Bygningsintegreret energiproduktion

2. udgave ¡ 2012

Bygningsintegreret energiproduktion KortlÌgning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til el- og varmeproduktion

Forord Det siges ofte, at udviklingen går mod bygningsintegration af vedvarende energianlæg som solfangere og solceller, og at der ligger markeds- og beskæftigelsesmæssige muligheder i en dansk udnyttelse af dette potentiale.

Denne rapport var ved udgivelsen af 1. udgave i 2011 såvel som nu ved udgivelsen af denne 2. udgave i 2012, den første og eneste samlede analyse af, hvilke muligheder og udfordringer man står overfor, og hvad status egentligt er på det danske marked for bygningsintegreret energiproduktion.

Kolofon

I rapporten foretages en kortlægning af udbuddet af VE-løsninger til bygningsintegreret el- og varmeproduktion på det danske marked – ligesom der foretages en økonomisk vurdering af løsningerne. Rapportens fokus er på bygningsintegrerede VE-løsninger, hvorfor individuelle matrikelplacerede VEløsninger som varmepumper og mikrovindmøller ikke behandles udførligt, medmindre de indgår i kombination med eller i sig selv udgør bygningsintegrerede løsninger.

Bygningsintegreret energiproduktion

Rapporten er udarbejdet efter aftale med og betaling fra interessegruppen VE-Byg under Dansk Byggeris Træsektion. Rapporten retter sig mod interessenterne i byggebranchen. Hensigten er, at den skal afdække potentialerne for bygningsintegrerede VE-løsninger i Danmark og efterfølgende kunne danne baggrund for eventuelle formidlingsinitiativer. Rapporten skal altså muliggøre en udbredelse af kendskabet til de bygningsintegrerede energiløsninger og deres økonomi blandt håndværkere og installatører for derigennem at nå ud til den enkelte boligejer.

Layout

– Kortlægning af det danske marked for bygningsintegrerede VE-løsninger til elog varmeproduktion 2. udgave. Juli 2012.

Tekst Søren Dyck-Madsen & Martin Risum Bøndergaard, Det Økologiske Råd

Maria Gry Risum Bøndergaard ISBN: 978-87-92044-46-4 Rapporten kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside www.ecocouncil.dk, og fra VE-Byg’s hjemmeside www.ve-byg.dk Citering, kopiering og øvrig anvendelse af rapporten er meget velkomment og kan

Det Økologiske Råd har stået for udarbejdelsen af rapporten, og er således ansvarlig for udvælgelse af produkter, for beskrivelse og vurdering af disse samt for rapportens konklusioner og anbefalinger. Det er de enkelte leverandører, der er ansvarlige for rigtigheden af de produktoplysninger, som er gengivet i produktkatalogerne.

frit foretages med kildeangivelse.

Udarbejdelsen af publikationen er finansieret af VE-Byg under Dansk Byggeris Træsektion og Det Økologiske Råd.

Udgivet af Det Økologiske Råd

Rapporten tegner et øjebliksbillede af det danske marked for bygningsintegrerede energiløsninger. Området er i rivende udvikling, og der må forventes at være behov for jævnlige opdateringer. Med henblik på en eventuel kommende opdatering er man velkommen til at sende kommentarer, korrektioner, ris og ros til martin@ecocouncil.dk.

Søren Dyck-Madsen og Martin Risum Bøndergaard Det Økologiske Råd · Juli 2012

Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf: 33 15 09 77 e-mail: info@ecocouncil.dk www.ecocouncil.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 3

Indholdsfortegnelse Resume

5

1. Indledning

11

1.1. Den klima- og energipolitiske udfordring

12

1.2. To energiske skridt

12

1.3. Muligheder og udfordringer for lokal energiproduktion

13

1.4. Bygningsintegrerede energiløsninger

17

1.5. Rapportens opbygning og struktur

20

2. Lokal energiproduktion og energikrav til nye bygninger

21

2.1. Vedvarende energis rolle i det danske bygningsreglement – BR10

22

2.2. Lavenergiklasse 2020

22

3. Lokal el-produktion fra vedvarende energi

24

25

3.1. Solcelleteknologi

3.1.1. Introduktion

25

3.1.2. Solcelletyper

25

3.1.3. Miljøpåvirkning, energitilbagebetalingstider og genbrug

27

3.1.4. Forhold med indflydelse på solcelleanlægs ydelse

27

3.2. Kvalitetssikring

29

3.3. Solceller og økonomi

31

3.3.1. Markeds- og prisudvikling

31

3.3.2. Nettoafregningsordning

32

3.3.3. Skatteregler

34

3.3.4. Andre tilskuds- og finansieringsmuligheder

36

3.4. Overvejelser inden beslutning om solceller

38

3.5. Minivindmøller og bygningsintegrerede vindmøller

40

4. Bygningsintegrerede solcelleløsninger

43

44

4.1. Bygningsintegration som dansk satsningsområde

4.1.1. Kommunale satsninger

45

4.1.2. Etageboligprojekter

47

4.2. Forskellige typer af bygningsintegration

52

4.2.1. Anvendelsessted: Tag, facade eller glaspartier

52

4.2.2. Integrationsgrad

53

4.2.3. Beklædningsmateriale

55

4.2.4. Funktionalitet

56

Bygningsintegreret energiproduktion

side 4

4.3. Nye løsninger under udvikling 4.4. Specialdesign og standardløsninger 4.5. Produktkatalog 4.6. Økonomien i de bygningsintegrerede solcelleløsninger

4.6.1. Vurdering af solcelleanlægs økonomi

4.6.2. Bygningsintegrerede solcelleløsninger og økonomi

4.6.3. Økonomivurdering af bygningsintegrerede anlæg og sammenligning med påmonterede 4.7. Sammenfatning

56 57 58 79 79 81 82 89

5. Lokal varmeproduktion fra VE-kilder

91

92

5.1. VE-løsninger til individuel opvarmning

5.1.1. Biomassebaseret opvarmning

92

5.1.2. Omgivelsesvarme

93

5.1.3. Solvarme

95

5.2. Solvarmeteknik og -typer

96

5.3. Kvalitetssikring og miljøforhold

100

5.4. Forhold med indflydelse på solvarmeanlægs ydelse

101

5.5. Solvarmens markedsudvikling og økonomi

102

5.5.1. Den historiske udvikling

102

5.5.2. Status – Stigende solvarmesalg og energipriser

102

5.5.3. Solvarmens økonomi

102

5.5.4. Støttemuligheder og skatteregler

103

5.6. Overvejelser inden beslutning om lokal VE-varme

104

5.6.1. Samfundspolitiske perspektiver på lokal varmeproduktion

104

5.6.2. Praktiske og energimæssige overvejelser

105

5.6.3. Værdiforøgende investeringer

106

6. Bygningsintegreret varmeproduktion

107

6.1. Bygningsintegration som dansk satsningsområde

108

6.2. Produktkatalog

109

6.3. Økonomien i de bygningsintegrerede varmeløsninger

131

6.4. Sammenfatning

132

7. Bygningsintegrerede kombinerede el- og varmeløsninger

133

7.1. Varmegenvinding fra solceller

134

7.2. Samproduktion af solvarme og elektricitet

135

7.3. Produktkatalog

135

8. Andre bygningsintegrerede miljøløsninger

142

8.1. Grønne tage

143

8.2. Luftrensende tage

146

9. Konklusioner

147

Bygningsintegreret energiproduktion

Resume Solenergiløsninger har i en årrække været noget overset i den danske VE-udbygning. I det seneste energipolitiske forlig fra marts 2012 mellem et bredt flertal af folketinget partier ændres der ikke væsentligt på dette billede.

Markedet for solvarmeanlæg har været gået lidt i stå, og markedet for solcelleanlæg har i en årrække lidt under en anstrengt økonomi og et lille dansk udbud og efterspørgsel.

Dette billede er dog i fuld gang med at ændre sig.

Således har rammevilkårene for solvarme- og solcelleløsninger i de seneste år ændret sig til det bedre i kraft af bygningsreglementet, energiselskabernes energispareforpligtelse, nettoafregningsordningen, afskrivningsregler, skrotningsordningen for oliefyr i 2010-2011, skattefradrag for håndværkerudgifter i 2011-2012 og energirenoveringstilskud i 2013-2014. Endvidere har der de sidste par år været markante prisfald på solcellepaneler, som også har været afgørende for det aktuelle danske boom i salget af solcelleanlæg.

Samtidig har stigende energipriser og øget fokus på klimaforandringer og målet om uafhængighed af fossile brændstoffer bidraget yderligere til, at flere og flere får øjnene op for, at lokale vedvarende energiforsyningstyper som varmepumper, solvarme og solceller kan være en god idé - både for miljøet og for energiregningen. Det konkluderes derfor, at vi nu står i en situation, hvor en række forudsætninger er gunstige i forhold til at realisere potentialet for klimavenlige energiløsninger i byggeriet.

Muligheder og udfordringer Der er i dag et stort befolkningssegment, som er interesserede i at investere i energiproduktion på deres ejendom.

To ud af tre boligejere finder det således, ifølge en undersøgelse foretaget af Catinét for Dansk Byggeri, attraktivt eller meget attraktivt, hvis de gennem egne VE-anlæg kan blive helt eller delvist selvforsynende med energi.

Konkret vil tre forhold som regel have afgørende betydning for den enkelte boligejers beslutning om at investere i eget VE-anlæg. Det drejer sig om økonomi, æstetik og produktudbuddet.

Fra et privatøkonomisk perspektiv vil fordelen ved at fremtidssikre sin el- eller varmeregning mod de fremtidige prisstigninger have stadig større betydning. Det vil også typisk have en positiv indvirkning på boligens værdi. Et andet centralt forhold, som også kan have indvirkning på boligens værdi, er det æstetiske aspekt.

Lokal energiproduktion er i mange år sket på bekostning af bygningens æstetiske udtryk, idet traditionelle

side 5

Faktaboks Vedvarende Energi (VE) VE er forkortelsen for vedvarende energi. Vedvarende energi er betegnelsen for de energiformer, der ikke er begrænset i reserver, men derimod fornybare. De bedste vedvarende energikilder er tilmed uudtømmelige, så som sol, vind, bølger og geotermi, hvorimod f.eks. biomasse og vandkraft er energikilder som godt nok er fornybare, men hvor der ikke findes uudtømmelige muligheder.

Vedvarende energikilder er ikke nødvendigvis altid til stede. Vind, sol og bølger er typisk ikke jævnt fordelt i tid og rum: Solskin og blæsevejr kan være meget svingende over timer, måneder og år. Endvidere er VE-ressourcerne ikke jævnt fordelt geografisk, jf. norsk vandkraft, svensk biomasse og dansk vestenvind. De mest kendte VE-løsninger er vindmøller, vandkraft, biomasse, solvarme, solceller, geotermisk varme, bølgekraft og omgivelsesvarme.

påmonterede solfangere og solceller ikke altid opfattes som arkitektonisk acceptable. Dermed kan eksistensen af bygningsintegrerede løsninger få betydelig indflydelse på, hvor stor udbredelse solvarme- og solcelleanlæg får.

Det er stadigt mest almindeligt i Danmark (og ofte også billigst), at solfangeren og solcelleanlæg monteres på beslag oven på taget. Markedet for bygningsintegrerede energiløsninger har endnu et lille volumen. Men den æstetiske udfordring betyder, at udviklingen vurderes at gå mod bygningsintegration af vedvarende energianlæg som solfangere og solceller, og at der derfor antageligt ligger markeds- og beskæftigelsesmæssige muligheder i en dansk udnyttelse af dette potentiale.

Når udviklingen af de bygningsintegrerede energiløsninger således kan betragtes som et afgørende æstetisk aspekt i udbredelsen af lokal VE-produktion, er det derfor oplagt at vurdere det danske marked for bygningsintegreret energiproduktion.

Forklaringen på, hvorfor så forholdsvis få boligejere har realiseret deres ønske om selv at installere vedvarende energiforsyning, er ifølge den før omtalte undersøgelse fra Catinét, først og fremmest usikkerhed om, hvad der vil være den rigtige løsning. For boligejere og ejere af mindre erhvervsbygninger udgør håndværkere og instal-

Bygningsintegreret energiproduktion

Faktaboks Centrale tilskudsordninger, afregningsog skatteregler Afregningsregler for egen el-produktion (nettoafregningsordning): Små el-producerende anlæg som solcelleanlæg, med en nominel effekt på højst 6 kW, kan i kraft af nettoafregningsordningen producere el, som ”lagres” på el-nettet.

Med nettoafregningsordningen modregnes den producerede strøm inden for et kalenderår direkte i husstandens årsforbrug af el. Den el-produktion, man ikke bruger med det samme, kan man så at sige “sætte i banken”.

Senere kan man så “hæve” en tilsvarende mængde el uden at betale for det. Dermed er der tale om en støtteordning, idet solcelleejeren sparer ikke blot markedseller ”spot”-prisen på el, men også afgifter, tariffer og moms for den mængde el, solcellerne producerer. Værdien af solcellernes el-produktion bliver således ca. 2 kr. pr. kWh. Skattefradrag for håndværkerudgifter ved installation af VEanlæg: Resten af 2012 gør BoligJobordningen det billigere at få installeret solceller, solfangere og varmepumper ved at give fradrag på lønudgifterne til håndværkere.

Skattefradraget bliver på maksimalt 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år i husstanden. Materialeomkostningerne er ikke omfattet af ordningen, og det er således kun lønnen, der kan trækkes fra.

Skattefradraget vil typisk svare til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften.

Grøn støtteordning til energirenovering af boliger I finanslovsaftalen for 2012 mellem Regeringen og Enhedslisten er det vedtaget, at der til afløsning af BoligJob-ordningen, afsættes 500 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til en grøn støtteordning for energirenovering af boliger. Der er endnu ikke vedtaget en udmøntning af støtteordningen i forhold til, hvem der kan få tilskud, og hvad der kan opnås tilskud til, men det forventes at der vil komme tilskud til solvarme- og varmepumpeanlæg udenfor fjernevarmeområder.

Afskrivningsregler forbedrer økonomi for især påmonterede VE-anlæg: Ejeren af VE-anlæg kan vælge at benytte sig af virksomhedsskatteordningen og afskrive på sin investering via en udvidet selvangivelse. Der kan foretages skattemæssig afskrivning på et påmonteret VE-anlæg med 25 % årligt. Skattereglerne gør imidlertid forskel på påmonterede og integrerede VE-anlæg. For bygningsintegrerede anlæg er den

latører ifølge flere undersøgelser bygningsejernes væsentligste kilde til rådgivning om bygninger og energibesparende adfærd og installation af VE-anlæg. Men håndværkerne mangler ofte viden om de klimavenlige energiløsninger.

Det er baggrunden for, at VE-Byg og Det Økologiske Råd er gået sammen for at udarbejde denne rapport, der har til formål at gøre status over det danske marked for byg-

side 6

mulige skattemæssige afskrivning blot på 4 % årligt.

Tilskud fra energiselskaber: Som led i energiselskabernes energispareforpligtelse giver flere energiselskaber tilskud til solcelleog solvarmeanlæg. Om der gives tilskud, og hvor meget der gives, er afhængigt af det lokale energiselskabs praksis, og bygningsejere må derfor kontakte det lokale energiselskab og forhøre sig om tilskudsmuligheder. EnergiMidt giver eksempelvis et tilskud til solcelleanlæg på 230 kr. pr. kW installeret effekt, samt et tilskud til solvarme på mellem 42 og 218 kr. pr m2 solfanger, afhængigt af bl.a. alderen på det eksisterende kedelanlæg.

Tilskud til skitseprojekt: Bygningsejere, som går med overvejelser om at investere i et solvarme- eller solcelleanlæg, men har brug for et bedre beslutningsgrundlag, har mulighed for at søge om tilskud til et skitseprojektforslag gennem Solar City Copenhagens skitseprojektordning. Et skitseprojekt koster 8.500 kr. ekskl. moms, hvoraf Solar City Copenhagen betaler 6.000 kr.

Ordningen omfatter boligforeninger, virksomheder, institutioner og flerfamiliehuse (andels- og ejerforeninger).

ningsintegreret energiproduktion. Hensigten er, at rapportens status og konklusioner kan danne baggrund for eventuelle efterfølgende formidlingsinitiativer. Rapporten skal altså muliggøre en udbredelse af kendskabet til de bygningsintegrerede energiløsninger blandt håndværkere og andre fagfolk for derigennem at nå ud til den enkelte boligejer.

Bygningsintegreret energiproduktion

Kortlægningen og dens resultater Rapporten indeholder en kortlægning af VE-løsninger til bygningsintegreret el- og varmeproduktion på det danske marked. Den giver et overblik over produktudbuddet af bygningsintegrerede standardløsninger, herunder hvilke bygninger og beklædningsmaterialer de egner sig til, samt hvilken energiproduktion og økonomi løsningerne giver i sammenligning med påmonterede løsninger.

Kortlægning har begrænset sig til standardløsninger, der forhandles på det danske marked. Det kan ikke garanteres, at alle tilgængelige løsninger er blevet inkluderet, men der har været foretaget en grundig gennemsøgning af markedet. Siden 1. udgave af rapporten fra 2011 er det tydeligt at der er kommet flere bygningsintegrerede produkter på det danske marked. Det drejer sig både om import af udenlandske produkter og om udvikling af dansk designede integrationsløsninger.

Faktaboks solceller Solceller producerer elektricitet fra sollys via en fotoelektrisk proces. Når lysets energipartikler (fotoner) rammer solcellens elektroner, opstår der en spændingsforskel i cellen, svarende til spændingsforskellen mellem polerne på et batteri.

Solcellernes effekt eller kapacitet til at producere elektricitet angives i kilo Watt (kW). Når et solcelleanlæg med en effekt på 1 kW rammes af solen i 1 time, så produceres 1 kWh el.

Kilo Watt Peak (kWp) betegner et solcelleanlægs samlede effekt. P står for ”the peak power” og er en angivelse af den maksimale effekt under standard test betingelser.

1 kWp krystallinske solceller fylder typisk 7-10 m2, mens 1 kWp tyndfilmssolceller typisk fylder omkring 14-18 m2.

Den faktiske produktion afhænger af anlæggets orientering og hældning samt den geografiske placering i landet. Solindstrålingen i Danmark ligger typisk på 1000 kWh pr. m2 pr. år, hvorudfra solceller typisk kan producere elektricitet svarende til omkring 135 kWh/m2/år.

Et solcelleanlæg med en samlet effekt på 6 kWp producerer typisk mellem 5.000 og 6.000 kWh om året.

side 7

Markedet er desværre stadig præget af uigennemsigtighed, hvilket er medvirkende årsag til, at der har været behov for nærværende rapport. Mange leverandørers hjemmesider mangler ordentlig information om produkter og priser, og der savnes større åbenhed fra flere af leverandørerne. Det gør det ofte vanskeligt at få indblik i og vurdere grundlaget for kundens økonomi.

Bygningsintegrerede el-løsninger Det konkluderes i rapporten, at mulighederne indenfor tagplacerede og bygningsintegrerede vindmøller for nuværende ikke kan betragtes som et energimæssigt, teknisk eller økonomisk hensigtsmæssigt alternativ til solceller.

Bygningsintegrerede solcelleløsninger er derimod et meget interessant udviklingsområde med potentialer for den danske solcellebranche såvel som for byggebranchen. Bygningsintegrerede solcellesystemer er stadig et relativt nyt område. De seneste år har der dog fundet en udvikling sted, som har resulteret i, at der nu er kommet en række bygningsintegrerede standardløsninger på markedet. Disse er kortlagt i denne rapport.

Resultatet af kortlægningsarbejdet peger på, at der findes mindst 14 forskellige leverandører af bygningsintegrerede standard-solcelleløsninger på det danske marked. Det har dog ikke været muligt at tilvejebringe tilstrækkelige oplysninger om produkterne fra alle disse leverandører. De fundne løsninger er beskrevet ud fra leverandørernes oplysninger i rapportens produktkatalog, som indeholder løsninger beregnet til integration eller indpasning i taget sammen med så forskellige tagbelægningstyper som teglsten, eternit, skifer, glas, stål, zink og tagpap.

Den teknologiske udvikling og dermed også prisen på solceller er et område i rivende udvikling. I 2008 gennemførte Det Økologiske Råd i samarbejde med Dansk Byggeri et pilotprojekt med informationsindsamling om bygningsintegrerede solceller. Siden da er der sket en væsentlig forbedring af økonomien i de bygningsintegrerede solcelleanlæg. Hovedparten af de 12 projekter fra før 2008, som blev omtalt i pilotprojektet, var specialdesignede til specifikke projekter og havde en pris pr. kWp på 50-83.000 kr. Til sammenligning havde de bygningsintegrerede standardløsninger, som var præsenteret i 2011-udgaven af rapporten en gennemsnitlig pris pr. kWp på 39.305 kr. Her et år senere er prisen på disse, samt en række nye anlæg som er kommet til og som alle er præsenteret i denne rapport, faldet til i gennemsnit 33.874 kr. pr. kWp. Priserne på bygningsintegrerede solcelleløsninger er altså faldet betragteligt inden for de seneste år – en udvikling som er fortsat med uformindsket styrke fra 2011 til 2012.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 8

el-pris ved forskellige udviklingsforløb og for forskellige bygningsintegrerede solcelleanlæg 20 18

16

El-pris +8 %

El-pris +6 % El-pris +4 % El-pris +2 %

Vind & sol

14

Gaia Solar

Metrotile

12 10 8 6 4 2 0 2011

2015

2020

2025

2030

2035

2040

Grafen er lavet på baggrund af data fremkommet ved brug af Spar Nords solcelleberegner

Gennemsnitsprisen på sammenlignelige påmonterede anlæg ligger på 26.980 kr. pr. kWp. De bygningsintegrerede løsninger er altså ca. 15 % dyrere end påmonterede anlæg. For et anlæg på 6 kWp vil et bygningsintegreret anlæg altså i gennemsnit være 25.000 kr. dyrere. Priserne skal sammenholdes med, at man ved nyt tag og alt efter anlægsstørrelse sparer flere tusinde kroner på de tagbeklædningsmaterialer, som erstattes af solcellerne. F.eks. vil man med et 40 kvadratmeter stort solcelleanlæg integreret i et teglstenstag typisk spare mellem 10.000 og 20.000 kr. på materialer og arbejdsløn alt efter kvaliteten på de teglsten, som solcellerne erstatter. For dyrere tagbeklædningsmaterialer er besparelserne endnu større. Hvis man eksempelvis ved etablering af nyt tag køber et 6 kWp anlæg til integration i et naturskiffertag, bør man modregne tagstensbesparelsen på 50.000 kr. for 80,6 m2 naturskiffertagsten. Det bringer prisen pr. kWp ned på 24.167 kr. og dermed på niveau med prisen for påmonterede solcelleanlæg.

Dertil skal endvidere lægges værdien af den ofte højere arkitektoniske kvalitet ved at anvende de bygningsintegrerede løsninger, inklusiv husets formodentligt højere salgspris. Det er derfor en vigtig konklusion, at valg af bygningsintegrerede løsninger, i forbindelse med

etablering af nyt tag, ikke blot er at foretrække æstetisk, men også rent økonomisk er et attraktivt alternativ til de traditionelle påmonterede anlæg.

De bygningsintegrerede solcelleløsninger er privatøkonomisk en god investering. De foretagne beregninger viser, at man med de bygningsintegrerede solcelleløsninger kan opnå en samlet besparelse over 30 år på mellem 94.000 og 150.000 kr. med en række realistiske forudsætninger for el-prisens udvikling og rente.

Udviklingen i el-prisen er af central betydning for økonomien i en solcelleinvestering. Det er et forhold, som giver anledning til den ene af to hoved-salgsargumenter for solceller, nemlig at man ved køb af et solcelleanlæg en gang for alle har foretaget investeringen og dermed har sikret sig mod fremtidens el-prisstigninger ved at fastlåse sin el-pris på et lavt niveau.

Det andet hoved-salgsargument, som retter sig specifikt mod bygningsintegrerede anlæg, er, at man med bygningsintegrerede løsninger kan sikre sig, at solcelleanlægget arkitektonisk matcher huset og dermed ikke forringer bygningens arkitektoniske udtryk og salgsværdi.

Det kan have stor betydning for boligens værdi, om man

Bygningsintegreret energiproduktion

investerer i en mere eller mindre klodset kasse, der monteres oven på taget, eller om man vælger en bygningsintegreret løsning, som er tilpasset til og indgår diskret i bygningens arkitektoniske udtryk. Bygningsintegration kan være det, som sikrer, at solcellekøbet bliver en værdiforøgende frem for værdiforringende boliginvestering.

Et usikkerhedsmoment i de økonomiske vurderinger af solcelleløsningernes økonomi er, at der muligvis kan

Faktaboks solvarme Solfangere er betegnelsen for væskebaserede anlæg, som udnytter solen til at opvarme vand til brug ved rumopvarmning og/eller som varmt brugsvand.

En solfanger kan typisk producere energi svarende til mellem 300 og 600 kWh pr. kvadratmeter pr. år. Det konkrete solvarmeanlægs årlige ydelse afhænger dog af den konkrete families forbrugsmønster. Hvis der ikke bruges ret meget varmt vand, vil der ikke være behov for, at solfangeren opvarmer så meget brugsvand, og anlæggets produktion vil så være begrænset i forhold til situationen i en familie med et stort varmtvandsbehov. Der bliver jo ikke produceret mere varmt vand end der kan bruges plus tabet i systemet.

Hvor meget energi man sparer ved at få varmen fra solen afhænger altså af, hvor meget man bruger. I hovedtræk gælder, at jo større solvarmeanlægget er i forhold til forbruget, jo mindre effekt fås der ud af anlægget. Den økonomiske og miljømæssige besparelse afhænger endvidere af, hvilken opvarmningsform solvarmen erstatter samt af det eksisterende varmeanlægs alder og energieffektivitet.

For at undgå at investere i unødigt stor solvarmekapacitet er det derfor vigtigt, at solvarmeanlægget er korrekt dimensioneret i forhold til forbruget.

Et almindeligt brugsvandsanlæg består typisk af ca. 1 m² solfanger pr. person i husstanden og 40-70 liter varmtvandsbeholder pr. m² solfanger og giver typisk en årsdækning på 50 - 70 % af energibehovet til produktion af varmt vand. Kombinerede brugsvands- og rumvarmeanlæg kan være meget større, f.eks. 9-18 m², og kan dække 15-30 % af husets samlede varmeenergibehov.

side 9

ligge kvalitetsmæssige forskelle mellem især de anvendte solceller og invertere i de forskellige anlæg, som ikke er afspejlet i rapportens vurderinger. Der er i disse år en markedsændring i gang, hvor boomet i salget af solcelleanlæg har som konsekvens at en række nye leverandører kommer ind på markedet, hvilket betyder, at der nu på tværs af solcelletyper (f.eks. monokrystallinske) er produkter fra mange forskellige producenter og med forskellige egenskaber herunder også kvalitetsmæssige.

Da det er vanskeligt at vurdere, kvaliteten, er det bedste man kan gøre at sikre sig et anlæg med bedst mulige produkt- og ydelsesgarantier, herunder eventuelt dokumentation for at producenten har genforsikret garantien.

Bygningsintegrerede varmeløsninger Udviklingen inden for solvarme vurderes – i lighed med solcellemarkedet – at gå i retning af bygningsintegrerede solfangere, som ikke skæmmer husets udseende.

Bygningsintegration er blevet udpeget som et satsningsområde med gode potentialer for solvarmebranchen såvel som byggebranchen. De seneste år har da også set begyndelsen på en sådan udvikling, der går mod færdigfremstillede profilintegrerede moduler.

På det seneste er der også introduceret løsninger, som udnytter omgivelsesvarmen vha. varmepumpeteknologien, der enten indgår i kombination med bygningsintegrerede solfangere eller i sig selv er integrerede i bygningen.

Der er dog stadig kun få leverandører af bygningsintegrerede varmeløsninger på det danske marked. De bygningsintegrerede varmeløsninger, der forhandles som standardløsninger, er kortlagt og præsenteret i et produktkatalog, som indeholder løsninger beregnet til integration eller indpasning i tag eller facade sammen med forskellige tagbelægningstyper, herunder teglsten, eternit, skifer, zink og tagpap.

Resultatet af kortlægningsarbejdet peger på, at der findes mindst syv forskellige leverandører af bygningsintegrerede standard-varmeløsninger på det danske marked.

Værdiforøgende investering Det er vanskeligt at vurdere den forventede ydelse og energibesparelsespotentialet for et solvarmeanlæg, da det afhænger af husstandens forbrugsmønster, og af hvilken opvarmningsform solvarmen erstatter samt af det eksisterende anlægs alder og energieffektivitet. Derfor kan der ikke foretages en egentlig økonomivurdering af investeringen i de bygningsintegrerede solvarmeanlæg.

Foruden de miljømæssige fordele ved at udfase brugen af olie og naturgas er det afgørende argument for at udskifte sit olie- eller gasfyr med et solvarmeanlæg kombineret med eksempelvis en jordvarmepumpe, at det kan

Bygningsintegreret energiproduktion

side 10

betragtes som en værdiforøgende boliginvestering, der samtidig reducerer ejendommens faste udgifter.

solvarmeanlæg kan altså være op til 30.000 kr. dyrere, men er det ikke nødvendigvis.

Det er alment kendt, at boligprisen er bestemt af nettoydelsen. Køber (og købers bank) kigger ikke kun på den absolutte pris, men også på omkostningerne, når rente og driftsomkostninger er lagt sammen. Når renten falder, stiger husenes værdi. Tilsvarende gælder det, at jo lavere varme- og elregningerne er, jo mere er huset værd. En tommelfingerregel siger, at hver gang varmeudgiften stiger med 6000 kr. om året, bør husets pris falde med 100.000 kr.

I forbindelse med nybyggeri eller tagrenovering er besparelsespotentialet, ved at anlægget erstatter anden tagbelægning, ikke så stort som for solcelleanlæg, da solvarmeanlæg typisk blot fylder mellem 2 og 10 m2.

De vedvarende energiløsninger til lokal varmeproduktion har den fordel, at anlæggene er stort set vedligeholdelsesfri og dermed billige i drift, når investeringen er foretaget. Brændselsbesparelsernes størrelse vil ofte overgå betaling på lån og derved betyde, at man både sparer penge med det samme og samtidig fremtidssikrer sin varmeregning ved at mindske sin afhængighed af fossile brændsler og sin sårbarhed over for store fremtidige prisstigninger på især olie og gas.

Allerede med dagens priser kan der opnås væsentlige besparelser. Som eksempel har Videncenter for energibesparelser i bygninger beregnet, at en husstand – i et typisk hus på 130 m2 og et forbrug på 2.400 liter olie årligt – ved udskiftning af en ældre oliekedel til en jordvarmepumpe kombineret med solvarme vil kunne spare knap 11.000 kr. årligt. Æstetik er penge De bygningsintegrerede solvarmeløsninger, inkluderet i rapportens produktkatalog, koster mellem 35.000 og 60.000 kr. inklusiv installation og moms for anlæg med et absorberareal omkring de 4,5 m2. Til sammenligning ligger prisen for et lignende påmonteret solvarmeanlæg typisk omkring de 30-35.000 kr. Bygningsintegrerede

Det væsentligste argument for at vælge et bygningsintegreret solvarmeanlæg er derfor det æstetiske. Det vil i mange situationer være relevant at tage æstetiske aspekter med i betragtning, når man overvejer, hvilket energianlæg man skal investere i.

Det kan som nævnt have stor betydning for boligens værdi, om man investerer i en kasse, der monteres oven på taget, eller om man vælger en bygningsintegreret løsning, som er tilpasset til og indgår diskret i bygningens arkitektoniske udtryk. I de tilfælde, hvor man vurderer, at det er vigtigt at tage særligt hensyn til husets arkitektoniske og æstetiske udtryk, kan de 10, 20 eller 30 tusinde kroner ekstra, som et diskret profilintegreret solvarmeanlæg koster, være givet godt ud.

Bygningsintegrerede kombinerede el- og varmeløsninger Hertil kommer, at der findes forskellige interessante løsninger til kombineret el- og varmeproduktion. Det gælder for det første integrationsløsninger hvor solcelle- og solvarmeanlæg er designet til sammen at blive integreret i taget eller facaden. For det andet gælder det varmegenvinding fra solceller, og for det tredje samproduktion af solvarme og elektricitet. Disse kombinationsløsninger er dog endnu kun på vej ind på markedet, og en vurdering af deres udbredelsespotentiale og økonomi må afvente de kommende års udvikling.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 11

1.

Indledning

Bygningsintegreret energiproduktion

1.1. Den klima- og energipolitiske udfordring Verden står over for en stor og presserende dobbeltudfordring. For det første skal udledningerne af drivhusgasser ifølge FN’s klimapanel IPCC toppe senest i 2015, hvis den globale opvarmning skal kunne holdes under den kritiske grænse på 2 grader over det førindustrielle niveau. For det andet må prisen på energi forventes at stige over de kommende år, når de tilbageværende ressourcer af fossile brændstoffer skal udvindes og dække en stadigt stigende efterspørgsel. Disse to udfordringer udgør tilsammen den klima- og energipolitiske udfordring, som er kendetegnet ved i høj grad at have én og samme løsning, nemlig at udfase brugen af fossile brændstoffer til fordel for et reduceret energibehov og en energiforsyning baseret på 100 % vedvarende energi.

Ved at gennemføre en sådan omstilling har vi de næste par årtier muligheden for at sikre samfundet imod fremtidige stigende udgifter til import af fossile brændstoffer fra ustabile regimer og imod ustabile klimatiske livsbetingelser. Omstillingen skal samtidig sikre, at vi i stedet for at bruge penge på at købe olie, kul og gas samt spilde penge på ineffektivt og unødvendigt energiforbrug investerer i energibesparelser og vedvarende energi og samtidig skaber lokale jobs.

I Danmark er der bred politisk enighed om, at vi må gøre os helt uafhængige af fossile brændsler senest i 2050.

Det kræver politiske beslutninger om omfattende reduktioner af energispild, vindmølleparker til lands og til vands, skift fra kul til biomasse på de centrale kraft-varmeværker, udbygning af vedvarende energi baseret på bl.a. sol og biogas, infrastruktur til elektrisk togdrift, fleksibilitet i energibehov vha. f.eks. varmepumper, el-biler, osv.

Mange ting afhænger af politiske beslutninger om rammevilkår og kan på den måde bibringe borgerne flere økonomisk fornuftige handlemuligheder. Det er jo i høj grad borgere og virksomheder, som gennem deres handlinger skal udfylde de eksisterende rammevilkår, og som i mange tilfælde kan tage sagen i egen hånd frem for at vente på, at politikerne skaber bedre vilkår. Mange mennesker ser med stor bekymring på truslen fra klimaforandringer og er dybt engagerede i at sikre en bæredygtig udvikling.

Men hvad kan den enkelte borger, virksomhed eller institution gøre, hvis man ønsker at handle på egen hånd? Et af de steder, hvor den enkelte borger har stor mulighed

1

olketinget indgik i marts 2012 et energiforlig, hvori det beslutteF des at nedlægge Center for Energibesparelser / Go’ Energi. En del af Go’ Energis aktiviteter skal videreføres i andet regi, herunder

side 12

for at påvirke udviklingen, er i de bygninger, hvor vi bor og arbejder.

1.2. To energiske skridt Den nødvendige energiomstilling kan i princippet opdeles i to skridt. I praksis vil der dog ofte være overlap eller direkte sammenfald mellem de enkelte tiltag. Det kan dog alligevel være gavnligt for forståelsen at opdele en energiomstilling i to sideordnede skridt.

1) Nedbring energiforbruget For de fleste vil det første fornuftige skridt i en klima- og energiomstilling være at nedbringe energibehovet ved at reducere eller helt eliminere energispildet fra de nødvendige funktioner.

Det drejer sig på den ene side om, hvad der foregår inde i bygningerne. Her bør man dels overveje, hvad der er behov for af energiforbrugende apparater, så som ITudstyr og hårde hvidevarer, og hvordan de adfærdsmæssigt bruges mest fornuftigt. Dels drejer det sig om at anskaffe de mest energieffektive nødvendige apparater Gennemførelse af energibesparelser drejer sig i høj grad også om bygningernes energimæssige kvalitet. Når man skal gennemføre energibesparelser i bygninger, er der mange kendte løsninger så som energirenovering af eksisterende byggeri gennem f.eks. efterisolering af tag, ydervægge, sokkel og rør samt udskiftning af vinduer og yderdøre og tekniske installationer.

Energiforbruget kan også nedbringes gennem effektiviseringer af energisystemet eller -forsyningen. Her findes der også mange kendte løsninger som f.eks. udskiftning af cirkulationspumpe, konvertering til fjernvarme eller kombineret jord- og solvarme osv.

Søger man yderligere information om energibesparelser i bygninger, er der bl.a. følgende muligheder: • Videncenter for energibesparelser i bygninger Se eksempelvis ”Energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger”, november 2010. http://www.byggeriogenergi.dk/29714 • Gó Energi Bred information om energibesparelser til forbrugere, erhverv og det offentlige1. Læs bl.a. om mulighederne i bygninger. http://www.goenergi.dk/erhverv/produkter/bygninger

Energistyrelse og Videncenter for energibesparelser i bygninger, men det er endnu uvist præcist i hvilket omfang og af hvilke aktører.

