes helt om. Hun har endnu ikke lagt sig fast på hvordan. Det har tidligere efterskoleelever og Efterskolernes formand imidlertid nogle bud på.

Kritik af optagelsesreglerne • Omkring 1.200 efterskoleelever skulle i juni til optagelsesprøve og optagelsessamtale til gymnasiet. For hele landet er tallet cirka 5.400 • Det skyldes nye optagelseskrav til gymnasiet, som efterskoleelever fra de prøvefri 10. klasser blandt andre er ramt af • Ifølge reglerne har ansøgere til gymnasier ikke krav på optagelse, medmindre de søger i direkte forlængelse af 9. klasse eller en ordinær 10. klasse

TEKST Louise Grønkjær, lgr@efterskolerne.dk og Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Claus Peuckert og privat

• Allerede få dage, efter at den nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i slutningen af juni tiltrådte, sendte Efterskolerne et brev til ministeren med bl.a. en opfordring om at forenkle optagelseskravene til ungdomsuddannelserne og at afskaffe optagelsesprøven til gymnasiet for elever fra prøvefrie klasser på efterskoler • I begyndelsen af august foretog undervisningsministeren et lynindgreb, så kravet om, at eleverne skulle bestå hver enkelt af de fire delprøver i optagelsesprøven med et vist pointtal, blev afskaffet

Mia Keinicke Elev i prøvefri 10. klasse på Faaborgegnens Efterskole 2018/19

• 1. september udtalte ministeren til Politiken, at der er behov for at lave optagelsessystemet om fra bunden. 10. september foretog hun endnu et lynindgreb, der gør det muligt for elever, der f.eks. er droppet ud af 10. klasse på en efterskole, at tage en optagelsesprøve til gymnasiet helt frem til 1. november

“Jeg vil opfordre politikerne til at se på, hvad de enkelte elever har fået i karakterer i 9. klasse og så sige, at folk, der har fået et gennemsnit på 7-9, ikke skal til optagelsesprøve. I det mindste kunne de droppe enten prøven eller samtalen, det er altså dobbeltkonfekt.” Mias snit efter 9. klasse var 10,4

• 18. september blev evalueringen af optagelsessystemet offentliggjort. Den viser ifølge ministeren, at det nuværende system har været med til at forvirre eleverne og gymnasierne, og at der er behov for at forsimple reglerne. Ministeren vil snarest drøfte det med forligskredsen

KILDER Efterskolerne og uvm.dk

skoleindkøb SØGER INDKØBSRÅDGIVER

Tue Ammundsen Elev i prøvefri 10. klasse på Vesterdal Efterskole 2018/19 “Jeg kunne måske forstå, hvis prøven kun Annonce Annonce tiltil Annonce januar-nr.: Annonce Annonce januar-nr.: Annonce til januar-nr.: januar-nr.: januar-nr.: januar-nr.: var for dem, dertiltiltilikke blev erklæret uddannelsesparate eller lå lige på kanten, men det giver ikke mening, at alle skal op til prøve. Optagelsessamtalen er jeg også meget imod. Jeg skulle tage fra Middelfart til Sydhavnen i s. 12 s. 12 s.s.12 s.12 s.12 12 København for en samtale, der varede fem til ti minutter. Det giver ingen mening.” Tues snit efter 9. klasse var 9,8

Skoleindkøb Annonce Annonce Annoncetiltil til Annonce januar-nr.: Annonce Annonce Annonce januar-nr.: januar-nr.: Annonce til til til til til januar-nr.: januar-nr.: januar-nr.: januar-nr.: januar-nr.: har vokset sig større Vijanuar-nr.: opretter derfor en stilling til digAnnonce tilAnnonce Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil til januar-nr.: januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: Som er klar til at præge, hvad vi skal gøre For de frie skoler, så indkøb bli’r leg

de de frie frie de de frie frie skolers skolers skolers skolers advokat advokat advokat advokat ®® de de ®® frie frie de de de frie frie frie skolers skolers skolers skolers skolers advokat advokat advokat advokat advokat ®® ®®® de frie de frie skolers skolers advokat advokat de® frie de® frie skolers sko s.s. 12 s.12 12

s.s.s. 12 s.12 s.12 12 12

s. 12

s.s.12 12

s. 12

Se stillingsopslaget på www.skoleindkob.dk/stillingsopslag

185 185frie frie185 skoler 185 185 skoler 185frie frie frie frie ogog skoler skoler skoler børnehaver skoler børnehaver og og og ogbørnehaver børnehaver børnehaver børnehaver kan kantage tagekan fejl kan kan fejl kantage tage tage tagefejl fejl fejl fejl

185 185 185frie frie frie185 skoler 185 185 skoler 185 skoler 185frie frie frie frie frie og og og skoler skoler skoler skoler børnehaver skoler børnehaver børnehaver og og og og ogbørnehaver børnehaver børnehaver børnehaver børnehaver kan kan kantage tage tagekan fejl kan kan fejl kan fejl kantage tage tage tage tagefejl fejl fejl fejl fejl 185 Ansøgningsfrist: frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage fejl kan tage tage fejl fejl 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børneha oo Torsdag den 17.kan oktober 2019

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskol www.frie www.frie

Torben Vind Rasmussen Efterskolernes formand Annonce Annoncetiltil Annonce resten: Annonce Annonce resten: Annonce til tiltil til resten: resten: resten: resten:

s.s.12 12

Salg af nye og brugte busser/minibusser

Annonce Annonce Annoncetiltil til Annonce resten: Annonce Annonce Annonce resten: resten: Annonce til til til til til resten: resten: resten: resten: resten: Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

“Vi foreslår: én elev – én afgangsprøve. Det vil sige, at én bestået afgangsprøve enten fra 9. eller 10. klasse skal gælde for en elevs adgang til ungdomsuddannelserne. Med andre ord skal en elevs samlede vurdering Danmarks Danmarks Danmarks førende Danmarks Danmarks førende Danmarks advokatfirma førende førende advokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma advokatfirma advokatfirma når nårdet detgælder når når gælder når nårdet det det detgælder gælder gælder gælder rådgivning rådgivning rådgivning rådgivning af af af affrie frie frie frieskoler skoler skoler skoler rådgivning rådgivning afaffrie frieskoler skoler fra 9. klasse gælde, hvis en elev går i 10. i en prøvefri klasse og søger ind påos en ungdomsViVi påtager påtager os os aldrig aldrig sager sager mod mod frie friemod skoler skoler Vi Vi Vi Vi påtager påtager påtager påtager os os os aldrig aldrig aldrig aldrig sager sager sager sager mod mod modfrie frie frie frieskoler skoler skoler skoler uddannelse herfra. Hvis en elev hverken har en 9. eller 10. klasses afgangsprøve, kan der være en optagelsesprøve og en afklarende www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk samtale. Det vil skabe gennemsigtighed, det vil lette proceduren for de unge, og det vil lette arbejdet for de involverede grundskoler og ungdomsuddannelser.”

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

• Speciale i ombygning af busser til blandt andet

børnehavebusser. de de frie frie de de frie frie skolers skolers skolers skolers advokat advokat advokat advokat ®® de de ®® frie frie de de de frie frie frie skolers skolers skolers skolers skolers advokat advokat advokat advok advokat ®busmærker. ® ®® • Reparation, klargøring til advokat syn og service af alle de frie de frie skolers skolers advokat de ® frie de® frie skolers sko • Reparation af trafik skader.

januar januar 20102010

januar januar januar januar 2010 2010 2010 2010

januar januar januar 2010 2010 2010 januar 2010

• Udskiftning af ruder.

Danmarks DanmarksDanmarks førende Danmarks Danmarks førende Danmarks advokatfirma førende førende advokatfirma førende førendeadvokatfirma advokatfirma advokatfirma advokatfirma når nårdet detgælder når når gælder når nårdet det det detgælder gælder gælder gælder • Malingrådgivning og foliearbejde. rådgivning rådgivning rådgivning rådgivning af af af af frie frie frie frie skoler skoler skoler skoler rådgivning afaffrie frie skoler skoler Danmarks Danmarks førende Danmarks førende førende advokatfirma advokatfirma det gælder når når det det gælder gælderDanmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfir førende førende • Montering ogadvokatfirma rensning afnår partikelfilter. rådgivning af frie skoler rådgivning af fri rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivni rådgivni •ViVi Hjælp med finansiering. Vipåtager påtager påtager os os os aldrig aldrig aldrig sager sager sager mod mod mod frie frie friemod skoler skoler skoler Vi Vi Vi Vi påtager påtager påtager påtager os os os os aldrig aldrig aldrig aldrig sager sager sager sager mod mod modfrie frie frie frieskoler skoler skoler skoler Evt. services aftale. Vi• påtager aldrig sager modsager frie mod skoler aldrigos sage Vi Vios påtager påtager os os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler Vi påtager Vi Vios påtager påtager os ald al

• • • •

Eftermontering af sikkerhedsseler. Hjælp med regler og ansøgning om registreringsafgift. Mulighed for hjælp med transport til/fra vores værksted. Mulighed for lånebus i forbindelse med reparation og udbedring af skader. Uforpligtende tilbud på brugte busser inkl. afgift til privat buskørsel. 30 års erfaring med reparation af busser.

januar januar januar januar januar 2010 2010 2010 2010 2010 januar januar2010 2010

januar 2010

januar januar2010 2010

DANSK BUS RENOVERING

v/ Per og Simon • Tel. 7690 3157 per@dbr-bus.dk • www.danskbusrenovering.dk 25

eftertryk

En ny start for Freja Så længe Freja Astrup Lind kan huske, har hun kæmpet med sin ordblindhed og med at føle sig udenfor. Et stipendium fra Egmont Fonden sikrede hende et år på efterskole i 8. klasse. Det år ændrede alt. Hun havde ondt i maven hver dag, når hun skulle i skole i 7. klasse. Ud ad døren i rækkehuset i landsbyen Lund uden for Horsens kom Freja Astrup Lind alligevel hver morgen. Fordi hendes mor holdt på, at det er vigtigt at gå i skole. Freja gik den halve kilometer hen til den lokale folkeskole, men talte ikke rigtig med de andre fra klassen. I frikvarterne søgte hun de mindre elever for at have nogen at være sammen med. I timerne sakkede hun mere og mere bagud. “Jeg følte, at jeg ikke fik hjælp i skolen. Jeg er ordblind og har svært ved at følge med i timerne. Det har bare altid været svært,” husker Freja, som netop er fyldt 15 år. Mor og datter fanger hinandens øjne, som de sidder tæt sammen ved stuebordet i rækkehuset i Lund med Pepsi Max og kaffe på bordet. Jannie Lind husker, hvordan det blev for hårdt at se sin datter trække sig mere og mere ind i sig selv. “Jeg søgte tilskud hos kommunen og hos alle de fonde, jeg overhovedet kunne finde. Jeg vidste bare, at jeg var nødt til at gøre noget,” fortæller hun. Som enlig mor til to og fleksjobber havde Jannie Lind ikke råd til at betale for et efterskoleophold. Hun måtte bare finde en vej for sin datter. Men der kom mange afslag. Fra kommunen, fra fonde og skoler. Til sidst endte det dog med en plads i 8. klasse i skole-

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Maria Tuxen Hedegaard

På skolen fik Freja hurtigt to bedsteveninder Stine og Mia-Clara. “De er bare dejlige, dem der går på efterskole,” som Freja siger.

året 2018/19 på Sdr. Feldings Efterskole for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Og med det helt afgørende stipendium på 20.000 kr. fra Egmont Fonden. Ordningen, En Håndsrækning, er rettet mod unge fra familier med lavindkomster og med særlige sociale eller læringsfaglige udfordringer. Det var de penge samt 8.500 kr. i individuel supplerende støtte fra efterskolen, som gav Jannie Lind råd til at sende sin datter afsted. Efterskolevenner er bare dejlige Da første skoledag i august sidste år endelig kom, blev Freja usikker. Hvad nu hvis hendes problemer bare flyttede med? Men det var, som om usikkerheden forsvandt det øjeblik, hun trådte ind ad døren på skolen. En af grundene til det var Stine. “Fra dag ét begyndte jeg at tale med Stine, som jeg endte med at bo på værelse med det meste af året,” fortæller Freja. Hun husker, hvordan de sad på Stines værelse og så en gyserfilm på Netflix. De snakkede under hele filmen. Sådan har det været siden. Også efter at de er stoppet på skolen. Nu taler de sammen på Snapchat. “Hele tiden,” griner hendes mor. Stine er dog ikke den eneste grund til, at efterskoleopholdet blev så godt. Der er også Mia-Clara, som Freja stadig ser. Og alle de andre. “De er bare dejlige, dem der går på efterskole. På efterskolen var der aldrig nogen, der sagde nej, når jeg spurgte, om vi skulle lave noget sammen,” fortæller Freja. Allerede de første dage på efterskolen gjorde de ansatte det klart for eleverne, at det er skolens politik, at alle har ret til at være en del af fællesskabet.

