Page 1

efterskolen No. 1 · august 2010 · efterskoleforeningen

GRATIS magasin til forældre

06

giv dit barn en god start på efterskolen Hvilke udfordringer møder din teenager den første tid på efterskolen, og hvordan bakker du bedst op som forældre? Erfarne forstandere

Foto: Peter Klode

tegner et billede af udfordringerne og giver gode råd.

10 kim bildsøe lassen

DR nyhedernes ankermand, Kim Bildsøe Lassens datter mødte en ny måde at lære på og fandt lysten til at gå på gymnasiet.

26 klar til fremtiden

Efterskolen er træningslejr til inovationssamfundet, hvor evnen til samarbejde er altafgørende, mener professor i ledelse, Steen Hildebrandt

34 guide til elevfester

Når efterskolernes elever fester med alkohol, sker det på forældrenes ansvar. Få opskriften på en vellykket og forsvarlig elevfest.


02

indhold

06

10

efterskole n No. 1 · august 2010

· efterskole

foreninge

n

06

GRATIS magasin til forældre

giv dit bar en god sta n på eftersk rt olen

06

Foto: Peter

no. 01 august 2010

Klode

Hvilke udfordringe r møder din og hvordan teenager den første bakker du tid på efterskolen, bedst op som tegner et forældre? billede af Erfarne forstandere udfordringe rne og giver gode råd.

10 kim bildsø

e lassen

redaktion

DR nyhedernes ankermand, datter mødte Kim Bildsøe en ny måde Lassens lysten til at at gå på gymnasiet. lære på og fandt

26 klar til

fremtiden

Efterskolen er træningslejr det, hvor til inovationssa evnen til mfunmener professor samarbejde er altafgørend i ledelse, Steen e, Hildebrandt

34 guide til

elevfester

Når efterskolern es det på forældrenes elever fester med alkohol, sker ansvar. Få vellykket og opskriften forsvarlig på en elevfest.

Kommunikationsbureauet Elsigs Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle Tlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

en fælles udfordring Den første tid på efterskole er spændende og udfordrende for din teenager, men også for dig, der skal lære kunsten at være forældre på distancen.

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør, torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740 Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist, lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout

Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk

Rounborgs Grafiske Hus

22

Har hun nogen at være sammen med? Får hun søvn nok? De to første uger kredsede Britt Bøggild Sørensens tanker nonstop om datteren på efterskole.

Hvorfor sender efterskoler elever hjem på en tænkepause eller for altid, når de bryder reglerne? Og hvad stiller du op som forældre, hvis det utænkelige skulle ske?

12

24

Seks unge fortæller om deres år på efterskole.

Danmarks Naturfredningsforenings direktør, René la Cour Sells datter taler nu med om internationale konflikter ved middagsbordet og rydder bagefter af helt uden opfordring.

mor til et efterskolebarn

jobannoncer og abonnement

Efterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86 E-mail: annonce@efterskole.dk

øvrige annoncer

AC Annoncer, tlf. 86280315. Annonceinformation på www.efterskolen.com

det bedste år i mit liv

deadline

Se udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnement

Alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

12

drop de velmenende råd

Udgives af Efterskoleforeningen. Efterskolen 43. årgang.

Hold igen med de gode råd og lyt. Ungdomscoach Pia Beck Rydahl giver forældre med kriseramte teenagere stof til eftertanke.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte tilsendte indlæg.

14

udgiver

roomies og veninder

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier ISSN: 0109-8535

14608 Mediegruppen

efterskolen · no. 01 · august 2010

04

To efterskolepiger byder inden for på værelse nummer 107 til en snak om gummistøvledage og dyrekøbte erfaringer.

når hammeren falder

vi fik en voksen hjem

28

hjernen udvikles Efterskolerne sætter turbo på udviklingen af de unges hjerner og ruster dem til en ungdomsuddannelse, mener hjerneforsker.

32

fra københavn til jylland Skuespiller Carsten Bjørnlunds år på en jysk efterskole gav ham smag for filmroller i udlandet.


intro

22

32

03

34

et år på efterskole er noget særligt J

eg vil gerne byde elever, forældre og ansatte på landets 263 efterskoler velkommen til et nyt efterskoleår. Sommerferien har utvivlsomt budt på mange sommerfugle i maven hos eleverne, og jo tættere på skolestarten, desto mere fløj de rundt. Og mange af jer forældre kan sikkert nikke genkendende til symptomerne. Jeg ved, at også nye medarbejdere på efterskolerne mærker noget, der ligner. Mens erfarne medarbejdere har det som cirkushesten, der mærker savsmulden i næseborene. De venter kun på at blive sat i galop. Forventningerne er store over hele linjen og bedre udgangspunkt findes ikke.

Det er krævende, og det er fantastisk at være efterskoleelev. Og det samme kan siges om at være efterskoleforældre. Som forældre er du på en og samme tid på afstand af din teenager i hverdagen og tæt på. Forældreopgaven er nu at turde give dit barn ro til at være efterskoleelev, at lytte til dit barns fortællinger fra efterskolen og til tider være den voksne, der tør udstikke en forståelig retning. Der tales ofte om, at unge skal undgå spildtid, komme hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Men det er også vigtigt at udvise kreativitet, læse bøger, være god til søge egne mål, have forståelse for andre end sig selv og være sin egen coach. Og den bedste forberedelse hertil er et år på efterskole.

af: Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

efterskolen · no. 01 · august 2010

Hjemme omkring køkkenbordet er mange timer sikkert gået med samtaler med din teenager om rækkefølgen i tilværelsen – hvordan skole, fritid og arbejdet skal prioriteres. Det kan være energikrævende diskussioner, hvor ”barnet” kan udvise ualmindelig megen energi og selvstændighed, og hvor du, som forældre, måske har tænkt; gad vide om det er muligt at overføre den energi til for eksempel værelsesoprydning og andre gøremål i den fælles husholdning? På Efterskolen fortsætter processen, men nu i et samspil mellem de unge og efterskolens ansatte. Voksne, der med forskellige professioner og erfaringsgrundlag, men altid med engagement, arbejder for at kombinere døgnets 24 timer med undervisning og samvær af forskellig karakter. Sammen med jævnaldrende skal de unge dele, finde løsninger og indgå masser af kompromiser. For efterskolen bygger på et

fællesskab, som er nøglen til succes og store oplevelser. I forældre vil opleve, som året går, at køkkenbordssamtalerne bliver mere levende og inspirerende. Der sker simpelthen noget inde i hovedet på de unge, og det går stærkt. Bekymringer og usikkerhed på alle planer afløses af nye og overraskende indlæg fra dit barn.


af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Da Britt Bøggild Sørensen vinkede farvel til sin datter på efterskolen, var hun forberedt på det meste. Blot ikke at hendes tanker i næsten døgndrift skulle være optaget af det barn, hun netop havde sendt på efterskole

efterskolen · no. 01 · august 2010

»D

a vi kom hjem efter at have afleveret Lærke på efterskolen, var det tomt. At følge en i tankerne som ikke var her, føltes tomt,« fortæller den 43-årige erhvervspsykolog Britt Bøggild Sørensen om den første tid som efterskoleforældre. Sommeren inden havde været præget af et intenst fællesskab mellem mor og datter omkring det kommende år på efterskole. Time- og dagevis havde de vendt og drejet alt fra, hvilket tøj et efterskolehold ville kræve, hvor lidt eller meget sminke Lærke skulle tage på den første dag til hvordan hun skulle tackle konstant at være omgivet af mennesker. »De sidste uger inden Lærke tog på efterskole fyldte hun rigtig meget. Men da hun holdt op med at være her, fyldte hun lige

så meget. Mine tanker kredsede konstant om hende med bekymringer om, hvordan gik det med at være sammen med mange mennesker hele tiden, om der var nogen hun svingede godt med, om hun fik søvn nok, hvordan det gik med at løbe morgenmotion. Alle de ting vi havde snakket om, inden hun tog af sted. Det var ikke trist, men mere sådan mærkeligt invaderende,« fortæller Britt Bøggild Sørensen. 10 dage uden sms´er og opringninger På datterens efterskole havde eleverne fået påbud om at lægge mobiltelefonen væk de første 10 dage, så Britt Bøggild Sørensen havde ikke mulighed for at sms´e eller ringe til Lærke. En ordning hun på en og samme tid fandt prøvende og fuldstændig rigtig.

»Jeg tror, jeg ville have haft nemmere ved at slippe Lærke i tankerne, hvis jeg havde kunne sms´e eller snakke med hende et par gang i løbet af den første tid. Men samtidig gav det dyb mening for mig, at hun ikke skulle have sin mobil, men i stedet bruge al sin opmærksomhed på at være i fællesskabet,« siger hun. Fulgte Lærke på online billeder Lærkes efterskole gjorde dog meget for at kompensere for den manglende kontakt mellem de unge og deres forældre. Blandt andet lagde efterskolen hver dag nye billeder af eleverne ud på skolens hjemmeside og skrev lidt om dagens begivenheder. »Jeg var online dagligt og fulgte med i billederne, der også hurtigt blev samtaleem-

Foto: Peter Klode

de første 14 dage uden Lærke


05

net, når jeg ringede sammen med Lærkes far og bedstemor,« husker hun. Et af billederne gjorde et særlig indtryk på Britt Bøggild Sørensen. »På anden eller tredje dagen lagde skolen et billede på, hvor Lærke stod over en stor kurv boller og så glad ud. Det billede fik mig til slippe hende lidt, og min mentale aktivitet omkring hende faldt vel fra et 10-tal til et 8-tal,« husker hun. Og et par dage senere gav et billede, hvor hele elevflokken dansede linedance, skalaen endnu et tryk nedad. »De dansede linedance og fjollede, og jeg kunne simpelthen se, at de morede sig. Det gjorde mig tryg at se, at hun var en del af fællesskabet,« siger hun. Lillebror savnede Britt Bøggild Sørensen var dog ikke den eneste i huset, der følte tomhed. Lærkes 4-årige lillebror Jonatan havde året forinden oplevet sine forældres skilsmisse og var langt fra klar til nu også at være adskilt fra sin storesøster. »Jeg havde en lille dreng, som savnede sin storesøster rigtig meget. Han plejede at være let at aflevere i børnehave, men den

de Foto : P eter Klo

Foto : Peter Klode

Foto : P eter Klo

de

den første tid

første uge uden Lærke græd han voldsomt, når jeg afleverede ham. Der var bare for meget farvel og adskillelse i hans verden,« fortæller hun. Efter dage med gråd og savn valgte Britt Bøggild Sørensen at køre ud på efterskolen med Jonatan, hvor han fik lidt tid sammen med sin storesøster. »Det var ikke mit eller Lærkes behov men Jonatans. Vi var der 35 minutter, og så var det behov dækket. Nu vidste han, at hun var i verden, og fra da af blev det nemmere,« fortæller hun. Gav slip efter første weekend hjemme Da Lærke kom hjem på forlænget weekend efter 10 dage, og Britt Bøggild Sørensen så og hørte sin datters begejstring, fik hun det afgørende skub til give slip. »Hun kom hjem og fortalte og fortalte. Og fordi jeg kunne se på hende, at det var så godt, gav det mig frihed til at slippe hende – jeg røg i hvert fald ned på et 2-tal,« vurderer hun. Herefter holdt Britt Bøggild Sørensen op med at tænke på sin datter på timebasis. »Jeg gav slip på alt det, der hedder

Efter den første hjemmeweekend kunne Britt Bøggild Sørensen slippe sin datter i tankerne.

efterskolen · no. 01 · august 2010

Mine tanker kredsede konstant om hende med bekymringer om, hvordan det gik med at være sammen med så mange mennesker.

detaljer i hendes liv, undtagen dem hun bringer hjem i weekenderne. Nogle gange går der en uge imellem, at vi snakker eller sms´er sammen, og andre gange sker det tre gange på en dag, som da de havde gallafest, og hun havde problemer med at placere en sikkerhedsnål i sin kjole. Men Lærke er ikke længere på referat hjem til,« siger hun. Lærke vælger jævnligt at blive på skolen en hjemmeweekend, og så kan der gå tre uger imellem, at hun er hjemme. »Jeg kan sagtens ønske, at Lærke kommer hjem og er sammen med os en weekend. Men når hun vælger at blive på skolen, er jeg også glad, fordi det viser, at hun er optaget af det hun er i, og at fællesskabet med kammeraterne trækker så meget, at hun vælger dem til også i weekender«, fortæller hun. Og Britt Bøggild Sørensen er trods en udfordrende begyndelse i rollen som efterskoleforældre taknemmelig for at kunne tilbyde Lærke et år på efterskole: »Det er en gave, at hun er i noget, hun er så glad for, siger hun og tilføjer tørt: »Og så er det da også fedt at slippe for alle teenagekonflikterne.«


06

kom godt igang

efterskole

– en fælles udfordring af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Hvilke udfordringer møder din teenager den første tid på efterskolen, og hvordan bakker du bedst op som forældre? Erfarne efterskoleforstandere tegner et billede af udfordringerne og giver gode råd

P

Som forældre står du også overfor en udfordring – om end lidt mindre. Du skal vænne dig til at være forældre på distancen. Det er nu ikke nødvendigvis svært, og slet ikke så længe dit barn lyder begejstret og glad i telefonen. Men en dag overvældes din teenager måske af udfordringerne ved at gå på efterskole, og du får en trist sms eller stemme i telefonen og er på som forældre

Men hvad er det lige, der kan være så overvældende ved at begynde på efterskole, at din teenager får brug for din opbakning? Og hvordan støtter du bedst på distancen. Vi har spurgt erfarne forstandere på efterskolerne, og det er der kommet en række gode betragtninger og råd ud af om din teenagers og dine udfordringer ved at være ny efterskoleelev og efterskoleforældre. Foto: Peter Klode

raktiske forberedelser og forventningsfulde snakke op til din søn eller datters start på efterskole har fyldt i dage, måske ugevis. Og nu har du sagt farvel. Efterskoleopholdet er ikke længere forestillinger, nervøsitet og pakkeliste, men en realitet. Din teenager står på egne ben blandt en kæmpe gruppe jævnaldrende og voksne på efterskolen. En stor og spændende udfordring.

