Nyt fra Danmarks Statistik

Nyt fra Danmarks Statistik

Her er nogle af de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som er udkommet i sommer 2025

Landbrugets resultat steg i 2024

Driftsresultatet for heltidslandbrug blev i gennemsnit 1,7 mio. kr. pr. bedrift i 2024, hvilket var 158.000 kr. mere end i 2023. Fremgangen skete på trods af en stigning i finansieringsomkostningerne på 400.000 kr. til 2,1 mio. kr. Med 1,2 mio. kr. blev 2024 det sjette år i træk med et betydeligt positivt driftsresultat efter beregnet ejeraflønning.

Meget forskellig udvikling for bedrifter med grise

Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter faldt med 943.000 kr. til 2,3 mio. kr. og var eneste bedriftstype med tilbagegang blandt de tre hovedtyper af landbrug: Svin, malkekvæg og planteavl. Driftsresultatet for smågriseproducenter var med 4,9 mio. kr. (380.000 mindre end i 2023) dog den type af landbrug med højeste indtjening og afkast på 8,6%. Det blev imidlertid opvejet af en betydelig tilbagegang for slagtesvineproducenter til et driftsresultat på 0 mio. kr. i gennemsnit (1,6 mio. kr. i 2023).

Højt afkast af konventionel mælkeproduktion

Driftsresultatet for konventionelle mælkeproducenter steg med 561.000 kr. til 2,5 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter blev driftsresultatet næsten fordoblet til 1,6 mio. kr. i 2024. Resultaterne svarer til afkastningsgrader på hhv. 7,4 og 5,2%. I årene 2022 og frem har prisforholdene mellem konventionel og økologisk mælkeproduktion været til fordel for den konventionelle produktion, hvilket også har betydet færre økologiske mælkeproducenter.

Planteavl med mindre stigning

For bedrifter med konventionel planteavl steg driftsresultatet for en gennemsnitlig heltidsbedrift 447.000 kr. til 0,9 mio. kr. i 2024. Især bedrifter med kartofler klarede sig godt og der var også stigning i bruttoudbyttet for korn, sukkerroer og frøafgrøder. Driftsresultatet svarede til en afkastningsgrad på 3,2%, som var 0,8 %-point bedre end i 2023.

Danmark i EU-perspektiv

I 2023 (seneste foreløbige EU-tal) stod dansk jordbrug for 3,4% af produktionsværdien på 451 mia. euro i EU-27, som er baseret på data fra ca. 80.000 bedrifter. For Danmark var der for 2023 tale om data fra 1.562 bedrifter ud af et samlet antal på ca. 18.000 danske bedrifter med et beregnet standardoutput på mindst 25.000 euro. Antalsmæssigt svarer de danske jordbrug til 0,5% af EU-27, mens de modtager 1,8% af landbrugsstøtten.

Landbrugsstøtten aftager over tid

Landbrugsstøttens andel af det samlede EU-budget reduceres lidt år for år. I 2024 modtog hver danske bedrift i gennemsnit 385.000 kr., hvoraf det meste var direkte støtte. Støtten kan omregnes til 2.577 kr. pr. dyrket ha i 2024, hvilket igen kan sammenlignes med tilsvarende data fra 2010, hvor støtten, korrigeret med nettoprisindekset, svarede til 3.467 kr. pr. ha i 2024 priser. Støtte bliver mere rettet mod miljø, hvilket har betydet, at i 2024 er ca. 13% af landbrugsstøtten i Danmark betinget af miljøtiltag mod ca. 3% for ti år siden.

Udenlandsk ejet landbrugsjord

3% af det danske landbrugsareal har udenlandsk ejerskab. Det svarer omtrent til det samlede areal af Bornholm og Møn eller ca. 100.000 foldboldbaner. Syv af de ti kommuner, hvor den største andel af landbrugsarealet er i udenlandsk eje, ligger i Region Syddanmark. I toppen af listen er Varde, hvor ca. 9% af landbrugsjorden i 2024 er ejet af udenlandske personer/virksomheder.

Vækst i andel af landbrug drevet som selskaber

I landbruget drives et stort flertal af bedrifterne som enkeltmandsvirksomheder, hvor én person ejer bedriften og leder arbejdet. Ikke desto mindre er der i de seneste år sket en vækst i andelen af bedrifter, som drives i selskabsform. I 2014 udgjorde selskaberne 4% af bedrifterne. Denne andel var i 2024 ti år senere steget til næsten 8%.

I de seneste ti år har andelen af interessentskaber (I/S) med to eller flere ejere været ret konstant på 7-8% og er i en del tilfælde begrundet i generationsskifte af enkeltmandsvirksomheder.

Antal bedrifter reduceret med en fjerdedel på ti år

Siden 2014 er antal bedrifter med landbrug og gartneri reduceret med rundt regnet en fjerdedel. Faldet omfatter alle størrelsesgrupper, undtagen de største bedrifter med mindst 200 ha, som er steget med 11%. Relativt har disse store bedrifter øget deres andel fra 9 til 13% af alle bedrifter. Uanset udviklingen er det værd at bemærke, at lidt under halvdelen af alle bedrifter er små brug under 20 ha. Dansk landbrug er altså meget langt fra en situation med kun store bedrifter.