På Sdr. Feldings Efterskole oplevede Freja for første gang lærere, der havde tid til at forklare hende det, hun ikke forstod i timerne.

EFTERSKOLERNE

eftertryk

“I starten fik vi at vide, at her siger man ikke nej til nogen. Hverken når man laver gruppearbejde eller sidder og hygger. Det betyder virkelig meget,” siger Freja. Hun kigger ned i bordet. Kun en stille regn udenfor høres. Ganske lavt fortæller hun videre: “Før i tiden sagde jeg ikke noget. Jeg var meget alene. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde var blevet glad for at gå i skole, hvis jeg ikke var kommet på efterskole.” Så ser hun op med et smil. “Jeg taler meget mere med andre nu. Jeg tror lidt mere på mig selv. Og jeg er blevet meget mere glad for at gå i skole.” Rykkede sig fagligt fire klassetrin Selvom det er de nye venner, Freja husker som det allerbedste ved sin efterskoletid, spiller lærerne og undervisningsformen også en stor rolle for Frejas nyvundne skoleglæde. Undervisningen på Sdr. Feldings Efterskole foregår på små niveauinddelte hold, og for første gang nogensinde oplevede Freja, at hun lærte noget i timerne. I matematik tog hun et fagligt kvantespring. “Jeg kom ind på det niveau, jeg var på, så jeg rent faktisk kunne lære noget. Især i matematik gik det godt, der rykkede jeg mig fra 2. klasses til 6. klasses niveau. Jeg tør også sige mere i timerne nu.”

Freja føler sig meget mere modig nu end tidligere – og er i år sprunget ud som elev på Gylling Efterskole.

Det gjorde en stor forskel, at hun på efterskolen lærte at bruge en række redskaber, bl.a. en iPad til at hjælpe med at finde ord og forklaringer. Ikke at hun aldrig er blevet præsenteret for den slags før, men som hun selv siger: “Lærerne havde mere tid til at forklare og hjælpe, så jeg kunne lære at bruge dem.” Særligt én lærer kom til at betyde meget for Freja. Hendes matematiklærer Maja Byg Olesen, som hun også havde som linjefagslærer i gymnastik og som kontaktlærer. Hende betroede Freja tanker og følelser, som hun aldrig før har talt med andre end sin mor om. Det var også Maja, der hjalp Freja med at finde ud af, hvad hun skulle efter 8. klasse. Én ting vidste hun: Hun ville ikke tilbage til sin gamle folkeskole. Men skulle hun tage 9. klasse på Sdr. Feldings Efterskole som bedsteveninden Stine eller kaste sig ud i noget nyt? “Det var svært, og Maja hjalp mig meget. Jeg fandt ud af, at jeg gerne vil prøve noget nyt. Jeg er nervøs, men jeg glæder mig også. Jeg ved, det er godt at gå på efterskole.” 9. klasse tager Freja derfor på Gylling Efterskole. Hendes mor har søgt om støtte flere steder i år også, men fået afslag på det meste. “Jeg har stadig nogle ansøgninger ude, som jeg håber at få lidt på. Men hun skal afsted! Så må vi undvære noget andet, måske flytte til et mindre sted. Det er det hele værd at se hende trives og have det så godt,” siger Jannie Lind.

En Håndsrækning

• En Håndsrækning er et samarbejde mellem Egmont Fonden og Efterskolerne. Egmont Fonden har fra 2017 givet fem mio. kr. over fem år til unges efterskoleophold • Ordningen sikrer, at unge med særlige udfordringer socialt eller læringsfagligt, og som kommer fra familier med indkomster under 240.000 kr. årligt, kan søge tilskud • Støtten er på op til 20.000 kr. pr. elev og anvendes til at nedsætte egenbetalingen. I skoleåret 2018-19 modtog 42 elever tilskud. Efterskolerne administrerer stipendieordningen • Der åbnes for ansøgninger til skoleåret 2020/21 i marts 2020 på efterskolerne.dk

KILDER Efterskolerne og Egmont Fonden

Udlev drømmen som efterskolelærer på

LEVRING EFTERSKOLE

Er du skarp til tyske gloser og brænder dit hjerte for fodbold? Så er du den lærer, Levring Efterskole håber at høre fra. Derudover ønsker vi også at tilknytte en kreativ gymnastiklærer til pigeholdet Levring Efterskole, Idræt & Life Performance, er en idrætsefterskole med syv idrætsliner, obligatorisk gymnastik og fokus på dannelse og fællesskabet. Vi søger to nye kollegaer, som ønsker at indgå i et positivt og anerkendende undervisningsmiljø. Forventningen er, at lærere og elever sammen skaber en kreativ og engagerende undervisning og hverdag. Levring og det professionelle læringsfællesskab Levring Efterskole har fokus på Det Professionelle Læringsfællesskab. Kort beskrevet betyder det, at lærerne arbejder i fag og klasseteam, og med forskellige fagdidaktiske greb og værktøjer har særligt fokus på den enkelte elevs læring. Vi ønsker, at alle vores elever lærer på så højt et niveau som muligt. Faglig og social trivsel er derfor vigtige elementer i undervisningen. Tysk og fodbold Vi søger en dygtig fodboldtræner og tysklærer, der brænder for og vægter et højt niveau indenfor fodbolden såvel som tyskfaget. Fra næste år takker vores dygtige fodboldtræner af efter mange års tro tjeneste. Det betyder, at vi kommer til at mangle den ildsjæl, der vil være med til at tage vores fodboldlinje til nye højder. Vi håber derfor, at du kommer med engagement, vilje og evnerne til at bære vores fodboldlinje sammen med vores to øvrige fodboldtrænere. Vi ønsker, at du: Er uddannet tysklærer og kan varetage undervisningen i 10. Klasse. Kan supplere den faglige stilling med weekendvagter, vikartimer og andre efterskolerelaterede opgaver. Kan varetage en familielærerfunktion (kontaktlærer). kan fungere som støttelærer. Brænder for fodbolden og ønsker at udvikle fodboldlinjen med dine kollegaer. At du har A- eller B-licens. Gymnastiklærer til skolens pigehold Foruden en fodbold- og tysklærer søger vi en inspirerende lærer til pigegymnastikken. Her vil du indgå i et dynamisk og fagligt dygtigt gymnastiklærerteam, der inspirerer og motiverer eleverne til faglig dygtiggørelse og bevægelsesglæde. Din opgave består i at varetage pige- og fællesgymnastikken. Heraf forventes det også, at du er en teknisk dygtig og alsidig gymnast og instruktør, der formår at formidle dine ideer til elever og kollegaer på en positiv facon. Endvidere ser vi gerne, at du er lyttende og inddragende, men står fast på dine gymnastiske mål og ideer. Udover at varetage den obligatoriske gymnastikundervisning skal du som lærer i gymnastikteamet være med til at opbygge og skabe en varieret og seværdig opvisning. Vi ønsker endvidere at du: Selv er aktiv gymnast. Har evner og erfaring med at træne større hold, eksempelvis juniorhold, landsdelhold, konkurrencehold eller lign. Du har erfaring med gymnastikkens forskellige genrer. Har indgående kendskab til undervisning i rytmiske sekvenser. Ansættelse og løn sker i henhold til ”Fælles-overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Ansøgning: Send din ansøgning, CV og eksempler på dit tidligere arbejde samt relevante eksamenspapirer til kim@levringefterskole.dk senest den 15. oktober 2019. Vi afholder samtaler fra den 23., 24, og 30. oktober 2019. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Pernelle Fau på telefon: 21 12 77 14 Vi ser frem til at høre fra dig.