Opstarten på efterskole kan være overvældende.

efterskolen · no. 01 · august 2010

din teenagers udfordring Fællesskab på værelset Mange unge bliver utrygge, når de møder unge, der er anderledes end dem selv. Første dag kommer de måske ind på værelset og opdager, at deres nye værelseskammerat allerede har hængt plakater op, sat musik på eller har en tøjstil, der slet ikke er dem, og tænker "Hold da op, det her får jeg aldrig til at lykkes."

En anden udfordring i forhold til værelseskammeraten er at skulle dele det eneste rum på efterskolen, hvor de har en chance for at være sig selv med en anden. Ofte tager det lidt tid før værelseskammeraterne kender og kan vise hensyn til hinandens behov. Efterskolens udgangspunkt er, at værelsesfællesskabet er med til at udvikle de unge som mennesker. Det giver den unge mulig-

heden for at erkende, at der bag en facade af tøjstil og musiksmag, er et menneske med glæder og sorger, som dem selv. En person, der måske ender med at blive deres bedste ven eller veninde trods forskelligheder. Senere i livet betyder denne proces, at de vil være mindre tilbøjelige til at dømme mennesker, fordi de har oplevet, at der bag strithår eller perfekt makeup, er et dejligt menneske.


Køb dit DSB WildCard via sms og re js billigt med det sam me: Sms Wild [c

pr-nummer ] [navn] til 14 12

16-26 år eller på SU?

Anders, København WildCard-bruger

Tjek dsb.dk/wildcard nu, få rabat på dine togrejser og forsvind lidt mere.

efterskolen · no. 01 · august 2010


08

kom godt igang

Samtidig gør arbejdet med at lære et andet menneske at kende også, at de unge får mulighed for at lære sig selv at kende. Volder bofællesskabet problemer, snakker kontaktlæreren med de unge og hjælper dem til at få værelsesfællesskabet til at fungere – også selvom værelseskammeraten måske ikke ender med at blive den nye bedsteven eller veninde. Først når alle tænkelige løsninger forgæves er afprøvet, vælger skolen at flytte to værelseskammerater fra hinanden. Det store fællesskabet Eleverne glæder sig til fællesskabet på efterskolen, men har ikke tænkt på, at de også skal kæmpe for at opnå et godt fællesskab i elevflokken. De første dage er udfordringen at lære de mange nye kammerater at kende, men alle er dog i samme båd og gør sig umage for at være åbne og positive overfor

hinanden. Efter de første par uger ændrer udfordringen karakter. Den første fascination er ovre, og de unge begynder at markere sig mere i gruppen og oplever at have meget på spil, fordi det handler om at finde sin plads i fællesskabet. Og til forskel fra tidligere kan de unge ikke tage hjem og slappe af i familien efter endt skoledag. Efterskolerne lader ofte skoleskemaet ligge den første uges tid og planlægger en lang række sjove aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at skabe relationer på kryds og tværs af elevgruppen. Efterskolerne bruger samtidig kontaktgruppen som den base, hvor eleverne har mulighed for at finde tryghed sammen med en lille gruppe af kammerater og en kontaktlærer. At vise sig selv Når eleverne kommer på efterskolen er de vant til at møde deres kammerater med

overskud, makeup og voks i håret. Men efterskolelivet er et 24/7 foretagende, og de unge vil opleve, at det er umuligt altid at vise sig fra deres bedste side. Mange elever er bange for at blotte sig selv over for kammeraterne og komme til at græde, råbe eller på anden måde give udtryk for svære følelser. Og når det sker, er de bagefter nervøse for, at de andre ikke kan lide dem længere og at blive udelukket af fællesskabet. Nogle unge opsøger en voksen efter en episode, hvor de føler, de har blottet sig selv. Andre gange hører de voksne om det ad omveje og tager kontakt til den ulykkelige elev. De voksne vil forsøge at hjælpe den unge frem til den erkendelse af, at de både kan være menneskelige og samtidig blive accepterede. At det at turde vise sig selv over for kammeraterne er nødvendigt for, at de kan udvikle sig som mennesker.

erfarne efterskoleelever giver

gode råd til forældre »Forældre skal være tilbageholdende. Vi børn kan jo godt klare det selv, vi er jo ved at være store. Det, mine forældre gør, er, at de sender en ordentlig pose slik og et brev engang i mellem, så ved man, at de tænker på en derhjemme.« Nikolaj Brum Hansen, 16 år

»Forældre skal give slip. Jeg havde en veninde sidste år, hvis forældre hele tiden ringede til hende, og spurgte om hun var okay. Og lige pludselig fik hun den der, om det egentlig var meningen, at hun skulle gå på efterskole, om hendes forældre egentlig ikke kunne undvære hende?« Cecilie Helen Leving, 17 år

»I skal ikke sige: "Du skal komme hjem den her weekend, fordi der skal vi til familiekomsammen". Hvis jeres barn har lyst til at blive på efterskolen nogle af de weekender, man selv må vælge, så giv lov. Halvdelen af skolens elever er måske væk, og så sidder man bare i en sofa og snakker, går ud og spiller rundbold eller har gang i et eller andet projekt. Det er virkelig der, folk rykker sammen.«

»Prøv at være med og være interesserede, selv om jeres barn lige pludselig har den her hverdag for sig selv og de her venner, I ikke kender. Jeg har gerne ville komme hjem og fortælle om alt det her på skolen. Og mine forældre har altid gerne ville vide, hvem jeg er sammen med, og hvilket liv jeg har på efterskolen. Det har været rigtig godt.« Mathew Sebastian Ryan Hopwood, 18 år

efterskolen · no. 01 · august 2010

Asbjørn Gjøderum-Svenningsen, 17 år

»Bak op om, at jeres barn skal blive på efterskolen. Men vær også rigtig hjælpsomme, for det kan være hårdt indimellem.«

»Efterskolen er et trygt sted, så forældre skal tage det roligt og lade være med at være så bekymrede for deres børn.«

Maria Holm Jensen, 15 år

Niels Nørgaard Kirketarp, 17 år


kom godt igang

09

dine udfordringer som forældre at give dit barn opbakning til at blive Forældre skal vise tillid til, at deres barn kan klare udfordringerne på efterskole. Det vil give barnet en ro at vide, at forældrene tror på, at de kan klare efterskoleopholdet, og de unge vil tage ansvaret på sig. Insistér på at dit barn ikke kan vurdere om et efterskoleophold er noget efter en til to uger, men undlad også at sige "Nu giver vi den lige indtil efterårsferien". Måske har dit barn brug for lidt længere tid til at falde helt til, og du mister troværdighed som forældre ved at love noget, du ikke holder, når det kommer til stykket.

at holde igen med opringninger Nogle skoler beder eleverne aflevere deres mobiler den første uges tid, mens andre lader det være op til forældre og elever at finde en passende balance for sms´er og opringninger. Som forældre er det en god ide at holde igen med opringninger og sms´er, så dit barn får mulighed for at slippe det derhjemme til fordel for hverdagen og kammeraterne på efterskolen. Har dit barn hjemve og græder i telefonen hver aften, bør du overveje, om det er godt for dit barn, at I ringer sammen på det tidspunkt. En kontakt daglig er rigelig, og for mange vil et par opringninger i løbet af ugen være tilstrækkelig. Aftal eventuelt hjemmefra, at dit barn ringer eller sms´er, når behovet er der.

at følge med i livet på efterskolen Selvom din teenager er væk hjemmefra, har han meget brug for, at du følger med i hans verden på skolen. Men hvordan lige gøre det, når I ikke længere deler hus og hverdag? Mange efterskoler gør meget for at informere forældre og lægger jævnligt billeder og nyhedsbreve ud på skolens hjemmeside, så du kan følge med i aktiviteter og begivenheder på efterskolen. Det giver dig et godt udgangspunkt til at spørge konkret ind, næste gang du snakker med din søn og gerne vil nå lidt længere end "det går godt". Og sig endelig "ja tak", når efterskolen inviterer til forældreovernatning eller lignende. Det giver dig et fantastisk indblik i vennerne, lærerne, forstanderen, maden, fællesskabet og atmosfæren og er samtidig en chance for at dele efterskolen med din teenager for en stund.

at tage kontakt til skolen Anbefal dit barn at betro sig til sin kontaktlærer ved hjemve, problemer med værelseskammeraten eller lignende. Men har dit barn endnu ikke den fornødne tryghed til at gå til den voksne på skolen eller sidder fast i et problem, er det en god ide at ringe til kontaktlæreren og fortælle om din bekymring. Spørg om I sammen kan finde en løsning. Selvom efterskolens voksne er opmærksomme på elevernes trivsel, kender de endnu ikke de enkelte unges reaktioner på for eksempel hjemve, der kan spænde fra fjolleri til indelukkethed.

efterskolen · no. 01 · august 2010

at trøste i telefonen Lyt til det, dit barn fortæller og spørg ind til, hvad der gør hende ked af det. Anerkend at hun har et problem og spørg, hvad hun synes, I skal gøre. Undlad at ynke og tage affære for at løse problemet for hende, selvom det kan være fristende. Som forældre kan du hjælpe dit barn igennem en krise, men ikke udenom, da hun også har brug for at gøre sine egne erfaringer. Anbefal dit barn at søge hjælp til at løse problemet hos kontaktlæreren.

at være åben omkring dit barn For dit barn er efterskoleopholdet en fantastisk chance for at afprøve nye sider af sig selv og justere rollen i kammeratskabsgruppen. Derfor kan det synes nærliggende at undlade at fortælle efterskolen om tidligere vanskeligheder i dit barns liv. Men forstanderne råder forældre til at være åbne omkring deres barns særlige udfordringer. De voksne på efterskolen vil agere over for barnet, som om de ikke ved noget om de tidligere problemer og give den unge mulighed for at vende et blad. Samtidig har de dog en baggrundsviden, der gør, at de kan være ekstra opmærksomme og gribe tidligt ind, hvis dit barn får problemer.