Bygningsintegreret energiproduktion

• Energitjenesten Hos Energitjenesten fås information og personlig vejledning om energispørgsmål i bred forstand. Læs blandt andet om Byggeriets Energiforum i bred forstand. Læs blandt andet om Byggeriets Energiforum http://www.energitjenesten.dk/byggeri.html • Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd arbejder for en bæredygtig udvikling, herunder for miljøvenlige bolig- og byggeformer. Find vores publikationer om byggeri og bolig her http://www.winkas.dk/wkwebshop/vareoversigt.asp?ka t=1&hkat=1&shopid=851152&VareGruppe=1 Se eksempelvis: · Spar penge og energi i dit sommerhus – Anbefalinger til energiforbedringer i sommerhuset, Det Økologiske Råd, marts 2012 · Hvad lærte vi af BOLIG+ konkurrencen, Det Økologiske Råd, marts 2010 · Guide til energiforbedring af din bolig!, Det Økologiske Råd, 2010 · Boligformer, livsstil og ressourceforbrug, Det Økologiske Råd, december 2009 · Energieffektivt byggeri - Vidensgrundlag for partnerskabet EnergiBYG, Det Økologiske Råd, marts 2009.

• Energilandsbyer.dk I Region Sjælland har Energiklyngecenter Sjælland skabt et forum for energi i boliger i landsbyer og det åbne land. Læs mere her http://www.energiklyngecenter.dk/index.php?option=com_content&view=article&id =155&Itemid=123 • VE-Byg VE-Byg er en interessegruppe under Dansk Byggeris Træsektion. VE-Byg arbejder for at fremme kendskab og viden om VE-løsninger til bygninger og for at synliggøre markedet for VE-komponenter. VE-Bygs medlemmer er virksomheder og organisationer, som ønsker at fremme decentrale VE-løsninger. Læs mere her: www.ve-byg.dk • InnoBYG InnoBYG er byggebranchens nye innovationsnetværk for energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Læs mere her http://www.innobyg.dk/ • Green Building Council Denmark Green Building Council Denmark, DK-GBC, arbejder mod at etablere en dansk certificeringsordning for bæredygtige bygninger. Ordningen kan benyttes både på den eksisterende bygningsmasse og ved nybyggeri.

Certificeringen er i første omgang målrettet erhvervsejendomme. Læs mere her http://www.dk-gbc.dk/ • Concito Den grønne tænketank Concito har udgivet en kort guide, som giver et hurtigt overblik over de vigtigste definitioner og ordninger for klimavenligt byggeri på

side 13

det danske marked, herunder hvilke miljøforhold de forskellige ordninger dækker. Læs mere her http:// www.concito.info/udgivelser/guide-klimavenlige-byggeri

2) Producer den nødvendige energi fra vedvarende kilder Alle energiproduktionsformer, selv effektive varianter som fjernvarme og varmepumper, tager energien fra en kilde. Frem for som i dag at udnytte begrænsede og forurenende ressourcer som kul, olie og gas, må energiproduktionen i fremtiden basere sig på energikilder, som er vedvarende eller fornybare, idet man udnytter vindens, solens, jordens, undergrundens, luftens, vandets eller biomassens naturlige energiindhold.

Denne rapport fokuserer på, hvordan vi kan udnytte de vedvarende energikilder til lokal energiproduktion i forbindelse med vore bygninger Denne rapport fokuserer på, hvordan vi kan udnytte de vedvarende energikilder til lokal energiproduktion i forbindelse med vore bygninger.

1.3. Muligheder og udfordringer for lokal energiproduktion I modsætning til de fossile energikilder befinder de vedvarende energikilder sig omkring os og kan med den rigtige teknologi udnyttes til lokal energiproduktion som alternativ til dagens importerede fossile energi. Det er en tanke, som tiltaler mange mennesker, og som har en række åbenlyse fordele.

Men den vedvarende energi er der ikke naturligt hele tiden, og det kan være vanskeligt at finde lagringsmuligheder for energien, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner. Det faktum betyder, at man må betragte energisystemet som en helhed helt fra energiproduktion til energiforbrug. Og at man må sikre sig, at produktionen af vedvarende energi afbalanceres både af de rigtige

Bygningsintegreret energiproduktion

valg af energikilder og af fleksible forbrugsløsninger, som sikrer, at man også har den nødvendige energi, når der ikke er rigelig sol eller vind at høste energien fra.

Så når man beslutter sig for at installere lokal vedvarende energiproduktion må man se på, om det giver mening i forhold til et samlet energisystem baseret på mere og mere vedvarende energi – på lige fod med, at man naturligvis må vurdere, om installationen af vedvarende energi kan betale sig privatøkonomisk såvel som samfundsøkonomisk.

Lokal energiproduktion ændrer adfærd og signalerer ansvarlighed Lokal energiproduktion giver endvidere særlige muligheder, når det drejer sig om at påvirke adfærd og energiforbrug. Erfaringer fra både ind- og udland viser, at et lokalt energianlæg gør energien i form af elektricitet og/eller varme meget synligt og nærværende for de mennesker, der ser energianlægget hver dag. Resultatet er ofte energibesparelser gennem ændret adfærd. Det er en positiv effekt, som kan forstærkes gennem supplerende tiltag som synliggørelse af energianlæggets energiproduktion.

Der har hos danske parcelhusejere med solcelleanlæg kunnet påvises en elbesparelse på omkring 10 % på grund af adfærdsændringer, som kan henføres til solcelleanlægget2.

Endvidere giver lokal energiproduktion mulighed for, at både privatpersoner og virksomheder kan praktisere og signalere ansvarlighed. Den image- og brandingmæssige værdi for virksomheder, samt følelsen af som privatperson at kunne ”gøre en forskel” er bestemt ikke uden betydning i den samlede indsats for et klima- og energimæssigt bæredygtigt Danmark, hvor vi samtidig sikrer os, at vi kan klare os i den globale konkurrence.

Hertil kommer, at de stigende energipriser betyder, at man som boligejer – også ud fra en økonomisk betragtning – tænker mere over, hvordan man kan få den bedste og mest økonomiske energikilde til sit hus. Det har resulteret i, at nye energiforsyningstyper som jordvarme og solenergi nu vinder frem.

side 14

halvdelen af de adspurgte boligejere fremover vil vælge at investere i energiforbedrende tiltag, mens andelen af dem der vil investere i køkken og bad falder3. Tendensen bekræftes af en lignende undersøgelse fra Realkredit Danmarks ”Kloge m2”, hvor energirenovering på ganske kort tid er rykket fra femtepladsen til førstepladsen over de boligforbedringer, som danskerne er i gang med eller planlægger. Undersøgelsen finder, at 4 ud af 10 boligejere er i gang med eller planlægger en energiforbedring af boligen, mens det til sammenligning blot er hver tredje, som vil have nyt køkken eller bad4.

En anden undersøgelse fra 2010 foretaget af Catinét for Dansk Byggeri af danske boligejeres ønsker til energiforbedringer af deres boliger viste, at det var ønsket om selvforsyning, der stod højest på ønskesedlen. To ud af tre boligejere finder det attraktivt eller meget attraktivt, hvis de gennem egne anlæg til indvinding af vedvarende energi kan blive helt eller delvist selvforsynende med energi. Blandt yngre boligejere er det hele 80 %, der anser denne løsning for den mest tiltrækkende. Undersøgelsen bekræfter, at der er et stort befolkningssegment, som allerede er eller let kunne gøres interesseret i at investere i energiproduktion på deres ejendom. Økonomi, æstetik og produktudbud er afgørende for handling Foruden ønsket om at bidrage til en bæredygtig udvikling har især tre forhold indflydelse på, om boligejere går det sidste stykke fra tanke til handling og etablerer egen energiproduktion. Økonomi: For det første vil de privatøkonomiske aspekter have indflydelse på den enkelte bygningsejers beslutning. Fra et overordnet privatøkonomisk perspektiv, vil fordelen ved at fremtidssikre sin el- eller varmeregning mod de fremtidige prisstigninger have stadig større betydning. Det vil også typisk have en positiv indvirkning på boligens værdi.

Danskerne skifter fokus fra køkkener til energibesparelser og vedvarende energi En undersøgelse foretaget for Dansk Energi viser, at over

Æstetik: Æstetiske overvejelser vil ofte have indflydelse på beslutningen om at investere i et energiproducerende anlæg.

Lokal energiproduktion er i mange år sket på bekostning af bygningens æstetiske værdi. Solfangere og solceller har været snævert associeret med en stor grim kasse på taget og har derfor været enhver arkitekts skræk. Det er noget, der har gjort disse energiløsninger mindre at-

nergiMidt: div. projektrapporter fra Solby og Sol 300 projekterne.

E Tilsvarende erfaringer er rapporteret fra Østrig (European PV Conference Rom, May 2002) og Tyskland (flere rapporter fra det såkaldte 1000-tages program).

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Epinion blandt 1.000 boligejere med oliefyr i boligen for Dansk Energi. Dansk

Energi, 2011: ”Danske boligejere: energiforbedring er in og køkken og badeværelse er yt” http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2011/Januar/11_01_11A.aspx

Undersøgelsen er foretaget i første kvartal 2010, hvor flere end 1.700 danskere deltog i Realkredit Danmarks undersøgelse på boligsitet Kloge m².

2

3

4

Bygningsintegreret energiproduktion

traktive. Det har resulteret i, at man i branchen kan møde humoristiske referencer til ”WAF” Wife Acceptance Factor / ”kone-testen”, når et vedvarende energiprodukts salgspotentiale skal vurderes.

Produktudbud: Endelig har udbuddet af tekniske løsninger på markedet og deres troværdighed stor betydning for, om en faktisk handling igangsættes. Her sigtes til produktudbuddet i bredeste forstand: Hvilke energitekniske løsninger findes, og hvad kan de yde og under hvilke betingelser?

Hvordan indgår løsningerne i bygninger af forskellig type? Kan kunden/bygherren let komme i kontakt med leverandørerne? Er processen overskuelig, når der er en lang række forskellige aktører involveret? Findes der færdigpakker med standardelementer og tilhørende pakker med standardløsninger for montage, tilslutning og eventuel efterfølgende service? Findes der let tilgængelig information og evt. rådgivning omkring alle elementer i beslutnings- og udførelsesprocessen? Er der prisgennemsigtighed på markedet på enkeltprodukterne og på projektets samlede økonomi, og er der forskellige finansieringsmuligheder og eventuelt støtteordninger?

Manglende viden og vejledning En anden central barriere, som går på tværs af de tre ovennævnte forhold, er viden. Den føromtalte undersøgelse fra Catinét finder, at forklaringen på, hvorfor så forholdsvis få boligejere har realiseret deres ønske om selv at installere vedvarende energiforsyning, først og fremmest er usikkerhed hos et flertal af boligejere om, hvad der vil være den rigtige løsning. I lighed med tidligere danske og udenlandske undersøgelser viser det altså, at manglende viden om, hvilke løsninger, der er de bedste for den enkelte boligejer, er en væsentlig barriere. Hertil kommer, at mange angiver, at de afventer, at der kommer bedre og/eller billigere produkter på markedet.

Boligejerne er ikke de eneste, som er usikre og mangler viden. Deres usikkerhed hænger i høj grad sammen med, at også byggefaget står over for en stor udfordring med at løfte opgaven og udnytte potentialet for lokal energiproduktion.

Helt overordnet har der været en tendens til, at miljøaspekter ikke altid har været i fokus hos byggeriets aktører. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Interresearch for den grønne tænketank Concito viser, at byggeriets beslutningstagere har et meget begrænset kendskab til de ordninger, der benyttes til at fremme

5

onkret undersøges kendskabet til begreber som BREEAM, LEED, K Cradle-To-Cradle, Svanemærket, Sustainable Facilities Management, passivhus, aktivhus, nul-energi bygning, Bolig+, lavenergiklasse 1, 2 og den nye lavenergiklasse 2015. Concito 2011,

side 15

klimavenligt byggeri, herunder miljøvurderingsmetoder, certificeringer og energibegreber5, selvom mange dog kender de vigtigste.

For boligejere og ejere af mindre erhvervsbygninger udgør håndværkere og installatører, ifølge flere undersøgelser, bygningsejernes væsentligste kilde til rådgivning om bygninger og energibesparende adfærd og installation af vedvarende energianlæg. Men håndværkerne mangler ofte viden om relevante indsatser – faktisk både inden for eget fagområde og i udstrakt grad for de dele af bygningen, som ikke ligger inden for håndværkerens specifikke fagområde.

På det overordnede plan er der også usikkerhed omkring valg af de rigtige løsninger hos professionelle rådgivere.

Her er dog et voksende marked med en begyndende specialisering og forbedring generelt af vidensniveauet på vej omkring både valg af fornuftige energibesparende tiltag og installation af vedvarende energi på en økonomisk og miljømæssig favorabel måde.

Mere specifikt har et konkret problem været, at energiproducerende løsninger som solfanger- og solcelleanlæg typisk har haft en lidt speciel status, hvor hverken

Solfanger- og solcelleanlæg har typisk haft en lidt speciel status, hvor hverken vvs’ere, elektrikere eller tømrere har taget fuldt ejerskab over området. Resultatet bliver, at boligejeren kan stå i et rådgivningstomrum, hvor de ikke præsenteres for de rigtige muligheder, eller i en rådgivningskonflikt med forskellige og forvirrende anbefalinger fra de forskellige faggrupper

”Byggeriets beslutningstagere kender ikke klimaværktøjer”. http:// www.concito.info/nyheder/byggeriets-beslutningstagere-kenderklimavaerktojer

Bygningsintegreret energiproduktion

vvs’ere, elektrikere eller tømrere har taget fuldt ejerskab over opgaven, med den konsekvens, at der har været en tendens til, at området er faldet mellem flere stole, når det drejer sig om udvikling og promovering af produkt-, montage- og serviceløsninger. Det har ofte været specialfirmaer, som har varetaget opgaven, og disse firmaer har ikke samme naturlige tilgang til kunder som de ”almindelige” håndværkere.

Boligejere kontakter typisk ikke professionelle energirådgivere for at få vejledning, men snakker i stedet med den lokale håndværker eller installatør. Men hvis den enkelte håndværker eller installatør ikke føler sig klædt på til at kunne rådgive kunden, undlader han ofte helt at præsentere kunden for mulighederne for klima- og energivenlige løsninger. Resultatet bliver, at boligejeren ofte ikke præsenteres for de rigtige muligheder, eller står i en rådgivningskonflikt med forskellige og forvirrende anbefalinger fra de forskellige faggrupper, som ikke kan løfte vejledningsopgaven alene.

Der er derfor brug for at de enkelte faggrupper hver især bliver bedre klædt på til at vejlede om og udføre energiløsninger. Samtidigt er det en god ide, hvis de forskellige faggrupper går sammen, så man sikre sig den rette løsning til den konkrete bolig. Det gælder eksempelvis ved investering i VE-anlæg, som f.eks. solcelle og solvarmeanlæg til installation på eller i tag. Her er det vigtigt at inddrage ekspertise om tagets bæreevne, montage i spær, undertags- og inddækningsløsninger, samt viden om eksempelvis ændret snelast ved opsætning på flade tage. Læs mere herom i afsnit 3.2.

Heldigvis er der i de seneste år taget initiativer, som forsøger at ændre på situationen. En af de lovende initiativer er en tværfaglig efteruddannelse til energivejleder. Tømrere, murere, el- og vvs-installatører m.fl. kan nu uddanne sig til energivejledere, hvorefter de er bedre klædt på til at kunne vejlede bredt og tværfagligt om de tekniske muligheder for at spare energi i en bygning.

En energivejleder kan som sit primære arbejdsområde have enten installationer (elektricitet, vand, varme mv.) eller klimaskærmen (vinduer, tag, mure mv.). Ved hjælp af energivejlederuddannelsen supplerer han sin tekniske viden inden for sit fagområde til også at kunne vejlede på tværs om energibesparende løsningsmuligheder, teknologier og produkter – dvs. inden for eget fag og inden for andre byggefag.

side 16

hvorefter de bliver optaget i energivejlederregistret, som dels kan findes på energivejledernes hjemmeside6 og dels danner grundlag for Go’ Energi’s ”Håndværkerliste”7. For at blive på listen kræver det, at man deltager i et opdateringskursus en dag om året. Energivejlederne får endvidere løbende tilsendt opdateringer om ny viden og nye energiløsninger.

Bag uddannelsen, som er støttet af Energistyrelsen, står Dansk Byggeri og Teknik sammen med Teknologisk Institut, Videncenter for energibesparelser i bygninger og Energitjenesten. Uddannelsen startede i 2009 og har været en stor succes. I foråret 2012 havde 2000 håndværkere og installatører gennemgået uddannelsen. Der tilbydes nu også en overbygning målrettet energiløsninger i større bygninger som boligforeninger, institutionsbygninger mv.

I Sønderborg Kommune har man som en del af Project Zero – hvis vision er at gøre hele Sønderborg-området CO2-neutralt i 2029 – lanceret konceptet ZERObolig.

Konceptet skal få håndværkere og rådgivere til at arbejde sammen om at skabe mere energirigtige løsninger, så der bliver skabt nye grønne jobs inden for byggebranchen. Dette forsøges virkeliggjort ved, dels at tilbyde borgerne vejledning af ZERObolig´s energikonsulent, og dels ved i samarbejde med bl.a. EUC Syd at styrke byggebranchens energikompetencer, således at boligejerne får den bedst mulige rådgivning og service til at værdiog fremtidssikre deres bolig. Det har indtil nu været en stor succes, idet 45 % af Sønderborg-områdets håndværkere har uddannet sig til energivejledere på EUC Syd under ZERObolig-projektet8.

Denne rapport konkluderer, at vi nu står i en situation, hvor en række forudsætninger er gunstige i forhold til at overvinde udfordringerne og realisere potentialet for klimavenlige energiløsninger i byggeriet

Energivejlederne skal gennemføre et 3-dages kursus,

6

7

nergivejledernes hjemmeside kan findes her E http://www.energivejlederen.dk/ Center for Energibesparelsers Håndværkerliste kan findes her http://www.goenergi.dk/forbruger/haandvaerkerlisten

ZERObolig er støttet af Syddansk Vækstforum, Fornyelsesfonden, SYD ENERGI og EUC Syd. Læs mere her http://www.projectzero. dk/page1703.aspx

8

Bygningsintegreret energiproduktion

side 17

Figur 1 Kategorisering af lokale VE-anlæg efter placering

Lokal VE

Fællesanlæg Fx sol- og jordvarmeanlæg

Individuelle / Martrikelplacerede

Jord Fx jordvarme og husstandsvindmøller

”Energiskur” Fx solfangere og solceller

Bygning

Påmonteret Fx solceller, solfangere og tag-/byvindmøller

Bygningsintegreret

Der kan altså identificeres både muligheder og udfordringer for udbredelsen af lokal energiproduktion i Danmark.

Denne rapport konkluderer, at vi nu står i en situation, hvor en række forudsætninger er gunstige i forhold til at overvinde udfordringerne og realisere potentialet for klimavenlige energiløsninger i byggeriet.

med eller i sig selv udgør bygningsintegrerede løsninger Rapporten fokuserer på at beskrive de løsninger inden for lokal energiproduktion, som man kan kalde bygningsintegrerede. Rapporten giver et overblik over, hvilke bygningsintegrerede løsninger, som findes, hvilke bygninger de egner sig bedst til, hvilken økonomi og energiproduktion løsningerne giver og sammenligner endvidere disse løsninger med bygningspåmonterede løsninger.

1.4. Bygningsintegrerede energiløsninger

Bygningsintegrerede energiløsninger adskiller sig fra normale påmonterede solceller og solfangere ved at være en integreret del af bygningen. Bygningsintegrerede solceller og solfangere bliver mest indarbejdet som energikilde i opførelsen af nye bygninger, men eksisterende bygninger kan også eftermonteres med bygningsintegrerede energiproducerende moduler. De energiproducerende løsninger kan integreres i henholdsvis tag-, facadeeller i glaselementer samtidig med, at man beholder de egenskaber, som bygningselementerne normalt udfører, såsom isolering, beskyttelse mod klimaet, lysindfald, solafskærmning m.v.

Lokale VE-løsninger kan inddeles i en række underkategorier. Den første inddeling går mellem fællesanlæg og individuelle matrikelplacerede anlæg. Matrikelplacerede anlæg kan herefter inddeles i tre typer: 1) Jordplacerede anlæg som f.eks. jordvarme og husstandsvindmøller. 2) Anlæg som f.eks. solfangere og solceller placeret på et ”energiskur” på matriklen, som kan være en mulighed i situationer, hvor det ikke er muligt at få VE-anlægget til at indgå i den arkitektoniske helhed på selve boligen. 3) Den tredje type er VE-anlæg placeret på selve bygningen.

De bygningsplacerede VE-anlæg kan så igen inddeles i påmonterede anlæg som solceller, solfangere og tag-/ byvindmøller, og bygningsintegrerede anlæg.

Rapportens fokus ligger på de bygningsintegrerede VE-løsninger, hvorfor individuel matrikelplacerede VEløsninger som varmepumper og mikrovindmøller ikke behandles udførligt, medmindre de indgår i kombination

Det kan være vanskeligt præcist at afgrænse, hvad der er en bygningsintegreret energiløsning og hvad der ikke er. I rapporten anvendes en rummelig og bred definition af begrebet, som ikke kun inkluderer løsninger, som via dobbeltfunktioner fuldstændig afløser den traditionelle klimaskærm. Også løsninger, som af æstetiske hensyn indpasses i f.eks. tagfladen, uden dog at indtage dobbeltfunktioner, inkluderes.

1.

3.

4.

2.

1. Bygningsintegreret solfanger fra VELUX. 2. Bygningsintegreret solfanger fra Komproment.

3. Påmonteret solfanger. Kilde: Sol & Træ A.M.B.A. 4. Påmonteret solfanger.

I forrige afsnit blev økonomi, æstetik og produktudbuddet fremhævet, som tre helt centrale forhold med betydning for bygherrens beslutning om at investere i lokal energiproduktion. En stor del af de bygningsintegrerede energiløsninger tager decideret udgangspunkt i den æstetiske udfordring, mens andre tager mere bredt hensyn til en samlet inddragelse af alle tre forhold.

Bygningsintegration kan løse den æstetiske udfordring Udviklingen af bygningsintegrerede energiløsninger er i høj grad et forsøg på at overvinde den æstetiske udfordring. Mange fravælger solfangere og solceller, fordi de mener de skæmmer et smukt tag.

I byggebranchen kan man støde på det paradoksale begreb ”værdiforringende boligforbedringer”. Betegnelsen bruges om situationer, hvor renoveringsarbejde, som egentligt skulle forbedre ejendommens stand og værdi, i stedet ender med at udgøre en værdiforringelse pga. manglende hensyntagen til æstetiske forhold.

Bygningsintegrerede energiløsninger skal netop sikre, at energiløsningerne er integrerede i den øvrige tagflade, og dermed undgår at ødelægge billedet af et smukt tag med montering af en grim kasse ovenpå taget. Bygningsintegration kan altså overkomme den æstetiske udfordring ved at sikre, at energiløsningen arkitektonisk matcher husets øvrige udtryk. Energiløsninger kan integreres i en

Bygningsintegreret energiproduktion

lang række facader og tagelementer og i mange situationer kan det endda blive et æstetisk plus.

Når man sammenligner påmonterede og bygningsintegrerede solcelle- og solvarmeanlæg, kan det i nogle tilfælde være relevant at gøre sig overvejelser om, hvorvidt anlægget forringer bygningens arkitektoniske udtryk og salgsværdi. Hvis æstetiske hensyn vurderes at spille en rolle, vil det i mange tilfælde kunne betale sig at betale ekstra for en bygningsintegreret løsning. Bygningsintegration kan altså være det, som sikrer, at solcelle- eller solfangerkøbet bliver en værdiforøgende frem for værdiforringende boliginvestering.

Bygningsintegration skaber idéudvikling og øger produktudbuddet De traditionelle påmonterede energiløsninger har for solfangernes vedkommende længe været så udviklede, at de har kunnet købes som standardelementer, som kan opsættes på snart sagt hvilket som helst tag. For solcellerne er dette først sket i de senere år.

Der er således en lang række producenter, som anvender samme løsning, nemlig montering af solcelle- eller solfangerpaneler oven på eksisterende tag. Fokus har for de fleste produkters vedkommende været på det tekniske område med udvikling af nye og mere effektive solceller og solfangere, mens designaspektet, herunder bygningsintegrationen, har været mere stillestående.

Produktudbuddet indenfor bygningsintegrerede energiløsninger har da også længe været meget begrænset.

Men det ser nu ud til at være ved at ændre sig. Bygningsintegrerede løsninger har den fordel, at de i hovedreglen skal tænkes ind tidligt i et nybygnings- eller renovationsprojekt. Det giver større handlefrihed til ideudvikling og åbner dermed op for udviklingen af et langt bredere produktudbud. Det har, som det vil blive demonstreret i produktpræsentationen i kapitel 6, åbnet op for udviklingen af bygningsintegrerede energiløsninger, som f.eks. udnytter varme fra omgivelserne og ikke kun solen som kilde til energiudvinding.

Bygningsintegration har økonomisk potentiale Hvad angår økonomien, kan bygningsintegration i eksisterende bygninger i udgangspunktet opfattes som en dyr løsning, idet anlæggene som oftest er lidt dyrere end tilsvarende påmonterede anlæg. Det gælder i særdeleshed i forbindelse med eksisterende bygninger, idet det vil kræve en ekstra arbejdsgang med fjernelse af eksisterende tagbelægning og behov for inddækning,

Der har været foretaget beregninger med udgangspunkt i tre typiske tagsten – to vingetagsten og en falstagsten. Prisen på tagste-

9

side 19

i forhold til en situation, hvor man blot monterer oven på et eksisterende tag. Men hvis der er tale om nybyggeri, gennemgribende renovering eller udskiftning af tag vil de bygningsintegrerede solceller eller solfangere i mange tilfælde erstatte anden facade- eller tagbelægning samtidig med, at man beholder de egenskaber, som bygningselementerne normalt udfører, såsom isolering, beskyttelse mod klimaet, lysindfald, solafskærmning m.v.

Bygningsintegration kan ses som et forsøg på at udmønte den tanke, at hvis selve det energiproducerende anlæg også udgør bygningens klimaskærm, så sparer man materialer og arbejdskraft til først at lægge et almindeligt tag (eller facade) og derefter så sætte en mere eller mindre kluntet ”VE-kasse” ovenpå.

Når solfangere eller solceller erstatter andre byggeelementer ved nybyggeri eller renovering, skal prisen på energianlægget ses i sammenhæng med prisen på de materialer, de erstatter, hvilket forbedrer økonomien i investeringen. F.eks. vil man med et 40 kvadratmeter stort solcelleanlæg integreret i et teglstenstag typisk spare mellem 10.000 og 20.000 kr. på materialer og arbejdsløn alt efter kvaliteten på de teglsten, som solcellerne erstatter9. For dyrere tagbeklædningsmaterialer er besparelserne selvfølgelig endnu større. Eksempelvis kan man, hvis man integrere et 6 kW solcelleanlæg i et tag med naturskiffer, sparer 50.000 kr. på tagbeklædningsmaterialet, hvorved prisen på et bygningsintegreret anlæg kommer ned på niveau med et påmonteret.

Hvis der samtidig udvikles og markedsføres standardelementer, og hvis opsætningen forsimples, så ethvert tømrerfirma kan lægge et fuldt tag med bygningsintegrerede solceller eller solvarme i én arbejdsgang, så man dermed reducerer antallet af faggrupper involveret i opsætningen, ja så kan bygningsintegrerede energiløsninger blive endnu mere interessante også rent økonomisk.

Endvidere er udviklingen af standardiserede bygningsintegrerede løsninger stadig så ny, at omkostningerne ikke er bragt så langt ned, som de bør komme. Og alligevel er der nu løsninger, som både giver en positiv privatøkonomi, og som opfylder kravet til æstetik.

nen samt arbejdslønnen for at lægge de 40 m2 tagsten resulterer i priser på mellem 10.000 og 20.000 kr. inklusiv moms.

Bygningsintegreret energiproduktion

1.5. Rapportens opbygning og struktur I rapportens følgende kapitler vil de forskellige løsningsmuligheder for bygningsintegreret vedvarende energiproduktion blive præsenteret.

Efter en beskrivelse af den vedvarende energis rolle i det danske bygningsreglement i kapitel 2, følger rapportens hovedafsnit en opdeling efter energiform. Kapitel 3-4 omhandler således el-producerende VE-løsninger, mens kapitel 5-6 omhandler varmeproducerende VE-løsninger.

Inden for begge områder vil vægten blive langt på de mest udbredte teknologier mht. bygningsintegration. For el-delen vil fokus derfor være på solceller, men mulighederne inden for tagplacerede og bygningsintegrerede vindmøller vil også kort blive behandlet. For varme-delen

side 20

vil fokus rette sig mod solvarmeanlæg, men forskellige varmepumpeløsninger vil også blive præsenteret.

Rapportens el- og varme-dele er begge inddelt i dels et introducerende kapitel (kapitel 3 og 5), som præsenterer teknologierne og de økonomiske rammevilkår, som gælder for henholdsvis lokal el- og varmeproduktion generelt, og dels et kapitel, som specifikt behandler de bygningsintegrerede løsninger på det danske marked (kapitel 4 og 6).

Disse to hoveddele af rapporten efterfølges af to kortere kapitler. Et om bygningsintegrerede VE-løsninger, som kombinerer el- og varmeproduktion (kapitel 7), og et om ikke-energirelaterede miljøvenlige bygningsløsninger (kapitel 8), inden der afsluttes med en konklusion i kapitel 9.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 21

2.

Lokal energiproduktion og energikrav til nye bygninger

Bygningsintegreret energiproduktion

Det danske bygningsreglement indeholder energikrav til nye bygninger. Udformning af disse regler har betydning for udbredelsen af lokal energiproduktion, herunder anvendelsen af bygningsintegrerede energiløsninger i forbindelse med nybyggeri.

side 22

til dimensionering af varmesystemer, idet beregningerne med de obligatoriske standardværdier i Be10 vil anvise et lavere varmebehov, end hvad der i praksis vil være brug for.

Ved dokumentation af det samlede energiforbrug vha.

Be10 indgår el-forbrug med en faktor 2,5 for at tage hensyn til den større udledning af CO2, der kommer i forbindelse med konverteringstab i el-produktion i forhold til varmeproduktion. Til gengæld kan varme- og el-produktionen fra vedvarende energi som eksempelvis solfangere og/eller solceller modregnes.

Energiforbruget i en bolig bestemmes på følgende måde i Be10: Energiforbrug = varme + el til bygningsdrift + overophedning/kølingsbehov ÷ produceret vedvarende energi

2.1. Vedvarende energis rolle i det danske bygningsreglement – BR10 Energikravene til nybyggeri er baseret på en kombination af komponentkrav og energirammer. Der er forskellige energirammer for henholdsvis boliger, kollegier, hoteller mm. og for bygninger, som ikke anvendes til boligformål så som kontorer, skoler, institutioner mm. Hovedforskellen er at energirammen for den førstnævnte gruppe dækker bygningers samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand, mens fast belysning også er omfattet af energirammen for kontorer, skoler og institutioner.

I Bygningsreglement 2010 (BR10), som gælder for alle fra 1.1.2011, indgår muligheden for at opfylde totalenergirammen ved at placere vedvarende energi på matriklen enten på eller ved bygningen.

Solvarme og solceller spiller dermed en væsentlig rolle i nye bygninger, hvor anvendelsen af solenergi kan udgøre den faktor, der sikrer en større arkitektonisk frihed samtidig med at energirammen opfyldes10.

Med det nu uddaterede Bygningsreglementet BR08 fulgte desuden to frivillige lavenergiklasser, hvor lavenergiklasse 2 var 75 % af BR08 energirammen, og lavenergiklasse 1 var 50 % af BR08 energirammen. BR10 havde som udgangspunkt kun én lavenergiklasse, som betegnes ”Lavenergiklasse 2015”. For Lavenergiklasse 2015 gælder de samme regler for opfyldelsen af totalenergikravet, hvor vedvarende energiproduktion modregnes. ”Lavenergiklasse 2020” er under udvikling, og her er forventningen, at grundkravene til bygningers isoleringsevne vil blive strammet så meget, at behovet for vedvarende energiproduktion vil blive reduceret.

2.2. Lavenergiklasse 2020 Ved eftervisning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i SBi-anvisning 213, om bygningers energibehov. Det vil i praksis som regel betyde, at det tilhørende program Be10 benyttes til dokumentation af overholdelse af energirammen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Be10 er et redskab til dokumentation af overholdelse af bygningsreglementet. Be10 er ikke et redskab, der f.eks. kan benyttes

Projektet ´Solenergi i energirammen´, finansieret af Energistyrelsens energiforskningsprogram, har resulteret i beregningsværktøjet ”BYG-SOL” og publikationen ”BYG-SOL – SOLENERGI I BYGGERIET”. Ved hjælp af disse værktøjer kan man opstille

10

Der er nu fastlagt en lavenergiklasse 2020 i Bygningsreglementet. Denne lavenergiklasse strammer totalenergikravet betydeligt og stiller skrappere krav til de enkelte dele af klimaskærmen om at have et mindre varmetab pr. m2.

Lavenergiklasse 2020 stiller desuden skærpede krav til lufttæthed og krav om kontrol af denne i alle bygninger.

beregningsmæssige guidelines for anvendelse af solenergi i byggeriet i relation til energirammen. Begge dele kan downloades via http://www.solarcitycopenhagen.dk/Energirammen.349.aspx

Bygningsintegreret energiproduktion

Modsat gives der under hensyn til den forventede indfasning af betydeligt øgede mængder VE i energisystemet mulighed for at anvende nedsatte energifaktorer på 1,8 for el og 0,6 for fjernvarme.

Lavenergiklasse 2020 forventes som udgangspunkt at skulle inkludere VE produktion for at kunne klare totalenergikravene.

På Energistyrelsens hjemmeside kan læses: ”Bygningsklasse 2020 præciserer, at fælles anlæg for vedvarende energi (VE anlæg), der opstilles i forbindelse med etableringen af bebyggelsen, kan indregnes i bygningens energiramme. Det er en forudsætning, at bygherren økono-

side 23

misk bidrager til etableringen af VE-anlægget, som skal etableres på matriklen eller i nærheden af bebyggelsen.”

Definitionen af ”i nærheden” har været genstand for en del efterfølgende spørgsmål, men er nu i svarene defineret som uløseligt knyttet til bygningen. VE-anlægget kan dermed godt være det fjernvarmesystem, som dækker området. Det kan udformes som lokale fælles anlæg, og for vindmøllers vedkommende kan møller placeret i egen kommune eller nabokommunen medregnes. For at vindmøller i kommunen kan betragtes som ”uløseligt knyttet til bygningen”, kræver det at anparterne i vindmøllen via tinglysningen er knyttet til bygningen og ikke til ejeren, som jo kan fraflytte huset. Ved fremtidig nedtagning af vindmøllen gælder et reinvesteringskrav.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 24

3.

Lokal el-produktion fra vedvarende energi

Bygningsintegreret energiproduktion

Hvis man lokalt ønsker at producere elektricitet direkte fra vedvarende energikilder, findes der i dag to velkendte teknologier, nemlig solceller og mindre vindmøller.

3.1. Solcelleteknologi

3.1.1. Introduktion Beskrivelsen af solcelleteknologien i dette afsnit bygger dels på baggrundsrapport til Klimakommissionen ”Notat om solcelleteknologi” af PA Energy Ltd., august 200911, og dels på rapporten ”Solceller i arkitekturen” af Kim B. Wittchen og Ole Svensson – BY og BYG fra 2002.

En solcelle producerer elektricitet fra sollys via en fotoelektrisk proces. Når lysets energipartikler (fotoner) rammer solcellens elektroner, opstår der en spændingsforskel i cellen, svarende til spændingsforskellen mellem polerne på et batteri.

Solceller er en relativ ny energiteknologi, som omsætter en del af lysets energiindhold direkte til elektricitet. Med dagens mest udbredte Krystallinsk Silicium (Si) solcellemodulteknologi kan 10-20 % af lysets energiindhold omsættes til el, afhængig af solcellernes konstruktion og kvalitet. Én kW solcellekapacitet har en overflade på omkring 6-7 m2. Med en typisk dansk solindstråling på godt 1000 kWh/m2/år fås under optimale solindstrålingsforhold en solcelle-elproduktion på omkring 150 kWh/m2/år.

Hvis elproduktionen skal leveres til el-nettet, skal solcellernes jævnstrømsproduktion (DC) omsættes til vekselstrøm (AC). Der er et tab i denne proces, således at man ender med en nettoproduktion på omkring 135 kWh/m2/ år eller 875 kWh/år for hver kW kapacitet installeret.

En fordel ved solcelleanlæg er, at solcellemoduler har en lang levetid på 30 år eller mere. Dog forringes produktionen lidt over årene. I hele denne periode vil solcelleanlægget uden forurenende emissioner af nogen art og med meget ringe krav til vedligehold producere elektricitet, når lysforholdene tillader det.

