Page 1

Nr. 3, 9. årg.

Global Økologi

Juni 2002

giver sunde mennesker

Et sundt miljø

miljøøkonomi miljøef fektivitetenerli gmedværdienafdenøkon omiskeaktivtetdivideretm edmiljøogressourcepresset

Børns helbred og miljøet

Vinden skaber fremtiden

Afkobling og omstilling

Modificeret håb i Kenya

Bæredygtig flytrafik


Global Økologi

Sundhed og miljø Det er alment kendt, at et forurenet miljø kan medføre sundhedsproblemer. I dette nummer af Global Økologi ser vi på sammenhængen mellem miljøets tilstand og vores helbred. En netop offentliggjort rapport konkluderer, at cirka 9.300 mennesker dør hvert år i Californien som følge af luftforurening (Environmental Working Group, USA). Det er flere dødsfald, end trafikuheld, AIDS og mord er skyld i .. tilsammen! Dertil kommer, at allergier som følge af skadelig kemi i almindelige dagligvarer er stigende, astma er udnævnt som en af fremtidens mest udbredte sygdomme i Europa, og kemikalier mistænkes for at være skyld i bl.a. mænds faldende sædkvalitet og stigning i visse kræftformer. De kolde facts fra FN peger på, at hver fjerde sygdomstilfælde i verden skyldes miljøfaktorer især forurenet luft og urent vand (Global Environmental Outlook 3, UNEP, maj 2002). I den fattige del af verden er der særligt tale om sygdomme som følge af synlige miljøproblemer som forurenet vand og røg fra

afbrænding af plastik. I den vestlige verden døjer vi derimod “kun” med mere usynlige miljøproblemer som hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter, dieselpartikler i luften og pesticidrester i fødevarer. Usynligheden bør dog ikke føre til, at vi læner os tilbage. Der er behov for at understrege, at miljø og sundhedsproblemer er tæt forbundne - i skræmmende grad for fattige mennesker - men også for rige. I det lys er det påfaldende, hvor lidt samarbejde, der foregår mellem miljø- og sundhedsmyndigheder i Danmark. Og det er påfaldende, at den nuværende regering ikke medtænker fremtidige effekter på sundhedstilstanden, når grønthøsteren lystigt hærger på miljøområdet. Der er behov for at samtænke koblingen mellem miljø og sundhed - ikke kun på papiret, men som egentligt samarbejde mellem myndigheder og som en aktiv indsats for at sikre et sundt miljø. Mette Boye, kemimedarbejder, Det Økologiske Råd

Sæt pris på flyrejser Den stærkt stigende flytrafik udgør et overset miljøproblem. Selv politikere og miljøfolk har svært ved at acceptere, at flyene forurener enormt. Stefan Krüger Nielsen dokumenterer flysektorens store energiforbrug i en artikel på side 22-25. Flyene står for hele 30% af transportsektorens bidrag til drivhuseffekten. Til august rejser undertegnede til Johannesburg for at rapportere til Global Økologi om FNs Verdenstopmøde om miljø. Den flyvetur koster mig mindst et års hektisk bilkørsel målt i drivhuseffekt. Så meget for min (og mange andres) miljømoral om ikke at have bil! En ekstra indsats er nødvendig for at begrænse flyforureningen. Meget kan gøres. Flyindustrien er i dag fredet i klasse A, idet den ikke betaler brændstofafgift, ligesom de fleste luftfartsselskaber modtager massiv statsstøtte i den hårde globale konkurrence landene imellem. Global regulering eksisterer ikke - flyene fløj uden om Kyoto. Det betyder tilsammen, at flyrejser

2

Global Økologi • Juni 2002

er urealistisk billige i dag. Forbrugeren betaler en del mindre for at flyve til f.eks. Bruxelles end at tage det langt mere miljøvenlige tog. Danmark kan bruge formandsskabet for EU til at få sat flyvningen på dagsordenen. Kun i samarbejde med de andre EU-lande kan man beslutte regler for at gøre flytrafikken mere bæredygtig. Væk med statsstøtten og ind med brændstofafgifter, som det gælder for andre transportsektorer. Det må være i VK-regeringens ideologiske interesse at indføre lige konkurrencevilkår i transportsektoren. Den rigtige pris for flyrejser kan få os til at flyve mindre. Derudover må vi have gang i den teknologiske udvikling. Måske har vi en dag el-fly eller brint-fly, der flyver på energi skabt af vindmøller. Men først og fremmest gælder det om at bruge de ovenfor omtalte økonomiske instrumenter. Bo Normander, redaktør Global Økologi


Indhold TEMA SUNDHED Global Økologi Nr. 3, 9. årg., juni 2002 Udgiver: Det Økologiske Råd Landgreven 7, 4. Postboks 9065 1022 København K Tlf. 3315 0977 Fax 3315 0971 info@ecocouncil.dk www.GlobalØkologi.Nu Redaktion: Bo Normander (ansv.), Uffe Geertsen, Jeanne Lind Christiansen, Mette Boye, Dorte Skovgård, Therese Holter, Claus Wilhelmsen og Bendt Ulrich Sørensen.

OG

Et sundt miljø giver sunde mennesker, side 4

I dette tema har vi valgt at fokusere på koblingen mellem sundhed og miljø Af Mette Boye og Therese Holter

Er bilernes udstødning skyld i astma?, side 6 Af Therese Holter og Mette Boye

Kemi i varer giver allergi, side 7 Af Therese Holter og Mette Boye

Børns helbred afhænger af miljøet, side 9

Hvordan varetages børns miljørelaterede sundhed, og hvordan kan børnenes forhold forbedres? Af Peter van den Hazel

Politisk vilje er afgørende for udbygningen af den vedvarende energi. Det viser de internationale erfaringer Af Preben Maegaard

Tyskland det nye vindlokomotiv, side 14 En ledende tysk ekspert indenfor vindenergi forklarer baggrunden for den nye vækst, som tysk vindindustri oplever i disse år Af Heinrich Bartelt

Afkobling og omstilling, side 16

En læresætning lyder på, at økonomisk vækst fører til øget pres på naturen. Jo mere produktion, jo mere forurening. Men mønstret kan brydes, hvis politikerne vil Af Anders Chr. Hansen

Afrikanske forskere har til vestlige medier udtrykt håb om, at gensplejsede afgrøder kan hjælpe de fattige i udviklingslandene. Er det sandt hvad de siger? Af Mercy Wambui Kamara

Det Økologiske Råds synspunkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet. Det Økologiske Råd modtager støtte fra Den Grønne Fond.

Bæredygtig flytrafik, side 22

Luftfarten er blevet en væsentlig kilde til den menneskeskabte drivhuseffekt. Hvad gør vi for at mindske flyenes forurening? Af Stefan Krüger Nielsen

Global Økologi samarbejder bl.a. med tidskriftet The Ecologist (www.theecologist.org)

Det Økologiske Råds støttekampagne, side 26

Tryk: SvendborgTryk Papir: cyclus print Forside: Torben Reitzel og Bo Normander (collage)

© Global Økologi/forfatterne ISSN 0909-1912

Vindmøller skaber fremtiden, side 11

Modificeret fattigdom i Kenya, side 19

Global Økologi er et tidsskrift, der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Tidsskriftet udkommer fem gange årligt.

Bidrag til næste nr. indsendes inden 13. september 2002

MILJØ

Global debat, side 27

Globalt nyt, side 29

Bognyt, side 28

Nyt fra Rådet, side 30

Kalender, side 28

Publikationer, side 31

Global Økologi • Juni 2002

3


TEMA SUNDHED

OG

MILJØ

E t s u n d t m i l j ø g i ve r s u n d e Der har i de senere år været øget fokus på sammenhængen mellem menneskets helbred og effekten tema valgt at fokusere på koblingen mellem sundhed og miljø Af Mette Boye og Therese Holter

Ozon Kan et forurenet miljø give os problemer med helbredet? Umiddelbart ville de fleste nok svare Ja. Undersøgelser af moderne folkesygdomme som astma og allergi peger da også på, at der kan være en sammenhæng. Vi ser i dette tema nærmere på en sådan kobling og tager udgangspunkt i astma og allergi. Alene i Danmark er 200.000 mennesker ramt af kontaktallergi, dvs. eksem og overfølsomhed, og 10-20% af danske børn lider af astma (1). Men også globalt er problemet stort - dog med store geografiske forskelle. Så forskellige lande som Costa Rica, Irland og USA ligger blandt de ti lande i verden med den højeste forekomst af allergi hos børn (2). Sundhed og miljø er kommet på den europæiske dagsorden som ét af fire hovedindsatsområder for EUs Sjette Miljøhandlingsprogram. I april afholdt EU-Kommissionen den årlige “grønne uge” i Bruxelles, hvor årets tema var børn, miljø og sundhed. Til den lejlighed havde det Europæiske Miljøagentur sammen med WHO produceret en oversigtsrapport om børns miljø og sundhed (3). I følge rapporten er 40% af de sygdomme, der rammer børn i Europa miljøbetingede. Under den grønne uge i Bruxelles var en lang række forskere samlet og særligt to pointer blev centrale. For det første er der blandt forskere en overvejende enighed om, at der bør tages udgangspunkt i beskyttelse af børn for at sikre

4

Global Økologi • Juni 2002

en fornuftig europæisk miljølovgivning. Det nytter ikke at fortsætte med at fastsætte grænseværdier for påvirkning af skadelig kemi ud fra, hvad en voksen mand kan tåle. Der må tages udgangspunkt i de mest sårbare grupper i samfundet - herunder børn, som påpeget af den hollandske læge Peter van den Hazel på side 9-10. For det andet blev det i Bruxelles fremført, at et af de store problemer på miljø-sundhedsområdet er, at problemstillingerne ikke “ejes af nogen”. Dvs. at hverken miljø- eller sundhedsmyndigheder på nationalt eller europæisk plan føler en forpligtelse til at gøre noget ved sammenhængen mellem miljø- og sundhedsproblemer - men snarere fortsætter med at fokusere snævert enten på miljø- eller sundhedsproblemer. Politiske og institutionelle koblinger mellem sundhedsog miljøområdet er nødvendige for at opnå tilfredsstillende løsninger på problemer som stigningen af astmatilfælde, allergier, mænds faldende sædkvalitet, kræft mv.

Referencer: (1) Ifølge Jeanne Duus Johansen, Videnscenter for Allergi, Gentofte Sygehus. (2) The International Study of Asthma and Allergies in Childhood (ISAAC) steering committee. Worldwide variations in the prevalence of asthma symptoms. European Respiratory Journal 12, side 315-35, 1998. (3) Det Europæiske Miljøagentur og WHO. Children’s health and environment: A review of evidence. Environmental issue report nr. 29, 2002. (reports.eea.eu.int)

Ved høje niveauer af ozon øges dødeligheden og der sker flere hospitalsindlæggelser - især som følge af luftvejsproblemer. Mennesker med nedsat lungefunktion er særligt sårbare. Største kilde til ozon er biludstødning i byerne. Smog er kendetegnet af høj forekomst af ozon. Forskere har også fundet en sammenhæng mellem høje niveauer af ozon og for tidlige fødsler.

Pesticider De værste pesticider mistænkes for at kunne påvirke menneskets hjerne og adfærd. Pesticidrester kan forekomme i mange typer fødevarer, som kornprodukter og grøntsager.

Dioxiner og PCB

Disse miljøgifte kan påvirke fostrets og ba ling og føre til eksempelvis dårligere indlæ og hyperaktivitet. Andre mistænkte effekt og nedsat immunforsvar. Dioxin opstår ve stændig forbrænding af f.eks. plast. PCB an tidligere i elektrisk udstyr, men er nu forbu ger stofferne gennem fed fisk, kød og mæl


m e n n e s ke r af forurening. Vi har i dette

Miljøs ygen

Partikler Det anslås, at dieselpartikler fra trafikkens udstødning medfører 3-400 ekstra dødsfald om året pr. million indbyggere i europæiske storbyer. Dertil påfører luftforureningen store problemer med lungeskader, astma og allergi.

-

Bromerede flammehæmmere

Eksempler på miljøpåvirkninger af menneskets sundhed

arnets udvikæringsevne ter er kræft ed ufuldnvendtes udt. Vi optalk.

Bruges i stort set al elektronik for at beskytte plast mod brandfare. Mistænkes for at kunne skade fosterudviklingen og give skader på lever og skjoldbruskkirtel, samt for at være hormonforstyrrende. Indholdet er steget kraftigt i brystmælk de seneste 25 år. Vi optager bromerede flammehæmmere gennem at spise fisk, indånde afdunstningen fra bl.a. computere og gennem hudkontakt. (Se tema om hormonforstyrrende stoffer i Global Økologi februar 2002)

Yderligere oplysninger og kilder kan fås ved henvendelse til temaredaktørerne på mette@ecocouncil.dk og holter@ruc.dk Foto: Torben Reitzel

Tungmetaller Kviksølv mistænkes for at kunne give skader på børns sprogudvikling og koncentrationsevne. Bly kan skade nervesystemet. Tungmetaller som kviksølv og bly ophobes især i fisk. Kvinder i den fødedygtige alder frarådes at spise fede fisk, idet fostrets påvirkning afhænger af hvor store mængder fisk moderen indtager.

Global Økologi • Juni 2002

5


TEMA SUNDHED

OG

MILJØ

Er bilernes udstødning skyld i astma? Af Therese Holter og Mette Boye Astma og luftvejsrelaterede allergier som høfeber er et stort problem i både den rige del af verden og i u-landene. En international forskergruppe har undersøgt forekomsten af astma hos 13-14-årige i 56 forskellige lande (1). Undersøgelsen viser, at der er store geografiske forskelle. Australien har det højeste antal af astmatilfælde. Mere end hver fjerde har astma. Frekvensen i Albanien, Indonesien og Uzbekistan er på mindre end én ud af 50. Den forskel mellem lande peger i følge forskerne på, at miljøfaktorer har en afgørende betydning for udvikling af astma. Præcis hvilke miljøfaktorer, er der dog ikke sikkerhed for. Global Økologi har spurgt den danske forsker Torben Sigsgaard fra Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin ved Århus Universitet om hvilke miljøfaktorer, der kan have betydning for forekomsten af

astma: “Luftforurening er en af de helt store syndere i forhold til forværring af astma. Både ozon, dieselpartikler, NOx’er og SOx’er - alle komponenter i forurenet byluft har en betydelig effekt i forhold til at forværre tilstanden hos folk, der allerede har astma. Spørgsmålet er, om luftforurening også kan udløse nye astmatilfælde. Det ved vi ikke med sikkerhed.” Der er undersøgelser, der indikerer, at der er en sammenhæng mellem indånding af dieselpartikler og udvikling af astma (2). Men Sigsgaard mener, at der stadig mangler et endeligt bevis. Indtil videre er status altså, at der er bevis for, at luftforurening - som dieselpartikler og ozon - forværrer astma, men endnu ikke bevis for, at luftforurening kan udløse astma. Eksperter har diskuteret hvorvidt, der har været en øget

Torben Sigsgaard: “Luftforurening er en af de helt store syndere i forhold til forværring af astma”

forekomst af astma og luftvejsrelaterede allergier de senere år. Men efter en analyse af 16 videnskabelige artikler på området er belgiske forskere kommet frem til, at kun få af disse artikler peger på en stigning, og at man ikke kan konkludere noget om en generel stigning i forekomsten (3). Astma er en kompliceret sygdom med et utal af udløsende faktorer. Spørgsmålet er, hvad man selv kan gøre for at undgå at få astma. Til det svarer Sigsgaard: “Det afhænger meget af alderen. Taler vi om helt små børn er den vigtigste faktor røg i omgivelserne. Derfor er rådet til småbørnsfor-

Astma er et vejrtrækningsproblem, der skyldes, at luftrør og/eller luftveje er opsvulmede og forsnævrede så luften hindres i at passere gennem. Symptomerne på astma er besværet og pibende vejrtrækning og hoste. Mange med astma har kun symptomerne i afgrænsede perioder. For dem kan den udløsende faktor være fysisk anstrengelse eller stress. For andre udløses astma af en allergisk reaktion typisk overfor støv, pollen, fødevarer, kemikalier eller måske luftforurening.

