Page 1

17. maj 2017

Nr. 10

Frafald vendes til fastholdelse Målrettet indsats kan mindske frafaldet. Gode erfaringer på midtjysk efterskole.

32

Borgmester: Flere på efterskole Kommunalt tilskud til mindrebemidlede familier i Kolding.

Foto: Emil Klitsgaard

10

Debat om tilskud Store skoler skeptiske overfor ændringer. 18

10. klasse fredes Skal fortsat være et åbent tilbud. 46


Indhold

Efterskolen 17. maj 2017 Nr. 10 Redaktion Magasinhuset Flegborg 2A 7100 Vejle www.magasinhuset.dk Tlf 40 94 57 40 redaktionen@magasinhuset.dk www.efterskoleforeningen.dk Ansv. redaktør Torben Elsig-Pedersen, Tlf. 40945740 torben@magasinhuset.dk Journalist: Ole Wisler, ole@magasinhuset.dk. Tlf. 40287888 Layout Magasinhuset Kim Jønsson Jobannoncer Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H 1463 Kbh K Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk Øvrige annoncer AC-AMS Media Aps www.ac-amsmedia.dk - ac@ac-annoncer.dk Tlf. 21725939 eller 61142530 Annonceinformation på www.efterskoleforeningen.dk Abonnement Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. inkl. moms for et år - 11 numre. Tilmelding på www.efterskoleforeningen.dk Tryk SpecialtrykkerietArco A/S Udgiver Efterskoleforeningen Efterskolen 49. årgang. De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg. Efterskolen er medlem af Danske Medier ISSN: 0109-8535

4

Nyt fra efterskolerne 10

Borgmester sender flere på efterskole 5 hurtige til Koldings borgmester. 12

Store skoler frygter nyt tilskud

Vil have alle sten vendt inden beslutning. 14

YK

SA

61

TR

8

Spiser sammen 1 G N R . 54

-

26

Bro til erhvervsuddannelse

Flere efterskoler eksperimenterer med samspillet til erhvervsskoler og virksomheder. 30

Ulighed er dynamit

Ressourcer til uddannelse fordeles ikke for at skabe lighed. 32

Frafald kan blive til fastholdelse Stor konference om fastholdelse.

Fælles måltid hjælper mod ensomhed. 40

18

S freder 10. klasse

Binding på politisk debat om regeringsudspil. 22

Frihedspakken

Mere lempelige regler for efterskolerne.

Debatpanelet 42

Rejselysten lærer Ida Søttrup udfordrer sig selv, og bliver en bedre lærer.


Nyheder

Replik

Ingen af os aner jo, hvad verden eller livet er. Og hver gang vi får vendt en brik, melder der sig bare 20 nye spørgsmål. Rane Willerslev, professor og antropolog, i Politiken.

PISA er til grin »Indenfor vores firkantede videnskabelige mure siger vi, at PISA ikke har prædikativt validitet – altså evnen til at bruge resultaterne fremadrettet. Det kan ikke bruges til at forudsige noget som helst om, hvad børn kan eller ikke kan senere hen,” siger Peter Allerup, professor emiritus, Aarhus Universitet i anledning af at han sammen med Inge Henningsen udgiver bogen ”PISA- matematik”. »Man må derfor spørge sig selv, hvorfor hulen man så laver undersøgelsen. Er det bare til daglig underholdning og sammenligning skolerne imellem? Er det bare et fastelavnseventyr?«

Vandt både DM i streetstyle og freestyle De 40 elever på Levring Efterskoles danselinje var hele følelsesregisteret igennem, før de kunne løfte pokalen i både streetstyle- og freestyle kategorien til Efterskolernes DM i dans. Aldrig før har en og samme efterskole sat sig på begge katagorier. »Det er fuldstændigt sindsygt. Jeg forstår det ikke rigtig. Vi er alle sammen sindssyg glade,« fortæller Frederikke Lammert Kristensen, som var en af 40 dansere på gulvet i finalen. Danmarksmesterskabet blev afholdt

på Aabybro Efterskole nord for Aalborg. Forud for DM har der været afholdt kvalifikation i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Det har været en lang og til sidst også nervepirrende oplevelse for danselæreren. »Da vi stod og ventede på resultatet i freestylekategorien, havde jeg det virkelig dårligt. Jeg synes, at der har været et meget tæt felt med masser af dygtige dansere,« fortæller en stolt Merete Smedegaard, der er danselærer i moderne dans på Levring Efterskole.

En af de helt oplagte mangler ved PISA er ifølge Peter Allerup og Inge Henningsen, at statistikkerne bag jonglerer med tal – uden at medregne virkeligheden. Det kommer til udtryk i undersøgelsernes karakteristik af elever med svage færdigheder. Her lyder vurderingen for de danske elever eksempelvis, at 17-18 procent er såkaldt funktionelle analfabeter. Den procentdel er ifølge Peter Allerup ”fuldstændig tilfældig”. »Det er et politisk fif at kalde dem funktionelle analfabeter, som ikke er i stand til at klare en ungdomsuddannelse. Snittet på 17-18 procent er uden pædagogisk eller faglig dækning. Beskrivelserne af, hvad funktionelle analfabeter ikke kan, er mildest talt til grin.«

Efterskolen · 17. maj 2017

3


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Nyt vækstcenter for scenekunst i Aarhus

Efterskolen for Scenekunst i Malling ved Aarhus har nu sat gang i byggeriet af en stor ny teater-, danse- og koncertsal. Den vil forvandle skolen til et vaskeægte kulturelt kraftcenter, hedder det i en pressemeddelelse fra skolen. Salen, der vil kunne rumme op til 500 publikummer, bliver realiseret ved hjælp af donationer fra Ole Kirk’s Fond og Edith & Godtfred Kirk Christiansens Fond. Den nye sal bliver opbygget som et kæmpemæssigt, sortmalet rum – i teatersprog ”black box theater” – med højt til loftet. Scene og publikumsområde kan flyttes rundt og gøres større eller mindre efter behov. Og loftet bliver spækket med lysbroer, hvorfra utallige spots kan indstil-

les til at lyse, hvorhen det skal være. »Det er drømmesalen for os. Den er simpel, den er rå, med god akustik og plads til det hele. Vi får virkelig noget for pengene her, til gavn for eleverne og borgerne i hele regionen,« forklarer Anders Iburg Andersen. Efterskolen for Scenekunst er siden premieren i 2012 blevet en kapacitet i landsdelen med talrige afholdte og udsolgte koncerter i kølvandet. Derudover har skolen fået fødderne godt og grundigt indenfor i det midt- og østjyske vækstlag for scenekunst. Samarbejdspartnerne tæller både Aarhus Teater og dennes skuespillerskole, Bora Bora, Filuren, Musikkonservatoriet og mange flere.

Lige nu går det løs ved Efterskolen for Scenekunst i Malling. Gravemaskiner er gået i jorden, og har dermed indledt opførelsen af en 650 kvadratmeter stor, professionel teater-, koncert- og dansesal.

4

Efterskolen · 17. maj 2017

Basketball-DM i Nordjylland Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI) i Haverslev stod før påske som arrangør af efterskolernes Danmarksmesterskab i basketball for såvel drenge- som pigehold. Der var i alt 9 drengehold og 6 pigehold med ved stævnet, hvor holdene forud havde kvalificeret sig via regionale stævner i hele landet. Stævnet blev afviklet i skolens to haller, og efter de sidste dunk og lay-ups var lavet, stod BGI’s stærke drenge som mestre i drengerækken foran de forsvarende mestre fra Risskov og med værterne fra HCI på tredjepladsen. I pigerækken måtte de forsvarende mestre fra HCI se sig besejret af Koldingegnens Idrætsefterskole, medens Horne Efterskole, som var den eneste ikke-idrætsefterskole i selskabet, kunne drage hjem med bronze. HCI skal også stå for værtsskabet i 2018.


Ny efterskole skaber arbejdspladser Den nye efterskole i Nordsjælland – New Nordic Youth – vil være den førende iværksætter-efterskole i Danmark. Ambitionen er at være bindeleddet mellem folkeskolen og det danske erhvervsliv. Der ansættes i øjeblikket nye medarbejdere til det nye skoleår, hvor der tilbydes linjefag i Mediedesign, Business og Tech. I alt skal der være 12-14 medarbejdere på skolen, hvoraf 8 er nye stillinger – forretningsfører, sekretær og 6 undervisere – som besættes her op til sommerferien.

Ny undervisning i samarbejdets kunst

Det bringer nye jobs til det lille samfund ved Torup tæt på Hundested og en millionomsætning på næsten 7 mio. kr. til den nye efterskole. Efterskolen er meget tæt på at have de planlagte 70 indskrevne elever til skolestart, fortæller Dennis Perschske, der er medstifter af den nye iværksætter-efterskole.

Karaktergivning må vige til fordel for mere kvalificeret feedback på den nye 10. klasse på Midtjysk Efterskole. Fokus er på samarbejdets kunst. En kvalitet som det danske uddannelsessystem i stigende grad efterspørger hos de studerende. »Det er tendenser i det danske uddannelsessystem, vi gerne vil følge op på her på Midtjysk,« siger viceforstander Helle Nørregaard. Hun henviser til, at undersøgelser viser, at den bedste måde at bliver dygtigere på, er ved at få feedback i processen, så man kan forbedre sig, mens man arbejder med stoffet. I den nye 10. klasse, der kommer til at hedde SPOR 2, kommer eleverne til at arbejde meget mere med projekter og i grupper over længere forløb. Det bliver en undervisning, hvor der ikke stilles så skarpt på målet, men mere på vejen derhen. Der er i høj grad fokus på fordybelse, undersøgelse, kreativitet og samarbejde. Eleverne kommer til at arbejde med et tværfagligt projekt, og projektledelse bliver en del af det, eleverne også øver sig i. »Målet er ikke nødvendigvis givet på forhånd, det formes i processen. På den måde bliver et projekt på Midtjysk mere end en opgave. Det bliver et projekt, hvor eleven skal bruge sine idéer, sin energi og sin kreativitet i en gruppesammenhæng og med en høj grad af faglighed som fundament,« fortæller Helle Nørregaard. Projektet slutter med en fremlæggelse, og under projektarbejdet vil der være faglige kurser med et indhold, der følger Undervisningsministeriets pensumkrav. Den afsluttende prøve vil være godkendt af Undervisningsministeriet på niveau med 10. klasses afgangsprøve. Foreløbigt har 39 elever valgt at prøve det nye spor. Efterskolen · 17. maj 2017

5


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Seriøs eSport på Klank Efterskole

Samlede ind med Banko Carl og Anna David Vi skal da have fat i Banko Carl, tænkte forstander Michael Thagaard, da eleverne på Faaborgegnens Efterskole foreslog banko som en del af skolens støtte-event til fordel for Hope Now – en mindre organisation der bekæmper menneskehandel. Efterskolen har bevidst valgt at støtte mindre organisationer, der ikke altid får hjælp i de store landsindsamlinger.

Der er meldt seriøs eSport træning, når Klank Efterskole sparker den nye 17-18 sæson i gang. Skolen har netop samlet et team af dygtige undervisere, der alle har dyrket eSport på højt plan. Den nye eSport linie henvender sig til både nye og øvede gamere. De får adgang til det nyeste gamerudstyr: Professionelle gamerstole med indbygget antisleep, så man ikke bliver træt, når der trænes på de 10 high-end gamer-computere med de nyeste og hotteste skærme, bundkort,

processorer og grafikkort. Klaus Larsen, forstander på Klank Efterskole, ser linjen som et fint supplement til skolens andre linjefag; adventure, fodbold eller cykling. eSport er nemlig en krævende disciplin, der fordrer en god grundform, hvor der også er fokus på kost og fysisk aktivitet. Klank Efterskole samarbejder med andre efterskoler, der har eSport på programmet, og eleverne vil mødes på tværs af efterskoler og game sammen.

Banko Carl, med det borgerlige navn Carl P. Christensen, er 81 år, og han var helt frisk på at rejse til Faaborg i den gode sags tjeneste. Aftenen bød også på koncert med Anna David, et gourmet arrangement og et sponsoreret løb for eleverne. »Det var en fantastisk dag og aften. Og en super god oplevelse med den økonomiske opbakning vi fik fra både Banko Carl, Anna David og vores lokale sponsorer,« fortæller Michael Thagaard, der sammen med elever og lærere nu kan overføre overskuddet på 41.000 kroner til Hope Now.

Tilbygning i Skovbo En 200 kvadratmeter stor bygning med fjedrende, sort gulv, sort loft og sorte vægge står nu klar til at blive Skovbo Efterskoles nye teaterhus. Teaterhuset med navnet Diamanten har kostet efterskolen i Slimminge 3,3 millioner kroner. »Vi ønsker at være en efterskole i superligaen, når det gælder musik og scenekunst. På musikområdet er vi allerede i den øverste liga, og med det nye teaterhus tager vi et stort skridt imod at nå op på et endnu højere fagligt niveau inden for scenekunst,« siger forstander, Jan Dufke.

6

Efterskolen · 17. maj 2017

Hvis der er en forhindring, du gerne vil over, så kast hjertet først. Annette Vilhelmsen, direktør for erhvervsskolen Tietgen, på konference om brobygning og efterskoler.


Alle børn får en frisbee! AKTIV ÅRET RUNDT

Få en masse sjove & sunde oplevelser med temaet Bliv Flyvende! Det er gratis at være med!

Tilmeldingen er åben på aktivåretrundt.dk Sidste år deltog 375.000 elever i sundhedsugerne!

97% af lærerne mener, at eleverne syntes, det var sjovt og motiverende at deltage i Sundhedsugerne

(Sidste frist er den 12. september) Musik med nem og sjov dans med Sebastian Klein og Jacob Riising

Skolernes Sundhedsuger 25. september til 13. oktober 2017 Få ny inspiration til daglig bevægelse Nyt, nemt pointsystem – mindre tidskrævende Sjove konkurrencer og flotte præmier

Arrangør:

Projektet støttes af:


EfterskoleLANDSKAB

Nyt fra efterskolerne

Forsker-frikadeller vinder 15.000 kroner Det er fristende, lækre frikadeller i tre forskellige udformninger på bordet ved Science i Farum. De er lavet af Teis Christian Poulsen, elev på Flakkebjerg Efterskole. De lækre frikadeller er i tre forskellige versioner, men fælles er, at de alle er uden kød. Og de smager godt. Faktisk så godt, at den imponerede jury belønner eleven fra Flakkebjerg med førstepræmien og 15.000 kroner i kategorien Life Science ved finalen i Danmarks største, naturvidenskabelige konkurrence, Unge Forskere, som blev afholdt ved Science i Forum sidst i april. I sit projekt har Tais arbejdet hårdt på at finde på køderstatninger, der er både sunde, bæredygtige og billige - og som smager så godt, at folk kan finde på at udskifte kødet.

I begrundelsen lagde juryen vægt på, at projektet tager udgangspunkt i en væsentlig samfundsmæssig problemstilling, at det er grundigt gennemarbejdet med udførlige test, og at der er taget højde for den ernæringsmæssige sammensætning samtidigt med at det let kan indgå i de fleste almindelige husholdninger. 114 grundskoleelever og 60 gymnasieelever havde kvalificeret sig til finalen – efter fem semifinaler landets over. Der uddeles priser i tre forskellige spor: Life science, physical science og technology. I alt dystede deltagerne om præmier for over 300.000 kroner samt en lang række særpriser og rejselegater. 8

Efterskolen · 17. maj 2017

Elever leverer store energibesparelser 350 elever på tre efterskoler har i løbet af vinteren afprøvet god energiadfærd og dystet mod hinanden. Projektet "Prisværdig Energiadfærd" har set på skolernes energiforbrug, og eleverne har været inddraget på forskellig vis. Netop efterskoler er energitunge, dels fordi de har døgnåbent og derfor bruger mere el, vand og varme end normale husstande og andre institutioner. Bare ved at indføre god energiadfærd kan en efterskole spare op til 36.000 kr. på budgettet. Det er især skolekøkkenet, der kan spare penge via fokus på klimavenlig mad. Skolekøkkenerne står for næsten 50% af elforbruget, viser projektet. »Vi er ret sikre på, at vi også vil sætte energiadfærd på dagsordenen til næste år og få eleverne endnu mere aktiveret og involveret. Vi har lavet en 5 års plan, der sætter spot på vores forbrug og den har vi tænkt os at følge,« fortæller skoleleder fra Brejning Efterskole, Rasmus Seistrup. De tre efterskoler har tilsammen planer om investeringer i energibesparelser for i alt 2,33 mio. kr. i perioden 2016-2021. Der er planer om alt fra små ting som udskiftning af LED pærer og isolering af rør til store ting som ventilation i køkken og udskiftning af vinduer samt tag/isolering af loftrum.

Eleverne styrer indsatsen Erfaringen fra projektet har vist at, hvis man skal nå længst med eleverne, så skal adfærdskampagner sættes i gang ved skoleårets start, så det når at blive nye, gode, indgroede vaner for eleverne.

Hos Eisbjerghus og Koldingegnens efterskoler har der løbende været fredagsmøder, hvor eleverne kom med idéer til besparelser og energirigtig adfærd. For eleverne har det gjort en stor forskel, at det er dem selv, der har styret indsatsen. »Sidste år vidste jeg ingenting om energi, men nu arbejder jeg meget mere for at gøre noget godt for energien og miljøet ved at være en del af skolens energiteam,« fortæller Mathilde elev på Eisbjerghus Internationale Efterskole.

Og vinderne blev… Projektet blev afsluttet med en prisoverrækkelse til elever og personale for deres prisværdige energiadfærd: Prisen for bedste 5-års plan gik til Eisbjerghus Efterskole for en meget ambitiøs og velbegrundet plan med investeringer på samlet 1,52 mio. kr. Prisen for bedste energiledelse og opnået energibesparelse gik til Koldingegnens Idrætsefterskole, som opnåede 16% besparelse på vand i kampagneperioden og 11% på el fra 16/9/16 – 01/03/17. Prisen for bedste elevengagement gennem kampagner gik til Eisbjerghus Efterskole for en elevplanlagt energidag samt flotte slogans, film og plakater. Prisen for at være Godt på vej gik til Brejning Efterskole for stort engagement i energiledelse, 5 års plan og dannelse af energiteam. Projektet har været ledet af CLEAN, Danmarks grønne energi- og miljøklynge og er støttet med 447.000 kr. fra EWII's værdipulje.


Rundt om folk

100

– år med Villa Baunehøj Baunehøj Efterskole markerede 100-året for Villa Baunehøj, forholdet mellem efterskolen, familien Christiani og lokalområdet den 29. april. Dagen bød på musikalske indslag, smagsprøver på klassiske retter, kager fra Mariaforbundets storhedstid og fortællinger om livet som Mariehøne i Mariaforbundet. Mariaforbundet var en kristelig forening for kvinder i København, stiftet i 1905. Fra 1914 var det et praktisksocialt kursus for 16-18-årige indtil det i 1970'erne og 1980'erne blev omdannet til tre efterskoler – herunder Baunehøj ved Jægerspris.

Sker der noget på din skole?

e fortælle det Så må du gern her på siderne. tekst og odtager gerne Redaktionen m t nyt, ge no i ng r ga billeder, når I ha res skole. ler skævt på je spændende el t og billeder til Send kort teks k magasinhuset.d redaktionen@

Niels og Karin Birkmand bliver fra 1. juli nyt forstanderpar på Kongeådalens Efterskole. Parret har siden 2000 boet på Samsø, hvor de sammen drev et alsidigt landbrug. De seneste 6 år har Niels været efterskolelærer ved Samsø Efterskole, mens Karin har været leder af Læringscentret på Samsø Skole. De har begge en mangeårig baggrund i FDF. De afløser Tina Mätzke Knudsen. 43-årige Morten Budde har valgt at opsige sin stilling som forstander på Thorsgaard Efterskole efter 13 år, hvoraf de sidste syv som forstander. Han har hele sit arbejdsliv været tilknyttet efterskolerne og ønsker nye udfordringer. »Vi flytter til Sydfyn og jeg har fået job som leder på Ringe Friskole. Jeg har på mange måder gået på efterskole hele mit liv og trænger til andre input,« siger Morten Budde. Han stopper desuden i Efterskoleforeningens bestyrelse til sommer. Efterskolen må 1. august også sige farvel til Morten Buddes hustru Dorthe, der er lærer på skolen. Efter fem år som forstander, har Karen Bastrup, Finderup Efterskole, besluttet sig for at gå på pension, og bestyrelsen er derfor på udkig efter en ny forstander, som kan begynde den 1. august. Per Jakobsen, tidligere forstander på Humble Musikefterskole på Langeland, bliver ny forstander for Ungdomshøjskolen Ved Ribe. 53-årige Per Jakobsen har været efterskoleforstander i 19 år.

54-årige Birgitte Nielsen fra Saltum bliver ny direktør for DGI Nordjylland. Birgitte Nielsen har i 31 år arbejdet på efterskolen Aabybro Ungdomsskole, hvor hun i sin nuværende stilling som viceforstander gennem en lang årrække har arbejdet med folkeoplysning og demokratisk dannelse. Hun kommer til at stå i spidsen for 35 medarbejdere, og vil trække på sin ledelsesmæssige erfaring fra efterskolen. Hun er ret godt bekendt med DGI, idet hun siden 2001 har siddet i organisationens hovedbestyrelse og været næstformand siden 2007. Sydvestjyllands Efterskole i Bramming er klar med tre nye lærere til det nye skoleår og med en ekstra fra 1. august 2018. Simon Gormsen er 26 år og bliver færdiguddannet som lærer til sommer i linjefagene i engelsk, idræt og samfundsfag, og så brænder han meget for fodbold. Lisbeth Hjordy Hansen er 47 år og har mange års efterskoleerfaring i fag som tysk, dansk, religion, friluftsliv og teater/drama. Line Friis er 42 år, meritlærer og er tillige cand. mag. i musikvidenskab og pædagogik starter ligeledes i år. Til næste år er det aftalt, at hendes mand Jacob Friis også bliver ansat. Alle navnenyheder har vores interesse: jobskift, udnævnelser, jubilæer, runde fødselsdage osv. Send redaktionen et tip og et foto. Navnenyt sendes i mail til redaktionen@magasinhuset.dk

Efterskolen · 17. maj 2017

9


5 hurtige

Kommunalt

Borgmester vil sende flere på efterskole ?: H  vad er baggrunden for dit forslag om at gøre det billigere at komme på efterskole

Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), vil bruge flere kommunale kroner på at sende unge på efterskole, fordi det er et godt afsæt for livet. Han forestiller sig, at flere mindrebemidlede familier kan få kommunalt tilskud til børnenes efterskoleophold

Interview: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

I dag visiterer vi gennem PPR i Kolding Kommune omkring 70 børn, som får et betalt efterskoleophold, og vi oplever det er med stor succes, fordi de unge kommer styrket tilbage. Efterskolen kan give de unge en ny start, ny tro på sig selv og selvtillid. Det vil vi gerne udbrede til flere børn fra familier, som ikke selv har råd til at betale for opholdet. Derfor har jeg bedt forvaltningen regne på, hvad det vil koste os og hvor mange unge, de tror, det drejer sig om.

?: Hvorfor er det en kommunal opgave

Hvis unge har problemer i livet er det en kommunal opgave, og opgaven bliver ofte større senere i livet, hvis ikke vi støtter godt i børneårene. Får de ikke uddannelse og job bliver det dyrere for kommunen på sigt.

?: D  u vil også bruge efterskolen som alternativ til anbringelse. Er det en måde at spare penge på?

Jeg mener et efterskoleophold ofte er en bedre løsning for den unge end et dyrt opholdssted. For kan de unge rummes på efterskolen, så ved vi fra forskning, at det løfter det samlede niveau i klassen og den enkelte unge. Chancen for at de her børn løftes mere i en almindelig klasse på en efterskole, er større, end hvis de kun går sammen med ligesindede, som måske også har problemer. Men ja, der kan spares penge på den lange bane, hvis vi kan forhindre dyre anbringelser. Men det er som udgangspunkt ikke spareøvelse.

?: 3  0 procent af Koldings unge tager på efterskole efter 9. klasse. Hvorfor tror du, de i stigende grad vælger efterskolen

Vi har vækst i samfundet, og flere er kommet i job. Så jeg tror, det er udtryk for, at familierne i Kolding har et højt indtægtsgrundlag, og derfor har råd til at prioritere et efterskoleophold til deres børn. De vil gerne give børnene et godt afsæt i livet og til deres videre uddannelse.

?: Hvad er din egen erfaring med efterskolen

Jeg har jo selv gået på efterskole og to af vores børn har været af sted. Den sidste sender vi af sted på efterskole til sommer. Jeg oplever, at vores børn kommer tilbage med langt større selvstændighed, de er mere modne og har bedre sociale kompetencer. •

10

Efterskolen · 17. maj 2017


Har du huller i din årsplan til 2017/2018? Lap dem med gode idéer fra vores årsplaner til alle fag og klassetrin – selvølgelig udarbejdet efter Fælles Mål. Brug dem, som de er, eller pluk efter behov – valget er dit.

Prøv gratis på clioonline.dk/aarsplaner

Clio Online Inspirerer til ny viden


Baggrund

Økonomi

Store skoler stritter imod ændringer af tilskud Det bliver noget nær en umulig opgave at nå til enighed om, hvilke skoler der skal give, og hvilke der skal modtage i en ny tilskudsmodel, forudser en række store efterskoler, som har dannet deres egen lobbygruppe Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Allerede inden arbejdet på at analysere og drøfte tilskudssystemet er gået i gang i den arbejdsgruppe, som årsmødet i marts besluttede at nedsætte, har op mod 40 større efterskoler stillet alvorlige spørgsmålstegn ved, om opgaven overhovedet kan løses på en sådan måde, at der skabes konsensus i skoleformen. 54 repræsentanter fra 33 af de pågældende større efterskoler var midt i april samlet til et dagsmøde, hvor de besluttede at nedsætte fire arbejdsgrupper, der skal kvalificere det arbejde, som kommer til at foregå i Efterskoleforeningens regi. Mødet blev holdt en måned før den egentlige arbejdsgruppe samles første gang. »Vi tvivler på, om vi reelt har den store udfordring med at sikre det nødvendige økonomiske grundlag for de små skoler og for nystartede efterskoler. Vi kan ikke se det ud fra regnskabstallene, for her er det ikke entydigt, at det er små efterskoler, som har dårlig økonomi. Da tilskudssystemet senest var til debat i 2012 syntes det som om konklusionerne var skrevet på forhånd, og derfor fik vi 12

Efterskolen · 17. maj 2017

en debat om store og små skoler, og det ønsker vi at undgå denne gang,« siger Troels Ross, der er leder på BGI Akademiet. Han udtaler sig på vegne af mødedeltagerne. Han anerkender, at der blandt efterskoler med under 60 elever er en pæn del med kritiske nøgletal. Men et entydigt billede af sammenhængen mellem økonomi og skolestørrelse, har han svært ved at få øje på. Troels Ross peger på, at vanskeligheder ved at oprette efterskoler nu er ved at blive løst ved en lovændring, hvor skolerne kan bo til leje. »Vi er enige i, at der skal være diversitet og mulighed for at drive forskellige efterskoler. Men de nye skolers vilkår er måske allerede på vej til at blive løst, og dermed ikke nødvendigvis et spørgsmål om tilskudssystemet.« Alle skoletyper skal med Hvis der skal tages penge fra nogle skoler for at andre kan få en styrket økonomi, kræver de store efterskoler dokumentation for behovet. Desuden ønsker skolerne, at alle typer af efterskoler kommer med i analysearbejdet. Senest der var en analyse af tilskudsmodellen,

Vi ønsker en proces præget af gensidig repsekt, siger Troels Ross efter de store skolers dialogmøde.

var specialefterskoler og de kombinerede fri- og efterskoler holdt uden for. »Alt må med i arbejdet, hvis vi skal nå frem til et beslutningsgrundlag, som er sagligt funderet. Men jeg synes, det er et mudret billede, hvor det overhovedet ikke er entydigt hvilke skolestørrelser og -former, der har en god eller en dårlig økonomi. Derfor er det et svært arbejde, som forestår. Hvis vi skal synes,


det er en god idé at foretage ændringer, vil vi gerne se dokumentation for, at det er nødvendigt. Og selvom vi også ønsker mulighed for, at små skoler kan være en del af billedet, så må vi også tage en debat om, hvorvidt der skal være en nedre grænse for, hvor små skoler kan være.« Frygt for selvmål Dialoggruppen af store efterskoler frygter blandt andet, at arbejdet med en ny tilskudsmodel kan blive et selvmål for skoleformen. Selvom foreningen går ud fra en nulløsning, så er frygten, at skoleformen samlet set kan komme til at miste statstilskud som det skete med begrænsningen af antal kursusuger. ”Peger vi selv på, at nogle skoler har for gode økonomiske vilkår, risikerer vi, at politikerne beskærer her uden at tilføre andre steder,” lyder det i et af gruppens oplæg.

Udgangspunktet er et bedre tilskudssystem, ikke hvem der skal give eller tage, siger Anne Fabiansen.

»Vores frygt er ganske enkelt, at vi stiller os i en dårlig forhandlingssituation,« siger Troels Ross. Han afviser, at de store efterskolers møde kan være en obstruktion af den arbejdsgruppe, som Efterskoleforeningen netop har nedsat til at se på tilskudssystemet. »Vi ved, at der ligger et forslag fra en række andre efterskoler om at omfor-

dele midler fra store til små efterskoler. Det er der ikke dokumentation for. I stedet for at læne os tilbage og vente og se, hvad der sker, vil vi gerne være med til at kvalificere arbejdet. Vi mener, der er behov for input til arbejdet, så det ikke bygger på en forkert forestilling om, at store skoler skummer fløden. Desuden ønsker vi at pege på, at processen skal have den nødvendige tid, så det ikke forceres igennem.« Sammenhængskraft sikres Selvom de store efterskoler nu er gået sammen i deres egen dialoggruppe, bedyrer Troels Ross, at målet er at undgå polarisering og fraktionering. »Der er brugt ordvalg som svinefarme og herremænd om de store skoler. Det er ufrugtbart og skadeligt for sammenhængskraften i foreningen. Vi vil gerne undgå, at det ender i en polemisk og nedladende tone, og derfor ønsker vi at kvalificere processen. Selvom der er mange følelser på spil, vil vi gerne gøre vores til at få en debat præget af ordentlighed og gensidig respekt,« siger Troels Ross. Inspiration er velkommen Anne Fabiansen, der er formand for revisionsgruppen omkring et nyt tilskudssystem, hilser inspirationen fra de store skoler velkommen. »Der er ikke noget så pragtfuldt som når folk engagerer sig og bidrager på kryds og tværs. For mig handler det om at gøre tilskudssystemet bedre, og vi vil gerne have inspiration fra alle steder til det arbejde,« siger Anne Fabiansen, der også sidder i Efterskoleforeningens bestyrelse. Hun forstår godt, at nogle efterskoler kan være bekymrede for at miste tilskud. For tidligere har debatten handlet meget om store kontra små efterskoler. Men afsættet er et andet for revisionsgruppen. »Det handler ikke om at tage penge fra store efterskoler. Det er ikke mit udgangspunkt for arbejdet. Det er derimod at lave et tilskudssystem, som fungerer bedst muligt, så vi stadig har diversitet i skoleformen,« siger Anne Fabiansen. •

Arbejdsgruppen er bredt sammensat Efterskoleforeningens bestyrelse har nu sammensat den arbejdsgruppe, der i det næste års tid skal arbejde med en mulig revision af tilskudssystemet. Gruppen er sammensat, så alle efterskoleregioner og skolestørrelser er repræsenteret. Hensigten med arbejdet er bl.a. at gøre det lettere at oprette nye efterskoler, at sikre ressourcer til socialt ansvar og sikre mulighed for at drive efterskoler i forskellige størrelser. Formand for arbejdsgruppen bliver medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse Anne Fabiansen. Fra bestyrelsen deltager desuden Torben Vind Ramussen.

Øvrige deltagere er: • Bjarne Bundsgaard Nielsen, Askov Højskole og Efterskole, forretningsfører. • Christian Høegh-Andersen, Gunslevholm Idrætsefterskole, bestyrelsesformand. • Helle Vibæk Frederiksen, Faaborgegnens Efterskole, forretningsfører. • Jakob Baunshøj, Østerskov Efterskole, viceforstander. • Jens Brusgaard, Eriksminde Efterskole, bestyrelsesformand. • Karsten Madsen, Blidstrup Efterskole, forstander. • Lars Mortensen, Vandel Efterskole, forstander. • Mads Granlien, Smededal Efterskole, forstander. • Morten Gregers Christensen, St. Andst Efterskole, viceforstander. • Niels Villadsen, Lyngs Idrætsefterskole, bestyrelsesmedlem. • Olav Storm, Ranum Efterskole College, forstander. • Ole Sørensen, Ågård Efterskole, forstander. • Ole Vind, Flemming Efterskole, forstander. • Rasmus Agergaard Pedersen, Midtsjællands Efterskole, viceforstander. • Thomas Buch, Ulbølle Idrætsefterskole, forstander. • Troels Aamand, Bjergsnæs Efterskole, forstander.

Efterskolen · 17. maj 2017

13


EfterskoleLIV

Samvær

Danmark spiser sammen Spise-sammen-arrangementer på skolen støtter ensomme og skaber fælleskab. Det giver også eleverne stor indsigt og glæde, og så styrker det generelt skolens gode renommé i lokalsamfundet, fortæller flere efterskoler

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Omkring 210.000 danskere føler sig ensomme. Derfor inviteres venner, naboer, børn, ældre, friske, svage og sårbare in-

14

Efterskolen · 17. maj 2017

denfor i efterskolens varme og fællesskab. Og det kommer godt igen. Magasinet Efterskolen har snakket med tre efterskoler,

der har deltaget i det store arrangement Danmark Spiser Sammen, som er søsat af Folkebevægelsen mod Ensomhed.


Uffe Truelsen, køkkenchef på Horne Efterskole

Der er ensomhed på skemaet. Ambitionen er at give eleverne et godt fundament til skolens spise-sammen-arrangementer. Og erfaringerne er gode på Horne Efterskole, hvor alle har fået noget ud af det. »Det har været en enorm øjenåbner for eleverne, som får perspektiveret problemerne omkring ensomhed. Det, at se vores elever snakke engageret med et ældre ægtepar, som fortæller, hvorledes deres forældre var med til at bygge skolen for 125 år siden, det varmer. Det har været en fantastisk aften,« fortæller Uffe Truelsen efter det første spise-sammenarrangement. Han er køkkenchef på efterskolen og primus motor på arrangementerne. Det har været en succes med fællespisning for alle i lokalsamfundet. »Vi var næsten 200 med gæster og elever. Hele salen var fyldt op, og der var en enorm god stemning. Den lokale spejdertrup troppede op, der var lokale og naboer, der bare kom, og så havde vi samarbejde med ældresagen. Så vi var et skønt mix af unge, voksne og ældre,« fortæller Uffe Truelsen, der stod for hovedretten: Boller i karry. »Det kan alle godt lide. Det behøver bestemt ikke være noget fancy food, tværtimod. En god gammeldags ret som boller i karry forener folk,« fortæller køkkenchefen. Mixet bordplan Han oplevede, det var en god idé med en bordplan, der mixer unge, voksne og ældre.

Øjnene op for ensomhed Horne Efterskole: Fællesspisning med alle – unge og ældre

»Det giver nogle helt fantastiske snakke med nogle, man normalt ikke vil snakke med. Når man har en knæjt med vildt, rødt, farvet hår, som de ældre typisk vil være skeptiske og distancerede overfor, så bliver man altså glad, når man hører eleven sige: ”Tusind tak for en rigtig dejlig aften,” til de ældre, han har siddet og hygget med igennem aftenen, « fortæller Uffe Truelsen. Han kan kun anbefale andre efterskoler at kaste sig ud i det, hvis de ikke allerede har spise-sammen arrangementer på programmet. ”Alliér jer med lokale foreninger og organisationer, der vil fælleskabet og hjælpe med at bryde ensomheden. Det kan være skoler, spejdere, plejehjem, væresteder og lignende. Lav noget godt indhold til aftenen sammen og invitér alle. Vi vil involvere den lokale folkeskole næste år. Det kan være med til at forankre os endnu bedre med lokalsamfundets unge og deres forældre,« siger Uffe Truelsen.

Værdi for efterskolen Horne Efterskole bakker op om Danmark Spiser Sammen, og deltager også næste år. Skolen har dog i forvejen en masse arrangementer, hvor andre er velkommen til at spise med. »Vi fortsætter året igennem med at invitere alle mulige – og umulige. Både for at vise vores elever, der findes mange slags mennesker, men også for at involvere og engagere efterskolen i lokalsamfundet,« fortæller Uffe Truelsen. På efterskolen har man nemlig set værdien i glæden, når en lokal borger eller en nabo giver hånd, og takker for de gode indsatser, som efterskolen leverer til lokalsamfundet. »Og de problemer, der eventuelt kan opstå omkring en efterskole i lokalsamfundet, det håndteres nu altså meget lettere, når vi kender hinanden godt i forvejen,« fortæller Uffe Truelsen. •

Efterskolen · 17. maj 2017

15


EfterskoleLIV

Samvær

Rikke Meldgaard, lærer på Risskov Efterskole

Snakken summer lystigt i køkkenet. Nysgerrige ældre er ivrige ved gryderne sammen med de unge elever fra Mad & Gastronomi linjen på Risskov Efterskole. Den brune sovs skal være, som vor mor lavede den. »De ældre liver altså godt op i madfælleskabet, og fortæller frit om, hvordan de havde det, da de gik på Husholdningsskole,« fortæller Rikke Meldgaard. Hun er lærer på Risskov Efterskole, der deltager på andet år i Danmark Spiser Sammen. Projektet passer godt ind i efterskolens værdier samt til skolens Mad & Gastronomi linje. Også i år er der stor succes med brun-sovs-arrangementet, der har deltagelse af godt 150 ældre, ele-

Folkebevægelsen mod Ensomhed Flere end 210.000 mennesker føler sig ofte ensomme. Folkebevægelsen mod Ensomhed ønsker at halvere antallet inden udgangen af 2020. Derfor samarbejder godt 70 organisationer – herunder Efterskoleforeningen – omkring den landsdækkende begivenhed ”Danmark spiser sammen”, som løb af stablen sidst i april. Idéen er, at måltider og fællesspisning skaber fællesskaber, som bringer mennesker sammen, der ikke normalt mødes. Målet er også, at alle skal blive bedre til at invitere andre indenfor – men også til at selv at sige ja tak til invitationer til at deltage i nye fællesskaber.

16

Efterskolen · 17. maj 2017

Brun sovs forener Risskov Efterskole: Fællesspisning med ældre ver, lærere og personale. »Vi inviterede til kaffe og kage allerede om formiddagen, hvor vi præsenterede dagens program, hyggede med sang og små historier. De ældre kunne komme med i køkkenet og efterfølgende var der spisning og hygge med eleverne. Her stod den på gammeldaws flæskesteg, som mormor lavede den, efterfulgt af rabarber-galette med vanilleskyr til dessert,« fortæller Rikke Meldgaard. Rørende læring På Risskov Efterskole vil man gerne bidrage til at bekæmpe ensomheden. Erfaringen er, at madlavningen og måltidet er godt at samles om, og der opstår et godt fællesskab og socialt samvær. »Det behøver ikke at være et stort arrangement, der er lagt op til. Bare det, at man mødes, er sociale og hygger indbyrdes, giver en masse,« siger Rikke Meldgaard, der også observerede, at det er en øjenåbner for mange elever. De sy-

nes faktisk, det er interessant at snakke med de ældre og høre om dengang, de var unge. »Det gør faktisk, at mange af vores unge også åbner op, og selv begynder at fortælle om deres levevis. Det er bare så hyggeligt,« siger Rikke Meldgaard begejstret og fortsætter: »Vi havde fødselsdag på skolen, og her var de ældre med til at synge og spille luftguitar for fødselarerne. Det var sjovt, og gav smil på læben. Til sidst var der en af de ældre, som rejste sig op og sagde tak for en fantastisk god dag med gode oplevelser. Det var rørende, og det gav eleverne en følelse af, de havde gjort en forskel«. Der er nu skabt et fælleskab i Risskov, der fortsætter. Ældresagen i Aarhus vil invitere elever og lærere fra Risskov Efterskole på besøg inden sommer. Og Risskov Efterskole fortsætter med at deltage i Danmark Spiser Sammen samt egne fælles-arrangementer henover året.


Appetit på livet Louise Brusgaard, viceforstander på Hanbjerghus Efterskole

Handbjerghus Efterskole: Fællesspisning med sårbare og socialt udsatte

Der er ikke kun fokus på ensomme ældre, når der inviteres til fællespisning på Hanbjerghus Efterskole. Her vil man også hjælpe sårbare og socialt udsatte mennesker i lokalområdet samt beboere på det lokale plejehjem. I det hele taget fylder fællesspisning meget i årsprogrammet, så det er ikke kun i uge 17, der er fyldt godt op ved bordene.