Solceller kan anvendes i ikke nettilsluttede ”stand alone” -anlæg til kolonihavehuse, lystbåde, campingarealer uden nettilslutning etc. En sådan anvendelse kræver et batteri til lagring af strømmen, og at de eldrevne apparater, som skal drives af solcellerne, skal være lavvolts jævnstrøm apparater.

PA Energy Ltd. (august 2009): ”Notat om solcelleteknologi”. Baggrunds konsulentrapport til Klimakommissionens rapport ”Grøn

11

side 25

I Danmark tilsluttes langt hovedparten af solcelleanlæggene dog el-nettet. Solcellers indvirkning på el-nettet er altovervejende positiv, idet solcelleanlæg kan understøtte det lokale el-net, forbedre el-kvaliteten og reducere behovet for omkostningstung netudbygning. Solcelleanlægs produktionsprofil passer ofte fint sammen med belastningen på et typisk el-net, idet produktionen er højest, når behovet er størst. En yderligere fordel er, at produktionsprofilen lader sig forudsige med relativ stor sikkerhed, også på lang sigt, hvorfor solcelle-el typisk ikke bidrager til overløb.

Solceller kan stå som store anlæg på jorden – de såkaldte barmarksanlæg. Men ifølge den danske solcellestrategi fra december 2009 har bygningsplacerede og bygningsintegrerede anlæg det største potentiale for solcelleanvendelse i Danmark. Denne anvendelsesform indebærer flere fordele, herunder, at allerede bebygget areal kan udnyttes til el-produktion, at der er nem adgang til el-nettet, og at el-produktionen helt eller delvis kan anvendes i bygningen. Hertil kommer, at solcellemodulerne kan indgå i bygningens klimaskærm og opnå multifunktion i bygningen og samtidig opnå æstetiske værdier.

Solceller er den mest oplagte vedvarende energiteknologi, som producerer elektricitet, og som samtidig let lader sig indpasse i et bymiljø. Solcellemoduler lader sig integrere i tagflader og facader på bygninger og andre strukturer.

Solcellerne kan i dag indgå i beregningen af en given bygnings energiramme, og med de planlagte stramninger af energirammen må solceller i de kommende år forventes at få øget betydning i forbindelse med nybyggeri eller ved væsentlige ombygninger.

3.1.2. Solcelletyper Der findes flere typer af solceller med forskelligt udseende, anvendelighed og effektivitet. Man taler om tre generationer af solceller.

Første generations solceller De såkaldt første generations solceller baseret på monoeller poly-krystallinsk silicium (Si). Mono-krystallinske silicium solceller er som standard sorte eller grå med en ensartet overflade. De er indtil videre de mest effektive.

De er ”født” cirkulære, hvilket gør, at de ikke kan placeres i et modul, uden at der er spildplads mellem de enkelte solceller. Dette nedsætter den effektive modulvirkningsgrad pr. m2 en smule i forhold til den enkelte celle.

energi – Vejen mod et dansk energisystem uden fossil energi”, september 2010.

Bygningsintegreret energiproduktion

Poly-krystallinske silicium solceller findes som oftest i blålige nuancer, men kan produceres i flere farver. De enkelte krystaller reflekterer lyset forskelligt alt efter deres orientering, hvilket giver en levende overflade. Virkningsgraden pr. celle er lidt dårligere end for mono-krystallinske celler, men pakningen i modulerne kan ske tættere, hvilket kan hæve den effektive modulvirkningsgrad.

Typiske moduleffektiviteter på første generationssolceller ligger mellem 14 og 20 %. Første generationssolceller har hidtil båret udviklingen og udgjorde i 2007 mere end 80 % af markedet, poly-krystallinsk Si alene 50 %.

Første generations teknologierne forventes at være markedsledende op til 2020 og måske længere, omend markedsandelen forventes at falde de kommende år til fordel for anden generations solcellerne.

Faktaboks Moduleffektivitet Modulet er betegnelsen for en samlet plade med solceller i en ramme. Modulets effektivitet afgøres af forholdet mellem energien i solindfaldet og den energi, som modulet laver – dvs. hvor meget af solindstrålingen modulet kan omdanne til elektricitet.

Typisk ligger moduleffektiviteten for tyndfilmssolceller på omkring 6 - 12 procent og omkring 14 - 20 procent for krystallinske moduler.

Anden generations solceller Anden generations solceller baseret på tyndfilm af f.eks. amorft silicium (a-SI), cadmium-tellur (CdTe) og kobberindium-selen (CIS/CIGS) har været i begrænset produktion gennem adskillige år, og har været betragtet som fremtidens løsning pga. lavt materialeforbrug og god egnethed for stor-skala produktion.

Amorfe silicium solceller er de mest almindelige indenfor tyndfilmsolceller. De er forskellige i deres opbygning i forhold til de krystallinske solceller. Det aktive lag i solcellen dampes på enten et lag glas eller plastmateriale, og herefter bliver lagene opdelt i cellestrimler. Disse lag er meget tynde, og når det aktive lag indkapsles i plast, kan de også gøres yderst fleksible. Det aktive lag kan være delvis transparent.

Det har vist sig sværere end forventet at produktmodne tyndfilmsteknologier, men de seneste fem år har indu-

12

I følge Dansk Solenergi RI: http://dansksolenergi.dk/Produkt/ menu_indh/Nett_solc/Tag_Renov/021119%20Sam_Solce-2.pdf

side 26

strien fået langt bedre styr på produktionen, og mængden og kvaliteten af tyndfilmsprodukter er nu stigende.

Anden generations solcellers typiske moduleffektiviteter ligger mellem 6 og 12 %. Anden generations teknologiernes markedsandel er allerede nu voksende, og de forskellige tyndfilmsteknologier kan forudses at blive markedsledende efter 2025.

Tredje generations solceller Tredje generations solceller er et nyt begreb, hvis indhold endnu diskuteres. Begrebet omfatter højeffektive tyndfilmsteknologier med flere solceller ”stakket” oven på hinanden hver udnyttende en del af lysets spektrum og med resulterende effektivitet i området 30-60 %.

En speciel gruppe solceller udgøres af de foto-elektrokemiske (PEC) eller organiske solceller, som indtil videre udviser ringe effektivitet og begrænset levetid, men indebærer en potentiel meget lav fremstillingspris. Foreløbig har pilot produkter af PEC solcelletyper moduleffektiviteter på 5-7 %. Der udvikles ligeledes polymere celler (plastbaserede celler), der kan omfatte både tyndfilmsog PEC teknologi med potentielt meget lave priser.

Endelig foregår der grundforskning i nye solcellematerialer og strukturer, f.eks. nanorør.

Tredje generations teknologierne er endnu per definition præget af grundforskning og F&U aktiviteter og kan næppe forventes at blive kommercielle i nævneværdigt omfang før omkring 2030.

Styrker og svagheder ved første og anden generations solceller Hvis man skal sammenligne de første- og andengenerationsprodukter, som pt. er på markedet, kan man generelt fremhæve, at mono- og poly-krystallinske solceller har en høj spidseffektivitet og er meget effektive i direkte sollys i forhold til tyndfilmssolceller, som derimod har en relativ høj ydelse ved lav solindstråling under diffuse lysforhold. En fordel ved tyndfilmssolceller er, at de har en høj årlig produktion af kWt pr. installeret kWp. Når man f.eks. sammenligner et 6 kWp tyndfilms solcelleanlæg med et 6 kWp monokrystallinsk solcelleanlæg, vil et tyndfilms solcelleanlæg typisk producere mellem 12,5 og 30 procent mere på årsbasis12. Til gengæld kan man sige, at mono- og polykrystallinske solceller er den type solceller på markedet i dag, som har den højeste effekt i forhold til det areal, som de kræver. Hvor de krystallinske solceller typisk kræver omkring 8 til 10 m2 pr. kWp, kræver tyndfilmssolceller til sammenligning omkring 16 m2.

Bygningsintegreret energiproduktion

3.1.3. Miljøpåvirkning, energitilbagebetalingstider og genbrug Elektricitetsproduktionen fra solceller sker uden nogen form for miljøpåvirkning, i form af emissioner, støj eller bevægelige dele. Denne elektricitet erstatter normalt el fra de kulbaserede kraft- eller kraftvarmeværker og bidrager således til reduktion af CO2-udslippet.

Selve produktionen af solcellerne er dog ikke uden miljøpåvirkning. Der er internationalt gennemført en række analyser af solcelleteknologiens miljøpåvirkninger, herunder livscyklusanalyser, energitilbagebetalingstider og genanvendelsesmuligheder. Der findes en lang række livscyklusanalyser for de forskellige solcelleteknologier13, og der foregår en løbende revision af disse analyser som følge af ændringer/reduktioner i materialeforbrug, fremstillingsmetoder, effektiviteter og levetider samt afskaffelses- /genbrugsmuligheder. Materiale- og energiforbrug ved produktion falder fortsat år for år.

Fremstilling af solcellelaminatet er en energikrævende proces. Energitilbagebetalingstider anvendes ofte som et nøgleord for solcellemodulers miljøindvirkning. Solcellemodulernes energitilbagebetalingstid er typisk 1-4 år, og modulerne har en økonomisk levetid på 30 år eller mere, hvor økonomisk levetid betegner den levetid man forventer det forsvarligt at vedligeholde et solcelleanlæg inkl. én udskiftning af vekselretteren. Fundamentale fejlmekanismer og absolutte levetider for solcellemoduler kendes endnu ikke. Energitilbagebetalingstiden forbedres løbende som følge af reduceret materialeforbrug og bedre fremstillingsteknologier med mindre spild, og det skønnes, at der kan opnås yderligere 40-50 % forbedring.

Indsamling og genbrug af solcelleanlæggenes elektronik og øvrige komponenter er reguleret af gældende EU direktiver og nationale bestemmelser. Solcellemoduler lader sig i vid udstrækning genbruge på kommercielle vilkår. Genbrugsmulighederne er godt belyst og der er på europæisk plan etableret en frivillig indsamlings- og genbrugsordning for solcellemoduler14.

side 27

lede celler gange spændingen fra en enkel celle. Modul strømmen er antallet af parallelle celler gange strømmen fra den enkelte celle. Uanset kombinationen af cellerne er effekten af modulet effekten fra den enkelte celle gange antallet af celler. Masseproducerede solcellemoduler rangerer typisk i værdier fra 50-200 Wp, med en strøm mellem 3 og 8 amp., og spændinger mellem 20 og 40 volt. Wp ”the peak power” er en angivelse af den maksimale effekt under standard test betingelser.

Skyggeforhold Solcellernes elproduktion er proportional med lysindfaldet, og der produceres således også el i gråvejr med diffust lysindfald, omend væsentligt mindre end i tidsrum med direkte sollys. Under danske klimatiske forhold vil omkring halvdelen af produktionen komme fra direkte sollys og den anden halvdel fra diffust lys.

Skyggedannelser har dramatisk indvirkning på et solcellepanels ydeevne. Selv små delskygger fra træer, flagstænger, andre bygninger, skorstene, murkroner, udhæng, antenner, udstikkende metalprofiler eller lignende kan reducere udbyttet betydeligt. Det skyldes, at den solcelle i en serieforbundet streng af solceller, som har den laveste solindstråling, er bestemmende for ydelsen fra hele strengen. Bogstaveligt talt, så fungerer en solcelle i skygge som en regulær modstand, og forhindrer således produktion fra de andre belyste solceller i samme seriekobling.

Ydelsen fra et solcelleanlæg beregnes ofte alene ud fra den installerede effekt i kWp samt orientering og hældning, men uden større hensyn til lokale forhold som fx skygger. Det fører ofte til et uventet lavt udbytte fx på grund af slagskygger fra montagesystemet (når solcellerne ikke er integreret i bygningen), som kunne være undgået, hvis man havde gennemført en detaljeret analyse under projekteringen.

3.1.4. Forhold med indflydelse på solcelleanlægs ydelse Der er en række parametre, man skal være opmærksom på for at få den maksimale ydelse ud af sine solceller.

Det er derfor vigtigt, der er taget højde for eventuelle lokale skygger. Det kan fx gøres ved at trække forbindelserne mellem de enkelte solceller, så celler med samme skyggeforhold er grupperet sammen. Hidtil har det bedste råd for at optimere produktionen fra et solcelleanlæg været helt at undgå placeringer, hvor der falder skygger.

Det har indskrænket det samlede areal egnet til placering af solcelleanlæg.

Elektriske karakteristika for solcellemoduler Et solcellemodul er rækker af serie- og parallelkoblede solceller. Spændingen i et modul er antallet af seriekob-

Karakteristisk for solcelleindustrien foregår der dog hele tiden en udvikling, som flytter de kendte grænser. En interessant teknologi på kanten af et gennembrud er skabt

13

e f.eks. “U.S. Life Cycle Inventory Database” og “IEA PhotovolS taics Power Systems Programme”.

14

http://www.pvcycle.org/

Bygningsintegreret energiproduktion

af den sønderjyske virksomhed SunSil, som sender sine første solpaneler ud på det tyske marked i løbet af 2011.

SunSil har fået verdenspatent på et solcellepanel, der angiveligt kan levere 20-40 % mere elektricitet end de traditionelle solcellepaneler. SunSils solceller er ikke serieforbundet som almindelige solceller, hvor to rækker typisk falder ud, hvis der lander et blad eller en fugleklat på en af cellerne i serien. I stedet for serieforbundne solceller sætter SunSil små solceller sammen i klynger, som hver især fungerer som en enkelt solcelle. Cellerne i klyngen er forbundet med en lille konverter, som konverterer spændingen og strømmen i cellerne og dermed isolerer den enkelte klynge fra de andre. Herved bliver effektiviteten holdt oppe, hvis der fx falder en skygge i hjørnet af panelet eller en tynd skygge fra en antenne vandrer hen over panelet i et bestemt tidsrum. Konverteren er så videre forbundet med inverteren, der er indbygget i panelet.

SunSils løsning har dels den fordel, at solcellepanelernes mindre skyggefølsomhed øger det bygningsfacadeareal, som er egnet til solceller, og dels, at al elektronikken er bygget ind i panelet, så der kun er et enkelt stik at tilslutte. Herved kan man spare elektrikerens arbejdstimer og i stedet lade den tømrer, som alligevel laver taget, også opsætte og installere solcellepanelerne.

afvigelse, vil typisk være mindre end 7 %. Orienteringen har endnu mindre betydning for anlæg, som primært er designet til at udnytte sommersolen. Ønsker man at udnytte vintersolen, har orienteringen større betydning.

Her bør man holde sig inden for ± 15° for at have et tab på mindre end 4 %.

I Danmark er den optimale hældning (i forhold til vandret) ca. 43º, hvis man vil optimere årsproduktionen, mens den optimale hældning for udnyttelse af vintersolen er ca. 77°. Hældningen kan dog variere med ± 10º, uden at det er kritisk. Et solcelleanlæg bør placeres, så det får en ydelse på mindst 80 % af ydelsen for et optimalt orienteret anlæg.

Figur 2 solindfald i forhold til orientering og hældning (procent)

78

91

68 100

V

Omkring halvdelen af et solcelleanlægs el-produktion i Danmark hidrører fra direkte sollys og den anden halvdel fra diffust lys. I praksis betyder det, at man kan anvende verdenshjørneorientering mellem øst over syd til vest og hældninger mellem 20° og 60° uden at miste mere end højst 20 % i ydeevne i forhold til den optimale orientering. Der er således generelt store frihedsgrader for orienteringen af solcellepaneler under danske forhold.

Et solcelleanlæg bør om muligt være orienteret mod syd, men en afvigelse på ± 45° har ikke voldsom betydning for den årlige produktion. Tab, som skyldes sådan en

15

edio 2007 indledte EnergiMidt et måleprojekt støttet af EnergiM net.dk, hvor der spredt over hele landet er etableret 16 nettilsluttede solcelleanlæg, hvor der løbende registreres solindstråling vandret (globalstråling som DMI), indstråling i plan med solcelle-

91

64

48 79

Orientering og hældning Solcelleanlægs orientering og hældning har betydning for eksponeringen for solen, og dermed for el-produktionen. Der er forholdsvis store frihedsgrader med hensyn til orienteringen af solceller i Danmark. Groft sagt kan man sige, at for et nettilsluttet solcelleanlæg vil den optimale orientering af et givet solcellepanel være mod syd (på den sydlige halvkugle mod nord) og med en hældning svarende til den aktuelle breddegrad.

side 28

64

Ø S

Hældning / Orientering 0º - vandret 15º 30º 45º 60º 90º - lodret

Vest 78 73 71 68 57 48

Syd 78 94 98 100 94 79

Øst 78 73 71 68 57 48

Kilde: Würth Solar/Vind & Sol. http://www.vindogsol.dk/genecisfordele.html

Dansk Meteorologisk Institut (DMI) registrerer solindfald på 16 målestationer fordelt over landet og har gjort dette i mange år. Der foreligger dermed pålidelige måledata for det meste af landet15. Afvigelsen i solindfaldet fra sted til

panelet samt solcelleanlæggets el-produktion. Med tiden vil dette projekt i væsentlig grad kunne bidrage til at komplettere fundamentale danske data nødvendige for design af solcelleanlæg.

Bygningsintegreret energiproduktion

sted i Danmark er godt 10 % med det østlige Danmark som det højeste og Midtjylland som det laveste.

Temperaturer En anden parameter, som har betydning for ydelsen af solceller, er deres temperatur. Solcellepaneler (krystallinske siliciumtyper) skal have så god en køling som muligt, idet virkningsgraden aftager med stigende temperatur.

Ydelsen falder lineært med stigende temperatur. For krystallinske solceller falder ydelsen med ca. 0,5 % pr. ºC. Faldet er ca. det halve for amorfe celler. Solcellers nominelle ydeevne opgives ved 25 ºC for solcellen – ikke for den omgivende luft.

Det er svært at komme udenom, at solceller er mørke og bliver varme, når de rammes af solen. Et fritstående solcellepanel køles ved konvektion fra panelets bagside, men ved fuldt bygningsintegrerede anvendelser, hvor panelets bagside kapsles inde, skal der tages specielle forholdsregler, hvis man skal undgå temperaturstigninger og dermed nedsat ydelse.

De forskellige bygningsintegrerede produkter på markedet afspejler, at der er forskel på, hvordan de enkelte producenter forholder sig til problemstillingen. Eksempelvis har Gaia solar valgt at markedsføre en løsning, som ikke indeholder tiltag til ventilering, men i stedet åbent konstaterer, at det vil reducere ydelsen – ifølge deres produktpakker med ca. 4-6 % i forhold til et tilsvarende standard påmonteret anlæg.

Hvis man vil undgå reduceret ydelse, er en mulighed at reducere cellernes driftstemperatur ved at etablere et ventileret hulrum bag modulerne. Et sådant hulrum kan f.eks. etableres mellem tag og undertag ved integration af solceller i tagfladen. Den luft, som opvarmes af solcellernes overskudsvarme, kan fx i vinterperioden udnyttes til forvarmning af ventilationsluft. I Danmark forhandler Roofing.dk en ”SunZinc”-løsning, hvor panelerne helst monteres på ventilerede stållægter, der fungerer som køleribber. Løsningen giver også mulighed for udnyttelse af den opvarmede luft under tagpanelerne i et ventilationssystem.

Der findes solcelleprodukter på det tyske marked, som er sammenbygget med et solvarmepanel på bagsiden af solcellerne, således at ”overskudsvarmen” fra solcellerne bliver bortkølet og solcellernes ydelse forøges, samtidig med at varmen bliver anvendt til opvarmning af bygningens varme vand16. Den danske producent RAcell har også en sådan PVT-løsning under udvikling.

16

å Passiv Haus konferencen i Nürnberg 2008 blev fremvist et P tysk solcelleprodukt fra Solar Zentrum. Allgäu (www.sza-pv.de).

side 29

Solcellemodulernes temperatur vil typisk kunne nå 80 ºC. Derfor er det væsentligt at tage højde for, at termiske udvidelser skal kunne optages mellem modulerne og mellem modulerne og resten af bygningen.

Solcellemodulernes temperatur vil typisk kunne nå 80 ºC. Derfor er det væsentligt at tage højde for, at termiske udvidelser skal kunne optages mellem modulerne og mellem modulerne og resten af bygningen

3.2. Kvalitetssikring Tilslutning til det offentlige el-net Man opdeler solcelleanlæg efter, om de er tilsluttet det offentlige el-net, eller om de kun fungerer i eget net. I Danmark er næsten alle anlæg tilsluttet det offentlige elforsyningsnet, mens anlæg, der ikke er tilsluttet el-nettet, oftest benyttes i afsides liggende områder.

Faktaboks Pas på fingrene!

Husk ved montering, at et solcellepanel producerer strøm, så snart det rammes af sollyset. Det kan altså give stød, uden at det er tilsluttet elnettet.

De nettilsluttede solcelleanlæg leverer strøm til el-nettet i perioder, hvor solcellerne producerer mere strøm, end der forbruges i bygningen. For at kunne levere strøm til nettet må solcelleanlægget være tilsluttet en såkaldt vekselretter, der omformer den lavvolt jævnspænding, som solceller producerer, til vekselspænding, som svarer til el-nettets.

Bygningsintegreret energiproduktion

Selve tilslutningen af solcellepanelerne til vekselretteren og elnettet skal udføres af en autoriseret elinstallatør.

Stærkstrømsbekendtgørelsens kapitel 551 om lavspændingsgeneratoranlæg er gældende for nettilsluttede solcelleanlæg. Bekendtgørelsen gælder både for vekselretteren og vekselstrømsiden af solcelleanlægget.

Ved nettilslutningen er det op til det lokale el-selskab at godkende installationen. Elselskabet kan godkende, at adskillelsen sker i den el-tavle, hvor solcelleanlægget er tilsluttet. Tavlen skal i så fald være tydeligt mærket med oplysning om, at den modtager forsyning fra et solcelleanlæg. Det er installatørens pligt at indsende en standard stikanmeldelsesblanket til el-forsyningsselskabet med supplerende oplysninger om solcelleanlæggets størrelse og frakoblingsmuligheder. For anlæg over 500 kW, som leverer overskudsstrøm til nettet, skal der endvidere udpeges en driftsleder.

Oplysninger om økonomi og tilskud for nettilsluttede anlæg kan findes i afsnit 3.3.

El-teknisk tilslutning af solcellepaneler – Kvalitetssikringsordning For den el-tekniske tilslutning af fastmonterede solcelleanlæg til det offentlige net findes for nuværende en frivillig kvalitetssikringsordning (KSO-ordning). Formålet med ordningen er at medvirke til sikring af kvaliteten ved installation af bl.a. nettilsluttede solcelleanlæg. (Ordningen dækker også installation af solvarme- og biobrændselsanlæg).

En nødvendig og helt afgørende forudsætning for en vækst i solcellebygningen er, at der ikke kan rejses tvivl om funktion og kvalitet af solcelleanlæg, herunder også kvaliteten af produktet og selve installationsarbejdet.

Hovedindholdet i ordningen er at sikre køberne af solcelleanlæg, at installationen opfylder nærmere definerede kvalitetskrav. Dette sikres bl.a. ved, at elinstallatørfirmaerne kan være registreret i kvalitetssikringsordningen.

Der findes en række af særligt uddannede installatører, som kan findes på KSO-ordningens hjemmeside: www.kso-ordning.dk.

Tag-teknisk montage af solcelleanlæg Tagkonstruktioner er grundlæggende kun dimensioneret til at bære tagbelægningen. Det sker desværre alt for tit at hverken køber, sælger eller montør forholder sig til om bygningen kan holde til solcelleanlægget. Et typisk solcelleanlæg til et én-familiehus vejer omkring 500 kg.

Sætter man et tungt solcelleanlæg op på et tag, som ikke har styrken til at bære anlægget, risikerer man ned-

17

Bolius, 22. maj 2012: “Pas på: Solceller kan ødelægge dit tag”. http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/pas-paa-solceller-kan-

side 30

bøjning af taget og andre sætningsskader på konstruktionen. Bestyrelsesmedlem i VE-Byg, Niels Heidtmann, vurderer, at taget i 6 ud af 10 sager kræver ekstra foranstaltninger for at kunne bære den ekstra vægt17.

Foruden manglende beregning af tagets styrke og dermed nødvendig forstærkning af tagkonstruktionen, ses der også eksempler på gennembrudte undertage, montering direkte på eternitplader eller tegl og forkert inddækning. Det giver fugtskader, revner i tagpladerne og manglende garantidækning for taget, fordi arbejdet er forkert udført. Hertil kommer at huse uden dokumentation for ordentligt udført arbejde kan blive svære at sælge.

Der stilles i dag ikke uddannelseskrav til de folk, der monterer solcelle- og solvarmeanlæggene. Ofte bliver anlæggene monteret af elektrikere eller VVS’ere uden tilstrækkeligt kendskab til tagkonstruktioner.

Derfor er det vigtigt, at forbrugeren vælger en montør, der har forstand på både solcelleanlæg og tagkonstruktioner og -bæreevne. Som forbruger bør man stille krav til sin leverandør, så han står til ansvar. Bed leverandøren om en skriftlig bekræftelse på, at tagets underkonstruktion kan holde til solcelleanlægget. Det kan desuden være en god idé, at vælge en montør, der er medlem af Dansk Byggeri. Så er der byggaranti, og i hvert fald en 5 års garanti på arbejdet.

Certificeringsordning for montage og installation fra 2013 Der arbejdes nu på at formulere krav til en certificeringsordning for montører af vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg. Indtil den bliver godkendt, kræver det kun autorisation at slutte solcelleanlægget til husets el-installation, ikke til at montere anlægget.

Fra starten af 2013 etableres der en godkendelsesordning for montører og installatører af VE-anlæg, herunder solceller. Vejledningen til bekendtgørelsen er endnu ikke offentliggjort, men det forventes at ordningen vil blive todelt. For det første vil der komme krav til montagearbejdet, som skal foretages at en certificeret virksomhed, hvor den VE-ansvarlige skal have taget en bestemt efteruddannelse. For det andet vil der være krav om at tilslutningsarbejdet foretages af en autoriseret installatør.

Pris, kvalitet og garantier Et usikkerhedsmoment i de økonomiske vurderinger af solcelleløsningernes økonomi er, at der kan ligge kvalitetsmæssige forskelle mellem de forskellige anlæg,

oedelaegge-dit-tag/

Bygningsintegreret energiproduktion

som ikke er afspejlet i vurderingen. Der er i disse år en markedsændring i gang, hvor en række nye leverandører kommer ind på markedet, hvilket betyder, at der nu på tværs af solcelletyper (f.eks. monokrystallinske) er produkter fra mange forskellige producenter og med forskellige egenskaber herunder også kvalitetsmæssige.

Det er meget vanskeligt for private boligejere at sikre sig at solcellemodullet er af ordentlig kvalitet. Verden over produceres der solcellemoduler af ekstremt varierende kvalitet. Der er uden tvivl behov for at der oprettes en kvalitetssikringsordning i Danmark, som sikre en ordentlig kvalitet på de komponenter som sælges. Det er for nuværende ikke muligt at påvise, hvorvidt der er en sammenhæng mellem kvalitet og pris. Da det ikke kan anbefales at vente 30 år med at købe solceller for derved at se, om de forskellige solcelleanlæg holder hvad der loves, er det bedste man kan gøre at sikre sig bedst mulige produkt- og ydelsesgarantier.

Som forbruger bør man sikre sig et certifikat med produkt- og ydelsesgarantier. Følgende elementer bør være inkluderet: • Almindelig byggegaranti på anlægget, materialer og arbejdets udførelse.

• Solcelleanlægget bør være TÜV-certificeret • 5 års garanti på inverter • 5 års reparations- eller udskiftningsgaranti på komponenter • Ydelsesgaranti som kan være 10 og 25 års begrænset ydelsesgaranti. Dvs. garanti for f.eks. minimum 90 % af den nominelle ydelse de første 10 år og minimum 80 % efter 25 år.

side 31

Siden starten af 1980’erne er priserne på solcellemoduler ca. halveret for hvert 7. år. Målt i forhold til det samlede produktionsvolumen er prisen over perioden reduceret med ca. 20 % for hver fordobling af produktionen. Hvor langt disse tendenser kan fremskrives er ikke klart, men der forventes en fortsat forbedring af solcelleteknologiens pris/ydelse forhold de kommende 30-40 år.

Mekanismerne bag fortsat faldende priser beskrives på følgende måde i baggrundsnotatet til den danske solcellestrategi: ”Omkostningerne kan nedbringes ved at øge effektiviteten, altså den andel af solens energiindhold, der omdannes til elektricitet, eller ved at nedbringe anlægsomkostningerne. De senere år er især produktionsomkostningerne reduceret som følge af stor-skala industriel produktion, mens effektiviteten udviser en jævnt stigende tendens. Omkring halvdelen af en fortsat prisreduktion for krystallinske silicium solceller er skønnet at skulle fremkomme som resultat af F&U i materialer, processer, forbedret effektivitet, hjælpeudstyr og design m.v. Hertil kommer reduktioner som følge af større produktionsvolumener i solcelleindustrien og reducerede installationsomkostninger m.v.”18.

I 2008 til 2009 oplevede solcellemarkedet et meget markant prisdyk som resultat af en kunstigt opskruet pris de foregående år pga. mangel på silicium og stor efterspørgsel på de stærkt subsidierede markeder i Tyskland og Spanien. Vurderingerne og opgørelsesmetoderne er forskellige. Nogle peger på et prisfald på 30-35 % i 2009, mens bl.a. Deutsche Bank angiver, at priserne blev mere end halveret fra medio 2008 til medio 200919.

Over de næste par årtier forventer EU Kommissionen følgende generelle prisudvikling for solcelleteknologien20.

3.3. Solceller og økonomi

3.3.1. Markeds- og prisudvikling Solcelleproduceret el har i dag en typisk produktionspris på mellem 1,0 og 3,0 kr. pr. kWh under optimale danske forhold og er således normalt ikke konkurrencedygtig sammenlignet med konventionel el-produktion. Men produktionen bliver stadigt mere effektiv og mindre ressourcetung, ligesom verdensmarkedet og dermed produktionskapaciteten til stadighed udvides med faldende priser til følge. Den internationale produktion har i disse år en vækstrate på 40 % om året.

18

Energistyrelsen 2010: ”Solceller: Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse. Del II – Baggrundsnotat” http://www.ens.dk/da-DK/NyTeknologi/strategier/solenergi/Documents/PV-strategi%20rev_final_A%20Del%202.pdf

År

2010 2020 2030

Solcellemodulpris Solcelleanlægspris €/W €/W 2 3 ≤ 1 2 ≤ 0,5 1

”Grid parity” – samme pris for solcelle-el som for gennemsnitsel fra el-nettet – er nu opnået i Syditalien. EU Kommissionens ”PV Technology Platform” forventer at grid parity vil brede sig nordover i Europa og nå Danmark inden år 2020.

19

20

eutsche Bank, jf. http://www.greenrhinoenergy.com/solar/marD ket/mkt_trends.php PV Technology Research Advisory Council: A Vision of PV Technology for 2030 and Beyond.

Bygningsintegreret energiproduktion

Herhjemme spår Energistyrelsen i 2010 følgende om solcellers privat- og samfundsøkonomiske konkurrenceevne: ”Hvis det forudsættes, at de senere års prisudvikling for solceller fortsætter, og at el produceret med solceller fortsat er afgiftsfritaget, kan solceller blive privatøkonomisk interessante inden for en ti-års periode, afhængig af prisudviklingen på traditionelt fremstillet el. Samfundsøkonomisk forventes solceller dog først at blive konkurrencedygtige under danske vejrforhold efter 2030.”21.

Man kan dog med god ret hævde, at Energistyrelsens spådom er meget konservativ. For det første vurderer den europæiske solcelleindustri, at prisen på solcelle-el om kun et par år vil være nede på niveau med havvindmølleel omkring 1 kr. pr. kWh., og dermed samfundsøkonomisk interessant. For det andet er solceller allerede i dag privatøkonomisk interessante under forudsætning af fastholdelse af den gældende nettomålerordning.

Solcelleanlæg er nu blevet så privatøkonomisk attraktive i Danmark, at en investering i solceller, ifølge Spar Nord, giver et større afkast end investering i aktier 22. Effekten ses tydeligt af de seneste års markedsudvikling, som har fremvist et veritabelt boom på det danske solcellemarked. Hvor der for få år siden blev installeret 40 anlæg om året, blev der i 2011 installeret 40 anlæg om ugen, og i slutningen af april svinger antallet af nyinstallerede anlæg, ifølge Tekniq, mellem 70 og 100 anlæg pr. dag23.

Den samlede installerede effekt blev fra 2010 til 2011 fremdoblet fra ca. 2.000 til 12.000 kW. (12 MW). Energinet.dk, som administrerer tilslutningen af solcelleanlæg til el-nettet oplyser at der i starten af juni 2012 var installeret solcelleanlæg med en samlet effekt på 45,5 MW. Det er forventningen at markedet fortsat vil stige i løbet af året og at den samlede installerede effekt derfor vil ramme 80-100 MW ved årsskiftet24.

Ifølge 2011 statusrapporten om solceller fra EU-kommissionens forskningscenter er prisen på solcelleanlæg fra 2008-2011 faldet mere end 40 % på de mest konkurrenceprægede europæiske markeder25. Det danske marked har i løbet af de sidste par år udviklet sig til et meget konkurrencepræget marked, med over 150 aktører, som i større eller mindre omfang forhandler solcelleanlæg.

De mange nye aktører, som f.eks. Bilka, der træder ind

21

22

23 24

25

nergistyrelsens teknologibeskrivelse for solceller. http://www.

E ens.dk/da-DK/NyTeknologi/strategier/solenergi/Documents/solenergi_teknologibeskr.pdf Spar Nord Bank, 2012: ”Afkast: Solceller slår aktier” https://www. sparnord.dk/presse/ny_presserum/arkiv/2012/solaktier

Ren1ergi, Nr. 2, 2012: ”Solceller og varmepumper i stærk fremgang”.

Dansk Energi, Energinet.dk og DONG Energy, juni 2012: ”Scenarier for solcelleudrulning i Danmark”

European Commission, Joint Research Centre, Institute for Energy, 2011: “PV Status Report 2011. Research, Solar Cell Pro-

side 32

på markedet er selvfølgelig med til at sænke priserne.

Men hvad der formentligt har endnu større betydning er at markedet simpelthen er vokset, således at forhandlerne kan købe ind med større volumen og dermed til en bedre pris.

I tråd med disse forhold kan der siden udgivelsen af den første 2011-udgave af denne rapport, konstateres et prisfald på krystallinske solcelleanlæg i Danmark på omkring 25 % fra 2011 til 2012 26.

3.3.2. Nettoafregningsordning ”El-måleren løber baglæns” Nettoafregningsordningen er den måde samfundet støtter lokal produktion af elektricitet fra vedvarende energi.

Ordningen støtter el-produktion fra små solceller ved at muliggøre, at den producerede strøm inden for et kalenderår kan modregnes direkte i husstandens årsforbrug af el. Dette betegnes også for tilbageløbsordningen, fordi skiven i elmåleren på de gammeldags el-målere billedligt talt løb baglæns, når solcellerne producerede mere end bygningens forbrug. I praksis måles i dag både produceret el fra solcellerne og forbrugt el i husstanden/bygningen, og produktionen fratrækkes forbruget, inden den årlige opgørelse med pålæggelse af el-afgifter, nettarif og moms foretages.

En anden måde at beskrive det på er, at solcelleejeren får lov til at ”lagre” sin produktion på elnettet. Producerer man 1 kWh el fra sit solcelleanlæg på et tidspunkt, hvor husstanden ikke skal bruge den, leveres strømmen til elnettet. Leverancen af 1 kWh solcelle-el giver ret til at hente en tilsvarende mængde el på et andet tidspunkt uden at betale for det. Dette kan betragtes som støtte, fordi det svarer til, at solcelleejeren sparer ikke blot markeds-prisen på el, men også afgifter, tariffer og moms for den mængde el, solcellerne producerer.

Værdien af solcellernes el-produktion bliver således ca.

2 kr. pr. kWh for husholdninger og det offentlige. Netop derfor er erhverv ikke inkluderet i den årsbaserede nettoafregningsordningen, idet erhvervslivet stort set ikke betaler energiafgifter og derfor heller ikke kan undlade at betale dem. Derfor har nettoafregning ikke samme værdi for erhvervsvirksom-heder (ca. 60-80 øre pr. kWh), som

26

duction and Market Implementation of Photovoltaics”. ksempelvis har Gaia Solar opdateret priseoplysningerne for E deres 5,77 kWp integrationsløsning fra 220.000 kr. i foråret 2011 til 164.000 kr. i foråret 2012, svarende til et fald på 25,5 %. Ligeledes har Zeteco Energy opdateret prisoplysninger fra deres 6 kWp indpasningsløsning fra 162.000 kr. i foråret 2011 til 122.000 kr. i foråret 2012, svarende til et fald på 25 %. Zeteco Energy er dog pr. 28. juni erklæret konkurs, hvorfor deres omtalte anlæg ikke er med i rapportens produktkatalog.

Bygningsintegreret energiproduktion

Faktaboks Nettoafregning gør el-nettet til dit ”lager” Små energiproducerende anlæg som solcelleanlæg, med en nominel effekt på højst 6 kW kan i kraft af nettoafregningsordningen producere el, som kan bruges direkte eller ”lagres” på el-nettet.