6

Global Økologi • Juni 2002

Foto: Torben Reitzel

Hvad er astma?


ældre at holde tobaksrøg og babyer adskilt. For de større børn er det især husstøvmider og pollen, der er de udløsende faktorer for astma. Derfor kan det være en ide at holde husstøvmiderne nede, bl.a. ved at lufte ud. Hos voksne kan astma også opstå, og her skal man altid være opmærksom på erhvervet. Og så er det altså en god idé at forsøge ikke at udsætte sig selv for alt for meget af bilernes forurening.”

Referencer: (1) C. Janson et al. The European Community Respiratory Health Survey: what are the main results so far? European Respiration Journal 18, side 598-611, 2001. (2) T. Miyamoto et al. Allergy and changing environment - industrial/ urban pollution. Progress in allergy and clinical immunology, redigeret af W.Pichler et al., side 265-270, 1988. (3) M.H. Wieringa et al. Increased occurrence of asthma and allergy: critical appraisal of studies using allergic sensitization, bronchial hyper-responsiveness and lung function measurements. Clinical and experimental allergy 31, side 1553-1563, 2001.

Kemi i varer giver allergi Af Therese Holter og Mette Boye Det tøj vi tager på, den sæbe vi vasker vores tøj med og parfumen vi sprøjter på huden påvirker vores helt nære miljø - kroppens velbefindende. Mange produkter kan være problematiske, bl.a. fordi de kan give allergi. Allergiske reaktioner overfor f.eks. parfumestoffer sker i form af kontaktallergi - altså eksem på huden. Problemet er stort - 200.000 danskere har netop i dette øjeblik udbrud af kontaktallergi. 20% af den danske befolkning har kontaktallergi - men ikke nødvendigvis i udbrud. Det vurderer Jeanne Duus Johansen, daglig leder af Videnscenter for Allergi på Gentofte Sygehus, i et interview med Global Økologi. Hvad er kontaktallergi, og hvad er symptomerne? “Kontaktallergi er en reaktion i immunforsvaret, hvor kroppen sætter et angreb ind overfor et helt specifikt stof, f.eks. nikkel. Angrebet starter ved, at de såkaldte T-celler frigiver kampstoffer i huden

Hygiejne-teorien Ifølge Torben Sigsgaard er en spændende hypotese den såkaldte hygiejne-teori, der kort fortalt går ud på, at hvis vi lever for rent, så udvikles vores immunforsvar ikke stærkt nok. Når immunforsvaret ikke er stærkt, får man lettere problemer med astma og allergi. I landområder forekommer astma nemlig langt sjældnere end i byområder. En af de interessante ting ved undersøgelsen af børns astma rundt om på kloden (1) er, at det ikke blot er de vestlige lande, der har de højeste forekomster af astma, billedet er langt mere komplekst. På undersøgelsens “top-20” over astmatilfælde ligger således rige lande som Australien, England og USA, men også fattigere lande som Costa Rica, Peru og Thailand. På den baggrund er det foreslået, at når astmaforekomsten også er høj i nogle u-lande skyldes det, at man i mange storbyer i disse lande lever som i vesten - altså for rent. Det er altså muligvis hygiejne-problematikken, der gør sig gældende.

dér, hvor stoffet kommer i kontakt med huden. Huden bliver derved hævet og rød, og der kan komme blærer. Symptomerne starter altid, hvor man har været i kontakt med stoffet, men allergien kan brede sig til hele kroppen.” På allergikernes top tre finder man 1) nikkel, 2) parfume og 3) konserveringsstoffer. Det vides ikke nøjagtigt, hvor meget kontaktallergi koster det danske samfund, men Sundhedsstyrelsen skønner, at de samfundsmæssige omkostninger ved miljøbetinget eksem beløber sig til ca. 800 mio. kr. pr. år. Hertil kommer nedsat livskvalitet både som følge af fysisk ubehag og pga. sociale problemer, fordi udbrud ofte er synlige både på hænder og ansigt. Der er derfor god grund til at gøre noget for at begrænse allergitilfældene. Hvordan foregår reguleringen af allergifremkaldende stoffer i dag? “Der findes regler for hvor meget, der må bruges af visse allergifremkaldende stoffer i blandt andet kosmetik, men disse grænseværdier er ofte fastsat på et ufuldstændigt grundlag og omfatter kun få stoffer. Der findes ingen validerede og accepterede risikovurderingsmodeller indenfor allergi. Det vil sige, at det ofte er overladt til industrien selv at undgå de aller-

Jeanne Duus Johansen: “Det er ofte overladt til industrien selv at undgå de allergifremkaldende stoffer i deres produkter.”

Global Økologi • Juni 2002

7


TEMA SUNDHED

OG

MILJØ

gifremkaldende stoffer i deres produkter. Det betyder samtidig, at der på nuværende tidspunkt ikke foregår opsamling af viden omkring kemikaliernes allergifremkaldende effekter. Det er så det, Videnscenteret forsøger at gøre noget ved nu.”

for parfumestoffer og sæbe.” “Vi undersøger også stoffet kromat, et metalsalt som man især bruger til lædergarvning. Kromat har tidligere været et stort problem i cement. Men nu tilsættes i stedet ferrosulfat, der ikke er så allergifremkaldende, hvilket har ført til, at problemet blandt cementarbejFremtidens fokus dere er faldet. Til gengæld har der “Vi har startet nye projekter, hvor ikke været nogen indsats i forhold vi mener der mangler viden for en til forbrugerprodukter. Det drejer effektiv forebyggelse. F.eks. drejer sig især om skoproblemer. Kromat et projekt sig om parfumestoffer, kan give meget svære eksemer, der særligt i relation til hænderne. Vi spreder sig til resten af kroppen. En ser på shampoo og rengøringsny rapport fra Miljøstyrelsen viser, midler - produkter, hvor der både at 35% af skoene på markedet frigier allergifremkaldende stoffer og ver allergifremkaldende kromsalte. sæbe tilstede. Et nyt studie om Der er ikke på EU-plan nogen lovnikkel peger på, at hvis en nikkelalgivning om kromsalte i lædervalergiker udsættes for både nikkel rer,” siger Jeanne Duus. og sæbe får man en synergistisk Hvordan bør reguleringen af allereffekt, altså en kraftigere reaktion. gifremkaldende stoffer være? Nu ser vi, om det samme gælder “For det første er det vigtigt at, når der laves undersøgelser af potentielt allergifremkaldende Videnscenter for Allergi stoffer, og når der sættes grænCentret arbejder med information, overvågning seværdier for indhold og forskning om allergi overfor forbrugerproaf stofferne i f.eks. et dukter. Centret er nystartet, lokalerne stod færforbrugerprodukt - så digmalet i oktober 2001. Arbejdet skal bl.a. skal allergikere være munde ud i en overvågningsdatabase i samarmarkøren. Med det bejde med Sundhedsstyrelsen, og man regner mener jeg, at kemimed fra næste år at kunne præsentere data om kalierne skal testes hyppigheder af kontaktallergi. for, om de giver de Videnscenter for Allergi er unikt af sin art i allerede allergi-ramte verden dels ved at være knyttet tæt til hospitaeffekter. For det andet lerne og de praktiserende læger - altså der hvor er det helt centralt, problemerne først opdages - og dels ved i det at der er fuld hele taget at opsamle viden om effekten af de deklaration på prostoffer, som vi alle er i kontakt med gennem dukterne, der giver brug af almindelige dagligvarer. Centeret er allergikere mulighed finansieret af Miljøstyrelsen i en 4-årig periode for at undgå de stofsom led i en særlig indsats overfor kemiske stoffer, de ikke kan tåle. fer. I dag står der f.eks. I centrets regi er der projekter om bl.a. hårblot, at et produkt farve og allergi, kombinationen af parfumestofindeholder parfume fer og sæbestoffer, konserveringsmidler samt men betegnelsen parom kromat, et metalsalt som bruges ved læderfume dækker over en garvning og som især er et problem i forhold til meget stor gruppe allergi overfor fodtøj. stoffer, og forbrugeren har ikke mulig-

8

Global Økologi • Juni 2002

hed for at fravælge produkter med de parfumestoffer, som de ønsker at undgå.”

Den hjælpeløse forbruger Jeanne Duus mener altså, at det vil være en stor hjælp for allergikere at have en fuldstændig deklarationsliste. Men hvad gør alle vi, der bare gerne vil undgå allergifremkaldende stoffer over en bred kam? “Der er ikke meget, man som forbruger kan gøre. Det kræver en højere kemisk uddannelse og mere til at kunne gennemskue et produkts indhold og eventuelle farlighed. Man kan ikke regne med at dyre produkter allergimæssigt har en høj kvalitet, tværtimod er det f.eks. for dyre parfumer vist, at de kan indeholde flere allergifremkaldende stoffer end andre produkter. Naturprodukter kan i lige så høj grad som andre produkter indeholde allergifremkaldende stoffer. Da forbrugeren ikke har en chance for selv at gennemskue indholdet i et produkt, er det nødvendigt med en tilstrækkelig god lovgivning på området baseret på en risikovurdering, som også tager den allergiske forbruger i betragtning.”

Referencer: J.D. Johansen et al. Contact allergy to popular perfumes; assessed by patch test, use test and chemical analysis. British Journal of Dermatology 135, side 419-22, 1996. S.C. Rastogi et al. Natural ingredients based cosmetics: content of selected fragrance sensitizers. Contact Dermatitis 34, side 423-426, 1996.


Børns helbred afhænger af miljøet Miljømæssige forhold som forurenet luft og kemiske produkter har stor betydning for børns sundhed. Hvordan varetages børns miljørelaterede sundhed, og hvordan kan børnenes forhold forbedres? Af Peter van den Hazel duktive voksenliv samtidig med, at omkostningerne ved voksensygdomme nedsættes.

Forskellig målestok

Foto: Torben Reitzel

Grunden til, at det er en god idé at sætte fokus på børn, kræver en nærmere forklaring. Børn tilhører en særlig sårbar gruppe. Børn er ikke ansvarlige for vores økonomiske system eller for vores produktionssystem, men børn er tvunget til at bære byrden fra nogle af de skadelige følger fra disse systemer. De er ofre for vores kemiske samfund uden at nyde væsentlig fordel af det. De udsættes for tusindvis af kemikalier i produkter, der ikke er lavet til børn. Børn er ikke “små voksne”. De er særligt sårbare overfor forurening på grund af deres biologiske umodenhed. Deres opførsel er anderledes, deres stofskifte er anderledes, børn bliver udsat for en større

mængde forurenende stoffer i forhold til deres kropsvægt, og har et længere liv i risikogruppen end voksne. Det er tidspunktet for påvirkningen, der afgør giftens farlighed. En lille mængde gift, der påvirker et barn eller et foster inden for en helt bestemt tidsperiode kan påføre barnet uoprettelige skader. Det er her, vi skal tænke på at forebygge sygdomme. Der ligger store muligheder i at forebygge sygdomme i barndommen. Kroniske sygdomme kan starte i barndommen og kan påvirke ens livskvalitet betydeligt, samtidig med at de er dyre at behandle. Tidlig indgriben imod sygdomme i barndommen kan forebygge tabet af sunde, pro-

På verdensplan er den største årsag til dødsfald blandt børn i især udviklingslandene akutte luftvejssygdomme forårsaget af stærkt forurenet luft, både inde og ude. Op mod 5 millioner børn dør om året som følge heraf svarende til ca. 13.000 om dagen. Derudover dør mere end 3 millioner børn hvert år som følge af vandbårne sygdomme - først og fremmest ved indtagelse af bakteriologisk forurenet vand (1). I Europa er målestokken en helt anden. Sundhedsvæsenets høje niveau har medvirket til, at antallet af dødsfald blandt børn i Europa som følge af luftvejssygdomme er langt mindre end i udviklingslandene. I Europa udgør den store udbredelse og de mange sygdomstilfælde af astma og allergi dog stadig et betydeligt sundhedsproblem for samfundet. Der er beviser for, at antallet af børn med astma i i-landene er stigende (1). Forbedret vandkvalitet, sanitære forhold og personlig hygiejne har mindsket spredningen af vandrelaterede sygdomme i Europa væsentligt. Samme gavnlige effekt har

Global Økologi • Juni 2002

9


bedre planlægning og kontrol af vandressourcerne haft på udbredelsen af malaria og andre sygdomme fra smittebærende insekter. Vores fødevarer og drikkevand kan indeholde pesticidrester. Da nogle af disse kan ophobe sig vækker de bekymring, især mht. til eventuelle påvirkninger på hjerne og adfærd. Miljømæssige årsager til børns autisme, DAMP og nedsat intelligenskvotient bliver undersøgt nærmere, og de lader til at have en forbindelse til de stigende tilfælde af disse sygdomme (2). Andre kemikalier som kan skade hjernen og påvirke vores adfærd er bly, kviksølv, PCB og dioxiner som bliver optaget gennem maden, vandet, luften, jorden og vores forbrugsprodukter. PCB og dioxiner ophobes i kroppens fedt og bliver overført til fosteret og spædbarnet. Selvom en større dosis bliver overført via brystmælken, lader det til at den mindre dosis, der overføres fra moderen før fødslen er farligere, da fosterets hjerne er mere sårbar (3). Forplantningsforstyrrelser er endnu en miljømæssig konsekvens for børns helbred. Eksempler herpå er uudviklede testikler, nedsat sædkvalitet, testikelkræft og brystkræft. Disse sygdomme er endnu ikke videnskabeligt klarlagte, men det menes at påvirkningen fra miljøet spiller en rolle (3).

Hvad kan vi gøre for at beskytte børnene? Det er et stort problem, at børns miljørelaterede sundhed ikke har sin egen niche i det politiske system. Hører det til inden for miljøområdet eller inden for sundhedsområdet? Ingen kan svare på dette spørgsmål. Det har været et dilemma de sidste tyve år for den miljømedicinske lægevidenskab. Ingen ønsker at sidde inde med problemet. Så hvad skal vi gøre?

10 Global Økologi • Juni 2002

Man bør lade afgørelser afhængige af, om de vil have en betydning for børn. Et stigende antal forskellige fagområder bliver nødt til udarbejde deres politik på en mere børnevenlig måde. Vi må følge forsigtighedsprincippet, når det gælder børn.

“Det er et stort problem, at børns miljørelaterede sundhed ikke har sin egen niche i det politiske system” Dette bør gøres ved at vise forbindelsen mellem vores moderne levevis og de uønskede bivirkninger. Vi må have nogle redskaber, der kan vise disse sammenhænge, F.eks. cost-benefit-analyser. Hvis eksperter kan udvikle økonomiske modeller, der viser hvor dyrt det er at behandle miljørelaterede sygdomme, og hvor mange penge der ville kunne spares ved forebyggelse, så er der en chance for, at vi kan gøre fremskridt. Der er også brug for flere, bedre og mere selektive undersøgelser af “nye” kemiske stoffer. Der er stadig stor mangel på viden om utallige kemiske stoffers virkning på børn. De forskningsprogrammer der udveksles indenfor dette område bør koordineres. (EUs mangelfulde kemikaliepolitik blev gennemgået af Mette Boye i Global Økologis apriludgave.) En styrkelse af de organisationer, som interesserer sig for børns sundhed og miljøet - f.eks. NGO’er og ministerier - bør have høj prioritet for at få vedtaget flere love omhandlende børns miljø. I EU er der vedtaget mere end 300 direktiver om miljøbeskyttelse. EU bør være mere opmærksom på børns behov og rettigheder når det gælder miljøpolitik.