INSPIRE YOUR TEAM

tendens

1 ud af 3 skoler udbyder esport som fag

KILDE OptĂŚlling fra Efterskolerne, august 2019

Esport Hver tredje efterskole har nu esport på skemaet. Udviklingen er gået stærkt og kan være et plus for fællesskabet på skolerne. Det kræver dog, at skolerne ved, hvad de vil med faget.

ti års forskererfaring inden for computerspil og er ph.d. i psykologi og adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet. “Hvis der er den rigtige plan og de rigtige rammer, kan der komme en masse godt ud af det,” siger Andreas Lieberoth. Ifølge forskeren er det dog afgørende, at skolerne har gjort deres hjemmearbejde ordentligt: “Det kræver, at der er nogle lærere, der er i stand til at sætte det ind i de rigtige rammer, og at eleverne er med på, at ‘det her er skole og ikke bare computerspil’.”

Fra at være en sjældenhed undervises der nu i computerspilsgenren esport på hver tredje efterskole. I alt 85 efterskoler udbyder i år esport som fag, mens det for fem år siden kun var et par stykker. Det viser en optælling fra Efterskolerne fra september i år. Den hurtige udbredelse af esport som linje- og valgfag viser ifølge bestyrelsesmedlem i Efterskoleforeningen Jeppe Søe, at efterskolerne har formået at tage et ungdomsfænomen til sig: “Vi får ofte kritik for at være en glasklokke, der vil fastholde Grundtvig-Kold og morgensang, men her har efterskolerne taget en samfundsudvikling og et ungdomsfænomen ind.” Jeppe Søe er formand for Efterskoleforeningens arbejdsgruppe om esport på efterskolerne med repræsentanter fra 11 efterskoler. Gruppen arbejder med at udvikle esport som fag på efterskolerne. Der er sikkert skoler, der har sat spil som CS:GO (Counter-Strike) og LOL (League of Legends) på skemaet for at tiltrække flere elever, mener Jeppe Søe. Han tror dog også, at de hurtigt har fundet ud af, at esport kan meget mere end det.

TEKST Jakob Melgaard, redaktion@efterskolerne.dk

Bagom esport

• Esport er en sammentrækning af ordene elektronisk og sport og dækker over udvalgte computerog konsolspil, der spilles på konkurrenceniveau. Gaming er hobbybaseret brug af spil på konsoller, computere, mobiltelefoner mv. • Esport havde sin spæde begyndelse i 1990’erne. Mens det i mange år blev betragtet som noget for ‘nørder’, er esport nu godt på vej til at blive en anerkendt sportsgren • Den daværende regering lancerede i april i år en esportstrategi, som skal understøtte esportens udbredelse. Et esportpanel skal bl.a. se på, hvordan man kan styrke talentudviklingen, hvordan man kan tiltrække flere piger, og hvordan man kan skabe gode rammer for esporten med fokus på fællesskab og fysisk aktivitet • Danmark har nogle af verdens bedste esportspillere og -hold inden for bl.a. CS:GO (Counter-Strike), FIFA og Dota 2

Kan styrke sammenholdet Maren Ottar Hessner er politisk konsulent hos Efterskolerne og tovholder for esport-arbejdsgruppen. Hun fremhæver, at esport kan styrke sammenholdet. “Det er fuldstændig afgørende, at fællesskabet fungerer, hvis man vil opnå gode resultater i esport. Esporten repræsenterer et stort potentiale i forhold til at udvikle efterskolernes fællesskaber,” siger hun. Esport kan potentielt set styrke fællesskabet på skolen, medgiver Andreas Lieberoth, som har mere end

KILDER esd.dk, kum.dk, dgi.dk

EFTERSKOLERNE

tendens

Esport bygger bro til en ny gruppe unge

“Vi havde en dreng, der ikke turde fremlægge noget eller stå foran de andre. Han ville bare begrave sig i ‘World of Warcraft’. Men gennem undervisningen i esport opdagede han, at han var en fantastisk leder,” fortæller Jeppe Søe. Da drengen havde fået fortalt det nok gange, rejste han sig op og lavede en fremlæggelse i matematik. “Han fik troen på sig selv gennem esport,” siger Jeppe Søe. Udfordrer traditionelle hierarkier På specialefterskolen Sofie Rifbjerg på Lolland har esportunderviser Christian Stabel masser af eksempler på, at eleverne kan bruge succesen på skærmen i den øvrige hverdag på skolen. Han har bemærket, at det nye fag har bragt et nyt hierarki ind på skolen. Et, hvor det ikke nødvendigvis er en fordel at se godt ud eller at kunne drible med en fodbold. “Her kan eleverne se helt målbart, at ham der er skidegod til et spil. Så er det lige meget, om han er fra bunden eller toppen i det ene eller det andet hierarki, der bliver lyttet til ham,” siger Christian Stabel.

