Jexper Holmen
Miranda (2011) for baritone saxophone and ensemble Dur. 14’
Commissioned by the Aarhus Sinfonietta for Kasper Hemmer Pihl
SCORE
T/ (+45) 3313 5445 · E/ sales@edition-s.dk · W/ www.edition-s.dk Edition·S publications are supported by the Danish Arts Council Music Committee / Edition·S udgivelser er støttet af Kunstrådets Musikudvalg
Jexper Holmen
Miranda (2011)
for baritone saxophone and ensemble
Dur. 14’
OPFØRELSESNOTER
Generelt:
Stykkets karakter er flosset, støjpræget, rungende og udflydende. Det skal virke som en ubønhørligt fremadskridende lava-masse af lyd. De forskellige teknikker og spillebetegnelser, som partituret foreskriver, er anvendt for at opnå denne karakter.
· Spil så legato som muligt fra start til slut. Blæsere kan bare trække vejret, når det er nødvendigt.
· Dynamikbetegnelserne er med vilje ikke skrevet noget helt eksakt sted i takten. De behøver ikke være helt synkrone instrumenterne imellem.
· Betoninger, markeret med sƒz og en accent, skal til gengæld være så synkrone som muligt. Disse falder altid på enten 1- eller 3-slaget. De skal udføres som mavetryk og virke som pludselige vindstød, der går gennem hele ensemblet.
· Metronomtallene behøver ikke at blive fulgt særlig nøjagtigt. De er ment som vejledende angivelser af små og større udsving i tempoet.
· Korte fermater skal udføres som små tøvende ophold i tempoet, lidt i stil med en kunstpause i en talestrøm. De er noteret med tegnet W
· x3 og x5 ved gentagelsen af afsnit betyder, at disse skal spilles hhv 3 og 5 gange. Normalt gentagelsestegn betyder selvfølgelig bare 2 gange. Gentagelsen gælder også, når man går da capo
Forstærkning af saxofonen:
Saxofonen skal som det eneste instrument i stykket forstærkes og sendes ud gennem et stereosæt af højttalere.
· Forstærkningen skal være så kraftig, at saxofonen fylder omtrent lige så meget i lydbilledet som resten af ensemblet tilsammen.
· Der skal bruges to mikrofoner placeret hvert sit sted i forhold til instrumentet, fx oppe og nede. Disse to mikrofoners signal skal panoreres forskelligt, sådan at den enkelte multiphonics deltoner bliver bredt ud i lydbilledet.
· Desuden skal der tilføjes rumklang, kompressor og equalizer. Disse skal indstilles sådan, at det matcher resten af ensemblets balance og udklang.
Instrumenternes placering på scenen (opstillingen skal bredes så meget ud som muligt)
perc1 trb perc2 trp
vln1 db vla vln2 vlc pno/c
sax+mic
conductor
loudspeaker
loudspeaker
SAXOFON
Multiphonics
Saxofonen spiller udelukkende multiphonics hele stykket igennem. Disse er blot noteret med et nummer i en kasse under systemet. Nummeret refererer til de respektive multiphonics’ numre i Daniel Kientzy: Les sons multiples aux saxophones.
Sang gennem instrumentet
Desuden skal saxofonisten i nogle passager synge gennem instrumentet.
· Saxofonen spiller hele tiden. Når der er noteret pause i stemmen, skal man kun spille den noterede multiphonic. Når der er noteret en melodi, skal man både spille den noterede multiphonic og synge gennem instrumentet.
· De sungne passager er noteret med kvarttonepræcision som en melodilinie, der strækker sig over ni oktaver. Det er selvsagt ikke meningen, at saxofonisten skal synge, præcis hvad der står. Bare syng en slags tilnærmelse, kontur eller parodi på det, der står noteret. Det er kun godt, hvis det nogle steder får en vrængende og bizar virkning.
· Det er muligt, at sang og multiphonics nogle steder vil forstyrre eller ødelægge hinanden. Det må de gerne.
TROMPET OG BASUN
Sang gennem instrumentet
Stykket igennem skal trompet og basun altid synge gennem instrumentet, mens de spiller.
I princippet skal man synge det samme, som man spiller, men da det strækker sig over 9 oktaver og er noteret med kvarttonepræcision, er det selvsagt ikke meningen, at man skal synge det eksakt. Bare syng en slags tilnærmelse, kontur eller parodi på det, der står noteret. Det er kun godt, hvis det nogle steder får en vrængende og bizar virkning.