I det forløbne år har Verdenssundhedsorganisationen (WHO), The International Network On Children’s Health, Environment and Safety (INCHES) og andre NGO’er været meget aktive og har udarbejdet materiale om uddannelse, hjemmesider for børn, undervisningsmateriale, og har udvekslet information ved konferencer. Et godt eksempel er den nyligt udsendte rapport fra WHO og det Europæiske Miljøagentur (EEA) (4). Der er et stigende håb for, at der i de kommende år vil ske en udvikling mht. den kemiske byrde som børn udsættes for samt, at der vil ske fremskridt inden for de politiske områder, der varetager børns sundhed og trivsel.

Peter van den Hazel er hollandsk læge og koordinator for International Network on Children’s Health, Environment and Safety (www.inchesnetwork.org) - et globalt netværk af læger og organisationer, der arbejder for at beskytte børn mod miljø- og sundhedsproblemer. Han kan kontaktes via p.j.van.den.hazel@inter.nl.net. Artiklen er oversat af Jon David Nielsen. Referencer: (1) UNEP, UNICEF og WHO. Children in the New Millenium, 2002. (www.unep.org) (2) T. Schettler et al. In Harm’s way: Toxic threats to child development. Greater Boston Physicians for Social Responsibility, 2000. (www.igc.org/psr) (3) European Environment Agency (EEA). Children in their environment: Vulnerable, valuable and at risk. WHO Ministerial Conference on Environment and Health, London, juni 1999. (4) WHO og EEA. Children’s health and environment: A review of evidence, 2002. (reports.eea.eu.int)


Vindenergi 1

Vindmøller skaber fremtiden Politisk vilje er afgørende for udbygningen af den vedvarende energi. Det viser de internationale erfaringer. Af Preben Maegaard

Skabt af energikrisen Moderne kommerciel vindenergi har sit udspring i den danske energikrise i 1974. Her så en bred vifte af koncepter og konstruktioner dagens lys, hvoraf udskilte sig den vindmølleteknologi, som siden 1980 har været enerådende: tre vinger af glasfiberforstærket polyester, nettilsluttet asynkron generator, automatisk indregulering i vinden og ståltårn. Møllerne har forskellige former for sikkerhedsudstyr og har været ekstremt robuste. 20 år gamle vindmøller fungerer stadig med et minimum af vedligeholdelse. Det er værd at erindre, at de centrale statslige forskningsprogrammer for vindmøller i Danmark, England, Tyskland, Sverige og USA ikke fik kommerciel relevans. Resultatet var overalt nogle store, kostbare prototyper, som aldrig kom i industriel produktion. I Danmark var det Nibe og Esbjerg

møllerne. Men heldigvis havde den folkelige indsats ført til et vellykket koncept, og der var købere til de mindre virksomheders vindmøller, som var bygget op omkring standardiserede komponenter, som hele industrien benyttede. Energikrisen og de alternative energiplaner gjorde danskerne motiverede til selv at tage hånd om familiens energiforsyning. De traditionelle energileverandører var kun interesseret i olie og kul, og dermed opstod der et marked for vedvarende energiteknik. I dag er det berettiget at spørge, om der overhovedet ville være kommet en vindmølleudvikling i Danmark og globalt uden det folkelige Danmarks indsats med initiativ og vækst nedefra. Det er især højskolerne, snilde smedemestre, opfindere og projektmagere og ikke mindst Tvind, som verden i dag har at takke for, at vi har vindkraften - det hidtil bedste alternativ til atomkraft og de hurtigt svindende fossile brændsler.

kelige udviklingsarbejde allerede fra starten af 1980’erne. De har siden holdt fast ved det samme velafprøvede koncept, men gradvist forøget størrelsen fra dengang 55 kW til prototyper i dag på 3.000 kW og 90 meters vingefang. Hvad der begyndte for 20 år siden, hvor f.eks. Vestas havde seks ansatte i vindmølleafdelingen, er i dag en storindustri med 20.000 ansatte og 25 mia. kroners omsætning. Den danske industri har i en årrække kunnet fastholde en andel på ca. 50% af et marked, der globalt stiger med 20-40% om året. Nu sker ekspansionen i høj grad ved at lægge produktionen i købslandene. Det sparer transport og skaber Foto: Jane Kruse Collage: BN

Vindenergien har på få år gennemløbet en teknologisk udvikling uden sidestykke. Det har ført til stadigt større vindmøller, og til elpriser, der kan sammenlignes med de laveste priser for konventionelt fremstillet elektricitet. Dertil kommer klima- og miljøfordelene ved at hente energi fra vinden i stedet for at afbrænde fossile brændsler. Blev vindenergi præmieret for miljøfordelene i forhold til fossile brændsler og atomkraft, har vi allerede nu at gøre med en af de billigste energiformer overhovedet.

Et dansk guldæg Globalt set baserede markedsledende danske virksomheder som Vestas, Bonus, Micon og Nordtank (nu NEG Micon) deres konstruktioner på det fol-

Global Økologi • Juni 2002

11


lokal produktion. Som betingelse for at købe vindmøller bliver det mere og mere almindeligt, at købslandene forlanger at få de industrielle arbejdspladser med i handlen.

De multinationale hægtet af Men også udlandet har fået en vindmølleindustri. Tyskland har 4-5 producenter, Spanien 3, mens Holland, USA, Frankrig og Japan hver har en enkelt procent, der spiller med på det internationale hold. Teknologien svarer grundlæggende til den danske, og der benyttes i vid udstrækning vinger og styringer fra danske underleverandører. Først i de seneste år er den internationale storindustri gået ind i fremstillingen af vindmøller. Giganter som Babcock, Siemens, General Electric og ABB deltager som underleverandører eller igennem opkøb af mindre vindmøllefabrikker, men indtil nu er det ikke rigtigt lykkedes for dem at manifestere sig på dette meget konkurrenceprægede marked.

Politik gør forskellen Det er en udbredt opfattelse, at forbedret teknologi og forskningsresultater skaber grundlaget for vindenergiens udbredelse. Men det er forkert. Det er de miljø- og energipolitiske prioriteringer i det enkelte land, der er mest afgørende. Nogle lande indledte en vindmølleudbygning med 1980’ernes ret dyre og primitive møller, hvorimod lande med glimrende vindressourcer stadig ikke finder anledning til at opstille nutidens avancerede megawattmøller, selv om elprisen er blevet reduceret 6-8 gange. Lande som Frankrig, Japan, Sverige, Finland, Belgien og Holland er stadig skeptisk afventende overfor vindkraft, selv om de har glimrende vindressourcer. Om nogetsteds ser man i Dan-

12 Global Økologi • Juni 2002

mark konsekvenserne af de polikurrencedygtige med konventiske vilkår. Eftersom elværkerne tionelle energiformer, så er der for 20 år siden var uvillige til ingen elforsyningsselskaber i Danat opstille vindmøller, blev det mark eller udlandet, der vælger at 160.000 familiers organisering i opstille vindmøller, medmindre de vindmøllelaug, som skabte vinder politisk forpligtet hertil. Efterkraftens enorme goodwill og som vindenergi og anden vedudvikling - politisk og folkeligt. I varende energi er afhængig af løbet af årene blev enkeltmandseje politiske beslutninger langt mere af store vindmøller fremherskende. end af naturgivne ressourcer, så er Men det sociale aspekt forsvandt det de lovmæssige rammebetingelogså med tiden - vindmøller blev ser for vindenergi, som det er reletil pengemaskiner og kom dermed vant at diskutere. i miskredit i befolkningen. Den Foruden passende vindressourpolitiske opbakning forsvandt, og cer, et elnet og velfungerende Danmark ændrede kurs i 1999, da vindmøller må følgende forudsætsyv partier fandt sammen om den ninger være opfyldt: 1) ret til tilnu gældende energireform, som slutning til elnettet, 2) elselskabet bygger på den alvorlige misforhar købspligt til vindelektricitet ståelse, at nye, decentrale, inveog 3) afregningspriserne skal være steringstunge energiformer skal politisk aftalte og sikrede. kunne operere i et såkaldt liberalt Tre lande tegner sig for 80% marked med stor overskudskapaciaf vindkraftudbygningen i Europa. tet og behersket af gamle monoDet er Spanien, Tyskland og Danpolselskaber. 20 års kontinuitet mark (se tabel). Udbygningen er i udbygningen stoppede som en sket og sker, fordi disse lande har konsekvens af de nye politiske ført en aktiv vindmøllepolitik med vilkår. garanterede mindstepriser og aftaEn undtagelse herfra er Middelgepligt for vindelektricitet. I Dangrundens Vindmøllelaug, en ejermark ophørte denne politik med form, som bør danne forbillede for udgangen af 1999. Markedet reageden private deltagelse i vindmøller rede prompte, for siden er der stort i fremtiden. Økonomisk spekulaset ikke solgt vindmøller i Dantion i den kollektive energiformark. Nu varetages vindmølleopsyning bør undgås. Løsningen stillingen af elværkerne til havs i herpå er lovgivning, der gør det henhold til politisk aftale, der indeumuligt at anskaffe Vindenergi i Europa Kilde: WWEA enkeltmandsRegulering Land Vindmøller Udbygget i 2001 møller ultimo 2001 (MW) (ca. MW) på over 30 kW. Garanterede Tyskland 8.700 2.600 Uanset mindstepriser Spanien 3.500 900 hvor ofte Danmark 2.400 100 det genIALT 14.600 3.600 tages, at nu er Kvote/mængde- UK 500 100 vindregulering Irland 100 møller Holland 500 på gode Frankrig 100 placerinIALT 1.200 160 ger kon-


bærer garanterede priser. I Tyskland startede udbygningen med vindenergi i 1991, hvor der blev indført målrettet lovgivning med garanterede mindstepriser. Tyskland har på 10 år fået næsten 10.000 MW vindkraft, hvilket er halvdelen af alt opstillet i Europa (se Bartelts artikel side 14). Om lande som Holland og England kan siges, at de har en aktiv vindmøllepolitik og glimrende vindforhold, men alligevel en ubetydelig forsyning med vindkraft. Årsagen er naturligvis, at deres politiske rammebetingelser med kvoter eller udbudssystemer ikke fører til opstilling af vindmøller i et omfang, der tæller i deres energiforsyning. Den lille Sydthy kommune havde ved udgangen af 1999 ligeså mange vindmøller som i Frankrig, Finland og Belgien tilsammen. Disse tre lande har det tilfælles, at de har en aktiv atomkraftpolitik.

USA et ustabilt marked USA har et enormt energiforbrug og glimrende vindressourcer bl.a. i Texas og det nordlige Midtvesten. USA er igen blevet et vigtigt vindmølleland, efter at udbygningen har stået stille siden boomet i Californien 1983-86. I USA fremmes vindmølleudbygningen med skattebegunstigelser, en såkaldt PTCordning, hvis vej igennem det politiske apparat afgør, om USA vil noget indenfor vedvarende energi. På den måde er skatteyderne med til at betale for den rene energi. Industrien tror øjensynligt på det amerikanske marked. Danske Vestas, verdens største producent, har besluttet at investere 500 mio. kroner i en ny fabrik i Portland i Oregon. Vestas vil bl.a. møde konkurrence fra GE Wind, en del af kæmpekoncernen General Electric, som har overtaget det krakkede Enrons vindmølleaktiviteter. Bekymring for miljøet betyder,

Den sidste olie Hvert år siden 1980 er der globalt set udvundet mere råolie end der er gjort nye fund. Forsyningssikkerheden vil på ny komme i centrum. Problemerne vil ikke blive løst med nye, løfterige olie- og gasfelter. Den geologiske forskning er i dag så veludviklet, at der med stor sandsynlighed ikke vil blive gjort nye oliefund, der dækker mere end nogle få ugers globalt forbrug. Den olie, vi vil komme til at bruge de næste 30-40 år, er allerede fundet. Fra 2010 vil de årligt udvundne mængder være gradvist aftagende. Den kommende mangel på olie vil åbne op for et stærkt voksende behov for alternative brændstoffer til transportformål. Blandt de vigtigste er brint fremstillet med vindproduceret elektricitet som energikilde. Den udvikling udgør et enormt fremtidigt marked for vindmøller. Man kan forestille sig store vindmølleparker i øde, vindrige egne i Patagonien, det nordlige Rusland, på Island og andre steder på kloden, hvorfra der i fremtiden vil blive leveret brint i lighed med den nuværende forsyning med olie.

at lande som Canada, Japan og Australien er begyndt at opstille vindmøller, men de har tilsammen dog kun hvad der svarer til nogle få ugers produktion fra den danske vindmølleindustri. Indien, Kina og Brasilien opstiller vindmøller for at få ny elproduktionskapacitet. I disse lande vil man kræve lokal medproduktion for at stimulere landenes økonomiske udvikling.

Kampen vil stå i EU Globalt set er det Europa, som har førertrøjen, når det gælder vindenergi. Og i Europa er det Tyskland, som er foregangslandet. Danmark sakkede agterud, som beskrevet ovenfor, med energireformen i 1999. Og med VK-regeringen er Danmarks betydning indenfor vedvarende energi helt forbi. “Kendskabet til vedvarende energi er tilstrækkeligt”, erklærede førende politikere, som likviderede samtlige udviklingsprogrammer, men de ser dog gerne, at den vigtige vindmølleeksport fortsætter. Det forudsætter, at der på europæisk plan i fremtiden er lande med programmer, der ikke tager Danmarks politik som forbillede. Den stabiliserende faktor kan vise sig at være EU som modvægt

til de enkelte landes magtfulde særinteresser. Både EUs Grønbog med vægt på øget energimæssig selvforsyning i Europa samt Hvidbogen fra 1997 med 12% forsyning fra vedvarende energi i 2010 og 22% i 2020 er oplæg, som kan vise sig nyttige til at forpligte de enkelte medlemslande. Direktivet for Vedvarende Energi (vedtaget september 2001) peger i den rigtige retning. Det er dog et både-og-direktiv, der giver de enkelte lande lov til at benytte virkemidler, der holder udbygningen med vedvarende energi nede, dersom man ønsker det, men også muliggør progressiv lovgivning som den tyske. Direktivet taler om, at om ca. fire år skal der ske en harmonisering af bestemmelserne. Derfor er der god grund til allerede nu at gøre sig klart hvilke virkemidler, der effektivt fremmer omstillingen til fremtidens rene energiformer.

Preben Maegaard er forstander for Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi og vicepræsident for EUROSOLAR, Den Europæiske Forening for Vedvarende Energi. I juli 2001 blev han valgt til præsident for World Wind Energy Association.

Global Økologi • Juni 2002

13


Vindenergi 2

Tyskland det nye vindlokomotiv En ledende tysk ekspert indenfor vindenergi forklarer her baggrunden for den nye vækst, som tysk vindindustri oplever i disse år Af Heinrich Bartelt Forandringens vinde blæser omsider hen over det gamle miljøbelastende elektricitetssystem. Og dette ikke bare på grund af den såkaldte liberalisering af energimarkederne. År forinden har nyere mellemstore foretagender med deres succesrige udnyttelse af vedvarende energikilder rystet de forstenede monopoler i deres grundvold og med udgangspunkt i Europa skabt en regulær opbrudsstemning over hele kloden. Vindenergiens helt ekstraordinære udbygningstakt især i Tyskland og Spanien har ikke bare rusket op i franskmændene. Også i USA, Brasilien, Indien, Japan og Korea såvel som i flere andre asiatiske og afrikanske stater sker der en forbavsende udvikling. G-8landendes regeringschefer opfordrede på Geneve-topmødet i 2001 til en verdensomspændende intensivering af udnyttelsen af vedvarende energi. Den vedvarende fremtidsenergis enorme økonomiske potentiale - som Hermann Scheer har beskrevet i “En solar verdensøkonomi” (anmeldt i Global Økologi april 2002) - giver ikke længere kun anledning til økologisk og politisk fascination. Med vækstrater på omkring 52% er vindenergi drivkraften i udviklingen inden for vedvarende energi (1).