Ifølge eksperter og fagfolk har efterskoler med esport på skemaet fået et kraftfuldt værktøj til at løfte unge mennesker ind i sociale sammenhænge. TEKST Jakob Melgaard, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION Cathrine Mason

Esportens indtog på de danske efterskoler har givet generte og indelukkede ‘gamere’ en motorvej til hele det store fællesskab, som ligger og venter, hvis man tager et år på efterskole. “Esport tiltrækker elever, der traditionelt ikke ville søge den slags fællesskaber, som efterskoler er,” siger formanden for Efterskoleforeningens arbejdsgruppe om esport på efterskolerne Jeppe Søe. Jeppe Søe bakkes op af tovholder for arbejdsgruppen Maren Ottar Hessner: “Nogle af dem, der vælger esport, har før trukket sig fra sociale fællesskaber i grundskolen og i fritiden. Vi har med esport et potentiale for at bygge bro for nogle af dem, der kommer knapt så meget i fysiske fællesskaber. Vi har et enormt ansvar for at række ud til dem,” siger hun. Når eleverne først er inden for døren, får de ligesom alle andre elever hele efterskolepakken. Selvom linjefaget måske handler om at skyde små figurer på en computerskærm, får eleverne også kundskaber med, som gavner i den virkelige verden.

“Jeg vil have, at de kommer ud og kan sige, at de har fået kompetencer, de også kan bruge uden for esport: En sund livsstil, teamsamarbejde, problemløsning, selvkritik, selvevaluering,” siger Søren Severinsen. På Tommerup Efterskole dyrker elever fra esportlinjen også fysisk træning, men her er det ikke som sådan en del af undervisningen. “Esport har så meget at byde på i form af teamudvikling, kommunikation og fællesskab, og jeg synes, man fastholder en stigmatisering af, at elever, der har esport, er inaktive, ved at tvinge fysisk aktivitet ind i esporttimerne,” siger Tobias Ellegaard, der underviser i esport på Tommerup Efterskole. Han oplever faktisk, at esportelever er lige så fysisk aktive som resten af skolens elever.

— JEPPE SØE, Formand for arbejdsgruppen om esport på efterskolerne

Skoler med esport på skemaet er også opmærksomme på, at der ikke går for meget snacks, sodavand og stillesiddende computerspil i den for eleverne. Søren Severinsen, der er underviser i esport på Klank Efterskole, har f.eks. indført fysisk træning i undervisningen ligesom hos de professionelle spillere på esportholdet Astralis. Det er dog ikke meningen, at efterskoler nu skal til at producere professionelle computerspillere på samlebånd. Det gælder om at danne hele mennesker, uanset om de er vilde med at spille guitar, at lave teater eller at spille computer.

Gennem undervisningen i esport opdagede han, at han var en fantastisk leder.

Forskere: Gør spillet til en del af skolen Esport kan også sagtens blive en integreret del af en sund kultur på skolen. Det kræver dog, at skolerne griber det rigtigt an, lyder det fra Christian Cramer Nielsen, der er esportkonsulent hos DGI og står bag specialeafhandlingen ‘Undervisning i esport – et sundhedsfremmende tiltag?’ “Skolen skal rammesætte undervisningen på en måde, så det ikke bliver en ‘værelseskultur’, men motiverer de unge til at tænke over, hvordan de kan overføre ‘skills’ fra skærmen til den virkelige verden,” siger han. Eller som Andreas Lieberoth, forsker i computerspil, ph.d. i psykologi og adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet, udtrykker det: “Det handler om, hvordan vi finder skolen i spillet i stedet for bare at putte spillet ind i skolen.” Lykkes det, er der ifølge Andreas Lieberoth gode chancer for, at esport kan bidrage positivt til skolens holdånd: “Esport har mange af de samme sociale kendetegn som andre former for sport. Selv om man ikke render rundt på grønsværen, er der koordination, teamwork, respekt for andre positioner, og alt det, der er en del af at være et godt hold.”

EFTERSKOLERNE

tendens

“Uden esport var vi aldrig kommet på efterskole” Det var esport, der lokkede Gustav Fausing og Lasse Fletcher Åkerlund på efterskole. Under deres ophold blev de bedre gamere – men også meget mere sociale. TEKST Jakob Melgaard, redaktion@efterskolerne.dk ILLUSTRATION Cathrine Mason

— LASSE FLECTHER ÅKERLUND TIDLIGERE ELEV

Gustav Fausing og Lasse Fletcher Åkerlund, begge 17 år, gik før sommerferien på Højer Efterskoles esportlinje. De siger begge, at de var blevet hjemme, hvis ikke det havde været for esporten. “Jeg troede, at jeg skulle direkte på gymnasiet efter 9. klasse, men da jeg så, at Højer Efterskole havde esport, tænkte jeg, at det kunne være meget sjovt at prøve. Havde der ikke været esport, var jeg bare taget på gymnasiet,” siger Gustav Fausing, der er fra Husum. Hans kammerat Lasse Fletcher Åkerlund er fra Amager og lægger heller ikke skjul på, at han kun tog på efterskole, fordi der var esport på programmet. I dag er han dog lykkelig for sit valg. “Jeg fik en ny start, hvor jeg har lært en hel del om spillet, om idræt, om venner. Om alting. Det er utroligt, hvad det har æn-

Jeg fik en ny start, hvor jeg har lært en hel del om spillet, om idræt, om venner. Om alting. Det er utroligt, hvad det har ændret i mit liv. 62

Efterskolerne får deres egen esportliga TEKST Louise Grønkjær , lgr@efterskolerne.dk

Landets efterskoleelever får et nyt fællesskab at samles om efter efterårsferien. Efterskolerne indgår som partner i foreningen eSportligaen, som sammen med skolerne har skræddersyet en ny esportliga, som har fået navnet Efterskole-ligaen. En del af formålet med den nye liga er at fremme grundlæggende efterskoleværdier som fællesskab og sammenhold. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra 11 efterskoler har været med til at forme ligaen. For arbejdsgruppen er det vigtigt, at de spil, der skal spilles i ligaen, kræver en solid holdindsats. Efterskoleholdene skal lægge ud med at spille CS:GO (Counter-Strike) og LOL (League of Legends). Kan nedbryde fordomme Efterskole-ligaen begynder efter efterårsferien og består af en række kampe hen over skoleåret, et midtvejsmestersskab i januar og en finaleturnering i maj. Maren Ottar Hessner fra Efterskolerne er tovholder på projektet. Hun mener, at det er afgørende, at de øvrige elever, personalet og sågar forældrene derhjemme får mulighed for at se de kampe, som esporteleverne spiller mod andre skoler via streaming. “Det kan være med til at skabe begejstring, forståelse og respekt for selve spillet, men også for hvad det kræver af kompetencer og samarbejdsevner. Og det kan styrke fællesskabet på den enkelte efterskole i sund konkurrence med andre skoler.”