10

tv-vært om efterskolerne

efterskolen skaber

engagerede unge af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

TV-avisens studievært Kim Bildsøe Lassen konstaterer, at datteren Camille har haft et super godt år på efterskole. Det har givet hende ny gejst på at fortsætte i gymnasiet

efterskolen · no. 01 · august 2010

»A

llerede den første dag på efterskolen så vi os selv stå og rede sengen og komme med forslag til, hvor ting kunne stå på værelset,« fortæller tv-avisens studievært Kim Bildsøe Lassen om sin oplevelse af første skoledag, da datteren Camille sidste år tog på efterskole. Mange andre forældre var lige så flittige, men det er nok en god idé at lade de unge selv præge tingene, mener Kim Bildsøe Lassen. »En stor del af det at komme på efterskole handler også om, at den unge selv skal prøve at gøre tingene på sin måde, og derfor bør vi nok som forældre trække os lidt i baggrunden. Vi kan interessere os for vores børn, men vi behøver ikke gøre alt for dem, for de har været vant til et ret højt serviceniveau indtil de kommer på efterskole. Det er sundt for både børn og forældre at komme på afvænning med det.« Som så mange andre forældre følte Kim Bildsøe Lassen, at det var en underlig fornemmelse at sende et barn på efterskole og sige farvel. »Efterskoleopholdet er en del af en løsrivelsesproces, og selv om de unge kommer hjem igen, så bliver det på en anden måde. For et år på efterskole udvikler den unge helt kolossalt,« lyder Kim Bildsøe Lassens erfaring. Familien Bildsøe Lassen skulle da også lige vænne sig til et nyt samliv i weekenderne, når Camille var hjemme. »Vi havde vel nærmest en forventning om, at nu skulle vi rigtig værre sammen, men måtte jo ret hurtigt konstatere at Camille også havde brug for at slappe af og være lidt for sig selv eller sammen med de kammerater,

hun ikke kunne se, når hun var på efterskolen. Jeg tror også, det har været en udfordring for Camille, for på en måde havde hun to hjem. Hos os og på efterskolen, men hvor var det egentlig, hun var rigtigt hjemme i det år,« siger Kim Bildsøe Lassen. Selvom familien ikke havde erfaringer med efterskolerne, så fortryder Kim Bildsøe Lassen ikke et sekund datterens ønske om at komme på efterskole. Behov for 10. klasse Inden Kim Bildsøe Lassen blev Mr. News på tv-avisen fulgte familien med udenrigskorrespondenten rundt til job i Israel og USA. Datteren Camille har derfor sammenlagt gået syv år i skole i dels et britisk og et amerikansk skolesystem med prøver og karakterer fra hun var helt lille. »Hun kom tidligt i skole og var til sin første eksamen meget tidligt. Hun er blevet målt og vejet, og der har hele tiden været nogle meget præcise faglige krav at leve op til. Det kommer hun til igen, når hun kommer i gymnasiet, men vi er helt enige om, at det er godt med et år med mulighed for at udfolde nogle andre talenter og interesser,« siger Kim Bildsøe Lassen. Studieværten mener, der er meget pres på de unge med elevplaner, karakterer og uddannelsesvalg i skolerne. »Som forældre er det også vigtigt, at vores datter får et år med tid til at fordybe sig og dyrke nogle af de interesser, hun også har,« siger Kim Bildsøe Lassen om datterens beslutning om at tage på efterskole i 10. klasse i sidste skoleår. »Nu udtaler jeg mig normalt ikke om poli-

tik. Men jeg vil sige, at min datter har haft rigtig godt af at gå i 10. klasse på en efterskole, og jeg tror faktisk også, at der er masser af andre unge, som har det samme behov.« Sjovt at lære TV-journalisten lægger vægt på, at der på efterskolen har været gode rammer til at styrke de sociale kompetencer og få en helt anden inspiration inden for bl.a. mediefag og journalistik, som datteren Camille Bildsøe Lassen brænder for. »Formålet med efterskolen var for Camille ikke at træne sin faglighed i de almindelige skolefag, for hun er i forvejen en dygtig elev, der godt kunne være gået direkte i gymnasiet. Men hun manglede lysten til gymnasiet, og den har hun til gengæld genoplevet i løbet af året på efterskole. Hun har fundet ud af, at det er sjovt at lære, og hun har mødt et anderledes læringsrum, hvor hun bliver udfordret på helt nye måder.« Samtidig oplever Kim Bildsøe Lassen, at datteren har udviklet sig på helt andre præmisser, end dem det almindelige skolesystem lægger op til. »Der har været et imponerende fagligt niveau på efterskolen, som ikke findes bedre i nogen folkeskole, jeg kender.« Engagementet vokser Camilles nyvundne engagement kommer også til udtryk på andre fronter. Tidligere oplevede forældrene, at hun godt kunne trække sig lidt, når den samfundsorienterede familie diskuterede politik hjemme om middagsbordet. »Det kan selvfølgelig også have noget


tv-vært om efterskolerne

med hendes alder at gøre, men jeg oplever meget tydeligt hendes engagement og at hun ved meget mere og har mere at bidrage med nu,« siger Kim Bildsøe Lassen. Det samme oplevede tv-journalisten og hans kolleger også, da efterskolen var på besøg i DR-Byen. De er vant til at få besøg af folkeskole- og gymnasieklasser, men sjældent er eleverne så engagerede, som de kammerater Camille havde med fra efterskolen. »De var helt oppe på beatet med begavede spørgsmål om moralske dilemmaer og etiske overvejelser i forhold til det at arbejde med medier. Vi oplever sjældent sådan et engagement fra skoleklasser,« siger Kim Bildsøe Lassen. Hans oplevelse blev bekræftet af en kollega, der betegnede efterskoleelevernes interesse som ”stærkt opløftende”.

Der har været et imponerende fagligt niveau på efterskolen, som ikke findes bedre i nogen folkeskole, jeg kender. den måde har hun også lært vort eget land bedre at kende.« Kim Bildsøe Lassen skjuler ikke, at han forud for skoleåret bekymrede sig lidt om, hvordan det skulle blive for datteren. »Jeg ønskede jo, at hun skulle få det rart og sjovt og tænkte på, om hun fik gode værelseskammerater. Men vi gjorde os ikke særlige overvejelser om, hvilke problemer der kunne opstå. Jeg tror, vi tog tingene lidt, som de kom. Det er gået rigtig godt, men der har da været tidspunkter, hvor Camille havde brug for en ekstra fridag hjemme om mandagen, fordi noget var lidt svært, og der har også været sene telefonsamtaler, fordi hun savnede os. Men det er jo den samme oplevelse, man kan have som voksen, hvis man er længe væk fra dem, man holder af. I den situation har vi bare prøvet at være der og have tid til at tale med hende. Vi har lyttet og haft forståelse for, at det er ok at være sur eller ked af det. Samtidig synes jeg, skolen har været rigtig god til at involvere os, hvis der var noget vi skulle vide.« Skal føle sig tilpas Familien havde ikke det store kendskab til

efterskolerne. De havde spurgt venner og bekendte og kunne konstatere, at alle, der havde kendskab til skoleformen, var begejstrede. Men jagten på den rigtige efterskole var lang. »Det var svært for os at vælge en skole, for vi kendte dem ikke. Efter at have kredset dem lidt ind på nettet, begyndte vi at tage ud for at besøge skolerne. På et tidspunkt kom vi til en efterskole, hvor både Camille og jeg med det samme kunne mærke, at det føltes rart. På det tidspunkt var vi sikre i vores valg, men vi havde også forinden kørt ganske mange kilometer for at besøge flere efterskoler. Turene i bilen var også ganske nyttige til, at vi fik tid til at tale om forventningerne, og hvad efterskole egentlige var for noget i vores optik,« siger Kim Bildsøe Lassen. »Man kan undersøge meget på nettet og spørge sine venner. Men for mig er det nemmest at sammenligne med at leje et hus. Det er først, når man træder inden for, at man mærker, om det er et rart sted, og om man føler sig godt tilpas. Sådan var det i hvert fald for os at finde en efterskole,« siger Kim Bildsøe Lassen.

Foto: Linda Johansen/Polfoto

Godt med forskellighed Kim Bildsøe Lassen hæfter sig også ved at meget forskellige unge møder hinanden i efterskolens tætte univers. »Det har været et super godt år. Camille har været igennem en modningsproces og har fået et meget nuanceret syn sig selv og tilværelsen. En stor del af hendes opvækst har vi boet uden for Danmark og hun har haft kammerater fra mange verdensdele, men har måske ikke altid oplevet, at Danmark også er meget forskelligt. En særlig oplevelse for Camille har derfor været at opleve unge fra mange forskellige egne af Danmark, og på

11

efterskolen · no. 01 · august 2010

»Nu udtaler jeg mig normalt ikke om politik. Men jeg vil sige, at min datter har haft rigtig godt af at gå i 10. klasse på en efterskole, og jeg tror faktisk også, at der er masser af andre unge, som har det samme behov,« siger Kim Bildsøe Lassen.


12

voxpop

sådan oplever vi efterskolen

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

”Den sociale tid flyttede sig meget hurtigt” »Jeg var meget spændt på at begynde på efterskole. Men heldigvis fik jeg en forfærdelig god roomie, som var meget åben. Han sad i kørestol efter et biluheld, og så var han glad hele tiden og god at snakke med. Det hjalp mig utrolig meget i starten, hvor jeg havde lidt svært ved at komme ud og snakke. Men allerede i den anden uge føltes det som om, jeg havde kendt alle i en måned. Den sociale tid flyttede sig meget hurtigt. Da der var gået tre-fire uger, havde jeg været sammen med mine efterskolekammerater længere tid end mange af dem i min folkeskole og kunne dele personlige ting med dem.«

Foto: Henrik Kastenskov

Asbjørn Gjøderum-Svenningsen 17 år, 10. klasse. Kommer fra Risskov: "Jeg kan sagtens snakke med popdrengen" »Før jeg kom på efterskole syntes jeg, det var svært at starte en samtale og blive i den. Nu er det blevet helt naturligt for mig at snakke med folk, også dem der ikke har de samme interesser som jeg. Jeg er trommeslager og mest til musik, og så er jeg sådan nørd med spil. Men jeg kan også sagtens snakke med ham popdrengen ved siden af, fordi alle er ligesom sammen om det her. Det betyder ikke så meget, hvordan folk ser ud, eller hvilken type de er, man snakker bare sammen.«

”Der var rigtig mange mennesker” »Inden jeg kom på efterskole, var jeg var en person, der var meget alene. Jeg kunne rigtig god lide at være alene inde på mit værelse. På efterskolen var det uanset, hvor jeg var henne, så var der bare mennesker, og det skulle jeg lige vænne mig til. Det var lidt overvældende. I starten sad jeg meget inde på mit værelse, men så tvang jeg mig selv til at sætte mig ned i opholdsstuen, hvor jeg ligesom kunne sidde og falde i snak med nogen og lære dem at kende. Det gik sådan set meget let. Efter en uge følte jeg mig tilpas, og efter to-tre uger følte jeg mig helt hjemme. Der havde jeg fundet mig nogle at snakke med og fundet ud af, at det godt kunne betale sig at være sammen med andre.«

Foto: Henrik Kastenskov

Cecilie Helen Leving, 17 år, 10. klasse. Kommer fra Allerød: "Lærerne er nærmest som mødre og fædre" »Du får et meget tættere forhold til lærerne på en efterskole, og de er virkelig interesserede i at lære dig noget. På min gamle skole snakkede lærerne bare videre, selvom folk sad og larmede. De skulle bare sige det, der skulle siges og så ud af døren og pyh væk fra eleverne. Her er lærerne meget engagerede og bekymrer sig rigtig meget og kommer og spørger, hvis du er trist en dag. Man skulle lige vænne sig til, at lærerne nærmest er lige som mødre og fædre – bare på et andet plan. Men man har meget mere respekt for dem, fordi de interesserer sig for en.«

"Alle havde det jo ens" »Det var lidt vildt at starte på efterskole, fordi der var så mange nye mennesker. Men altså det gjaldt bare om at få snakket med en masse, få nogle nye venner og lige falde til. Det var selvfølgelig lidt hårdt indimellem, Men alle havde det jo ens. Der var meget få, som kendte hinanden i forvejen, så det gik forholdsvis hurtigt med at komme i kontakt med folk. Efter to uger begyndte jeg at falde til og få styr på dagsrytmen.«

Foto: Henrik Kastenskov

efterskolen · no. 01 · august 2010

Niels Nørgaard Kirketarp,17 år, 10. klasse. Kommer fra Århus N.: ”På efterskole ser man alle sider af folk” »Det har været det bedste år i mit liv. De folk man lærer at kende på efterskole, lærer man at kende på en hel anden måde. I folkeskolen ser man mest folks gode sider, fordi man kun er sammen i nogle få timer af løbet af dagen, og man tror, alle de andre er perfekte. Men på en efterskole går du op og ned af folk i 24 timer, oplever alle sider af hinanden og ser, at alle har et eller andet. Det er fedt at lære folk at kende på den måde. Og jeg er selv blevet meget bedre til at vise, hvem jeg er og acceptere mig selv.«


nyheder

friluftsliv badminton fodbold gymnastik håndbold motion atletik basketball petanque volleyball bordtennis tennis svømning dans og musik fitness

