Efterskolen 9-2015

Page 12

EfterskoleLIV

Trivsel

det. De har gennem kursusforløbet fået udviklet deres kompetencer til at føre samtaler på en anden måde. »De har fået nogle redskaber til at tale om noget, der er vigtigt eller svært. Det kan de direkte bruge i deres egen uddannelse. En af mentorerne læser eksempelvis medicin, og kan bruge de nye redskaber i sit møde med patienter. En anden skriver psykologiopgave på gymnasiet, og kan bruge sin uddannelse som mentor i den.« For skolen er der tale om et projekt, som ligger i direkte forlængelse af det øvrige arbejde med eleverne. »Vi udvikler dialog, og vi skal hele tiden tilbyde forskellige steder, hvor dialogen kan blive stimuleret. Med mentor-

projektet lægger vi endnu en brik til det livsdannende arbejde. De unge skal vide mere om deres liv, og hvem de er, når de forlader skolen, og det bliver de klogere på gennem de kvalificerede samtaler med andre unge. Det er vores opgave at uddanne vores elever i at kunne begå sig i det sociale og personlige rum, og med efterskolementorerne har vi fået et nyt – og meget givende redskab,« mener Helle Nørregaard. Det er hendes erfaring, at det at dygtiggøre sig i at føre den personlige samtale ung og ung imellem er et felt, som efterskolen burde udvikle mere. Derfor tilbyder hun også andre efterskoler at komme ud og fortælle om projektet. »Alle kan lære at føre den gode samtale,« slutter hun. •

Midtjysk Efterskole - er en almen efterskole med plads til 140 elever. Skolen prioriterer venskab og fællesskab gennem oplevelser, tillid og samtale.

Derfor blev jeg efterskolementor Hvorfor vælger 10 unge at bruge tid på at uddanne sig i den gode samtale? Det spurgte vi tre af dem om. Betydningsfulde mennesker

Ville selv have brugt det

Der var nogle meget betydningsfulde mennesker i mit liv, da jeg gik på skolen. Det føler jeg, at jeg gerne vil give videre. Hvis jeg kunne hjælpe en eller to andre, ville det være meningsfuldt for mig.

Vi vil støde ind i elever med problemer på hjemmefronten eller med andre elever på skolen. Elever, som har det lidt svært fagligt eller socialt. Så har man brug for nogen at tale med, som måske har stået i samme situation. Det er vigtigt, at det er ung til ung, for lærere og elever står alt andet lige i hver sin verden. Jeg ville selv have henvendt mig til en tidligere elev, hvis jeg havde stået i situationen, og muligheden havde været der.

Sara, elev på Midtjysk 2007/08 og efterskolementor. Læser statskundskab på Aarhus Universitet.

Sisse, elev på Midtjysk 2010/11 og efterskolementor. Går i 3. G.

Elsker efterskolen

Jeg er med i projektet, fordi jeg elsker efterskolen. Det burde være obligatorisk for alle, og jeg tror på, at skolen kan rumme alle mennesker. Men der er nogle, der har det sværere, og forhåbentlig kan vi mentorer hjælpe dem til at komme igennem efterskoleåret, og få den samme fede oplevelse, som vi havde. Lærerne er dygtige til at håndtere de problemer, der opstår, når man er så mange tæt sammen. Men hvis man ikke selv har oplevet det for relativt nylig, har man måske glemt, hvordan det er. Mathis, elev på Midtjysk 2007/08 og efterskolementor. Læser medicin på Aarhus Universitet.

12

Efterskolen · 23. april 2015


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Efterskolen 9-2015 by Efterskoleforeningen - Issuu