dret i mit liv. Jeg har vendt mit liv rundt. Det har været mit bedste år,” fortæller han. Opholdet har også gjort ham mere åben, mener han: “Før havde jeg det lidt svært i skolen, men på grund af de venner og den støtte, jeg har fået, er jeg kommet meget bedre tilbage. Før i tiden var jeg en indelukket person, men jeg er mere åben over for andre mennesker nu.” Mindre tid bag skærmen Før drengene tog på efterskole, brugte de begge timevis foran skærmen i deres fritid. På Højer Efterskole fik de seks timers undervisning i esport om ugen. Derudover var det ikke overvældende, hvor meget der blev spillet computerspil. Gustav Fausing mener ligefrem, at han har tilbragt mindre tid bag skærmen: “Før sad jeg og spillede computer hele dagen derhjemme. På efterskolen brugte jeg ikke så meget tid bag skærmen udover timerne. Der var jeg sammen med mine venner.”

Vil I være med? I kan tilmelde jeres efterskole til Efterskole-ligaen hos eSportligaen. Find Efterskole-ligaen under ‘Ligaer’ øverst på hjemmesiden. LÆS MERE esportligaen.dk

EFTERSKOLERNE

NAVNE

Alles køkkenmor Der er plads til elevers fortrolige snakke om usikkerhed, venskaber og drømme i køkkenet hos Hanne Jensen. I år fejrer hun 40-års jubilæum på Gymnastikefterskolen Stevns. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk FOTO Bente Gjøtterup/Gymnastikefterskolen Stevns

at tingene er, som de plejer,” siDer er helt sikkert nogle elever, ger Jette Nielsen. der vil sige, hun er skrap. Det Alle på skolen ved f.eks., ved 61-årige Hanne Jensen hvilken stol der er Hannes, både godt. Selvom hun efter eget udi spisesalen og i køkkenpersosagn ‘prøver at gøre noget ved nalets kaffestue. Selvom der det’, har det nok været sådan, ikke står navn på. siden hun den 1. august 1979 trådte ind ad døren som ny køkDe unge trak Hanne til Stevns kenassistent på GymnastikefForkærligheden for det kendte terskolen Stevns. er nok også en af grundene til, “Hanne er ikke bleg for at Hanne Jensen hver dag i 40 bestemt at sige: ‘I skal ind i opår har gået de 500 meter fra sit vasken’ eller ‘kom så i gang’, og mandens hus og til arbejdet hvis eleverne bare står og pjatpå efterskolen. Og at hun ikke ter. Så i starten opfatter de henhar planer om at skifte sit første de nok som lidt skrap. Men hun og eneste job ud med et nyt. har en rigtig fin tilgang til eleDer er bare også mange verne, og det er vigtigt,” siger andre grunde. En af de vigtigforstander Carlo Mathiasen. ste er de unge. I sin læretid var Han har været 20 år på hun på en ungdomsskole og et skolen – det vil sige halv så lang I 40 år har Hanne Jensen stort set aldrig haft en sygedag, og kollegerne plejehjem. Derfra vidste hun, at tid som Hanne Jensen, som i beskriver hende som en, der altid er klar til at hjælpe andre. hun ville arbejde et sted med august i år kunne fejre 40-års unge, og i dag er de unge stadig en af hendes største jubilæum i køkkenet på Gymnastikefterskolen Stevns. glæder ved jobbet. Hun mener, at hun og de andre køkForstanderen beskriver Hanne Jensen som en kenansatte spiller en vigtig rolle for eleverne. god og meget loyal kollega, og det er hendes kollega i “Vi snakker med de unge mennesker, når vi laver køkkenet gennem 10 år, Jette Nielsen, enig i. mad sammen. Nogle gange er der nogle, der er kede “Hanne træder til og hjælper, når man har brug for af det og ikke synes, de har nogen at tale med. De har det. Og så kan hun godt lide at have styr på tingene, og

måske svært ved at få venner i starten, eller mor og far er pludselig gået fra hinanden. Vi er lidt som en mor for dem. Det er en stor glæde at kunne støtte dem,” fortæller Hanne Jensen. Fra leder til assistent Endnu en grund til, at Hanne Jensen holder af sit arbejde, er, at hun får lov til at være i køkkenet dagen lang, hvor hun både kan lave elevernes livretter som lasagne og pizza og indimellem også udfordre deres – efter hendes mening – lidt konservative smagsløg. Netop muligheden for at være mere i køkkenet og bruge mindre tid på papirarbejde fik for nogle år sidenHanne Jensen til at gøre op med ‘plejer’. Fra 2003 til 2015 var hun køkkenleder på skolen, men hun valgte at vende tilbage til sin oprindelige stilling. “Man bliver jo ældre, og når man føler, man måske ikke kan følge helt med længere, er det bedre at gøre noget andet. Jeg er også mere praktisk anlagt end til alt det der papir,” siger hun. Kollegaen Jette Nielsen var glad for at have Hanne Jensen som leder, men har også stor respekt for hendes beslutning: “Det var flot, at Hanne hoppede ud på gulvet på lige fod med os andre igen. Hun har aldrig følt, at hun var mere end os. Jeg tror også, at det har lettet hendes skuldre, at hun ikke skal have det ansvar mere. Heldigvis arbejder vi et sted, hvor sådan noget kan lade sig gøre.”