Med nettoafregningsordningen modregnes den producerede strøm inden for et kalenderår direkte i husstandens årsforbrug af el. Den el-produktion, man ikke bruger med det samme, kan man så at sige “sætte i banken”. Senere kan man så “hæve” en tilsvarende mængde el fra elnettet uden at betale for det.

Dermed er der tale om en støtteordning, idet solcelleejeren sparer ikke blot markeds- eller ”spot”-prisen på el, men også afgifter, tariffer og moms for den mængde el, solcellerne producerer. Værdien af solcellernes el-produktion bliver således ca. 2 kr. pr. kWh.

det har for husholdningerne og det offentlige (ca. 200 øre pr kWh).

Hvis solcelleanlægget over året producerer mere end husstanden forbruger, afregnes overproduktionen med 60 øre pr. kWh de første 10 år af anlæggets levetid og med 40 øre pr. kWh de næste 10 år. Det økonomiske incitament er altså konstrueret sådan, at det kun kan betale sig at investere i et anlæg, som dækker eget forbrug, hvilket for mange husstande er et anlæg omkring de 4-6 kWp. Der foregår dog politiske diskussioner om disse forhold skal ændres og udvides, så der skabes fordele for erhverv ved opstilling af solceller, og så produktion ud over bygningens eget forbrug kan medføre tilskud.

side 33

for ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Indenfor rammerne af denne hovedregel er der forskellige betingelser for private husstande og offentlige institutioner: Effektbegrænsning • Husstandsinstallerede solcelleanlæg må højst have en effekt på 6 kW • Boligforeninger eller flere husstande kan gå sammen om et anlæg svarende til makismalt 6 kW pr. husstand/lejemål.

• For offentlige institutioner og lignende så som børnehaver, skoler m.v., sidestilles 100 kvadratmeter bebygget areal med en husstand. Det vil sige, at der kan opsættes 6 kW solceller for hver 100 kvadratmeter bebygget areal.

En del solcelleforhandlere sælger anlæg med en effekt der er højere end 6 kW, og tilmelder disse til nettoafregningsordningen via Energinet.dk som godkender dette, såfremt anlæggendes inverter begrænser den effekt der leveres til nettet til maksimalt 6 kW. Efter en periode med usikkerhed pga. uenighed mellem Energinet.dk og SKAT, om hvorvidt dette er en lovlig praksis, er der nu taget beslutning om at acceptere nettoafregning til anlæg hvor solcellepanelerne har en nominel effekt på over 6 kWp. Den nye udvidende fortolkning af begrebet ”installeret effekt” i Elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra e, vil indebære, at solpaneler og vekselretter tilsammen skal anses som et solcelleanlæg, hvorfra der højst leveres 6 kW til det kollektive elnet27.

Fortolkningen indebærer altså, at der kan godkendes anlæg, hvor solpanelerne er større end 6 kWp. Man bør dog være opmærksom på at det teknisk ikke er hensigtsmæssigt at installere f.eks. et 8 kWp anlæg, som så presses ned til kun at føde 6 kWp ind på el-nettet. Det vil overbelaste vekselretteren i så store dele af tiden, at det alt andet lige vil reducere vekselretterens levetid. Der må derfor siges at fortsat at findes en effektgrænse et lille stykke over de 6 kWp.

For at være berettiget til at ansøge om nettoafregning kræver det, at elproduktionsanlægget er placeret på forbrugsstedet og er 100 % ejet af forbrugeren. Fra d. 15. december 2010 er det ved en ændring af ”bekendtgørelse om nettoafregning for egenproduktion af elektricitet” blevet muligt også for lejere af en bolig eller en ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse at få nettoafregning, når anlæg er tilsluttet lejerens forbrugsinstallation, og lejerens elforbrug afregnes individuelt. Muligheden for at benytte nettomålerordningen gælder endvidere kun

Effektbegrænsningen betyder f.eks., at husstande med varmepumper, som alene kan have et årligt elforbrug på mellem 3.000 - 10.000 kWh28, ofte ikke har mulighed for at producere solcellestrøm til fuld dækning af eget energiforbrug, da et solcelleanlæg på 6 kWp typisk leverer 5.000 kWh årligt. Man kunne sagtens forestille sig, at man på et tidspunkt fjernede effektbegrænsningen, men fastholdt den selvforsyningstanke, der ligger i nettomålerordningens natur. Nettomålerordningen sikrer jo, at elmåleren højst kan ”løbe tilbage til nul” (ikke gå i minus), hvorefter overproduktion kun afregnes med 60 eller 40

27

28

var af 11. juni 2012 fra skatteminister Thor Möger Pedersen til S Skatteudvalget. SAU alm. del, svar på spørgsmål 621

Kilde: Den lille blå om varmepumper, Dansk Energi, 1. udgave marts 2011.

Bygningsintegreret energiproduktion

øre pr. kWh. Den enkelte husstand har altså ikke økonomisk incitament til at investere i et anlæg, som producerer mere end deres forbrug.

Binding til faktisk el-måler I udgangspunktet er afregning efter nettomålerordningen enkel at håndtere for ejeren af solcelleanlægget. Ejeren skal blot ansøge energinet.dk om at komme under nettoafregningsordningen. De fleste almindelige elmålere kan ikke måle leverancer af strøm fra boligen til elnettet. Derfor skal der normalt installeres en ny elmåler eller den eksisterende skal opgraderes sammen med solcelleanlægget.

Nettomålerordningens konkrete udformning med binding til en faktisk el-måler er dog ikke uden problemer. Hvis en etageboligbebyggelse ønsker at investere i et solcelleanlæg, der kan producere mere el, end etageboligen bruger til fælles formål i bygningen, så tvinger begrænsningen især etageboliger, uanset ejerform, til enten at opdele solcelleanlægget i enkeltanlæg, som hver især er knyttet til en faktisk el-måler i ejendommen, eller til at installere en hovedmåler på bygningen, som solcelleanlægget så tilsluttes og afregnes efter, og så afregne el-forbrug i boligerne via bimålere.

Førstnævnte løsning er dyr og uhensigtsmæssig, mens sidstnævnte løsning udgør en praktisk såvel som juridisk barriere for etablering af solceller på etageejendomme.

For det første er det en praktisk udfordring at skulle enes om på en generalforsamling, at etablere hoved- og bimålere samt system for intern opkrævning m.v. For det andet udgør den lovfæstede ret til frit valg af el-leverandør en juridisk udfordring, som skal overkommes ved at alle husstande frasiger sig denne ret, så ejendommen derefter som helhed kan afregne med en enkelt el-leverandør via hovedmåleren.

side 34

Faktaboks Skattefradrag for håndværkerudgifter ved installation af VE-anlæg Den 1. juni 2011 gør en ny ordning det billigere at få installeret solceller, solfangere og varmepumper ved at give fradrag på lønudgifterne til håndværkere.

Skattefradraget bliver på maksimalt 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år i husstanden. Materialeomkostningerne er ikke omfattet af ordningen, og det er således kun lønnen, der kan trækkes fra. Skattefradraget vil typisk svarer til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften.

voksne kan således maksimalt få fradrag for lønudgifter på 30.000 kr. pr. år, mens hjemmeboende børn over 18 år ligeledes tæller med og dermed forhøjer fradraget.

Materialeomkostningerne er ikke omfattet af ordningen, og det er således kun lønnen, der kan trækkes fra. Skattefradraget er udformet som et ligningsmæssigt fradrag, hvilket svarer til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften i en gennemsnitskommune.

Hvis man eksempelvis ser på investeringen i et fiktivt solcelleanlæg, hvor montageprisen/løndelen er ca.

15.000 kr., vil køber med fradragsordningen kunne spare ca. 5.000 kr. i forhold til situationen før ordningens ikrafttræden. Hertil kommer besparelser på lønudgifterne til el-tilslutning og forberedelse af tag.

3.3.3. Skatteregler Skattefradrag for håndværkerudgifter Fra den 1. juni 2011 til og med 2012 gælder en forsøgsordning, som giver private husstande et skattemæssigt fradrag for lønudgifter til serviceydelser, vedligeholdelse og reparation af helårsboliger, herunder installation af solvarme, solceller og varmepumper.

Afskrivningsregler De gældende skatteregler for ejere af vedvarende energianlæg er blevet ændret pr. 17. december 201029.

Ligningslovens § 8 P er blevet udvidet til at gælde for investeringer i alle vedvarende energianlæg og ikke kun i vindmøller og vindmølleandele. Det betyder, at man som solcelleejer skal være opmærksom på, at man nu er omfattet af nye skatteregler. Der er tale om regler, hvis fortolkning ikke er entydig, og der foregår derfor for tiden en dialog mellem branchen og skattemyndighederne, i håbet om at man kan få en række vejledende fortolkninger fra myndighedsside.

Fradragsordningen gælder for en lang række ydelser i hjemmet og omfatter opgaver i såvel ejerboliger som lejeboliger. Skattefradraget bliver på maksimalt 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år i husstanden, som bruges til fradrag på udgifterne til håndværkerens lønomkostninger. En husstand bestående af et ægtepar eller to ugifte

Ændringerne betyder, at ejere af solcelleanlæg kan vælge at benytte sig af skattelovgivningens almindelige regler, som også ofte benævnes virksomhedsskattereglerne, samtidig med at man benytter sig af nettomålerordningen som afregningsform for el-produktionen. Man kan altså som privat gøre brug af virksomhedsskatte-

29

ed lov nr. 74 af 17/12 er bestemmelsen i Ligningslovens § 8 V P blevet udvidet til at gælde for investeringer i alle vedvarende

energianlæg og ikke kun i vindmøller og vindmølleandele.

Bygningsintegreret energiproduktion

ordningen og dermed afskrive på sin investering via en udvidet selvangivelse.

Faktaboks Afskrivningsregler forbedrer økonomi for især påmonterede solcelleanlæg Ejeren af solcelleanlæg kan vælge at benytte sig af virksomhedsskatteordningen og afskrive på sin investering via en udvidet selvangivelse. Der kan foretages skattemæssig afskrivning på et påmonteret solcelleanlæg med 25 % årligt. Ved brug af afskrivningsreglerne kan tilbagebetalingstiden på et typisk påmonteret solcelleanlæg reduceres med ca. 2,5 år.

De nye skatteregler gør imidlertid forskel på påmonterede og integrerede solcelleanlæg. For bygningsintegrerede anlæg er den mulige skattemæssige afskrivning blot på 4 % årligt, hvilket kun reducerer tilbagebetalingstiden med et halvt år i forhold til en situation uden brug af afskrivningsreglerne.

Ifølge beregninger foretaget af Zeteco Energy30 kan anvendelse af disse nye afskrivningsregler resultere i, at tilbagebetalingstiden på et 4 kWp solcelleanlæg reduceres med over 2,5 år jf. graferne på næste side31.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis man vælger at afskrive sit solcelleanlæg via virksomhedsskatteordningen, kan man ikke samtidigt benytte BoligJob-ordningens skattefradrag for håndværkerudgifter, da denne kun gælder for privatpersoner.

Skattemæssig ulempe ved bygningsintegration Skattereglerne har som konsekvens, at der gøres forskel på påmonterede og integrerede solcelleanlæg. Der kan foretages skattemæssig afskrivning på et påmonteret solcelleanlæg med 25 % af saldoværdien årligt. Hvis solcelleanlægget derimod er integreret i bygningen, udgør den årlige afskrivning blot 4 %, da det i så fald anses for at være en installation og ikke et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand32. Ifølge Zeteco Energys beregninger vil brug af afskrivningsreglerne for bygningsintegrerede solcelleanlæg blot reducere tilbagebetalingstiden med et halvt år, og dermed væsentligt mindre end de 2-3

år, som det er tilfældet for påmonterede anlæg.

Nye skatteregler gør forskel på påmonterede og integrerede solcelleanlæg. Der kan foretages skattemæssige afskrivning med 25 % årligt på påmonterede anlæg, men kun 4 % på bygningsintegrerede anlæg Såfremt denne fortolkning står til troende, betyder det altså, at man ved investering i et bygningsintegreret solcelleanlæg ikke kan opnå samme fordel som ejere af et påmonteret solcelleanlæg. Der kan sættes spørgsmålstegn ved logikken bag dette, og situation er i dag, at man kan forestille sig mange forskellige situationer, hvor der vil opstå tvivl om, hvorvidt det konkrete solcelleanlæg bør betragtes som en installation eller et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand.

I en afgørelse fra Skatterådet fra 2008 fastslås følgende: ”Et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, og hvis el-produktion afsættes til el-nettet, kan efter SKATs opfattelse ikke siges at tjene bygningen som sådan. Et anlæg af denne type er efter SKATs opfattelse et driftsmiddel i afskrivningslovens forstand, og vil kunne afskrives som sådan, forudsat at de almindelige betingelser for at afskrive er opfyldt. Hvis der derimod er tale om, at et solcelleanlæg integreres i bygningens bestanddele i forbindelse med nybyggeri, og den producerede elektricitet anvendes som strømforsyning for bygningen, finder SKAT, at solcelleanlægget må anses for en installation i afskrivningslovens forstand.”

Det turde være tydeligt, at afgørelsen efterlader en række gråzoner og opklarende spørgsmål omkring sondringerne mellem for det første, integration og påmontering, for det andet nybyggeri og eftermontering, og for det

30

Der er tale om fortolkninger, som der fortsat er behov for at få konfirmeret hos skattemyndighederne. Zeteco Energy understreger endvidere, at de foretagne beregninger er vejledende, idet de skattemæssige forhold mellem køber og SKAT er Zeteco A/S uvedkommende. Køber opfordres således til at undersøge, hvordan reglerne i lov nr. 74 af 17.12.2010 virker på egne forhold. Zeteco Energy er i sommeren 2012 erklæret konkurs, hvilket dog ikke vurderes at have

side 35

betydning for beregningernes illustrative værdi.

Beregningerne baserer sig på følgende forudsætninger: Finansiering ved kontant køb, 6 % energiprisstigning, faldende solcelleydelse på 0,5 % pr. år, skatteprocent på 40, vedligeholdelsesomkostninger på 439 kr. over 30 år.

Jf. afgørelse fra Skatterådet om solcelleanlæg og afskrivning fra november 2008 – sagsnummer 08-143082.

31

32

Bygningsintegreret energiproduktion

Figur 3 Grafen viser anlægsøkonomien for et påmonteret 4 kWp solcelleanlæg fra Zeteco Energy uden brug af afskrivningsregler Alle priser er incl. moms

Projekt // Case 1a - 4kWp - ingen afskrivning // Anlæg: ZE-PV 4kW

Pris pr. kWh Årlig produktion

kr. 2,00

Anlægspris

kWh 3.600

kr. 80.235,00

Anlægsværdi kr. 500.000,00

kr. 400.000,00

kr. 300.000,00

kr. 200.000,00

kr. 100.000,00

kr. 0,00 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12 13

14

15

16

17

18 19

20

21 22

23

24

25

26

27

28

29

30

- kr. 100.000,00

- kr. 200.000,00

Gennemsnitlig forretning

El-pris solcelleanlæg

Tilbagebetalingstid

30 år

22,34 %

kr. 0,90

8,84

20 år

16,05 %

10 år

11,78 %

Figur 4 Grafen viser anlægsøkonomien for et påmonteret 4 kWp solcelleanlæg fra Zeteco Energy ved brug af afskrivningsregler Alle priser er incl. moms

Projekt // Case 1b - 4kWp - 25 % afskrivning // Anlæg: ZE-PV 4kW

Pris pr. kWh Årlig produktion

kr. 2,00

Anlægspris

kWh 3.600

kr. 80.235,00

Anlægsværdi kr. 500.000,00

kr. 400.000,00

kr. 300.000,00

kr. 200.000,00

kr. 100.000,00

kr. 0,00 1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12 13

14

15

16

17

18 19

20

21 22

23

24

25

26

27

28

29

30

- kr. 100.000,00

- kr. 200.000,00

Gennemsnitlig forretning

El-pris solcelleanlæg

Tilbagebetalingstid

30 år

23,10 %

kr. 0,71

6,80

20 år

17,20 %

10 år

14,73 %

side 36

Bygningsintegreret energiproduktion

tredje el-produktion til selvforsyning eller afsætning på el-nettet. Disse uklarheder kalder på præciserende fortolkninger fra myndighederne, og det er derfor håbet og forventningen, at der vil komme flere afgørelser fra skattemyndighederne, som kan afklare situationen for solcelleejerne. Øget afskrivning i 2012 og 2013 Som del af den nye skattereform ”Danmark i arbejde” øges værdien af erhvervsmæssige afskrivninger, så 100 kr. investeret kan fratrækkes i skatten med en værdi på 115 kr. Reglerne omfatter også private husejeres investeringer i solcelleanlæg, der skattemæssigt håndteres under den såkaldte virksomhedsordning. Den yderligere afskrivningsadgang gælder inden for 25 pct. årlig saldoafskrivning. Ordningen gælder i resten af 2012 og til udgangen af 2013.

3.3.4. Andre tilskuds- og finansieringsforhold Tilskud fra energiselskaber Som led i energiselskabernes energispareforpligtelse giver flere energiselskaber tilskud til solcelleanlæg. Om der gives tilskud, og hvor meget der gives, er afhængigt af det lokale energiselskabs praksis, og bygningsejere må derfor kontakte det lokale energiselskab og forhøre sig om tilskudsmuligheder. EnergiMidt giver eksempelvis et tilskud til solcelleanlæg på 230 kr. pr. kW installeret effekt.

Rabatordning for Rådighedsbetaling Ved flere afgørelser i Energitilsynet er det blevet slået fast, at netselskaberne kan opkræve en såkaldt rådighedsbetaling for egenproduktionen for at dække den netkapacitet, som ejere af mikroanlæg benytter, når de ikke selv producerer elektricitet. Elnetselskaberne har dermed ret til at opkræve rådighedsbetaling fra forbrugere, der tilslutter solceller til el-nettet. Det er så at sige den pris, man betaler for via nettomålerordningen at få ”lagret” sin elproduktion på nettet, indtil man skal bruge den.

Betalingen, som dog langtfra kræves af alle netselskaber, ligger på ca. 500 kroner årligt for et solcelleanlæg. Elnetselskabernes brancheforening Dansk Energi har imidlertid besluttet at indføre en midlertidig rabatordning i 2011 og 2012, hvor opkrævning af rådighedsbetaling fra forbrugere droppes. Herefter vil Dansk Energi vurdere, om rabatordningen skal opretholdes eller om en større udbredelse af mikroanlæg giver anledning til ubalance i forretningen hos Dansk Energis medlemmer33.

33

34

Se Ingeniøren.dk ”Nu bliver det gratis at koble solceller og møller på nettet” af Sanne Wittrup, 24. jan 2011. http://ing.dk/artikel/115871nu-bliver-det-gratis-at-koble-solceller-og-moeller-paa-nettet

Skitseprojektordningen hos Solar City Copenhagen er del af ”PV-

side 37

Tilskud til skitseprojekt fra Solar City Copenhagen Hvis man som bygningsejer går med overvejelser om at investere i et solcelleanlæg, men har brug for et bedre beslutningsgrundlag, er det muligt at søge om tilskud til et skitseprojektforslag gennem Solar City Copenhagens skitseprojektordning.

Faktaboks Tilskud til skitseprojekt Bygningsejere, som går med overvejelser om at investere i et solcelleanlæg, men har brug for et bedre beslutningsgrundlag, har mulighed for at søge om tilskud til et skitseprojektforslag gennem Solar City Copenhagens skitseprojektordning. Et skitseprojekt koster 8.500 kr. ekskl. moms, hvoraf Solar City Copenhagen betaler 6.000 kr. Ordningen omfatter boligforeninger, virksomheder, institutioner og flerfamiliehuse (andels- og ejerforeninger).

Boligforeninger, virksomheder, institutioner, flerfamiliehuse (andels- og ejerforeninger) o.lign. kan søge om tilskud til et skitseprojekt. Enfamiliehuse er ikke omfattet af ordningen.

Solar City Copenhagens skitseprojekteringsordning er en hjælp til overvindelse af de første barrierer, når man som bygningsejer overvejer solenergi (solceller såvel som solvarme): • er bygningen egnet arkitektonisk og konstruktionsmæssigt?

• hvilke muligheder er der, og hvilke løsninger kan anbefales?

• hvordan vil anlægget arkitektonisk tage sig ud (visualisering)?

• hvad vil anlægget koste, og hvordan er økonomien i det?

Skitseprojektet udgør et beslutningsgrundlag, som bygningsejeren kan træffe sit valg ud fra.

Skitseprojektet koster 8.500 kr. ekskl. moms, hvoraf Solar City Copenhagen betaler 6.000 kr. Egenfinansiering for bygningsejerne udgør altså 2.500 kr. plus moms. Der lægges vægt på arkitektur, foregangsværdi og bredde, således at skitseprojekterne fordeles på repræsentative bygningskategorier og lokaliteter34.

Cities 2012”-projektet, og er støttet af ForskVE. PV-Cities 2012 er et samarbejde mellem Dansk Solcelle Forening, Cenergia, EnergiMidt, Teknologisk Institut, FBBB og Solar City Copenhagen. http:// www.solarcitycopenhagen.dk/Skitseprojektering.4.aspx

Bygningsintegreret energiproduktion

side 38

Påmonteret solcelleanlæg placeret på metalrammer oven på taget. Anlægget er leveret af Gaia Solar.

Solcelleanlæg finansieret over elregningen Mange vil have behov for lånefinansiering, når de skal investere i et solcelleanlæg. Der er mange måder at låne penge på, og man bør som altid se sig godt for. Der kan være adskillige tusinde kroner at spare også på valget af lånefinansiering.

Der er tre gængse steder at låne til en energiforbedring: Realkreditlån, banklån og lån hos leverandøren eller energiselskabet.

Et huslån hos et realkreditinstitut er ofte det billigste og mest attraktive. Men det koster lidt mere at oprette lånet.

Derfor skal man som hovedregel låne over 100.000 kroner ad gangen, før det betaler sig. Men man kan sagtens få alle realkreditfordelene også ved et lille lån, hvis man kan lægge det oven i et andet realkreditlån. Hvis man alligevel skal optage et realkreditlån til køb af nyt hus, til renovering af taget eller til andre formål, så er det gunstigt samtidig at låne et merbeløb til et solcelleanlæg.

Hvis man står overfor at skulle omlægge eller konvertere et gammelt huslån til en mere fordelagtig type, kan det på samme måde være fordelagtigt samtidig at forhøje det nye lån lidt, så man får midler til købe et solcelleanlæg.

Det er også en mulighed at finansiere investeringen vha. et banklån. Banker har ofte forskellig ekspertiseområder.

Spar Nord har særlig ekspertise og erfaring, når det drejer som om at finansiere investeringer i solcelleanlæg35.

35

æs mere på https://www.sparnord.dk/privat/bolig/landingpage/ L solceller/

Nogle energiselskaber og leverandører har særlige lånetilbud til køb af f.eks. en varmepumpe, et solvarmeanlæg eller et solcelleanlæg. Nogle gange kan disse finansieringsordninger være attraktive: Måske fordi de ikke kræver friværdi i eget hus, måske er der en periodes rentefrihed eller måske bliver lånebeløbet afviklet over energiregningen (f.eks. elregningen). Man bør dog huske at vurdere lånets ÅOP (årlig omkostning i procent) og sammenligne det med, hvad en bank eller et realkreditinstitut kan tilbyde36.

3.4. Overvejelser inden installation af solceller Inden man tager beslutning om installation af et solcelleanlæg, er der en række forhold, man bør tjekke: • Opførelsen af et solcelleanlæg skal være tilladt under bygningsfrednings- og bevaringsloven, dansk planlovgivning, partielle byplaner mv. Der kan yderligere være lyst servitutter i din boligs tingbog. Er huset fredet?

Hvad siger lokalplanen - specielt i sommerhusområder? Er der facadecensur? Hvad siger småhusreglementet mht. højdegrænseplan?

• Er der forhold, som taler for et påmonteret solcelle anlæg, eller kan et bygningsintegreret anlæg være en arkitektonisk og æstetisk bedre løsning, hvis man alligevel er i gang med at gøre noget ved sit tag eller sin facade?

36

Læs mere om lånefinansiering på energisparebolig.dk: http://www. energisparebolig.dk/DA-DK/SOLCELLER/DETSPARERDU/Sider/ Finansiering.aspx

Bygningsintegreret energiproduktion

side 39

1.

1. Bygningsintegreret solcelleløsning fra Gaia Solar.

2. G lasintegrerede solceller i taget af Brundtland Centret i Toftlund.

3. G lasintegrerede solceller i udestue.

2.

• Kan der forekomme generende reflektioner, og hvad siger lokalplanen herom?

• Hvor er den ideelle placering i forhold til orientering og hældning?

• Overvej lysindfaldsforholdene. Er der skyggende træer, bygningsdele, flagstænger eller lignende, som har indvirkning på lysindfaldsforholdene nu og i fremtiden.

Har naboen eksempelvis træer, som i løbet af ti år vil blive så store, at de kaster skygger på din facade eller tagflade? Har du en egnet facade eller et tag af tilstrækkelig størrelse. Alternativt kan man overveje en optimalt placeret sekundær bygning som f.eks. et skur eller en garage.

Hvis man herefter vurderer, at ens ejendom er velegnet til opsætning af solceller, skal man tage stilling til, hvilken type solcelleanlæg, man ønsker.

Valg af solceller kan dels bestemmes af, om man står overfor at skulle bygge nyt eller renovere, dels selvfølgelig også af bygningens arkitektur og stilart, udformning og materialer.

Bruges taget til solcelleanlæg, skal man være opmærksom på, at jo stejlere taghældning bygningen har, desto mere synligt bliver anlægget. Saddeltage, tage med ensidig hældning eller flade tage er generelt velegnede, mens bygninger med valmede tage, pyramidetage eller skrå afskæringer ofte kræver mere komplicerede tilpasninger.

3.

Der skal også tages stilling til, om man vil have et solcelleanlæg, som er påmonteret med en vis afstand til bygningen ved hjælp af metalrammer – det kaldes også et ”applikeret” solcelleanlæg – eller om man ønsker en integreret løsning.

Et påmonteret solcelleanlæg, som kan ses på forrige side, er især velegnet at benytte i forbindelse med etablering af solcelleanlæg på eksisterende bygninger.

Her skal man blot overveje samspillet med husets øvrige arkitektur, ikke mindst i forhold til vinduer i facaden.

Et integreret solcelleanlæg, hvor man skaber en enhed mellem bygning og anlæg, er en mulighed ved især nybyggeri eller større renoveringer som tagudskiftning eller tagrenovering. Bygningsintegrationsmetoden kan enten bruges til at opbygge en hel tagflade af solcellemoduler og dermed erstatte de materialer, som ellers skulle have været brugt, eller til at indpasse solcellemoduler eller bygningskomponenter med solceller i den øvrige traditionelle tagflade eller facade.

Solcelleanlæg kan også integreres i større glaspartier og udestuer eller i glastage og ovenlys og dermed bidrage til en visuel variation i glaspartiet samtidig med, at det fungerer som solafskærmning. Solceller kan endvidere integreres i udvendige systemer til solafskærmning, der er holdt fri af selve bygningen, eller de kan indgå i glasoverdækning af eksempelvis carporte eller terrasser.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 40

I kapitel 4 vil der blive foretaget en mere detaljeret gennemgang af forskellige bygningsintegrationstyper.

3.5. Minivindmøller og bygningsintegrerede vindmøller Vindmølleteknologien er i en dansk sammenhæng den mest veludviklede og succesfulde VE-teknologi. Vindmøller har traditionelt været meget velegnede til lokal energiproduktion, og har da også sit udspring i de mange husstandsvindmøller, som skød op landet over fra sidst i 1970erne og op gennem 1980erne.

Teknologiudviklingen har ført til stadig mere økonomisk effektive vindmøller, som imidlertid også er blevet så store, at opstillingen kræver en vis afstand til bebyggelse mv.

Når man taler vindenergi i dag, er fokus derfor både på store landvindmøller og på hav- og kystvindmølleparker.

Der findes dog vindmølleløsninger som er tiltænkt en placering på eller ved bygninger. Det handler grundlæggende om to typer vindmøller: 1) Minivindmøller med forskellige designs. 2) Små klassiske husstandsvindmøller, dvs. turbiner af samme type som dem, der placeres fritstående i landskabet.

For begge typer gælder det, at løsningerne er problematiske. Basalt set fordi vindmølleteknologien ikke er udviklet med henblik på montering på bygninger og fordi prisen pr. produceret kWh er langt lavere på de store land- og havplacerede vindmøller end på de mindre husstands og bygningsplacerede vindmøller. Det må derfor nok konstateres, at bygningsmonteret vind – i hvert fald i øjeblikket – handler mere om grøn profilering end om omkostningseffektiv bæredygtighed.

1.

2.

3.

1. 2 2 kW Wind-Matic / Riisager husstandsvindmølle opstillet i 1979 i Vong i Sydvestjylland.

2. Eksempel på de små husstandsvindmøller, som placeres på jorden typisk ved fritstående landejendomme.

De mindre vindmøller, som findes på det danske marked, er for de flestes vedkommende ikke beregnet til bygningsmontering og har mest relevans for mindre ejendomme i det åbne land. Her ville man ofte med større fordel kunne investere i de store vindmøller med både bedre privatøkonomi og samfundsøkonomi til følge. Hvis man ønsker VE-produktion på matriklen vil et solcelleanlæg som regel være en bedre investering både energisystemmæssigt og privatøkonomisk37.

Generelt er de mindre vindmøller ofte både privatog samfundsøkonomisk problematiske. Billedet viser en 6 kWp husstandsvindmølle fra Zeteco Energy, som indtil sommeren 2012, hvor firmaet gik konkurs, solgte husstandsmøller med effekter mellem 6 og 25 kW. Zeteco Energy forhandlede samtidig solcelleanlæg og skrev på deres hjemmeside, at med et årligt elforbrug på under 10.000 kWh, som de fleste enfamilieejendomme har, vil et solcelleanlæg være en bedre økonomisk løsning.

3. H avvindmølleparken Horns Rev II fra 2009.

Kilde: Dong Energy.

37

Zeteco Energy, som indtil sommeren 2012, hvor firmaet gik konkurs, solgte husstandsmøller med effekter mellem 6 og 25 kW. Zeteco Energy forhandlede samtidig solcelleanlæg og skrev

på deres hjemmeside, at med et årligt elforbrug på under 10.000 kWh, som de fleste enfamilieejendomme har, vil et solcelleanlæg være en bedre økonomisk løsning.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 41

Faktaboks to typer vindmølleteknologier Der findes to typer vindmølleteknologier: • Horisontalakslede vindmøller (HAWT – Horizontal Axis Wind Turbine) • Vertikalakslede vindmøller (VAWT - Vertical Axis Wind Turbine) Dagens kendte vindmøller med typisk tre vinger på en horisontal aksel er HAWT’er. Vertikalakslede vindmøller støjer mindre end hørisontalakslede, stiller ikke så store krav til vindkvaliteten og kan bedre klare turbulens. Til gengæld er effektiviteten lavere.

Denne 1 kW vertikalakslede Venco Twister byvindmølle er indtil nu kun opsat på forsøgsbasis en række steder i København af Byggefirmaet Logik & Co. Firmaet har dog – med henvisning til manglende viden om vindforholdene i byerne og

Husstands-, mini- og mikrovindmøller Der tales meget om mini- og mikro-vindmøller, uden præcis forståelse af, hvad der ligger bag begreberne.

Internationalt benytter man typisk følgende opdeling: • Mikro-vindmøller er under 1 kW i nominel effekt.

• Mini-vindmøller er mellem 1 og 3 kW i nominel effekt.

• Husstandsvindmøller er over 3 og under 25 kW i nominel effekt.

De præcise definitioner kan variere fra land til land, men alle kan korrekt betegnes ”mindre vindmøller”.

Anvendelse Mikromøller vil typisk have en maksimal effekt på under 500 Watt, hvilket gør møllerne mest attraktive til ”stand-alone-anlæg”, hvor møllen tilsluttes en batteripakke, som forsyner et eller flere enkeltstående apparater, som fx lys/tv i et kolonihavehus, eller som ladeapparat på en lystbåd.

Mini-vindmøller er typisk vertikalakslede og er blevet forsøgt markedsført som ”byvindmøller” til placering på hustage.

Husstandsvindmøller placeres typisk ved fritstående landejendomme.

heraf følgende utilstrækkelig el-produktion – efter kort tid måtte indstillet planerne om at sælge minivindmøllerne og besluttet at pille forsøgsmøllerne ned. Den tyske producent sagsøges nu, efter at prøvestationen for vindmøller på Risø har fastslået, at møllen producerer 40 % mindre end stillet i udsigt af producenten.

produktion, idet den faktiske produktion ofte viser sig at være betydeligt lavere end den forventede produktion38.

Endvidere har der også vist sig store problemer med holdbarheden af minivindmøllerne. Der er således ingen egentlige standardiserede testkrav.

Samfundsperspektiv på energisystemet Specielt i Danmark er der yderligere en væsentlig faktor, som gør monteringen af minivindmøller problematisk. I Danmark er det nemlig vedtaget, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler senest i 2050, og at en stor del af vores energibehov skal komme fra udbygning med vindkraft. Det vil betyde, at udfordringerne med at have rigeligt med el, når vinden blæser og behov for supplerende el-produktion, når det er vindstille, vil forstærkes fremover.

Ikke desto mindre er der en række danske virksomheder som f.eks. GAIA-Wind og VIND & SOL m.fl., der sælger forskellige varianter af mindre vindmøller.

Da minivindmøllerne producerer el nøjagtigt samtidigt med de store økonomisk effektive vindmøller, så vil yderligere udbygning med minivindmøller ikke gavne den danske energiforsyning – medmindre altså, at de kan opstilles billigere og mindre generende end de nuværende store vindmøller. Og det kan de næppe.

For de minivindmøller, der forsøges lanceret som ”byvindmøller”, er udfordringen, dels at støj, vibrationer og skyggekastning vil kunne genere bygningens brugere og omkringboende, dels at de små møller har en beskeden

Fokuserer man derimod på at ville være selvforsynende med energi på egen matrikel, så kan man fristes til at fokusere på minivindmøller uden skelen til, at investeringen er en dårlig ide for samfundet. Denne fokus forstærkes

38

For mere information se f.eks. ”Minivindmøller i København” Ea energianalyse, 2009. http://www.ea-energianalyse.dk/reports/Minimoeller_kbh_Conference_vers.pdf ; ”Small-scale Wind Turbines

- Introductory market study for Swedish conditions”: http://cvi. se/index.php?page=small-scale-wind-turbines---introductorymarket-study-for-swedish-conditions.

Bygningsintegreret energiproduktion

af, at minivindmøller nu indgår i samme nettoafregningsordning, som tidligere var forbeholdt solceller. Det betyder, at staten nu ”støtter” opstillingen af minivindmøller på matriklen med fritagelse for energiafgifter, nettariffer og moms, hvilket svarer til en el-pris omkring 2,00 kr. og et tilskud på omkring 1,70 kr. Sammenholdes dette ”tilskud” med feed in tariffen/el-prisen for vindmøller på land på 43 øre, så findes der et kraftigt incitament til at investere i de ikke-økonomiske minivindmøller.

Nettoafregningsordningens høje tilskud giver et kraftigt incitament til at investere i ikke-økonomiske minivindmøller i stedet for de meget mere økonomiske store vindmøller eller i solceller, hvor el-produktionen passer langt bedre sammen med forbruget

Endvidere viser beregninger foretaget i 2010 på Aalborg Universitet, at el-produktionen fra minivindmøller passer betydeligt dårligere tidsmæssigt sammen med el-forbruget i bygningen end el-produktionen fra solceller. Så også her bør solceller foretrækkes frem for minivindmøller.

Da der samtidig er tale om påmontering på eksisterende tag, snarere end egentlig bygningsintegration, falder disse minivindmøller ikke inden for denne rapports interessefelt.

side 42

Bygningsintegrerede vindmøller Der findes dog eksempler på deciderede bygningsintegrerede vindmøller, hvor bygningen er designet med henblik på udnyttelse af vinden. Hvis en bygningsintegreret vindmølle skal kunne udnytte vinden ordentligt, kræver det, at bygningen skal stå frit eller rage højt op over de omkringliggende bygninger. Og at vindmøllen placeres et sted på bygningen, hvor der ikke forekommer megen turbulens.

Det begrænser i praksis potentialet voldsomt og betyder, at det primært vil dreje sig om bygninger af en højde, der ikke opføres mange af i Danmark. Det umiddelbare fremtidige potentiale knytter sig nok mest til spektakulære højhusprojekter. Der er til dato kun realiseret få sådanne projekter, med Bahrain World Trade Center og Castle House i London, som de to mest kendte eksempler. Sådanne specialdesignede prestigeprojekter er dog fåtallige, meget dyre og så usædvanlige, at vi vælger ikke at behandle dem nærmere i denne rapport.

Bahrain World Trade Center. Det er ikke ukompliceret at bygge vindmøller ind i en bygning. I sammenligning med nutidens fritstående vindmøller er produktionen meget lille. De tre bygningsintegrerede vindmøller på Bahrain World Trade Center anslås at dække ca. 10-15% af bygningens samlede el-forbrug. Møller og knowhow er leveret af det danske firma Norwin A/S, mens broerne er designet af Rambøll A/S.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 43

4.