Ensomhed mistrives i fællesskaber. Og fællesskaber kan ingen skabe alene. Fælles måltider er samvær med hinanden, hvor vi netop kan styrke fællesskaber og skabe nye. »Udover fællesspisning med sårbare, socialt udsatte fra nærområdet samt plejehjemsbeboere har vi også ofte besøg af elever fra vores naboskole – en ungdomshøjskole for elever, der tager en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Det er unge, som ofte bliver ramt af ensomhed, når de flytter fra skolen,« fortæller Louise Brusgaard, der er viceforstander på Hanbjerghus Efterskole. Hun har blandt aftalt med naboskolen, at de fortsat skal mødes til fællespisning

hver måned, så de kan træne deres elever i sociale færdigheder. Spiser tre gange så meget Det har også vist sig, at beboerne fra plejehjemmet får utrolig meget ud af at komme på efterskolen til fællesspisning. »De ældre spiser simpelthen tre gange så meget, som de ellers gør, siger plejehjemspersonalet. Og det giver ekstra appetit på livet. Derfor fortsætter vi også samarbejdet med plejehjemmet. De kommer her lidt oftere end ungdomshøjskolen – hver tredje uge,« fortæller Louise Brusgaard. De ældre er velkomne til at komme lidt før maden, og kan også bare blive lidt længere, hvis de har lyst. Rafler om opvasken Spise-Sammen arrangementer er en fantastisk måde at samle mennesker på, synes man på Hanbjerghus. Det skal

være nemt og ligetil, og anbefalingen er, at holde det helt uformelt. »Vis skolens hverdag til gæsterne. Eksempelvis rafler vi til dagligt om, hvem der skal tage oprydningen af bordet. Det holder vi selvfølgelig fast i, selvom der er gæster. Og hvis en af vores gæster er for gammel eller svag, så træder vores elever helt naturligt til og overtager oprydningen,« fortæller Louise Brusgaard. Hun er meget glad for de resultater, der er opnået gennem fællesspisningen, hvor de er lykkedes med at blande elever og gæster på tværs af alle aldre. »Det giver faktisk en dejlig ro i huset samt en respekt og andægtighed for vores besøgende. Samtidigt får vi gennem vores åbenhed skabt kendskab til og interesse for vores skole i lokalsamfundet. Vores elever synes, det er hyggeligt og sjovt. Og så høster de stor ros fra vores fælles nye madvenner. Det kan de altså godt lide,« slutter Louise Brusgaard. •

Efterskolen · 17. maj 2017

17


Nyhed

Ungdomsuddannelse

10. klasse fredes i nyt udspil Forud for debatten om et regeringsudspil om overgange til ungdomsuddannelse, spiller S-ordfører ud med opbakning til den brede 10. klasse. Regeringen bakker op i oplæg til ny Forberedende Grunduddannelse

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

uddannelse

Vi har også en 10. klasse for alle unge i fremtiden, hvis det står til Socialdemokratiet, lod partiets undervisningsordfører Annette Lind forstå, da hun deltog i høring om 10. klasse på Christiansborg for nylig. »10. klasse har stor værdi for mange unge, og derfor skal det også være et tilbud, alle unge har mulighed for at vælge i fremtiden,« sagde ordføreren. Det ønske er der opbakning til i regeringen, som i oplægget til en ny Forberedende Grunduddannelse slår fast, at det frie valg af 10. klasse består. Elever kan frit vælge 10. klasse på den lokale folkeskole eller på efterskole efter 9. klasse. Regeringens udspil følger langt hen ad vejen ekspertudvalgets anbefalinger om at slå de forberedende tilbud sammen i én ny Forberedende Grunduddannelse målrettet de næsten 50.000 unge, som står uden for både uddannelse og arbejdsmarked. Uddannelsen skal forankres i kommunerne. Uenighed i ekspertudvalget Leder af Center for Ungdomsforskning, professor Naomi Katznelson, der har deltaget som medlem af ekspertgruppen, åbnede før regeringens udspil en sprække af uenighed i udvalget, da hun sagde, at det ikke entydigt er en systemfejl, der er årsag til, at mange unge farer vild. Ekspertudvalget har tegnet et bil-

18

Efterskolen · 17. maj 2017

lede af et meget uoverskueligt system af forskellige forberedende tilbud, som de unge nemt farer vild i. 13.000 unge på hver årgang, svarende til en ud af hver femte, kommer ikke direkte igennem deres uddannelse. Men professoren pegede på, at det ikke alene skyldes fejl i systemerne. »Udfordringen er, at de unge har svært ved livet. Udfordringen for de unge er ikke nødvendigvis for mange bekendtgørelser og tilbud. Derfor er der en kortslutning imellem, hvad der er en udfordring for de unge, og hvad der en udfordring for systemerne,« sagde Naomi Katznelson. Hun pegede blandt andet på, at mange unge, som dropper ud af gymnasiet, får en oplevelse af, at de fejler. De har faglige kompetencer, men er psykisk sårbare og farer vild eller dropper ud, fordi de oplever, at der er mange forventninger, de skal leve op til. Fra sine feltstudier på gymnasierne medbragte hun til høringen på Christiansborg helt friske observationer om stadig flere unge, der har problemer på hjemmefronten, oplever misbrug, har selvskadende adfærd eller diagnoser. Men også at de unge nemt overses på ungdomsuddannelserne. »Jo mere uddannelsesinstitutionerne bliver presset på tid og normering, desto færre ressourcer har de til, at der er voksne nok til at opdage de unges signaler. Hvis man på ungdomsuddannelserne skal få øje på signalerne, skal der være ressourcer og kompetencer til stede,« sagde Naomi Katznelson. •

Udfordringen for de unge er ikke nødvendigvis for mange tilbud. Det er, at de har svært ved livet. Naomi Katznelson


ENDLESS

Kreativt frirum og socialt samvær. Det miljø vi befinder os i, afspejler ofte hvordan vi agerer i både sociale og faglige sammenhænge, og ikke mindst hvilken omgangstone der anvendes. Betragter vi vores dagligstue, opleves det, at socialt samvær kan tage mange former og ligeledes bestå af mange aktiviteter. Aktiviteter, som kræver refleksion og udvider vores horisont, eller aktiviteter, som knytter stærkere sociale bånd. Design: Thorsø Billede: Gudenaadalens Efterskole, opholdsrum

DET HANDLER OM, AT SKABE RAMMER DET HANDLER OM, AT SKABE PLADS DET HANDLER OM, AT SKABE NÆRVÆR DET HANDLER OM, AT SKABE TRYGHED DET HANDLER OM, AT SKABE ET HJEM FØLG OS PÅ FACEBOOK facebook.com/thorsoeas Thorsø A/S | Håndværkervej 1 | DK-8881 Thorsø | Tel 86 96 60 75 | Fax 86 96 70 03 | www.thorsoeas.dk


Løst og fast

Frikvarter

Efterskole-elever nyfortolker dansk kulturarv med rap

Med 150 gratis workshops, ledet af rapcoaches, vil foreningen Rapolitics få unge til at definere deres egen kulturarv og identitet gennem rap. 10. klasseelever på landets efterskoler kan være med. ’Claim din kulturarv’ hedder et spritnyt undervisningstilbud for unge mellem 16-24 år, som bruger hiphop og rap til at engagere unge i samfundsdebatten. Centralt i undervisningsforløbet står en fire klokketimers, gratis workshop, hvor to erfarne rapcoaches skal hjælpe eleverne med at sætte ord på deres kulturelle identitet. Book workshop og find undervisningsmaterialet på www.hiphophub.dk/workshop

Samtalen om skolen

Med genetableringen af frie og levende lærermøder vil Folkehøjskolernes Forening i Danmark skabe en nødvendig ramme for diskussionen af lærerens rolle i dag. Det første møde finder sted til sommer – og ambitionen er at samle lærere, undervisere og andre med interesse for skole og uddannelse. Tanken er at bidrage til en fri og levende samtale om skole, pædagogik og dannelse. Konkret afholder foreningen et sommerkursus for lærere og andre interesserede - Lærermødet 2017 - på Ryslinge Højskole den 3.-7. juli. www.ffd.dk

20

Efterskolen · 17. maj 2017

Ny fagkonference for efterskolernes danskog matematiklærere I begyndelsen af maj måned var udvalget, der skal planlægge Efterskoleforeningens nye fagkonference samlet for første gang. De fem lærere, der er udpeget til at sidde i udvalget, var fulde af ideer til form og indhold for konferencen, og i løbet af de timer gruppen var samlet i Vingsted blev tavlen fyldt til bristepunktet med post-it-sedler. Fagkonferencen henter inspiration fra den årlige Vejlederkonference, og det betyder, at man i løbet af de to dage konferencen varer, vil kunne vælge mellem en række ”stationer”, så man får mulighed for at sammensætte præcis det program, der passer til en. Det er første år foreningen har besluttet at fokusere på fagene dansk og matematik – og fokus bliver i høj grad på det praksisnære. Efterskoleforeningen satser på at omkring 100 dansk- og matematiklærere kan samles den 6-7. november 2017. Det er planen, at fagkonferencen skal blive en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man som efterskolelærer får mulighed for at dyrke sin fagfaglighed sammen med andre kollegaer, og at konferencen kan være med til at skabe faglige netværk mellem efterskolerne.


Ud af hele årgangen af 15-årige er det næsten alle, der lytter til musik, og 94 pct. streamer musik fra nettet. Når det kommer til streaming af film og tv-programmer, gør 59 pct. det. Kilde: Danmarks Statistik

Soldaten Teatret Fair Plays nye forestilling ”Soldaten” fortæller den meget aktuelle historie om en ung soldat, om hans grunde til at blive soldat, om hans oplevelser under krigen og om hans sværeste kamp; at vende hjem igen som eneste overlevende efter et vejsidebombeangreb. I Teatret Fair Plays forestilling er den unge soldat udsendt i Afghanistan, som er det land, Danmark har haft flest udsendte til siden 2002. Op mod 50 danske soldater er faldet i tjeneste i Afghanistan, heraf er omkring halv-

delen dræbt af vejsidebomber og en af selvmord i lejren. Blandt de hjemvendte soldater findes der ikke på samme måde lettilgængelige tal, men en del enkeltstående sager viser, at selvmordsraten blandt hjemvendte soldater er en del højere, ligesom et stort antal lider af psykiske eftervirkninger som blandt andet Post Traumatisk Stress Syndrom. Teatret Fair Play tager på turné med forestillingen i efteråret. Der er undervisningsmateriale knyttet til forestillingen. Se mere på www.fairplay.dk

Alt for mange børn er på dybt vand, når det gælder deres forståelse for teknologi og deres evne til at skabe med it. Med ministerens udspil lærer børnene blot at dyppe fødderne i vandet, og det er ikke ambitiøst nok i forhold til vores børns fremtid. Vi har et ansvar for at lære dem at svømme og navigere i et mere og mere digitaliseret farvand, og det ansvar skal vi tage seriøst. Birgitte Hass, adm. direktør for IT-Branchen, om undervisningsministeren, Merete Riisagers forslag om, at teknologiforståelse skal være et valgfag i de ældste årgange. IT-Branchen er enig i, at it som fag er livsvigtigt. Et valgfag er langt fra nok.

Lærernes filmkompetencer skal styrkes

For nutidens børn er filmsproget lige så vigtigt som skriftsproget, men mange skoler mangler kompetencer på området. En kortlægning af området, som Animated Learning Lab under The Animation Workshop / VIA University College står bag, viser, at lærerne og pædagoger mangler et kompetenceløft, så de kan kvalificere elevernes produktioner af film i undervisningen. »De vigtigste anbefalinger, vi skal lytte til, er dem, der peger på, at der skal brobygges mellem skole og filmbranche. Synergien mellem lærerenes faglighed og filmbranchens filmfaglighed, er sammen med børnenes egen kultur netop dét, der kan kvalificere brugen af film i undervisningen,« siger cand. pæd. i pædagogisk filosofi Laura Søndergaard Isaksen. Anbefalinger til skolerne: • Styrk filmens egen-faglighed og særlige sprog • Anvend film som læringsredskab i de enkelte fag i skolen • Byg bro mellem skolen og filmverdenen • Lad eleverne producere deres egne film • Styrk lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling på filmområdet

Efterskolen · 17. maj 2017

21


Lovstof

Frihedspakken

Efterskoler får lov til at bo til leje Penge til forsøg og efteruddannelse

Undervisningsminister Merete Riisager er klar med en frihedspakke, som vil lempe en række regler for efterskolerne Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

uddannelse

Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet midler til efteruddannelse og forsøgsog udviklingsarbejde. Der er nu åbent for at søge puljen for skoleåret 2017/18. Der kan søges tilskud inden for følgende tre områder: • F  orsøgs- og udviklingsarbejde, hvor foreningen i år har prioriteret følgende emner: Rekruttering af udsatte unge, inkluderende fællesskaber, overgange til ungdomsuddannelser samt livsduelighed og demokratisk dannelse. • Kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere. • Skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse af forstandere, viceforstander og lærere (orlov med fri vikar). Ansøgningsfristen for ansøgning om tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde samt til orlov med fri vikar er mandag d. 22. maj 2017. Er der midler til overs, vil der være en ansøgningsrunde i efteråret med frist 23. oktober 2017. Kursusmidlerne kan søges løbende. Yderligere information på Efterskoleforeningens hjemmeside 22

Efterskolen · 17. maj 2017

Gennem de seneste år er flere nye skoleinitiativer strandet på, at det er økonomisk uoverkommeligt at købe skolebygninger i forbindelse med opstart af en efterskole. Derfor har det længe været et ønske fra Efterskoleforeningen, at det bliver muligt at leje sig ind i bygningerne på samme vis, som det nu er for højskolerne. Undervisningsminister Merete Riisager imødekommer nu ønsket, og vil til efteråret fremsætte forslag om en ændring af loven. Lovændringen forventes at indeholde en række lempelser af reglerne for efterskoler, blandt andet om skolernes bygninger og arealer, ligesom der vil blive åbnet op for deres mulighed for at vare-

tage opgaver ud over skolernes skole- og undervisningsvirksomhed. Derudover forventes reglerne for særlige tilskud for elever fra visse lande og til danskundervisning for tosprogede elever også at blive justeret. »Med frihedspakken får efterskolerne mere lempelige og liberale rammer, som skal sikre, at efterskolerne kan drive en spændende skole med muligheder for faglig og personlig udvikling blandt deres elever. Flere af rammerne har lovgivningen stået i vejen for. Derfor har jeg lyttet til Efterskoleforeningens ønsker, så efterskolerne fortsat kan være et attraktivt valg for de unge,« siger undervisningsminister Merete Riisager.


Lovforslaget forventes at give efterskolerne mulighed for at leje skolens bygninger og arealer i op til 10 år til afløsning af eksisterende bygninger og arealer, ved udvidelse med nye bygninger og arealer eller ved oprettelse af nye skoler. Desuden bliver der mulighed for at varetage administrative opgaver for andre efterskoler. Formanden for Efterskoleforeningen er særdeles tilfreds med den retning, der nu sættes. »Vi får mere frihed, og den tillid kan vi som ordentlige skolefolk sagtens leve op til. De stramme regler omkring efterskolerne er en udløber af Tvindloven helt tilbage fra 1996. Det er dejligt, at vi nu slipper af med den skygge, som har hængt over skoleformen lige siden,« siger Troels Borring. Trods lempelserne vil man ikke se nye skoleimperier som den tidligere Tvindkoncern. Troels Borring glæder sig over mu-

Med frihedspakken får efterskolerne mere lempelige og liberale rammer. Merete Rissager, undervisningsminister

ligheden for, at skoler fremover kan leje bygninger. »Det betyder, at det vil blive lidt nemmere at starte nye efterskoler over hele landet. Men især i de største byer har

det vist sig nærmest umuligt at starte en efterskole, fordi man skulle eje bygningerne. Med de her lempelser, håber jeg, at vi i fremtiden vil se nye skoleinitiativer i byerne,« siger Troels Borring. •

HVER TIME TÆLLER BARNETS DAG PÅ EFTERSKOLERNE

Støt op om Barnets Dag på efterskolerne søndag den 3. september og ugen op til. I får inspirationskatalog med undervisningsaktiviteter, forslag til events og indsamlingsaktiviteter. Tilmeld jer gratis her: redbarnet.dk/landsindsamling/efterskoler

Foto: Anne-Sofie Helms

#BarnetsDag

#HverTimeTæller Efterskolen · 17. maj 2017

23


EfterskoleLIV

Lob

Du får, hvad du gi’r Ledelse, ansvar, entreprenørskab og positive relationer til lokalsamfundet. Elever på Strib Idrætsefterskole styrer årligt to store løbsevent, samler erfaring til livet og lærer, at man får hvad man gi’r

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Eleverne på Strib Idrætsefterskole er samlet forud for de to store events: Strandvejsløbet med hele 2500 deltagere samt DM i 10 km for efterskoler. De bærer en stor del af ansvaret for, at de mange løbere får en god oplevelse, og de har ansvaret for at forudse alle tænkelige scenarier og udtænke muligheder i forhold til alle løbets facetter og deltagernes oplevelse. Laurits og Asger er valgt til elev-løbsledere. De holder fat i den lange ende af den røde tråd, og sørger for, at Thea og Julie har pakket startnumre og er klar til udlevering, at de 33 elever på vejviserteamet ved, hvor de skal være, at bannere fra sponsorer hænges op, at 24

Efterskolen · 17. maj 2017

vanddepotet er velfungerende og klar til startskuddet, samt meget andet.: »Den skal hænge til venstre for Jolly banneret,« svarer Laurits hurtigt på telefonen. Eleverne lærer af løbsleder Mads Stryhn, der er manden bag Lillebælt Halvmarathon med over 12.000 løbere. Han overlader tillidsfulgt ansvaret til de unge, der oplever, at de får styrket deres selvtillid ved at få lov til at tage beslutninger, som kan hjælpe andre. »Det kan være hårdt og krævende, men er også en fed oplevelse at håndtere så mange informationer på en gang. Vi skal hele tiden tænke fremad. Da vi så, hvordan det hele bare fungerede, som vi havde planlagt, glædede vi os bare til de nye udfordringerne, hvor der var over fire gange så mange løbere ude på ruten”, fortæller Laurits.

Det handler om at gi’ for at få Strib Idrætsefterskole vil gerne, at eleverne lærer at tage ansvar. Rikke Zimmermann har nu 4 års erfaring med at sætte eleverne til at styre de store løbsevents og hun er meget positiv. »Elever kan meget mere end de selv tror, men det er vigtigt, at vi har tiltro til dem – ellers smuldrer deres lyst til at agere. Giv dem ansvar, så får de rigtig meget igen af det, som de selv skyder i puljen. De løfter ikke kun deres opgave med selve løbet. De får også øjnene op for deres egne evner inden for lederskab og mange af de kompetencer, som de rummer,« fortæller Rikke. På skolen ved man dog godt, det ikke er alle elever, der får lige meget ud af deres deltagelse og engagement. Det er ikke alle efterskoleelever, der brænder lige meget for lederskab, så man sørger for at lokale samarbejdspartnere også accepterer, at eleverne bidrager med forskellig energi og engagement.