Mål: 100% vedvarende Det globale tilgængelige udbud af vedvarende energi er mange gange større end det samlede energifor-

14 Global Økologi • Juni 2002

brug. Sol, Vind & Co. kan uden problemer mætte vores energihunger. Derfor kan målet kun være, at vores energibehov dækkes 100% af vedvarende energikilder. At indfri dette mål inden udgangen af århundredet er helt igennem realistisk. Den hidtidige succes i Tyskland skyldes primært et gennem mere end 15 år fastholdt engagement fra progressive mellemstore virksomheder i samarbejde med repræsentanter for miljøbevægelsen og deres allierede blandt de folkevalgte politikere. Udover den økologiske nødvendighed har kravet om kompensation for de uretfærdige konkurrencevilkår i form af ikke-internaliserede eksterne omkostninger og delvist skjulte tilskud til den miljøbelastende gamle teknologi i sidste instans været udslaggivende. Alle fremskridt har fra begyndelsen af måttet gennemføres under heftig modstand fra repræsentanter for de konventionelle energikilder. Det gælder også vedtagelsen af den tyske El-forsyningslov i slutningen af 1990, der dog til sidst fik alle stemmer i den tyske forbundsdag. Efter dansk forbillede lagde denne lov et el-prisafhængigt minimumstilskud til grund for vedvarende elektricitet. En ændring i de tyske planlove i 1997, der favoriserede opførelsen af vand- og vindkraftanlæg, skabte yderligere grundlag for, at der blev taget initiativ til store vindparker i Tyskland. Den garanterede mindstepris sikrede en bred deltagelse af den lokale befolkning i projekterne,

lokal produktion og en høj grad af accept af den nye - og i landskabet meget markante - teknologi.

Tyskland som pioner Vindenergisektorens lokomotiv er nu som før det tyske markeds mellemstore virksomheder. Efter rekordåret 2000 med 1.668 MW nyopført kapacitet opnåede de tyske producenter og ejere en enestående stigning til 2.659 MW i 2001. I slutningen af 2001 var der mellem Nordsøen og Alperne opført 11.500 anlæg med en vindenergikapacitet på i alt 8.750 MW. Ca. 3,5% af det tyske elektricitetsbehov kan nu dækkes af vindenergi. Forbundsregeringen ønsker, at der frem til 2025 etableres landanlæg med en vindenergikapacitet på mindst 20.000 MW og offshore anlæg med en kapacitet på 20-25.000 MW med en andel af elmarkedet på mindst 25%. Deutsche Windenergie Institut forventer en vindenergiproduktion i 2030 på 130 TWt svarende til 28% af el-produktionen. I april 2001 blev El-forsyningsloven afløst af en ny og endnu mere progressiv Lov om Vedvarende Energi. Den nye lov garanterer mindstepriser i de næste 20 år. Regler om mindstepriser viser sig i lande som Tyskland og Spanien - tidligere også i Danmark - langt mere effektivt end mængdereguleringen (kvoterne) i lande som Storbritannien, Irland og ind til videre også Frankrig (se tabel side 12). Den vedvarende energi fik


Seneste vindnyt 29/5/02 Det Økonomiske Råds vismandsrapport hævder, at vindmøller har kostet Danmark dyrt i 1990’erne. Miljøfordelen ved vindmøller er beregnet til 20 mia. kr., omkostningerne til 25 mia. og erhvervsfordelen ved statsstøtte til industrien til 2 mia. Om rapporten siger miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) bl.a.: “Det konkluderes i rapporten, at de samfundsøkonomisk urentable tiltag ikke burde have været gennemført med den viden, der eksisterer i dag. Det er jo politik set i bakspejlet. (...) Det er bemærkelsesværdigt, at rapporten vurderer, at en opførelse af nye havvindmøller vurderes at ville blive samfundsøkonomisk rentabelt. Videre siges, at de bedste vindmøller på land sandsynligvis også er rentable. Årsagen anføres at være den teknologiske udvikling, men var den mon kommet uden den store forudgående indsats? Uden risikovillighed kommer en udvikling erfaringsmæssigt kun meget langsomt i gang.” (www.dors.dk) 28/5/02 EWEA og Greenpeace offentliggør rapporten Vindstyrke 12, der er en global plan for, hvordan 12% af det samlede elforbrug vil kunne dækkes med vindkraft i 2020. (www.ewea.org)

enorm politisk medvind efter den historiske afgørelse ved Den Europæiske Domstol den 13. marts 2001 (2). Herefter er minimumsprisreguleringen, som den bl.a. praktiseres i Tyskland, fuldt forenelig med de europæiske virksomhedsstøtteordninger. Det har ellers været anfægtet af energiindustrien. Dommen, der er endelig, markerer afslutningen på en årelang kamp mellem den vedvarende energis David og de konventionelle producenters Goliat. I kølvandet af denne succes vedtog Europaparlamentet direktivet om vedvarende energi. Som følge heraf skal alle medlemslande mindst fordoble anvendelsen af vedvarende energi inden 2010 (3). På baggrund af disse ambitiøse mål og de deraf følgende særdeles perspektivrige industri- og eksportpolitiske muligheder, har ikke bare Frankrig efterfølgende indført et minimumsprissystem. Også Brasilien har fulgt eksemplet. Og i forskellige lande som f. eks. Korea går de politiske bestræbelser i samme lovende retning.

Lovende fremtidsindustri De tyske producenters globale markedsandel steg fra 16% i 2000 til 22,5% sidste år. De syv vigtigste eksportmarkeder er Italien, Indien, Australien, Japan, Portugal, Spanien og Grækenland. Den globale udbygningstakt foregår så hæsblæsende, at European Wind Energy Association (EWEA) kunne korrigere sin oprindelige målsætning for udbygningen på europæisk plan fra 40.000 MW (et tal også EUKommissionens Hvidbog om Vedvarende Energikilder opererer med (4)), til 60.000 MW i 2010, og det langsigtede mål for 2020 fra 120.000 til 150.000 MW (5). Yderligere studier anslår vindenergiens andel af det globale el-marked til ca. 10% i 2020 og 50% i 2040 (6). Med en vækst på 60% i 2001 er vindsektoren en af de hurtigst voksende økonomiske sektorer overhovedet i Tyskland. Med hensyn til den mulige beskæftigelseseffekt står det fast, at “en økonomi baseret på vedvarende energi vil rumme mere beskæftigelse end en økonomi

baseret på konventionelle energikilder” (7). Det anslås, at der i 2002 er mellem 80 og 130.000 tyskere beskæftiget indenfor vedvarende energi, heraf 35.000 inden for vindenergi (8). Det svarer til en beskæftigelseseffekt 10 gange større end kerneenergien, der med en markedsandel på knap 35% beskæftiger ca. 35.000 mennesker. Men vindenergien viser sig også som en “jobmaskine” i sammenligning med stenkul (15% markedsandel med ca. 50.000 ansatte) og brunkul (25% andel med 28.000 ansatte).

Heinrich Bartelt er direktør for Bundesverband WindEnergie (www.wind-energie.de) og kan kontaktes via h.bartelt@wind-energie.de. Oversættelse: Elsebeth Schmidt Petersen. Referencer: (1) BTM Consult Aps. International Wind Energy Development - World Market Update 2001. Danmark, 2002. (2) Den Europæiske Domstol. Afgørelse af 13.3.2001 i retssag C 379/98: PreußenElektra AG mod Schleswig AG og Windpark Reußenköge III GmbH. (3) Direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om Fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet. (4) EU-Kommissionen. Energi for fremtiden: Hvidbog for en fælles strategi og handlingsplan, KOM(97) 599, 1997. (5) New Energy 5/2000, side 44, Bundesverband WindEnergie, 2000. (6) European Wind Energy Association (EWEA) m. fl. Windforce ten. London, oktober 1999. (7) H. Lehmann. Ein solares Energieversorgungskonzept für Europa. Forschungsverbund Sonnenenergie Themen 1998/99. (8) F. Staiß. Jahrbuch Erneuerbare Energien. Stiftung Energieforschung, BadenWürttemberg, 2001.

Global Økologi • Juni 2002

15


Miljø-økonomi

Afkobling og omstilling En læresætning lyder på, at økonomisk vækst fører til øget pres på naturen. Jo mere produktion, jo mere forurening. Men mønstret kan brydes, hvis politikerne vil Af Anders Chr. Hansen Danskernes privatforbrug runder dette år 122.000 kr. pr. indbygger. Samtidigt har vi et offentligt (dvs. skattebetalt) forbrug på 66.000 kr. pr. indbygger. Til sammen er de to slags forbrug vokset med 26.600 kr. pr. indbygger siden 1992 (målt i nutidens priser). Alene det private forbrug er vokset med næsten 16.000 kr. pr. indbygger. Fra et økonomisk synspunkt må dette betegnes som en meget tilfredsstillende forbrugsfremgang med mindre selvfølgelig den er opnået ved at tære på vores formue. Dette er imidlertid ikke tilfældet. I samme periode har vi i alt brugt omkring 120.000 kr. pr. indbygger til afdrag på udlandsgæld, bygning af broer m.m. Ca. 20.000 af dem tæller dog ikke, for de modsvarer, hvad vi har brugt af olie- og gasformuen i Nordsøen. Når det har været en god ide at spare så meget op i den periode, skyldes det dels, at vi har en udlandsgæld fra tidligere og dels, at vi i de nærmeste årtier får svært ved at spare så meget op, fordi der bliver færre arbejdsindkomster til at forsørge befolkningen med. Alt i alt er det en økonomisk vækst, som man fra et økonomisk synspunkt kun kan være tilfreds med. Men hvad med det økologiske synspunkt? I 1970’erne tog debatten om verdens fremtid fart. Det helt grundlæggende udgangspunkt var, at når de økonomiske aktiviteter som forbrug og investeringer vokser, vil presset på miljøet og naturressourcerne også vokse. Danmarks erfaringer fra

16 Global Økologi • Juni 2002

1990’erne viser imidlertid noget andet. I dag kommer omkring 20% af den strøm, vi bruger, fra biobrændsel og vindmøller. Det mønster, der binder økonomisk aktivitet sammen med CO2-udledning har vist sig at være til at bryde. Mens produktionen voksede med 28%, faldt CO2-udledningen med 15% i perioden 1992-2002. Noget lignende gælder for landbrugets kvælstofudledning og brugen af sprøjtemidler. Den store vækst i landbrugsproduktionen i de foregående årtier hang nøje sammen med en stadigt mere intensiv anvendelse af kemikalier. I 1990’erne viste det sig faktisk, at man kunne undvære 100.000 tons kvælstof, og at man kunne nøjes med at anvende omkring halvdelen af den mængde sprøjtemidler, der blev brugt først i 1980’erne og omkring 2 standarddoser pr. hektar mod 2,73 i 1992. Ligeledes viste det sig, at industrien kunne forøge sin produktion af køleskabe, fjernvarmerør, spraydåser osv. helt uden ozonlagsnedbrydende stoffer. Eksemplerne viser, at det er muligt at koble miljøpresset fra den økonomiske vækst. Der er ingen naturnødvendig sammenhæng imellem økonomisk vækst og et større miljøpres. Den sammenhæng, der har været, er et mønster, der kan brydes. Den er langtfra brudt på alle områder, men det er bevist, at det kan lade sig gøre. Der er derimod ingen af eksemplerne, der viser, at afkoblingen kommer af sig selv. Kun i

ganske enkeltstående tilfælde, som da omstillingen fra oliekraft til kulkraft i 1970-80’erne medførte mindre svovl i kraftværksrøgen, fordi der var mindre svovl i kullet end i olien. Ellers er det typisk således, at afkoblingen af miljøpres fra økonomisk vækst kun bliver til noget i det omfang den er politisk højt prioriteret.

Vækst contra miljø Modsætningen imellem vækst og miljø består i, at hvis man bruger de økonomiske ressourcer til at beskytte miljøet, kan man ikke samtidigt bruge dem til at producere flere forbrugsvarer. Men her har vi at gøre med et valg, ikke en naturlov. Omstilling er på mange måder et begreb, der er bedre egnet til at beskrive de processer, hvor de gamle mønstre brydes. Afkobling kan give indtryk af at det hele blot er en afslapningsøvelse, mens omstilling indikerer, at der skal bruges kræfter på at gøre det. Det koster ganske enkelt noget. Eksemplerne viser også, at udviklingen ikke nødvendigvis er bæredygtig, selv om der er en vis afkobling eller omstilling. Omstillingsprocesserne må være kraftige nok til at hamle op med den økonomiske vækst. Læresætningen om, at vækst nødvendigvis medfører et større miljø- og ressourcepres, kan være korrekt, hvis man med vækst alene mener vækst i fysiske mængder. Det er den naturvidenskabelige forståelse af vækst. Det er imidler-


tid ikke det, der forstås ved vækst i økonomisk teori. Her er værdien af det producerede, ikke vægten, det afgørende. Hvis vi forestiller os et land, der kun producerer bukser og som det ene år producerer 100.000 par bukser og det næste år også 100.000 par, har det i følge den naturvidenskabelige opfattelse ikke nogen økonomisk vækst. Økonomisk set vil der imidlertid være tale om økonomisk vækst, hvis de 100.000 bukser er mere værd. Det kan de være, selvom der ikke er brugt mere stof eller energi, blot der er brugt f.eks. mere design.

Afkobling som strategi Selve ideen om afkobling af presset på miljø og ressourcer fra den økonomiske vækst er central i både VK-regeringens og den foregående regerings bæredygtighedsstrategi. Det er en naturlig følge af, at der er international konsensus omkring, at afkobling må være et uomgængeligt element i en strategi for bæredygtig udvikling. Eliminering af ikke-bæredygtige produktionsog forbrugsmønstre var et af de principper, man enedes om på Rio-konferencen i 1992. Afkobling er også omdrejningspunktet for OECDs arbejde med at operationalisere bæredygtig udvikling. Forskellen på den nuværende og foregående regerings strategi er især operationaliseringen af omstillingsprocesserne i konkrete mål og midler. SR-regeringens strategi fra 2001 indeholdte tal for, hvor meget presset på miljø og ressourcer skulle reduceres med og konkrete årstal for, hvornår disse mål skulle være nået. Et andet strategisk element var - omend i mindre konkret form - en satsning på anvendelse af økonomiske instrumenter. VKs strategi begrænser sig på de fleste områder til de forpligtelser, Danmark har i medfør af interna-

tionale aftaler og EUs politik. Der refereres ganske vist til størrelsesordener som “faktor 4” og “faktor 10”, men loves intet konkret. Det anføres, at ressourceforbruget skal reduceres med 25%, men det kan ikke rigtig bruges til noget, før man ved, om det skal ske indenfor 10 eller 100 år.

Miljøeffektivitet Skal man bruge afkobling operationelt, er man nødt til at definere en konkret målestok for forholdet imellem den økonomiske aktivitet og presset på miljø og ressourcer. Denne målestok kan kaldes for miljøeffektiviteten og defineres ved: Miljøeffektiviteten = værdien af den økonomiske aktivitet / miljø- og ressourcepresset Med hensyn til CO2, vil det være: CO2-effektivitet = BNP / CO2-emissioner Det er en matematisk kendsgerning, at miljøeffektiviteten må vokse lige så hurtigt som den økonomiske vækst, hvis presset på miljøet ikke skal vokse. Hvis presset på miljøet i forvejen ikke er bæredygtigt i det lange løb, skal miljøeffektiviteten vokse med mere end den økonomiske vækst for, at det engang kan blive bæredygtigt.