Bygningsintegrerede solcelleløsninger

Bygningsintegreret energiproduktion

I 2008 udarbejdede Det Økologiske Råd i samarbejde med Træsektionen under Dansk Byggeri rapporten ”Nye energieffektive byggematerialer af interesse for tømrerfaget – Pilotprojekt med kategorisering og informationsindsamling med fokus på bygningsintegrerede solceller og øvrige materialer”39. Dengang var konklusionerne: • at der i Danmark kun var gennemført få projekter med bygningsintegrerede solcelleanlæg • at der kun var meget få producenter og leverandører, som opererede med bygningsintegrerede solcelleløsninger på det danske marked, og at langt de fleste af disse kun leverede til specifikke projekter.

• at produkterne ikke var almindelig standardiseret handelsvare, hvorfor leverandørerne ikke havde vejledende priser, men først kunne oplyse en endelig pris, når projektet var langt inde i projekteringsfasen.

• at de gennemførte projekter i Danmark alle havde været forholdsvis dyre og med lang tilbagebetalingstid på anlæggene.

• at der burde arbejdes på at bringe anlægsudgifterne ned, fx ved at have en færdig pakke med standardelementer, og en tilhørende pakke med standardløsninger for montage og installation.

• at det er vigtigt, at der er mulighed for at se og røre de forskellige produkter, ligesom kunden skal kunne finde rådgivere og udførende, der kan råde og vejlede.

• at leverandører / producenter på det danske marked burde blive mere synlige og produktpakkerne mere gennemsigtige, så det dermed bliver nemmere for beslutningstagerne at vælge mellem de forskellige løsninger.

4.1 Bygningsintegration som dansk satsningsområde Solcelleindustrien er i en lang række lande meget længere fremme end i Danmark. Vi står derfor på ingen måde overfor et nyt industrieventyr på solcelleområdet. Langt de fleste solcellepaneler og komponenter importeres fra udlandet og i Danmark har vi således kun en beskeden produktion, fra Danfoss Solar Inverters samt de to panelproducenter Dansk Solenergi A/S og Gaia Solar A/S. Men hvis hjemmemarkedet fortsætter sin vækst er der stadig en mulighed for at Danmark kan få en central position på nicheområder i den globale solcelleindustri.

Med den danske tradition for design og arkitektur er der

39

40

Rapporten kan findes på Det Økologiske Råds Hjemmeside www.ecocouncil.dk ==> Byggeri og bolig ==> Publikationer ==> Rapport for Træsektionen i Dansk Byggeri.

”Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse. Del I - Solcellestrategi 2010” http://www.ens.dk/da-DK/ NyTeknologi/strategier/solenergi/Documents/PV-strategi%20

side 44

en unik mulighed for at udvikle en dansk styrkeposition indenfor integration af solceller i byggeri.

I løbet af 2009 blev den anden danske solcellestrategi udarbejdet i et samarbejde mellem Energistyrelsen og Energinet.dk og i dialog med brancheorganisationen Dansk Solcelleforening. Strategien blev offentliggjort i 2010, og der skrives bl.a. følgende om to af de anbefalede danske indsatsområder40: Solceller i byggeri (BIPV) Bygningsintegrerede solcellesystemer forventes at blive et afgørende udviklingsområde for anvendelse af solcellesystemer. Der er blandt andet tale om udvikling med henblik på multifunktionelle byggekomponenter med integration af solcellesystemer og fremstilling af ”pakkeløsninger” med integreret anvendelse af solceller. Udviklingen vedrører design, produkttilpasning og produktion til ind- og udland.

Design & æstetik, specielt vedr. multifunktionelle byggekomponenter Dette vil være et særligt udviklingsområde i forbindelse med bygningsintegrerede løsninger. Design, arkitektur og æstetik omkring bygningsintegrerede anlæg vil spille en rolle for udbredelsen af solcelleanlæg. Prisen på anlægget er en vigtig parameter, men udseendet og indpasningen i den bygningsrelaterede sammenhæng er en anden vigtig parameter, som kan spille en rolle for anvendelse af konkrete solcelleløsninger.

Af danske styrkepositioner inden for solceller med gode eksportmuligheder nævnes i solcellestrategiens baggrundsnotat ”(…) integrerede ’pakkeløsninger’, hvor solcellesystemet leveres som et integreret element i en bestemt funktion, og hvori indgår højteknologi og design (…)”. Det konstateres endvidere, at ”Specielt koblingen mellem solceller og bygninger kan indebære, at traditionelle danske styrkepositioner som design og systemudformning vil kunne skabe synergier ved udvikling af fremtidige bygningskomponenter og -systemer.”41.

Det danske marked skal løbes i gang Bygningsintegrerede solceller er altså stadigt et nyt område med behov for yderligere udvikling, hvis potentialerne skal udnyttes. Der har dog ikke desto mindre fundet en udvikling sted de senere år, som har resulteret

rev_final_A%20del%20I.pdf ”Solceller: Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration og udbredelse. Del II Baggrundsnotat”. http://www.ens.dk/daDK/NyTeknologi/strategier/solenergi/Documents/PV-strategi%20 rev_final_A%20Del%202.pdf

41

Bygningsintegreret energiproduktion

i, at der nu er kommet en række bygningsintegrerede løsninger på markedet, mens der til stadighed er flere nye på vej. Derfor er der nu brug for, at der skabes opmærksomhed og afsætning til de bygningsintegrerede solcelleløsninger, da et stærkt hjemmemarked kan være af væsentlig betydning for udviklingen af danske styrkepositioner. I dette afsnit omtales nogle af de aktiviteter, der er i gang på bygningsintegrationsområdet.

4.1.1. Kommunale satsninger Solenergi Skive Skive kommune er blandt landets førende når det kommer til solenergi. I 2009 har kommunen således igangsat projektet Solenergi Skive, som har til formål at installere 1 MWp solcellekapacitet på kommunens bygninger frem til projektets udløb i juni 2013. Grundet reducerede priser på solcellepaneler vil der formentlig blive etableret ca. 1,3 MWp. Projektets budget er ca. 45 mio. kr. hvoraf kommunen har modtaget støtte fra ForskVE-puljen under Energinet. dk på 22 mio. kr42. De øvrige ca. 23 mio. kr. finansierer Skive kommune gennem langtidsforrentede lån. Samlet er økonomien i projektet bedre end forventet. Det skyldes både, at solcellerne er blevet billigere men også at anlæggene er store og derfor billigere at montere pr. m2.

Solcelleanlæggene skal etableres på et bredt udsnit af kommunale bygninger fra vuggestuer til skoler og teknisk / administrative faciliteter. For hver gruppe af bygninger følger en informationskampagne, og resultaterne vil blive overvåget. Det er ligeledes ambitionen at afprøve en række forskellige anlægs- og modultyper, herunder også bygningsintegrerede anlæg. Projektet vil således være en kombineret teknisk demonstration og en handling, der skaber bevidsthed om klima og energi. De solcelleanlæg, som bliver en del af Solenergi Skive projektet, udstyres med fjernaflæste målere for at overvåge energiproduktionen. Derved vil enhver fejlfunktion der forårsager fald i produktionen blive opdaget og repareret.

Partnere i projektet er foruden Skive Kommune, EnergiMidt, PA Energy, Cenergia, Danfoss Solar Inverters, Arkitema, Solar City Copenhagen og Vedvarende Energi43.

PV Island Bornholm I februar 2010 startede udviklingsprojektet ”PV Island Bornholm”, der har som mål, at øens elforsyning i løbet

af nogle år får opført i alt 5 megawatt (MW) solcellekapacitet, som kan producere strøm svarende til mere end 1000 husstandes elforbrug. I første fase af projektet, som strækker sig frem til slutningen af 2012, er der afsat 6 millioner kr. til at støtte opsætningen af 1 megawatt.

De første anlæg blev installeret i løbet af sommeren 2010, og i efteråret 2011 passerede man den første 1 MW installeret solcellekapacitet.

De 6 mio. kr. til støtte er nu opbrugt. Der blev givet 25 % i tilskud til materialer og installation, dog maks. 7.812,50 kr. pr. installeret kW. Skatterådet har truffet afgørelse om, at tilskud til solcelleanlæg fra PV Island Bornholm er skattepligtigt i anskaffelsesåret, og at solcelleanlægget samtidig kan afskrives med 25 procent af anskaffelsessummen før tilskuddet, hvis man vælger at benytte virksomhedsordning jf. omtalen heraf i afsnit 3.3.3.

Det er energiselskabet EnergiMidt i samarbejde med Østkraft, der står bag projektet, som støttes med midler fra ForskVE programmet, som administreres af Energinet.dk. De øvrige projektpartnere er PA Energy, Energitjenesten Bornholm, Vedvarende Energi, Solar City Copenhagen og Teknologisk Institut44.

PV Boost PV Boost er et demonstrationsprojekt, som skal fremme kommuner og boligselskabers brug af solceller. PV Boost projektet skal bidrage til at kickstarte solcellemarkedet i København og Københavnsregionen. Projektet koordineres af det rådgivende ingeniørfirma Cenergia i samarbejde med Gate 21 og har herudover EnergiMidt Infrastruktur A/S, Solar City Copenhagen, Aalborg Universitet, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Teknologisk Institut og Kuben Management som projektpartnere.

Projektet skal demonstrere en række innovative solcelleløsninger, hvor de arkitektoniske, funktionelle og ikke mindst de økonomiske muligheder i kommuner og boligselskaber kan afprøves og vises frem. Planen er at få realiseret 700 kWp solcelle kapacitet i 7 partnerbyer på Sjælland: Brøndby, Hvidovre, Albertslund, Ballerup, København, Roskilde og Haslev. Det omfatter samtidigt også nogle mindre aktiviteter i kommunerne Furesø og Greve. Og at gøre dette i kombination med byggerier, der lever op til fremtidens energikrav, samtidig med at man også vil vise eksempler på en overordnet Active House

42

43

ForskVE-programmet er et resultat af Folketingets beslutning fra 2008 om at igangsætte et program til at udbrede udvalgte små VE-teknologier. VE-teknologier er i denne sammenhæng defineret som: Solceller, bølgekraft og biomasseforgasning.

Læs mere om energibyen Skive og Photo Skive projektet på

side 45

44

websiderne: http://www.energibyenskive.dk/da/kommune/ energibesparende-foranstaltninger/solceller/ og http://www.kl.dk/ Teknik-og-miljo/Solceller--projekt-PhotoSkive-id51005/ Man kan læse mere på http://www.grønstrømbornholm.dk/

Bygningsintegreret energiproduktion

side 46

kvalitet, som er en ny standard for brug af vedvarende energi i lavenergibyggeri.

at el fra solceller, dækker 1 % af det samlede elforbrug i 2025, svarende til et solcelleareal på ca. 280.000 m2.

Projektet er i sin opstart og løber frem til 30. juni 2014, med et budget på 22 mio. kr. Kommuner som deltager i projektet kan få dækket 20 % af anlægsomkostningerne.

Herudover fokuserer projektet på at udvikle monitoreringsmetoder, samt udvikle forskellige finansieringsformer, der gør det muligt for kommuner og boligselskaber at få overskud i økonomien ved solcelleanlæg, allerede fra det første år anlægget er i drift. Der arbejdes eksempelvis med et online system til overvågning af anlægs reelle ydelse. Målesystemet skal hjælpe ejeren med at fastholde garantien fra leverandøren og dermed sikre den beregnede tilbagebetalingstid, ved at vurdere hvorvidt leverandøren har levet op til anlæggets lovede ydelse. Mængden af solstråler varierer med 20% fra år til år, men det korrigerer målesystemet for, i forhold til om solen skinner meget eller lidt det pågældende år. Hertil kommer at der som en del af projektet skal etableres et demonstrationssted på Teknologisk Institut, hvor en række forskellige solcelleanlæg vises frem, og hvor ydelsen løbende skal kunne følges på internettet.

Ifølge forretningsplanen skal kommunen sikre: • At der frem mod 2025 etableres 30.000 m2 solceller på hhv. eksisterende kommunale bygninger og kommunalt nybyggeri (i alt 60.000 m2).

• At Københavns Kommune via byfornyelsesmidler støtter solcelleløsninger, der bidrager til fortsat udvikling af nye, bygningsintegrerede solcelleløsninger af høj arkitektonisk kvalitet.

• At Københavns Kommune bl.a. via sin rolle som myndighed i byggesager fra 2012 påtager sig en offensiv rolle ift. at motivere og understøtte privates installation af solceller.

• At Københavns Energi i 2012 afprøver et bæredygtigt forretningskoncept for KE-drevet ”solrenovering” af den eksisterende bygningsmasse i Københavns Kommune.

• At Københavns Kommune via påvirkning af lovgivning søger at forbedre rammevilkår for private solcellelaug og solceller i erhvervsvirksomheder.

Projektet arbejder endvidere med udvikling af generelle guidelines til overvågning og fjernaflæsning af solcelleanlæg samt guidelines til udbudsmateriale såvel som sagsbehandling i kommunerne. Cenergia og Solar City Copenhagen står for udarbejdelsen af et katalog med eksempler på tagplacerede solcelleløsninger – påmonterede såvel som integrerede. Endelig står Kuben Management sammen med Arkitektforeningen for afholdelse af en arkitektkonkurrence med fokus på byfornyelse, solceller, grønne tage samt service og vedligeholdelse af løsningerne.

København satser på bygningsintegration Københavns Kommune har i 2012, som led i forarbejdet til kommunens Klimahandlingsplan 2025, udarbejdet en forretningsplan for solceller45. I forretningsplanen erklæres det, at Københavns Kommune vil gå foran ”ved at installere solceller på egne bygninger samt giver tilskud til disse i forbindelse med byfornyelsesprojekter. Det skal ske bl.a. for at fremme udviklingen af nye, bygningsintegrerede løsninger, der er indpasset i arkitekturen i den københavnske bygningsmasse. Derudover foreslås det at give kommunen en offensiv rolle i på forskellig måde at understøtte københavnernes muligheder for at investere i solceller (…)”.

I forretningsplanen opstilles det som overordnet målsætning at Københavns Kommune skal bidrage til at sikre,

45

Københavns Kommune 2012: ”Resume af forretningsplaner”.

Helt konkret opstiller forretningsplanen følgende hovedmilepæle for årene 2013-2015: • Der er etableret 1000 m2 solceller pr. år på kommunale bygninger.

• Mål og krav, der fremmer implementering af solceller i nybyggeri er indskrevet i MBA’en (Miljørigtigt Byggeri og Anlæg).

• Tagarealer på kommunale bygninger, erhvervsbygninger samt ikke-bygningsbaserede arealer er kortlagt for at kvalificere potentialevurderingen for solceller i København.

• Arkitektoniske retningslinjer og idékatalog om solceller på eksisterende bygninger er udarbejdet.

• Et visuelt og webbaseret redskab til at vise egnede tage til solceller for københavnerne er etableret.

• Københavns Energi gennemfører i 2012 to testprojekter rettet mod boligforeninger og evt. offentlige ejendomme.

• Københavns Energi udarbejder plan for projektering af solceller på egne anlæg i 2012, og gennemfører dele af projektering.

• Der er i Københavns Energi i 2012 taget beslutning om eventuel opskalering af forretningskoncept for solceller.

• Økonomiske rammevilkår for solcellelaug og erhvervsvirksomheder er søgt påvirket Hensigten er altså, at ”Københavns Kommune kan gå foran ved at installere solceller på egne bygninger, og herved også med til at udvikle nye, bygningsintegrerede

http://www.kk.dk/~/media/02CFBE2095554CD2915B604F799E9 5E5.ashx

Bygningsintegreret energiproduktion

side 47

1. S olcelleanlæg fra Dansk Solenergi integreret i teglstenstag. Dansk Solenergi er ved at udvikle en løsning hvor solcellepanelerne holdes i en rødlig farve.

2. P rototype på solcellepanel fra Dansk Solenergi med rød bagbeklædning til røde tegltage fra Dansk Solenergi. Cellerne vil også blive i en rødlig nuance.

solcelleløsninger af høj arkitektonisk kvalitet. Samtidigt kan Københavns Kommune understøtte københavnernes muligheder for at investere i solceller ved at stille information og værktøjer til rådighed, der gør forløbet fra idé til installation af solcellerne nemmere samt sikrer gode, arkitektoniske løsninger.”46.

Bl.a. på baggrund af de ovennævnte tiltag med udvikling af idékatalog, arkitektoniske retningslinjer og et digitalt værktøj skal der gennemføres kampagner til udvalgte målgrupper, heriblandt den almene boligsektor, andelsog ejerboliger, ejere af enfamilieshuse samt erhverv.

Kommunen ønsker at indgå i en løbende dialog med solcelleproducenter, -leverandører og rådgivere med henblik på fortsat udvikling af solcelleprodukter.

Endelig foreslås det at udarbejde en standard for indkøb af solceller samt at gennemføre en kortlægning af potentialet og mulighederne for at etablere større solcelleanlæg på kommunens eksisterende ejendomme, herunder undersøgelser af de byggetekniske og arkitektoniske muligheder på udvalgte ejendomme med stort potentiale. På baggrund heraf kan der udarbejdes en indkøbsstrategi og en langsigtet udbygningsplan, der koordineres med planerne for renovering af de kommunale bygninger47.

Løsning til Skagens røde teglstenstage Mange arkitekter i kommunalforvaltningerne landet over er skeptiske overfor at tillade solceller på tagene og ligger dermed restriktive arkitektoniske retningslinjer. Især udfordringen med at lave æstetisk acceptable løsninger med solcelleanlæg på røde teglstenstage giver panderynker i mange kommuner. Det gælder eksempelvis i Frederikshavn Kommune, hvor man i turistperlen Skagen ligger stor vægt på at bevare byens særlige arkitektoniske udtryk, men samtidigt ønsker at muliggøre folkeligt engagement i udbygningen med vedvarende energi.

I et forsøg på at løse problemet er der etableret kontakt mellem solcelleforhandleren Solar Elements og aktører i Frederikshavns Kommune, med henblik på at udvikle

46

øbenhavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, BudgetK notat: “KBH 2025 – Klimahandlingsplanen: Solceller til københavnerne”. http://www.kk.dk/~/media/0DBB55000A424AA19EF38E6 A8B87818C.ashx

1.

2.

en solcelleløsning, der på æstetisk acceptabel vis kan etableres på eller i røde teglstenstage. Dansk Solenergi er i gang med at udvikle en sådan løsning, bestående af solcellepaneler med røde rammer og rødlige solceller, samt rød bagbeklædning mellem cellerne. Dansk solenergi forventer at have løsningen klar til salg inden udgangen af 2012.

4.1.2. Etageboligprojekter Den danske udbygning med solceller er i dag kendetegent af at der etableres anlæg på enfamiliehuse i stort tempo og uden nævneværdige udfordringer hvad angår klassiske påmonterede anlæg.

Udfordringer for etageejendomme Beboerne i etageejendomme, som ønsker at opsætte solceller, står overfor særlige udfordringer, som familier i enfamiliehuse ikke møder i samme omfang.

47

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Økonomi og HR, 2012: ”Bilag over konkrete indsatsområder” http://www. kk.dk/~/media/A7A332ACB08A4C11ACDA5075787AC502.ashx

Bygningsintegreret energiproduktion

side 48

1. A B Søpassagen. Tagintegerede solcellepaneler på den skrå tagflade og påmonterede solceller på den flade del af taget. Solcelleløsningen er leveret af Gaia Solar.

Som omtalt i afsnit 3.3.2 om nettoafregningsreglerne, bygger disse på, at der er direkte sammenhæng via elmåleren mellem produktion fra solcellerne og forbruget i bygningen. For lejlighedsbebyggelser vil dette normalt betyde, at nettomålerordningen kun kan anvendes for det fælles el-brug gennem kobling til den el-måler, som måler fælles forbrug af strøm. Dækning af det private el-forbrug i lejlighederne kræver således, at der enten installeres en fællesmåler for alle lejligheders elforbrug og bimålere i alle individuelle lejligheder, eller at solcelleanlægget opdeles i enheder på hver maks. 6 kWpeak og forbindes med ledning til hver enkelt privat el-måler i lejlighederne.

Dette er problematisk, idet der jo sker en anvendelse af fælles tag og for lejeboliger en anvendelse af fælles midler til investeringen. Der skal derfor opnås enighed blandt beboerne for at en løsning kan installeres.

Skal modellen med hoved- og bimålere finde anvendelse for lejeboliger er det tilmed en juridisk barriere, at nedlæggelse af private el-målere strider mod reglerne for frit valg af el-leverandør. Hver enkelt lejer skal derfor frasige sig retten til frit valg af el-leverandør, og indvilge i at indgå i fælles årsbaseret nettoafregning med én elleverandør via en hovedmåler.

Foruden disse udfordringer knyttet til nettoafregningsordningens konkrete udformning med binding til en faktisk el-måler, står etageejendomme også overfor yderligere et par udfordringer.

For private udlejningsboliger findes den kendte ejer/ lejer problematik, hvor udlejer skal investere i solcelleanlægget, mens lejerne får glæde af den reducerede el-omkostning på det private el-forbrug.

Endvidere knytter der sig en række fordyrende forhold til etablering af solceller på etageejendomme. Montageomkostningerne ved etablering af solcelleanlæg på etageejendomme vil i reglen være dyrere end montageomkostningerne for enfamiliehuse. For det første er stilladsarbejde i 4, 5 eller 6 sals højde dyrere end ved montage på traditionelle etplanshuse. For etageejendomme er det derfor i særlig grad anbefalelsesværdigt at installerer solceller i forbindelse med en tagrenovering, hvor stilladset alligevel er stillet op. For det andet har etageejendomme ofte tagflader med en række forstyrrende ”forhindringer”, der skal sløjfes eller flyttes for at give plads til et solcelleanlæg, hvilket også vil fordyre projekterne. Det vil typisk være elementer, så som vinduer til loftsrum, udluftningskanaler, skorstene og antenner.

Sidst men ikke mindst er mange etageejendomme i centrum af de danske byer ældre bygninger, der enten i sig selv er bevaringsværdige, eller indgår som del af et byrum med en arkitektonisk værdi, som kommunerne beskytter med arkitektoniske retningslinjer, der kan være en hindring for etablering af solceller. Bygningsintegrationsløsninger, der kan designes så de på én gang fremstår som en ny og moderne bygningsdel, og samtidig indgår i en arkitektonisk helhed med de omliggende bygningers tage og facader er derfor helt centrale for udbredelsen af solceller i de danske bymidter.

Bygningsintegreret energiproduktion

1.

side 49

2.

1. V isualisering af solcelletaget på den bevaringsværdige etageejendom på Christianshavn 2. 1 :1 model af solcelletaget bygget af Enemærke & Petersen

I det følgende omtales tre eksempler på projekter med bygningsintegrerede solcelleanlæg på københavnske etageejendomme. De to første er udviklingsprojekter, som har fået økonomisk tilskud, mens det sidste er et spændende eksempel på, hvordan det er muligt – uden tilskud – at overvinde de mange udfordringer og etablerer et tagintegreret og bagsideventileret solcelleanlæg.

AB Søpassagen, Østerbro Andelsboligforeningen Søpassagen på Østerbro i København besluttede i forbindelse med en tagudskiftning at etablere solceller. Bygningen er fra år 1900 i seks etager med traditionelt københavnertag, hvorpå der er etableret tagintegrerede solcellepaneler på de skrå tagflader, samt solceller på stativ på den flade del af taget.

Det tagintegrerede solcelleanlæg på det skrå tag med 45 graders hældning har en samlet effekt på 28 kWp, og består af specialdesignede monokrystallinske paneler produceret af Gaia Solar og havde en nettopris på 32.000 kr. pr. kWp. Hertil kommer omkostninger til tagombygning og installation, stillads, rådgivning samt moms. For at kunne benytte nettoafregningsordningen er alle målere i ejendommen erstattet af bimålere samt ny hovedtavle med to-vejs hovedmåler. Det betyder dog samtidig at der spares ca. 900 kr. årligt i faste omkostninger pr. måler, hvorved investering vil være tjent hjem på ca. 3 år. Der er givet et samlet tilskud til projektet fra Københavns Kommunes Byfornyelsespulje på ca. 1,8 mio. kr.

Borgergade 3, Christianshavn I en sydvest-vendt etageejendom på hjørnet mellem

Brobersgade og Andreas Bjørns Gade på Christianshavn ønsker ejerforeningen at foretage en tagrenovering i kombination med en energioptimering. Ejerforeningen har derfor søgt og fået tilskud fra Københavns Kommune til at etablere solceller i forbindelse med tagrenoveringen. Projektet skal fungere som demonstrationsprojekt for udnyttelse af solenergi på ældre bevaringsværdige bygninger.

På baggrund af en konkurrence blev Energi+ valgt til at udarbejde projektet. Energi+ er et team af rådgivere bestående af Krydsrum Arkitekter, Rönby.dk og Ekolab, som hver har deres spidskompetencer inden for byggeri, bæredygtighed og energi. Samarbejdspartnerne på projektet er Københavns Kommunes Center for Bydesign, EnergiMidt og Enemærke & Petersen.

Energi+ har skitseret og vurderet løsninger med forskellige typer solceller og kombinationer med forskellige tagmaterialer for at optimere den arkitektoniske kvalitet i kombinationen af et hus fra starten af forrige århundrede og et solcelletag i nutidigt design. Resultatet af denne proces er et modultag, hvor mest muligt af arealet over og mellem kvistene er dækket med solcellepaneler, og resten af tagfladen er dækket af matsorte tagplader i et kompaktlaminat og i samme modul som solcellerne.

Taget bestå således af et ventileret modul-overtag med solceller og et vandtæt undertag. Til trods for at overtaget, inklusiv solcellepanelerne, er ventileret forventes der en ydelse som er ca. 4 % mindre end for et tilsvarende påmonteret anlæg. Enemærke & Petersen har bygget en 1:1 model af en del af taget til den endelige vurdering

Bygningsintegreret energiproduktion

side 50

af materialer og detaljer. Tagrenoveringen udføres efter planen i andet halvår af 2012.

De 34 boliger har besluttet at etablerer en hovedmåler med individuelle bi-målere. Det tagintegrerede solcelleanlæg vil dække et areal på ca. 135 m2 og have en effekt på ca. 20 kW. den samlede pris for nyt isoleret tag på 480 m2 mod gården og gaden er 3. mio. kr., hvoraf solcelleanlægget inklusiv invertere vil koste omkring 425.000 kr. Københavns Kommune ydere 600.000 kr. i støtte til demonstrationsprojektet.

AB Manøgade 14/Vejrøgade 7-9, Østerbro I andelsboligforeningen AB Manøgade/Vejrøgade på Østerbro i København har man, helt uden økonomisk støtte, etableret et bygningsintegreret solcelleanlæg som tilmed er bagsideventileret.

Solcelleanlægget, som blev etableret i 2011 i forbindelse med en tagrenovering og etablering af tagterrasse, har en effekt på 6 kWp og producere strøm til dækning af ejendommens fælles elforbrug. Det har således ikke været nødvendigt at etablere hoved- og bimålere. Tagintegrationsløsningen består af solceller som udgør et vandtæt overtag med gummilister mellem panelerne. Der er anvendt zinkinddækninger i forhold til den omkringliggende naturskiffer-tagbelægning. Det er lykkedes at sikre bagsideventilering af solcellerne via en simpel løsning, hvor åbninger under panelerne muliggør indstrømning af kølig luft i anlæggets bund og udstrømning i toppen af anlægget.

Anlægget fylder ca. 43 m2 og består af 33 stk. 190 Wp monokrystallinske paneler fra Dansk Solenergi. For at muligøre en ubrudt flade til de 33 paneler samt for at undgå skygger var det nødvendigt at flytte skorstene, badeværelsesudluftning og faldstammerudluftninger samt blænde små loftsrumsvinduer. Da etableringen af solcelleanlægget skete uden økonomisk tilskud var fokus gennem hele processen at opnå den absolut laveste tilbagebetalingstid under hensyntagen til arkitektoniske forhold. Tilbagebetalingstiden er estimeret til ca. 13 år (baseret på en fremskrivning med 5 % årlig stigning i el-prisen) hvilket er relativt kort for et tag-integreret anlæg i en etageejendom. Den korte tilbagebetalingstid er opnået primært ved at anvende simple løsninger, samt ved kun at udnytte de for solceller absolut bedste m2 af taget. jf. også tabellen med den økonomiske oversigt over projektet.

Andelsboligforeningen angiver imidlertid, at projektet har været længe under vejs og næppe var kommet i mål hvis ikke foreningens havde ildsjælde med interesse for solenergi, der blandt andet tjente som foreningens ”tekniske rådgiver” i forhold til solcelleløsningen.

1.

2.

1. + 2. A B Manøgade/Vejrrøgade.

Foto: Kristian Sylvester-Hvid

Oversigt over projektets økonomi Prisangivelser er inklusiv moms Levering og montering af solcelleanlæg Kr. Inddækninger Kr. Ændring af udluftning Kr. Ændring af to faldstammer Kr. Arkitekt Kr. Teknisk rådgivning Kr. Stillads Kr. Sparet naturskifferbelægning Kr. Samlet udgift Kr.

150.000 30.000 20.000 12.000 0* 0 0** 50.000 162.000

* Sat til Kr. 0, da solceller var med i arkitektens oprindelige hovedprojekt og dermed ikke er specificeret. ** Sat til kr. 0, da stillads under alle omstændigheder skulle etableres i forbindelse med tagrenoveringen og etablering af tagterrasse, og derfor ikke tilskrives solcelleanlægget.

Solcelleanlægget i Manøgade/Vejrøgade har siden ibrugtagning i juli 2011 været genstand for diverse tests og vil alment være overvåget i forhold til temperatur, ydelse og absolut solindstråling. Foreløbig tests har f.eks. vist at temperaturen ved blokering af ventilationsåbningen ved anlæggets bund fik lufttemperaturen under panelerne til

Bygningsintegreret energiproduktion

side 51

1.

2.

3.

4.

at stige med 10 grader i løbet af en time. En byggebeskrivelse for solcelleanlægget er ved at blive udarbejdet og kan rekvireres hos foreningen48.

1. S tore Hus i Avedøre Stationsby: Bygningen er et eksempel på, hvordan et boligområde med almennyttigt boligbyggeri kan renoveres med klimabevidsthed og arkitektur i højsædet. Solcellepanelerne, som har en samlet effekt på 34 kW p og dækker et areal på ca. 750

Behov for øget indsats Eksemplerne viser at det kan lade sig gøre at etablerer flotte bygningsintegrerede solcelleanlæg på etageejendomme. Men eksemplerne er desværre også en understregning af at solcelleprojekter på etageejendomme stadig er afhængige økonomisk støtte og/eller ihærdige ildsjæle.

kvm, udgør den nyrenoverede facade og er nu bygningens yderste klimaskærm. Klimarenoveringen har været nomineret til EU Kommissionens særlige energipris sammen med fire andre projekter i EU. Solcellepanelerne er leveret af Gaia Solar.

2. Tagintegreret solcelleanlæg på det såkaldte ”Flamingohus” i Taulov. Solcelleanlægget er leveret af Gaia Solar.

3. H vidovre Stationscenter: I forbindelse med en større renovering af Hvidovre Stationscenter i 2009 blev der på

Hvis man ønsker at solceller i højere grad skal finde udbredelse i etagebyggeriet i lighed med den aktuelle hastige udbygning på enfamiliehuse, er der behov for en øget satsning på området. En sådan satsning må indebære et arbejde med udvikling af en mangfoldighed af bygningsintegrationsløsninger, der kan købes som standardprodukter, egnet til forskellige typer af etageejendomme. Herunder er det ikke mindst vigtigt med erfaringsopbygning hos centrale markedsaktører. Det bør også overvejes om der er behov for ændringer i de politiske rammevilkår. Eksempelvis i form af en ny støtteordning til solcelleanlæg på etageboliger.

48

Kontaktperson i forhold til solceller: Kristian O. Sylvester-Hvid, kristian@sylvesterhvid.dk

indgangspartierne, hvor der alligevel skulle skjules en række tekniske installationer, installeret facadeintegrerede solcelleanlæg med en samlet effekt på 9,3 kW p. I nederste række i hvert anlæg er der blevet anvendt in-aktive paneler (dummies), således at parkerede cykler mv. ikke ødelægger ydelsen på anlægget.

4. Facedeintegrationsløsning fra Nordic Energy Group.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 52

4.2. Forskellige typer af bygningsintegration Hvis man vil skabe overblik over de forskellige typer af bygningsintegrerede solcelleløsninger, kan man foretage en kategorisering efter anvendelsessted, integrationsgrad, beklædningsmateriale, og funktionalitet.

4.2.1. Anvendelsessted: Tag, facade eller glaspartier Den første opdeling af solcelleløsninger omhandler anvendelsesstedet, dvs. hvor i klimaskærmen solcellerne placeres. Her kan man inddele solcelleløsningerne i tre kategorier, alt efter om de indgår i bygningens tag, facade eller glas-/vinduespartier.

Det mest udbredte og standardiserede anvendelsessted er taget, hvilket også vil fremgå af produktkataloget i næste afsnit, som i altovervejende grad indeholder tagintegrerede løsninger.

Anvendelse i facade eller glas-/vinduespartier forekommer også, men er i mindre grad områder med standardiserede hyldeprodukter. Dog forhandler Nordic Energy Group nu et produkt til facadeintegration, som i øvrigt kan integreres i kombination med solvarmemoduler. På solvarmeområdet forhandler også Sonnenkraft en facadeløsning som standardprodukt jf. produktkataloget i kapitel 6. På forrige side ses tre eksempler på facadeintegrationsprojekter, mens der på denne side kan ses to eksempler på glaspartier med integrerede solceller, leveret af Dansk Solenergi.

Et særligt og alternativt anvendelsessted er de såkaldte ”Solcellecarporte”49. For nogle carportløsningers vedkommende kan der stilles spørgsmålstegn ved, om løsningen ikke snarere skal betragtes som en klasiskpåmontering end en bygningsintegrationsløsning. Men en sådan principiel diskussion er næppe af væsentlig praktisk interesse, hvorfor der ikke her skal fældes dom i spørgsmålet.

En anden særlig variant af bygningsintegrerede solcelleløsninger er solcellepaneler monteret i altanbrystninger. Altanløsninger befinder sig i grænsefeltet mellemde forskellige anvendelsessteder facade og glaspartier, og det kan ligeledes diskuteres, om der principielt er tale om bygningsintegration eller klassisk påmontering, hvilket kan være af relevans, hvis man ønsker at anvende afskrivningsordningen som beskrevet i afsnit 3.3.3.

1.

2.

3.

4.

1. I forbindelse renovering af to ældre ejendomme på Vesterbro i København blev der bl.a. anvendt solcellepaneler monteret i altanbrystninger.

2. Solcelleløsning til carporte leveret af VIND & SOL. 3. S olcelleteknologi integreret i glasparti.

4. D e semitransparente glasintegrerede solcellemoduler fra Dansk Solenergi kombinerer miljøbevidsthed og æstetik med glasfacader og solafskærmning.

49

Se mere på http://www.solcellecarport.dk/carportpakker.html

Bygningsintegreret energiproduktion

side 53

4.

1. Indpasset solcelleanlæg fra Zeteco Energy forsænket /nedfællet i tagfladen.

2. T egltagsten med integrerede siliciumsolceller. Leveret

1.

af det italienske firma Area Fran Ceram.

3. Klassisk påmonteret solcelleanlæg fra Zeteco Energy.

4. S olcelleløsning fra Komproment, hvor solcellerne erstatter beklædningsmaterialet – i dette tilfælde skifer.

2.

3.

Solceller i altanbrystninger betyder, at man ikke behøver vælge mellem at bruge bygningens facade til enten altaner eller solceller. Samtidig giver det mulighed for, via forskellige altankonstruktioner, at kompensere for en eventuel uoptimal solorientering af facaden. jf. billede nr.

1 på forrige side.

Solceller i altanbrystningerne benyttes hovedsagligt i byggeprojekter, hvor det af demonstrationshensyn eller for at opfylde bygningsreglementets totalenergikrav og/ eller opnå energineutralitet i etagebyggeri er nødvendigt at udnytte det brugbare facadeareal fuldt til VE-produktion. Bygningsintegrerede altanløsninger udgør derfor et nichemarked med specialdesign fra projekt til projekt, og der er dermed så vidt vides endnu ingen standardprodukter på markedet, hvorfor der ikke figurerer altanløsninger med solceller i rapportens produktkatalog.

4.2.2. Integrationsgrad Den næste opdeling går på graden af bygningsintegration. Her kan man principielt inddele solcelleløsningerne i kategorier i forhold til bygningsintegrationsgrad, materialeintegrationsgrad og materialeerstatningsgrad: • Bygningsintegrationsgrad · Påmontering · Indpasning · Totalintegration • Materialeintegrationsgrad · Materialeintegration · Materialeerstatning • Materialeerstatningsgrad · Delerstatning (profilintegration) · Fulderstatning (heltags- og fuldfacadeløsninger)

Kategoriseringen er tænkt som en øjenåbner for de mange forskellige løsningsmuligheder, der findes, når man taler om integration af solceller. Derfor vil der i det følgende blive vist eksempler på de forskellige kategorier.

