SANGTEKST Våbenskjold
Havet
Med å og bro og tårn vort skønne våbenskjold vi løfter trofast som tilforn og lover sammenhold. Vort skolehus med hæder stå ved samme tårn og bro og å! Åen går sin gang, hvor kildespringet tav. Vejen er lang fra kilde til hav.
Kilde, bæk og å og fjord strømmer ud mod havet. Hil det kildevæld, som sprang – længe dybt begravet – af den jyske jord. Lyt til bækkens glade sang, se dens kåde løb, følg med åen på dens gang i det grønne svøb af siv.
Ved Gudenåens bred vi fandt vor barndoms by, hvor åen glider fuld af fred i bakkedalens ly. Vi drømte trygt ved åens siv, og drømmen gav vor tanke liv. Åen går sin gang, hvor kildespringet tav. Vejen er lang fra kilde til hav.
Her er fjorden – fuld af liv, det er os, de klare bølger, andre kommer, andre følger. Os vil havet samle, alt det ny og alt det gamle, fortid, vor tid, al vor viden, stor og liden, hver århundreds åndesus i et enigt, evigt brus.
Fra Gudenåens bro ved by og bondeland vi hørte tramp af hestesko: Hold ud, du jyske mand. Vort barnehjerte slog i løn: Svend Trøst var tro, Niels Ebbesen. Åen går sin gang, hvor kildespringet tav. Vejen er lang fra kilde til hav. I Gudenåens by ved flintebjergets fod Sankt Morten med sit sorte bly har trodset fjendemod. Selv røde tegl og bindingsværk var brand og tidens brøst for stærk. Åen går sin gang, hvor kildespringet tav. Vejen er lang fra kilde til hav.