13

Cool efterårsferie lad dit barn udforske nye idrætter sammen med andre børn og engagerede trænere i efterårsferien, når du alligevel er på arbejde. se, hvad der sker på en idrætsskole eller -lejr i dit område. tjek priser og tilmelding på:

www.dgi.dk/ferie

efterskolen · no. 01 · august 2010

foto: colourbox, lars Holm, bent nielsen, brian rasmussen

DGI • idræt & fællesskab


14

ungdomscoach

knyt og lyt af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Drop de mange velmenende råd og vær til stede med opmærksomhed, når efterskoleopholdet bliver svært for dit barn, lyder rådet fra ungdomscoach Pia Beck Rydahl

efterskolen · no. 01 · august 2010

S

om forældre må du forberede dig på, at der også kan blive perioder, hvor dit barn får det ganske svært på efterskolen eller havner i dilemmaer, som kan være svære at håndtere. Mange forældre oplever, at det faktisk kan gøre ondt, når barnet har problemer og er ked af det. Men det betyder ikke, at du som forældre kan tage problemerne og smerten væk fra dit barn. »Forældrene kan ofte have gavn af at lytte til et par enkle råd. Giv mindre af alle de løsninger, du hidtil er kommet frem med og lyt i stedet noget mere til dit barn. De unge mangler ikke materielle ting, og når jeg taler med de unge i min praksis, er det ikke flere iphones og computere de efterlyser, men forældre som vil lytte. Lad være med at sige så meget og hold igen med alle de gode råd,« lyder anbefalingen fra ungdomscoach Pia Beck Rydahl, som møder både unge og deres familier i sin praksis. Hun deler karikeret forældrene op i forskellige grupper, men understreger, at vi alle rummer dele fra de enkelte kategorier. Der er f.eks. ”bomuld og vat” forældrene, som pakker deres børn ind og i misforstået hensyntagen forsøger at fjerne alle problemer for den unge. Disse forældre kommer med løsninger, men burde måske i stedet lytte. Så er der de ”autoritære” familier, som har den holdning, at den unge bare skal gå i skole og tage de skrammer, der kommer. Men de glemmer måske at anerkende og imødekomme den unges problemer og følelser.

»Som voksen skal man bevare lederskabet og sige til sit barn, at selvfølgelig skal han eller hun i skole. Men det er vigtigt samtidig at sætte sig ind i, hvad der er svært og lytte til det, i stedet for bare at lukke af. Alle unge kan have brug for en enkelt fridag eller et frirum en gang imellem. Det kan være, at den unge tager sig selv alvorligt ved at tage en fridag, men i mange autoritære familier, hvor man har lært at bide i det sure æble, er det måske ikke legalt.« I ”bomuld og vat” familierne pakker forældrene også sig selv ind. For når de har travlt med at få løst konflikter og svære situationer for den unge, hænger det ofte sammen med, at forældrene heller ikke bryder sig om at være i en smerte – samtidig får forældrene hurtigt dårlig samvittighed og tror, de kan løse problemerne ved at give oplevelser eller materielle goder. »Men det bedste forældrene kan give er at være autentiske. Hvis man gerne vil have børn, der bliver selvstændige og har et personligt lederskab, så skal du selv vise lederskab. Vil du gerne have, at dit barn udvikler empati, må du selv være empatisk. De unge spejler sig, så forældrenes personlige tilgang er altafgørende.« Tag en tudetur Mange forældre oplever stor tristhed i den første tid efter, de har sendt deres barn på efterskole. »Det går langsomt op for forældrene, at barnet ikke er barn længere, men er på

Tag en tudetur sammen med en veninde. Græd ud og erkend, at du savner dit barn.

vej til at blive selvstændig. Hvis barnet ikke ringer hjem, bliver den voksne samtidig mindet om, at han eller hun ikke er betydningsfuld og uundværlig på samme måde længere. Men der er kun en vej for forældrene; det er at slippe barnet. Tag en tudetur sammen med en veninde. Græd ud og erkend, at du savner dit barn. Men lad i første omgang være med at overvælde dit barn med dine følelser, for banet skal have tid til at etablere nye kontakter og være væk hjemmefra. Her hjælper det ikke, at mor eller far forsøger at holde fast,« siger Pia Beck Rydahl. I stedet kan man som forældre glæde sig over, at barnet er i gang med en sund udvikling, som betyder, at barnet bliver mere selvstændigt og har taget det første skridt hjemmefra. Bagdøren skal være lukket Mange forældre oplever i løbet af efterskoleopholdet, at deres barn ønsker at afbryde opholdet og komme hjem. For nogle sker det ved den første udfordring. Forældrenes måde at tackle situationen på kan være helt afgørende. »Forældre skal være bevidste om, hvor de selv står. Derfor er det klogt at være mentalt forberedt på, at den situation kan opstå, at ens datter er stortudende i telefonen. Hvis forældrene har deres egen bagdør lukket, kan de nemmere være en støtte for barnet. Det betyder for eksempel, at man skal have gjort sig klart, at det ikke er en mulighed for barnet at komme hjem. En så klar holdning hos forældrene kan faktisk være nok til at give ro hos barnet. Derfra kan man lytte til sit barn. Her gælder det også, at man skal lytte meget mere, end man selv snakker.« Coachens spørgsmål som ”hvad tænker du om det lige nu?” eller ”hvordan vil


ungdomscoach

15

du gerne have det skal være” kan hjælpe refleksionen i gang hos den unge. »Den unge er helt sikkert i stand til at reflektere og finde løsninger og ofte hjælper det bare at få lov til give at los for sine frustrationer. Som voksen kan man sige til barnet, at ”hjem, kommer du ikke”, men så derfra spørge ind til, hvad barnet forestiller sig, at hun så i stedet kan gøre for at finde en vej i problemet.«

Livet må godt være svært, så forældrene skal ikke fjerne alle forhindrer for deres børn. Det ruster dem ikke til livet, mener ungdomscoach Pia Beck Rydahl.

efterskolen · no. 01 · august 2010

Ingen nemme løsninger Mange forældre synes måske det er synd for deres barn, at livet kan være så svært på efterskolen. Men hvis forældrene hiver deres tanker et niveau op, vil de sikkert hurtigt indse, at den nemme løsning med fx at afbryde opholdet ikke er den bedste. »Prøv at spørge dig, hvad der er vigtigt for dit barn at få lært, hvis det skal have et godt liv som 25-årig. Derefter må man handle ud fra det. Der vil komme mange andre kriser og svære episoder i livet. Det bedste barnet kan få lært er, at det er muligt at komme videre i livet og gå igennem det svære i stedet for, at forældre tager det væk.« Når forældrene tager ansvar for sig selv, lærer de faktisk deres børn, at de kan gøre det samme. For eksempel tager den voksne ansvar, når han udtrykker sig klart. Børnene lærer på den måde også at tage ansvar for deres følelser, reaktioner og handlinger i livet.


16

et springbræt

et springbræt Sofie Gråbøl, skuespiller:

Foto: Scanpix

Chancen for at bryde ud af fastlåst rolle »Efterskolen ligger på et tidspunkt i livet, hvor man er voldsomt klar til at møde nye udfordringer. Jeg skiftede tit skole som barn, men hvis man har gået på den samme skole altid, bliver man nemt låst fast i en rolle, hvor de andre ved, hvad man vil sige og holder op med at forvente noget andet. Derfor at det fantastisk at komme et nyt sted hen. Du lærer dig selv bedre at kende, når folk ser dig på en ny måde. I folkeskolen fik jeg altid dårlige karakterer i fysik. Men det vidste de andre på efterskolen ikke, så de havde ikke opgivet at forklare mig, hvad det gik ud på. Heller ikke fysiklæreren. Han åbnede faget for mig, og det endte med at jeg fik 13. «

Kasper Toustrup, bassist i Nephew og læge:

»Efterskolen var et stort tag-selv-bord af tilbud. Der var ikke noget med, at du først skulle meldes ind i en klub og betale kontingent. Alle muligheder lå linet op, og så var det bare op til dig at dyrke dem og lege med tingene på det plan, du havde lyst. Skolen var gennemsyret af et utroligt engagement fra lærerne. Deres entusiasme smittede af og inspirerede. Det motiverede os til at arbejde ekstra hårdt med tingene, og ofte fortsatte vi efter skoletid. Jeg spillede også musik før, men på efterskolen var der mulighed at skrue det hele et gear op. Og fordi vi øvede så meget, begyndte det også at lyde af noget og blev derfor ekstra sjovt.«

Inger Støjberg, beskæftigelsesminister:

Minister takket være efterskolen »Det var en fantastisk skole, hvor jeg især var fanget af fortælletimerne, idrætten, musikken og fællessangen. Der var meget engagerede lærere, som forstod at lægge bøgerne til side indimellem for at tage diskussioner med os om alt muligt. De var samtidig fagligt dygtige, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det var de år på efterskolen, der gør, at jeg sidder her i dag. Der er i den grad brug for efterskolerne, fordi de kan skabe hele mennesker, der er omstillingsparate. Det er der brug for på et arbejdsmarked, hvor der hele tiden forsvinder typer af job, mens andre opstår. Efterskolen giver de unge et åbent sind, som de har brug for at tage med sig gennem resten af livet.«

efterskolen · no. 01 · august 2010

Kristian Jensen, folketingsmedlem og tidligere skatteminister:

Efterskolen var et laboratorium »Der er ikke to år i mit liv, hvor der er sket så meget på det personlige plan, som da jeg fik på efterskole i 9. og 10. klasse. Jeg fik langt større selvtillid, fordi efterskolen var et laboratorium, hvor vi kunne prøve ting af i trygge omgivelser. Vi vidste, at hvis det ikke helt lykkedes første gang, så fik vi en chance til. Derfor lærte jeg at stille mig op for at holde tale, at undervise børn og lede en forening. Da jeg kom hjem fra efterskolen, var det helt tydeligt, at jeg turde stå frem i forskellige sammenhænge. Samtidig havde jeg fået klarlagt, hvem Kristian Jensen er.«

Foto: Peter Klode

Lærernes entusiasme smittede


stort & småt

17

Fra efterskole til Når din efterskole er slut – om la-a-a-ng tid – skal du videre på en ungdomsuddannelse. Det kunne være ”efterskoleklassen” på Efterslægten: HF-Centret i Storkøbenhavn. Hvert år i august starter en klasse på Efterslægten for efterskoleelever fra 10. klasse. Her kan du og andre tidligere efterskoleelever følges ad i en klasse – to år til. Sammen kan I bære jeres efterskoleerfaringer med ind i jeres ungdomsuddannelse. Vi skaber sammenhæng i jeres overgang fra 10. klasse på efterskole til en ungdomsuddannelse i 1. HF i København.

Og forældrene?

HF-Centret Efterslægten • Hyrdevangen 62 • 2400 Kbh. NV • Tlf. 3396 4000 • hfc@hfc.dk • www.hfc.dk

efterskolen · no. 01 · august 2010

Når jeres unge er rejst på efterskole, bliver der lidt mere tid til jer selv. Hvorfor ikke gøre noget ved det sprogfag du altid har haft lyst til, eller kast dig ud i psykologi eller dansk. Vi har HF- enkeltfag på alle niveauer – også på nettet – for de ”rigtig voksne”!


18

værelseskammerater

»giv det en chance, selvom det ser svært ud« af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Det tog tid for Michelle og Katrine at blive trygge ved hinanden, da de blev værelseskammerater på efterskolen. Men i dag sover de to piger bedst, når de har vendt dagen med hinanden

»D

et værste var den første uge. Mit vækkeur larmede så meget, at jeg var nervøs for, at det skulle vække Michelle om morgenen,« fortæller Katrine om den første tid på værelse nummer 107 på efterskolens pigegang. De to nye værelseskammerater skulle lære hinandens morgenrytme at kende og havde i det hele taget brug for tid til at blive trygge i hinandens selskab. »Vi skulle lige finde os tilpas og vide, hvor vi havde hinanden. Så selvom vi snakkede godt sammen, var vi ikke så meget på værelset i begyndelsen,« istemmer Michelle. Katrine husker især en oplevelse, der var afgørende for, at hun fik tillid til Michelle. »Da vi kom hjem fra skiferie med skolen, var jeg helt nede, og så kom Michelle og bare holdt om mig. Da vidste jeg, at hun forstod mig,« fortæller Katrine.

