KøkkenLIV
Mennesker i Efterskolen
I Jonathans butik skal alle smage lammehjertern Jonathan Sales er ildsjæl i et eksperimenterende køkken. Det er både et pædagogisk læringsrum, hvor hans elever skal udfordres og uddannes og en butik, hvor produktet skal leve op til både elever og forældres forventninger Tekst: Sally Hilden, journalist redaktionen@magasinhuset.dk
1000 års sygdom. Det var det, Humble Musikefterskolens årgang 14/15 kaldte resterne fra en økogris, som Jonathan Sales havde braiseret og rørt med sennep og syltede agurker. Svinerilletten stod og tronede på frokostbordet, og eleverne de skulle i hvert fald ikke nyde noget. »Men jeg småtvang dem til at smage på det. Og så kunne de jo godt lide det. Det var værre, dengang jeg lavede en postej på lammehjerter til dem. Der fortalte jeg dem altså ikke, at det ikke var en helt almindelig leverpostej før bagefter,« griner Jonathan Sales. Han er autodidakt kok og har været køkkenleder på Humble Musikefterskole de sidste to år. Han har – med egne ord – gøglet sig gennem uddannelse og arbejdsliv, og det er på mange måder tilfældigt, at han er havnet som efterskolekok. Og så alligevel: Faderen har været leder og lærer på Oure-skolerne, og Jonathan Sales har i lange perioder arbejdet i køkkenet. Det meste af sin ungdom har han dog været i kantiner og på restauranter i København og Frankrig. Nose to tail og madspild Men for en håndfuld år siden kom hans ældste søn Storm til verden, og han og hans kone var helt enige om, at København ikke er et sted for små børn. Så de rykkede teltpælene op og flyttede til Sydfyn, og pludselig var der en åbning i køkkenet på Oureskolerne. Den greb Jonathan Sales.
38
Efterskolen · 10. november 2016
»Oures køkken bliver brugt aktivt som et pædagogisk værksted, og den tilgang var enormt lærerigt for mig,« siger han. Nu er han så på Humble Musikefterskole. Det er ikke så lidt, han har taget fat på i de to år, han har arbejdet her: Han arbejder så effektivt med madspild, at Efterskoleforeningen har inviteret ham til at holde et oplæg på et kursus for køkkenansatte, han har indført et nose-to-tail-princip, hvor alt på
Hvis eleverne kun vil have leverpostej og cornflakes, skal de selvfølgelig udfordres. Som udgangspunkt har vi lovet dem og deres forældre, at de får sund, lækker mad. Det løfte skal vi holde.