BITTEN SCHJØDT KJÆR Ny forstander, Dronninglund Efterskole Bitten Schjødt Kjær har siden juni stået i spidsen for Dronninglund Efterskole. Den nye forstander er oprindeligt uddannet lærer og kommer fra en stilling som udviklingschef hos FDF. Hun har valgt at træde ind i en efterskoleverden, hvor outdoor, kreativitet og fællesskab har en central plads, og hvor FDF er en del af baglandet. Bitten Schjødt Kjær er desuden landsnæstformand i Radikale Venstre, en tillidspost hun fortsætter på ved siden af forstanderjobbet. FOTO Ditte Schack/Dronninglund Efterskole

Blå bog

METTE ROMER SØBORG Ny efterskoleforstander, Oure Efterskole

• Maj 1979 uddannet køkkenleder fra Ankerhus Husholdningsskole i Sorø • 1. august 1979 job som køkkenassistent (senere kaldet ernæringsassistent) på Gymnastikefterskolen Stevns. Fra 2003-2015 køkkenleder på skolen, siden 2015 ernæringsassistent samme sted • Privat gift med Bent. Mor til Peter og farmor til Maja, 9 år, og Malte, 7 år

Mette Romer Søborg er ny efterskoleforstander på Oure Efterskole. Hun er nærmest ‘vokset op’ på Skolerne i Oure. Mette startede som højskoleelev i 1994, arbejdede siden som lærer og sommerkursuskoordinator og blev derefter leder på skolernes hotel i de franske alper. Derefter blev hun først medlem af efterskolens ledelse og derefter viceforstander.

KILDE Ernæringsassistent Hanne Jensen, Gymnastikefterskolen Stevns

FOTO Kristoffer Juel Poulsen/Oure

EFTERSKOLERNE

NAVNE

OLE-KRISTIAN WARTHOE Tidligere forstander, Strib Efterskole

FINN KRISTENSEN Ny forstander, Hellebjerg Idrætsefterskole Finn Kristensen, 61 år, er ny forstander på Hellebjerg Idrætsefterskole, men langt fra ny på skolen. Han blev ansat som lærer på Hellebjerg Idrætsefterskole i august 1988 og blev en del af ledelsen i 2008. Han har siden marts været konstitueret forstander. Både bestyrelse og medarbejdere beskriver ham som en meget tydelig leder, som er tillidsvækkende og en stor del af hverdagen for skolens elever. Finn Kristensen har desuden været formand for Dansk Skoleidræt siden 2012.

Ole-Kristian Warthoe, forstander på Strib Idrætsefterskole gennem 11 år, gik på pension i august. Den hidtidige viceforstander Charlotte Toft, som har været en del af ledelsen de seneste ti år, er ny forstander. Morten Bruun Nielsen er ansat som ny viceforstander. Han kommer fra en afdelingslederstilling på Kragelund Efterskole og har tidligere været netværkskoordinator i samarbejdet omkring det sociale charter på fynske efterskoler.

FOTO Hellebjerg Idrætsefterskole

GITTE QWIST Ny forstander, Idrætsefterskolen Klintsøgaard

HENRIK DAHL Jubilar og forstander, Vinde Helsinge Friskole

Gitte Qwist står fra i år i spidsen for Idrætsefterskolen Klintsøgaard, hvor hun er ny forstander, og Hans Brandt er blevet ansat som viceforstander. Gitte Qwist blev konstitueret som forstander i december 2018, hvor Ib Kristensen holdt op. Gitte Qwist har været med fra skolens start tilbage i år 2000. Både hun og Hans Brandt er begge læreruddannede, 51 år, og aktive sportsfolk. FOTO Idrætsefterskolen Klintsøgaard

Henrik Dahl, 60 år, kan i år fejre 25-års jubilæum som forstander på Vinde Helsinge Friskole | Vestsjællands Idrætsefterskole. Han og hustruen Hanna har været ansat på skolen i 33 år og er begge uddannet lærere. Efterskolen har fokus på bl.a. gymnastik, parkour, dans, fodbold og outdoor. Et af skolens nyeste tiltag er skolens afdeling, Friluftsgården Vinde Helsinge Vuggestue og Børnehave, som er åbnet i år.

Tip os om navnenyt! Har du skiftet job for nylig, har du jubilæum el.lign., så fortæl os om det på redaktion@efterskolerne.dk og send gerne foto med

FOTO Vinde Helsinge Friskole, Vestsjællands Idrætsefterskole

Billige, Kr. 500 - 1000 skræddersyede skolerejser tog eller bus Jeres valg, vi hjælper uanset

MED TOG

NYHED

Berlin | 4 dg/3 nt

725,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.675,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

Rom | 5 dg/4 nt

2.964,-

Firenze | 5 dg/4 nt

Pris via Padborg eller Rødby

Pris via Rødby

Pris via Padborg eller Rødby

Vi har priser via både Padborg og Rødby. Billigste fra-pris er nævnt her. Pris via Padborg

Pris via Padborg

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

2.899,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

Pris via Padborg eller Rødby

Pris via Padborg

Pris via Padborg eller Rødby

Pris via Padborg

MED BUS Berlin | 3 dg/2 nt

685,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.125,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

guide

gode råd til en mere bæredygtig skole Projektleder for Fælles Forandring Charlotte Hedevang Nielsen giver gode råd til at komme i gang med at skabe en mere bæredygtig hverdag på efterskolen. TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk ILLUSTRATION Cathrine Mason

1. Fælles indsats Det er vigtigt, at I både i personalegruppen og bestyrelsen diskuterer, hvordan I ønsker at arbejde med bæredygtighed – og at denne diskussion foregår både på et praktisk, pædagogisk og værdimæssigt plan. Hvad er jeres overordnede formål med at gøre det, og hvordan kan I koble det til jeres pædagogiske praksis på skolen? Nok så vigtigt bør I tale om, hvordan I rent praktisk vil føre det ud i livet i form af alt fra undervisning til reduktion af skolens elforbrug. Sørg også for at skrive det ind i skolens indholdsplan.

2. Skab nye vaner Forhold jer til vaner og forbrug og lav en række bæredygtige aftaler ift. indkøb, byggeri, studieture, elforbrug, rengøring og madlavning og madspild. Måske ønsker I at blive papirfrie, droppe flyrejser, sortere affald, skifte til miljøvenlige rengøringsmidler eller andet.

3. Gør FN’s verdensmål hverdagsnære 6. Samarbejd med andre

Når I dykker ned i FN’s 17 verdensmål, vil I sandsynligvis opdage, at I allerede gør en del. Det kan f.eks. være, at I længe har haft fokus på madspild – og dermed arbejder med verdensmål nummer to ‘Stop sult’. I kan vælge at udvide jeres arbejde med flere aspekter af ‘Stop sult’ med delmålet ‘Gør fødevareproduktionen mere bæredygtig’ ved f.eks. at indgå i samarbejde med lokale landmænd. I kan også udvælge tre til fem verdensmål, som passer godt til jeres skoles værdier og udforske, hvordan de kan udfoldes i den pædagogiske praksis og hverdag på skolen.