Der er jo ingen i det her samfund, der gør noget, uden at få et eller andet igen. Rikke Zimmermann, efterskolelærer


»De, der giver mere, får mere. Det gør vi altid vores elever opmærksomme på i de indledende faser. Det er jo også ofte essensen af deres ophold på efterskole,« siger Rikke. Ikke alle kan være direktør Mads Stryhn afvikler flere store løbeevents over året og sammen med masser af frivillige. Her er der er brug for mange hænder, og det er vigtigt, at de, som får ansvaret løfter det. »Det er sjovt at have eleverne med. De går til den, og der er altid nogle elever som overrasker både os og sig selv meget positivt. De er megagode til at udføre deres job og lægger selv til, så det hele bare fungerer,« siger Mads Stryhn om samarbejdet med efterskolen og de unge mennesker på 15-16 år. Det er ikke alle der kan være direktører i projekterne. Der er også opgaver, som ikke kræver, at man får det store ansvar, og skal træffe afgørende beslutninger for afviklingen. Men det er heller ikke alle, som er interesseret i den form for ansvar og ledelse. »Det handler om, at eleverne får en fælles oplevelse af, at de gør en forskel. Også dem, som står på en vejviserpost og først får oplevelsen af deres værd, når projektet proejktet er i gang og startskuddet er lydt. Men det er også vigtigt, vi husker at give eleverne en realistisk visualisering af, hvordan entreprenante forhold er i den virkelige verden,« siger Rikke Zimmermann. Alle skal vinde Strib Idrætsefterkole sigter efter at styrke det lokale samarbejde og efterskolens relation til lokalsamfundet. Eleverne leverer ikke kun store løbeevents, de agerer også som trænere for børn i de lokale sportsklubber, de er værter for idrætsdagen i de lokale skoler, og så inviterer de plejecenteret til hyggelige sportskampe og socialt samvær med frokost på skolen. Nogle samarbejder er mere entreprenante og innovative and andre, men grundkonceptet er det samme for skolen og eleverne: Alle involverede parter får værdi på bundlinjen. »Der er jo ingen i det her samfund, der gør noget, uden at få et eller andet igen. Om det er glæde, omsorg, penge, oplevelser eller noget helt andet, der kommer igen, er egentlig lige meget. Bare det har værdi for den pågældende, så alle vinder noget. De projekter vi deltager, skal give vores elever værdi i deres liv på en måde, der stemmer overens med de værdier, vi har som skole,« fortæller Rikke. •

Efterskoleelever skal hjælpe unge i slumby Efterskoler inviteres med i dette års Operation Dagsværk, der leverer globalt udsyn Overbefolkning, oversvømmelse, kemikalieudslip og åbne kloakker er hverdag for de unge i slummen i Dhaka, Bangladesh. I samarbejde med Plan Danmark kører Operation Dagsværk i år kampagne til fordel for unge i Dhaka. Alle efterskoler kan tilmelde sig og deltage i Operation Dagsværk. Der leveres gratis adgang til at vælge undervisningsmaterialer, fællestimer og workshops. Der er undervisningsforløb, som passer til flere fag, og det kan justeres i forhold til de ønskede niveau. Alt sammen pakket ind i et forløb, der skal give eleverne et styrket globalt udsyn. I år er der blandt andet produceret en serie af fire podcasts, med emnerne: byen i byen, kvinderettigheder, vand og sanitet samt skrald og leveforhold. Med levende fortællinger tages eleverne helt tæt på stemningen i slummen, og klædes på til at diskutere migration, klimaforandringer og udvikling. Efterskoler kan booke arrangementet ”Fællestimen”, der består af personlige beretninger, film og animation om de i unge fra Dhakas slum. Kampagnen tilbyder også efterskolen en stor workshop, der varer fire timer, og hvor op til 240 elever kan deltage. På en interaktiv måde berører eleverne flere sider af millionbyens problematikker og mærker på egen krop, hvilke dilemmaer og udfordringer de unge i Dhakas slum står overfor. Den 8. november kulminerer hele Operation Dagsværk, hvor tusindvis af unge elever landet over, tager ud og arbejder for at de unge i Dhaka’s slum kan få et bedre liv. Vil du vide mere om Operation Dagsværk så klik ind på www. od.dk - ring på tlf. 33 11 45 40 eller mail:od@od.dk Her kan du også booke fællestimen og workshops. Hvis din efterskole ønsker at anvende det gratis undervisningsmateriale, kan det frit hentes på www.od.dk/undervisning. • Efterskolen · 17. maj 2017

25


Brobygning

Kokkelever fra erhvervsskolen Kold College stod for frokosten sammen med elever fra linjen mad og kultur på Efterskolen Flyvesandet.

Stor interesse for at studere de ændrede regler for brobygning.

Efterskoler styrker broen til erhvervsuddannelserne Stadig flere etablerer forpligtende samarbejde med virksomheder og ungdomsuddannelser som led i brobygningen. Sodavandsbesøget er afløst af længerevarende projekter

Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

Den tid hvor elevers virksomhedskendskab var begrænset til et kort besøg og en sodavand i svingdøren, er de senere år blevet godt og grundigt udfordret af dybere og længerevarende samarbejder mellem efterskolerne, virksomheder og ungdomsuddannelser. På konferencen ”Broen mellem efterskole og erhvervsuddannelse” arrangeret af en lang række erhvervsorganisationer, Efterskoleforeningen og Tietgenskolen i Odense blev der således præsenteret en række muligheder og pilotprojekter med brobygning. Nogle ligger på grænsen af det, der i dag formelt kan rummes under reglerne om brobygning, men det foreslog formand for erhvervsskolerne Peter Amstrup, at man så gennem fingre med. »Politikerne kan aldrig komme foran udviklingen på det her område, så i ste26

Efterskolen · 17. maj 2017

det for at vente på regler fra Christiansborg for samarbejde mellem erhvervsskoler og efterskoler, så må vi lave lidt disruption. Intet forhindrer efterskoler og erhvervsskoler i at skabe det nødvendige, for der er kun os selv til det,« sagde erhvervsskolernes formand. En lille hjælp fra politisk hold er der dog på vej i form af mere fleksible regler for, brobygningens tilrettelægges. Ændringerne åbner bl.a. for, at brobygning kan tilrettelægges som enkeltdage, hvilket betyder at de mange projekter som foregår som et samarbejde over længere perioder nu også formelt bliver muligt inden for reglerne. Den ændring glæder formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring: »Der er et godt perspektiv i, at brobygning gøres mere fleksibel for efterskolerne. Før har vi set eksempler på, at dem, der får mest ud af brobygning er busselskaber, som skal transportere eleverne rundt mellem uddannelses-

stederne. Nu kan vi tilrettelægge forløb, der giver mere mening for de unge. Og det er mange efterskoler heldigvis allerede godt i gang med.« Flere intensive forløb Der er gode erfaringer på en række efterskoler med at integrere brobygningsaktiviteterne i skolens arbejde med karrierelæring og vejledning. En ny evaluering af efterskolernes arbejde med eksperimenterende brobygning viser således, at mere intensive og forpligtende brobygningssamarbejder giver eleverne rum for karrierelæring, hvor de reflekterer, undrer sig og spejler sig i forhold til en given uddannelse eller job. Bag undersøgelsen står docent, ph.d. Ulla Højmark Jensen, der har undersøgt brobygningen på 11 forskellige efterskoler. Hun har efterfølgende rubriceret efterskolernes tilgang til brobygning i fire forskellige former – beskrevet til højre


Elever fra Ladelund Efterskole præsenterede deres opfindelse, som kan omsmelte brugte dåser til genbrug. En idé der var opstået i samarbejde med en virksomhed.

– som på forskellig vis understøtter elevernes uddannelsesvalg. »En af konklusionerne er, at det er meget forskelligt, hvor meget brobygning fylder på efterskolerne, og hvor meget man går op i det. Men hvis det skal rykke, er det vigtigt, at spørgsmålet om uddannelsesvalg, og den unges identitet i forhold til job, skal fylde i dagligdagen på efterskolen,« siger Ulla Højmark. Er geografi vigtig En afgørende udfordring for efterskolernes brobygning er, at eleverne ofte bor langt fra efterskolen, og dermed ikke kommer i brobygning på en ungdomsuddannelse, hvor de selv skal gå efter opholdet. Men ifølge Ulla Højmark er det heller ikke afgørende i et perspektiv af karrierelæring. »Karrierelæring handler om at være nysgerrig på hvilke identiteter, der er på spil og at få sat nye overvejelser i gang. Det kan sagtens foregå på andre insti-

tutioner, end der hvor den unge selv skal gå. Men der er unge, som opfatter, at det ikke giver megen mening at være i brobygning i Odense, hvis de skal gå på en ungdomsuddannelse i Aarhus. De vil gerne mærke og forstå det sted, de selv skal gå på og møde de studerende, så de kan identificere sig med stedet og menneskene. I et karrierelæringsperspektiv er det dog en snæver tilgang,« mener Ulla Højmark. Refleksion livet igennem Når nogle efterskoler spreder brobygningen ud over flere uger, hvor eleverne enten arbejder med et længerevarende projekt eller kommer ud på ungdomsuddannelserne eller virksomhederne flere gange, kommer valget af uddannelse til at fylde mere i den unges tanker og samtaler med kammeraterne. »De unge mindes løbende om, at de skal tale om karriere og uddannelsesvalg, og de får bedre mulighed for

at overveje forskellige spørgsmål, der kommer til at fylde i samtalen eleverne imellem. Men det er ikke sort-hvidt for flere dage i træk kan give mulighed for mere fordybelse. Hvis eleverne besøger flere uddannelsesinstitutioner over en længere periode, kan det være sværere for dem at kende forskel på de forskellige institutioner.« Konferencen rejste dog også spørgsmålet, om ikke det hele kan gå op i for megen refleksion og for få egentlige valg. Ulla Højmark mener dog, at den unge er nødt til at kunne reflektere, for det er i fremtidens jobmarked ikke nok med ét valg for resten af livet. »Før talte man om at finde den rette hylde. I dag ved vi, at jobfunktioner ændrer sig løbende. Derfor handler det om at ruste de unge, så de livet igennem kan træffe nye valg. Det kommer de til, når arbejdsmarkedet hele tiden forandrer sig. Der findes ikke længere en rigtig hylde, som kan holde resten af livet.« •

Forskellige tilgange til brobygning Parentes-brobygning Lægger mest op til at leve op til bekendtgørelsen for den obligatoriske brobygning og prioritere de brobygningsrelaterede aktiviteter meget lavt.

Projekt-brobygning Hele efterskolen laver fælles projekter med brobygningsrelaterede aktiviteter evt. i forbindelse med den obligatoriske brobygning.

Klasseniveau-brobygning Skolen har en særlig linje, hvor eleverne deltager i udvidede brobygningsaktiviteter og forløb.

Integreret-brobygning Den obligatoriske brobygning og de brobygningsrelaterede aktiviteter er en del af skolens samlede vejledningstilbud.

Se mere i hæftet ”Muligheder for karrierelæring”, udgivet af Efterskoleforeningen. Efterskolen · 17. maj 2017

27


Interview

Ulighed

Skal alle reelt have lige muligheder i uddannelse, må man først give flere ressourcer til dem, der kommer fra de svageste hjem. Erik Jørgen Hansen

Klassekamp: Det er lykkedes den veluddannede klasse at skabe almindelig konsesus om et ulige aflønningssystem, som kun gavner dem selv. Så jo længere man har nydt gavn af de offentlige investeringer i uddannelse og SU, desto højere privat indkomst skal man have resten af livet, lyder det fra Erik Jørgen Hansen, tidligere forskningsleder i Socialforskningsinstituttet.

28

Efterskolen · 17. maj 2017


Efterskolen ¡ 17. maj 2017

29


Interview

Ulighed

Ulighed er dynamit mod fællesskabet Der er fortsat stor ulighed i uddannelse, fordi man kun taler om lige muligheder, men ikke reelt giver de nødvendige ressourcer til samfundets svageste grupper, mener tidligere forskningsprofessor Erik Jørgen Hansen Tekst: Torben Elsig-Pedersen, redaktør torben@magasinhuset.dk

LÆRING

Trods årtiers påståede politiske indsats for at skabe lighed gennem velfærdssamfundet, er det reelt gået stik modsat. Forskellene imellem rige og fattige stiger, og det er fortsat børn fra bestemte befolkningsgrupper, der tager de længste uddannelser. Sådan lyder udlægningen fra den i dag 82-årige Erik Jørgen Hansen, der gennem et langt liv har beskæftiget sig med forskning i socialpolitik. Han mener, at de fleste partier inklusive Socialdemokratiet i dag har opgivet tanken om at lave omfordeling fra rig til fattig. Erik Jørgen Hansen, der er bogaktuel med ”Hvordan kan vi bekæmpe social ulighed, igen?”, har siden barneårene i den sydvestjyske stationsby Bramming undret sig over den materielle ulighed mellem folk. Allerede som 11-12-årig spekulerede han på, hvorfor nogle var fattige, mens andre var rige i den lille stationsby. Senere rejste han til København og var i gennem mange år forskningsleder i Socialforskningsinstituttet og senere forskningsprofessor ved DPU. Når han i dag kigger på uligheden i samfundet, får han, foruden stigende økonomiske forskelle, øje på store for-

30

Efterskolen · 17. maj 2017

skelle i uddannelsesniveau de sociale klasser i mellem. Bestræbelserne på at give lige adgang til uddannelse er slået fejl. Da man i 2009 kiggede på dem i 40års alderen kunne man se, at kun 4 procent af de ikke faglærtes børn havde opnået en lang videregående uddannelse mod 48 procent af akademikerbørnene. »Så det siger vel alt om den her ulighed,« siger Erik Jørgen Hansen, og sætter sig til rette i Wegnergyngestolen i kvistlejligheden i det indre København, hvor han har udsigt til byens tage. Og hvorfra han fortsat skaber sig et samfundsmæssigt overblik. »Den ene procentdel af befolkningen med de højeste indkomster får i disse år fuldstændig ublu lønstigninger, mens dem udenfor arbejdsmarkedet oplever det ene indgreb efter det andet. De kontrolleres, fordi man opfatter dem som dovne, og deres ydelser sættes ned. Det er en farlig udvikling,« siger Erik Jørgen Hansen. Samfundet deles »Engang drøftede vi ikke om folk var værdige til at modtage ydelser. Den oprindelige socialpolitiske ånd var, at folk i nød altid var værdigt trængende. Grundtvig skrev engang, at man er kommet vidt i velstand, hvis få har for meget

og færre for lidt. Men sådan er ånden ikke længere.« Han peger på, at det er en farlig samfundsudvikling, hvor sammenhængskraften forsvinder. »Prøv blot at se, hvor mange dyre boliger, der opføres i København og kør så en tur ud i UdkantsDanmark. Forskellene er blevet meget tydelige de senere år. Vi er nødt til at tage debatten om elite kontra folk, for det er som om, eliten er blevet overmodig. Man glemmer helt hvilke trusler den brede befolkning oplever af reformer og globalisering. Det er en fejl i dansk politik, at man ikke ved ethvert forslag vurderer konsekvenserne for almindelige danskere.« Konsekvensen er et Danmark i flere hastigheder. Politiske provokationer Erik Jørgen Hansen mener, det er provokerende for mange, når politikere fra Socialdemokratiet til Liberal Alliance indtager standpunkter om at holde velfærdsydelserne i ro, og når politikere fra tid til anden kommer til at sige, at ulighed skaber dynamik. »Jeg tillader mig at sige, at man skal slette det sidste k og sætte et t ind. For ulighed giver dynamit.«


Erik Jørgen Hansen, forfatter til bogen "Hvordan kan vi bekæmpe social ulighed, igen?", udgivet på Informations Forlag i serien Moderne Ideer.

Samme livschancer Siden 1960’erne har Erik Jørgen Hansen ligeledes forsket i rekrutteringen til uddannelse sideløbende med, at han har deltaget i en række kommissioner, der skulle rådgive skiftende regeringer. »Man har arbejdet efter et begreb om formel lighed i uddannelse, men det er slået fejl, fordi man ikke tager højde for, at børn er forskelligt stillede fra fødslen. Et barn, der vokser op hos en enlig mor på kontanthjælp, har ikke lige muligheder. Det glipper allerede, når der ikke er råd til at deltage i fritidsaktiviteter. De lige muligheders politik skulle give børn fra alle samfundslag adgang til uddannelse, men det vil reelt først ske, hvis man giver flere ressourcer til dem, der kommer fra de svageste hjem.« Det er med andre ord ikke nok at argumentere for lighed ud fra ønsket om social retfærdighed forstået som samme livschancer. »Man kunne omlægge uddannelsesstøtten så dem med høje lavindkomster betalte tilbage, mens dem med lave lavindkomster slipper. Det ville virke at omfordele ressourcerne. I stedet hører vi en raffineret argumentation fra akademikerne om, at lighedsbestræbelserne i adgangen til uddannelse har

givet flere studerende fra jævne lag på de lange uddannelser. Det skyldes en stigning i antallet af pladser, men det er ikke lykkedes nævneværdigt at mindste den relative forskel i uddannelseschancer mellem arbejderbørn og børn fra uddannelseseliten. Det er børn af uddannelseseliten, der boltrer sig i gratis uddannelse og SU.« Giv penge efter behov I den optik finder Erik Jørgen Hansen det som en god omfordeling, hvis politikerne følger Efterskoleforeningens forslag om at ændre elevstøtten til efterskoleophold. Tanken om mere reel lighed i uddannelse fordrer nemlig, at der gives mere i støtte til de svageste grupper, hvis de skal have de samme chancer og dermed samme adgang til skoleformen som alle andre. »Hvis man ikke blot vil skabe lige muligheder, men derimod opnå lige resultater, så skal man også fordele pengene på en måde, så alle reelt får de samme muligheder,« siger Erik Jørgen Hansen. Uheldig opdeling Tilbage i 1970’erne deltog Erik Jørgen Hansen i en mindretalsudtalelse som

medlem af Det Centrale Uddannelsesråd om at indføre undervisningspligt helt frem til 17-18-års alderen. »Forslaget ville have betydet et opgør med den skarpe deling af ungdomsuddannelserne mellem de faglærte og de gymnasiale uddannelser. Vi kunne allerede dengang se, at den stærke vækst i tilgangen til gymnasiet ville betyde, at de faglige uddannelser kom til at stå svagt og omgærdet af mindre prestige end gymnasiet. Lige siden har man kæmpet med den problematik.« Opdelingen af ungdomsuddannelserne er ganske uheldig, mener den tidligere forskningsleder, fordi de unge allerede i de tidlige ungdomsår sættes i en bås. »Man siger ganske vist, at der kan bygges oven på en erhvervsuddannelse, men resultatet er jo ikke særligt opmuntrende. De unge vælger de erhvervsfaglige uddannelser fra,« siger Erik Jørgen Hansen. Han peger på at successen for store eksportvirksomheder som Danfoss og Grundfos netop hviler på god faglært arbejdskraft, hvorfor vi risikerer at miste økonomisk vækst, når prestigen omkring disse uddannelser er forsvundet i takt med gymnasiets popularitet. •

Efterskolen · 17. maj 2017

31


Frafald

Fra frafald til fastholdelse Omkring 3.000 efterskoleelever stopper hvert år deres ophold på landets efterskoler. Frafald kan dog reduceres. Mere viden om unge og årsager til frafald sat sammen i en målrettet og strategisk indsats skaber positiv fastholdelse. Det har værdi for efterskolen – både socialt og økonomisk

Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

32

Efterskolen · 17. maj 2017

Er det mon muligt at reducere antallet af elever, der forlader efterskolen? Det var det store spørgsmål, da 140 deltagere fra landets efterskoler mødtes til konferencen om frafald på Balle Musik-

og Idrætsefterskole sidst i april. Igennem de seneste 5 år har antallet af elever, der må forlade deres efterskoleophold i utide ligget relativt stabilt på lige under 12%.


frafald til fastholdelse,« fortæller Mette Hjort-Madsen, der står for Efterskoleforeningens analyse og statistik. På konferencen tydeliggjorde hun udviklingen, og viste deltagerne, hvorfor der opstår frafald, og hvem der afbryder opholdet.

Hjemve er den absolut største årsag til frafald, fortalte Mette Hjort-Madsen fra Efterskoleforeningen.

»Vi har i dag fået et tydeligere billede af, hvem der forlader efterskolen i utide, og hvorfor de forlader den, gennem vores indsamling af tal og målinger. Det vil vi bruge til at hjælpe de enkelte efterskoler, så de er bedre rustet til at gå fra

Jeg vil hjem Langt de fleste afbrydelser af efterskoleopholdet skyldes elevens eget valg. Helt præcist er det 68,2%, som selv afbryder deres ophold. 24,6% bortvises, og så er der 7,1%, hvor man må afbryde opholdet, fordi skolen ikke har det rigtige tilbud til eleven. Det forekommer hyppigst på efterskoler for unge med særlige behov. Hjemve er den absolut største årsag til, elever selv vælger at stoppe. De savner deres forældre, kammerater eller kæresten. En anden årsag, der vægter næsten ligeså højt som hjemve, er, at eleven ikke har gjort sig klart, hvad livet på en efterskole indebærer. På tredjeplad-

Efterskoleforeningen opgør hvert år frafald i det afsluttede skoleår. Der skelnes mellem følgende kategorier: • Selvrejst: Betyder, at det var eleven eller forældrene, som traf beslutningen. • Bortvist: Betyder, at skolen valgte at opsige samarbejdet på grund af overtrædelse af skolens regler og normer. • Afbrudt på skolens initiativ, uden at der er tale om bortvisning: Omfatter de sager, hvor skolen ikke kan tilbyde eleven den rigtige støtte, men der ikke er tale om overtrædelser af regelsættet.

