det udviklingsmuligheder – hvorfor gør jeg som jeg gør, eller skal jeg gøre det anderledes? Eleverne på Skals Efterskoler siger: Anders Hagen: ”Det giver muligheder for at se ting fra andre perspektiver og giver dig en lyst til at træde et skridt tilbage og tænke over tingene fra deres synsvinkel.” Anne Kirstine Jeppesen: ”For example, if you meet someone who is different from you, it can be quite an eye opener and you´ll think ”oh, you can be like that… I didn´t know.” Cecilie Susgaard Bomholt: ”Det at vi er forskellige, gør os mere modne.” Asbjørn Thykjær Højrup: ”For mit vedkommende, har forskellighed gjort mig mere modtagelig overfor nye ting.” Sofie Primdal Toft: ”Man bliver inspireret.” Emilia Nejsborg Larsen: ”Vi oplever alle noget forskelligt og ser på tingene forskelligt, så vi bliver nødt til at få hjælp fra hinanden, for at se hele vejen rundt om jorden.” Therese Rübner-Petersen: ”Man accepterer andre som de er og lærer at fungere med folk, man tidligere ikke vil have troet, man ville fungere med.” Anna Kirstine Jeppesen: ”Kills any ideas we other students have about their culture or country.” Cecilie Susgaard Bomholt: ”Man lærer af hinanden og om hinanden. Den der kommer fra udlandet skal man tage ekstra godt imod, da hun ikke kan dansk. På den måde udvikler man sig.” Ellen Borg: ”Having diversity in forms of languages and nationalities, also helps wanting to learn more languages.”
Ranum Efterskole College:
Lærer os selv at kende i mødet med den fremmede Tekst: Olav Storm
Det, der skaber det internationale miljø, er samspillet mellem elever fra mere end 16 nationaliteter, lærere fra 9 nationaliteter på skolen i hverdagen og det, at vi 8 gange i løbet af skoleåret har besøg af 12-24 unge fra bl.a. Kina, USA, Thailand, Malaysia, Frankrig og Italien. Godt 100 ud af skolens 430 elever er udenlandske og dansk/udenlandske unge. Vi lægger vægt på at være én efterskole for alle uanset sprog og nationalitet – for hele verden. Det er vores erfaring, at et internationalt skolemiljø ikke kan dikteres af, at alle skal tale engelsk, men at man skal give plads til, at man taler det sprog, der giver mening i relationen. Vi kalder det sindelagssprog. Det er ligeledes vigtigt, at undervisningen er tilrettelagt, så de udenlandske unge også udfordres fagligt. Vi blander danske og udenlandske elever i alle fag. Hvert skoleår får vi besøg af 3-4 frivillige kulturlærere igennem udvekslingsorganisationer og European Voluntary Service. Kulturlærerne underviser ikke, men indgår i skolens • Efterskolen · 15. marts 2017
47