Sover bedst efter en snak 16-årige Katrine Christensen fra Hatting og den jævnaldrende Michelle Lundby fra Mørke har delt værelse i fem måneder og for længst lagt opstartsproblemerne bag sig. Pigerne slapper tydeligvis af i hinandens selskab på pigeværelset, hvor farver og motiver på postkort og plakater på væggene vidner om fælles interesser og stil. »I dag kan vi snakke med hinanden om alt. Venner, kærlighed og problemer. Alt fra A til Å,« fortæller Michelle, der oplever, at hun sover meget bedre, når hun har haft en snak med værelseskammeraten og veninden inden, de slukker lyset. En snak, der kan handle om problemer med venner, drenge, lærere og forældre, men også være en detaljeret planlægning af, hvilket fælles tema de skal vælge tøj efter næste dag. Hvide dage er en af favoritterne dog

tæt forfulgt af gummistøvle og hattedage, fortæller de to rommies grinende. Vis, hvem du er fra starten Men Katrine og Michelle har begge med tidligere værelseskammerater prøvet, hvordan det er, når bofællesskabet på værelset giver bekymringer. Katrine var i starten af sit efterskoleophold så utryg ved at dele værelse, at hun låste nogle af sine ting inde i skabet, når hun tog hjem på weekend. Og Michelle havde svært ved at sige fra, når hendes værelseskammerat havde brug for at læsse problemer af oftere, end Katrine kunne rumme. Begge piger overvandt dog problemerne og oplever i dag, at udfordringerne har gjort dem stærkere.

efterskolen · no. 01 · august 2010

Streger Efterskoleelev Simon Seindal tegnede sig sidste skoleår igennem de oplevelser og tanker, der opstod under opholdet på en efterskole. Det er der kommet en lang række streger ud af, som kan findes på www.efterskole.dk. Tegningerne udkommer nu som bog – se www.godevibrationer.dk

Kom Karen! Lad os tage på eventyr til kærligheden og glæden…


Foto: Henrik Kastenskov/Fotoco

værelseskammerater

19

bonus

Michelle og Katrine er blevet klogere af udfordringerne ved at bo sammen og oplister erfarent tre gode råd om værelsesfællesskab til nye efterskoleelever: 1. Giv det en chance, selvom det ser svært ud.

Vi skulle lige finde os tilpas og vide, hvor vi havde hinanden.

2. Vis hvem du er lige fra starten i stedet for at spille en rolle. 3. Vær ærlig overfor din værelseskammerat.

Hvorfor kommer jeg altid til at pakke for meget, når jeg skal hjem på weekend.

efterskolen · no. 01 · august 2010

Hvis der er noget der spreder sig hurtigt på en efterskole, så er det; rygter, lus og at nogle har kage med.

Foto: Henrik Kastenskov

Tre gode råd


20

voxpop

sådan oplever vi efterskolen

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

"Jeg havde skjoldet fremme" »Vi var alle sammen meget generte i starten. Jeg forsøgte at holde mig i baggrunden og få lært, hvad kunne jeg gøre, og i hvor stor grad jeg kunne være mig selv. Sådan lidt skjult indtil jeg faldt godt til. At have skjoldet lidt fremme og så bagefter komme ud når jeg var mere sikker. Det var krævende, fordi jeg gik rundt og tænkte: "Åh, det kunne være sjovt at sige det der, men det tror jeg ikke, jeg gør alligevel" Efter to til tre dage var jeg mere tryg. Og overfor min roomie, som er min bedste ven nu, gik skjoldet ned allerede efter den første dag.«

Foto: Henrik Kastenskov

Nikolaj Brun Hansen, 16 år, 9. kl. Kommer fra Ikast: "En ny måde at lære tingene på" »Fagligheden på efterskole er noget helt andet, end jeg har prøvet før. På min gamle skole følte jeg mig altid lidt bagud i forhold til de andre. I år har jeg oplevet en helt ny måde at lære tingene på, og det har bare virket så meget. Nogle gange så sidder jeg og hører noget og mærker, at jeg nikker og forstår det. Og så tænker jeg: "Hvorfor fanden sidder jeg og nikker til det? Det burde jeg ikke kunne forstå. Det virker for avanceret." Men det kan jeg lige pludselig. Det går bare så hurtigt, at jeg ikke selv kan følge med.«

”Hvad nu hvis de ikke kunne lide mig?” »Jeg var sindssyg bange for at starte på efterskole. Det var helt over i Jylland. Og hvad nu hvis de ikke kunne lide mig? Jeg tænkte også meget over, at jeg ikke måtte have kontakt med mine forældre lige i starten. Men jeg kunne sagtens undvære mine forældre. Min pigegang var helt vildt god, og det var nemt at komme ud og snakke med folk. På en efterskole kommer alle med en bekymring om, hvad der skal ske og er lidt nervøse, og det giver en form for tryghed, fordi alle er det. Og lærerne tager sig godt af en og hjælper. Jeg frygtede starten, men det var ikke svært.«

Foto: Henrik Kastenskov

Maria Holm Jensen, 15 år, 9. kl. Kommer fra Haslev: ”Jeg er blevet syv år ældre” »Når jeg kigger tilbage, føles det som om, jeg er blevet syv år ældre, mens jeg har været på efterskole. I starten var jeg virkelig lillepige, så det ville noget, meget umoden. Sådan noget med konflikter, det var bare ind på værelset og læse en bog i stedet for. Nu siger Sofie, min roomie, at jeg er skolens psykolog. Og jeg snakker også meget med folk om mine egne problemer. For eksempel skal jeg måske have en operation, så jeg kommer til at høre bedre, og det har jeg snakket med mange på skolen om.«

"Jeg måtte tage det i småbidder" »Knap et år inden jeg startede på efterskole, var jeg ude for en ulykke ved at dyrke ekstremsporten Parkour. Jeg hoppede ned fra et halvtag, landede forkert på hælene og fik piskesmæld og en skade på synsnerven. Bagefter kunne jeg ikke gå i skole i et halv år og blev meget begrænset i min sociale udvikling. Derfor var det første halve år på efterskole meget overvældende. Der var mennesker over alt, og jeg måtte tage det hele i små bider, hvor jeg i starten ikke deltog i timerne men kun i pauserne.«

Foto: Henrik Kastenskov

efterskolen · no. 01 · august 2010

Mathew Sebastian Ryan Hopwood, 18 år, 10. klasse. Kommer fra Ranum: "Jeg har fået forståelse for mig selv" »Det har givet mig et spark at være på efterskole. Jeg var gået i stå socialt og jeg havde ikke prøvet at bruge mig selv i sociale relationer med andre unge på min egen alder i rigtig lang tid på grund af ulykken. Det at være på efterskole har hjulpet mig med at komme mig over en kriseperiode i mit liv og indse, at i alt dårlig er der også noget godt. Jeg har fået meget mere forståelse for, at folk har forskellige behov, og jeg har fået forståelse for mig selv.«


Efter Efterskolen?

ta’ til OURE Kostgymnasiet med store sportslige og kunstneriske ambitioner... ligesom vores elever*

Sune 2.G København Musiklinjen

Mathilde 3.G Sønderborg Håndboldlinjen Caroline 1.G Odense Fodboldlinjen

Mikkel 3.G Milano Sejllinjen

Design: Oure PR/DesignLab Foto: Ilan Brender / POLFOTO

Emil 1.G Birkerød Teaterlinjen

Alberte 2.G Århus Danselinjen

Oure Sport & Performance since 1987 © * På Oure Kostgymnasium kan du fortsætte det kostskoleliv, som du kender så godt fra dit efterskoleophold. Du kan her gå på gymnasiet i tre år og samtidig dyrke det fantastiske liv, som kostskolen tilbyder dig. Oure Kostgymnasium er for dem, der ønsker at arbejde målrettet med uddannelse og deres sportslige og kunstneriske ambitioner. Gymnasieundervisningen består af faglig fordybelse indenfor tre forskellige faglige hovedområder: naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Følgende sport- og performancelinjer kan vælges på kostgymnasiet: musik, dans, teater, fodbold, håndbold, golf, sejlads, ridning og individuelt sportsvalg. Så hvis du gik og troede, at du ikke kunne dyrke dine ambitioner på højt niveau og få de bedste lærere/trænere, imens du gik i gymnasiet, må du tro om igen! Oure Kostgymnasium giver dig et unikt læringsrum i samspillet mellem stx og sport & performance - og måske vigtigst af alt: venner for livet! Skolerne i Oure Sport & Performance består foruden kostgymnasiet af en højskole og en efterskole. For information og tilmelding: www.oure.dk


af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Hvert år oplever en mindre gruppe efterskoleelever konsekvensen af at bryde skolens regler. De bliver sendt hjem på kortvarig tænkepause eller smidt helt ud af skolen

efterskolen · no. 01 · august 2010

E

t år fyldt med uforligneligt fællesskab og fantastiske udfordringer. Sådan oplever langt de fleste elever deres år på efterskole. Men for en lille del af de unge knækker filmen, og efterskoleopholdet bliver et møde med omkostningerne ved at bryde efterskolens og fællesskabets regler. De oplever at blive sendt hjem på tænkepause hos mor og far eller definitivt smidt ud af skolen. Og det sker selv for de bedste børn. Men hvilke regler er ubrydelige på en efterskole? Og hvorfor bruger efterskolerne forholdsregler som hjemsendelse og tænkepause? To forstandere fortæller om hver deres efterskoles måde at håndtere de situationer, hvor elever overskrider skolens grundregler. Øjeblikkelig hjemsendelse På vores første forstanders efterskole er der to ufravigelige regler. Det er forbudt at indtage spiritus eller euforiserende stoffer på

skolen, og eleverne må normalt ikke komme på det andet køns værelsesgang. Bryder eleverne dem, bliver de øjeblikkeligt smidt hjem. »Vi stiller krav til vores elever – både faglige og sociale krav. Samtidig har vi et voksenansvar for eleverne på alle områder, så forældrene kan være trygge ved at sende deres børn på vores skole,« begrunder forstander Jesper Rixen de to ufravigelige regler. Skolen gør meget ud af at fortælle kommende elever og forældre, at krav og konsekvens er blandt skolens værdier. Alligevel kommer det oftest bag på eleverne, når efterskolen gør alvor af at sende dem hjem. »Mange kommer fra skoler, hvor de voksne nok har talt om sanktioner men aldrig gjort alvor af dem,« siger Jesper Rixen. Men skolen har ifølge forstanderen succes med den konsekvente linje. »Vi har meget få problemer med spiritus, hash og ubudent besøg på drenge- og pigegange. Og det tillægger jeg, at vi er så

konsekvente. Hvis vi nøjedes med advarsler og tænkepauser, fortalte vi jo vores elever, at det var ok at prøve en gang,« siger han. Tænkepause hjemme hos mor og far På vores anden forstanders efterskole er der også grundregler. Spiritus, øl og euforiserende stoffer er forbudt, eleverne må ikke gå i seng med hinanden på skolen, skolen er røgfri og eleverne har mødepligt til alle timer, måltider og fællesarrangementer. Overtræder en elev en af efterskolens grundregler, vælger skolen i nogle situationer at give eleven en tænkepause hjemme hos mor og far. Forstanderen beder forældrene hente deres søn eller datter hjem i nogle dage og i øvrigt sørge for, at deres barn får ro til at tænke over sin motivation for at gå på efterskolen og formulere tankerne i et brev til skolen. Tilbage på efterskolen drøfter lærerne elevens opførsel og orienterer de andre elever om regelbruddet.

Foto: Peter Klode

når elever slår sig på efterskolens regler


sendt hjem

En sådan tænkepause er ifølge Jan Fredsted en nødvendig, men også i de langt fleste tilfælde rigelig hård konsekvens. »En tænkepause hjemme er nødvendig for, at alvoren ved at bryde skolens grundregler går op for dem. Og det gør den. De tudbrøler, når de tager hjem på tænkepause ved tanken om, at de risikerer at miste vennerne på efterskolen. Og når de kommer tilbage efter tænkepausen, er det hårdt at skulle stå til ansvar for deres kammerater,« fortæller han. Efter nogle dages tænkepause kommer den unge som regel tilbage til skolen og starter på en frisk.