100 80 60

0

• selvrejst • bortviste • afbrud skole initiativ

24,6

7,1

68,2

Hvilke begrundelser blev oftest angivet som årsag til afbrydelser i utide (elevens initiativ) på jeres skole i det afsluttede skoleår? • 1. prioritet

• 2. prioritet

• 3. prioritet

14 21

40 20

Frafald 2014/15. N=2910, 11,5%

23 24

46 Hjemvé (forældre, kærester, kammerater)

25 Havde ikke gjort sig klart, hvad efterskole indebærer (rejst efter kort tid)

13 23

13 18

17

12

Havde svært ved at blive en del af sociale fællesskab på skolen

Psykisk sårbarhed (f.eks. spiseforstyrrelse, selvskade, angst)

13 Andet

sen over årsager til selvvalgt afbrydelse finder vi ensomhed og det, at eleven har svært ved at blive en del af fællesskabet. Angst, spiseforstyrrelse og sårbarhed fylder mindst i registreringen af årsager til afbrydelse. Du skal hjem Efterskolernes ret til at bortvise elever har de seneste år fået ombudsmandens fokus. Med udgangspunkt i FN’s børnekonvention er der i dag udviklet vejledninger for processen. Man må eksempelvis ikke bare bortvise uden at have hørt eleven. Barn og forældre skal have mulighed for en samtale. »Det er vigtigt, I er klar over, at sanktionen skal stå mål med den forseelse, der er begået. Processen skal være ordentlig,« fortæller Mette HjortMadsen, og beroliger med, at det har de fleste efterskoler også helt styr på. Der findes i øvrigt en protokol omkring håndtering af eventuel bortvisning af elever inde på Efterskoleforeningens hjemmeside. Bortvisningerne udgør i dag næsten 25% af al frafald på skolerne. Det svarer til 2,8% af det samlede elevtal eller godt 800 elever om året på landsplan. Drengene udgør alene 75% af de bortviste elever. Sårbare elever har størst frafald Tallene taler deres eget tydelige sprog. En tabel over tilskud sammenholdt med frafald viser, at de største frafald ligger i gruppen med de største tilskud. Det vil sige, at elever fra familier med lav indkomst har større sandsynlighed for at falde fra. » Vi ser også, at ordblinde- og specialefterskoler har et højere frafald. Det er dog svært at opgøre præcist, men vi ser entydigt, at inklusionselever og henviste elever har et generelt større frafald,« fortæller Mette Hjort-Madsen. Efterskoleforeningen vil fremover nedsætte en fokusgruppe, der skal videreudvikle registreringen omkring blandt andet frafald, så der kommer flere data og et endnu bedre analysegrundlag, der kan hjælpe efterskolerne med at blive bedre til at undgå frafald. • Efterskolen · 17. maj 2017

33


Frafald

Op på next level Forventningerne er stigende. De unge vil op på Next Level, som det hedder på gamersprog. Faktisk så forventer de generelt, at alt er omkring 2,6% bedre hvert år. Marianne Leverinsen er på scenen. Hun er fremtidsforsker hos Center for fremtidsforskning, og de er netop i gang med en større undersøgelse af, hvad der rører sig hos de unge mellem 15-20 år. Generationerne kaldes ”Generation Z - de digitale indfødte” (19902001) og ”New Milleniums – de trådløse verdensborgere” (fra 2002 og frem). »De unge har en tendens til ”barevis-mig-kreditkortet-og-passwordettil-netværket-så-klarer-jeg-den-derfraattitude”. Og generelt er den fase, som efterskolerne har de unge i, meget turbulent. De unges liv skifter voldsom retning,« fortæller Marianne Leverinsen. Livets nye faser Barndommen er blevet demokratiseret i dag. Børn har fået mange flere rettigheder end tidligere. Allerede omkring 12års alderen begynder teenagefasen. De unge er vant til at være online og typisk får de deres egen profil omkring de 12 år. Mobiltelefonen er den faste personlige genstand på rejsen mod at blive voksen og skabe sin egen identitet. Trofæbørn, curlingbørn og projektbørn. Kært barn har i sandhed mange navne. De unge er opdraget til hele tiden at være i centrum for en dialog om, hvad jeg skal, hvad jeg er god til – og i det hele taget bare om mig’et. De lærer tidligt at forhandle og få deres vilje. De er vant til at indgå i alle relationer, skifte roller og værdier afhængig af, hvem de er sammen med. De er relativt selvstændige og selvsikre. De har tidligt været igennem et system, hvor andre har bestemt. Nu vil de selv bestemme – som unge. »Samtidigt er de unge meget fokuserede på at være tilstede i det, de er i. Når man endelig bevæger sig ud i den fysiske verden, forventer man fan’me også engagement og instant besked – som på de 34

Efterskolen · 17. maj 2017

Fremtidsforskeren leverede en levende indføring i de trends, der præger den unge, digitale generation.

digitale medier. De unge vurderer hurtigt og er superkritiske: Kan jeg bruge vedkommende, er der interesse og tillid – ellers sviper jeg bare vedkommende væk,« fortæller Marianne Leverinsen. Familiens betydning og forældrenes forventning Familien betyder faktisk meget mere for de unge i dag, fortæller Marianne Leverinsen. De finder værdi i at have en forankring. »De unge siger selv, at det, der betyder mest, er, at have tid med forældre og sig selv. Og vores undersøgelser viser, at de børn, der lever i kernefamilier, har det bedst,« fortæller Marianne Leverinsen. Dem, der har det sværest er unge fra familier med små midler samt indvandre-

re og folk med anden etnisk baggrund, viser undersøgelser fra SFI – det nationale center for velfærdsforskning. Forældrene til de kommende elever på efterskolen findes i Generation Jones (1955-66) og Generation X (1967-79). De er generelt selvbevidste og krævende kunder, der fokuserer på pris og kvalitet. De kan klare det hele selv, har ikke nødvendigvis for meget tid, og forventer en 24/7 service, gerne faciliteret elektronisk via mail, sms eller en app. Det er skolens ansvar at levere gode oplevelser, og skulle barnet blive ramt af en dårlig oplevelse, kan det let udløse vrede. »Hvem har ikke mødt eller hørt om ”løvindemoren”, der vågner let og forsvarer sine børn mod både institution, efterskole og sågar også universitetet.


Vejledere på universiteterne må i dag have kursus i, hvorledes de lettest får lempet ”løvindemor” ud, når de skal vejlede den unge studerende,« griner Marianne Leverinsen. For meget glansbillede Er der mon blevet leveret lidt for meget glansbillede af, hvor fedt det er på en efterskole, spørger fremtidsforskeren retorisk ud i salen, og kommer selv med et bud: »Mange af dem, som falder fra, har kæmpestore forventninger til deres efterskoleår. Individualiseringen giver en forventning om, at efterskolen leverer lige netop det, der er vigtigt for familien, for eleven. Måske kunne man som efterskole også fortælle lidt mere om, at det kan være svært, inden det bliver godt,« siger Marianne Leverinsen. Hun mener, det er OK, at forventningsafstemme med elever og forældre. Vigtige værdier i hverdagen Der bliver 35.000 færre unge i aldersgruppen 10-19 de næste 10 år. Det er en reduktion på godt 5%. »Der bliver kamp om de unge. Det fedeste og lækreste sted vinder,« provokerer Marianne Leverinsen og fortsætter: »De lærere, der udvælges som kontaktlærere, skal kunne levere tillid og skabe fortrolighed. Man skal rumme empati og forståelighed. Man skal være tilstede hele tiden i hverdagen. Mange unge vil rigtigt gerne have voksne, de kan knytte sig til, nogen, der kan lytte og sikre tillid.« Undersøgelser viser, at både de unge og forældrene holder af det almindelige liv på skolen med en konsekvenspædagogik, hvor man gør det, man siger. Efterlever de værdier og politikker, som man har tilsluttet sig ved indskrivningen på Efterskolen. I aftalen mellem skole, forældre og barn kan man eventuelt gøre mere for fastholdelse, ved at stille krav om at man skal kontakte skolen, før man eventuelt fjerner sit barn, mener Marianne Leverinsen.

Er det efterskolen, der skal tilpasse sig eleven, eller er det eleven, der skal tilpasse sig efterskolen? Grethe Lindbjerg Sørensen, teenagecoach

Efterskolen skal sikre sig, at også de mere introverte elever kan få ladet deres batterier op, fortæller teenagecoach Grethe Lindbjerg Sørensen.

Forstå de unge – her og nu Men hvem er det lige, der har risiko for at trække sig og melde fra? Og hvordan kan de opdages og hjælpes? Det har Grethe Lindbjerg Sørensen, som er teenagecoach, gode bud på. Hun har mange års erfaring som underviser og vejleder for de unge. »Vi skal forstå, hvorledes de unge ser verden. De har utroligt store forventninger til deres nye liv på efterskolen; her kan de lave, hvad de vil, folde sig ud, have det sjovt hele tiden og få mange nye venner. Men pludselig står de der. Helt alene. Og verden er slet ikke, som man forestillede sig« fortæller Grethe Lindbjerg, og fortsætter:

»De unge mangler simpelthen at udvikle den del af hjernen, der kan tænke langsigtet. De kan ikke se, det bliver bedre om en måned. De er typisk låst i en her og nu tilstand.« En undersøgelse blandt en gruppe efterskoleelever, viser, at alle – uden undtagelse – har følt sig pressede, alene eller sat udenfor. Men de unge er gode til at tegne et glansbillede af sig selv via deres profilbilleder og posts på de sociale medier. De er ekstremt præget at det målbare samfund, de lever i. »Det står ikke i panden på dem, der har det sværest. Alle smiler, giver facaden og så kan den være helt galt indeni. Derfor er det så vigtigt, at lærere er opmærksomme og ved, det tager tid, og •

Efterskolen · 17. maj 2017

35


Frafald

at man hos nogle elever, måske mange gange og på forskellige tidspunkter, skal spørge ind til, hvordan det går,« siger Grethe Lindbjerg. Forventningsafstemning Der mangler en forventningsafstemning mellem det billede, de unge har og den virkelighed, hverdagen på efterskolen leverer. »Efterskoler skal også spørge sig selv: Er det efterskolen, der skal tilpasse sig eleven, eller er det eleven, der skal tilpasse sig efterskolen? Det er min fornemmelse, der ofte ikke er helt enighed om dette blandt alle ansatte på den respektive efterskole. Og det er meget vigtigt med en fælles linje. Efterskolen skal vide, hvordan man hjælper sårbare elever og have en klar strategi for håndteringen,« siger Grethe Lindbjerg. Hun

mener personligt, vi skal væk fra at belønne præstationer og gode resultater. I stedet bør efterskolerne sigte efter at belønne sociale færdigheder og empati – det at være i fællesskabet. Grethe Lindbjerg er enig med fremtidsforsker Marianne Leverinsen: Det er vigtigt at forklare de unge tydeligt, hvad efterskolen forventer og leverer. Det kodeks, der følges på efterskolen skal kommunikeres præcist og tidligt i processen, så de unge ved, hvad hverdagen byder i det nye efterskoleår. Pause og batteriopladning Undersøgelser viser, at de unge føler sig pressede, og det nye liv på efterskolen kan forstærke denne utrygge følelse. Grethe Lindbjerg fokuserer her på pausen og bevidstheden om værdien af pausen. Alle har nemlig godt af en pause,

hvor batterierne kan lades op. Men der er forskel på, hvordan de unge opfatter pause og hvordan de får opladet batterierne. Ekstroverte elever oplader batterierne ved at hænge ud med andre unge, mens mere introverte elever har brug for alenetid. Det skal efterskolen kunne spotte og honorere. »Det kan presse mere eller mindre introverte elever, når der ikke er tid eller ro til helt simple dagligdags ting som at gå på toilet, vaske sig og være alene. Det er ikke altid fedt at være i et hektisk efterskolemiljø, når man er ung og sårbar,« fortæller Grethe Lindbjerg. Derfor har hun lavet en liste over områder, hvor efterskolerne bør tilbyde pause og ro for de mange elever, der ikke nødvendigvis får deres batterier opladet ved konkurrencer, masser af selskab hele tiden og toiletdeling med ni andre. •

Pauseliste til batteriopladning Ekstroverte elever oplader batterierne ved at hænge ud med andre unge, mens mere introverte elever har brug for alenetid. Teenagecoach og vejleder Grethe Lindbjerg har lavet en liste med ideer til vigtige afstressende, indbyggede pauser og designs i efterskole-hverdagen. • Faste sengetider – eventuelt mulighed for at få ro og gå tidligere i seng. • Facilitér tid og ro til privatliv omkring hygiejne og toiletbesøg. • Rolige aktiviteter. Faste tidsrum, hvor man ikke skal noget bestemt, men kan skrive breve til familie, tegne eller andet • Fritid. Mulighed for at administrere sin egen fritid og interesse.

36

Efterskolen · 17. maj 2017

• Aktiviteter uden konkurrenceelement. • Alenetid og privatliv – facilitér også tid og forståelse for alenetid og privatliv. • Tænk indretning og design: Eksempelvis lukkede nicher og hyggerum i forbindelse med åbne arealer og gange. • Facilitér små netværk og mindre fælleskaber. • Mulighed for at læsse af. Sørg for der er en lærer, der ALTID kan hjælpe – en som er uddannet vejleder. • Regler for brug af mobil, tablet og pc – bare således, der også er lidt pause fra den stress, der ligger i, at skulle være på hele tiden.


Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

Nye overgange mindsker slid Nye overgange PE-Redskaber har udviklet to nye overgange: fra AirTrack+ til AirTrack+ samt Flexible Connector fra AirTrack+ til nedspringsmåtte. Den patentanmeldte Flexible Connector fjedrer ved hjælp af en skumkerne, og mindsker derved slid på velcroen med helt op til 60%. Begge overgange sikrer desuden gymnasten, hvis uheldet er ude, og der landes i samlingen mellem to produkter. Se video af Flexible Connector fra AirTrack+ til nedspringsmåtte www.trampolin.dk Kontakt os gerne: Tlf.: 73 84 51 00 www.trampolin.dk

Flexible Connector

Overgang fra AT+ til AT+

Fås i flere farver

Mød os på Efterskolen · 17. maj 2017

37


Fastholdelse

Succesfuld fastholdelse i det midtjyske Det lønner sig at investere i mindre frafald Tekst: Ole Wisler, journalist ole@magasinhuset.dk

Midtjysk Efterskole har reduceret frafaldet af elever med omkring 70% på 6 år gennem en strategisk og målrettet ledelsesindsats. Viceforstander Helle Nørgaard og forstander Bo Thorup fra Midtjysk Efterskole har fokuseret på at lytte, at lære og på at få forældre og personale til at arbejde tæt sammen, når elever er på vej til at falde fra. »Vi mistede op mod 15% af vores elever, og det eneste, vi kunne levere, var brandslukning. Derfor satte vi os ned og lavede en 5-års plan. Vi ville fastholde vores unge,« fortæller Bo Thorup, forstander på Midtjysk Efterskole. Han og Helle Nørregaard observerede, at der blandt lærerne var meget forskellige holdninger til, hvorledes man skulle håndtere svage og sårbare unge, konflikter og udfordringer. Og i køkkenet håndterede man det på sin måde, mens pedellerne havde deres helt egen opfat-

telse. Alle havde forskellige værdisæt og greb. Nogen skældte ud. Andre holdt om og prøvede at forstå. Derfor blev de to ledere enige om at få lavet en strategi, der kunne levere en holdbar, fælles indsats mod frafaldet. Det kræver tid og ro De to ledere er også forskellige, så ingeniøren Bo Thorup og teaterkvinden Helle Nørgaard tog en lederuddannelse (Plexus), så de var kvalificerede til at facilitere deres medarbejdere. De fik også styr på skolens kerneværdier, da der var forskellige opfattelser, hvem og hvad Midtjysk Efterskole var. Derefter tog de fat på at uddanne deres personale. »Vi ville sikre, vores personale blandt andet kunne identificere sig med og kommunikere vores værdier. Dernæst skulle de kunne skifte rolle og gå fra rådgiver til vejleder. Mange elsker at give gode råd. De sidder bare og venter på en åbning i samtalen, hvor de så kan

komme ind og levere deres gode råd. Og så er man tilfreds,« fortæller Helle Nørgaard. Skolen har erfaret, det kræver flere års uddannelse at håndtere den svære samtale. Det drejer sig ikke om at åbne for alt. Man skal åbne og lukke for måske kun én ting. På den måde får man en succes i samtalen. »Alle hvad enten det er pedeller, køkkenpersonale eller lærere ved i dag, hvordan en samtale forløber, så den matcher Midtjysk Efterskoles værdier. Og alle er orienteret om de respektive elever, der eventuelt har problemer,« siger Helle Nørgaard. Dertil har skolen fået lavet undersøgelser af persontyper, så man også kender sig selv og hinanden godt. »Det har skabt stor indbyrdes forståelse, og så har vi fundet de personer, der kan facilitere fastholdelse og samtale med elever. Så i dag er der flere eksperter, der kan bidrage til fastholdelse,« siger Helle Nørgaard.

Frafald er vendt til fastholdelse på Midtjysk Efterskole i Ejstrupholm.

38

Efterskolen · 17. maj 2017


Bo Thorup og Helle Nørgaard lagde en strategi for elevfastholdelse.

Fælles værdier i samtalen På Midtjysk ved man, at man ikke bare kan diktere fælleskaber. Derfor har man afsat hele den første måned til at der er tid og rum til at danne relationer med omdrejningspunkt i skolens værdier. Aktiviteterne skal rumme alle og facilitere store og små fælleskaber. Og i starten af året er der altid afsat flere ressourcer til at holde om og snakke med eleverne. »Vi bruger ekstra ressourcer, hvor den enkelte lærer har god tid til fokus på nærvær med eleverne. Det har også givet en meget større tilfredshed og ro blandt lærerne på skolen, og det smitter af,« fortæller Helle Nørgaard. Når skolen oplever problemer med hjemve, sygdom, overtrædelse af ordensregler eller særlige private årsager, der kan medføre frafald, leverer vejlederen eller kontaktlæreren en lyttende og spørgende samtale. »Vi spørger: Hvor kan du se dig selv? Og får lavet en lille kontrakt om, at eleven skal blive lidt længere. Der er altid afsat tid til flere samtaler. Det tager tid. Nogen gange endda lang tid, men der er ingen tvivl om, at det hjælper alle,« fortæller Helle Nørgaard. Midtjysk Efterskole har endvidere betalt en vejlederuddannelse for en tidligere elev, der var på vej ud. Hun er nu ansat som mentor for unge med problemer på skolen.

Besparelse betaler rejsen Det er naturligvis ikke gratis med sådan en organisatorisk forandringsrejse, men der er både hentet succes på de sociale, organisatoriske og økonomiske områder for Midtjysk Efterskole »Hele processen har faktisk været selvfinansieret. Lederuddannelser, læreruddannelser og konsulentbistand er mere end tjent hjem ved at reducere frafaldet med det, der svarer til omkring 10 elever om året,« fortæller Bo Thorup. Han er endvidere meget glad for det værdimæssige fællesskab, der er skabt på skolen. Det kommer godt igen, når der måles på tilfredshed blandt lærere og elever. Det styrker efterskolens image. Og for at fastholde den positive udvikling, foretager efterskolen hvert andet år uvildige målinger på skolen. »Gør vi det, vi siger, vi gør? Og det gør vi, fortæller vores uvildige analyse. Faktisk så er vi over 90% enslydende omkring vores værdier, når man spørger vores lærere, personale, elever og forældre. Det er god sync, der styrker vores fælles identitet og performance,« fortæller Bo Thorup. Han er stolt af den seneste evaluering, hvor efterskolen roses for, at man sjældent har set en så god ordentlighed med gensidigt hensyn og respekt blandt både lærere, personale og elever. •

Midtjysk Efterskole Almen efterskole med plads til 142 elever, som kan vælge mellem seks linjer: Idræt, friluftsliv, kunst, teater, musik og vandsport. Skolen drives på et værdigrundlag af tolerance, demokrati og kultur som ledetråde. Skolen søsætter fra næste skoleår en ny 10. klasse, Spor2, hvor eleverne kommer til at arbejde meget mere med projekter og i grupper over længere forløb. Det bliver en undervisning, hvor der ikke stilles så meget skarpt på målet, men mere på vejen derhen.

Efterskolen · 17. maj 2017

39


Debatpanelet

Indspark

Af Michael Thagaard, forstander på Faaborgegnens Efterskole

Vi lærer når vi møder andre et udtryksbehov, der svarer til 5000, tænkte jeg på I august 1980 startede jeg på Skyum IdrætsefterMona, der med fantastiske sproglige kombinationer skole, og vennerne hjemme i Bjerringbro undrede og geniale påfund udtrykte sig, så jeg nærmest følte sig mildt, for de vidste da ikke af, at jeg var et promig til stede i sprogets hellige hal – der, hvor det hele blembarn. bliver til. De var der alle sammen, for Skyum i Thy var en Hun lærte mig om poesi og tekster af T.S. Elliot: smeltedigel af personligheder fra alle samfundslag „Vi må aldrig holde op med at udforske, og enden på i Danmark; Peter med de store biceps fra en stor al vores udforskning vil være at anslægtsgård på Mors, Kirsten fra den komme, hvor vi begyndte, og kende nærmest eksotiske baggård i Købenstedet for første gang.” Og jeg forstod havn, og læreren Mona fra Grindsted det nok ikke helt dengang, men det med en far, der engang havde arbejgav mig muligheden for at se ind i en det på Grindstedværket. verden, der føltes så meget større. Bag Peters svulmende overarme Sådan mødte jeg Peter, Kirsten og og lidt brovtende ydre gemte der sig Mona. Det kunne lige så godt have et menneske, der i høj grad bekymrehandlet om mødet med John, Lars og de sig om andre mennesker. Jeg har Frede, for det er blot andre historier tit tænkt på Peter og på hans stædigmed det samme indhold. Vi lærer, hed, når det gjaldt evnen til at gribe når vi møder andre, der ikke er som andre, når de faldt. At være der, når os selv. nogen trængte, fordi det er det vigSom med Kiplings spørgelystne tigste som menneske: At kunne gribe elefant, der måtte ned til den gråen anden, når det behøves. Vi skal åbent grønne grumsede Limpopo flod for Kirsten var en stor fan af John diskutere nyt at få svar, således er det også med efLennon, og jeg stod ved siden af hentilskudssystem terskolerne. de, da hans død blev transmitteret i og prisen for Den dag, vi fælles og hver for sig DR hin decemberdag i 1980. Det var holder op med at stille de svære som om, at Lennons død definerede et efterskolespørgsmål og med lukkede øjne overos som unge, som elevhold og som ophold. ser det væsentlige – den dag mister vi mennesker. Vi blev forfærdeligt kede vores eksistensberettigelse. af det, for det var jo noget af vores Derfor skal vi åbent diskutere nyt tilskudssystem ungdom og vores musik, der blev revet itu. Den nat og prisen for et efterskoleophold, så Peter, Kirsten, syntes nyheden om mordet at få tiden til at stå stille Mona, John, Lars, Frede og Michael kan berige hinkloden rundt. anden – netop fordi vi er forskellige. • “Living is easy with eyes closed Misunderstanding all you see”. Læreren Mona fra Grindsted lærte mig om fortællingens magt, for hun kunne om nogen fortælle DEBATPANEL: historier. Da jeg senere læste Benny Andersens beEngagerede efterskolefolk vil fremover bidrage skrivelse af børn, der råder over 50 ord, men har med synspunkter i Efterskolens debatpanel.

40

Efterskolen · 17. maj 2017


Debat

Læring

Ingen evidens for virkningen af målstyret undervisning Læringsbegrebet i folkeskolen har reduceret læreren fra underviser til administrator. Det skal efterskolerne ikke efterligne Jeg har lige læst en særdeles velskrevet og skarp kritik af Hatties læringsbegreb i bogen ”Hattie på dansk” (Hans Reitzels forlag 2017) angående ”synlig læring”, som dokumenterbart står bag en stor del af tænkningen i folkeskolereformen. Da jeg læste Helle Vestergaards (HV) debatindlæg i sidste nummer, specielt spørgsmålet hun stiller omkring: ”Hvordan arbejder vi med evidens?” At læring er ”top of mind”, og at vi skal undervise tidssvarende i efterskoleverdenen, synes jeg det var på sin plads med en kommentar. Jeg kan heller ikke genkende de ”gode historier” fra folkeskolen, HV har hørt på bl.a. konferencen på UC Lillebælt eller påstanden om, at det går godt med læringen i folkeskolen: ”Måske især i de kommuner, hvor man har valgt at have en positiv indgang til reformen”. Dette faldt mig især for brystet. Det er fint at være positiv og konstruktiv. Men jeg vil hellere bo i en kommune, hvor man tager kritisk stilling på et oplyst grundlag og ikke ud fra en ”ja hat”. Hvilke talsmænd i folkeskoleregi hævder, at ”man oplever, at eleverne bliver dygtigere, og at det ikke sker på bekostning af trivslen”. Det er mig bekendt heller ikke empirisk begrundet.

Jørgen Bendtsen Efterskolelærer, master of positive psychology

Stor frustration Hvis man læser i folkeskolelærernes eget blad, skal man ikke igennem mange debattråde, før man aner en enorm frustration, dels på grund af af lov 409, men også fordi der efterspørges evidens for, at eksperimentet med folkeskolen rent faktisk vil virke med målstyring og synlig læring. Det fremgår af kritikken i den føromtalte bog, som rummer ind-

læg af bl.a. Keld Skovmand og Steen Nepper Larsen, at der paradoksalt ingen evidens er for, at ”konceptet” synlig læring virker, eller at konceptet målstyret læring virker. Koncepter er i deres natur et afkog og reduceret version af forskningens nuancerede forholden sig til givne problemstillinger. Således kan man ikke spore eller efterprøve koncepterne direkte, simpelthen fordi referencerne er mangelfulde eller ikke eksisterende. Fag tømt for dybde I denne konceptualisering er læringsbegrebet i folkeskolen blevet underlagt en radikal konstruktivistisk tænkning, som bl.a. har reduceret læreren fra underviser til administrator. Fagene er blevet tømt for dybde og indhold i en jagt på flueben i målstyringsdata og evaluering. Hele dannelsesdimensionen er stærkt under pres. Det er således et paradoks, fordi foleskolereformen bl.a. indebærer, at lærerne fra nu af skal facilitere læring via evidensbaserede metoder, men samtidig som marcherende soldater binder sig op på enkelte koncepters tankegang. Dermed fremstår hele projektet både ideologisk og indimellem i den politiske virkelighed som sekterisk tilbedelse af den hellige ”Hattiegral”. Bogen afdækker, hvordan kejseren intet tøj har på, og påpeger en mangel på akademisk og dermed forskningsmæssig argumentation (evidens) for de to koncepter. Målstyret læring er et koncept, som vi i efterskoleverdenen kun bør ryste på hovedet af. Der er ikke evidens for det, da det er et opkog af bl.a. forskning omkring ”Goaloriented learning”, som er noget gan-

ske andet. Det er grundlæggende i sin konceptuelle form en perverteret form for datatilbedelse og kræver ikke viden. Der findes ingen evidens, men tro og underkastelse! Et forkvaklet læringsparadigme Vi skal ikke bare stå mål med folkeskolen. Det er simpelthen en underlødig ambition. Vi skal med Grundtvig og Højskolesangbogen og hele efterskoleverdenens palet af værdier og artefakter sparke så meget røv i reservaterne, at ægte forskning og gerne den internationale strømmer til vores fællesskaber og dokumenterer efterskolernes unikke kvaliteter. Så lærings- og målstyringsideologerne sammen med politikerne ikke kan få armene ned og undrende må konstatere, at unge mennesker, som har været på efterskole, ikke har så meget frafald i uddannelserne senere hen. De har, som Ulla Højmark siger i artiklen i dette blad: ”Succes skal undersøges” fået styrket selvtillid og selvværd, og det er også ”dem som huskede at rydde op i kantinen efter sig”. Så længe dannelsesdimensionen og pædagogikken i folkeskoleloven i praksis er skudt til hjørne til fordel for ”big data”, anser jeg udelukkende folkeskolen, som et skrækscenarie. Det er den, som er blevet reservat for et forkvaklet læringsparadigme i skikkelse af et rovdyr, som stille og roligt fortærer, hvad der måtte være tilbage af dannelsesdimensionen og det grundtvigske arvegods. De som flygter – lærere som elever – søger tilflugt på de frie skoler, hvor værdibaserede kontekster er grundlag for samvær og undervisning. Den historie vil jeg gerne fortælle igen og igen. Og i øvrigt varmt anbefale bogen. • Efterskolen · 17. maj 2017

41


EfterskoleLIV

MenneskerEfterskoleLIV i Efterskolen

Ida udfordrer sig selv for at blive en

Ida Søttrup Christensen, 29, kombinerer sit efterskoleliv med udlandsophold under primitive forhold. Hun er lige kommet hjem fra Nepal og er på vej til Guatemala

Tekst: Susanne Diekema, journalist redaktionen@magasinhuset.dk Foto: Jesper Maagaard

42

Efterskolen · 17. maj 2017

»Jeg er eventyrlysten og har en fornemmelse af, at jeg skal noget specielt. Og mine elever er ellevilde med de erfaringer, jeg kan dele ud af, så jeg bliver stærkere og en bedre lærer af mine ulandsophold,« mener Ida Søttrup. Før hun fik job på BGI Akademiet i Hornsyld, var hun i otte uger ulandsfrivillig i Nepal som lærer. Et projekt i Madi provinsen, startet af en dansk kvinde, Lone Petersen, i 2009 med fem skoler, sundhedsindsats, infrastruktur, landbrug og rent drikkevand, som er kommet efter en Grundfoss investering på 1,2 millioner kroner til et par boringer. Børneløb i Nepal Der bliver udsendt frivillige to gange om året, men i år har der været en ekstra indsats. Et børneløb i Viborg, hvor børn løber for børn, indbragte sidste år 100.000 kroner i overskud. De er brugt til at afvikle Nepals første store børneløb for 1100 børn for at sætte spot på sundhed og motion. Det skal derudover finansiere en form for bogbil, indkøb af bøger og løn til en ansat de næste to år, så børnene får bedre læse- og uddannelses muligheder. Ida Søttrup havde igen meldt sig som frivillig. Hun betalte 6000 kroner for rejse og ophold, og var med til at arrangere og afvikle løbet og en hel Children’s Day. Hun havde hjemmefra lavet et vendespil sammen med sine danske elever, så nepaleserne kan lære mere engelsk, som de er ret dårlige til. Et spil hvor de

for eksempel havde tegnet en computer, som matchede med ordet computer, og hvor det drejer sig om at huske, hvor de to brikker ligger i forhold til hinanden på jorden. En stor succes hos de nepalesiske børn og unge. »Vi havde taget mange af de ord, de har brug for. Goat, house, chicken, elephant, mobilphone og så videre. En god måde at lege ordene ind i dem. De er vant til megen udenadslære og gentagelser, hvor

de ikke altid forstår det, de lærer. De er heller ikke vant til at reflektere eller at kunne begrunde synspunkter, så vi forsøger at få den til at diskutere og lave gruppearbejde.«, siger Ida Søttrup. 150 år bagefter Som udsendt frivillig lærer har hun kun undervist de nepalesiske lærere og prøvet at få dem til at tage lidt mere moderne pædagogik i brug. En langsom proces


bedre lærer For mig er et 9-16 liv næsten en frihedsberøvelse.

i et skolesystem med skoleuniformer og hvor den, der råber højest bliver hørt. Et system, hvor det er vigtigt at stå på række og lire sætninger af efter lærerne. Så Ida og hendes danske kolleger forsøger at animere dem til mere eftertænksomhed, høre de elever, der ikke råber op og bruge leg. Filosofien er også, at de nepalesiske lærere selv skal kunne bruge de metoder, de bliver inspireret til. Derfor underviser de danske lærere aldrig selv børnene. Det skal være hjælp til selvhjælps metoden. »De er jo nok 100-150 år bagefter os, men jeg kunne alligevel se, at der var sket lidt siden, jeg var her sidst,« fortæller Ida. Incest og brokkeri Hun har de sidste par år været efterskolelærer på BGI Akademiet i Hornsyld ved Horsens. Her underviser hun i

engelsk, fitness og har kreative fag. En efterskole for idrætselever, hvor de er meget privilegerede i forhold til de levevilkår, Ida har set under sine ophold i Sydafrika og Nepal. »Fattigdom rammer en som en knytnæve i ansigtet. I Sydafrikas townships har jeg oplevet børn, der er ramt af incest, hvor de dagligt bliver forulempet af en far, bror eller onkel. De får aldrig chancen for at blive til noget. Det gør mig virkelig ydmyg og taknemmelig over at være født i et land, hvor vi har alle muligheder.«, fortæller Ida Søttrup. Det gør også, at hun sommetider kan have svært ved at tage sine danske elevers brokkeri alvorligt. Over at de skal rydde op, gøre rent og at der måske kun er otte slags pålæg til aftensmad. »Så får jeg sådan en lyst til at tage dem med ud i verden og vise dem, hvordan andre mennesker har det, og at vi er frygtelig privilegerede herhjemme,« understreger hun.

af det daglige slid. De står op ved 4-tiden om morgenen, fejer gårdsplads og smører måske frisk kolort på, trækker dyrene på marken, henter tunge vanddunke fra brønden, laver markarbejde og er klar med dagens første måltid, dal bath med ris og grøntsager, til resten af familien ved 9-tiden. Mændene hjælper til med markarbejde og tungere opgaver som for eksempel træfældning men er i stigende grad fra-

Kvinderne knokler Ida er lige kommet hjem efter sit andet ophold i Nepal, i Madi provinsen, der ligger i det fattige lavland med landbrug og jungle. Et område, hvor levevilkårene er hårde og primitive. Befolkningen, der primært er hinduer, dyrker jorden med hakker, holder lidt geder, høns og bøfler, som giver dem mælk og lidt kød, og så er de selvforsynende med grøntsager. Det er især kvinderne, der tager sig

værende. Fædrene og sønnerne tager nemlig oftere lavt betalte og farlige jobs i olielandene, for at kunne tjene penge hjem, som giver familierne råd til mobiltelefoner, TV, elektricitet, bedre huse, motorcykler og andre velfærdsgoder. Velfærdsgoder der langsomt er ved at ændre på nogle af de grundliggende levevilkår for lokalbefolkningen. Elektricitet giver dem bedre muligheder for at læse men også længere arbejdsdage, • Efterskolen · 17. maj 2017

43


EfterskoleLIV EfterskoleLIVMennesker i Efterskolen

fordi de ikke længere behøver at følge lysets dagsrytme. Og med mobiler og motorcykler bliver det nemmere at kommunikere og at komme rundt. Det giver desværre også mere inaktivitet og flere velfærdssygdomme, som diabetes 2 og hjerteproblemer, fordi de bevæger sig mindre end de traditionelt har været vant til. Især mændene. Men kulturen og det nepalesiske sindelag er uændret. »De smiler meget og der er enormt megen humor og latter. Og så er der en hjertevarme og en nærhed, jeg aldrig nogensinde har oplevet tidligere. Rent fysisk er vi sammen hele tiden,« fortæller Ida. Mad betyder alt Arbejdet og livet foregår samme sted. Idas ‘far’ har syet familiens tøj, risene har de selv dyrket på markerne udenfor landsbyen. Grøntsagerne er på den jordlod, hvor de bor. Mælken kommer

fra bøflerne, der står bundet udenfor træhuset med strå på taget. Vandet er pumpet op tæt ved. Krydderierne bliver tørret på husets tag, og de sorterer selv risene ved at kaste dem op i luften med små hjemmeflettede bakker af strå. »Mad er det, hele livet handler om, smiler Ida, og de to daglige måltider morgen og aften er altid dal bath med ris og grøntsager og måske lidt kød, hvis det skal være lidt fint.« 44

Efterskolen · 17. maj 2017

Den familie Ida bor hos har fem børn, far og mor. En datter er gift og bor i Indien, en anden lokalt gift og var hjemme på besøg med sin baby, da Ida var der, og to hjemmeboende sønner. Den tredie datter taler ingen om, hun er udstødt af familien, fordi hun fandt en mand i et ‘love marriage’ under sin kaste, som forældrene ikke kunne godkende. Hendes søskende ser hende i smug, men officielt er hun ikke mere en del af familien og kan aldrig mere forvente hjælp og støtte. Urene kvinder Udover at arbejde mere har pigerne andre problemer med deres køn. Når de har menstruation, er de urene og skal holde sig for sig selv. Det oplevede Ida, da hun fik sin månedlige periode. »Jeg har aldrig været så skamfuld før. Jeg skulle sidde for mig selv og spise på gårdspladsen. Blod er urent og må ikke komme i nærheden af køkkenet. Og da det var overstået, tog min ‘mor’ mig i hånden og førte mig ned til floden, for at jeg kunne blive ordentligt vasket!« Sex bliver der slet ikke talt om. Der bliver undervist i skolen, fniset og kvinderne har ikke kæmpe børneflokke. I gennemsnit 2,8 børn pr. kvinde, men Ida har alligevel oplevet, at de er meget nysgerrige. »Pigerne tog mod til sig og spurgte, om jeg havde ‘prøvet det’, og hvad jeg syntes

om det. Da jeg sagde ja til begge dele, fordi det var en mand, jeg var forelsket i, forstod de det ikke helt. De er begge gift og vil gerne have børn, men bryder sig ikke om det. ‘No!’« Guatemala næste stop Ida Søttrup tudbrølede, da hun rejste hjem, fordi hun holder meget af sin nepalesiske familie. Nu er hun i gang med at forberede sine elever til eksamenstiden. Til sommer har hun den næste store rejse. Et års orlov, hvor hun starter i Guatemala i Sydamerika som yogainstruktør og bartender. Jobs, hun har fundet på workaway.info. »Jeg er nødt til at komme ud og finde noget, der virkelig giver mening. For mig er et 9-16 liv næsten en frihedsberøvelse, selv om jeg har et rigtig godt efterskoleliv. Jeg tror, jeg er nødt til at acceptere, at jeg er lavet af et andet stof og følge mit hjerte, så jeg har noget at give af. Og jeg har altid følt, at jeg har en masse af byde på, når jeg kommer tilbage til efterskolen,« smiler den lange, lyse pige, der er klar til at udfordre nye grænser, nye mennesker og nye kulturer. • Læs om Madi- projektet på Kantipur.dk Lærere bliver udsendt to gange om året. Opholdet varer 7-8 uger. Indkvartering foregår lokalt. Et ophold koster 10.000 for fly og ophold.


Et forsikringsfællesskab for dig, der ved, at det store frikvarter først begynder sidst i juni.

Lærerstandens Brandforsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre lærere. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Som medlem får du del i overskuddet, når det ikke lige bruges til at sænke priserne eller forbedre dine forsikringer. Og er uheldet ude, er det selvfølgelig os, du ringer til. Men det er i virkeligheden dine kolleger, som kommer dig til undsætning. Meningen er nemlig, at vi dækker ind for hinanden og ikke bare deles om overskuddet, men også om risikoen og regningen. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på lb.dk/blivmedlem eller ring til os på 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring – en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Farvergade 17, 1463 København K

Lærerstandens Brandforsikring - Efterskolen april 2017.indd 1

31-03-2017 13:23:01 Efterskolen · 17. maj 2017

45


Kalender

Kurser og møder

Ny kampagne

Minikursus i markedsføring Præsentation af kampagne til Efterskolernes Dag samt ny Brand Character. Oplæg om sidste nye digitale trends i markedsføring ved digital creative director Paul Clement fra MENSCH. Tid: 22. maj kl. 13:00- 16:00 Sted: Skanderup Efterskole Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 17. maj, 2017

Bæredygtigt storkøkken Hvordan omlægger man til mere bæredygtigt køkken uden at vælte budgetterne? Tid: 6. juni kl. 09:00 - 7. juni 16:00 Sted: Brandbjerg Højskole Arrangør: Højskolerne Tilmeldingsfrist: 20. maj, 2017

Snus: Det hitter hos de unge! Hvad gør vi ved det i efterskolen? Flere og flere unge i Danmark begynder at bruge snus, til trods for at det er forbudt og potentielt kræftfremkaldende. Hvorfor? Hvad tiltrækker de unge ved produktet, og hvad er det for en ungdomskultur, det skal ses i lyset af? Tid: 8. juni kl. 13:00- 16:00 Sted: Vesterlund Efterskole Tilmeldingsfrist: 29. maj, 2017

Se flere kurser på efterskoleforeningen.dk

46

Efterskolen · 17. maj 2017

Vejledning i efterskolen (Diplommodul)

Sydslesvig: Sprog- og kulturmøde

- kostskolepædagogikkens særlige muligheder. Introduktion til PD-modulet den 28. august 2017 og 2 internater den 27.09.29.09.2017 og den 6.11.-7.11.2017. Tid: 28. august Sted: Den Frie Lærerskole i Ollerup

Er I klar til at modtage en eller flere gæster fra Sydslesvig i foråret 2018? Så er kurset her noget for jer. Bliv fagligt opdateret, skab et netværk og aftaler med samarbejdsskoler. Målgruppe: Efterskolelærere, hvis skole tilbyder ”14 dage på efterskole” for sydslesvigske unge i 2018 samt lærere fra danske skoler i Sydslesvig. Tid: 5. oktober - 6. oktober Sted: Kursuscenter Christianslyst Arrangør: Skoleforeningen for Sydslesvig, Grænseforeningen og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 15. september, 2017

Vejlederkonference 2017 Vejlederkonferencen er det årlige 2 dagesmøde for efterskolernes vejledere og ledelser. Tid: 18. september - 19. september Sted: Vingsted hotel & konferencecenter Arrangør: Efterskoleforeningen

 

Konference - Kreativitet og dannelse Årets udgave af konferencen er en fantastisk mulighed for inspiration, input og dialog for dig, der brænder for kreative processer, faglighed og (ud-)dannelse. Gennemgående figur er Lene Tanggard, professor i pædagogisk psykologi, Institut for kommunikation, Aalborg Universitet, som med hendes tanker om kreativitetens vilkår kitter dagen sammen. Tid: 28. september kl. 09:30- 16:00 Sted: Campus Carlsberg, København V Arrangør: Det Kreative Skolenetværk Tilmeldingsfrist: 28. august, 2017

Basiskursus for nye vejledere i Efterskolen Efterskolens vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre. 2 internater den 4.10.-6.10.2017 og den 29.11.-1.12.2017. Tid: 4. oktober - 6. oktober Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup Arrangør: Den frie Lærerskole og Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. juni, 2017

Hands on international cooperation Kvalificer skolens internationale fokus, rejserne samt den internationale dimension i undervisningen. Fire dages seminar om den internationale dimension - heraf to dages kontaktseminar sammen med lærere fra hele Europa. Tid: 13. november - 16. november Sted: Riga, Letland Arrangør: Efterskoleforeningen Tilmeldingsfrist: 1. september, 2017

Kursus for nye lærere i efterskolen Program er under udarbejdelse og forventes færdigt senest ultimo juni, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen. Tid: 27. november kl. 12:00 - 29. november 12:00 Sted: Brogaarden, Strib Arrangør: Efterskoleforeningen


Anmeldelse

Oure-elever møder den afrikanske slum Anmeldelse af bogen Se verden i øjnene – verdensborgerskab og FNs verdensmål i et skolesamarbejde mellem Danmark og Kenya. Udgivet af skolerne i Oure 2017, 170 s. Anmeldt af Ole Borgå, tidligere konsulent i Efterskoleforeningen

Udsyn

Verdens største efterskole, Oure ved Svendborg, har som mål at danne myndige og ansvarlige verdensborgere. Eleverne på Oure Efterskole har tidligere udgivet bøger om koloniseringens betydning for Afrika og beskrevet skolesamarbejdsprojektet med Raila Ed Centre i Nairobi. I slutningen af 2016 blev der holdt en konference på Oure og efterfølgende er der med Danida-støtte blevet publiceret denne bog, der gennem elevproduceret lyrik, faktion, billeder og reportage prøver at forbinde FNs 17 verdensmål med oplevelsen af fattigdom og klimaforandringer.