Bygningsintegrationsgrad: Påmontering, indpasning og totalintegration Ved vurdering af bygningsintegrationsgrad vil ethvert solcelleanlæg placeret på en bygning kunne indplaceres på en skala, som går fra ingen bygningsintegration til totalintegration. Man vil kunne argumentere for mange nuanceringstrin på en sådan skala. Her skal der blot peges på tre hovedinddelingskategorier. I den ene ende af skalaen har vi ingen integration, dvs. et klassisk påmonteret anlæg, som ikke vil blive behandlet i dybden i denne rapport (se billede nr. 3).

Herefter følger den type løsninger man kan kalde indpasninger. Indpasning er den mildeste grad af integration, hvor man af æstetiske hensyn indpasser solcelleanlægget i den omgivende tag- eller facadebeklædning, uden at anlægget dermed udgør en del af klimaskærmen, hvorfor der vil være behov for tilhørende undertags- og inddækningsløsninger. En indpasningsløsning kan være et ”klassisk” solcelleanlæg forsænket ned i tagfladen (se billede nr. 1).

I praksis vil der være en glidende overgang mellem, hvad man kan betegne som indpasningsløsninger, og hvad man kan kalde totalintegrationsløsninger. Skalaen ender med den totalintegrerede solcelleløsning, hvor man i et eller andet omfang har ændret og tilpasset solcelleanlægget eller tagbeklædningen for at sikre integration i klimaskærmen, som der vil komme eksempler på senere.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 54

1.

2.

3.

4.

Materialeintegrationsgrad: Materialeintegration eller materialeerstatning De totalintegrerede løsninger kan kategoriseres alt efter om solcellerne er integreret i eller erstatter beklædningsmaterialet. Materialeintegration dækker over løsninger, hvor solcellerne i større eller mindre grad er integreret i selve beklædningsmaterialet. Solceller kan limes, lamineres eller på anden måde fastgøres til beklædningsmaterialet, som derved fungerer som bærende underlag for solcellerne (se billede nr. 2 på forrige side). Produkterne Metrotile Lightpower og Icosun, som præsenteres i produktkataloget i afsnit 4.5, er eksempler herpå.

5.

1. S olcelleløsning fra Komproment, hvor solcellerne

Den anden gruppe af løsninger kan betegnes for materialeerstattende. Ved materialeerstatningsløsninger er solcellerne ikke blot designet til at kunne fungere som del af et bestemt beklædningsmateriale. Her går solcellerne direkte ind og erstatter beklædningsmateriale (se billede nr.4 på forrige side og billede nr. 1 på denne side).

erstatter beklædningsmaterialet og samtidig er profilintegreret i kraft af panelernes design, som opretholder de vandrette linjer i taget.

2. D en bygningsintegrerede heltagsløsning består af solcellemoduler af tyndfilmsteknologien CIGS og har en patenteret bagsideventilationsløsning. Løsningen leveres af det tyske firma nD-Solar-System.

3. På Tøjhushavevej i Randers finder man ”Det Blå Hus”,

Materialeerstatningsgrad: Fra profilintegration til fulderstatning De materialeerstattende løsninger kan igen inddeles efter, hvor omfattende materialeerstatningen er. Er der tale om en delvis eller en fuldstændig erstatning? Her kan man identificere to meget forskellige hovedkategorier af løsninger nemlig profil- eller systemintegration og heltags- eller fuldfacadeløsninger.

hvor den sydlige tagflade er en heltagsløsning bestående af solcellepaneler frem for traditionel tagbeklædning. Løsningen er specialdesignet af Gaia Solar.

4. H eltagsløsning fra Vester Bøgebjerg i Korsør, leveret af Gaia Solar. Træet, der på billedet kaster skygger over taget, er efterfølgende blevet beskåret.

5. Heltagsløsning med tyndfilmssolceller leveret af

VIND & SOL

Bygningsintegreret energiproduktion

side 55

4.

1. + 2. Foruden at fungere som klimaskærm muliggør denne zinktagsintegrerede solcelleløsning fra Roofing.dk at udnytte varmeudvikling på bagsiden af solcellerne

1.

til opvarmning af ventilationsluft. Det kræver dog et lufttæt hus med en systematisk styring af luftcirkulationen samt en varmeveksler.

3. D e semitransparente glasintegrerede solcellemoduler fra Dansk Solenergi kombinerer miljøbevidsthed og æstetik med glasfacader og solafskærmning.

2.

3.

4. D enne glasintegrerede solcelleløsning fra Gaia Solar bidrager til lysindfaldsreguleringen i havestuen og er dermed et eksempel på dobbeltfunktionalitet. Solcellerne er brugt til at skærme af for den direkte sol,

Profil- eller systemintegrerede løsninger er karakteriseret ved, at materialeerstatningen kun er delvis. Solcelleanlægget erstatter godt nok beklædningsmaterialet i det område solcellerne dækker, men anlægget omgives fortsat af beklædningsmateriale. Derfor designes solcelleanlægget som en færdig komponent, der passer til tagets eller facadens øvrige konstruktion. Solcelleløsningen integreres i eksempelvis tagsystemet og tilpasses til tagets profil (se billede nr. 1 på forrige side). Produkterne fra Komproment til integration i tagbelægninger af forskellige slags skiffer samt tegltagstenen Linea er eksempler herpå, og præsenteres i produktkataloget i afsnit 4.5 Heltags- eller fuldfacadeløsninger er karakteriseret ved, at materialeerstatningen er fuldstændig. Det er naturligvis meget afgørende for løsningens udformning, idet der dermed ikke er et omgivende beklædningsmateriale, som solcellemodulerne skal tilpasses efter (se billede 2, 3, 4 og 5 på forrige side).

Hidtil har heltagsløsninger mest været noget der blev lavet i specialdesign med ekstra høje priser til følge. Det er nu så småt ved at ændre sig. Eksempelvis er produktet fra Vind & Sol, som præsenteres i produktkataloget i afsnit 4.5, er et eksempel på en solcelleløsning der kan leveres som heltagsløsning.

Hvad angår økonomien i heltagsløsninger, skal man, hvis man har et stort tagareal, være opmærksom på, at heltagsløsninger kan vanskeliggøres af nettomålerordningens effektgrænse på 6 kWp. Et krystallinsk solcelleanlæg på 6 kWp vil typisk fylde ca. 40 m2. Hvis tagfladen

samtidig med at solen får lov at passere mellem cellerne, således at der på gulv og vægge aftegnes et mønster, der gør rummet lyst og levende. Solcelleanlægget er en specialdesignet glas-glas løsning integreret i en termorude. Havestuen lever således også helt op til de varmetabsmæssige krav til den slags byggeri.

hvorpå man ønsker en æstetisk elegant heltagsløsning et større, må man betale for opsætning af inaktive paneler, såkaldte ’dummie-moduler’. Alternativt kan man om muligt investere ekstra i specielle invertere, som kan begrænse anlæggets ydelse til 6 kWp. Problemet er lidt mindre for tyndfilmsløsninger, hvor et 6 kWp anlæg typisk vil fylde et areal på 70-80 m2.

4.2.3. Beklædningsmateriale Når man ser bort fra heltags- og fuldfacadeløsninger, gælder det, at alle bygningsintegrerede solcelleløsninger indgår i kombination med et beklædningsmateriale. Mange solcelleløsninger er netop udviklet til indpasning eller integration i bestemte beklædningsmaterialer som f.eks. tegl, skifer, zink, tagpap, glas, eternit eller natursten.

Derfor må beklædningsmateriale også være en faktor, når man opstiller forskellige typer af bygningsintegrerede solcelleløsninger.

På det danske marked findes solcelleløsninger til mange af disse forskellige beklædningsmaterialer. Mange af disse vil fremgå af produktkataloget og vil derfor ikke blive vist her.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 56

1.

2.

3.

4.

4.2.4. Funktionalitet Den fjerde og sidste opdeling af solcelleløsninger ser på funktionalitet. Her kan man inddele solcelleløsningerne, alt efter om de har en eller flere funktioner. Primærfunktionen er selvfølgelig elproduktion, men nogle solcelleløsninger har derudover sekundære funktioner. Det kan f.eks. være at indgå som del af bygningens klimaskærm, som lysindfaldsregulering, eller ved at bidrage til indeklima eller passiv opvarmning. Billederne på forige side er eksempler på dobbelt- eller multifunktionelle solcelleløsninger.

1. B olig for livet er navnet på det specialdesignede hus, der i 2009 blev opført i Lystrup. Solceller er leveret af Gaia Solar, mens solfangerne er leveret af Velux.

2. U niversal tagindpasningsløsning fra Nordic Energy Group, velegnet til mange forskellige tagbeklædningsmaterialer. I Danmark har Komproment fået forhandlerrettigheder og sælger allerede nu solvarmemodellen under navnet Skysun.

3. MicroShade – Termorudeintegreret solafskærmning. PhotoSolar er på vej med en Microshade Power-løsning, som foruden solafskærmning også har indbygget solceller.

4. P rototype på solcellepanel med rød bagbeklædning til røde tegltage fra Dansk Solenergi. Cellerne vil også blive i en rødlig nuance.

4.3. Nye løsninger under udvikling 50

Der er hele tiden nye løsninger under udvikling . I det følgende peges blot på et par enkelte eksempler.

Universel indpasningsløsning fra Nordic Energy Group Nordic Energy Group har en løsning under udvikling under navnet Universal, som de forventer at lancere i 2012. Navnet refererer til, at det er en indpasningsløs-

50

t sted, hvor man kan finde information om den nyeste udvikling E internationalt indenfor VE-løsninger, er via Renewables Today –

ning, som angives at kunne anvendes på tværs af en lang række tagbeklædningsmaterialer. Folkene bag Nordic Energy Group betegner selv løsningen for ”tagets fladskærm” og en solvarmevariant af samme patenterede løsning forhandles allerede (se billede nr. 2).

Løsning til Skagens røde teglstenstage I et forsøg på at løse problemet, med at lave æstetisk

http://www.worldofrenewables.com/

Bygningsintegreret energiproduktion

acceptable solcelleløsninger til røde teglstenstage, er solcellepanelproducenten Dansk Solenergi, i gang med at udvikle en solcelleløsning, der på æstetisk acceptabel vis kan etableres på eller i røde teglstenstage. Løsningen vil bestå af solcellepaneler med røde rammer og rødlige solceller, samt rød bagbeklædning mellem cellerne.

Dansk solenergi forventer at have løsningen klar til salg inden udgangen af 2012 (Se billede 4 på forrige side).

Termorudeintegrerede transparente solafskærmende solceller Solcelleintegration i glas-/vinduespartier er også et interessant udviklingsområde. Ved renovering kan det gamle glas erstattes med glasintegrerede solceller, der som en almindelig bygningskomponent kan indgå i konstruktionen.

Glas med indbyggede solceller virker både som energiruder og tilfører bygningen yderligere funktioner i form af elproduktion og reguleret passiv opvarmning. Solcellernes tilstedeværelse gør, at ruden bliver mørkere end en almindelig rude, hvilket virker som solafskærmning.

De solcelleintegrerede glas kan med deres egen karakteristik indgå i det arkitektoniske design, men samtidig erstatte solafskærmningskomponenter placeret uden på bygningen og/eller udført som ekstra belægning/coating af glasset.

Et eksempel på den udvikling, som foregår på området, finder man hos firmaet PhotoSolar A/S. PhotoSolar har en glasfacade-/vinduespartiløsning med transparente solafskærmende solceller i støbeskeen. Løsningen går under navnet MicroShade Power og er, som navnet afslører, en videreudvikling af den solafskærmningsløsning, som firmaet allerede har på markedet under navnet MicroShade (se billede 3 på forrige side).

MicroShade er i udpræget grad en bygningsintegreret løsning, nemlig en specielt mikro-perforeret folie, som integreres i almindelige 2- eller 3-lags termoruder. MicroShade solafskærmning består af patenterede og transparente mikrolameller, der placeres som et indvendigt lag i termoruden. MicroShade er en løsning, som formår på samme tid at kombinere effektiv solafskærmning, høj lystransmittans og godt udsyn.

side 57

Produktprisen for MicroShade ligger i øjeblikket på ca.

3.000 kr./m2 i tillæg til prisen for en tilsvarende termorude uden MicroShade. Dette niveau er ikke højere end prisniveauet for traditionel udvendig solafskærmning inklusive el-arbejde og automatik, og så sparer bygherren hele udgiften til drift og vedligeholdelse, idet MicroShade er en vedligeholdelsesfri solafskærmningsløsning.

Det er alle disse egenskaber ved MicroShade, som PhotoSolar vil udnytte i en MicroShade Power-løsning, hvor der tilføjes endnu en funktion, nemlig elproduktion. Det er endnu for tidligt at give specifikationer på produktet, men PhotoSolar oplyser, at man forventer, at ydelsen kommer til at ligge på ca. 50 kWh/m2 rudeareal pr. år.

4.4. Specialdesign og standardløsninger Specialdesign og produktudvikling Hidtil har de fleste bygningsintegrerede solcelleløsninger været specialdesignede løsninger udviklet til konkrete projekteringer. Disse specialdesignede løsninger spiller en vigtig rolle for udviklingen, idet projekterne ofte betræder nyt land, prøver grænser af og dermed bidrager til at flytte grænserne for det mulige, når man taler bygningsintegreret solcelleteknologi (se billede 1 på forrige side).

Standardpakker og markedsudbredelse Unikke løsninger til specialprojekter er imidlertid ofte dyre og vanskelige at udbrede til en bredere anvendelse.

Hvis de bygningsintegrerede solcelleløsninger skal vinde almen udbredelse, er det nødvendigt, at der udvikles standardiserede løsninger, som kan produceres i større volumen, hvorved omkostningerne bringes ned.

Samtidig kan anlægsudgifterne reduceres ved at udvikle standardpakker med standardelementer og tilhørende pakker med standardløsninger for montage og installation.

Bygningsintegreret energiproduktion

4.5. Produktkatalog – Bygningsintegrerede solcelleløsninger Indledende bemærkninger Produktkataloget præsenterer de bygningsintegrerede solcelleløsninger, der forhandles som standardløsninger på det danske marked. Det kan naturligvis ikke garanteres, at alle tilgængelige løsninger er blevet ”opdaget” og inkluderet. Men der har vært foretaget en grundig gennemsøgning af markedet, og der er taget kontakt til en lang række solcelleleverandører, hvoraf en del ikke forhandlede bygningsintegrerede standardløsninger.

Generelt er markedet for bygningsintegrede solceller præget af dårlig gennemsigtighed og sammenlignelighed Generelt må det siges, at markedet er præget af dårlig gennemsigtighed og sammenlignelighed. Mange hjem-

side 58

mesider mangler ordentlig information om produkter og priser, og der savnes i høj grad større åbenhed fra flere af leverandørerne. Det gør det ofte vanskeligt at få indblik i og vurdere grundlaget for kundens økonomi. Hvad angår kortlægningsarbejdet, som ligger til grund for den følgende produktpræsentation, er det ligeledes vanskeliggjort af, at flere leverandører oplyser at forhandle bygningsintegrerede løsninger, men det til trods hverken har brugbare informationer herom på deres hjemmeside eller på gentagne forespørgsler har leveret sådanne informationer. Det skal dog understreges, at nogle leverandører har været overordentligt åbne og imødekommende.

For at sikre en ensartet behandling af de forskellige produkter har der været opstillet en fast skabelon for, hvilke emner og oplysninger præsentationen skal komme omkring. I overskriftsform drejer det sig om løsningstype, produkt- og anlægsbeskrivelse, økonomi, installation og montage samt forhandling. Hvor der findes offentligt tilgængelig information om relevante produkter, er dette inkluderet i produktkataloget. Hvor det ikke har været muligt at få tilstrækkelig fyldestgørende information om de ønskede emner, er det anført.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 59

Drivadan Solcelletilbygning

Løsningstype Den danske virksomhed Drivadan har produceret og leveret glasbygninger som totalenteprise til det skandinaviske marked siden 1987. I 2011 lancerede Drivadan et alu-system, som gør det muligt at bygge taget, således at solcellerne udgør tagbelægningen. Løsningen er unik og giver et arkitektonisk smukt resultat, hvor solceller og tilbygning fremstår som en helhed.

Systemet er indtil nu blevet anvendt i konceptet ’Room 2’, som er udviklet i samarbejde med designfirmaet ’Bozel – Zero Energy Living’, som udvikler lavenergihuse med eksklusive design- og indretningsløsninger.

Room 2 er en delvist uisoleret glastilbygning, hvor mennesker kan ’tanke energi’, mens taget, der består af glasintegrerede solceller, producerer energi til husstanden.

Med løsningen fra Drivadan er solceller ikke længere bare noget man lægger på taget, men i stedet et bygningselement, som man får maksimal glæde af, idet man med solcelletilbygningen får ekstra kvadratmetre, der kan bruges til hvad

man ønsker. Løsningen har dobbeltfunktionalitet, idet solcellepanelerne foruden energiproduktionen også udgør selve klimaskærmen samt bidrager med passiv varme, som frigives fra solcellerne og bliver i glashuset. Solcellebygningen er velegnet i forbindelse med såvel nybyggeri som eksisterende bygninger, hvor glastilbygning kan tilpasses til enhver arkitektonisk stil.

Tyndfilmssolcellerne kan fås i flere forskellige farvevarianter. Drivadan forventer inden længe at kunne levere en løsning, hvor der benyttes monokristallinske solceller, som designes, så der opnås lysindfald mellem modulerne.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Drivadan fremstiller selv stålkonstruktioner og aluminiumsprofiler til deres glasbygninger på egen fabrik.

Der anvendes tyndfilmssolceller fra producenten Auria fra Taiwan, med standard modulstørrelser på 1100 x 1300 mm. Det vil også være muligt at få moduler i andre mål, hvis det ønskes. Solcelletaget vejer ca. 15 kg/m2. Der benyttes vekselrettere fra Danfoss.

Forventet levetid for el-produktionen er minimum 25 år. Der ydes 5 års produktgaranti på materialer, solcellemoduler og vekselretter. Auria giver ydelsesgaranti på minimum 90 % efter 10 år og 80 % efter 25 år.

Et solcelleanlæg bestående af 50 moduler med en samlet effekt på 6 kW fylder 71,5 kvadratmeter i tagareal og vil ved optimal orientering og hældning på et år med gennemsnitlig solindstråling give en årlig ydelse på ca. 5.100 kWh. Økonomi Drivadan udarbejder tilbud og produktionsprognoser baseret på individuelle vurderinger fra kunde til kunde. Økonomien i solcelletilbygningsløsningen kan dog illustreres med vejledende priser, her med udgangspunkt i et anlæg på 5 kWp. En glasbygning med et grundareal på 40 kvadratmeter og 5 kWp integrerede solceller som tag har en vejledende pris på 400.000 kr. inklusiv moms leveret og monteret.

Vedligeholdelsesomkostninger vurderes af Drivadan at udgøre omkring 15.000 kr. over 25 år, hvoraf udskift-

Bygningsintegreret energiproduktion

ning af vekselrettere forventes at tegne sig for hovedparten af beløbet.

Installation og montage Solcellerne monteres direkte ned i aluminiumssprosser, der til sammen fungerer som tag.

Glastilbygningen med solcelletaget installeres i én arbejdsgang af Drivadans egne professionelle montører. Drivadan stiller ikke krav

til, at installation og montage foretages af bestemte faggrupper, dog skal el-installationen foretages af en autoriseret elinstallatør.

Kontakt Drivadan Gørtlervej 6 DK-5471 Søndersø Tlf.: +45 63 89 20 15

Forhandling Solcelleglastilbygningen forhandles af Drivadan direkte til kunden. Se mere på www.drivadan.dk og kontakt Steen Rasmussen på 63892015 for mere information.

Fax. +45 64 89 25 15 info@drivadan.dk

side 60

Bygningsintegreret energiproduktion

side 61

Gaia Solar Standardløsning til tegl og skifertage

Løsningstype Skandinaviens største selskab indenfor bygningsintegrerede solcellepaneler Gaia Solar A/S har, ved siden af deres skræddersyede specialløsninger til store byggeprojekter, udviklet en standardløsning for tagintegrerede solcelleanlæg til private husstande og boligforeninger.

Der er tale om en løsning, som indpasses i tagfladen, og som egner sig til alle tegl- og skifertage. Solcelleanlægget indpasses i en forsænkning i taget, som inddækkes, hvorved anlægget fungerer som tæt tagflade, der kan erstatte anden tagbeklædning i klimaskærmen. Løsningen egner sig til bygninger med en taghældning på mindst 15 grader og er særligt velegnet i forbindelse med nybyggeri og renovering af tag.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Gaia Solar har udviklet en produktpakke, som de kalder ”Integra Line”.

Der er tale om en standard-pakke, som fås i tre forskellige anlægsstørrelser med effekter på ca. 2,4 og 6 kWp. Solcellepanelerne er produceret af Gaia Solar, mens vekselretteren er fra Danfoss. Henholdsvis ULX1800iMV, ULX3600iMV, TLX6 pro+. Der benyttes monokrystallinske solceller med en effekt på 4,2

W pr. celle, med sort baggrund og monteret i et sort integrationssystem med sorte rammer og antireflektionsbehandlet glas. Et solcellepanel har en effekt på 160 Wp, vejer ca. 12 kg og måler 1.650 x 680 mm. Solcelleanlægget vejer 11,7 kg pr. m2.

Den største pakke indeholder et anlæg på 5,77 kWp, består af 36 paneler med et samlet areal på 40 m2.

Anlægget producerer ca. 5.000 kWh/ år ved en optimal placering mod syd og med en hældning på 40 grader.

Afvigelser herfra vil mindske produktionen, om end +/- 10 grader i hver retning ikke betyder så meget. Placerer man anlægget mod øst eller vest, reduceres ydelsen med op til 25 %.

Solcellernes ydelse falder med 0,4 % pr. grad temperaturen på solcellerne kommer over 25 C°. Integrationen i taget reducerer ydelsen med 4-6 % i forhold til et tilsvarende standard påmonteret anlæg, pga. reduceret luftcirkulation bag panelerne51.

Gaia Solar angiver, at elproduktionen har en levetid på 45 år. Ydelsen fra solcellerne vil falde med ca. 0,5 % pr. år over anlæggets levetid. Gaia Solar giver en ydelsesgaranti for, at solcellepanelet vil opretholde minimum 90 % af den nominelle ydelse de første 10 år og 80 % efter 25 år.

Der gives 2 års produktgaranti på panelerne. Desuden gives der 5 års garanti på vekselrettere og montage materiel. Økonomi De vejledende priser på de tre forskellige anlægsstørrelser med effekter på ca. 2,4 og 6 kWp er henholdsvis 68.000 kr., 110.500 kr. og 164.00 kr. Priserne er inkl. moms og indeholder en standardmontering dvs. opsætning på et 1 plans hus med en taghældning på maks. 35 grader.

Inddækninger er ikke inkluderet i prisen. Fragt fra fabrikken i Hvidovre skal pålægges prisen og er således afhængig af leveringsadressen.

Solcelleanlægget er ifølge Gaia Solar komplet vedligeholdelsesfri. HPFIafbryderen er den eneste komponent, der årligt bør kontrolleres. Det er et enkelt indgreb, som består i at slukke for sikkerhedsafbryderen. Det kræver ikke hjælp fra en installatør.

Det må forventes, at vekselretteren skal udskiftes efter ca. 12 års drift og koster afhængig af størrelse fra 7.000 til 12.000 kr. Samlet betyder det, at man må påregne vedligeholdelsesomkostninger på omkring 5 7 % af investeringen over 12 år.

Gaia Solar har stor åbenhed om deres produkters priser og økonomi.

E ksempel på produktpakken ”Integra Line” fra Gaia Solar.

51

De 4-6 % er beregnet på baggrund af ydelsesoplysninger for standart påmonterede og integrerede anlæg på Gaia Solars hjem-

meside: http://www.altomsolceller.dk/produkter/pakker.aspx

Bygningsintegreret energiproduktion

På deres hjemmeside præsenterer de således oplysninger om økonomi og rentabilitet under kendte forudsætninger.

Som eksempel vises nedenfor, hvad de oplyser om anlægget på 5,77 kWp: Kontant køb: • Energiproduktionspris i garantiperioden: 1,58 kr./kWh • Tilbagebetalingstid ca.: 15 år • Fortjeneste i anlæggets levetid ca.: 647.000 kr.

Finansieret køb, ved 3,5 %, 25 års lån: • Energiproduktionspris over garantiperioden: 1,90 kr./kWh • Tilbagebetalingstid ca.: 26 år • Fortjeneste i anlæggets levetid ca.: 437.261 kr.

Forudsætninger for ovenstående beregninger: • 4 % energiprisstigning med udgangspunkt i en forbrugerpris af 2010 på 2,0 kr./kWh • Degradering af ydelsen for solcelleanlægget på 0,5 % per år.

• Vedligeholdelsesomkostning på 0,3 % af investeringen (svarer til én gang udskiftning af vekselretter)

Installation og montage Solcelleanlægget indpasses i taget ved at lave et undertag i en forsænkning i taget, som inddækkes med Zink eller perform / wakaflex.

Gaia Solar entrerer med enten en tømrer eller en blikkenslager til inddækningen med henholdsvis Perform og zink.

Uddannelsesog godkendelsesordning: Der kræves ikke autorisation for at montere solcelleanlæggene, og det kan i princippet gøres af en hvilken som helst tømrer, tagdækker eller vvs-installatør, blot selve tilslutningen til el-tavlen bliver foretaget af en autoriseret el-installatør.

Gaia Solar tilbyder uddannelse af installatører. Uddannelsen af forhandlere er forbeholdt Gaia Solars egne forhandlere og består af et to dages kursusforløb, hvor forhandlerne grundigt sættes ind i salg, projektering, fejlfinding og montage af solcelleanlæg.

Forhandling Gaia solar har indgået en række partnerskaber med installatører landet over, som forhandler Gaia Solars produkter. Der er primært tale om

side 62

el-installatører. Forhandlerne hjælper kunden gennem hele forløbet lige fra råd og vejledning, udarbejdelse af et detaljeret tilbud, lokalplansundersøgelser, opsætning og tilslutning af anlægget, samt anmeldelse af anlægget til energiforsyningsselskab.

En liste over forhandlere kan findes her: http://www.altomsolceller.dk/ forhandler/find-forhandler.aspx.

Gaia solar sælger også direkte til større projekter, hvor de selv byder ind på entreprisen.

Kontakt www.altomsolceller.dk www.gaiasolar.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 63

Icopal IcoSun

Løsningstype I marts 2010 præsenterede Icopal, som del af en ny miljø- og energivenlig ”Eco Active”-produktpakke, en bygningsintegreret solcelleløsning til tagpaptage med navnet IcoSun. IcoSun er en solcelleløsning, som er integreret i tagpapmaterialet ved at kombinere en vandtæt membran fra Icopal med fleksible tyndfilmssolceller fra UniSolar. Løsningen forventes, som tagpaptage generelt, især at finde anvendelse i forbindelse med industri- og institutionsbygninger samt sommer- og kolonihavehuse. IcoSun er egnet til tage med en hældning mellem 3 og 60 grader og er relevant ved nybyggeri såvel som renovering.

IcoSun solcellerne indgår som en del af bygningens klimaskærm.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Solcellerne stammer fra den amerikanske solcelleproducent Uni-Solar og har en tykkelse på kun 3 mm.

Solcellepanelerne måler 5,5 x 0,4 meter, har en vægt på blot 3,5 kg/m² og en effekt på 144 Wp. Det har ikke været muligt at få oplysninger om moduleffektivitet og årlig ydelse.

Tyndfilmssolceller har, i modsætning til de krystallinske solceller, gode egenskaber ved diffuse lysforhold og lav solindstråling, men har til gengæld en ringere ydeevne end de klassiske krystalliske ved direkte solindstråling. Tyndfilmssolcellen fra

Uni Solar er varmeresistent og behøver ikke køling, idet der op til 55 C° ikke sker nævneværdigt ydelsesfald.

Uni-Solar solcellerne har med deres opbygning og monteringsmetode et flot CO2-regnskab, som betyder, at den CO2, der er tilvejebragt under fremstilling af solcellerne, transport og montage, typisk vil være udlignet allerede efter det første år.

IcoSun solcellerne er, ifølge Icopal, selvrensende og kræver derfor ingen renholdelse selv på flade tage.

To-lags tagpap har en gennemsnitlig levetid på 30 år, men holder ofte over 50 år. Icopal oplyser, at de forventer, at den økonomiske driftstid på solcellerne ligger på omkring 20 år, inden udviklingen må forventes at gøre det fordelagtigt at udskifte.

Icopal giver 25 års ydelsesgaranti på 80 % af nominel ydelse. Det har ikke været muligt at få oplysninger om produktgaranti for øvrige materialer. Økonomi Det har ikke været muligt at få oplysninger om økonomien i IcoSun, herunder vejledende anlægspris og vedligeholdelsesomkostninger.

Installation og montage Solcellerne skal ligge på et fast og plant underlag. Afhængig af underlaget udlægges først enten Icopal Base 511 PG, som fastgøres

mekanisk, eller Icopal Base 550 P, som stribesvejses. For sikring af plant underlag påsvejses derefter et mellemlag af Icopal Base 300 G, der udlægges med stødte samlinger.

Som øverste lag udlægges membranen IcoSun Top S i faldretningen og fuldsvejses med forskudte tværstød På underlag af brændbar isolering udlægges først en 20 mm TF plade som brandbeskyttelse.

Man kan lægge IcoSun oven på eksisterende tagpaptag i renoveringsprojekter. Solcellerne skal ligge på et fast underlag. Man bør være opmærksom på, at IcoSun omfatter kabelføring på taget, og at færdsel på solcellerne frarådes.

IcoSun er en solcelleløsning med hurtig og enkel montage. Den enkelte boligejer kan i princippet selv købe og lægge solcellerne, hvis man kan undvære Icopals ydelsesgaranti.

Uddannelsesog godkendelsesordning Icopal stiller høje krav til korrekt projektering og kvalitetssikring af IcoSun solcelleløsningen. Hvis man skal have Icopals garanti på IcoSun, er der krav om, at installatører/entreprenører skal være specialuddannede/certificerede. Taglæggere, som er med i Icopal Plus ordningen, kan få det nødvendige kursus hos Icopal.

Uddannelseskravet til tagdækkeren har til formål at sikre en lang levetid

Bygningsintegreret energiproduktion

på såvel den anvendte tagpap som solcellerne.

Forhandling Icopals produkter forhandles via byggemarkeder og tømmerhandler landet over. Se forhandlerliste her http://www.icopal.dk/Hidden%20 content/Icopal%20forhandlere/Kobenhavn.aspx

Kontakt Icopal Danmark a/s Lyskær 5 DK-2730 Herlev Tlf.: +45 44 88 55 00 tag.dk@icopal.com

side 64

Bygningsintegreret energiproduktion

side 65

Komproment Tagintegreret solcelleløsning til Koncept Roof

Løsningstype Tagleverandørfirmaet Komproment forhandler tagintegrerede solcelleløsninger til brug i kombination med tagbelægninger i Koncept Roof i enten Naturskifer samt Keramik.

Solcellepanelerne er designet og produceret i Danmark i et samarbejde mellem Nordic Energy Group og Dansk Solenergi ApS.

ret med mørke monokrystallinske solceller og med en sort bagbeklædning, således at de passer sammen med de mørkegrå tagsten i Koncept Roof og Linea. På den måde fås en ensartet og æstetisk tagoverflade.

Solcellemodulerne har en størrelse på 1610 x 400 x 6 mm svarende til 0,5 m2 tagflade og er dermed tilpasset til de to tagstenstyper.

Der er tale om en totalintegration, hvor solcellepanelerne erstatter tagmaterialet og samtidig er profilintegreret i den forstand, at løsningen er integreret i tagformen og -systemet.

Det sikres, ved at solcellemodulerne er tilpasset tagstenenes størrelse, således at de vandrette linjer på taget fastholdes. Løsningen sikrer, at der ikke skal monteres synligt inddækningsmateriale mellem solcellepanelerne og tagstenene, hvorved det æstetisk enkle udseende bevares.

Der anvendes monokrystallinske solcellemoduler fra Dansk Solenergi med en inverter fra Fronius. Solcellerne har en moduleffektivitet på 13 % og en vægt på 6 kg/stk. Solcellepanelerne leveres som standard med flektionsstyrken RHEM-400.

Det kan bedst betale sig at anvende den integrerede solcelleløsning i sit tag i forbindelse med nybyggeri eller en tagudskiftning.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Solcellemodulerne er produce-

Hvert solcellemodul har en effekt på 65 Wp. På en sydvendt tagflade med optimal orientering og hældning vil integrationsløsningen til Koncept Roof på 1 kWp give en årlig produktion på 900-920 kWh. Det er det samme pr. kWp som integrationsløsningen til Linea, men 16 moduler til Koncept Roof fylder et lidt mindre areal på 8,5 m2 og dermed bliver ydelsen pr. m2 lidt højere nemlig ca.

115 kWh/m2. Solcellerne i tagintegrationsløsningerne fra Komproment

køles ikke med naturlig ventilation, hvorfor ydelsen vil være lidt lavere end på et tilsvarende påmonteret anlæg.

Der gives 10 års produktgaranti på solcelleanlægget og 5 års produktgaranti på inverteren. Der gives ydeevnegaranti, hvor det garanteres, at solceller over 10 år og 25 år maksimalt taber henholdsvis 10 og 20 % af ydelsen. Den forventede levetid for el-produktionen og for anlægget som del af klimaskærmen er minimum 30 år, mens levetiden for den øvrige tagbelægning i Koncept Roof er minimum 50 år. Energielementerne har som tagdækningselementer i udgangspunktet samme levetid som Koncept Roof. Økonomi Et tagintegreret solcelleanlæg til Koncept Roof har en vejledende anlægspris for et 6 kWp anlæg på 178.500 kr. inklusiv moms og montage. Såfremt anlægget købes i forbindelse med etablering af nyt tag, bør man modregne tagstensbesparelsen på 39.200 kr. for 48,9 m2 skifertagsten. Det giver en pris på 139.300 kr., som ifølge Kompro-

Bygningsintegreret energiproduktion

ment kan sammenlignes med en pris på ca. 140.000 kr. for et klassisk påmonteret anlæg, hvorved det er billigere at få et tagintegreret anlæg til Koncept Roof. Økonomien i en bygningsintegreret løsning er bedst ved nybyggeri eller renoveringer, hvor håndværkeren alligevel er på taget med stilladser osv.

Hertil kommer, at man som beskrevet kan modregne tagbelægningsbesparelsen.

Der er ikke større udgifter til vedligehold ved tagintegrerede løsninger i forhold til standard påmonterede løsninger. Ved alle solcelleanlæg er det inverteren, som er det ”svage led” med en forventet levetid på 15 år.

Installation og montage Koncept Roof er et tagmonteringssystem, hvortil man kan vælge mellem

naturskifer og keramisk skifer. Systemet indbefatter flade tagbelægninger med en simpel samlingsmekanisme.

Taget er meget hurtigt at montere, fordi der bruges et særligt australsk patenteret ”Nu-lok roofing systems” clipssystem til at holde stenene fast på et bagvedliggende stållægteskelet. Teknisk kaldes det et let tag, fordi det vejer under 25 kg/m2.

Solcellemodulerne er designet, så de passer ind i Koncept Roof’s montagesystem. Det betyder, at der ikke skal nogen specielle beslag til for at montere modulerne. Det sikrer en hurtig og præcis montering i tagfladen.

Uddannelsesog godkendelsesordning En tømrer kan montere alt i taget, mens tilslutning til el-net skal foretages af en godkendt el-installatør.

side 66

Forhandling Komproment forhandler sine produkter gennem trælastleddet. Man kan f.eks. se hele Komproments udvalg af tagsten og tagtilbehør i alle STARK-butikker. Se mere på http:// www.komproment.dk/forhandlere/

Kontakt Komproment Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf.: +45 96 52 07 10 salg@komproment.dk www.Komproment.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 67

Komproment Tagintegreret solcelleløsning til LINEA

Løsningstype Tagleverandørfirmaet Komproment forhandler tagintegrerede solcelleløsninger til brug i kombination med Linea tagstenen, som har været solgt på det Danske marked de seneste 10 år. Solcellepanelerne er designet og produceret i Danmark i et samarbejde mellem Nordic Energy Group og Dansk Solenergi ApS. Løsningen er patentanmeldt.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Solcellemodulerne er produceret med mørke monokrystallinske solceller og med en sort bagbeklædning, således at de passer sammen med de mørkegrå Linea-tagsten. På den måde fås en ensartet og æstetisk tagoverflade. Solcellemodulerne har en størrelse på 1715 x 400 x 6 mm svarende til 0,67 m2 og er dermed tilpasset tagstenstypen.

Der er tale om en totalintegration, hvor solcellepanelerne erstatter tagstenene og samtidig er profilintegreret i den forstand, at løsningen er integreret i tagformen og -systemet.

Det sikres, ved at solcellemodulerne er tilpasset tagstenenes størrelse, således at de vandrette linjer på taget fastholdes. Løsningen sikrer, at der ikke skal monteres synligt inddækningsmateriale mellem solcellepanelerne og tagstenene, hvorved det æstetisk enkle udseende bevares.

Der anvendes monokrystallinske solcellemoduler fra Dansk Solenergi med en inverter fra Fronius. Solcellerne har en moduleffektivitet på 13 - 14% (den enkelte celle-virkningsgrad er 18 %) og en vægt på 6 kg/stk. Solcellepanelerne leveres med reflektionsstyrke RHEM-400.