Mål: vækst i miljøeffektivitet I et land som Danmark er en økonomisk vækst på i gennemsnit 2% om året et godt bud på den langsigtede økonomiske vækst. Det betyder, at en vækst på mindre end 2% i milljøeffektiviteten (for miljøbelastninger, der ikke må vokse) ikke er bæredygtigt. Det betyder også, at på de områder, hvor miljøpresset er for stort - som f.eks. udslip af drivhusgasser, kemikalietrykket og belastningen af vandmiljøet med næringsstoffer - skal miljøeffektiviteten have vækstrater, der er større

end 2%. Hvor meget større afhænger af hvor høj en prioritet, det har at nå dette mål i forhold til at nå et højere privatforbrug. Eksempelvis kunne man måske have nået en lidt højere forøgelse af privatforbruget end 16.000 kr. pr. indbygger på 10 år (som nævnt ovenfor), hvis man havde skruet ned for ambitionerne mht. at erstatte kulkraft med vedvarende energi, slækket på miljøkravene til landmændene osv.

Drivhusgasser som eksempel Vækstraten i miljøeffektiviteten for drivhusgasser kan illustrere lidt om størrelsen af den omstilling, der er påkrævet for at nå målene. I tabellen består drivhusgasser først og fremmest af CO2 (fra brug af fossilt brændsel), men også af metan, lattergas, kvælstofilter og en række gasarter, der bruges i industrien. Danmark har i følge Kyoto-aftalen forpligtet sig til at reducere sit udslip af drivhusgasser med 21% af 1990-niveauet. Det skal være gjort som et gennemsnit af perioden 2008-2012. Såfremt det ikke bliver tilfældet, må Danmark ud at købe emissionskvoter på det internationale kvotemarked. Danmark har tillige en “intern” målsætning om en CO2-reduktion frem til 2005 på 80% ifht. 1988. Det er første skridt i en længerevarende omstilling fra et af verdens mest CO2-intensive energisystemer til et, der baseres på vedvarende energi og - ihvertfald i en overgangsperiode - på det mere CO2-svage brændsel, naturgas. VK-regeringens bæredygtighedsstrategi refererer til, at hvis EUs langsigtede målsætninger skal nås, indebærer det at vi skal helt ned på 10-15% af udledningen i dag inden dette århundredes udgang (s. 16). Planen for omstilling til mindre CO2-afhængighed gik ikke så godt i 1990-95 (se tabellen). Det skyldes, at det i den periode blev relativt

Global Økologi • Juni 2002

17


Miljøeffektivitet for drivhusgasser i Danmark Historisk

Krav for at opfylde Kyoto

1990-95 1995-2000 2000-02 (skøn) 0,0%

5,8%

3,6%

Omstillings- Handlingsperioden perioden (1990-2010) (1995-2010) 3,3%

5,1%

Rest af handl.perioden (2002-2010) 4,2%

Baseret på Danmarks indberetninger til IPCC om udslip af drivhusgasser (april 2002) og tal fra Danmarks Statistikbank

billigere at bruge energi. Dels fordi de internationale priser på olie (og dermed kul og gas) faldt og dels, fordi regeringen lettede energiafgifterne. Det var ret klare signaler, som straks blev opfanget af forbrugerne og virksomhederne, der lagde omstillingen lidt på køl. Siden er det gået bedre (1995-2000) - blandt andet fordi der er kommet gang i omstillingen af el- og varmeproduktion fra kulkraft til biomasse, vindkraft og naturgas og fra separat fremstilling til samproduktion af kraft og varme. Kravene til vækstraten i miljøeffektiviteten er højere, jo kortere tid, man har til at gennemføre omstillingen i. Kunne man gennemføre omstillingen over hele omstillingsperioden (1990-2010), ville de årlige krav til omstilling være ret beskedne. Da man nu ifølge sagens natur først skal udarbejde og vedtage en handlingsplan eller lignende for at kunne gennemføre omstillingen, vil der typisk være en langt kortere periode til faktisk handling. Det giver i sig selv nogle lidt højere krav. Tabellen viser også, at den omstillingsindsats, der behøves for at nå de internationale målsætninger i den resterende tid af handlingsperioden (2002-2010) faktisk er mindre end den omstillingsindsats, der blev præsteret siden midten af 1990’erne. I en vis forstand er det værste overstået, vi skal bare holde

18 Global Økologi • Juni 2002

tempoet oppe. Det gælder i øvrigt også videre frem, hvis vi skal realisere det ovenfor omtalte EU-mål igennem århundredet: 4-4,5% om året er det omstillingskrav, vi må indstille os på igennem hele århundredet.

Politiske valg Som vi så i 1990’erne, er den afgørende betingelse for et højt tempo i omstillingen, at priserne signalerer det samme som Folketinget. Hvis Folketinget med den ene hånd satser på en klimapolitik og med den anden hånd bruger afgiftsnedsættelser til benzin og andet til at opnå en forbrugsvækst, så bliver nettoresultatet at ingen af delene lykkes ordentligt. Forbrugsvækst og miljøpolitisk omstilling kan derimod supplere hinanden, hvis Folketinget får energipriserne til at sende samme signaler som klimapolitikken, nemlig at samfundet har brug for omstilling. Så vil forbrugere og virksomheder selv være ansporet til at finde de billigste muligheder for omstilling. Hvis markederne derimod hele tiden straffer dem, der omstiller sig, så de tjener mindre eller må købe forbrugsgoder af ringere standard, så er det vanskeligt at se, hvordan man kan få forbrugere og virksomheder til at omlægge deres produktions- og forbrugsmønstre. Både den gamle og den nye

regerings bæredygtighedsstrategi har positive formuleringer om at anvende økonomiske instrumenter i omstillingen eller afkoblingen. VK lover at “udgive en rapport om grøn markedsøkonomi” (s. 72), men ønsker ikke at forpligte sig derudover. Den politiske afvejning imellem forbrug og miljø er central. Spørgsmålet er konkret, om vi fremover vil kunne bruge 16.000 kr. ekstra pr. indbygger på 10 år og samtidigt udlede 15% mindre CO2. Eller om vi eventuelt foretrækker at nå de 16.000 kr. lidt før og de 15% lidt senere. Eller de 15% lidt før og de 16.000 kr. lidt senere. På den baggrund kan det undre, at hverken den gamle eller den nye regering har iværksat større undersøgelser af, hvor hurtigt man kan nå op på f.eks. 16.000 kr. ekstra i privat forbrug, hvis man udskyder miljømålene f.eks. 5-10 år. Eller hvor længe vi egentlig skal vente med at nå op på de 16.000 kr. i ekstra forbrug, hvis vi strammer op på miljømålene. Der er udarbejdet nogle få af denne type studier i Danmark. De vedrører CO2-udslip og anvendelse af bekæmpelsesmidler i landbruget. Det ville være en fordel for både regering og opposition, hvis der kunne komme et bredere og opdateret vidensgrundlag om hvor store omkostningerne ved omstillingen er. Det må være forudsætningen for politiske kompromis’er om operationelle mål for indsatsen.

Anders Chr. Hansen er lektor ved Roskilde Universitetscenter. Referencer: SR-regeringsens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling: Udvikling med omtanke - fælles ansvar, marts 2001. VK-regeringens forslag: Fælles fremtid udvikling i balance, april 2002.


Genteknologi

Modificeret fattigdom i Kenya Afrikanske forskere har til vestlige medier udtrykt håb om, at gensplejsede afgrøder kan hjælpe de fattige i udviklingslandene. Er det sandt hvad de siger? Af Mercy Wambui Kamara Kenyas vigtigste indtægtskilde er landbruget, som er ansvarlig for ca. 40% af BNP. Af Kenyas 29 mio. indbyggere er 80% beskæftigede i landbrugssektoren. Det er en sektor i tilbagegang, hvilket betyder, at over halvdelen af alle kenyanere lever i ekstrem fattigdom. Grunden er, at produktiviteten i de seneste årtier er faldet på de ufrugtbare marginale jorder som mange småbønder må nøjes med. Tørke, ringe jordbund og invasioner af skadedyr har alle deres del af skylden, men hovedårsagerne er strukturelle, politiske og økonomiske (1-3). En måde at forbedre denne situation ville være at indføre demokratiske metoder til at identificere og prioritere væsentlige problemer og løsninger i landbruget. Imidlertid har Kenya i de sidste to årtier haft en korrupt og udemokratisk regering og været offer for alvorlig økonomisk tilbagegang. Fattigdomsbekæmpelse og forskning inden for landbrug har været op til velvillige bistandsydere. Tag f.eks. det indflydelsesrige Kenya Agricultural Research Institute (KARI). KARIs indtægter fra udenlandsk bistand er steget fra 25% i 1986 til 85% i 1996. Donorstøtte stod bag 67% af alle udgifter til udvikling og forskning i 1996.

Denne afhængighed af bistandsydere betyder, at donorernes holdninger får en afgørende rolle i prioriteringen på området (2, 4).

Moderne bioteknologi Takket være tre hovedaktører har moderne bioteknologi inden for landbruget været højt prioriteret til fattigdomsbekæmpelse siden starten af 1990’erne. En af disse aktører er The Netherlands Special Program on Biotechnology and Development (DGIS) som den hollandske regering etablerede i starten af 1990’erne for at give udviklingslandene større adgang til bioteknologisk ekspertise og innovation gennem målrettet uddannelse og samarbejde mellem vestlige laboratorier og offentlige institutioner i Afrika (5). En anden aktør er USAIDs Agricultural Biotechnology Support Project (ABSP), dannet i 1991 ved Michigan State University. ABSPs mål er at øge institutionernes evne til at udnytte og udvikle bioteknologisk forskning i USA såvel som i udviklingslandene samt at forbedre udviklingslandenes forskningsmiljø og -kapacitet til at udnytte, udvikle og kommercialisere bioteknologi i landbruget. Dette skal ske gennem målrettet uddannelse og samarbejde mellem amerikanske laboratorier og offentlige institutioner i u-landene (6). Den tredje og vigtigste aktør er

The International Service for the Acquisition of Agri-biotech Applications (ISAAA), der kan spores tilbage til 1980’erne, hvor Rockefeller-fonden oprettede Resources Development Foundation. I 1991 blev denne genetableret som ISAAA af Dr. Clive James fra The International Maize and Wheat Improvement Centre (CIMMYT), som er et af de 16 såkaldte “Future Harvest Centers” under den magtfulde Consultative Group on International Agricultural Research (CGIAR). ISAAA er finansielt helt afhængig af biotekfirmaer som Monsanto og Novartis og bistandsydere som Rockefeller-fonden og også danske Danida. ISAAA præsenterer sig selv som en uafhængig interessent i formidlingen af bioteknologi mellem kommercielle laboratorier i Vesten og offentlige institutioner i Syden.

Konsensusbygning I starten af 1990’erne åbnede ISAAA sit AfriCenter i Kenya (7). Gennem dette lykkedes det ISAAA mellem 1991 og 2000 at formidle et forskningsprojekt mellem KARI, Monsanto og USAID. Gensplejsede, virusresistente søde kartofler blev udviklet i Monsantos amerikanske laboratorier og plantet ud på kenyanske marker. Senest har ISAAA formidlet et projekt om gensplejsede, insektresistente Bt-majsplanter med støtte fra den schweiziske

Gensplejsede søde kartofler giver nyt håb i Afrika? (Foto: Bill Tarpenning)

Global Økologi • Juni 2002

19


biotek-koncern Novartis’ fond. Projektet styres af KARI med hjælp fra CIMMYT (7-9). Samarbejdet mellem vestlige kommercielle laboratorier og offentlige institutioner i Kenya består af to komponenter: proces og produkt. Processen involverer uddannelse af kenyanske forskere, som bl.a. får udbytte af bistandsyderens omfattende viden og ekspertise. Produktet er den viden, som de afrikanske forskere leverer og som kan anvendes til fordel for bistandsyderne og biotekfirmaernes interesser (7, 10, 11). En del kenyanske forskere er altså uddannet i Vesten. Deres uddannelse omfatter udvikling af gensplejsede afgrøder, forståelse for lovgivning

20 Global Økologi • Juni 2002

herunder omkring national biosikkerhed, ansøgning om tilladelser, risikovurdering, forhold omkring patentrettigheder, samt ikke mindst en sympati for, at “bioteknologi som oftest repræsenterer den eneste tråd af håb for den fattigste del af Afrikas befolkning,” som den indflydelsesrige direktør for ISAAAs AfriCenter, Dr. Florence Wambugu, har udtalt det. Denne viden og erfaring har gennem seminarer og workshops tilflydt en lille men vigtig gruppe mennesker fra Kenyas videnskabelige elite, som har haft stor indflydelse på den pro-bioteknologiske politik i landet (7, 12). I et land som er på International Transparency’s Top-5 over korrupte regimer, og hvor

ambassader og andre internationale organisationer er nummer to på bestikkelseslisten, må markedsføringen af bioteknologi i Kenya have været lige til for tilhængerne af denne teknologi (13, 14). Målrettede donationer, sponsorering og betaling af regninger for regeringsfolk kombineret med selektiv uddannelse af eliten af videnskabsfolk og beslutningstagere har gjort det muligt at skabe et pro-bioteknologisk miljø. Der var dog stadig et internationalt pres, især i form af den europæiske offentligheds skepsis og anti-biotek-organisationer. Dette måtte ikke undervurderes, da det kunne påvirke bistandsydere og yderligere skæmme billedet af biotek-firmaer, der udnytter tredjeverdenslande (8).

Løsning af den gordiske knude Den højtuddannede videnskabelige elite kunne i teorien løse denne gordiske knude. Ikke blot fordi de qua deres videnskabelige baggrund ser bioteknologi som det eneste middel til fattigdomsbekæmpelse eller fordi de er desperate efter forskningspenge fra bistandsydere og biotekfirmaer, men fordi de som afrikanere besidder den nødvendige troværdighed og som videnskabsfolk fremstår objektive. For den pro-bioteknologiske koalition er videnskabsfolk fra den tredje verden, der står frem offentligt, det perfekte redskab. Gennem deres internationale netværk kan de nå medier som Washington Post og BBC samt autoritative videnskabelige tidsskrifter som f.eks. Nature. De fremstår som afrikanske videnskabsfolk, der støtter bioteknologien af humanitære grunde. Ja, de fremstilles endda som neutrale afrikanske videnskabsfolk, der går op imod selviske europæiske aktivister (15-19). Tag for eksempel den ovenfornævnte, vidt citerede Dr. WamKenyanske forskere mener, at gensplejsede frø skal sås til gavn for alle afrikanere. (Foto: Lutheran World Relief)


bugu. Hun argumenterer, at “vi ved, at der stadig er mennesker, der ikke mener, at Afrika skal nyde godt af bioteknologien” (20, 21). Endvidere siger hun, at “der på trods af den uvidende kritik fra eurocentriske protestgrupper bør være en stadig og øget indførsel af genteknologi til Afrika for at forbedre livskvaliteten for ressourcefattige landmænd og forbrugere” (22). Denne holdning deles af en anden indflydelsesrig kenyansk videnskabsmand, den tidligere direktør for KARI, Dr. Cyrus Ndiritu, som ved en konference i Asilomar i 1997 erindrede de “overvægtige” europæere om, at “det drejer sig i sidste ende om mad” og i et BBC-program, at “det er fint at romantisere om at undgå kunstgødning, kemikalier og genteknologi ... men husk at for nogle mennesker i landdistrikterne i Afrika ... er det et spørgsmål om liv eller død” (18, 23).