»Jeg siger til eleven: Vi giver dig den her chance, fordi vi tror på dig, og det skal du så vise, at du kan leve op til,« siger Jan Fredsted. Rummeligheden har grænser Forstanderen på vores anden efterskole vil gå langt for at undgå en definitiv hjemsendelse, men oplever situationer, hvor en sådan er eneste mulighed – blandt andet fordi kammeraternes rummelighed er begrænsede. »Elever, der stjæler fra deres kammerater, har vi meget svært ved at hjælpe. Tyveri er et grundlæggende brud på kammeraternes tillid, og eleven vil ikke have en chance i

23

elevflokken efterfølgende. Samtidig mister eleverne respekten for os, hvis vi ikke reagerer,« fortæller Jan Fredsted. Dialog og mindre sanktioner Begge forstandere understreger, at dialog og relevante mindre sanktioner er deres foretrukne redskab i arbejdet med eleverne i i de tilfælde, hvor eleverne overtræder andre af skolens og fællesskabets regler. Gennemsnitligt sender begge efterskolers forstandere to elever hjem om året. Ofte tilbyder forstanderne efterfølgende at hjælpe hjemsendte elever ind på en anden efterskole.

forældre bør lytte og støtte af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Glem alt om ekstra sanktioner og træd til som krisehjælper hvis din teenager bliver sendt hjem, råder psykolog

F

orstil dig, at du er i fare for blive udelukket fra et betydningsfuldt fællesskab og miste dit netværk. En tilsvarende situation oplever efterskoleeleven, der bliver sendt hjem fra efterskole efter at have brudt med skolens regler, mener psykolog Lars Hugo Sørensen. Han har i flere år løst opgaver for efterskoler i forbindelse planlægning af uddannelse, supervision og samtaleterapi med efterskoleelever. Hjemsendelse fører til krise »Jeg vil ikke tøve med at bruge krisebegrebet. Langt de fleste unge vil reagere meget voldsomt på at risikere at miste fællesskabet på efterskolen og deres netværk af 100 venner. For dem er fællesskabet langt vigtigere end skolegangen på efterskolen,« fastslår Lars Hugo Sørensen. Men også skuffelsen over sig selv vil fylde i den unge efter et brud med skolens regler og hjemsendelse. »Den unge har haft en drøm om at blive en positiv del af fællesskabet og få et godt år på efterskole, men kan ikke leve op til sit eget ideal og mister sin drøm. Den unge vil opleve at have svigtet sig selv, sine forældre og lærerne,« siger Lars Hugo Sørensen.

Samarbejde mellem hjem og efterskole Forældre, der får mistillid til skolen i forbin-

delse med et regelbrud, råder Lars Hugo Sørensen til at tage begrebet "skole-hjem samarbejde" meget bogstaveligt og undgå, at kommunikationen bliver med den unge som mellemled. Tværtimod er et tæt samarbejde mellem forældre og skolen særlig vigtig i en situation, hvor en efterskoleelev risikerer hjemsendelse. Forældrene og skolen kan hjælpe den unge med at afklare og finde løsninger på det, der gør det svært at vende tilbage til skolen eller overholde reglerne, og desuden indgå en klar aftale om, at en lærer eller forstander har hyppige samtaler med eleven i den første tid efter sanktionen. Men også forældrene kan have behov for tæt kontakt med en af skolens voksne i en periode. »Efter en tænkepause vil forældrene være ekstra bekymrede og have brug for at genetablere en tryghed ved at have deres barn på efterskolen. Det kan ske ved, at forældre og kontaktlæreren jævnligt ringer sammen den første tid efter tænkepausen. Men også en garanti om, at skolen kontakter forældrene omgående, hvis der er optræk til problemer, vil også være hjælpsomt,« siger han. Sendt hjem for altid Skulle hjemsendelsen vise sig at være definitiv, skal forældre være klar over, at deres teenagebarn sandsynligvis falder i et tomrum imellem de gamle venner hjemme og vennerne på efterskolen, hvor den unge vil opleve at stå uden et fællesskab. Og her er der ifølge Lars Hugo Sørensen kun en løsning: »Støt jeres søn eller datter i at komme i gang med noget andet, så snart det kan lade sig gøre.«

efterskolen · no. 01 · august 2010

Støtte og hjælp til refleksion En naturlig forældrereaktion vil være fortvivlelse og vrede over, at sønnen eller datteren har trådt ved siden af efterskolens regler og spoleret det skoleår, der ellers var sat på skinner. Forældre kan da også roligt fortælle den unge, at de er kede af situationen, men bebrejdelser og yderligere sanktioner fraråder Lars Hugo Sørensen.

»Den unge har ikke brug for flere sanktioner, men støtte og hjælp til refleksion i en tilstand, hvor han er ked af det, forvirret og har vanskeligt ved at tænke sig om, fordi følelserne tager over. Mange unge vil desuden have svært ved at forestille sig at skulle tilbage til skolen igen med stemplet fra regelbruddet på sig. De ved ikke, hvordan de skal forklare deres handling, og hvor mange de er nødt til at forklare sig til,« siger han. Lars Hugo Sørensen råder forældre, der oplever at få deres teenagebarn hjem i utide, til at lytte og forsøge at forstå, hvordan den unge har oplevet situationen. »Som forældre får vi barnets oplevelse af situationen, og den er altid rigtig. Også selvom den måske ikke præcist fortæller, hvad der er sket. Lyt til jeres barns oplevelse, spørg ind til hvordan han selv tænker, det kunne gå sådan og forslå, at I også hører skolens oplevelse af situationen. Er der langt mellem de to oplevelser så hjælp med at finde et midterpunkt imellem de to forskellige oplevelser,« siger han. Samtidig skal forældre støtte deres teenager i at få tænkt over, hvad der er sket, og hvordan han undgår at komme i samme situation i fremtiden. »Det kan være, den unge blev grebet af en stemning og har brug for at lære at sige fra i stedet for at følge med. Det er vigtigt, at tænkepausen bliver en fremadrettet proces, hvor den unge i samarbejde med forældrene og skolen ender med at kunne noget mere, end da det begyndte,« siger han.


24

medborgerskab

datteren er blevet verdensborger af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

V

efterskolen · no. 01 · august 2010

i sendte et barn af sted og fik en voksen hjem. Ordene kommer fra René la Cour Sell, far til en datter på efterskole i sidste skoleår og til daglig direktør i Danmarks Naturfredningsforening. »Efterskolen er en god test på, om ens opdragelse er bestået, for på efterskolen kommer de unges værdier og kompetencer for alvor i spil, når de lever sammen med mange andre. På det tidspunkt i den unges liv er det i forvejen ved at være for sent for os som forældre at opdrage mere på vores børn, men efterskolens fællesskab præger de unge for livet. Det er i hvert fald det indtryk, vi har efter et år, hvor vores datter har gået på efterskole,« siger René la Cour Sell, som måtte knibe sig i armen de første weekender, datteren kom hjem fra efterskolen. Pludselig var det ikke nødvendigt at sige, at hun skulle tage ud af bordet og rydde op efter sig. Tingene blev gjort helt naturligt, fordi det også ligger i efterskolemiljøet, at alle må bidrage. Den sjællandske familie har ingen tradition for at tage på efterskole, så reaktionerne var også forskelligartede, da datteren meldte ud, at hun kunne tænke sig sådan et år. »Vi bakkede hende op i det, men min egen mor havde da f.eks. den bemærkning, om det ikke kun var for børn, der ikke opførte sig ordentligt. Sådan var det måske en gang, og fordommen lever i bedste velgående hos mange, som ikke kender til efterskolerne. I dag er det måske næsten omvendt. At det er velfungerende børn, som kommer på efterskolerne, eller at de i hvert fald ret hurtigt bliver det,« siger René la Cour Sell. Klar holdning Datteren fandt selv sin efterskole og faldt for en skole med et erklæret kristent værdigrundlag. Datteren har ganske vist for

længst erklæret sig som bevidst ateist, og familien overrender heller ikke folkekirken. Men fagene og en bevidst holdning til at skabe forståelse for verden gjorde udslaget. »Der står ganske vist et sted på skolen, at ”Jesus er i alt, hvad vi gør” og de beder fadervor, men det står på ingen måde i vejen for, at elever med en anden tilgang til livet kan være en del af fællesskabet. De har konsekvente regler om en røgfri skole og forbud mod, at piger og drenge er på hinandens værelser efter klokken 22. Som forældre giver det en vis tryghed, at der er nogle rammer,« siger René la Cour Sell. Han er særligt imponeret over skolens engagement i at give eleverne forståelse for verden. Det har bl.a. ført til rejser til Mellemøsten, hvor eleverne har boet i Gaza og været i dialog med helt almindelige israelere og palæstinensere. »Eleverne er blevet skarpe til analysere og forstå, hvordan det er at leve i et område med konflikt. De har også besøgt EU i Bruxelles og Anders Fogh Rasmussen i Nato. Jeg mener, det er helt forkert at kalde sådan et år i 10. klasse for overflødigt eller et fjumreår.

Datteren har fået stor forståelse for verden og har lært at tage mere ansvar for de nære ting, mener René la Cour Sell.

De har fået meget med, som de kan bruge senere i livet,« siger René la Cour Sell. Familiens møde med efterskolen har i øvrigt betydet, at lillesøsteren nu også er blevet skrevet op til et ophold. Hun valgte en skole med en helt anden profil.


tiLbud! kur & kærLighed: 485 kr. Pr. Pers.

famiLietiLbud: 260 kr. Pr. Pers.

På danhosteL CoPenhagen City.

efterskolen · no. 01 · august 2010

PudekamP i hjertet af københavn?

Velkommen til DGI-byens hoteller i København! Vi forkæler Jer med gratis fitness og fri adgang til Vandkulturhuset – et vandmekka for børn og voksne. Vores hoteller er det perfekte valg til en romantisk weekend eller familieferie. Mulighed for parkering og kun 5 minutter fra Tivoli og Strøget.

dgi-byen.dk/hoteltilbud


26

udvikler kompetencer

Efterskolerne fremmer mange af de kompetener, elever ikke bliver målt på i test og eksamener, mener professor Steen Hildebrandt.

træningslejr til

innovationssamfundet af: Sofie Pedersen, journalist

Efterskolerne spiller en vigtig rolle i at ruste eleverne til fremtidens innovationssamfund. Her får de i høj grad brug for sociale og kreative kompetencer, mener professor i ledelse Steen Hildebrandt

efterskolen · no. 01 · august 2010

D

e seneste 50 år har Danmark ændret sig fra at være et industrisamfund, mod at blive et innovationssamfund, der lever af viden, nytænkning og kreativitet. Så langt er de fleste eksperter og politikere enige. Men ifølge professor i ledelse Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har netop innovation og kreativitet ringe kår i det traditionelle uddannelsessystem. »Når politikerne kræver mere faglighed, fokuserer de stort set udelukkende på dansk, engelsk, matematik og andre boglige fag. Men også de kreative og fysiske fag har deres faglighed og berettigelse, for eleverne skal forberedes til et komplekst samfund, hvor den enkelte har brug for at kende alle sine potentialer. Her har efterskolerne fat i den lange ende, fordi de fokuserer på mangfoldighed og vægter kreativiteten højt,« siger Steen Hildebrandt, der også sidder i bestyrelsen for en efterskole. Han er medforfatter til debatbogen

”Når klokken ringer ud – opgør med industrisamfundets skole”, hvor han skitserer, hvilke krav fremtidens samfund stiller til nutidens unge. »Ledelse er for vidensamfundet, hvad motoren var for industrisamfundet. Væksten i samfundet er afhængig af menneskers evne til at samarbejde på kryds og tværs og i mindre grad af traditionel materiel tilvækst,« siger Steen Hildebrandt. Learning by doing Når unge gennem et år deler døgnets 24 timer, glæder, sorger og udfordringer med hinanden, gennemgår de både en stor personlig udvikling og skærper deres sociale kompetencer. Begge dele er ifølge Steen Hildebrandt vigtige ledelseskompetencer. »Ledelse handler om samarbejde, og for at være god til at samarbejde, skal man dels vide noget om andre mennesker, og man skal kende sig selv og sine egne værdier. På

efterskolen lærer eleverne, hvordan man får forskellige menneskers forskellige intelligenser til at arbejde sammen om at opnå fælles mål. De lærer, hvordan man konstruktivt løser de konflikter, der uundgåeligt opstår, når mange mennesker er sammen på lidt plads. Det er en betydningsfuld viden, som de ikke kan læse sig til, men er nødt til at opbygge gennem praktiske erfaringer. Her udgør efterskoleopholdet en værdifuld træningsbane,« siger Steen Hildebrandt. Han fremhæver især efterskolernes tradition for omfattende tværfagligt samarbejde som en force. »Efterskolerne er på mange måder en forsmag på, hvad unge mennesker vil møde på arbejdsmarkedet senere. De kommer til at arbejde med projekter, hvor de skal trække på flere forskellige intelligenser, tænke ud af boksen og udnytte, at andre kan det, de ikke selv er stærke i,« forklarer professoren.