Ved specielle ønsker kan panelerne leveres med RHEM 600.

Det kan bedst betale sig at anvende den integrerede solcelleløsning i sit tag i forbindelse med nybyggeri eller en tagudskiftning, da man derved sparer både materialer samt montagetid.

Hvert solcellemodul har en effekt på 65 Wp. På en sydvendt tagflade med optimal orientering og hældning vil en integrationsløsning til Linea med 16 solcellemoduler på 10,4 m2 med en effekt på ca. 1 kWp give en årlig produktion på 900-920 kWh. Det svarer til ca. 85-90 kWh pr. m2. Solcellerne i tagintegrationsløsningerne

fra Komproment køles ikke med naturlig ventilation, hvorfor ydelsen vil være lidt lavere end på et tilsvarende påmonteret anlæg.

Der gives 10 års produktgaranti på solcelleanlægget og 5 års produktgaranti på inverteren. Der gives ydeevnegaranti, hvor det garanteres, at solcellerne over 10 år og 25 år maksimalt taber henholdsvis 10 og 20 % af ydelsen. Den forventede levetid for el-produktionen og for anlægget som del af klimaskærmen er 30 år, mens den øvrige tagbelægning i Linea i sig selv har en levetid på omkring 50 år. Solcellemodulerne vil som tag have somme levetid som Linea taget. Økonomi Den vejledende anlægspris for et 6 kWp anlæg integreret i Linea tegltagsten er 188.300 kr. inklusiv moms og montage. Såfremt anlægget købes i forbindelse med etablering af nyt tag, bør man modregne tagstensbesparelsen på 12.000 kr. for 60 m2 Linea tegltagsten. Det giver en pris på 176.300 kr., som ifølge Komproment kan sammenlignes med en pris på ca. 140.000 kr. for et klassisk

Bygningsintegreret energiproduktion

påmonteret anlæg, hvorved det kun koster ca. 36.300 kr. ekstra at få et tagintegreret anlæg til Linea. Økonomien i en bygningsintegreret løsning er bedst ved nybyggeri eller renoveringer, hvor håndværkeren alligevel er på taget med stilladser osv.

Hertil kommer, at man som beskrevet kan modregne tagbelægningsbesparelsen.

Der er ikke større udgifter til vedligehold ved tagintegrerede løsninger i forhold til standard påmonterede løsninger. Ved alle solcelleanlæg er det

inverteren, som er det ”svage led” med en forventet leve tid på 15 år.

Installation og montage Linea solcellerne har et tagmonteringssystem, som monteres direkte oven på lægte-konstruktionen. Solcellerne er meget hurtige at montere med de medleverede montageprofiler samt drænkanaler.

Forhandling Komproment forhandler sine produkter gennem trælastleddet. Man kan f.eks. se hele Komproments udvalg af tagsten og tagtilbehør i alle STARK-butikker. Se mere på http:// www.komproment.dk/forhandlere/ Kontakt Komproment Jellingvej 11

Uddannelsesog godkendelsesordning En tømrer kan montere alt i taget, mens tilslutning til el-net skal foretages af en godkendt el-installatør.

side 68

DK-9230 Svenstrup Tlf.: +45 96 52 07 10 salg@komproment.dk www.Komproment.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 69

Komproment TOTALINTEGRERET solcelleløsning til NATURSKIFER

Løsningstype Tagleverandørfirmaet Komproment forhandler en solcelleløsning, der kan integreres ind i en tagflade med traditionelle naturskifertagsten.

Solcellepanelerne er designet og produceret i Danmark i et samarbejde mellem Nordic Energy Group og Dansk Solenergi ApS. Der er tale om en totalintegration, hvor solcellepanelerne erstatter Naturskiferen og samtidig er profilintegreret i den forstand, at løsningen er integreret i tagformen og -systemet.

Det sikres, ved at solcellemodulerne er tilpasset tagstenenes størrelse, således at de vandrette linjer på taget fastholdes. Løsningen sikrer, at der ikke skal monteres synligt inddækningsmateriale mellem solcellepanelerne og tagstenene, hvorved det æstetisk enkle udseende bevares.

Det kan bedst betale sig at anvende den integrerede solcelleløsning i sit tag i forbindelse med nybyggeri eller en tagudskiftning.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Solcellemodulerne er produceret med mørke monokrystallinske solceller og med en sort bagbeklæd-

ning, således at de passer sammen med de mørkegrå skifertagsten. På den måde fås en ensartet og æstetisk tagoverflade. Solcellemodulerne har en størrelse på 1610 x 350 x 6 mm svarende til 0,41 m2 og er dermed tilpasset til den traditionelle naturskifertagsten.

Der anvendes monokrystallinske solcellemoduler fra Dansk Solenergi med en inverter fra Fronius. Solcellerne har en moduleffektivitet på 13 % og en vægt på 5 kg/m2. Solcellepanelerne leveres med reflektionsstyrken RHEM-400.

Hvert solcellemodul har en effekt på 32 Wp. På en sydvendt tagflade med optimal orientering og hældning vil en integrationsløsning til naturskifer med 32 solcellemoduler på 13,7 m2 med en effekt på ca. 1 kWp give en årlig produktion på 900-920 kWh.”.

Solcellerne i tagintegrationsløsningerne fra Komproment køles ikke med naturlig ventilation, hvorfor ydelsen vil være lidt lavere end på et tilsvarende påmonteret anlæg.

Der gives 10 års produktgaranti på solcelleanlægget og 5 års produktgaranti på inverteren. Der gives yde-

evnegaranti, hvor det garanteres, at solceller over 10 år og 25 år maksimalt taber henholdsvis 10 og 20 % af ydelsen.

Den forventede levetid for el-produktionen og for anlægget som del af klimaskærmen er min.30 år, mens den øvrige tagbelægning i naturskifer i sig selv har en levetid på omkring 50 år. Økonomi Den vejledende anlægspris for et 6 kWp anlæg integreret i naturskifertagsten er 195.000 kr. inklusiv moms og montage. Såfremt anlægget købes i forbindelse med etablering af nyt tag, bør man modregne tagstensbesparelsen på 50.000 kr. for 80,6 m2 naturskifertagsten. Det giver en pris på 145.000 kr., som ifølge Komproment kan sammenlignes med en pris på ca. 140.000 kr. for et klassisk påmonteret anlæg, hvorved det altså er ”neutralt” at montere et tagintegreret anlæg til Naturskifer. Økonomien i en bygningsintegreret løsning er bedst ved nybyggeri eller renoveringer, hvor håndværkeren alligevel er på taget med stilladser osv.

Hertil kommer, at man som beskre-

Bygningsintegreret energiproduktion

vet kan modregne tagbelægningsbesparelsen.

Der er ikke større udgifter til vedligehold ved tagintegrerede løsninger i forhold til standard påmonterede løsninger. Ved alle solcelleanlæg er det inverteren, som er det ”svage led” med en forventet levetid på 15 år.

Installation og montage Solcellerne monteres i forbindelse med, at skifertaget monteres. Der monteres underliggende montage-

skinner, som sikrer fastgørelsen samt at Naturskiferen samt solcellepanelerne passer sammen. Solcellemodulerne samles på samme måde som traditionelle moduler.

Uddannelsesog godkendelsesordning En tømrer kan montere alt i taget, mens tilslutning til el-net skal foretages af en godkendt el-installatør.

dukter gennem trælastleddet. Man kan f.eks. se hele Komproments udvalg af tagsten og tagtilbehør i alle STARK-butikker. Se mere på http:// www.komproment.dk/forhandlere/.

Kontakt Komproment Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf.: +45 96 52 07 10 salg@komproment.dk

Forhandling Komproment forhandler sine pro-

side 70

www.Komproment.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 71

Metrotile Metrotile Lightpower

Løsningstype Metrotile, som producerer stenbelagte- og premalede ståltage, har udviklet produktet Metrotile Lightpower, som er en tagløsning, hvor solceller er integreret i tagbelægningen. Ståltagpladerne er fremstillet af aluzink AZ 185, og solcellerne fastgøres på specielle beslag, som sikrer ventilation ved hver enkelt tagplade.

Metrotile Lightpower bliver på den måde en del af taget, og resultatet er et produkt, som på en gang er energiproduktionsanlæg og udgør tagets klimaskærm. Foruden denne multifunktionalitet giver løsningen også et produkt, som installeres nemt, enkelt og hurtigt.

Løsningen kan anvendes på tage med en hældning på minimum 12 grader og er velegnet til såvel nybyggeri som renovering af tag. Metrotile Lightpower tilbydes til to forskellige ståltagpladeprofiler: Metrotile Bond® og Metrotile Shake®.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Enkelt design og enkel montage uden beslag, der giver utætheder, har været nøgleordene ved udviklingen af Metrotile Lightpower. Metrotile Lightpower er et let tag – hvor det

underliggende er lavet af markedets bedste stål råvare – ALUZINK® AZ 185. Ståltagpladerne er fremstillet af en base af galvaniseret stål, aluzinc og stengranulatbelægning, som gør stålpladerne næsten 100 % genanvendelige.

Metrotile Lightpower tilbydes som nævnt til to forskellige ståltagpladeprofiler: Metrotile Bond® og Metrotile Shake®. Metrotile Bond er kendetegnet ved det klassiske tegldesign og fås i otte forskellige farver, som alle er valgt ud fra nordiske byggetraditioner. Metrotile Shake er inspireret af det klassiske træspånetag og fås i seks forskellige farver.

Metrotile tilbyder markedets mest gennemtænkte og holdbare ståltag, som der gives 40 års garanti på.

Der anvendes monokrystallinske silicium celler med en moduleffektivitet på 15 %.

Kvaliteten af Metrotile Lightpower er blevet testet i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder, herunder udkast til hollandsk Building Standard, EU`s forskrevn- præstandarder og er testet for både vind-hævning, kode F-02-

BRE 36-6 og vandindtrængning i henhold til procedurerne i CEN standarden PrEN 15601:2006 af det britiske udviklingsinstitut. De monokrystallinske laminater er fremstillet på en ISO 9001-2002 certificeret fabrik og produceret under en TUV IEC 61212 og sikkerhedsklasse 2 godkendt proces.

Der er integreret 14 solceller på hver enkelt tagplade, som måler 1135 mm(l) x 340 mm(b) x 19 mm(d). Metrotile Lightpower er med en vægt på 15 kg pr. m2 et let tag. Der benyttes invertere fra Danfoss.

Størrelsen på solcelleanlægget afgøres af den ønskede effekt og de fysiske muligheder, som f.eks. tagets størrelse eller udformning. For at opnå den optimale ydelse fra solcelleanlægget skal solcellerne være placeret på en sydvendt tagflade og have en hældning på 25-45 grader – men solceller yder også fornuftigt, hvis de placeres på enten østvendte eller vestvendte tagflader. Solcellerne skal være skyggefri i dagtimerne, da skygger nedsætter ydelsen væsentligt.

Bygningsintegreret energiproduktion

Den forventede levetid for el-produktionen er på mere end 25 år. Der gives 5 års produktgaranti på Danfoss invertere og for solcellerne en garanti for et maksimalt effekttab på 10 % efter 10 år og 20 efter 25 år.

Hver tagplade med tilhørende solcellepanel har en effekt på 60 W. Et Metrotile Lightpower anlæg med en samlet effekt på 6 kWp fylder ca. 45 m2 i tagareal og vil ved en optimal orientering og hældning give en årlig ydelse på ca. 5.100 kWh, svarende til ca. 850 kWh pr. kWp. Økonomi: Metrotile udarbejder tilbud og produktionsprognoser baseret på individuelle vurderinger fra kunde til kunde. Økonomien i Metrotile Lightpower solcelleanlæg kan dog illustreres med vejledende priser. Et anlæg på 6 kWp har en vejledende pris på 148.495 kr. inklusiv moms og montage. Prisen er eksklusiv eltilslutning af autoriseret el-installatør, som typisk vil ligge i omegnen af 5.000 kr. inklusiv moms.

Det kan sammenlignes med prisen på et klassisk solcelleanlæg monteret ovenpå taget, som ofte koster i omegnen af 140.000 kr. inklusiv

moms og montage for et anlæg på 6 kW. Dermed koster det blot omkring 15.000 kr. ekstra at få et æstetisk tagintegreret solcelleanlæg fra Metrotile.

Vedligeholdelsesomkostninger angives af Metrotile at udgøre 1.500 kr. årligt. F.eks. til udskiftning af vekselretter/inverter eller renholdelse af solcellemoduler. Metrotile Lightpower har den fordel at hver tagplade kan udskiftes individuelt i tilfælde af fejl eller skader.

Installation og montage Metrotile Lightpower solcelleanlæg er enkel og nem at montere. Når pladens han og hun stik er koblet sammen, fastgøres pladen. Metrotile Lightpower skrues altid - da dette sikrer en nem udskiftning, hvis en celle bliver beskadiget. Der er ingen specielle inddækninger eller monteringssystemer, og ingen imprægnering eller forsegling af materialer er påkrævet.

Tagpladerne vejer meget lidt, og pladens størrelse gør håndtering og skærearbejde nemt. Endvidere er vindforhold ikke så afgørende for montagen. Ligeledes er tilbehørsprogrammet overskueligt og enkelt. Læs

side 72

mere om montage af Metrotile Bond her http://www.metrotile.dk/produkter/metrobond-staaltag/montage/.

Læs mere om montage af Metrotile Shake her http://www.metrotile.dk/ produkter/metroshake-staaltag/montage/ Uddannelsesog godkendelsesordning Det kræver ikke nogen særlig uddannelse at montere Metrotile Lightpower – men typisk er det en tømrer, der monterer produktet i forbindelse med et tagarbejde. Den endelig tilslutning til inverter og el-nettet foretages af en autoriseret el-installatør.

Forhandling Metrotile Lightpower forhandles ved direkte kontakt til virksomheden.

Kontakt Metrotile Løvevej 14 DK-7700 Thisted Tlf.: +45 70 20 99 01 Fax. +45 70 20 99 02 info@metrotile.dk www.metrotile.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 73

Nordic Energy Group Tagindpassede solceller

Løsningstype Energileverandøren Nordic Energy Group forhandler en bygningsindpasningsløsning. Løsningen er en indpasning, hvor solcelleanlægget nedsænkes i taget for at sikre den æstetiske tilpasning til det øvrige tag. Indpasningsløsningen er egnet til installation i forbindelse med tagbeklædningsmaterialer af tegl, eternit og tagpap og til såvel nybyggeri som eksisterende tage.

Løsningen kræver et tæt tag nedenunder, da der kommer vand samt sollys ned imellem panelerne. Solcelleanlægget er dermed ikke en del af klimaskærmen, og løsningen har dermed ingen multifunktionalitet.

Nordic Energy Group har samtidig udviklet et nyt koncept, hvor denne solcelleløsning kan bygges sammen med solfangere til solvarmeanlæg, således at disse fremstår som en enhed. Solfangerne er konstrueret således, at solcellemodul-målet er fastholdt. Solfangerne leveres med sorte samt blanke rammer, således at solceller og solfangere passer sammen, samtidig med at alle slangeforbindelser er skjult under kapsler. Solcellerne og solfangerne

monteres med samme montagesystem. Den store fordel ved denne løsning er, at designet på taget bliver mindre skæmmet af solpanelerne.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Der anvendes monokrystallinske solceller på 190 Wp og vekselretter fra Fronius eller SMA. Solcellemodulerne har målene 808 x 1588 mm svarende til 1,28 m2 og vejer 18 kg, svarende til en vægt pr. kvadratmeter på 15 kg. incl. montagesystem.

Solcellerne har en moduleffektivitet på 13 %. Et modul er opbygget af 72 celler og udstyret med bypass-dioder til sikring af maksimalt udbytte ved eventuelle skygger.

På en sydvendt tagflade med optimal orientering og hældning vil en integrationsløsning i tagmaterialet med 32 solcellemoduler på 41 m2 med en effekt på ca. 6 kWp give en årlig produktion på 5600 - 5800 kWh. Det svarer til ca. 140 kWh pr. m2. Indpasningsløsningen vil på grund af mindre ventilation give en ydelse, som er ca. 4-6 % lavere end et tilsvarende påmonteret anlæg Der gives 10 års produktgaranti på solcelleanlægget og 5 års produkt-

garanti på inverteren. Der gives ydeevnegaranti, hvor det garanteres, at solceller over 10 år og 25 år maksimalt taber henholdsvis 10 og 20 % af ydelsen. Den forventede levetid for el-produktionen og for anlægget som del af klimaskærmen er minimum 30 år. Økonomi Priserne for solcelleanlæg justeres løbende og Nordic Energy Group giver individuelle tilbud skræddersyet til den enkelte kundes behov. Det har ikke været muligt at få oplyst en vejledende anlægspris. Økonomien i en bygningsintegreret løsning er bedst ved nybyggeri eller renoveringer, hvor håndværkeren alligevel er på taget med stilladser osv.

Hertil kommer, at man som beskrevet kan modregne tagbelægningsbesparelsen.

Vedligeholdelsesomkostninger angives af Nordic Energy Group at være begrænsede til, at det må forventes, at der skal udskiftes inverter over den forventede 30-årige anlægslevetid.

Installation og montage: Solcelleanlægget installeres nedfæl-

Bygningsintegreret energiproduktion

det i taget. Med henblik på at nå en højde på overfladen af panelerne, som korresponderer med højden på den omgivende tagoverfladen, hæver man det omkringliggende tag og indbygger en forsænket tagpapløsning for derigennem visuelt at udligne højden på paneler og montagesystem.

Uddannelsesog godkendelsesordning En tømrer kan montere alt i taget,

mens tilslutning til el-net skal foretages af en godkendt el-installatør.

Forhandling Nordic Energy Group forhandler sine produkter gennem forhandler net.

Man kan f.eks. se hele produktprogrammet på: http://www.nordicenergygroup.dk/

side 74

Kontakt Nordic Energy Group Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf.: +45 50 77 04 50 info@nordicenergygroup.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 75

Roofing.dk SunZinc

Løsningstype Roofing.dk fremstiller og sælger tagintegrerede solcelleløsninger, der er beregnet til at indgå i firmaets zinktagløsninger. Solcellerne er fastgjort til zinkpanelerne ved hjælp af en zinkramme, således at de kan modstå hårdt vejrlig med både regn, blæst, sne, is, kulde og varme.

Løsningen er velegnet til både nybyggeri og tagrenovering af skråtage med en hældning på over 20 grader.

Optimal effekt opnås ved 42° taghældning i forhold til vandret og en orientering direkte mod syd.

Systemet er en integreret del af zinktaget og klimaskærmen. Foruden el-produktionen fungerer løsningen altså også som klimaskærm. Hertil kommer, at løsningen også gør det muligt at udnytte varmeudvikling på bagsiden af solcellerne til opvarmning af ventilationsluft. Det kræver dog et nyt lufttæt hus med en systematisk styring af luftcirkulationen samt en varmeveksler.

minimum 80 % efter 25 års brug.

Den forventede levetid på SunZinctagløsning er 50 år.

Systemet leveres som et komplet system med alt nødvendigt tilbehør. Et Sunzinc-panel består af 36 solceller og måler 1700 x 475 mm svarende til ca. 0,8 m2. Et panel har en effekt på 85Wp, svarende til ca. 105 Wp/m2, og har en moduleffektivitet på ca. 13 % samt en vægt på ca. 20 kg/m2. Et SunZinc-anlæg har en årlig ydelse på ca. 95 kWh pr. m2 ved optimal orientering og hældning.

Der gives to års produktgaranti på inverteren. Det oplyses, at inverteren forventes at have en levetid på 20 år måske længere. Økonomi Den vejledende anlægspris for et anlæg på 60 moduler (5100 Wp), inklusiv de tilhørende tagmaterialer, ventilationslægter, el-tilslutning og montage er ca. DKK 256.250 kr. inklusiv moms.

afskrivning af de tilhørende tagmaterialer og lægter, optimalt er ca. 14 år.

Installation og montage Montagen af SunZinc er enkel og kræver ingen specialuddannelse. Til el-tilslutningen kræves en autoriseret elinstallatør med tilladelse at tilkoble solcellestrøm.

SunZinc energitaget monteres som almindeligt zinktag bortset fra, at underlaget er RTF45 ventilerede stållægter, der virker som køleribber, så effektiviteten af solcellerne optimeres. Kabler fra solcellerne samles under lægterne og føres ned i bygningen til omformer og elmåler.

Forhandling Produktet forhandles direkte fra Roofing.dk. Tilbud gives efter tegninger, skitser eller efter aftale.

Kontakt roofing.dk aps Søren Juhl Hansen www.roofing.dk info@roofing.dk

Produkt- og anlægsbeskrivelse Produktet kaldes ”SunZinc” og er et udviklingsprojekt i samarbejde med Energinet.dk, Force Technology og Dansk Solenergi, som producerer solcellepanelerne.

Vedligeholdelsesomkostninger angives af forhandlerne at være minimale. Der kan tegnes service på inverteren, så man kan opnå en fabriksgaranti på 20 år. Pris herpå ikke oplyst.

Der er anvendt monokrystallinske solceller med en ydelsesgaranti på

Roofing.dk oplyser, at tilbagebetalingstiden for hele anlægget, inklusiv

tlf. +45 39 40 55 00

Indvielse af ECOlab i Horsens, maj 2010. Bygningens tag er en integreret SunZinc-løsning fra Roofing.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 76

VIND & SOL Tagintegrationsløsning med CIS tyndfilmssolceller

Løsningstype VIND & SOL er den danske servicepartner for den tyske solcelleproducent Würth Solar. Würth Solar har udviklet i alt 5 standard montagesystemer til deres GeneCIS tyndfilms solcellemoduler, hvoraf det såkaldte STARfix III montagesystem er beregnet til tagintegration af GeneCIS solcellemoduler.

Løsningen er egnet til alle skråtagsvarianter som både heltags- og deltagsløsninger. Ønsker man af æstetiske årsager en heltagsløsning, som samtidig overholder den afregningsmæssige effektgrænse på 6 kWp, kan VIND & SOL levere solcelle-dummies i form af specialtilpassede glasplader til den øvrige tagflade. Den kan anvendes på tværs af tagbelægningstyper med taghældning mellem 15º og 50º. Systemet kræver et tæt undertag svarende til, hvad der benyttes ved eksempelvis tegltage. Ved tagintegration i et eksisterende tag laves kantafslutningen individuelt alt afhængig af tagbeklædningstype.

De bygningsintegrerede solcelleløsninger har vist sig bedst egnet i

forbindelse med nybyggeri, selvom det ikke er nogen betingelse.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Würth Solar har udviklet den nye generation tyndfilmssolceller kaldet CIS, der markedsføres under navnet GeneCIS. Med et nyt koncept, hvor Würth Solar er leverandør af komplette optimerede solcellesystemer – og ikke kun dele heraf – får kunden både garanti og tryghed for kvaliteten, idet alle komponenter er samstemt, korrekt dimensioneret og installeret.

GeneCIS solcellemodulerne fra Würth Solar er en nyudviklet højeffektiv type tyndfilmssolceller med en ensartet sort fremtoning, som består af mange lag tynde CIS (Copper, Indium og Selen) solceller, der er forbundet i serie. Modsat krystallinske solceller har CIS teknologien meget gode egenskaber ved diffust lys og påvirkes mindre af skygger, idet det skyggede område ganske vist fjerner effekt, men ikke stopper den øvrige del af solcellemodulet fra at producere. Det er også det forhold, som gør, at der kan produceres semi-transparente samt farvede CIS-moduler.

CIS-teknologien er helt uden lodninger og lamineret mellem to stykker glas, hvilket giver en lang levetidshorisont. Würth Solar giver 20 års effektgaranti på solcellemodulerne – dvs. at man har mindst 80 % af effekten efter 20 år, og studier over de sidste 10 år har ifølge producenten vist, at CIS solcellerne har en meget lav degraderingskurve. Levetiden kan i kraft af glas/glas løsningen forventes at ligge på 30-40 år med en acceptabel el-produktion.

Der gives normalt 2 års produktgaranti på fabrikations- og håndværksmæssige fejl, men ved tilkøb kan der gives op til 10 års garanti.

Som tillægsudstyr tilbydes forskellige eksterne muligheder for via monitorering at følge med i, hvor meget anlægget producerer. Det kan gøres enten via et almindeligt ethernet-kabel på egen computer, en web-portal, hvor data over anlægget lagres og vises eller på et digitalt display. På denne måde kan anlægget overvåges, sådan at man evt. også kan få en alarm, hvis noget unormalt opstår. Monitoreringssystemet kan også tilkobles egen solind-

Bygningsintegreret energiproduktion

strålingssensor, så man kan følge anlæggets effektivitet.

Solcellemodulerne har standardmålet 60x120 cm og har en vægt på 18 kg pr. m2. Der forhandles to størrelser egnet til bygningsintegration med effekter pr. modul på 75 og 80 Wp per primo 2011. Primo 2011 produceres GeneCIS moduler med en moduleffektivitet på 12,1 % – effekten er steget støt hvert år, hvilket også forventes de kommende år. Med en effekt på over 130 Wp/m2 i foråret 2011 er CIS tyndfilmsteknologien på højde med markedets traditionelle krystallinske solceller. Ved ideel placering kommer den årlige ydelse op på 1.050 kWh pr. kWp og 136 kWh/m2.

levetiden på minimum 30 år angives at bestå af en udskiftning af inverterne efter 12-18 år, hvilket udgør en omkostning på ca. 22.000 kr. svarende til ca. 10 % af anlægsprisen.

Installation og montage STARfix III montagesystemet er udviklet for hurtig og enkel montage.

Efter montage er fæstningssystemet ikke længere synligt. I korthed er arbejdsprocessen som følger: påskruning af aluminiumsskinnerne på lægterne, gummitætningen påsættes og montagekrogene påskrues, imens hvert modul lægges på plads og sammenkobles - og solcelletaget er færdigt.

Der benyttes kun autoriseret el-in-

Et 6 kWp påmonteret CIS solcelleanlæg kan ved optimal placering producere omkring 6.000 kWh årlig.

Bygningsintegration vil typisk resultere i et ydelsesfald på nogle få procent som følge af reduceret ventilation på bagsiden af solcellerne. CIS tyndfilmssolcellerne er dog mindre temperaturfølsomme end krystallinske solceller. Økonomi Prisen på solcelleanlæggene vil variere fra projekt til projekt, men den vejledende pris for et 6 kWp bygningsintegreret CIS solcelleanlæg fra VIND & SOL for det komplette anlæg inklusiv en standard installation er kr. 220.000 inklusiv moms.

Vedligeholdelsesomkostninger over

stallationsfirmaer, der som underentreprise ofte benytter en tømrer, der står for montage af det montagesystem, som erstatter klimaskærmen.

VIND & SOL bruger et landsdækkende netværk af samarbejds-installatører. Find den nærmeste her: http:// www.vindogsol.dk/installation.html.

side 77

tører modtager løbende træning og opdatering om de forbedringer, der sker med produkterne.

Efter installation foretages altid en kvalitetssikring af solcelleanlægget inkl. installatørerklæring og et overdragelsescertifikat.

Forhandling Forhandling sker direkte hos VIND & SOL eller via deres samarbejdsinstallatører.

For yderligere information og indhentning af tilbud kontakt VIND & SOL, som til privatmarkedet bruger hjemmesiden http://www.solcellecarport.dk/, hvor der – som navnet antyder – også tilbydes carporte med integrerede CIS solceller såvel som standardiserede løsninger til traditionelle tage på privatboliger.

Alle andre forespørgsler i forbindelse med specialløsninger som facadeløsninger og fritstående solcelleanlæg koordineres af VIND & SOL.

Kontakt

Uddannelsesog godkendelsesordning Würth Solar og VIND & SOL’s kvalitetssikring kræver KSO-certificerede autoriserede el-installatører. Der benyttes så vidt muligt lokale fagfolk, som har gennemgået relevant KSO-uddannelse og er certificeret i installation af solcelleanlæg. Alle VIND & SOL’s samarbejdsinstalla-

Würth Solar Service Partner VIND & SOL Kirkeballevej 6 DK-5970 Ærøskøbing Telefon +45 58 51 50 96 www.vindogsol.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

Nordic Energy Group – Energifacade Nordic Energy Group forhandler også en facadeintegreret solcelleløsning. Nordic Energy Group har samtidig udviklet et koncept, hvor denne solcelleløsning kan bygges sammen med solfangere til solvarmeanlæg således at disse fremstår som en enhed. Solfangerne er konstrueret således at solcellemodul-målet er fastholdt. Solfangerne leveres med sorte samt blanke rammer således at solceller og solfangere passer sammen, samtidig med at alle slangeforbindelser er skjult under kapsler.

Solcellerne og solfangerne monteres med samme montagesystem. Det har desværre ikke været muligt at få tilstrækkelige oplysninger om Nordic Energy Group’s facadeintegrationsløsning til en decideret produktpræsentation inden redaktionens afslutning.

Blue Solar Blue Solar, forhandler en lang række solcelleanlæg, herunder indpasningsløsninger, hvor solcellepanelerne monteres i en forsænkning i taget. Det har desværre ikke været muligt at få tilstrækkelige oplysninger om deres indpasningsløsning inden redaktionens afslutning

side 78

Solaropti Solaropti oplyser, at de leverer bygningsintegrerede solcelleløsninger, men det har desværre ikke været muligt at få oplysninger herom.

Energi Midt Energi Midt oplyser, at de leverer bygningsintegrerede solcelleløsninger, men det har desværre ikke været muligt at få oplysninger herom.

DanSolar

Phønix Phønix Tag forhandler bygningsintegrerede solcellemoduler til lavhældningstage på nye eller eksisterende bygninger. Der er tale om krystallinske solcellemoduler fra producenter Lumeta. Modulerne limes på taget – typisk et tagpaptag – og kan altså monteres uden gennembrydning af taget, ligesom de ikke giver anledning til påvirkning af vindlast.

Modulerne er robuste og kan betrædes i forbindelse med eksempelvis rengøring. Læs mere på http://www. phonixtag.dk/dk/Afdelinger/PhonixTag-arbejder-med-energi/Solceller2/

DanSolar oplyser, at de leverer bygningsintegrerede solcelleløsninger, men det har desværre ikke været muligt at få oplysninger herom.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 79

4.6. Økonomien i de bygningsintegrerede solcelleløsninger

Hvad koster solcelleanlægget, 2) Hvor meget producerer anlægget og 3) Hvad koster det at låne pengene til investeringen.

4.6.1. Vurdering af solcelleanlægs økonomi Rivende udvikling De pris- og økonomioplysninger der gives i denne rapport er indhentet i foråret 2012! Når det er vigtigt at gøre så udtrykkeligt opmærksom på, at rapporten tegner et øjebliksbillede, er det fordi den teknologiske og markedsmæssige udvikling på solcelleområdet buldrer af sted, som det også blev beskrevet i afsnit 3.3.1.

Når man skal vurdere økonomien i lidt bredere perspektiv som f.eks. den akkumulerede besparelse i forhold til alternativet, er man dog afhængig af en række variable forudsætninger, som hurtigt komplicerer øvelsen.

Solcelleteknologien forbedres år for år, og det går så hurtigt, at man kan blive fristet til hele tiden at vente lidt længere på den næste og endnu billigere og bedre model. Det bør man dog ikke gøre, da man så kan blive ved med at vente uden at få glæde af teknologiens fordele.

Det er i princippet den samme situation som på markedet for mobiltelefoner, computere m.v., hvor udsigten til den næste og bedre smart phone model jo ikke betyder, at de aktuelle modeller på smart phone markedet ikke sælges.

Det er da absolut heller ikke tøven, der karakteriserer solcelleudbygningen. Hele 132 % er solcelleindustrien vokset med fra 2009 til 2010. Kraftigt faldende priser på solceller og fordelagtige støtteordninger i en række lande har sendt etableringen af solcelleanlæg i vejret i Europa.

Globalt er der nu opstillet ca. 70.000 MW, og der er meget mere på vej. I Europa blev der i 2010 opsat solceller med en samlet effekt på 13.400 MW stigende til 21.900 MW i 201152. Til sammenligning blev der i 2010 ”kun” opstillet nye vindmøller i Europa med en samlet effekt på 9.300 MW. Solcelleindustrien forventer, at prisen på el fra solceller i løbet af et par år vil ramme 1 kr. pr. kWh og dermed blive konkurrencedygtig med el fra havvindmøller53. I så fald begynder solceller for alvor at blive ikke kun privatøkonomisk, men også samfundsøkonomisk interessante.

Prisen på solcellestrøm bestemmes af 3 faktorer: 1)

52

53

European Photovoltaic Industry Association, maj 2012: “Global Marked Outlook for photovoltaics until 2016”.

Sådanne udsagn skal sammenholdes med priserne for el fra forskellige vindmøller: el fra landvindmøller koster mellem 25 og 40 øre pr. kWh. Prisen for strømmen fra de to havvindmølleparker Horns rev II og Rødsand II er på henholdsvis 52 og 63 øre pr. kWh i omkring de første 10 år, og derefter på markedsvilkår, mens den seneste havvindmøllepark ved Anholt endte på 105 øre pr. kWh for de første ca. 10 år. Omstændighederne omkring udbuddet af sidstnævnte havvindmøllepark er blevet kritiseret for at have ført til en unødigt høj pris. På den anden side peger Klimakommissionen på, at situationen ved kommende udbud af havvindmølleparker vil komme til at ligne Anholt pga. konkurrence fra højere afregningspriser ved udbud i udlandet. Klima- og Ener-

Kompleks og vanskelig økonomivurdering Når man søger oplysninger om, hvordan en investering i et solcelleanlæg ser ud økonomisk, vil man meget hurtigt støde på udfordringer. Den første udfordring kan ofte opstå allerede, når man ønsker at finde oplysninger om vejledende anlægspriser. Det kan simpelthen ofte ikke lade sig gøre at finde eller få oplyst priser. Det skal dog nævnes at der er tendenser til større åbenhed blandt en række af leverandørerne på markedet. Et eksempel herpå er initiativet SolcellePriser.dk der er sponsoreret af en række leverandøre. Den næste udfordring er, at man ofte vil støde ind i et løsrevet udsagn om rentabilitet, tilbagebetalingstid mv., uden at der samtidig oplyses beregningsforudsætninger herfor.

Når man skal vurdere økonomien i solcelleanlæg, bevæger man sig ind på et vanskeligt område Åbne beregningsforudsætninger, der jo kan variere meget, er dog en nødvendighed, når økonomien skal sammenlignes mellem de forskellige udbud af solcelleløsninger, hvilket leder frem til en helt central pointe: Når man skal vurdere økonomien i solcelleanlæg, er det vigtigt at understrege, at man bevæger sin ind på et meget komplekst og vanskeligt område.

giministeriet har d. 28 april offentligjort en analyse af revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte, som derimod peger på væsentligt reducerede priser for etablering og drift af fremtidige havvindmølleparker. Fremadrettet forventer Deloitte, at priserne på etablering og drift af havvindmølleparker, trods stigende efterspørgsel på havvindmøller, kan reduceres med 25 til 30 pct. i 2020 med de rette udbuds- og rammebetingelser. Ifølge analysen forventes en afregningspris for den kommende Kriegers Flak Havmøllepark, som forventes idriftsat i 2018-2020, på 78,1-97,9 øre/kWh i de første ca. 10 år, hvorefter der afregnes til markedspris. ”Analyse vedrørende fremme af konkurrence ved etablering af store havmølleparker i Danmark”, Klima- og Energiministeriet, 28. april 2011. http://www.kemin.dk/Documents/Presse/2011/Deloitte%20 -%20sammenfatning.pdf

Bygningsintegreret energiproduktion

Levetid og vedligeholdelsesomkostninger Når man skal vurdere, hvor god en investering i et solcelleanlæg er, har det selv sagt stor betydning, hvor lang levetid anlægget har. Om anlægget fungerer i 20 eller 40 år gør en stor forskel, f.eks. for hvor stor en akkumuleret besparelse man kan opnå. Solcellernes degenereringstakt, dvs. hvor meget produktionen falder over årene, har naturligvis også betydning.

Hertil komme vedligeholdelsesomkostningerne, som også er vigtige for økonomien. Her er det hovedsageligt vekselretterens levetid og prisen for at få den udskiftet efter f.eks. 15 år, der har betydning. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad der gives af produkt- og ydelsesgarantier. Levetiden på vekselrettere angives af de forskellige leverandører at ligge på mellem 10 og 20 år. Prisen på en vekselretter kan svinge mellem 5.000 og 25.000 kr. Størrelsen på vedligeholdelsesomkostningerne i procent af investeringen varierer typisk mellem 5 og 15 %.

Hvordan tror du el-prisen udvikler sig de næste 30 år?

En meget vigtig parameter, når man skal beregne økonomien i et solcelleanlæg, er el-prisudviklingen. Hvor meget man sparer ved at producere sin egen elektricitet, afhænger selvfølgelig af, hvad det vil koste at fortsætte med at købe el fra nettet. El-prisen er i dag ca. 2 kr. pr kWh for husholdninger og det offentlige, mens erhvervslivet har en lavere pris, da de er fritaget for de fleste afgifter. Over de sidste 35 år er el-prisen i gennemsnit steget med 6-7 % om året. Hvordan prisen vil udvikle sig i fremtiden, kan man i sagens natur ikke sige med sikkerhed. Der er udbredt enighed om, at priserne vil stige, men hvor meget er straks vanskeligere at forudsige.