Tilfældigvis var jeg i Kibera i Nairobi i 1982, da slumområdet kun var på ¼ mio. indbyggere. Nu 1 mio. Af teksterne fra de mange unge bidragsydere kan jeg konstatere, at lugtene, affaldsmængden, fattigdommen må være den samme som dengang. Det fine ved bogen er, at de mange elever beskriver deres møde med den skræmmende virkelighed i et slumområde og forholder sig beskrivende og personligt hertil. Det er vigtigt. Oure-eleverne har oplevet den og skriver herom på en fænomenologisk måde. Det er de dygtige til, jf. f.eks. bidrag af Cecilie Ørbjerg, Marie Furdal og Kathrine Schaarup. Eleverne bakser på hver deres måde med at få de ambitiøse 17 verdensmål til at hænge sammen med etik, uddannelse, politik, forbrug. Til slut en ros til redaktør og layouter for en forbilledlig bog, let læselig med to spalter og med fine fotos. Der er ingen miljøcertificering, men til gengæld lugter bogen ikke af kemi. Selvom man kan savne et bidrag fra afrikanske skolefolk, er der tale om en god og vigtig bog, der kan bruges til efterskoler, hvis elever skal rejse til udviklingslande. At opleve fattigdom er også at betages af menneskers fantastiske evne til at finde glæde og vise overlevelsesevne og generøsitet.

Mindeord

Jørgen Kusk er død 79 år Jørgen Kusk, tidligere efterskolelærer og forstander for Vojens Ungdomsskole og Aabæk Efterskole, er død 79 år gammel. Efterskoleverdenen har mistet en sand efterskolemand af hjertet. Hans mere end 40 år i efterskole-verdenen har haft en umådelig stor indflydelse på mange mennesker og især på det, mange af os i dag måske tager for givet; specialefterskolen. Jørgen Kusk blev som helt lille bortadopteret til kærlige og hårdtarbejdende adoptivforældre, som gav ham en barndom i trygge, men fattige kår. Han kom i den berømte “stråtækte”, hvor han var heldig at have dygtige lærere, og hans solide skolekundskaber fik en lærer til at insistere på, at han skulle i mellemskolen. Han blev student med topkarakterer, og medens de andre festede og kørte i studentervogn, kørte han sporenstregs ind til ØK og søgte stilling. Men han fortsatte ikke i ØK, for de ville udsende ham til varme lande, hvor han skulle gå i hvidt jakkesæt. Det nægtede han. På Emdrupborg Statsseminarium mødte han sin kommende hustru, Margit Hagelsø, som var datter af Jens Ejlert Hagelsø, stifter af og forstander på Vojens Ungdomsskole. Jørgen og Margit fik først job på Ubby Efterskole, inden de vendte næsen mod Vojens, og kom i forstanderoplæring. Fra august 1969 blev han forstander på Vojens Ungdomsskole. Han var som bestyrelsesmedlem med til at starte Aabæk Efterskole for elever, der ikke passede ind i den almindelige skole. I 1974 blev han ansat som lærer på Aabæk, hvor han var med til at tage alle kampene med systemet. Som landets første og eneste specialefterskole, var der mange veje, der skulle banes. I august 1982 blev Jørgen Kusk konstitueret forstander og fra 1. januar 1984 forstander. Han forblev forstander frem til sin pension i 2006 efter mere end 40 års virke i efterskoleverdenen. For dette livsværk og sin ukuelige kamp for de svage i samfundet, modtog han i 2006 Helveg Prisen, der gives til mennesker, der har ydet en særlig indsats for unge med særlige behov. Efterskolen · 17. maj 2017

47


Reformationen

Sangevent

Slå dit budskab op med Luther, Film, grafik, medier, nye toner og ord. Det er noget af det efterskoleelever i hele landet skaber sammen, når de deltager i et veltilrettelagt, kreativt forløb på efterskolen lige til at 'plukke' fra Sangens Hus' hjemmeside. Anledningen er reformationsjubilæet

Sangglade og nysgerrige elever kan også deltage i et landsdækkende korstævne for efterskolerne med helt nye korarrangementer i forskellige, når der holdes korstævne på reformationsdagen tirsdag den 31. oktober 2017 kl. 1020 på Brøruphus Efterskole. Og så er både noder, lydfiler, undervisningsmateriale og mødet mellem de unge gratis. Hvilke elever nyfortolker salmeteksten, og hvem tager melodien hos jer? Hvem filmer, klipper eller formidler elevernes nye salmer? Oplægget er fem særligt udvalgte salmer, der hver især repræsenterer et århundrede, siden Luther 'postede' på kirkedøren. De skal synges, nyfortolkes og give anledning til kreativitet, læring diskussion og eftertanke. »Elevernes arbejde med de fem salmer skaber en opmærksomhed og ydmyghed overfor, at der er noget, der har eksisteret før. Når man arbejder med teksterne beskriver de jo egentlig de ting, som vi også oplever i dag. Selvom det skete for 500 år siden, så var Luther bare en dreng, som fik nok. I dag havde han måske været iværksætter eller provokatør. Nu slår man sine tanker op på Facebook, han slog det op på en kirkedør. Men når der er noget, der er gået for vidt i dag, tør de unge så at handle på det,« spørger Helle Krogsgaard, næstformand i Efterskoleforeningen.

Sangens Hus opfordrer undervisere i historie, dansk, musik og mediefag til at lade eleverne være medskabere, og Efterskoleforeningen bakker op: »Eleverne får en opmærksomhed på, hvad vi er rundet af gennem arbejdet med salmeteksterne og ved at synge sammen. Mange efterskoleelever er fremmede over for fællessang, før de kommer på efterskole. Pludselig oplever de den energi og kraft, der er i at synge sammen – også med nogen man ikke kender. Det giver noget helt særligt, og det vil vi gerne formidle,« siger Helle Krogsgaard og fortsætter: »Projektet giver en enestående chance for at lære noget om det land, vi er i, og om sig selv. Som efterskole er vi forpligtet på livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse. Projektet indeholder både livsoplysning og folkeoplysning, så det ligger lige til højrebenet,« siger hun og opfordrer efterskoler i hele landet til at tilmelde sig. Både dygtige kor og små grupper af elever, der har lyst til at synge melodistemmen, kan være med ved stævnet, som foreviges af andre efterskoleelever på YouTube og Facebook. Projektet er udviklet af Sangens Hus og Efterskoleforeningen. •

Konkurrence Eleverne kan med de visuelle bidrag deltage i en konkurrence og vinde en pengepræmie og en fremvisning af deres bidrag ved korstævnet.

Gratis download: noder, lyd og undervisningsmaterialer Følgende materialer ligger frit tilgængeligt på videncenterforsang.dk: • Undervisningsmateriale til historie, dansk, musik og mediefag • Fem korarrangementer, som alle findes i forskellige sværhedsgrader • Tekst, melodi og akkorder • Indspilninger

48

Efterskolen · 17. maj 2017


sang og medier Otte skoler arbejder med intensive læringsforløb LÆRING

Praktiske forhold ved korstævnet Dato: 31. oktober 2017 Tidspunkt: Kl. 10-20 Sted: Brøruphus Efterskole, Brøruphusvej 5, Skanderborg Tilmeldingsfrist: Fredag d. 29. september 2017 til Efterskoleforeningen Deltagere: Efterskoleelever fra hele Danmark, der holder af at synge sammen med andre Materiale til kordagen: Korarrangementer findes på videncenterforsang.dk Forberedelse til kordagen: Det forventes at eleverne kender melodien til de fem salmer og gerne Philip Fabers arr. SSA Forplejning: middagsmad, forfriskning og aftensmad tilberedes af og spises på Brøruphus Efterskole Pris: Gratis Dagens program 10.00 Ankomst 12.00 Frokost 15.00 Forfriskning

18.00 Aftensmad 20.00 Hjemrejse

Otte skoler har meldt sig til at deltage i Efterskoleforeningens udviklingsprojekt om intensive læringsforløb på efterskoler, der er støttet med 2 mio. kr. fra Egmontfonden. I projektet skal en række almene efterskoler udvikle intensive læringsforløb, der udnytter de særlige muligheder, der ligger i efterskoleformen. Det skal være med til at styrke de faglige, sociale og personlige kompetencer for efterskoleelever i læringsvanskeligheder. Forløbene afvikles i de kommende to skoleår. Skolerne har netop været samlet til tre uddannelsesdage for at uddanne de lærere, der skal stå for forløbene i de metoder, der skal anvendes. Tanken er, at de otte skoler skal arbejde inden for den samme overordnede ramme, men at der også bliver der mulighed for at tilpasse forløbet til den enkelte skoles virkelighed. Lederne fra de otte skoler var med den første dag, så man sikrer en stærk ledelsesforankring i udviklingsprojektet. Skolerne sætter sætter forløbene i gang til oktober. Følgende skoler deltager i projektet: Blidstrup Efterskole, Dronninglund Efterskole, Hardsyssel Efterskole, Borremose Erhvervsefterskole, Ølgod Efterskole, Faxehus Efterskole, Hellebjerg Efterskole, Midtfyns Efterskole.

Efterskolen · 17. maj 2017

49


Annoncer

Vi søger en lærer pr. 1. august

Stige Friskole, SFO & Børnehave

Stige Friskole er en grundtvig-koldsk friskole, der bygger på Fællesskab – Læring – Ordentlighed – Trivsel. Vi er en skole, der lægger vægt på, at børnene kan udvikle sig fagligt og menneskeligt, og vores mål er at skabe livsduelige, selvstændige og glade børn med mod på livet. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med bl.a. tyskundervisning. Vi ønsker at finde en lærer • som kan føre elever til prøve i tysk – gerne også matematik • som kan dække andre fag samt evt. støtteundervisning • som brænder for at indgå i fællesskabet af positive børn og forældre og en meget engageret personalegruppe, hvor dagen starter med morgensang og fortælling Vi forventer, at du har de rette faglige kvalifikationer, en positiv tilgang til hverdagen, har vilje til samarbejde og udvikling samt lyst til at engagere dig i livet på vores friskole. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. For yderligere oplysninger se www.stigefriskole.skoleporten.dk eller kontakt skoleleder Dan Simonsen Christiansen på tlf. 66188121 / 22486765 eller viceskoleleder Trine Juul Thomsen på tlf. 50981876. Dine personlige og faglige kvalifikationer bedes fremgå af din ansøgning, der sendes til sek@stigefriskole.dk Ansøgningen skal være skolen i hænde senest mandag d. 22. maj kl. 12.00. Samtaler vil foregå mandag og tirsdag i uge 22.

Frederiksberg Friskole søger en lærer Frederiksberg Friskole er en Grundtvig/Koldsk friskole, som driver skole med fokus på det enkelte barn som noget unikt, men som samtidig lærer børnene at tage ansvar for fællesskabet. Vi lægger stor vægt på høj faglighed i såvel de teoretiske fag – som i de musisk/kreative fag. Skolen er en børneskole med et spor fra børnehaveklasse til 7. klasse og er beliggende på Dronningensvej 3 midt på Frederiksberg. Vi søger en fuldtidslærer, som er uddannet i engelsk og specialundervisning, eller som har erfaring med specialundervisning. Derudover skal vores nye lærer kunne fortælle i mindst et af områderne i vores fortællekanon, som kan ses på skolens hjemmeside Frederiksbergfriskole.dk under punktet ”Undervisningsplaner”. Historieundervisningen på skolen foregår gennem fortælling. Herudover vil vi gerne have at du skriver hvilke fag du i øvrigt kan undervise i. Ansøgning sendes til frederiksbergfri@gmail.com senest mandag den 29. maj kl. 13.00. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens leder Per Slyngborg på tlf. 5172 3089 eller på ovenstående mailadresse. Løn og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Frederiksberg Friskole Dronningensvej 3 • 2000 Frederiksberg

Jagten på den rigtige ansøger starter her! TRIO-ANNONCER:

FRISKOLEBLADET, EFTERSKOLEN & FRIE SKOLER • • • • •

Kontakt til 25.000 potentielle ansøgere. Én annonce, én kontakt, visninger i tre stærke medier. Ram din målgruppe helt præcist. Kontaktpris fra 20 øre. Inkl. annoncevisning på alle tre organisationers hjemmesider.

Med TRIO-annoncerne kommer jeg i kontakt med dygtige mennesker i de frie skoler, som ikke er jobsøgende. Og det kan jo være lige den medarbejder, jeg gerne vil vække nysgerrigheden hos! Skoleleder Jakob Ringgaard, Ollerup Friskole

Læs mere og bestil jeres stillingsannonce: Tlf. 33179586 annonce@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk/Stillinger/Annoncering

50

Efterskolen · 17. maj 2017

Nr. 3, 17. marts, 2017

Smid tøjet! Det hellige rum Vejledning for dirigenter 3.1 Hvad kommer efter demokratiet? Muslimske friskoler er mediernes quick-fix

Bestyrelser ved friskoler og kommuneskoler helt forskellige


Sundeved Efterskole

søger gymnastiklærer Sundeved Efterskole er en boglig efterskole, som bygger på Grundtvigs skoletanker. Vi har fra august 156 nysgerrige, glade og engagerede elever. “Det hele menneske”, engagement, krav og konsekvens er vigtige begreber i vort skolearbejde. Alle elever har gymnastik og fortælling, ligesom sang og daglige pligter også er en naturlig del af hverdagen på skolen. Vi søger en dygtig og ambitiøs lærer til undervisning i linjefaget ”rytmisk gymnastik”, obligatorisk fællesgymnastik og pigegymnastik. Du vil komme til at indgå i et team med 5 andre gymnastiklærere og 1-2 timelærere. Derudover hører vi gerne, om du kan undervise i andre valgfag og/eller boglige fag. Til stillingen er der knyttet almindelige kostskoleopgaver. Vi kan være behjælpelige med at finde egnet bolig. Løn og ansættelsesforhold sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ansættelse pr. 1. august Øvrige oplysninger stiles til forstander Peter Koldby Juhl, Bovrup Storegade 5, 6200 Aabenraa, tlf. 7468 0311 Ansøgning sendes til pkj@sundeved-efterskole.dk Ansøgningsfrist den 01. juni 2017.

Sundeved Efterskole blev oprettet i 1957 og ligger i landsbyen Bovrup mellem Åbenrå og Sønderborg. Skolen er røgfri for elever og ansatte. Der er meget gode skole- og børnepasningsmuligheder i byen.

Bøgetorp søger forstander til Levring Efterskole Med et stærkt fokus på ”Idræt og Life Performance” har Levring Efterskole udviklet sig til et spændende pædagogisk væksthus indenfor idrætslig kvalificering og faglig udvikling. Efterskolen kendetegnes ved et højt aktivitetsniveau med mange faglige læringsaktiviteter på 9. og 10. klassetrin understøttet med lektiehjælp. Undervisningen suppleres med fortælletimer, musik & performance samt 3,5 timers gymnastik om ugen. Endvidere tilbydes 6 spændende idrætslinjeforløb (Adventure, Dans, Fitness, Fodbold, Håndbold og Spring) samt valgfag. Skolens ledelse består ud over forstanderen af en afdelingsleder (souschef) med et særligt ansvar for pædagogisk ledelse og en administrativ afdelingsleder. Forstanderen har det overordnede ledelsesansvar for den fælles pædagogiske udvikling på skolen gennem facilitering af teamsamarbejde og fælles faglig udvikling. Ledelsesteamet er funktionsopdelt og arbejder værdibaseret ud fra Levring Efterskoles værdier. Skolen har 182 engagerede elever og 37 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere og en hverdag præget af tryghed, trivsel og teamsamarbejde. Skolen har en sund økonomi og gode fysiske rammer. Skolen arbejder på en ambitiøs ”Masterplan” med henblik på at udbygge og udvikle skolens læringsmiljøer og elevfaciliteter.

En af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler søger lærer Kertemindeegnens Friskole er en af Danmarks ældste Grundtvig-Koldske friskoler. Det er en skole, hvor elever, forældre og medarbejdere er sammen om at skabe en hverdag, hvor vi lægger stor vægt på at udvikle elevernes sociale, faglige og kreative kompetencer, for at give dem bedst mulige forudsætninger for fremtidig livsduelighed. Vi tilbyder en skole med skønne elever, deltagende forældre og engagerede og dygtige medarbejdere, der udlever skolens værdier med initiativ og ansvarlighed. Vi søger en lærer på fuld tid pr. 1. august 2017, der kan være klasselærer i indskolingen, undervise i dansk, billedkunst og specialundervisning og derudover supplere skolens medarbejderstab meget gerne med kompetencer inden for fx AKT-arbejde, musik eller viden om IT i undervisningen. Du skal have lyst til friskolelivet og til at videreudvikle de skoletanker, vi er formet af. Ansøgningen sendes senest den 1. juni kl. 12 til kontor@kertfri.dk Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Samtalerne forventes afholdt i uge 24. Kontakt skoleleder Torsten Bo Kristensen eller viceleder Marlene Schmidt Larsen for yderligere oplysninger på telefon 6532 1262 og se mere på kertfri.dk. Kertemindeegnens Friskole: - 153 år gammel - 245 elever fra et stort opland. - 0.-10. Klasse, to spor fra 7.-9. klasse. - 32 ansatte - Placering i naturskønt område med gode faciliteter inde og ude. - Ipad i indskoling og mellemtrin. - Egen computer eller Ipad i overbygning.

Levring Efterskole tilbyder:

En spændende og ambitiøs forstanderstilling med ledelse af og ansvar for Levring Efterskoles vision, pædagogik, økonomi og personale i en rammesætning af værdibaseret ledelse sammen med en dygtig, engageret og loyal medarbejderstab, der udviser begejstring for efterskolen. Aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning finder sted efter gældende regler i intervallet kr. 475.470 - 551.025 pr. 1. april 2017. Fuld jobprofil kan hentes på www.bogetorp.com eller www.levringefterskole.dk

Tiltrædelse

Stillingen tiltrædes 1. august 2017 eller snarest derefter. Interesserede kandidater tilbydes at besigtige Levring Efterskole ved henvendelse til pædagogisk afdelingsleder og souschef Pernelle Fau Clausen på tlf. 2112 7714. Få yderligere informationer om stillingen ved at kontakte bestyrelsesformand Lars Kjær Rasmussen på tlf. +2 9952 9896 eller Bøgetorp-partner Flemming Høj Petersen på tlf. 4252 3525. Send ansøgning, CV og relevante bilag til job1706@bogetorp.com senest søndag den 28. maj 2017 kl. 12.00.

Levring Efterskole

Bygaden 65, Levring, 8620 Kjellerup Telefon 86 88 18 33

Efterskolen · 17. maj 2017

51


Annoncer

Forstander til Højer Efterskole Højer Efterskole er beliggende i den smukke Sønderjyske natur ved marsken og vadehavet – en enestående natur i Danmark. Efterskolen er en spændende og velfungerende skole med gode faciliteter og rammer. Der er plads til 90 elever fordelt på 8.-9.-10. klasse. Ud over de traditionelle skolefag undervises der som linjefag i spring, kampsport, dans/rytme, E-sport og japansk. Gymnastik er obligatorisk for alle elever og en vigtig del af skolens fællesskab. Skolens grundsyn er at drive en moderne grundtvigsk præget efterskole med udgangspunkt i grænselandets historie og kultur. Vi ønsker at styrke respekten for fællesskabet i ord og handling.