“Vi ved, at der stadig er mennesker, der ikke mener, at Afrika skal nyde godt af bioteknologien”

- Dr. Wambugu, direktør for ISAAAs AfriCenter

Men det er er lige så sigende, hvad fortalerne for bioteknologien, og medierne som citerer disse afrikanske forskere, ikke fortæller deres publikum. Som f.eks. at Dr. Wambugu og tilsvarende forskere er Monsanto-uddannede bioteknikere, hvis karriere hænger uløseligt sammen med en accept af bioteknologi. Medierne glemmer at pointere, at de institutioner, som forskerne repræsenterer, er helt afhængige af bistandsorganisationer og biotekfirmaer. Ligeledes undgår man at fortælle - som

kontrast til den videnskabelige/ politiske optimisme - at 1) 35% af kenyanere er analfabeter og ude af stand til at vurdere om bioteknologi er en magisk løsning eller det værste der er sket siden kolonitiden, 2) der er begrænset offentlig debat om bioteknologi - og for lidt almen indsigt i det til at kunne træffe en demokratisk og velorienteret beslutning - dette gælder selv for universitetskandidater, 3) indtil for nylig var der ingen lokale virksomheder, der havde med bioteknologi at gøre og 4) den dårligt rustede kenyanske regering har ingen eksplicit politik til at regulere området tilstrækkeligt (4, 24, 25).

Konklusion Prioriteringen af moderne bioteknologi som et redskab til fattigdomsbekæmpelse i Kenya er et videnskabeligt og økonomisk spørgsmål. Gennem effektiv uddannelse og målrettet tildeling af ressourcer har bistandsydere og biotekfirmaer opnået en effektiv markedsføring af behovet for bioteknologi uden, at almindelige kenyanere har haft mulighed for at finde og prioritere løsninger selv. I betragtning af den rolle bistandsydere og biotekfirmaer har spillet, bør de kenyanske videnskabsfolk så udtale sig offentligt? Ja, videnskabsfolk over hele verden har taget et standpunkt i kontroversielle spørgsmål. Dog må disse videnskabsfolk aldrig fremstilles som upartiske afrikanske forskere over for selviske vestlige miljøorganisationer. De har også personlige interesser involveret. De repræsenterer ikke den almindelige kenyaners holdninger. De repræsenterer deres egne overbevisninger samt dem, der står bag dem finansielt.

Mercy Wambui Kamara er ph.d.-studerende på Roskilde Universitetscenter.

Hun er født og opvokset i Kenya. Oversættelse: Holger Rørdam. Referencer: (1) C.G. Ndiritu. The role of new technologies in enhancing food security in Africa. (www.isaaa.org) (2) C.A. Falconi. Agricultural biotechnology research capacity in four developing countries. ISNAR Briefing Paper 42, 1999. (3) E.K. Mukhwana. Biotechnology and small holder agriculture in Sub-Saharan Africa. Sustainable Agriculture Centre for Research, Extension and Development (SACRED) in Africa, 2002. (www.acts.or.ke/sacred) (4) G. Frempong. Priority setting in agricultural research: Comparing the experiences of Ghana and Kenya. Biotechnology and Development Monitor, nr. 38, 1999. (5) ISNAR. Enhancing the living standards of the resource poor in Africa through biotechnology. Jan/feb 2001. (6) www.iia.msu.edu/absp/background.html (7) www.isaaa-africenter.org (8) Greenpeace. 208 recipes against hunger: Success stories for the future of agriculture, 2001. (9) C. Ndiritu. Kenya’s needs in agricultural plant biotechnology: The perspective from a National Program. ISAAA årsrapport, 1996. (10) Gibbons et al. The new production of knowledge: The dynamics of science and research in contemporary societies. Sage, 1994 (11) Nowotny et al. Re-thinking science. Knowledge and the public in an age of uncertainty. Polity Press, 2001 (12) R. Bailey. UN shocks neo-luddites! Reason Magazine, juli 2001. (13) www.globalcorruptionreport.org (14) www.transparency.org/dnld/kubi.pdf (15) J. Mwaura. Kenya joins war on biotech products. Panafrican News Agency, 29. november 2000. (16) F. Wambugu. Taking the food out of our mouths. Washington Post, 26. august 2001. (17) J. Achieng. Development: Africa and the biotechnology debate. Inter Press Service, marts 2000. (18) J. Joseph. GM foods and the luxury of choice. The Times, UK, 2. marts 2000. (19) BBC Channel 4 Program. Equinox: The rise and fall of GM, 2000. (20) J. Achieng. African scientists endorse genetically modified food. Inter Press Service, 2. juli 1999. (21) F. Wambugu. Why Africa needs biotech. Nature, vol. 400: 6739, 1999. (22) ISAAA. The potential for agri-biotechnology in Sub-Saharan Africa. Interview med Florence Wambugu. Biennial Report, 1999. (23) T.M. Zinnen. Feed the world - but how? (www.accessexcellence.org) (24) B. Anyango og P. Shiundu. Instututional arrangements towards biotechnology policy making in Kenya. Paper til “Biotechnology and Public Policy” seminar organiseret af The African Centre for Technology Studies (ACTS), Nairobi, Kenya, 30. september 29. oktober 1999. (25) Personlig samtale med Cecilia Nzau, The Kenya National Council for Science and Technology (NCST), 15. april 2002.

Global Økologi • Juni 2002

21


Global transport

Bæredygtig flytrafik Flere og flere fly kommer på vingerne. Flytraffiken er i stærk vækst, bl.a. ansporet af statsstøtte og lempelig miljøregulering. Luftfarten er blevet en væsentlig kilde til den menneskeskabte drivhuseffekt. Hvad gør vi for at mindske flyenes forurening? Af Stefan Krüger Nielsen

Voldsom vækst Den globale flytrafik, målt som antallet af tonkilometer (2), er vokset eksplosivt siden introduktionen af moderne jetfly i de tidlige 1960’ere. Mellem 1960 og 1998 steg passagertrafikken med en faktor 22 fra 131 mia. til 2.888 mia. passagerkilometer (3). Således fløj hver indbygger 44 kilometer i 1960, og dette voksede til næsten 500 kilometer i 1998. Der er tale om ubrudt vækst fra år til år gennem de fire årtier, med undtagelse af 1991, hvor flytrafikken faldt en anelse pga. krigen i den Persiske Golf og generel økonomisk recession. Selvom den årlige vækst i flytransportarbejdet faldt gradvist gennem de sidste fire årtier fra over

20% i 1960’erne til omkring 5% i 1990’erne er det grundlæg-gende problem - i en miljømæssig sammenhæng - at de fremskridt, der er opnået m.h.t. at forbedre flyteknologien og flyenes belægningsfaktor, ikke har kunnet opveje væksten i flytrafikken. Eksempelvis voksede antallet af tonkilometer transporteret af amerikanske flyselskaber med en faktor 3,8 mellem 1973 og 1997, mens energiforbruget pr. ton-kilometer blev reduceret med 55%, således at det samlede brændstofforbrug (og dermed også CO2-udledningen) steg med en faktor 1,7 (figur 1). Før terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 forventede luftfartsindustrien og de fleste luftfartseksperter, at

5 4 index 1973 = 1

På globalt plan står flytrafikken for ca. 2% af den samlede udledning af CO2 til atmosfæren fra afbrændingen af fossile brændsler og ca. 12% af transportsektorens CO2-udledning. Ny viden om effekten af flyenes forurening indikerer, at luftfartens samlede bidrag til drivhuseffekten muligvis er tre gange så høj som CO2-bidraget alene, fordi udledningen af NOx og vanddamp fra flymotorer i de højere luftlag også fungerer som drivhusgasser eller indgår i atmosfæriske processer som producerer drivhusgasser (1). Fly antages dermed at bidrage med omtrent 30% af det samlede drivhusbidrag fra transport i de industrialiserede lande. I lyset af luftfartens relativt store bidrag til drivhuseffekten er det bekymrende, at flysektoren hidtil ikke er blevet forpligtet i den internationale klimaaftale som blev indgået i Kyoto. Flysektoren må betragtes som et “overset” miljøproblem når det gælder energiforbrug og bidrag til drivhuseffekten. Spørgsmålet er, hvilken rolle luftfarten kan og bør spille i fremtidens transportsystem. Herunder er det specielt vigtigt om og hvor meget luftfarten vil vokse i fremtiden og hvorvidt det vil lykkes at udvikle nye og mere effektive flytyper, som vil kunne bidrage til at reducere flyenes energiforbrug og emissioner til atmosfæren, mens de ældre flytyper tages ud af drift.

3

fragt ton-km ton-km passager-km CO2-udledning CO2 pr. ton-km

2 1 0

1975

1980

1985

1990

Figur 1: Vækst for amerikanske flyselskaber 1973-1997 (4)

22 Global Økologi • Juni 2002

1995


flytrafikken ville fortsætte med at stige med omkring 5% pr. år i de næste to årtier og dermed næsten føre til en tredobling af flytransportarbejdet. I månederne efter september 2001 faldt flytrafikken kraftigt - særligt i Nordamerika - hvilket bl.a. har medført en reduktion af antallet af afgange og en tidligere udfasning af en række af de ældste og mest forurenende flytyper men også faldende belægningsfaktorer. Spørgsmålet er, hvor hurtigt efterspørgslen efter flytrafik vil vende tilbage, og hvilket niveau væksten vil nå fremover.

Den ulige fordeling Flytransportarbejdet er ulige fordelt mellem verdens befolkning, idet de store transportstrømme primært forbinder OECD-landene (figur 2). Flytransportarbejdet for folk som bor i de industrialiserede lande er typisk over 1000 kilometer om året i gennemsnit, og helt op til 3-5000 kilometer i store lande som Canada, USA og Australien, hvor en relativt stor andel af det nationale transportarbejde foregår i fly. I de fleste udviklingslande rejser folk gennemsnitligt mindre end 100 kilometer med fly pr. år, i visse lande endda under 10 km. I fremtiden er det sandsynligt, at befolkningerne i u-landene vil begynde at flyve mere, og dette udgør en kæmpemæssig udfordring for luftfartssektorens miljømæssige bæredygtighed. Hvis eksempelvis befolkningerne i Kina og Indien i fremtiden begynder at flyve lige så meget som den gennemsnitlige europæer gør i dag vil de alene generere et flytransportarbejde som svarer til den nuværende totale flytransport på globalt plan.

mere energikrævende end nyere modeller, ligesom fly der bruges på kortdistance generelt er mere energikrævende end fly som bruges på mellem- og langdistance. Flyene bruger mellem 20 og 140 gram jetbrændstof pr. passagerkilometer (dog overgået af concorden som flyver ved overlydshastighed og bruger over 300 g jetbrændstof pr. passagerkilometer). Ligeledes er der betydelige forskelle i den gennemsnitlige energiintensitet for forskellige flyselskaber. De mest energieffektive selskaber bruger under 30 g jetbrændstof pr. passagerkilometer, mens de mest energiintensive bruger over 100 g. Europæiske charterselskaber - som bruger fly med høj sædekapacitet, har meget høj passagerbelægning og som samtidig kun transporterer relativt ubetydelige mængder af fragt - er de mest energieffektive transportører i flyindustrien. Omvendt finder

man de mest energiintensive flyselskaber blandt de regionale flyselskaber som generelt bruger små fly og opererer på relativt korte ruter med lave belægningsfaktorer.

Flytrafikkens forurening Der er en række forskellige muligheder for at reducere flytrafikkens udledning af drivhusgasser. På kort sigt kan dette ske gennem at reducere antallet af flyafgange, enten ved at reducere transportarbejdet og/eller ved at øge belægningsfaktoren, eller ved at flytte en del af flytransportarbejdet over på alternative, og mindre drivhusgas-intensive transportformer som tog og busser. Samtidig kan man udfase de ældste flytyper som er i brug, idet disse generelt er langt mere miløbelastende end de nyere typer (fly holder i relativ lang tid, således bestod 40% af verdens flyflåde i 1999 af fly fremstillet før 1976).

Passagerkilometer (2.270 mia pr. år)

Fragt ton-kilometer (97 mia pr. år)

Foto: Ole Malling

Energikrævende fly Der er betydelige forskelle mellem energiintensiteten af forskellige flytyper. Gamle fly er generelt

Figur 2: Transportstrømme af passagerer og fragt (baseret på 1999-tal for flyselskaber, der er medlem af International Air Transport Association)

Global Økologi • Juni 2002

23


På længere sigt kan man reducere energiforbruget pr. kapacitetsenhed, dvs. forbruget pr. sædekilometer og pr. tilgængelig fragtkapacitet, ved at udvikle mere energieffektive flytyper. Endelig kan det på meget langt sigt tænkes, at det lykkes at substituere fossilt jetbrændstof med mindre drivhusgasintensive brændstoffer, som eventuelt kan være baseret på vedvarende energikilder. Problemet er bare, at de teknologiske forbedringer forventes at blive mere beskedne i de kommende år end det var tilfældet i de foregående årtier. Det “teknologiske fix” ser altså ikke ud til alene at kunne sikre en bæredygtig udvikling af luftfarten - en begrænsning af væksten i flytransportarbejdet synes nødvendig i fremtiden. Et yderligere problem knyttet til at satse ensidigt på teknologiske fix er, at disse har det med at bidrage yderligere til væksten i flytransportarbejdet. Dette kaldes også “tilbageslagseffekten”. Et oplagt eksempel på dette er, at den europæiske flyproducent Airbus satser på at introducere en ultra-stor jumbojet - den såkaldte model A380 - med plads til op til 1000 passagerer. Dette fly vil bruge mindre brændstof pr. sædekilometer end

det største nuværende passagerfly fra amerikanske Boeing. Til gengæld vil jumbojetten fra Airbus gøre flytransport endnu billigere og give flyselskaberne incitament til at sælge endnu flere billetter til discount-priser - ofte under selskabernes produktionsomkostninger for at få fyldt flyene op.

“Teknologiske fix kan ikke alene sikre en bæredygtig udvikling af luftfarten - en begrænsning af væksten er nødvendig” Denne markedsstrategi muliggøres bl.a. af prisfastsættelsen for erhvervsrejsende, som er villige til at betale langt højere priser end de fritidsrejsende, og dette mønster understøttes af diverse bonusprogrammer, som er designet til at fastholde de erhvervsrejsende som kunder hos de enkelte selskaber ved at give dem mulighed for at opspare points som eksempelvis kan veksles til private fritidsrejser. Indførslen af større flytyper vil altså kunne fungere som en

En enkelt flyvetur modsvarer et års bilkørsel En rejse retur mellem København og New York (12.400 km) i et moderne rutefly (eksempelvis et B767-300ER) fører til afbrændingen af omkring 500 kilo jetbrændstof pr. passager og en emission på 1,6 tons CO2. Medtages i beregningen, at flys emissioner i høje højder antages at bidrage ca. 3 gange mere til drivhuseffekten end emissioner ved jordens overflade, vil turen føre til udledning af ca. 4,8 tons CO2-ækvivalent. Til sammenligning kan en gennemsnitlig bil køre 26.000 km før den har udledt 4,8 tons CO2. Drivhusbidraget fra en enkelt langdistance flyvetur kan således være større end for et helt års bilkørsel. Den miljømæssigt bevidste dansker bør derfor tænke sig om en ekstra gang inden rejsen til Thailand eller Kina bestilles. Løsningen for ferieturisten kan være at finde mere nære destinationer i Danmark og vore nabolande, mens den forretningsrejsende eksempelvis kan overveje om nogle flyrejser kan erstattes af elektronisk kommunikation, såsom videokonferencer.

24 Global Økologi • Juni 2002

generator af yderligere vækst i flytransportarbejdet. Et andet oplagt eksempel på “tilbageslagseffekten” er udviklingen af nye hurtige flytyper. Flyproducenterne satser i stigende grad på jetfly til regionale distancer, selvom propelfly er mere energieffektive. Ligeledes har Boeing for nylig foreslået at introducere et hurtigt fly - den såkaldte “sonic cruiser” til brug på meget lange distancer. Dette fly skal have langt mindre kapacitet end Airbus’ superjumbo, men til gengæld skal det kunne flyve ved højere hastighed og højde og bringe flypassagererne hurtigere frem. Boeings nye hurtige fly vil forurene mere pr. sæde end jumbojetten fra Airbus, så jagten på højere hastighed er her en forhindring for at forbedre luftfartens energieffektivitet mest muligt.

Luftfart på støtten Luftfarten er i høj grad økonomisk subsidieret af det offentlige. De nationale regeringer støtter lokale lufthavne, luftfartsselskaber og flyproducenter for at opretholde og øge det relativt store antal af arbejdspladser indenfor sektoren. Et oplagt eksempel på et indirekte subsidie er, at luftfartssektoren ikke betaler brændstofafgift. Den offentlige subsidiering bidrager således til billiggørelsen af flytransporten, og den reelle pris på flybilletter er faldende. Eksempelvis er prisen på flybilletter i USA kun blevet fordoblet siden 1950, mens den disponible indkomst pr. person er steget med en faktor 17. Det er næppe sandsynligt, at noget enkeltstående virkemiddel, såsom at indføre en brændstofafgift, vil kunne føre til en stabilisering af udledningen af drivhusgasser. For eksempel indikerer en række studier af den sandsynlige miljømæssige virkning af en brændstofafgift, at en tidobling


af den nuværende brændstofpris er nødvendig for at stabilisere CO2udledningen fra civil luftfart (5, 6). Et sådant afgiftsniveau synes ikke realistisk gennemførligt. I stedet synes det nødvendigt at satse på at kombinere en række forskellige virkemidler for at opnå en miljømæssigt bæredygtig udvikling i den civile luftfart. Andre mulige virkemidler er at stoppe det offentliges økonomiske subsidiering af luftfarten, at indgå aftaler med flyproducenterne om at udvikle mindre miljøbelastende flytyper, at indgå aftaler med luftfartsselskaberne om at udfase brugen af de ældste flytyper, at ophæve luftfartsselskabernes bonusordninger, at udbygge banenettet for at flytte passagerer og gods fra fly til tog eller at stoppe udbygningen af lufthavnskapaciteten.

Mangelfuld politisk regulering Miljøreguleringen på området har hidtil primært været rettet mod at reducere flyenes støj og de sundhedsskadelige emissioner i lufthavnene og er således ikke direkte rettet mod at reducere luftfartssektorens udledning af drivhusgasser. En række europæiske miljøorganisationer har gennem de senere år lobbyet kraftigt for at få sat fokus på flytrafikkens forurening. Miljøorganisationernes forslag går primært på at få vedtaget en global afgift på flybrændstof samt normer for flyenes specifikke drivhusgasemissioner i store højder. EU-Kommissionen har til dels været lydhør og har indført en målsætning om at få vedtaget en global brændstofafgift i FNs organisation for civil luftfart, ICAO (International Civil Aviation Organisation). På den seneste generalforsamling i ICAO i efteråret 2001 kunne der dog kun opnås enighed om at vedtage nogle relativt slappe støjkrav som skal gælde for nye fly efter 2006 (støjkravene opfyldes

allerede i dag af langt de fleste flytyper i produktion). Man kunne heller ikke blive enige om at vedtage ny lovgivning, som kunne sikre en tidligere udfasning af de ældste og mest støjende fly. Dog arbejder ICAO’s miljøkomite CAEP (Committee on Aviation Environmental Protection) på at udarbejde et forslag til, hvorledes luftfartsindustrien i fremtiden kan bidrage til reduktion af CO2-udledningen. CAEP konkluderer i en arbejdsrapport, at det vil være billigst at lade luftfartsselskaberne indgå i et handelssystem for CO2-emissioner, således at luftfartssektoren kan købe udledningskvoter i andre sektorer, som forventes at kunne reducere emissionerne med relativt lave omkostninger sammenlignet med luftfartsselskaberne (6). Baggrunden er, at flysektoren vokser så voldsomt, at tekniske forbedringer ikke kan opveje væksten i drivhusgasemissionerne, og at det er dyrere og mere teknisk vanskeligt for luftfarten at omstille til vedvarende energiforsyning end for andre sektorer. Det handelssystem for CO2-kvoter som CAEP foretrækker vil tillade fortsat vækst i flysektorens emissioner. CAEPs forslag kritiseres skarpt af miljøorganisationerne (7). Først og fremmest foretrækker miljøorganisationerne, at luftfarten reducerer de totale emissioner i fremtiden. Hvis dette ikke bliver tilfældet foreslår de endvidere, at et eventuelt handelssystem for emissionskvoter ikke kun skal gælde CO2, men også andre drivhusgasser. Problemet er, at flyenes emissioner pr. liter forbrændt jetbrændstof antages at bidrage mere til klimaforandringerne end f.eks. emissionerne fra en liter diesel som forbrændes tæt ved jordens overflade. Derfor mener NGO’erne, at flysektoren skal købe 2-4 gange flere CO2-kvoter, end hvad der foreløbig er lagt op til i CAEPs forslag. Men som nævnt tidligere - indtil

videre har ICAO ikke udstukket retningslinier for, hvorledes flysektorens drivhusgasemissioner kan reduceres. Ligeledes indgår emissionerne fra international flytrafik endnu ikke i de internationale klimaaftaler under Kyoto-Protokollen, idet landene har svært ved at blive enige om en metode til at allokere emissionerne fra international flytrafik. De enkelte lande er således indtil videre kun ansvarlige for emissionerne fra indenlands flytrafik.

Artiklen er bl.a. baseret på Stefan Krüger Nielsens ph.d.-afhandling indleveret ved Danmarks Tekniske Universitet, september 2001. Forfatteren er medlem af Det Økologiske Råds trafikgruppe og kan kontaktes på e-mail skn@byg.dtu.dk Referencer: (1) Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC). Aviation and the global atmosphere. Cambridge University Press, UK, 1999. (2) En tonkilometer er et udtryk for transport af et ton passagerer og/eller fragt over en kilometer. For passagerfly som transporterer både passagerer og fragt er vægten af en passager med bagage sat til 100 kg. (3) En passagerkilometer er et udtryk for transport af en passager over en kilometer. (4) S.C. Davis. Transportation Energy Data Book. Udgave 15 og 19, Oak Ridge National Laboratory, 1995 og 1999. (5) A.N. Bleijenberg og R.C.N. Wit. A European environmental aviation charge - feasibility study. Centre for Energy Conservation and Environmental Technology, Delft, 1998. (6) U.K. Wickrama. Review of marketbased options to limit or reduce emissions - volume 2 - report on economic analysis of potential market-based options for reduction of CO2 emissions from aviation. Præsenteret ved Committee on Environmental Protection (CAEP) Fifth Meeting, Montreal, januar 2001. (7) European Federation for Transport and Environment (T&E) og International Coalition for Sustainable Aviation (ICSA). Position on market-based options. Præsenteret ved CAEP Fifth Meeting, Montreal, januar 2001.

Global Økologi • Juni 2002

25


Støt Det Økologiske Råds arbejde En vigtig stemme i dansk og europæisk miljøpolitik Støtte til Det Økologiske Råd anbefales af: Alex Dubgaard (KVL), Allan Andersen (DN), Anders Christian Hansen (RUC), Anders Richelsen, Anne Grete Holmsgaard (MF, Socialistisk Folkeparti), Arne Wangel (DTU), Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmølleforening, Bjørn Bauer (Planmiljø,) Bo Weidema, (LCA Consultants), Bodil Søgaard (KVL), Christian Friis Bach (KVL), Claus Hedegaard Sørensen (RUC), Claus Heinberg (RUC), Ebbe Münster (Planenergi), Ejvin Beuse (OVE), Elise Pedersen (amtsformand, Socialdemokratiet), Elle Laursen, Elsebeth Gerner Nielsen (MF, Radikale Venstre), Erik Christensen (AaU), Finn Bro-Rasmussen (DTU), Frede Hvelplund, (AaU), Gunnar Boye Olesen (OVE), Hanne Stensen Christensen,Hans Ege, Hans Peter Dejgaard, Hans Aage (RUC), Henning Schroll (RUC), Henrik B. Larsen, Henrik Lund (AaU), Inge Røpke, (DTU), Jacob Hartmann, Jacob Magid (KVL), Jacob Sørensen, Jan Holm Ingemann (AaU), Jette Gabrieli (FOGU), Jette Rank (RUC), Jesper Gundermann, Jesper Holm (RUC), Jesper Jespersen (RUC), Jesper Lund-Larsen (SiD), Jon Stephensen (AVENY-T), Jytte Abildstrøm (Teater “Riddersalen”), Jørgen Stig Nørgaard (DTU), Jørn Jespersen (MF, Socialistisk Folkeparti), Keld Albrechtsen (MF, Enhedslisten), Knud Vilby, Kaj Jørgensen, Karen Stokholm Kær, Kåre Fog, Kåre Press-Kristensen, Lars Davidsen (OVE), Lars Person (Merkur), Lene Christiansen, Lennart Emborg, Lise Christiansen, Martin Lidegaard (MF, Radikale Venstre), Michael Kvetny, Niels Frimodt-Møller, Niels I. Meyer, Nils Ørum-Nielsen, Ole Bang, Ole M. Nielsen (MF, Kristeligt Folkeparti), Peder Agger (RUC), Per Gundersen, Pernille Blach Hansen (MF, Socialdemokratiet),Peter Langdal (ARTE), Pierre Lemaitre (Global Security Agenda Project), Poul Henrik Harritz (DN), Rikke Traberg, Svend Auken (MF, Socialdemokratiet), Søren Gabriel (DTU), Tarjei Haaland, Tommy Bergstein, Torben Chrintz (Niras), Torben Lund (MEP, Socialdemokratiet), Uffe Geertsen (DØR/ Energidebat), Ulla Sandbæk (MEP, Junibevægelsen), Vagn Jelsøe, Villy Dyhr (Forbrugerrådet), Walter Brüsch, Winnie Berndtson (Miljøborgmester, Kbh.)

Den 30. maj indleder Det Økologiske Råd en kampagne. Fra 2003 mister Rådet den støtte, der hidtil er givet fra Den Grønne Fond. Det videre arbejde afhænger derefter af den støtte, der kan opnås gennem sponsorater, medlemsstøtte og lign. Derfor er det vigtigt med flere medlemmer og støttebidrag. I forbindelse med kampagnen er der udarbejdet ovenstående anbefalerliste. Der er trykt plakater og foldere, indrykket annoncer og Det Økologiske Råd har bl.a. stande ved Københavns Miljøfestival og Roskilde Dyrskue. Du kan også hjælpe til. Det er vigtigt med uafhængige stemmer i dansk og international miljøpolitik. Der er behov for en kritisk og kvalificeret debat. Bliv medlem af foreningen (hvis ikke du allerede er det). Eller støt Det Økologiske Råds arbejde. Se hvordan på kuponen på side 31. Bidrag udover 500,- kr. er fradragsberettigede. Alle medlemmer modtager Global Økologi fem gange om året. Kontakt Det Økologiske Råd, hvis - du kender nogen, som kan være interresseret i at blive medlem/støtte Rådets arbejde. - du har kendskab til gode steder at hænge plakater op, f.eks. på din arbejdsplads, uddannnelsesinstitution eller lign. (plakaten er i A2-format, med plads til foldere) Med venlig hilsen Det Økologiske Råd

26 Global Økologi • Juni 2002


Deltag i miljødebatten - send et indlæg til GØ

Johannesburg og NGO’erne Af Christian Ege og Henning Schroll, hhv. sekretariatsleder og formand for Det Økologiske Råd

Lederen i Global Økologi april 2002 handlede om forberedelserne til Johannesburg-topmødet om bæredygtig udvikling. Lederen udtrykte redaktørens opfattelser, hvilket er helt i overensstemmelse med, at GØ er et uafhængigt blad, hvor ledere underskrevet af redaktøren alene er redaktørens ansvar. Lederen indeholdt en kritik af de danske miljø- og udviklingsorganisationer, som inden for rammerne af 92-gruppen forbereder Johannesburg-topmødet. Vi er selv en del af denne proces. Derfor ønsker vi at klargøre, hvad der er Det Økologiske Råds opfattelse. Vi er enige i, at de officielle forberedelser til topmødet halter særdeles meget, og det er svært at være optimistiske og tro på, at der kommer konkrete og brugbare beslutninger på mødet. Men vi mener, at lederens kritik af organisationerne i 92-gruppen i hovedsagen rammer ved siden af. Organisationerne udfører et stort og nyttigt arbejde og presser på for, at der kommer konkrete tilsagn fra de rige lande, herunder om nedskæringer i landbrugsstøtten og forøgelse af u-landsbistanden, herunder miljøbistanden. Dette blev også fremført på 92-gruppens seminar på Christiansborg d. 4.

Debatindlæg til næste nr. skal være redaktionen i hænde senest 13. september 2002. Indlæg bør ikke overstige 400 ord og modtages helst på diskette eller e-mail, bo@ecocouncil.dk

april, som lederen tager udgangspunkt i. F.eks. blev det klart sagt, at de produktionsrelaterede landbrugssubsidier skal udfases - hvilket 92-gruppen fremfører ved enhver lejlighed. Dvs. at først og fremmest skal eksportstøtten afvikles. Det er den, der gør, at landbrugsvarer fra EU-landene ofte dumpes på u-landes markeder og udkonkurrerer landenes egne landbrugsvarer. Også hektarstøtte, dyrepræmier og hvad det alt sammen hedder, skal reduceres og omlægges, så det sigter mod at beskytte miljøet samt at bevare livet i landdistrikterne. Der var også en lang diskussion af u-landsbistandens størrelse. Her var det ganske vist miljøminister Hans Chr. Schmidt (V), der især slog på kravet om, at de rige lande støtter med mindst 0,7% af BNP. Men det var fordi han vil frikende den borgerlige regering ved at henvise til, at Danmark stadig er over 0,7% - mens NGO’erne kritiserede, at vi ikke fastholder vores position som foregangsland. 92-gruppen har også udtalt som der lå i lederens krav - at der bør fastlægges en tidsplan for gennemførelse af de rige landes forpligtelser. En af 92-gruppens primære aktiviteter, det såkaldte Syd-projekt, er at lave fælles oplæg sammen med Syd-NGO’er til konkrete krav, der kunne vedtages i Johannesburg (se www.rio10.dk). Dette er et fælles papir for 92-gruppen sammen med to andre NGOparaplyer, herunder Third World Network, som også omtales i de øvrige artikler i april-nummeret som en vigtig samarbejdspartner

for Nord-NGO’erne. De tre paraplyorganisationer er gået sammen om at organisere “multi stakeholder dialogue” på forberedelsesmøderne i New York og det kommende på Bali. Endelig fremfører lederen, at “Måske er NGO’erne i for høj grad blevet en del af “systemet” (...) I stedet nøjes man med (...) og vi skal jo også have USA med”. Det er svært at læse dette anderledes end, at NGO’erne har bøjet sig for den nye regerings præmis om, at vi ikke kan lave globale aftaler uden USA. Det er direkte forkert. Det er blevet sagt igen og igen af 92-gruppen - og blev også sagt d. 4. april - at vi er nødt til at lave globale aftaler uden USA, men at aftalerne selvfølgelig skal stå åbne for, at USA senere tilslutter sig.

SVAR: Jeg er naturligvis glad for, at Det Økologiske Råd ikke har i sinde at censurere indholdet i Global Økologi. Lederen i sidste nr. er skrevet på baggrund af konferencen 4. april og evalueringsrapporten “Danmark på vej?” og gav udtryk for, at 92-gruppen mangler visioner op til Johannesburg. Tager vi landbrugsstøtten, er det tankevækkende, at alle - lige fra Peter Gæmelke i Landbrugsrådet til Paven i Rom - er enige om, at den skal reduceres for at hjælpe u-landene. Det er så dejligt uforpligtende at sige - ligesom vi alle siger, at vi skal udrydde sult i verden. Spørgsmålet er blot hvordan, hvornår og med hvilke midler.

