2 minute read

Bæredygtighed og fleksibilitet

Kære læser

Industri- og logistikejendomme er en af de ejendomssegmenter, der klarer sig bedst i et ellers udfordret marked. I år til dato står industri- og logistikejendomme for over en fjerdedel af den samlede transaktionsvolumen.

ESG og bæredygtighed bliver mere og mere udbredt og får gradvis øget betydning i ejendomsbranchen, og det gælder også for industri- og logistikejendomme. Derfor opfordres alle til at tænke ESG og bæredygtighed ind, når de bygger nyt eller vil investere i ejendomme.

ESG og bæredygtighed er ikke det eneste, der fylder på markedet for industri- og logistikejendomme. Det gør lejekontrakter også. Selvom transaktionerne ikke er på samme høje niveau som for nogle år siden, så er der til gengæld gang i lejemarkedet. Det har betydet, at lejerne er begyndt at stille større krav til udlejerne i forhold til fleksibilitet med kortere uopsigelighed og mulighed for skalering.

Vi har talt med vores Industriteam i Aarhus, der stadig oplever stor efterspørgsel i markedet på trods af, at udbuddet i Aarhus og Østjylland er steget markant det seneste år. Læs mere på side 20 om, hvordan de oplever markedet nu og deres forventninger til fremtidens marked.

Vil du vide mere om industri- og logistikejendomsmarkedet eller ønsker du sparring til køb/udlejning eller salg/leje, er du meget velkommen til at kontakte din lokale erhvervsmægler.

God læselyst.

Med venlig hilsen

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Find din lokale mægler på:

www.edc.dk/erhverv/kontakt ›

This article is from: