grundtvigskforum MED LIV OG SJÆL
K I R K E S K O L E K U LT U R S A M F U N D
Vartov i hjertet af København søger ny forvalter/vicevært Da vores mangeårige forvalter og vicevært går på pension, søger Vartov en ny forvalter/vicevært til at overtage stillingen pr 15. april 2015. Eller hurtigst muligt derefter. Vi søger en alsidig person med en håndværkerbaggrund og gerne med erfaring fra bygningsvedligeholdelse med mod på mange forskellige arbejdsopgaver både tidligt og sent. Du skal både mestre det store overblik og den fine detalje i et hus, der er fredet i klasse A og samtidig besøges af og bruges af mange mennesker hver eneste dag året rundt. Blandt arbejdsopgaverne er: • Planlægning, budgettering og opfølgning af vedligeholdelses- og ombygningsopgaver • Kontakt med lejere i såvel fast lejemål samt gæster i konferenceafdelingen • Afvikling af arrangementer i konferenceafdelingen, herunder tilrigning og afrigning af EDB- og AV-udstyr og øvrige konferenceopstillinger • Udvendig renhold og rengøring • Indvendig vedligeholdelse • Ejendommens EL og EDB-installationer
• Drift og vedligeholdelse af varmcentral Vi søger en medarbejder, der kan varetage hosstående (og mange flere opgaver) og kan kende sig i følgende karakteristik: Selvstændig – ansvarsfuld – serviceminded – fleksibel - systematisk – omhyggelig – og ikke uden humor! Vi tilbyder: • Engagerede kolleger og et inspirerende arbejdsmiljø • Løn efter kvalifikationer • Embedsbolig i Vartov, som vil blive tilbudt efter prøvetiden på 3 måneder Ansøgningen stiles pr mail inklusive relevante bilag til sekretariatsleder Joachim Juel Vædele senest 6. marts 2015. For information om jobbet, kontakt sekretariatsleder Joachim Juel Vædele (22 11 01 22, jv@vartov.dk) eller forvalter Søren Winther (40 43 78 72, winther-vartov@mail.tele.dk) – efter den 20. februar) Jobsamtaler forventes afholdt i uge 12.
VARTOV et kulturelt kraftcenter lige ved Rådhuspladsen, der lever 24 timer i døgnet. Vi har knap 10.000 m2 under tag i en fredet bygning fra 1700-tallet, som i dag huser erhvervslejemål, børneinstitutioner, en konferenceafdeling, et kollegium og mange forskellige institutter og NGO’er. Vartov er ejet af ”Grundtvigsk Forum”, et landsdækkende netværk af kredse og enkeltmedlemmer, hvis formål det er at sætte Grundtvigs tanker i spil i nutiden. Der er ca. 200 arbejdspladser i Vartov, hvoraf Grundtvigsk Forum har 12. Se mere på www.grundtvig.dk eller www.vartov.dk.
KÆRLIGHED TIL MAD OG BØRN – HALD EGE FRI- & EFTERSKOLE SØGER KØKKENLEDER Vi søger pr. 1. april 2015 en køkkenleder på fuld tid med stor kærlighed til mad og børn. Du har ansvaret for tilberedningen af måltiderne, skolens kostpolitik, køkkenets budgetter samt personaleansvaret for det øvrige køkkenpersonale, som du indgår i tæt samarbejde med omkring alle de storkøkkenopgaver, der er, når der hver dag skal bespises ca. 340 elever og ansatte på Hald Ege Fri- og Efterskole. Weekend- og aftenarbejde vil – dog nok for branchen i begrænset omgang – indgå. Vi har store forventninger til vores kommende kollega: Du er enten uddannet kok, ernæringsassistent eller lignende og har stærke holdninger til mad. Du har høje ambitioner på dit fags vegne og tager det med højt humør, når visionerne kolliderer med budgetter og skolehverdag. Samtidig har du det godt med at være en del af et større team, der i et hektisk køkken, hvor også efterskoleeleverne indgår i køkkenvagter mm., laver mad til mange hver dag. Du har stor lyst til at engagere dig i børnene, de unge, skolelivet og kollegerne og lyst til at gøre dig umage med hver dag at lave en rigtig god fri- og efterskole for
en flok dejlige elever. Og her er kosten og måltiderne jo netop den tap, hvorom meget drejer sig. Derfor er vores kommende køkkenleder en nøgleperson på Hald Ege Fri- & Efterskole. Tjek i øvrigt friskoleafdelingen ud på www. friskolenhaldege.dk og efterskoleafdelingen på www.hald-ege-efterskole.dk. Evt. spørgsmål om stillingen til skolens forstander Erik Junker på tlf. 86 638255. Løn ifølge gældende overenskomst. Ansøgningen sendes senest mandag, den 16. marts med post eller på mail til
Hald Ege Fri- og Efterskole Att. Erik Junker Videbechs alle 137 Hald Ege 8800 Viborg Mail: info@hald-ege-efterskole.dk
PR og IT-ansvarlig med flair for kommunikation og administration Dejbjerglund Efterskole søger en PR- og IT-medarbejder fra 1. maj 2015. Der er tale om en nyoprettet stilling. Desuden skal du delvis indgå i efterskolearbejdet, måske som underviser eller som vagtlærer. Vi er en idrætsinteresseret efterskole med 128 elever. Gymnastik, håndbold, fodbold, golf og musik er en vigtig del af hverdagen på vores skole. På Dejbjerglund Efterskole er vi seriøse med de boglige fag! Du skal løfte følgende opgaver: • Webmaster med ansvar for hjemmeside og sociale medier • Daglig IT-ansvarlig (i samarbejde med et eksternt firma) • Styring af information (PR, intranet, infoskærme, foto mm.) • Administrative opgaver (bl.a. håndtering af elevtilmelding, udlejning og kurser) Andre opgaver kan komme på tale, f.eks.: • Underviser i et bogligt fag • Underviser i valgfag i forhold til dine kvalifikationer • Vagtlærer Ansættelse efter gældende overenskomst (En evt. lærerdel: Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation) Yderligere henvendelse kan ske til: Forstander Kjeld Lykke Christiansen, tlf. 40383719 Ansøgningen sendes til: kjeld.christiansen@skolekom.dk Ansøgningsfrist: Den 16. marts 2015
Dejbjerglund Efterskole Uglbjergvej 10, Dejbjerg 6900 Skjern www.dejbjerglund.dk
Efterskolen · 19. februar 2015
51