Har I brug for inspiration, har mange organisationer prioriteret verdensmål og undervisning højt og står på spring til at besøge jeres skole og støtte jer i at komme i gang. Det gælder b.la. Ungdomsbyen, Concito, Chora 2030, Verdens Bedste Nyheder, og Mellemfolkeligt Samvirkes nye projekt ‘Verdensklasse’. I kan også indgå samarbejde med jeres lokalsamfund. Samarbejde med virksomheder vil desuden gøre læringen jordnær for eleverne og skabe forbindelse mellem uddannelse og arbejdsmarked.

4. Få debatten ind i undervisningen

7. Alle kan være med

Mange unge er allerede optaget af at skabe en bedre verden. Som efterskole kan I anerkende deres opråb, være med til at danne dem som bæredygtige medborgere og hjælpe dem til at handle på deres frustrationer. Verdensmålene er en oplagt ramme til at gøre undervisningen relevant og virkelighedsnær. Der er masser af inspiration at finde på verdensmaal.org og verdenstimen.dk, som har samlet undervisningsmaterialer fra organisationer, der har erfaring med global og bæredygtig dannelse.

Uanset om I er klar til at rulle den helt store bæredygtighedsindsats ud i år, eller om I blot ønsker at ændre nogle få ting i hverdagen, kan I hente inspiration ved at deltage i seminaret ‘Verdensmål og bæredygtighedsindsats på efterskolerne’, som holdes 8. oktober på Eriksminde Efterskole. Derudover kan alle interesserede efterskoler være med til at skabe Fælles Forandring – efterskolernes verdensmålsfestival – i 2020. Festivalen blev holdt første gang i maj 2019 på Flakkebjerg Efterskole. Denne gang afholdes festivalen i maj 2020 flere steder i landet. Hvis I vil høre mere eller endda selv være med til at stable en festival på benene i jeres region, så kontakt projektleder for Fælles Forandring Charlotte Hedevang Nielsen på chn@efterskolerne.dk. Læs mere på faellesforandring.dk

5. Inddrag eleverne Etabler et elevstyret bæredygtighedsudvalg på skolen, som får til opgave at finde nye løsninger til at gøre hverdagen på skolen grønnere. En anden måde at inddrage eleverne på i hverdagen kan være sammen at gennemgå og udføre 52 gode og let tilgængelige råd – en til hver uge – fra groenforskel.dk/baeredygtiglivsstil.

EFTERSKOLERNE

KLUMME

Anerkend de unges virkelighed

ANNA BJERRE er uddannet psykolog, direktør og stifter af GirlTalk GirlTalk er en nonprofitorganisation, der arbejder for at hjælpe unge piger mellem 12 og 24 år. Det foregår bl.a. gennem gratis og anonym chatrådgivning på girltalk.dk, samtalegrupper, psykologrådgivning og foredrag.

Alt for mange af os voksne går rundt i den tro, at der findes to liv: Det virkelige liv på den ene side og livet på de sociale medier på den anden side. Jeg tager nogle gange mig selv i den antagelse, og det gælder også mange af jer ansatte, som jeg møder, når jeg som psykolog er ude på efterskoler for at holde foredrag og workshops. Men hør her: Der findes kun én virkelighed! Den er blevet mere kompleks med nye digitale dimensioner, men der er stadig kun en virkelighed. Det betyder, at hvis vi vil være relevante voksne for vores børn og elever, er vi nødt til at anerkende digitale fællesskaber på Snapchat, Instagram og Messenger som virkelige fællesskaber på lige fod med analoge fællesskaber. De digitale fællesskaber er en naturlig del af de unges livsverden. Her taler de sammen på tværs af landet og døgnet rundt. Her bruger de vendinger som ‘lol’, ‘spurgt’, ‘bae’ og ‘nude’. Ord, der kan gøre lige så ondt som dem, der blev slynget i hovedet på mobbeofrene i skolegården, dengang vi var børn. For os, der er kommet lidt op i årene, kan det være svært at anerkende den del af de unges liv, men vi bliver nødt til det. Drop tanken om at forbyde mobiler – det forsvinder de digitale fællesskaber ikke af. Drop tanken om regler, som I på forhånd har dikteret. Lav i stedet sammen

med eleverne en fælles politik for brug af sociale medier på skolen. Tal om, hvordan I kan skabe en kultur, hvor SoMe-fællesskaber er vigtige – men ikke er det, der fylder mest. Tal om, hvilke slags billeder det er o.k. at lægge op, om man skal have tilladelse fra dem, der optræder på billederne først osv. Og hjælp de unge med at navigere på de sociale medier. For de har brug for jeres hjælp til at lære at forstå, hvordan deres egen adfærd påvirker andre. Hvis en gruppe piger har en tråd kørende på Snappen, og en oplever, at alle andre får positive tilkendegivelser til deres kommentarer, mens hendes egne bliver ignoreret, gør det lige så ondt på hende, som på en der bliver holdt uden for i skolegården. Den pige har brug for jeres anerkendelse af, at det er svært. Og de har alle brug for hjælp til at lære at forstå, hvilke følelser det vækker i andre, når vi ignorerer dem eller bruger ord til at slå med. I psykologverdenen kalder vi det for mentalisering – evnen til at sætte sig i andres sted. At lære at se os selv udefra og andre indefra. Det er jeg sikker på, at I arbejder med på efterskolen. Når jeg er ude på efterskoler, møder jeg altid ansatte, som er dybt optagede af, hvordan man skaber sunde fællesskaber. Jeres indsats er enorm og vigtig. Fordi I har eleverne døgnet rundt, har I også en unik chance for at være relevante voksne for dem. Så grib denne chance ved at gribe de unges hele livsverden!

Stof til eftertanke I hvert nummer af Magasinet Efterskolerne giver vi ordet til en ny klummeskribent. Skribenterne repræsenterer mange forskellige fagligheder, men har alle det til fælles, at de med skarp og kærlig pen deler ud af deres viden om unge – og giver os stof til eftertanke.

Skolerejser med bus Skolerejser med bus

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk- -tlf. tlf.2112 2112 4122 www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk 4122

E R U T E I D U T S opa r u E f a e t s e m t - til de

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad

 Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

tornvigs.dk

jser, e ir k s , e js e r y b r Sto ilding u b m a e t & n io t ac

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk

Tryksag 5041 0004

ID NR. 42042

EM Ã&#x2020;RK

N VA