Højer Efterskole kan tilbyde dig: Stor indflydelse på skolens vision og udvikling En efterskole med en god økonomi og elevtilgang En dygtig, engageret og loyal personalegruppe En skole med højt aktivitetsniveau med henblik på elevernes trivsel og udvikling En skole, hvor højt humør og fællesskab prioriteres højt En velfungerende og engageret bestyrelse Mulighed for at overtage skolens rummelige og flotte forstanderbolig

Vi søger en forstander der

• er en synlig leder, konsekvent og anerkendende i sin ledelsesstil • er struktureret og overholder deadlines • er udadvendt og initiativrig • kan ”sælge” skolen til kommende elever og forældre • også underviser og har daglig kontakt til elever og medarbejdere • trives med en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver • har pædagogisk indsigt og ser kommunikation og åbenhed som en vigtig faktor • har økonomisk indsigt og formår at styre skolens daglige økonomiske ledelse

Forstanderens profil: • Du har empati, engagement og brænder for at arbejde med unge mennesker • Du er holdspiller, dynamisk og troværdig • Du har stærk energi og livsglæde – og trives med udfordringer • Du er målrettet og vil lede Højer Efterskole videre efter skolens motto ”We are family” • Du brænder for efterskolelivet og er en moderne leder for dit personale • Du er en ambitiøs leder både på egne og skolens vegne Vi opfordrer til, at du besøger skolen. Du er velkommen til at kontakte viceforstander, Michael Appel (2425 3524) eller formand Martin Brunsgaard (7266 5648) hvis du vil vide mere.

Tiltrædelse 1. august 2017 Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 438.580 – kr. 514.135. Send ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag som PDF eller Word-fil på mail til kontor@hoejerefterskole.dk senest den 29. maj 2017. Nørrevej 68, 6280 Højer T: 74 78 21 40 M: kontor@hoejerefterskole.dk www. hoejerefterskole.dk

Efterskolen · 17. maj 2017

en ambitiøs, engageret og fagligt dygtig viceforstander, der kan indgå i et tæt ledelsessamarbejde med skolens forstander og den øvrige ledelse. Ansættelse sker pr. 1. august 2017. Vi søger en viceforstander, der kan skabe begejstring, inspirere og motivere såvel elever som medarbejdere. Vedkommende skal kunne se sig selv i forhold til skolens værdigrundlag og bevare overblikket i en meget presset hverdag. Den kommende viceforstander skal kunne skabe gode resultater og have økonomisk indsigt og forståelse med henblik på at sikre skolens drift og fortsatte udvikling. Endelig skal den kommende viceforstander også kunne indgå i et samarbejde med lokalsam-fundet og være med til fortsat at sætte skolen på landkortet også̊ i fremtiden og yde kvalifi-ceret sparring i hverdagen.

Hvad er jobbet?

• Du er stedfortræder og sparringspartner for forstanderen. • Du har ansvaret for skemalægning. • Du har ansvaret for opgaveoversigter og timeregnskab • Du ansvarlig for sygdom- og vikarplanlægning • Du har ansvaret for omsorgsdage, feriedage etc. • Du har ansvaret for optagelse af nye elever i samarbejde med sportslinjerne • Du har ansvaret for markedsføringen og markedsføringsbudgettet • Du er tovholder på dele af skolens arrangementer • Du er klar på de daglige administrative ad hoc opgaver som opstår • Du deltager i bestyrelsesmøder • Du har IT-flair og har nemt ved at sætte dig ind i digitale systemer • Du engagerer dig i hverdagslivet og er klar på, at give en hånd med, når det brænder på ved tilsyn og undervisning • Det ville være en fordel, hvis du er indstillet på at bosætte dig i lokalområdet

Du er:

• Et troværdigt menneske. • Empatisk, og har nemt ved at etablere relationer til andre. • Inddragende og anerkendende både i forhold til elever og medarbejdere. • Synlig og tilgængelig i dagligdagen. • Åben overfor dialog og har lyst til at afprøve nyt. • Ambitiøs på skolens vegne og finder det naturligt at stille krav. • En loyal og troværdig samarbejdspartner for forstandere og medarbejdere. • Innovativ og går forrest i den fortsatte udvikling af skolen. • God til formidling. • God til at lytte og være opmærksom. • Optaget af den frie skoleform.

Dine kvalifikationer:

Rundvisning

52

Sportsefterskolen SINE søger

Vi forestiller os, at du har en relevant pædagogisk uddannelse. Desuden lægger vi stor vægt på ledelseserfaring, gerne suppleret med en videregående uddannelse og/eller ledelsesuddannelse. Ansøgningen sendes til: jobsine@sine.dk i en samlet pdf-fil og skriv ”Viceforstander” i emnefeltet. Ansøgningsfristen er onsdag d. 24. maj kl. 12.00. 2017. Hvis man IKKE har hørt noget i forbindelse med sin ansøgning senest d. 31. maj, så er det fordi man ikke kommer i betragtning. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag d. 6. Juni. Ansættelse sker i henhold til ”Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Aflønningen sker i intervallet kr. 411.254,33 – 477.246, 37 (1/4-2017 niveau). Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Peter Bruhn Jepsen på pj@sine.dk eller på 74744990.

SportSEf tErSkolEN SINE Idrætsvej 23, 6240 Løgumkloster Telefon +45 7474 4990 | sine.dk


Masser af idræt, masser af matematik, masser af efterskole

Efterskolelærer søges til matematik og linjefaget Krop, Sind og Sundhed Vi søger matematiklæreren, der løber forrest – bogstaveligt talt. Du skal også stå for undervisning og udvikling af vores linjefag Krop, Sind og Sundhed. Du skal kunne motivere eleverne til både løb og træning – og på forskellige måder være med til at sætte fysisk aktivitet og sund livsstil på skemaet. Ansøgningsfristen er den 23. maj. For mere info kontakt forstander Henrik Dahl på tlf. 40449124 Stillingen er en fastansættelse på fuld tid, med ansættelse fra den 1/8 2017. Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Læs hele stillingsopslaget på www.efterskole.nu/job

søger dækning af 3 barselsvikariater til skoleåret 2017/18.

Vivild er en velfungerende efterskole, der bygger på Grundtvigs tanker om positivt og udviklende samvær med unge mennesker. 182 velfungerende idrætselever venter på at få dig som lærer. To stillinger er med opstart fra 1. august, den tredje stilling med opstart 1. oktober. Der er flere muligheder for ansættelse mellem 80 og 100% - afhængigt af, hvad du kan og gerne vil. Afhængig af din fagkombination kan der efterfølgende eventuelt være mulighed for fastansættelse. Vi skal pr. 1. august have dækket:

Pigegymnastik

Du skal sammen med vores tre andre dygtige gymnastiklærere stå for gymnastiktimerne og planlægning og afvikling af årets opvisninger. Du har selv dyrket gymnastik på højt niveau og har god erfaring som instruktør. De øvrige fag vi skal have dækket i de tre stillinger, er ikke knyttet op på opstartstidspunktet, og kan fordeles efter ansøgernes kompetencer:

Fodbold

Har du selv spillet eller trænet på højt ungdomsniveau, kan du blive en del af vores fodbold-team enten hos drengene eller pigerne.

Dansk og/eller engelsk

Den boglige undervisning er vigtig for dig og du har erfaring og/eller uddannelse, som kvalificerer dig til undervisning i mindst ét af disse to fag i vores 9. eller 10. klasse Hvis du derudover har kompetencer inden for nogen af nedenstående fag, vil vi også meget gerne høre om det: • Tysk • Kreative fag • Skadesforebyggelse/-diagnosticering For alle 3 stillinger gælder, at du ud over undervisningen skal være indstillet på at tage del og ansvar i efterskolelivet. For yderligere oplysninger kan du kontakte forstander Jan Thomsen på tlf. 52373147 eller viceforstander Per-Olaf Schmidt på tlf. 21298348. Du er meget velkommen til at komme og se skolen samt få en snak med os inden du evt. søger. Din ansøgning sendes til ansoegninger@vgi.dk senest 24. maj 2017. Samtaler afholdes onsdag 31.maj. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Efterskolen · 17. maj 2017

53


Annoncer

Amager Lille Skole søger viceskoleleder Har du lyst til at være en del af et dynamisk ledelsesteam på en lilleskole, hvor du får mulighed for at indgå i strategiske, pædagogiske og driftsmæssige beslutninger og opgaver? Så er stillingen som viceskoleleder på Amager Lille Skole måske noget for dig!

– Du skal sammen med skolelederen stå for kontakten til elever og forældre, fx i forbindelse med spørgsmål, klager, forældremøder, modtagelse af nye elever m.v. – Du vil være stedfortræder for skolelederen i dennes fravær.

Om skolen: – Amager Lille Skole er en lilleskole med stort L, hvor kreativitet, fællesskab, projektarbejde og faglighed går hånd i hånd. Vi mener, at elevernes trivsel og plads til forskellighed i fællesskabet er centralt for at sikre et godt skoleforløb. – Vi ønsker at skabe initiativrige og engagerede elever, der tager ansvar for det samfund, de er en del af, både lokalt og globalt. – Amager Lille Skole er en et-sporet skole, der huser ca. 230 elever fra 0.-9. klasse, et fritidstilbud for eleverne i 0.-3. klasse samt en velfungerende musikskole. – Skolen vægter samarbejdet med hele familien højt og forventer, at forældrene engagerer sig i skolen og tager medansvar for hele børnegruppens trivsel.

Om dig: – Du er læreruddannet og har evt. en lederuddannelse. – Du har undervisnings- og gerne ledererfaring, fortrinsvis fra de frie skoler. – Du har lyst til at undervise i matematik og andre fag ca. 8 timer om ugen. – Du brænder for at være en del af et lilleskolemiljø. – Du har sans for både kreativitet og systematik. – Du er alsidig og god til at varetage mange forskellige opgaver. – Du er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker.

Om jobbet: – Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du sammen med skoleleder og administrativ leder udgør skolens ledelsesteam. – Du skal i samarbejde med skolelederen stå for pædagogisk udvikling og kvalitetssikring af undervisningen på skolen. – Du skal være afdelingsleder for Udhuset (6.-9. klasse). – Du vil være ansvarlig for skemalægning, vikardækning, registrering af arbejdstid m.v. – Du har ansvar for skolens fysiske rammer, herunder pedel, rengøring, vedligehold m.v. – Du står for skolens IT, fx hjemmeside, intra og anvendelse af IT i undervisningen.

Om ansættelsen: Hvis du har spørgsmål til stillingen eller gerne vil besøge skolen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Maja Løvskov Jørgensen på tlf. 3259 1390 eller skoleleder@amagerlilleskole.dk Ansøgning og bilag sendes til skoleleder@amagerlilleskole.dk senest torsdag d. 8. juni 2017. Der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 12. og tirsdag d. 13. juni. Anden samtalerunde afholdes onsdag d. 21. juni. Der vil i forbindelse med ansættelsesforløbet indgå en mindre test. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 383.456456.752 kr. Tiltrædelse 1. august 2017. Du kan læse mere om skolen på www.amagerlilleskole.dk

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

54

Efterskolen · 17. maj 2017


Viceleder til Grejs Friskole Vi søger pr. 1. august 2017 en viceleder til skolens ledelsesteam (skoleleder, viceleder og SFO-leder). Stillingen kombinerer ledelses- og administrative opgaver med undervisning. Vi forestiller os fordelingen kan være f.eks. 30/70 eller 50/50 - afhængigt af dine kvalifikationer og fag. De administrative opgaver vil bl.a. være skemalægning, vikardækning mv. Vi forventer, at: • Du har en engageret og samarbejdsorienteret tilgang • Du er god til tænke i og etablere strukturer og processer • Du har lyst til og er i stand til at lave både praktiske og pædagogiske projekter og kan følge dem til dørs. Det vigtigste for os er at finde den rigtige person, og Grejs Friskole er indstillet på at imødekomme dine fagønsker; det kunne være f.eks. tysk, idræt og musik. Grejs Friskole er en velfungerende friskole inspireret af Grundtvig og Kolds tanker om skole og menneskeliv. Vi er lige nu omkring 180 elever i skolen og 75 børn i SFO’en. Skolen har til huse i lyse og åbne lokaler og er beliggende i naturskønne omgivelser ved Vejle.

Rivende udvikling! Vi har travlt på Øse efterskole og ikke mindst på Film, Animation & IT linjen. Vi søger derfor dig, der brænder for programmering, app og spil design til at indgå i et stærkt team med hele tre dedikerede lærere. Har du også matematik med i rygsækken er det klart en fordel! Udover dette skal du naturligvis være helt almindelig efterskolelærer med fagtimer, tilsynsvagter, studierejser, kontaktlærerfunktioner og meget mere!

Ansættelsesforhold

Vi er en god og stabil medarbejderflok, glade og forventningsfulde børn, en engageret forældregruppe og lægger vægt på et tæt samarbejde mellem ledelse, lærere, pædagoger, elever, forældre og skolens øvrige interessenter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem finansministeriet og LC. Stillingen er fuldtids med tiltrædelse 1. august 2017. Ansøgninger sendes som en samlet PDF-fil til: Forstander Torben Telggaard tt@oese.dk

Ansøgningsfrist: Skriftlig ansøgning med relevante udtalelser og referencer senest d. 29. maj på mail til gimle@grejsfriskole.dk

Ansøgningsfrist

Samtaler forventes gennemført d. 9. juni samt d. 14. juni. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem LC og finansministeriet og løn i intervallet fra kr. 383.729 til kr. 456.751. Interesserede ansøgere kan se mere om skolen på vores hjemmeside www.grejsfriskole.dk og er velkomne til at kontakte skoleleder Ernst Kr. Larsen på tlf. 7585 3797 eller mobil 4017 3556

Mandag d. 12. juni kl. 12 Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt mandag d. 19. juni og tirsdag d. 20. juni. Du kan finde skolens hjemmeside på www.oese.dk. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander Torben Teglgaard på 7529 8505 eller til viceforstander Michael Schweigler på 2034 8505

Efterskolen · 17. maj 2017

55


185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

Annoncer

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ® Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 januar 2010

pr. person

januar januar2010 2010

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

E R U T E I D U T S ropa u E f a e t s e m t e - til d

PRISERNE INKLUDERER:

 Busrejse T/R  3 overnatninger

inkl. morgenmad  Fri bus til udflugter under opholdet Budapest Berlin

(4 dage / 3 nætter)

Prag

1.675,1.445,1.595,-

Forespørg også på Barcelona, Amsterdam, Krakow og mange andre spændende storbyer.

56

Efterskolen · 17. maj 2017

tornvigs.dk

er, js e ir k s , e js e r y b Stor ing d il u b m a e t & n actio

Ring og hør nærmere på tlf: 7587 2344 eller på e-mail: mm@jellingrejser.dk


Tryghed og komfort • Vi anvender altid 4-stjernede luksusbusser • Vi går ikke på kompromis med køresikkerheden • Vore chauffører er veluddannede og erfarne • Vore chauffører er vant til at køre med unge mennesker • Udflugter er indlagt i prisen

RING OG FÅ ET TILBUD

BUSREJSER oplevelser og fællesskab

Berlin fra 995,-

krakov fra 1.395,-

Prag fra 1.285,-

Aktivitetsrejse til tjekkiet: Det Bøhmiske Paradis byder på udfordringer i alle sværhedsgrader. Klatring i Krkonosebjergene, rafting i Jizerafloden, mountainbike og masser af hygge og kammeratskab. Professionelle instruktører. Egen bus til rådighed til udflugter i naturen eller nærliggende byer.

44 94 60 90

Se mere på www.grupperejsebureauet.dk

info@grupperejsebureauet.dk www.grupperejsebureauet.dk


Annoncer

BLIV KLOG PÅ

KOMBI-STUDIEREJSER

DAGE

8

NEW YORK & WASHINGTON

fra kun 6.098,-/person

Kombiner New York og Washington på studierejsen og få det allerbedste af to spændende metropoler på én rejse! New York byder på flere interessante studiebesøg, fx indvandringens historie på Ellis Island, FN bygningen, UN-bygningen og ground zero. I Washington er historien, regeringsbygningerne og byens museer særligt i centrum.

FÅ SKRÆDDERSYET TILBUD PÅ STUDIEREJSEN! Kontakt os og hør om jeres muligheder for at kombinere New York og Washington på studierejsen. Vi lytter til jeres behov og ønsker, og sammen finder vi den bedste løsning for DIN GRUPPE!

Skriv til heine@ alfatravel.dk eller ring på 8020 8870

TLF 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK


Efterspil

Af Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Et eksperiment Regeringens nye udspil til en ny Forberedende Grunduddannelse er godt iscenesat af det forarbejde, som Stefan Hermann-udvalget har gennemført det sidste lille års tid. For hvem kan være imod en indsats, der skal løse problemet med 50.000 unge uden for arbejdsmarked og uddannelse. Samtidig har udvalget opstillet et billede af et meget uoverskueligt virvar af uddannelser under sjove bogstavkombinationer – AVU, FVU, OBU, KUU, EGU m.fl – som den svageste gruppe af unge møder i deres fortvivlede lediggang. Medicinen er klar. Produktionsskoler, den kombinerede ungdomsuddannelse, erhvervsgrunduddannelsen og endnu flere skal nedlægges for at genopstå som et nyt tilbud under én hat under kommunalt ansvar. Og så skal den unge have én voksenkontakt på sin vej gennem systemet. Det sidste er ganske givet fornuftigt. Men hvis en indskrænkning af tilbuddene gør det mere overskueligt, må risikoen for mere ensretning modsat være, at unge med stor forskellighed får færre muligheder for at finde præcist det, de kan blive motiverede for. Der hviler et stort ansvar på kommunerne for at sikre et spændende og mangfoldigt tilbud, som ikke nedprioriteres næste gang, der er kritik af kommunens ældreservice eller børnepasning – områder hvor vælgersegmentet er større end blandt en i kommunal målestok lille gruppe af udsatte unge. Den anden store betænkelighed ved regeringens forslag er, at man vil samle den Forbere-

Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K

Telefon: 33 12 86 80, fax: 33 93 80 94 Mail: info@efterskoleforeningen.dk www.efterskoleforeningen.dk

dende Grunduddannelse på 25 moderinstitutioner, som skal have 75 uddannelsessteder under sig. For det første betyder det en indskrænkning i forhold til i dag, således at mange unge vil opleve større afstand fra bopæl til uddannelsessted. Vi ved, at netop afstanden er af stor betydning for, om de unge vælger uddannelse. Man må desuden håbe, at politikerne har en god plan for oprettelsen af disse megainstitutioner på tværs af kommunegrænser, så systemet ikke skal være lammet af fusionskolik, omorganisering, branding og strategiarbejde i flere år, inden tilbuddene viser om de har effekt eller blot var et smart greb uden den påtænkte succes. Regeringen har dog på forhånd sikret sig at være lidt tættere på succes ved at sænke 95-procent-målsætningen til reelt at være en 90-procent-målsætning. De sidste 10 procent skal så være i job. På en måde er det positivt at anerkende en berøring med arbejdsmarkedet som en mulig vej ind i fællesskabet og til et godt liv for nogle unge. Men i et stadig mere kompliceret arbejdsmarked, er det også nødvendigt med kompetenceudvikling, så derfor vil det være ulykkeligt, hvis forslaget reelt fører til, at den egentlige restgruppe – de sidste 10 procent – glemmes, blot fordi de i en ung alder er lykkedes med at blive placeret i et job. Målet må være opkvalificering og kompetenceudvikling, ikke at de ender som et lavlønsproletariat uden muligheder, når de runder de 25 – og står uden for den målestok, som de nye tilbud skal vurderes på.

Kontortid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 8.30-14

Direktør: Bjarne Lundager Jensen Formand: Troels Borring, tlf. 21792410


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Sorteret Magasinpost SMP ID nr. 42042

TIL SKOLER

Tilbuddene gælder til og med 31. maj

Kontorartikler

Elektronik

Møbler

Lager

Borde-bænkesæt

Køkken & catering

Rengøring

1

Flot design og uovertruffen kvalitet

3

2

1

Fra kun

999,-

Varenr. Beskrivelse Mål i cm LxBxH Førpris fra TILBUD FRA 1 859413 Classic 177 x 155 x 71 1199,999,2 859412 Basic 177 x 160 x 72 2199,1999,859552* Round Ø205 x 72 2799,2499,3 859553* Round inkl. ryglæn Ø237 x 72 3399,2999,Farver: Natur, sort og lærk *Kun Natur

1249,Inkl. moms

% op til 20 R A P S

SPAR op til 20% - Se hele udvalget på lomax.dk/plus Online www.lomax.dk

Ring

Sjælland: 47 36 80 00 Fyn/Jylland: 63 15 25 25

E-mail

Lomax

salg@lomax.dk

Elsenbakken 37 3600 Frederikssund

Alle priser er ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl i såvel tekst som priser, mål, farver mv.

Gratis levering ved køb for min. kr. 800,- ekskl. moms (kr. 1000,- inkl. moms)

Efterskolen10 2017  

Efterskolebladet henvender sig til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i efterskoleverdenen Efterskole, undervisning, pædagogik, debat, oplysni...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you