Foto: Kåre Viemose/Scanpix

Efterskolerne er på mange måder en forsmag på, hvad unge vil møde på arbejdsmarkedet senere. De kommer til at arbejde med projekter, hvor de skal trække på flere forskellige intelligenser, tænke ud af boksen og udnytte at andre kan det, de ikke selv er stærke i. mindst, siger de noget om børnenes evne til at arbejde sammen med andre?« »Det gør de ikke, men netop disse kvalifikationer er meget væsentlige for børnene, hvis de skal kunne matche den øgede fokusering på kreativitet og innovation, som finder sted i danske virksomheder. Derfor

spiller efterskolerne en vigtig rolle som et sted, hvor der er plads til, at børn kan udvikle og fremme deres kompetencer over et bredt spekter, og hvor der ikke kun undervises i det, der kan måles,« siger Steen Hildebrandt.

efterskolen · no. 01 · august 2010

Det vigtigste er svært at måle Ifølge Steen Hildebrandt fremmer efterskolerne mange af de kompetencer, som eleverne ikke bliver målt på i test og eksamener, men som er mindst lige så vigtige for deres evne til at klare sig godt. »Der er en udvikling i tiden, som går mod at lægge mere og mere vægt på at teste eleverne og lave sammenligninger med andre lande. Men det er en forældet og negativ tilgang, som vi må se at komme af med, fordi det tvinger eleverne ind i mekaniske standarder,« siger Steen Hildebrandt og uddyber: »Vi skal selvfølgelig altid evaluere på, hvad eleverne lærer. Men vi skal hele tiden spørge os selv, hvad det er, vi måler og sammenligner, og om det er det rigtige. Siger testene noget om børnenes evne til at forstå verden og andre mennesker? Siger testene noget om børnenes evne til at nyttiggøre deres kreative evner? Og ikke


28

turbo på udviklingen

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Foto : Pete

et år med turbo på udviklingen

r Klode

Hjerneforskeren:

På efterskole lærer unge at tage ansvar og sætte nye mål for sig selv. Samtidig møder de nye måder at lære på. Tilsammen processer, der modner hjernen og ruster de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse

»E

efterskolen · no. 01 · august 2010

fterskolerne er med til at forberede de unge på ungdomsuddannelserne. De, der kommer lige fra folkeskolen, oplever i højere grad et kulturchok, når de pludselig oplever, at de er personligt ansvarlige for deres opførsel og arbejdsindsats på ungdomsuddannelserne. I gymnasiet er vi færdige med at opdrage de unge, der forventer vi, at de tager ansvar,« siger Ann E. Knudsen, tidligere gymnasielærer, nuværende hjerneforsker og forfatter til flere bøger om hjernens udvikling. Ann E. Knudsen, der blandt andet er kendt for bogen ”Seje drenge og superseje piger”, havde forrige skoleår sine to tvillingepiger på efterskole i 10. klasse. Regler udfordrer I efterskolemiljøet ser Ann E. Knudsen muligheden for, at de unge udfordres, og hun finder det helt optimalt, at de møder en række regler og rammer, de skal forholde sig til. På den måde får de svar på de spørgsmål, der trænger sig på igen og igen, nemlig "hvem er jeg?", "hvordan ser de andre mig?" og "hvordan skal jeg agere i verden?". »Eleverne har selv valgt efterskolen og dermed har de også sagt ja til et regelsæt og en måde at være sammen på. Derfor er det godt, at de skal forholde sig til nogle

rammer, som det har en konsekvens at byde. Rent ud sagt er det fedt, at man kan smides hjem på en tænker fra en efterskole, for unge i den alder har typisk oplevet en barndom og skolegang i folkeskolen, hvor der ikke var konsekvenser. De unge har brug for at lære at tage ansvar og se, at deres handlinger ikke er ligegyldige,« siger Ann E. Knudsen. »Hvis en ung bryder reglerne om f.eks. alkohol, har han eller hun ikke brug for at få at vide, at det også er synd for dig. De ved godt, det er forkert. Derfor mener jeg faktisk, at både den unge, der sendes hjem på en tænker, og kammeraterne kan se, at det har konsekvenser at bryde den udstrakte tillid, som de er omgærdet af på en efterskole.« Hjerneforskeren hæfter sig ved at, unge, der har været på efterskole, har et mindre frafald på ungdomsuddannelserne. Netop fordi de unge har lært at tage ansvar. Hjernen udvikles For elever, der kommer fra en folkeskole, hvor de kreative og musiske fag er skåret ned til et minimum i de ældste årgange, er det ifølge Ann E. Knudsen en stor mulighed for udvikling at komme på efterskole. For uanset om det er idræt, musik, drama, billedkunst,

keramik eller lignende aktiviteter, så fordrer det aktivitet i højre hjernehalvdel, som ellers i vid udstrækning sættes på standby i store dele af skolegangen. »Det sætter gang i nye måder at lære på og det er stærkt motiverende for mange af de unge. Det er en stor fejl, der er sparet så voldsomt på de musiske fag i folkeskolen, og så meget desto bedre er det, at efterskolerne lægger vægt på at tilbyde de unge nogle af disse fag,« siger Ann E. Knudsen, som opfordrer forældre og unge til at tale om, hvad den unge vil have ud af efterskoleåret. Sæt mål for skoleåret Skoleåret er et skifte fra de roller, som eleven har været i gennem de første 8-9 år af skoletiden. Dermed er efterskolen også en mulighed for at prøve noget nyt, fordi der opstår helt nye konstellationer. Den unge får mulighed for at sætte fokus på en ny rolle og nye mål. Ifølge Ann E. Knudsen giver den gode efterskole mulighed for forandring, og den gør de unge klar til ungdomsuddannelserne. »Også i lyset af, hvordan unge udvikler sig hjernemæssigt, er der så meget ræson i at sende de unge på efterskole, så der er virkelig grund til at fastholde og forstærke skoleformen,« siger Ann E. Knudsen.

Set i lyset af, hvordan unge udvikler sig hjernemæssigt, er der meget ræson i at sende unge på efterskole.


fortælling

29

En ordentlig rystetur!

Bliv rystet sammen med dine nye kammerater, og find ud af, hvem der bliver rystet af en tur i Vertigo med 100 km/t? Eller hvem der mere er til en romantisk tur i Den flyvende kuffert? Find svarene i Tivoli, hvor du får fælles oplevelser, sjov, spænding og hygge som ingen andre steder. Er I flere end 15 personer, er der oven i købet penge at spare med en af vores skolepakker ved besøg man.-fre. kl. 11-18.

Vælg for eksempel entré og Turpas for 170 kr. eller en All Inclusive-skolepakke til 250 kr. pr. elev. Så får I både entré, Turpas, adgang til akvariet, et måltid mad og et forlystelsesfoto, som I kan grine af hele vejen hjem. Fra den 30. august til den 10. september har vi Fysikdage med masser af faglige udfordringer for 7.-10. klasse – med endnu billigere entré og Turpas end normalt. Læs mere på tivoli.dk/fagligedage.

efterskolen · no. 18 · juni 2010

Læs mere, og bestil pakkerne online på tivoli.dk/skolepakker eller ring på på 33 75 02 47. Ved telefonisk bestilling tillægges et gebyr på 20 kr. per elev.


skolekredsen

det folkelige bagland af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Efterskolerne hviler på fundamentet af en skolekreds af engagerede lokalborgere, forældre, tidligere elever og andre interesserede, der bakker op om den enkelte efterskole og skoleformen

E

efterskolen · no. 01 · august 2010

fterskoleformen rækker mere end 200 år tilbage i Danmarkshistorien. Den første efterskole blev oprettet i 1879 i Galtrup på Mors og byggede på Grundtvigs og Christen Kolds skoletanker. Det næste store skridt blev taget i 1895, da efterskolerne kom på Finansloven. Siden har skoleformen dannet knopskud på knopskud og rummer i dag 263 efterskoler spredt ud over hele landet. Skoler, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Et landskab af holdninger På dette fundament forgrener efterskolerne sig i et spraglet landskab af forskellige holdninger. Nogle bekender sig til den grundtvigske tradition, andre er missionske, og andre igen udspringer af nyere pædagogiske tanker. Dertil kommer skoler, som i højere grad løser specifikke opgaver som at undervise ordblinde eller sent udviklede. Eller profilerer sig med aktiviteter som musik, spejder, håndværk eller idræt. Skolekredsen udstikker kursen Bag hver af de 263 skoler står en skolekreds, som er det folkelige bagland, efterskolen hviler på. På en årlig generalforsamling udstikker skolekredsen gennem sin holdning og sine beslutninger kursen for skolens virke. Skolekredsen har dog intet personligt ansvar

for efterskolen, men vælger blandt sine medlemmer en bestyrelse på syv personer, der har det overordnede ansvar for skolens drift. I løbet af skoleåret modtager skolekredsen medlemmer efterskolens årsskrift, og mange skoler inviterer skolekredsen til enkelte arrangementer i løbet af året. Medlemmerne kan således følge med i hverdage og mærkedage på efterskolen. Uden skolekreds ingen skole Skolekredsen er typisk sammensat af lokale borgere, forældre til nuværende og tidligere elever, gamle elever og andre med særlig interesse for den specifikke efterskole og skoleformen.

På efterskolerne betragtes skolekredsen som "efterskolens rygrad", og skolerne ser gerne en stor og aktiv skolekreds, der løbende får tilført "nyt blod". En af landets efterskoler formulerer det sådan: "Skolekredsen er det demokratiske fundament, alle de frie skoler hviler på. Jo stærkere dette fundament, desto bedre står skolen. Efterskolen kan være nok så flot, men hvis skolekredsen er væk, er der ingen skole." Er du blevet interesseret i at høre nærmere om skolekredsen på dit barns efterskole, kan du læse mere på efterskolens hjemmeside og spørge forstanderen næste gang, du besøger skolen.

nyheder om efterskoler og uddannelsespolitik B

ladet Efterskolen udkommer 18 gange om året med nyt fra efterskolerne til bestyrelsesmedlemmer, medarbejdere og andre interesserede. Hvis du er ansat på en efterskole eller bestyrelsesmedlem, kan du melde dig til gratis at få bladet på www.efterskoleforeningen.dk. Forældre og andre interesserede kan tegne et årsabonnement for 310 kr. Bestilles på tlf. 33179586 eller e-mail: hs@efterskoleforeningen.dk

Foto: Peter Klode

30


Scenen er din

PÅ MORSØ GYMNASIUM KAN DU DYRKE DIN INTERESSE FOR DRAMATIK ELLER MUSIK PÅ ET HØJT, FAGLIGT NIVEAU. UNDERVISNINGEN FOREGÅR I ET INSPIRERENDE, KREATIVT MILJØ DER ER PRÆGET AF ENGAGEREDE ELEVER OG LÆRERE. VI HAR PROFESSIONELLE RAMMER OG UDSTYR TIL DET HELE. DU FÅR SAMTIDIG EN SOLID STUDENTEREKSAMEN DER ÅBNER DØRENE TIL DIN VIDERE UDDANNELSE. UNDERVISNINGEN ER SELVFØLGELIGT GRATIS. DU KAN BO PÅ VORE KOLLEGIER, DUEHOLMKOLLEGIET ELLER SKOVPARKEN. TJEK WWW.TEATER-MUSIKLINIE.DK ELLER AFTAL ET BESØG PÅ GYMNASIET


32

kulturmøde

favntag med en fremmed jysk kultur

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efterskolen · no. 01 · august 2010

Skuespiller Carsten Bjørnlund fik smag for at møde fremmede kulturer, da han som 15-årig rejste fra København til Jylland for at gå på efterskole

C

arsten Bjørnlund er netop landet i København efter tre måneders filmoptagelser i Canada. Og selvom det er rart være hjemme hos familien igen, håber han, at fremtiden vil bringe flere internationale filmroller med sig. Langt fra kun for karrieren og pengenes skyld, men fordi det giver ham mulighed for at opleve verden.

»Mødet med fremmede kulturer og mennesker udvider min horisont og giver mig oplevelsen af at deltage i en verden, der er større end Danmark,« fortæller den 37-årige skuespiller, der de seneste år har medvirket i tv-serier som Ørnen, Sommer og sidst Forbrydelsen 2, hvor han havde rollen major Christian Søgaard.

Møde med jyske bondedrenge Lysten til at opleve fremmede kulturer er langt fra ny. Allerede som 15-årig blev Carsten Bjørnlund bidt af det, da han forlod København for at gå på en jysk efterskole. »Jeg følte virkelig, at jeg havnede i en fremmed kultur, da jeg som eneste køben-


bonus

Kort om Carsten Bjørnlund

33

Jeg kom i kontakt med nogle helt andre typer mennesker, end jeg før havde mødt, nogle rigtig jyske bondedrenge. Jeg fik sat ansigt på nogle af mine fordomme og dermed nedbrudt dem.

havner landede blandt nogle jyder langt ude på en mark ved Varde,« siger han. På Carsten Bjørnlunds efterskole kunne eleverne udover drama og musik også vælge sløjd. Skolen tiltrak derfor meget forskellige unge, fra wanna be hippies med skuespiller- og musikerdrømme som Carsten Bjørnlund til mere jordbundne drenge med interesse for træsløjd og knallerter. »Der var et flow imellem linjerne på efterskolen, og sløjdlinjen gjorde, at jeg kom i kontakt med nogle helt andre typer mennesker, end jeg før havde mødt, nogle rigtig jyske bondedrenge. Jeg fik sat ansigt på nogle af mine fordomme og dermed nedbrudt dem. I mødet med en fremmed kultur tager man ofte afstand i starten men bliver senere i stand til at omfavne den,« siger Carsten Bjørnlund. Og apropos fordomme mødte Carsten Bjørnlund selv nogle af dem, da han luftede sine efterskoleplaner hjemme i København. »Når jeg fortalte folk at jeg skulle på efterskole, måtte jeg sige i parentes, at det altså ikke var noget med at være "efter" noget,« mindes han. Det bedste skoleår Carsten Bjørnlund henter ubesværet minderne fra efterskolen frem til trods for, at han for nylig mødtes med mange af sine efterskolekammeraterne til 20 års jubilæum. »Jeg kan huske, at nogle af lærerne, der boede tæt på skolen, kunne finde på at invitere os med hjem. Så sad vi og drak kaffe, røg smøger – det var dengang hvor man måtte ryge på efterskole – og hørte beatplader. Vi fik et meget tættere forhold til lærerne på efterskolen end i folkeskolen, og de var meget engagerede. Det er så afgjort det bedste skoleår jeg har haft,« fastslår han. Skuespillerdrøm fik næring Egentlig var det ikke planen, at Carsten Bjørnlund skulle på efterskole. Efter 9. klasse begyndte han på gymnasiet, men fandt i løbet af et par måneder ud af, at det ikke var noget for ham. Carsten Bjørnlund var allerede som 15-årig sikker på, at

han skulle være skuespiller. Derfor virkede en efterskole med dramalinje som en langt bedre mellemstation end gymnasiet. »Jeg havde spillet store roller i skolekomedier og lidt andet. Men på efterskolen fik jeg for første gang mulighed for at beskæftige mig med det i lang tid, og det forstærkede min drøm om at blive skuespiller,« fortæller Carsten Bjørnlund, der især husker en teateropsætning om to drenges forelskelse i den samme pige, hvor han havde rollen som den ene af drengene. Efterskolen var et minisamfund Men hvor hans karriere som skuespiller mest af alt fik et puf i den rigtige retning på efterskolen, kom året til at efterlade andre nye spor i hans liv. »Efterskolen forsøgte at lave et lille minisamfund, hvor vi selv tog ansvar for at købe ind og lave mad i husene. Det var nyt og vanskeligt for mig at i indgå i, fordi jeg ikke havde haft systemer derhjemme, men det var også rart og er noget af det, der har efterladt et aftryk i mig,« fortæller Carsten Bjørnlund, der også udviklede en politisk bevidsthed i løbet af året. En bevidsthed, der blandt andet kom til udtryk, da han for at beskytte regnskoven pure nægtede at spilde papir på en dansk stil. Det sværeste var at stoppe Fællesskabet med de jyske efterskolekammerater, nu ikke længere fremmede og fordomsbehæftede, var dog i sidste ende det, der efterlod det dybeste spor. »Det var en mulighed for at afprøve sig selv massivt i sociale sammenhænge. Vi lærte hinanden at kende rigtig hurtigt, fordi vi spiste sammen, gik i bad sammen og sov sammen. Vi så hinandens vaner. Det var lidt ligesom, når man får en ny kæreste,« beskriver han. Carsten Bjørnlund er da heller ikke et øjeblik i tvivl om, hvad det værste ved året på efterskole var: »Det sværeste var at stoppe igen, fordi det havde været så intenst. Det var et enormt vakuum.«

efterskolen · no. 01 · august 2010

• Født i 1973 i København • Gik på efterskole i 1989-1990 • Uddannet skuespiller ved Statens Teaterskole i 2002 • Han har medvirket i en række tv-serier og film, blandt andet Forsvarene, Ørnen, Album, Sommer og Forbrydelsen 2 samt filmene Arven, Lad de små børn og En enkelt til Korsør. • Været tilknyttet Det Kongelige Teater og flere andre teatre i København. • Gift med skuespiller Signe Skov • Far til to drenge på 2 og 7 år

Foto: Isak Hoffmeyer

kulturmøde Skuespiller Carsten Bjørnlunds sønner får ikke et efterskoleophold trukket ned overhovedet, men skal have tilbudet, som han selv fik det.


34

elevfester

elever fester

på forældrenes ansvar af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Forældrene har ansvaret, når eleverne uden for efterskolens regi fester med masser af shots og breezers

E

t år på efterskole er et år i en 15-17-årigs liv uden alkohol men med masser af hygge og sjov sammen med vennerne på efterskolen. Utvivlsomt enhver teenageforældres drøm i en tid, hvor nyheder om sammenhængen mellem unges overdrevene alkoholforbrug og skader på hjernen når avisernes forside mindst en gang om året. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er da også. Elevfester langt væk fra efterskolens matrikel og voksne med masser af øl, shots og breezers i baren er for langt de fleste efterskoleelever en lige så fast, om end ikke hyppig, bestanddel af et efterskoleophold som morgensang, stilletimer og møder i kontaktgruppen. Og da de ansatte på efterskolerne hverken kan eller vil stå for aktiviteter med de unge, der involverer alkohol, foregår festerne udelukkende på forældrenes og elevernes eget ansvar. »Den første skoledag forbereder vi vores forældre på, at der på et tidspunkt vil opstå et ønske i elevflokken om at holde en elevfest,

og at et af de unges hovedformål med elevfesterne er at drikke sig fulde sammen. Samtidig giver vi vores forældre klar besked om, at efterskolen ikke har noget med elevfesterne at gøre og beder dem tage opgaven og ansvaret på sig,« fortæller efterskoleforstander Torben Vind Rasmussen. Et helt almindeligt koncept for festerne er, at eleverne vælger et festudvalg, der står for at leje et forsamlingshus og arrangere festen. Og på selve festaftenen er et antal forældre tilstede som de ansvarlige voksne. Organiseringen af en elevfest kræver en betydelig mængde forarbejde af elever og forældre, der ikke kan forvente efterskolens hjælp »Hvis vi, som skole, involverer os og for eksempel hjælper med at strukturere, hvor mange og hvilke forældre der deltager i en elevfest, så bliver det en "efterskole-ting", og det er det ikke,« fastslår Torben Vind Rasmussen, der dog gerne giver gode råd til forældrene på baggrund af sine erfaringer som lærer og forstander på flere efterskoler.

bonus

Gode råd om elevfester Vær afventende og vejledende frem for igangsættende og styrende. Det er eleverne, der skal komme med ønsket om at holde en elevfest, og det er dem, der skal kunne organisere sig i udvalg og strukturere festen. Forsink den første elevfest mest muligt, så eleverne når at lære hinanden godt at kende inden da, helst til efter efterårsferien. Sørg for, at så mange forældre som muligt er tilstede under festen – minimum fem til seks forældre. Kommuniker på tværs af forældregruppen via mail eller onlinefora, så alle forældre har mulighed for at tilkendegive holdninger og modtage informationer. Aftal på forhånd, hvad de forældre, der er tilstede under festen, skal gøre i tilfælde, hvor en elev bliver for fuld eller der opstår andre kritiske situationer.

efterskolen · no. 01 · august 2010

Fraråd eleverne at invitere gamle venner og kærester med til festen. En elevfest med gæster udvikler sig hurtigt i retning af et offentligt gilde og bliver svær at kontrollere for alle andre end professionelle dørmænd. Er du usikker på, om du tør sende dit barn af sted til en elevfest, kan du sikre dig at organisationen omkring festen er i orden og spørge andre forældre, om de føler sig trygge ved at sende deres barn til festen.


annoncer

35

EFtErSkolEForEningEn Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00 Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94 E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

Hvis du vil vide mere

”P

å vej på efterskole” er en bog for elever, der gerne vil fordybe sig lidt mere inden opholdet. 8 unge fortæller om at flytte hjemmefra, om store oplevelser, om faste sengetider og pligter og alt det andet, der følger med, når unge bor tæt sammen. ”På vej på efterskole” er skrevet af journalisterne Torben Elsig-Pedersen og Henrik Stanek. Foto: Flemming Krogh. Bogen koster 99 kr. i boghandlen. Eller bestil på forlag@mail.dk (99 kr. + porto).

SKIREJSEN 2011

EFTERSKOLERNES GYMNASTIKLÆRERFORENING indkalder til generalforsamling

Tirsdag d. 14. september kl. 20.00 på Skyum Idrætsefterskole i forbindelse med foreningens kursus for efterskolegymnastiklærere samme sted d. 14. – 15. september. Evt. forslag skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægterne. Formand: Brian Thousgaard, Agerbjerg 47, 7400 Herning. Tlf.: 61664300

FRA KR.

1.599,-

TEAM BENNS fordi: - Erfaring/tryghed - Kompetent vejledning - Skiguider på rejsemålet - Sikker bustransport

- Velkonsolideret - Vi gør arbejdet for dig

Østrig, 6 dage m. bus inkl. halv- eller helpension: Schladming, Pension Wiesenheim inkl. helpension St. Johann, Pongau, Gasthof Schützenhof inkl. halvpension Saalbach, Gasthof Unterwirt inkl. halvpension Bad Gastein, Club TnT inkl. halvpension Rauris, Hotel Austria inkl. helpension Zell am See, Club Kitzsteinhorn inkl. halvpension Wagrain, UGE 7 Hotel Saringut inkl. halvpension

fra fra fra fra fra fra fra

kr. 1999,kr. 1899,kr. 1999,kr. 1599,kr. 1999,kr. 2299,kr. 2799,-

Sverige, 5 eller 7 dage m. bus inkl. liftkort Branäs, 5 dages tur Branäs, 7 dages tur Stöten, 7 dages tur Idre Fjäll, 7 dages tur

fra fra fra fra

kr. 1599,kr. 1849,kr. 1999,kr. 1899,-

Kom sikkert med bus til Alperne

TEAM BENNS kører altid med min. 3-stjernede busser. I busserne er der A/C, toilet samt affaldsposer. Busserne er røgfrie. Der er mulighed for at købe øl & vand. Med TEAM BENNS kommer I sikkert frem til jeres skirejsemål.

efterskolen · no. 01 · august 2010

Norge, 7 dage m. bus inkl. liftkort Skeikampen, 7 dages tur fra kr. 1999,Hafjell, 7 dages tur fra kr. 2199,Hemsedal, 7 dages tur fra kr. 2249,Kontakt os for mere på: Tlf.: 65 65 65 63 eller mail: ski@team-benns.com


Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86

Magasinpost UMM ID nr. 42042

Ét efterskoleår svarer til syv menneskeår. Får man bedre karakterer af at tage et år væk hjemmefra? Hvor dårlig må man være til at lave mad? Er det i orden at savne sin mor? Tjek efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.

Efterskolen særnummer 2010  

Efterskolen særnummer til forældre 2010

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you