Fluttertongue
I princippet skal man også spille med konstant fluttertongue. I praksis er det dog muligt, at det mange steder ikke vil gøre en forskel, når lyden allerede er flosset af sangen gennem instrumentet, så man kan nøjes med at spille fluttertongue i de passager, hvor det gør en forskel.
Toneomfang
Nogle passager ligger så højt eller dybt, at det falder uden for instrumenternes respektive toneomfang. I denne sammenhæng gælder følgende:
· I passager, der ligger inden for instrumentets toneomfang, skal man både spille og samtidig synge som beskrevet ovenfor.
· I passager, der ligger uden for instrumentets toneomfang, skal man kun synge gennem instrumentet, kombineret med læbelyd og fluttertongue.
Transponerende trompet
Trompetstemmen er noteret i C. Trompetisten kan selv vælge, hvilket instrument eller hvilke instrumenter, det er bedst at spille på.
Jeg – komponisten – anbefaler, at trompetisten skifter instrument i hver pause og fx veksler mellem almindelig trompet i Bb og piccolotrompet i Bb for at opnå variation i klangfarve og omfang.
Opstilling
Der skal bruges:
2 vibrafoner med motor 6 tamtam’er
10 ophængte bækkener
Dette er fordelt på to indbyrdes identiske opstillinger, der hver består af:
1 vibrafon
3 tamtam’er
5 bækkener
De to slagtøjsspillere spiller hele stykket igennem efter den samme stemme på hver sin opstilling, sådan at de simpelthen fordobler hinanden.
Præparation
· Tamtam’er og bækkener skal præpareres med kæder, der tilføjer en raslende bilyd
· Vibrafonerne skal præpareres med noget tungt, der placeres på pedalen, sådan at den er holdt nede konstant. Desuden skal motorerne fra start til slut stå tændt på højeste hastighed.
Tremolo
Der skal spilles tremolo hele stykket igennem. Tremoloets tæthed skal gradueres efter nuancen. Jo kraftigere nuance, des tættere tremolo.
Positioner og notation
Slagtøjsspillerne veksler stykket igennem mellem to positioner markeret med betegnelserne og VIB+CYMB i stemmen. Der er ikke sat tid af i stemmen til at skifte position. Man skal bare skifte position så hurtigt som muligt og – hvis det er nødvendigt – lade være med at spille det sidste lille stykke inden skiftet.
TAM
I denne position – noteret i X-nøglen – spiller man på de 3 tamtam’er med to køller af en velegnet type
De 3 tamtam’er skal være i forskellige størrelser: én mellemstor, én stor og én meget stor. De skal dog ikke værre større, end at det kan lade sig gøre at spille på to ad gangen. Der spilles udelukkende på dem i “greb” bestående af hver to af tamtam’erne:
1)=stor+meget stor, 2)=medium+meget stor, 3)=medium+stor. De er noteret:
VIB+CYMB
I denne position – noteret i g-nøglen – spiller man på de fem bækkener og vibrafonen med tre køller i hver hånd.
På vibrafonerne spiller man udelukkende 6 stemmige kromatiske clusters. Den ene hånd spiller med tre køller på de “sorte” stave, mens den anden spiller med tre køller på de “hvide” stave.
For at gøre det nemmere at læse er hver clusters øverste tone noteret over systemet. Eksempel:
På bækkenerne spiller man udelukkende “greb” hvert bestående af fire forskellige bækkener. Der er tre greb ialt:
1) = de 4 mørkeste bækkener, 2) =de 2 mørkeste + de 2 lyseste bækkener, 3)=de 4 lyseste bækkener.
For at gøre det nemmere at læse er hvert grebs nummer noteret over systemet:
PRÆPARERET KLAVER OG CELESTE
Pianisten spiller stykket igennem på både klaver og celeste. De bliver nærmest behandlet som ét stort super-instrument.
Opstilling:
Klaveret og celesten skal stå, så klaverets dybe tangenter grænser op til celestens høje tangenter, sådan at det er muligt at spille høj celeste og dybt klaver samtidigt.
Præparation:
Både klaveret og celesten skal have placeret noget tungt på deres sustain-pedaler, sådan at de er holdt nede konstant.
Desuden skal klaveret have 20-30 store glaskugler liggende på de dybe strenge.
Tremolo
Der skal spilles tremolo hele stykket igennem. Tremoloets tæthed skal gradueres efter nuancen. Jo kraftigere nuance, des tættere tremolo.
Notation og spilleteknikker
Der skal stykket igennem udelukkende spilles clusters. Enkelttoner forekommer ikke. Der veksles mellem to slags clusters, markeret med betegnelserne FLAT og FISTS
FLAT
Disse er kromatiske clusters med en udstrækning på omkring en oktav. De skal spilles med begge hænder fladt på klaviaturet. Der bruges udelukkende 3 fikserede clusters, der er noteret sådan her:
Den første spilles altså med venstre hånd fladt på celestens højeste register og højre hånd fladt på klaverets dybeste register. De to andre spilles med begge hænder fladt ved siden af hinanden på klaveret.
FISTS
Disse er kromatiske clusters spillet med enkeltvise knytnæver på klaviaturet, hvor tremoloet veksler mellem højre og venstre hånd. Disse clusters bevæger sig i glissandobevægelser hen over klaviaturet. De er bare noteret med den omtrentlige begyndelses- og sluttone. Eksempel:
STRYGERE
De to violiner spiller efter den samme stemme, sådan at stemmen simpelthen er dobbelt besat.
Alle fem strygere veksler stykket igennem mellem to “sæt” af spilleteknikker. I partituret er disse markeret med betegnelserne PONT & TALL og TASTO POSS
PONT & TALL
Ved denne betegnelse skal man konstant spille sul ponticello estremo og al tallone (ved froshen). Det skal klinge så grelt, tungt og skingert som muligt.
Dette er stykket igennem altid kombineret med tremolo. Tremoloets tæthed skal gradueres efter nuancen. Jo kraftigere nuance, des tættere tremolo.
TASTO POSS
Ved denne betegnelse skal man konstant spille sul tasto possibile
Dette er i stykket altid kombineret med vibrato med stort omfang. Omfanget skal være så stort, at det giver en bizart blævrende virkning. Dette er noteret med tegnet ~ over hver node.
· Vibratoets tæthed skal gradueres efter nuancen. Jo kraftigere nuance, des tættere vibrato.
· Vibratoets omfang skal afhænge af positionen. Omfanget vil naturligt blive bredere jo højere position på strengen, man spiller i, hvilket det bare skal have lov til.
Passager spillet med én finger på én streng
Nogle afsnit skal spilles med én finger på én streng, sådan at alle bevægelser i tonehøjde udføres ved, at fingeren glider mellem forskellige positioner på strengen.
Begyndelsen af sådan et afsnit er markeret med symbolet OF =”one finger”. Afslutningen på sådan et afsnit er markeret med symbolet P
· Selv om dette princip indebærer, at man kommer til at skulle spille meget høje toner på en dyb streng, skal der ikke skiftes streng indenfor sådan et afsnit, selv om de høje positioner går ud over præcisionen. Det skal bare spilles så præcist, som det kan lade sig gøre med denne teknik.
· Visse dele af OF -afsnittene ligger langt højere og dybere end instrumenternes normale omfang.
Dette skal håndteres sådan her:
Dele, der ligger højere end instrumentets normale omfang
Her skal man igen bare forsøge at ramme de absurd høje toner så præcist, som det kan lade sig gøre, uanset om det så måtte blive med en unøjagtighed på ± mere end en oktav.
Man skal ikke lægge det én eller flere oktaver ned for at kunne spille det mere præcist. Den naturlige upræcision er i tråd med stykkets overordnede idé, mens oktavomlægning er i strid med idéen.
Man skal på den anden side heller ikke med vilje spille mindre præcist, end det kan lade sig gøre. Det skal netop være den naturlige upræcision.
Dele, der ligger dybere end instrumentets normale omfang
Her skal man udvide instrumentets omfang nedad ved hjælp af dobbelt buetryk og halv buehastighed. På denne måde kan man med et vist besvær spille toner, der ligger ned til cirka en oktav under instrumentets normale grænse.
I dele, der ligger dybere, end man kan spille med denne teknik, skal man bare spille tung buestøj (=scratch) og graduere buens hastighed og tryk efter hvor dyb tone, der er noteret. Jo dybere tone, desto langsommere hastighed og hårdere tryk.
Der gælder samme principper for præcisionen i de dybe afsnit, som der gør i de høje afsnit beskrevet ovenfor.