Global Økologi • Juni 2002

27


Eksempelvis er det sådan, at EUs landbrugssubsidier er opdelt i groft taget to søjler - den ene, der udgør ca. 90% af støtten, er øremærket produktstøtte (jo højere produktion jo mere støtte), den anden går til regionale/ miljømæssige formål. Når 92-gruppen mener, at landbrugsstøtten skal reduceres, betyder det så, at den i EU skal ned på 0, penge skal overføres fra søjle 1 til 2 eller et helt nyt system skal opbygges? Og skal det ske nu i forbindelse med østudvidelsen, om 10 år, om 100 år eller måske trinvis? Kan man opstille delmål? Kan man vedtage sanktionsmuligheder? Det kunne være rart, hvis der var nogen, der ville supplere den rigtige retorik med tal og konkrete mål. Jeg har modtaget mange positive tilkendegivelser på lederen i sidste nr. Dette sammenholdt med de diskussioner omkring 92-gruppens rolle, som jeg har været involveret i - får mig (måske fejlagtigt) til at tro, at lederen i hovedsagen ikke ramte ved siden af.

Fra Rio til Johannesburg Er vi på rette vej mod en bæredygtig globalisering? spørger en række velansete skribenter i april-udgaven af Den Ny Verden, udgivet af Center for Udviklingsforskning. Artiklerne giver et øjebliksbillede af, hvor vi står få måneder inden FNs verdenstopmøde om bæredygtig udvikling. 164 sider. 75 kr.

Køkkenhaven Lena Israelsson fortæller om havebrug fra en tid, hvor man næppe kendte til begreber som økologi eller biologisk mangfoldighed. Alligevel rummer 1800-tallets køkkenhaver en rigdom af arter og kundskaber, som er ukendt idag og som IL ønsker at genindføre. Hvorfor ikke plante gule, hvide eller røde gulerødder i sin køkkenhave? 196 rigt illustrerede sider. 248 kr.

Af Bo Normander, redaktør Global Økologi

Læs mere om landbrugsstøtten, der i EU udgør omkring 350 mia. kr årligt (mere end hele Afrikas BNP): “U-lande kræver fair play” af Aditi Sharma i Global Økologi september 2001. “Reform af EU’s landbrugsstøtte” af Elizabeth Guttenstein m.fl., Verdensnaturfonden WWF i Global Økologi april 2001.

28 Global Økologi • Juni 2002

Danmark formand for EU

Bæredygtig er mere end dygtig

1. juli 2002 lyder startskuddet til et halvår med Danmark som formandsland for EU. Vil Fogh, Schmidt og Co. sætte bæredygtig udvikling på den europæiske dagsorden?

16. august. Heldagsseminar om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling. Arr.: ØkoNet og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Båring Højskole, Højskolevej 2, Asperup, Fyn. Pris 200 kr. Tilmelding: Øko-net på tlf. 6224 4324.

Klods Hans Karavanen 13. - 28. juli. Karavanen vil i år hoppe fra ø til ø i det sydfynske øhav med start og slut i Svendborg. Karavanen består af folk fra alle samfundslag og i alle aldre, der vandrer ud i det danske land to uger hver sommer og besøger mennesker, der arbejder med økologi, bæredygtighed og et grønnere og sjovere liv. Se www.klodshanskaravanen.dk

Verdenstopmødet for bæredygtig udvikling 26. august - 4. september. Mindst 150 stats- og regeringschefer og 50.000 repræsentanter fra hele verden mødes i Johannesburg, Sydafrika til FN’s Verdenstopmøde om bæredygtig udvikling. Global Økologi rapporterer fra begivenheden.


Miljønyheder fra den store vide verden

Falsk e-mail om regnskov 2002 En e-mailprotest mod fældning af regnskov i Amazonas har huseret i flere måneder. Indledningsvist står “The Brazilian congress is now voting on a project that will reduce the Amazon forest to 50% of its size,” og det er meningen, at man skal skrive under og sende protesten videre. Afsender (fsaviolo@openlink.com.br) eksisterer ikke, og der står ingen organisation bag. Derfor må mailen betegnes som et falsum, selvom det er rigtigt, at Brasiliens regering har uhensigtsmæssige ideer om at inddrage mere regnskov til landbrug og bebyggelse.

‘European Social Forum’ i Firenze 14/5/02 Verdens Sociale Forum i Porto Alegre, Brasilien får nu en europæisk pendant. Det første Europæiske Sociale Forum vil blive afholdt den 7.-10. november 2002 i Firenze, Italien. Der ventes tusindvis af græsrødder og NGO’er. Program og tilmelding er endnu ikke annonceret. Ligeledes planlægges regionale fora i Indien, Oceanien, Amazonas-regionen og Amerika (Nord og Syd) inden VSF III finder sted i Porto Alegre i februar 2003. (www.fse-esf.org)

FN om det globale miljø 22/5/02 FNs miljøorganisation, UNEP, påpeger i en ny stor rapport, at kløften mellem rige og fattige er drivkraften bag verdens voksende miljøproblemer.

Rapporten opstiller fire scenarier for de næste 30 år: 1) Markedet bestemmer, et scenario der mest afspejler situationen i dag, 2) Politikerne bestemmer, hvilket indebærer strenge globale miljøaftaler, 3) Sikkerheden bestemmer, hvor den rige verden vil beskytte sig i et Fort Europa eller Fort Nordamerika mod de fattiges krav, og 4) Bæredygtigheden bestemmer, der i kombination med scenario 2 og borgernes indsats medfører en radikal ændring i levemåde kloden over. Rapporten kan dowloades fra www.grida.no. Se også www.unep.org

WTOs handelsregler. George W. Bush underskrev i starten af maj en 6-årig lov, der øger USAs statsstøtte til landbruget med 67%. Det svarer til 50 mia. kr. årligt i ekstra støtte. (www.enn.com)

GMO koster landmænd dyrt 22/5/02 En EU-undersøgelse, hvis konklusioner i første omgang blev lækket til Greenpeace, men som nu er offentliggjort i sin helhed, viser at dyrkning med gensplejsede afgrøder (GMO) i Europa vil medføre store udgifter for konventionelle og økologiske landmænd. Landmænd, der ønsker at forblive GMO-frie risikerer omkostningsstigninger på op til 40%, samtidig med faldende salgspriser, hvis deres produkter bliver forurenet med GMO. Undersøgelsen er en bombe under de pågående forhandlinger om nyeFoto: GMO-regler BN i EU såvel som i Danmark. (www.jrc.cec.eu.int/gecrops og www.greenpeace.dk)

Argentina og Brasilien rejser WTO-sag mod USA 23/5/02 Argentina vil nu tilslutte sig Brasilien i at rejse en sag under WTO mod USAs nye lov om forøget landbrugsstøtte. De to sydamerikanske lande frygter at miste milliardindtægter på eksport af landbrugsvarer som soja, majs og hvede og mener, at USAs protektionistiske lov er i strid med

Bush øger statsstøtten til amerikanske farmere med 67%. (Foto: USDA)

Japan ratificerer Kyoto Canada og Rusland tøver 23/5/02 Japans underhus har besluttet, at Japan som det 54. land vil ratificere FNs Kyoto-protokol om at begrænse udledningen af drivhusgasser. Japan skal reducere udledningen med 6% inden 2012 i forhold til 1990-niveauet. Kyotoaftalen træder i kraft når 55 lande, der repræsenterer mindst 55% af i-landenes CO2-udledninger, har ratificeret. USA er som bekendt ude, og Australien nægter at ratificere uden USA. EU er inde. Canada tøver med at ratificere bl.a. pga. pres fra den olierige Albertaprovins. De 55% kan dog formentlig nås, hvis Rusland ratificerer. Men den russiske beslutning er udskudt og vil næppe ske inden Miljøtopmødet i Johannesburg. (www.unfccc.int/press)

Global Økologi • Juni 2002

29


Deltagelse i Johannesburg Det Økologiske Råd vil deltage i aktiviteterne på Verdenstopmødet om miljø og udvikling i Johannesburg d. 26. august til 4. september. Vi har opnået støtte fra Danidas oplysningsbevilling til at tage derned og rapportere i et særtema af Global Økologi. Vi er samtidig i gang med at kontakte andre organisationer, der kan tænkes at ville være med til at arrangere workshops i Johannesburg om bl.a. kemikaliepolitik, grøn skattereform og partikelforurening.

Modspil til The skeptical environmentalist Det Økologiske Råd udgav i 1999 sammen med Mellemfolkeligt Samvirke bogen “Fremtidens pris” som et modspil til Bjørn Lomborgs

“Verdens sande tilstand”. I august 2001 udsendte Lomborg “The skeptical environmentalist”. Vi har nu udarbejdet et modspil til denne, kaldet “Sceptical questions and sustainable answers”, hvor danske forskere på 210 sider gendriver de mest centrale af Lomborgs påstande. Bogen vil være tilgængelig på vores hjemmeside i juni.

Arbejdsgrupper Vi opfordrer til deltagelse i Det Økologiske Råds arbejdsgrupper, der består af rådsmedlemmer, ansatte og frivillige: Kemikaliegruppen arbejder for beskyttelse af mennesker og miljø mod skadelige industrikemikalier bl.a. i forhold til revisionen af EUs kemikaliepolitik. Landbrugsgruppen arbejder med beskyttelse af grundvand og

Partikelfiltre nu! Pressemeddelelse fra Det Økologiske Råd, 23. maj 2002 Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg afgiver i løbet af sommeren betænkning om forslaget fra Kristeligt Folkeparti om installation af partikelfiltre på dieselkøretøjer. Forslaget bygger i høj grad på et forslag udarbejdet af Det Økologiske Råd. Desværre ser det ikke ud til, at flertallet i Folketinget ønsker at handle nu. Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) har d. 21. maj sendt sit bidrag til beretningen, hvor han blot endnu engang ønsker mere viden - til trods for at det er et af de felter, hvor der er størst enighed blandt forskerne om den alvorlige sundhedsskadelige effekt. Mange undersøgelser peger på, at dieselpartiklerne er årsag til 3-400 ekstra dødsfald pr. million indbyggere i storbyer hvert år. Samtidig ved vi, at problemet kan nedbringes drastisk ved filtre. Den 22. maj offentliggjorde Haldor Topsøe, at de vil markedsføre en katalysator til dieselkøretøjer. Denne vil være effektiv til at fjerne kvælstofoxider og kulbrinter, men den vil umiddelbart kun fjerne ca. halvdelen af partiklerne, hvilket ikke er godt nok i betragtning af de alvorlige sundhedsproblemer. Derfor vil der stadig være behov for partikelfiltre. Topsøe peger på, at man kan opnå en bedre partikelrensning ved at justere på motorerne, samtidig med at katalysatoren installeres. Men det vil kræve en sikkerhed for, at denne justering opretholdes i hele køretøjets levetid. Før vi evt. får præsenteret en løsning herpå, kan katalysatoren ikke erstatte et partikelfilter.

30 Global Økologi • Juni 2002

overfladevand mod pesticider og kvælstof, herunder med revision af vandmiljøplaner og med EUs landbrugspolitik. Trafikgruppen beskæftiger sig med virkemidler til reduktion af trafikkens miljøbelastning, såvel energiforbrug og CO2-udledning som forurening med miljø- og sundhedsskadelige stoffer, herunder partikler. Energigruppen arbejder med energibesparelser. Gruppen er for tiden hvilende, men indgår i det danske NGO-netværk EnergiDebat, som skaber oplysning og folkelig debat om dansk energi- og klimapolitik og konsekvenserne for miljø og demokrati. Økonomgruppen beskæftiger sig med sammenhængen mellem økologi og økonomi, f.eks. med miljøvurdering af finansloven, grøn skattereform samt udvikling af økonomiske udtryk for bæredygtighed. Bæredygtighedsgruppen har kritiseret regeringens strategi for bæredygtig udvikling samt udarbejdet Rådets alternativ hertil. Miljøbistandsgruppen samarbejder med en række NGO’er på et projekt til Danced-programmet, der skal støtte opbygning af miljøNGO’er i Malaysia. Er du interesseret i at arbejde med et af disse emner, så kontakt sekretariatet på tlf. 3315 0977 og hør nærmere.

Det Økologiske Råd Jette Rank Michael Kvetny Kåre Press-Kristensen Lene Christiansen Henning Schroll Hanne Steensen Christensen Kaj Jørgensen Lise Christiansen Henrik B. Larsen Søren Gabriel Karen S. Kær Lennart Emborg Nils Ørum-Nielsen (suppl.) Anders Richelsen (suppl.)


Publikationer Nedenfor ses et udpluk af Det Økologiske Råds publikationer. En fuldstændig liste fås ved henvendelse til DØR eller fra www.ecocouncil.dk. De fleste publikationer kan gratis læses eller downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen.

Globale udfordringer Fremtidens pris

Fokus på pesticider og kvælstof

Den grønne hat

Virkemidler for bæredygtig udvikling

Talmagi i miljøpolitikken. Red.: Jeanne Lind Christiansen. Udgivet af DØR og Mellemfolkeligt Samvirke, 1999. 329 sider. 198 kr. (købes hos MS) Rådets visioner for hvor langt vi kan komme mod et bæredygtigt samfund i år 2020. Jubilæumsbog, DØR, 2001. 108 sider. 120 kr.

Debathæfter om landbrugsproduktionens betydning for natur og fødevarer. Af Hans Nielsen, DØR, 2001. 48 hhv. 36 sider. 30 kr pr stk. Nu også på engelsk. Samlehæfte om grøn skattereform, offentlig grøn indkøbspolitik og miljømærker. Ved Søren Dyck-Madsen, DØR, 2002. 28 sider. 25 kr.

En række fagfolk beskriver sammenhængen mellem miljø, udvikling og sikkerhed. Red.: Uffe Geertsen. Udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke, 2001. 176 sider. 198 kr. (købes hos MS)

EU’s miljøpolitik

Med fokus på miljøkrav til produkter. Et debatoplæg i diskussionen om EU’s fremtidige rolle på miljøområdet. Af Mette Boye og Christian Ege, DØR, 2001. 132 sider. 50 kr.

Bestillingskupon Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi. 5 numre om året 250 kr. Jeg er studerende/arbejdsløs/pensionist (125 kr. årligt, dokumentation vedlægges) Jeg ønsker at være støttemedlem af Det Økologiske Råd* og indbetaler kr. pr. år (min. 250 kr. pr. år) (stud./arbejdsl./pens. min. 125 kr.) kr. pr. kvartal (min. 100 kr. pr. kvartal) kr. pr. måned (min. 35 kr. pr. måned) Jeg ønsker at give et gavebidrag på:

kr

Jeg ønsker at bestille følgende publikationer: Beløbet indbetales: på giro 897-5051

vedlagt som check

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Global Økologi

Navn Adresse Postnr. og by

Tlf.

* Alle støttemedlemmer får Global Økologi 5 gange årligt, får adgang til foreningens generalforsamling, mulighed for at stille op til Det Økologiske Råd og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt får rabat ved arrangementer m.m. NB. Kuponen kan også sendes som fotokopi eller faxes på 3315 0971.

c/o Det Økologiske Råd Landgreven 7 +++ 2482 +++ 1045 København K


Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

Læs om i næste nummer Næste nummer kommer på gaden til oktober med et særtema om global miljøpolitik efter Johannesburg Global Økologi ønsker alle en god sommer! Seneste fem numre

April 2002

November 2001

Juni 2001

September 2001

Februar 2002

www.GlobalØkologi.nu


Global Økologi nr. 3, 9. årgang 2002  

Sundhed og miljø. TEMA: I dette tema har vi valgt at fokusere på koblingen mellem sundhed og miljø.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you