Der er derfor i høj grad tale om, at den enkelte må afgøre med sig selv, hvad man tror el-prisen bliver i fremtiden.

Hvad tror man brændsler som olie, gas og kul kommer til at koste fremover? Hvordan tror man de grønne afgifter vil udvikle sig i EU og Danmark?

Det, der grundlæggende gør en investering i solceller privatøkonomisk interessant, er, at man ved investeringen fastfryser sin el-pris på et fast niveau, hvorefter man – hvis anlægget dækker hele forbruget – ikke behøver bekymre sig om eventuelle stigninger i el-prisen. Investeringen vil så vise sig bedre eller dårligere alt efter, hvor meget el-prisen rent faktisk stiger.

side 80

Elprisudvikling 1976-2009 Priserne er baseret på Energi Midts totale slutbrugerpris incl. moms

År El-pris Ændring 1976 25,30 1977 28,32 11,94 % 1978 37,88 33,76 % 1979 47,74 26,03 % 1980 62,34 30,58 % 1981 73,02 17,13 % 1982 78,26 7,18 % 1983 70,20 -10,30 % 1984 59,78 -14,84 % 1985 59,78 0,00 % 1986 77,10 28,97 % 1987 72,35 -6,16 % 1988 80,52 11,29 % 1989 92,35 14,69 % 1990 90,52 -1,98 % 1991 90,52 0,00 % 1992 96,25 6,33 % 1993 93,50 -2,86 % 1994 93,25 -0,27 % 1995 100,50 7,77 % 1996 109,13 8,59 % 1997 113,88 4,35 % 1998 122,38 7,46 % 1999 128,50 5,00 % 2000 133,58 3,95 % 2001 144,75 8,36 % 2002 145,46 0,49 % 2003 160,47 10,32 % 2004 162,47 1,25 % 2005 158,26 -2,59 % 2006 179,70 13,55 % 2007 165,66 -7,81 % 2008 184,90 11,61 % 2009 176,45 -4,57 %

Gennemsnit ’76-’09:

6,64 %

Beregningsværktøj fra Spar Nord Når man forud for en beslutning skal vurdere økonomien i en eventuel investering, laver man en beregning, som baserer sig på en række forudsætninger, hvor levetid, vedligeholdelsesomkostninger og udviklingen i el-prisen er meget centrale. Der findes dog flere forudsætninger med betydning for beregningen, herunder selvfølgelig også, om man har penge på kontoen til kontant køb eller

Bygningsintegreret energiproduktion

skal ud og finde finansiering. Spar Nord har lavet en frit tilgængelig ”solcelleberegner” med åbne beregningsforudsætninger. Med beregningsværktøjet kan man indtaste oplysninger og regne ud, hvad solcellestrømmen koster her og nu samt få et bud på, hvordan elregningen vil udvikle sig ved investering i henholdsvis solceller eller ved fortsat at købe strøm på normal vis.

I afsnit 4.5.3 vil Spar Nords solcelleberegner blive anvendt til at illustrere økonomien i de bygningsintegrerede solcelleløsninger og til at sammenligne med klassiske påmonterede løsninger.

side 81

Priseksempler på facadebeklædning (2002)

Rustfrit stål

Glasfacade

Solceller

Natursten

Poleret sten

30.000

er har været foretaget beregninger med udgangspunkt i tre typiD ske tagsten – to vingetagsten og en falstagsten. Prisen på tagste-

25.000

54

20.000

Solceller kan som sådan betragtes som en eksklusiv facadebeklædning, der producerer energi, og som kan erstatte en anden eksklusiv facadebeklædning, der ikke producerer energi. Som det ses af diagrammet vil solceller, som direkte erstatter et andet bygningsmateriale, ofte kunne konkurrere med bygningsmaterialer som rustfrit stål, glas og natursten.

15.000

Ved at lade hele eller dele af tagfladen bestå af solcellepaneler frem for traditionel tagbeklædning reduceres omkostningerne til taget/solcelleanlægget, fordi den almindelige tagbeklædning spares. Dermed kan bygningsintererede solcelleløsninger være med til at forbedre økonomien i både et nyt tag og solcelleanlægget. F.eks. vil man med et 40 kvadratmeter stort solcelleanlæg integreret i et teglstenstag typisk spare mellem 10.000 og 20.000 kr. på materialer og arbejdsløn alt efter kvaliteten på de teglsten, som solcellerne erstatter54. For dyrere tagbeklædningsmaterialer er besparelserne selvfølgelig endnu større.

10.000

Spares der alternativ tagbeklædning?

Hvis der er tale om nybyggeri eller tagrenovering vil bygningsintegrerede solceller i mange tilfælde erstatte anden tagbelægning. I så fald skal prisen på energianlægget reduceres med prisen på de materialer de erstatter.

5.000

4.6.2. Bygningsintegrerede solcelleløsninger og økonomi De netop beskrevne forhold gør sig gældende for solcelleanlæg i al almindelighed. Hvad angår bygningsintegrerede solceller, skal man samtidig tage en række særlige forhold i betragtning, når man skal vurdere økonomien i investeringen.

Kilde: De Store Bygningers Økologi. http://www.dsbo.dk/Home/area1/Leksikon/Solceller/tabid/154/ Default.aspx

Forberedelse af taget Hvis en bygningsintegreret solcelleløsning kræver, at der laves særlige undertags- og inddækningsløsninger, skal man være opmærksom på, at de fleste solcelleleverandører ikke betragter dette som en del af deres entreprise, hvorfor den vejledende pris typisk ikke inkluderer forberedelse af taget. Det er derfor vigtigt at undersøge, om den konkrete løsning kræver undertags- og inddækningsløsninger, og hvad det koster. I mange situationer vil man skulle påregne ekstra udgifter hertil. Sker det i forbindelse med tagrenovering eller nybyggeri vil det dog ofte være billigere, end hvad man ellers skulle have lavet, og som sådan kunne betragtes som en besparelse jf. forrige afsnit.

Lavere ydelse ved bygningsintegration Som det også er blevet beskrevet i afsnit 3.1.4, vil solcellers ydelse typisk falde pga. den reducerede luftstrøm på panelernes bagside, når de integreres i tagfladen. De højere temperaturer, der opstår ved bygningsintegrerede anlæg, vil reducere solcellernes ydelse i forhold til et påmonteret anlæg. Det er meget normalt at påregne et ydelsesfald på omkring 5 % som følge af bygningsintegrationen. Der er dog forskelle mellem de forskellige integrationsløsninger. Eksempelvis monteres SunZincløsningen fra Roofing.dk på ventilerede stållægter, der fungerer som køleribber med yderligere mulighed for

nen samt arbejdslønnen for at lægge de 40 m2 tagsten resulterer i priser på mellem 10.000 og 20.000 kr. inklusiv moms.

Bygningsintegreret energiproduktion

udnyttelse af den opvarmede luft under tagpanelerne i et ventilationssystem. Forud for investeringsbeslutningen bør man undersøge, hvor meget lavere ydelse man skal regne med ved valg af et bygningsintegreret frem for påmonteret anlæg.

Værdiforringende boligforbedring?

Som det også blev nævnt i indledningen, kan man i byggebranchen støde på det paradoksale begreb ”værdiforringende boligforbedringer”. Betegnelsen bruges om situationer, hvor renoveringsarbejde, som egentligt skulle forbedre ejendommens stand og værdi, i stedet ender med at udgøre en værdiforringelse pga. manglende hensyntagen til æstetiske forhold. Når man sammenligner priser på påmonterede og bygningsintegrerede solcelleanlæg, kan det i nogle tilfælde være relevant at gøre sig overvejelser om, hvorvidt anlægget forringer bygningens arkitektoniske udtryk og salgsværdi. Hvis æstetiske hensyn vurderes at spille en rolle, vil det i mange tilfælde kunne betale sig at betale ekstra for en bygningsintegreret solcelleløsning. Bygningsintegration kan altså være det, som sikrer, at solcellekøbet bliver en værdiforøgende frem for værdiforringende boliginvestering.

4.6.3. Økonomivurdering af bygningsintegrerede anlæg og sammenligning med påmonterede Hvis man vil vurdere økonomien i solcelleanlæggene og sammenligne prisen mellem påmonterede og bygningsintegrerede løsninger kan man være heldig, at solcelleleverandøren har lagt prisoplysninger og beregningsforudsætninger åbent frem. Det har man f.eks. gjort hos Gaia Solar.

Gaia Solar forhandler en række forskellige standardpakker til private, herunder dels et påmonteret monokrystalinsk anlæg under betegnelsen Black Line, og dels et bygningsintegreret monokrystallinsk anlæg under betegnelsen Integra Line: Pakken Black Line: De vejledende priser på de tre forskellige anlægsstørrelser med effekter på ca. 2, 4 og 6 kWp er henholdsvis 56.000 kr., 98.000 kr. og 145.000 kr. Tilbagebetalingstid ved optimal orientering og hældning, kontantkøb og 4 % energiprisstigning er henholdsvis 14, 12 og 11 år.

Pakken Integra Line: De vejledende priser på de tre forskellige anlægsstørrelser med effekter på ca. 2, 4 og 6 kWp er henholdsvis 68.000 kr., 10.500 kr. og 164.000 kr. Tilbagebetalingstid ved optimal orientering og hældning, kontantkøb og 4 % energiprisstigning er henholdsvis 17, 14 og 14 år.

side 82

I relative tal er de tre bygningsintegrerede anlæg henholdsvis ca. 21 %, 13 % og 13 % dyrere end de påmonterede anlæg af tilsvarende størrelse. I kroner skal man regne med, at Gaia Solars integrerede anlæg er mellem 12.000 og 20.000 kr. dyrere end tilsvarende påmonterede anlæg. Dette beløb skal så sammenholdes med, at man ved nyt tag og alt efter anlægsstørrelse sparer mellem 13 og 40 m2 tagbeklædningsmateriale, som erstattes af solcellerne. Priserne er uden forberedelse af taget, og man må derfor påregne en udgift hertil.

Et andet forhold, som har indflydelse på økonomien i de bygningsintegrerede løsninger, er, at ydelsen er ca. 5 % lavere end ydelsen fra de påmonterede løsninger, med mindre der etableres bagsideventilering. I mange tilfælde vil dette måske ikke have den store betydning, idet man må huske, at mange solcelleanlæg placeres på bygningsflader, hvor afvigelsen fra den optimale orientering og hældning betyder, at ydelsen herved falder mere end 5 % i forhold til en optimal placering. På den anden side må man nøgternt konstatere, at det har en vis økonomisk betydning. Ifølge Gaia Solars egne beregninger er tilbagebetalingstiden – under forudsætning af kontantkøb og 4 % energiprisstigning – 2 til 4 år længere for et integreret solcelleanlæg end for et tilsvarende påmonteret anlæg.

Hos enkelte leverandører er det altså muligt at få tilstrækkeligt med information til at tegne sig et billede af økonomien i bygningsintegrerede og påmonterede løsninger. Det netop omtalte eksempel fra Gaia Solar baserer sig på forudsætningen om kontantkøb, hvilket for mange købere ikke vil være en mulighed. De vil i stedet have brug for at finansiere købet. Derfor kan det være nyttigt at benytte Spar Nords solcelleberegner som alternativt økonomivurderingsværktøj.

Spar Nord – Forudsætninger og variable I det følgende vil Spar Nords solcelleberegner blive anvendt til at illustrere økonomien i de bygningsintegrerede solcelleløsninger og til at sammenligne med klassiske påmonterede løsninger.

Spar Nords solcelleberegner har en række faste forudsætninger: • Der regnes med, at man kan finansiere solcelleanlægget inden for 80 % af husets værdi.

• Der tages ikke højde for eventuelle omkostninger eller kurstab.

• Der er regnet med, at solcelleproduktionen falder med 0,5 % om året.

• Anlæggets levetid er sat til 30 år, baseret på Solcelleforeningens estimat.

• Der regnes med en samlet vedligeholdelse på 12 % af investeringen, optjent i løbet af de førte 15 år.

Bygningsintegreret energiproduktion

• Overskydende el-produktion sælges til nettet ved benyttelse af nettomålerordningen.

Foruden de faste forudsætninger indeholder solcelleberegneren en række variable, som man selv kan udfylde med oplysninger om: • Årligt elforbrug • Nuværende el-pris • Hvad man forventer om prisudviklingen på el.

• Hvor stor den årlige el-produktion fra solcellerne forventes at blive • Pris på solcelleanlægget • Rentesats • Afviklingsperiode for lånet • Rentefradragsprocent • Inflation For at skabe et ensartet sammenligningsgrundlag er der i de følgende beregninger benyttet en række fælles forudsætninger, som er indtastet i Spar Nords beregner, som det ses af tabellen nedenfor. Hvad angår de fire variable under Låneinformation, benyttes standardindstillingerne i Spar Nord beregneren. Herudover er den centrale variabel forventningen til el-prisen, hvor det er forudsat, at el-prisen vil stige med 6 % pr. år over de næste 30 år og dermed udvikle sig omtrent som i de seneste 35 år.

Som det ses af tabellen resterer der tre variable. Det forudsættes i beregningen, at husstandens forbrug er lig med produktionen fra solcelleanlægget. Derved undgås de forskelle, som ville fremkomme, hvis man benyttede et ens forbrug på tværs af anlæg med forskellig størrelse, hvor nogle anlægs produktion så tilfældigvis vil ligge tættere på det fastsatte standardforbrug.

For at vende tilbage til de konkrete produkter fra produktkataloget kan man herefter indtaste oplysninger for de integrerede løsninger og, hvor det er muligt, sammenligne med lignende påmonterede anlæg fra samme leverandør. Resultaterne heraf vil blive præsenteret i det følgende.

Gaia Solar – 5,77 kWp integreret Gaia Solar oplyser, at deres 5,77 kWp tagintegrerede solcelleanlæg producerer 5000 kWh pr. år. Den vejledende anlægspris er 164.000 kr. Hertil skal lægges omkostningerne til forberedelse af taget, som ikke er en del af Gaia Solars entreprise. Det er vanskeligt at vurdere prisen på et sådant arbejde, men vi anslår den til at ligge på 10.000-20.000 kr. i forbindelse med nybyg eller renovering af tag. Ved indgreb i eksisterende tag må det forventes at være væsentlig dyrere. Til brug i de aktuelle beregninger tillægges 10.000 kr. til anlægsprisen, hvorved investeringen ender på 174.000 kr.

Resultatet i Spar Nords beregner bliver med disse tal, at investeringen i Gaia Solars bygningsintegrerede solcelleanlæg over 30 år giver en samlet besparelse på ca. 117.746 kr.

Med investeringen får man en første års el-pris på 1,90 kr. pr. kWh stigende til 2,46 efter 30 år. Dette skal dog sammenholdes med, at el-prisen på nettet med en 6 % årlig stigning vil være steget til 10,84 kr. pr. kWh efter 30 år. Grunden til, at solcelleejerens el-pris ikke forbliver konstant på 1,90 er, at det forudsættes, at solcelleproduktionen falder med 0,5 % pr. år, hvorved der bliver en stigende restbetaling til elselskabet, som følger den højere markedspris.

indtast dine tal El forbrug: Hvad er dit årlige el forbrug Hvad betaler du i dag for én Kwh

Hvad er din forventning til prisudviklingen på el

Hvor stort et solcelleanlæg ønsker du Hvad er den forventede pris på solcelleanlæget

Låne information: Hvilken rentesats regner du med Vælg lånets afviklingsperiode (10-20-30 år) Rentefradragsprocent Inflation

side 83

2,00

6,00

4,50 30 33 2

kWh kr.

procent pr. år

kWh kr.

procent år. procent procent

Bygningsintegreret energiproduktion

side 84

Med investeringen får man en første års el-pris på 1,49 kr. pr. kWh stigende til 1,94 efter 30 år. Dette skal igen sammenholdes med, at el-prisen på nettet vil være steget til 10,84 kr. pr. kWh efter 30 år.

Samlet besparelse 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0

År 1

År 5

År 10

År 15

År 20

År 30

Samlet besparelse ved at producere med solceller.

Der er taget højde for inflation.

Gaia Solar – 5,77 kWp påmonteret Hvis man ønsker at sammenligne med et påmonteret anlæg, er det oplagt at se på Gaia Solars 5,77 kWp påmonterede anlæg med sorte mono-krystallinske solceller med navnet Black Line.

Gaia Solar oplyser, at deres 5,77 kWp påmonterede solcelleanlæg producerer 5.300 kWh pr. år. Den vejledende anlægspris er 145.000 kr.

I forhold til det bygningsintegrerede anlæg bliver den samlede besparelse større dels pga. den højere produktion, og dels pga. den lavere anlægspris. Man må dog som tidligere beskrevet tage højde for, at der ved tagintegration i forbindelse med renovering og nybyg vil kunne spares tagbeklædningsmaterialer, som kan fratrækkes det samlede investeringsbeløb og dermed forbedre økonomien.

Komproment – Tagintegreret 6 kWp solcelleanlæg til Linea Et 6 kWp tagintegreret solcelleanlæg til Lenea tegltagsten producerer ved optimal orientering og hældning ca.

5.450 kWh pr. år. Den vejledende anlægspris er 188.300 kr. inklusiv moms og montage.

Resultatet i Spar Nords beregner bliver med disse tal, at investeringen i et 6 kWp tagintegreret solcelleanlæg til Linea tegltagsten over 30 år giver en samlet besparelse på ca. 130.000 kr.

Samlet besparelse

Resultatet i Spar Nords beregner bliver med disse tal, at investeringen i Gaia Solars påmonterede solcelleanlæg over 30 år giver en samlet besparelse på ca. 174.351 kr.

140.000 120.000 100.000 80.000 60.000

Samlet besparelse

40.000 200.000

20.000

180.000

0

År 1

År 5

År 10

År 15

År 20

År 30

160.000

Samlet besparelse ved at producere med solceller.

140.000

120.000

Der er taget højde for inflation.

100.000

Med investeringen får man en første års el-pris på 1,88 kr. pr. kWh stigende til 2,45 efter 30 år. Dette skal igen sammenholdes med, at el-prisen på nettet vil være steget til 10,84 kr. pr. kWh efter 30 år.

80.000 60.000 40.000 20.000 0

År 1

År 5

År 10

År 15

År 20

År 30

Samlet besparelse ved at producere med solceller.

Der er taget højde for inflation.

Såfremt anlægget købes i forbindelse med etablering af nyt tag bør man modregne tagstensbesparelsen på 12.000 kr. for 60 m2 Linea tegltagsten. Det giver en samlet investeringspris på 176.300 kr. og over 30 år en samlet besparelse på ca. 145.000 kr.

Bygningsintegreret energiproduktion

Komproment – Tagintegreret 6 kWp solcelleanlæg til Koncept Roof Et 6 kWp tagintegreret solcelleanlæg til Koncept Roof producerer ved optimal orientering og hældning ca.

5.450 kWh pr. år. Den vejledende anlægspris er 178.500 kr. inklusiv moms og montage.

side 85

Samlet besparelse 140.000 120.000 100.000

Resultatet i Spar Nords beregner bliver med disse tal, at investeringen i et 6 kWp tagintegreret solcelleanlæg til Koncept Roof over 30 år giver en samlet besparelse på ca. 142.000 kr.

80.000 60.000 40.000 20.000 0

Samlet besparelse

År 1

År 5

År 10

År 15

År 20

År 30

Samlet besparelse ved at producere med solceller.

160.000

Der er taget højde for inflation.

140.000 120.000

Med investeringen får man en første års el-pris på 1,95 kr. pr. kWh stigende til 2,53 efter 30 år. Dette skal igen sammenholdes med, at el-prisen på nettet vil være steget til 10,84 kr. pr. kWh efter 30 år.

100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0

År 1

År 5

År 10

År 15

År 20

År 30

Samlet besparelse ved at producere med solceller.

Såfremt anlægget købes i forbindelse med etablering af nyt tag bør man modregne tagstensbesparelsen på 50.000 kr. for 80,6 m2 naturskifertagsten. Det giver en samlet investeringspris på 145.000 kr. og over 30 år en samlet besparelse på ca. 184.000 kr.

Der er taget højde for inflation.

Med investeringen får man en første års el-pris på 1,79 kr. pr. kWh stigende til 2,32 efter 30 år. Dette skal igen sammenholdes med, at el-prisen på nettet vil være steget til 10,84 kr. pr. kWh efter 30 år.

Såfremt anlægget købes i forbindelse med etablering af nyt tag bør man modregne tagstensbesparelsen på 39.200 kr. for 48,9 m2 skiffertagsten. Det giver en samlet investeringspris på 139.300 kr. og over 30 år en samlet besparelse på ca. 192.000 kr.

Komproment – Tagintegreret 6 kWp solcelleanlæg til Naturskiffer Et 6 kWp tagintegreret solcelleanlæg til Naturskiffer producerer ved optimal orientering og hældning ca. 5.450 kWh pr. år. Den vejledende anlægspris er 195.000 kr. inklusiv moms og montage.

Resultatet i Spar Nords beregner bliver med disse tal, at investeringen i et 6 kWp tagintegreret solcelleanlæg til Naturskiffer over 30 år giver en samlet besparelse på ca.

122.000 kr.

Metrotile Lightpower – 6 kWp integreret Et 6 kWp Metrotile Lightpower solcelleanlæg producerer ved optimal orientering og hældning ca. 5.100 kWh pr. år. Den vejledende anlægspris er 148.495 kr. inklusiv moms og montage. Denne pris er eksklusiv el-tilslutning af autoriseret el-installatør, som typisk vil ligge i omegnen af 5.000 kr. inklusiv moms. Til brug i de aktuelle beregninger tillægges derfor 5.000 kr. til anlægsprisen, hvorved investeringen ender på 153.495 kr.

Resultatet i Spar Nords beregner bliver med disse tal, at investeringen i et 6 kWp Metrotile Lightpower solcelleanlæg over 30 år giver en samlet besparelse på ca.

150.000 kr.

Med investeringen får man en første års el-pris på 1,64 kr. pr. kWh stigende til 2,13 efter 30 år. Dette skal igen sammenholdes med, at el-prisen på nettet vil være steget til 10,84 kr. pr. kWh efter 30 år.

Bygningsintegreret energiproduktion

leanlæg over 30 år giver en samlet besparelse på ca.

94.000 kr.

Samlet besparelse 160.000

Med investeringen får man en første års el-pris på 2,20 kr. pr. kWh stigende til 2,86 efter 30 år. Dette skal igen sammenholdes med, at el-prisen på nettet vil være steget til 10,84 kr. pr. kWh efter 30 år.

140.000 120.000 100.000 80.000

VIND & SOL – 6 kWp påmonteret Et påmonteret 6 kWp solcelleanlæg fra VIND & SOL angives at producere ca. 6.000 kWh pr. år. Den vejledende anlægspris er 173.000 kr.

60.000 40.000 20.000 0

År 1

År 5

År 10

År 15

År 20

År 30

Samlet besparelse ved at producere med solceller.

side 86

Der er taget højde for inflation.

Resultatet i Spar Nords beregner bliver med disse tal, at investeringen i VIND & SOLs bygningsintegrerede solcelleanlæg over 30 år giver en samlet besparelse på ca. 186.000 kr.

Samlet besparelse VIND & SOL – 6 kWp integreret Et tagintegreret 6 kWp solcelleanlæg fra VIND & SOL producerer ca. 5.700 kWh pr. år55. Den vejledende anlægspris er 220.000 kr. Hertil skal lægges omkostningerne til forberedelse af taget, som ikke er en del af Vind & Sols entreprise. Det er vanskeligt at vurdere prisen på et sådant arbejde, men vi anslår den til at ligge på 10.00020.000 kr. i forbindelse med nybyg eller renovering af tag. Ved indgreb i eksisterende tag må det forventes at være væsentligt dyrere. Til brug i de aktuelle beregninger tillægges 10.000 kr. til anlægsprisen, hvorved investeringen ender på 230.000 kr.

200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0

Samlet besparelse 100.000

År 1

År 5

År 10

År 15

År 20

År 30

Samlet besparelse ved at producere med solceller.

80.000

Der er taget højde for inflation.

60.000 40.000

Med investeringen får man en første års el-pris på 1,57 kr. pr. kWh stigende til 2,04 efter 30 år. Dette skal igen sammenholdes med, at el-prisen på nettet vil være steget til 10,84 kr. pr. kWh efter 30 år.

20.000 0 -20.000

År 1

År 5

År 10

År 15

År 20

År 30

Samlet besparelse ved at producere med solceller.

Der er taget højde for inflation.

Resultatet i Spar Nords beregner bliver med disse tal, at investeringen i VIND & SOLs bygningsintegrerede solcel-

55

Svarende til 5 % lavere ydelse end den af producenten oplyste, som ikke indregnede ydelsesfald som følge af mindre ventilation.

Igen gør det sig gældende, at den samlede besparelse i forhold til det bygningsintegrerede anlæg bliver større som følge af den højere produktion og den lavere anlægspris. Ligeledes er det igen vigtigt at tage højde for, at der ved tagintegration i forbindelse med renovering og nybyg, vil kunne spares tagbeklædningsmaterialer.

Bygningsintegreret energiproduktion

Roofing.dk – 5,1 kWp integreret Et tagintegreret 5,1 kWp SunZinc-solcelleanlæg fra Roofing.dk producerer ca. 4.560 kWh pr. år56. Den vejledende anlægspris er 256.250 kr.

Samlet besparelse 0

År 1

År 5

År 10

År 15

År 20

År 30

-5.000

Resultatet i Spar Nords beregner bliver med disse tal, at investeringen i Roofing.dk’s SunZinc-solcelleanlæg over 30 år giver en samlet besparelse på ca. minus 15.000 kr.

– dvs. en omkostning frem for en besparelse.

-10.000 -15.000 -20.000 -25.000

Med investeringen får man en første års el-pris på 3,06 kr. pr. kWh stigende til 3,98 efter 30 år. Dette skal igen sammenholdes med, at el-prisen på nettet vil være steget til 10,84 kr. pr. kWh efter 30 år.

For SunZinc skal man være opmærksom på, at løsningen indgår i zink-tagbeklædning, der er i en anden prisklasse, som er målrettet et andet segment end Hr. og Fru. Hansen med tegltaget.

-30.000 -35.000 -40.000 -45.000

Samlet besparelse ved at producere med solceller.

Der er taget højde for inflation.

Kurvediagrammet nedenfor viser et samlet overblik over resultatet af beregningerne for de 7 integrerede solcelleanlæg, i form af de akkumulerede besparelser over 30 år.

Samlet besparelse over 30 år for forskellige solcellEanlæg

200.000

Metrotile

Komproment - Koncept Roof

150.000

Komproment - Naturskiffer

100.000

0 2010

2015

2020

2025

2030

2035

-50.000

-100.000

56

5,1 kWp består af 60 moduler og fylder 48 m2. Ydelsen er ca. 95 kWh pr. m2 pr. år ved god ventilation, som der er taget højde for i

SunZinc-løsningen.

2040

Gaia Solar VIND & SOL

50.000

Komproment - Linea

Roofing.dk

side 87

Bygningsintegreret energiproduktion

side 88

el-pris ved forskellige udviklingsforløb og for forskellige bygningsintegrerede solcelleanlæg 20 18

16

El-pris +8 %

El-pris +6 % El-pris +4 % El-pris +2 %

Vind & sol

14

Gaia Solar

Metrotile

12 10 8 6 4 2 0 2011

2015

2020

2025

2030

2035

2040

Grafen er lavet på baggrund af data fremkommet ved brug af Spar Nords solcelleberegner

Forbehold Når man benytter de anvendte forudsætninger på tværs af en række forskellige solcelleanlæg, må resultaterne nødvendigvis tages med forbehold for, at egenskaberne ved det konkrete anlæg måske ikke passer på forudsætningerne. Et anlæg kan f.eks. have en kortere forventet levetid end 30 år, hvorved økonomien reelt er dårligere end det fremgår af, hvad udregningen ved brug af Spar Nord beregneren viser. Måske har et anlæg lavere vedligeholdelsesomkostninger end 12 % af investeringen, hvorved økonomien reelt er bedre end det vil fremgå af beregningerne.

Hertil kommer, at forudsætningerne kan være til ugunst for nogle anlæg. Det er f.eks. tilfældet med den faste forudsætning om vedligeholdelsesomkostninger, som betyder, at der regnes med en samlet vedligeholdelse på 12 % af investeringen, optjent i løbet af de førte 15 år.

Når vedligeholdelsesomkostningerne fastlægges som en relativ omkostning frem for et absolut beløb betyder det, at anlæg med relativt høje anlægspriser tillægges større vedligeholdelsesomkostninger end anlæg med relativt lavere anlægspriser. Således bliver vedligeholdelsesom-

kostningerne for Metrotiles Lightpower anlæg og Roofing.dk’s SunZinc-anlæg beregnet til henholdsvis 18.400 og 30.750 kr. Det er en forskel, der ikke nødvendigvis er belæg for i praksis. Der er således intet i den konkrete situation, som tilsiger, at Sunzinc-løsningen skulle kræve større vedligeholdelsesomkostninger end anlægget fra Metrotile. Faktisk angiver Metrotile omkostningerne til 1.500 kr. årligt, svarende til 45.000 kr. over en 30 årig levetid, mens Roofing.dk har oplyst, at vedligeholdelsesomkostningerne er minimale om end uden at specificere udsagnet.

Konkret har el-prisudviklingen som nævnt meget stor betydning for økonomivurderingen. Eksempelvis vil den samlede besparelse på 150.000 kr. over 30 år ved en investering i det tagintegrerede anlæg fra Metrotile ændres til en besparelse på knap 10.000 kr., hvis el-pris-udviklingen blot bliver 2 % i stedet for 6 % pr. år.

Grafen er lavet på baggrund af data fremkommet ved brug af Spar Nords solcelleberegner.

Bygningsintegreret energiproduktion

Generelt må det understreges, at el-pris-udviklingen, udsving i rente, individuel forhandling af belåningsbetingelser, samt forskelle på de tilbud, man kan få forskellige steder i landet, tilsammen kan have større betydning end de prisforskelle mellem anlæggene, som er beskrevet i det foregående.

4.7. Sammenfatning Bygningsintegrerede solcelleløsninger er et meget interessant udviklingsområde med potentialer for den danske solcellebranche såvel som for byggebranchen.

Bygningsintegrerede solcellesystemer er stadig et relativt nyt område. Der har dog ikke desto mindre fundet en udvikling sted de senere år, som har resulteret i, at der nu er kommet en række bygningsintegrerede standardløsninger på markedet. Alene i løbet af de sidste 12 måneder er en række nye løsninger blevet lanceret på det danske marked. Løsningerne er forsøgt kortlagt i denne rapport.

Der er nu brug for, at der skabes opmærksomhed og afsætning til disse produkter, da et stærkt hjemmemarked kan have væsentlig betydning for udviklingen af danske styrkepositioner.

Dette kapitel har søgt at give et overblik over, hvilkebygningsintegrerede standardløsninger der findes, hvilke bygninger og beklædningsmaterialer de egner sig til, hvilken energiproduktion og økonomi løsningerne giver, herunder i sammenligning med påmonterede løsninger.

Markedet må desværre betegnes som værende præget af uigennemsigtighed, hvilket er en af årsagerne til, at der er behov for nærværende rapport. Resultatet af kortlægningsarbejdet peger på, at der findes mindst 14 forskellige leverandører af bygningsintegrerede standardsolcelleløsninger på det danske marked. Det har dog ikke været muligt at tilvejebringe oplysninger om produkterne fra alle disse leverandører. De fundne løsninger er beskrevet i kapitlets produktkatalog og resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel.

God privatøkonomisk investering Den teknologiske og markedsmæssige udvikling og dermed også prisen på solceller er et område i rivende udvikling og økonomioplysningerne i denne rapport må derfor betragtes som et øjebliksbillede.

Siden det tidligere omtalte pilotprojekt med informationsindsamling om bygningsintegrerede solceller fra 200857 er der sket en væsentlig forbedring af økonomien i de bygningsintegrerede solcelleanlæg. Hovedparten af de 12 projekter fra før 2008, som blev omtalt i rapporten, var specialdesignede til specifikke projekter og havde en pris pr. kWp på 50-83.000 kr. Til sammenligning havde de bygningsintegrerede standardløsninger, som var præsenteret i 2011-udgaven af rapporten en gennemsnitlig pris pr. kWp på 39.305 kr. Her et år senere er prisen på disse, samt en række nye anlæg som er kommet til og som alle er præsenteret i denne rapport, faldet til i gennemsnit 33.874 kr. pr. kWp. Disse gennemsnitspriser er påvirket af at SunZinc, integrationsløsningen til zinktage fra Roofng.dk, er et eksklusivt produkt med en pris som ligger væsentligt over de øvrige integrationsløsninger.

Ser man bort fra dette produkt var gennemsnitsprisen for integrationsløsningerne 35.659 kr. i 2011 og 31.145 kr. i 2012. Priserne på bygningsintegrerede solcelleløsninger er altså faldet betragteligt inden for de seneste år.

Gennemsnitsprisen på sammenlignelige påmonterede anlæg ligger på 26.980 kr. pr. kWp58. De bygningsintegrerede løsninger er altså ca. 15 % dyrere end tilsvarende påmonterede anlæg. For et anlæg på 6 kWp vil et bygningsintegreret anlæg altså i gennemsnit være 25.000 kr. dyrere. Priserne skal sammenholdes med, at man ved nyt tag og alt efter anlægsstørrelse sparer flere tusinde kroner på de tagbeklædningsmaterialer, som erstattes af solcellerne. Hvis man eksempelvis ved etablering af nyt tag køber et 6 kWp anlæg fra Komproment til integration i et naturskiffertag, bør man modregne tagstensbesparelsen på 50.000 kr. for 80,6 m2 naturskiffertagsten. Det bringer prisen pr. kWp ned på 24.167 kr. og dermed på niveau med prisen for et påmonteret solcelleanlæg.

Dertil skal endvidere lægges værdien af den ofte højere arkitektoniske kvalitet ved at anvende de bygningsintegrerede løsninger, inklusiv husets formodentligt højere salgspris.

Hvis man anvender Spar Nords solcelleberegner – med de antagelser og de forbehold, som er beskrevet i afsnit 4.6 – tegner der sig et billede af, at både de påmonterede og de bygningsintegrerede solcelleløsninger privatøkonomisk er en god investering. Når der ses bort fra SunZinc-løsningen – som idet den indgår i zink-tagbeklædning naturligvis er i en anden prisklasse som retter sig mod et særligt segment – viser beregningerne, at man med de bygningsintegrerede solcelleløsninger kan

57

I 2008 udarbejdede Det Økologiske Råd i samarbejde med Dansk Byggeri rapporten ”Nye energieffektive byggematerialer af interesse for tømrerfaget – Pilotprojekt med kategorisering og informationsindsamling med fokus på bygningsintegrerede solceller og øvrige materialer”. Rapporten kan findes på Det Økologiske

side 89

58

Råds Hjemmeside www.ecocouncil.dk ==> Byggeri og bolig ==> Publikationer ==> Rapport for Træsektionen i Dansk Byggeri.

De tre påmonterede anlæg fra Gaia Solar og VIND & SOL, der er omtalt i afsnit 4.5, som referanceanlæg, har en pris pr. kWp på henholdsvis 25.130 og 28.833 kr.

Komproment Linea

Komproment Naturskiffer

efter 25 år

efter 25 år

skifer

efter 20 år

80 %

tyndfilm

efter 25 år

10 år. 80 %

90 % efter

linsk silicium

CIS Monokrystal-

Flere

Produktgaranti

efter 25 år

10 år. 80 %

90 % efter

linsk silicium

Monokrystal-

- Linea

efter 25 år

10 år. 80 %

90 % efter

linsk silicium

Monokrystal-

Naturskifer

-garanti

5 år

2 år

installation og

Solcelle-

5 år

paneler: 10 år

Solcelle-

5 år

paneler: 10 år 5 år

117.746 kr.

1,90

30.156 **

4.100

for 5,77 kWp

256.250 kr.

for 6 kWp

220.000 kr.

- 15.000 kr.

3,06

50.245

94.000 kr.

2,20

38.333 **

5.339

for 5,1 kWp

142.361 kr.

1,79

29.750

3.650

Ikke oplyst

178.500 kr.

Ikke oplyst

130.051 kr.

1,88

31.383

3.138

Ikke oplyst

188.300 kr.

Ikke oplyst

5 år over 30 år

45.000 kr.

Montage-

paneler 5 år.

Solcelle-

efter 25 år

10 år. 80 %

for 6 kWp

150.228 kr.

1,64

24.749

3.300

5 år

paneler: 10 år

Solcelle-

efter 25 år

10 år. 80 %

90 % efter

linsk silicium

Ikke oplyst

Ikke oplyst

efter 25 år

80 % efter

Tyndfilm

Tagpap

Icopal IcoSun

Ikke oplyst

Ikke oplyst

Ikke oplyst

Ikke oplyst

15.000 kr.

5 år

over 25 år

** Beregnet på baggrund af den vejledende anlægspris tillagt 10.000 kr. som forsigtigt estimat for prisen for forberedelsen af taget jf. omtalen heraf i afsnit 4.5.

121.636 kr.

1,95

32.500

2.419

Ikke oplyst

148.495 kr.

Ikke oplyst (ca.1.500 årligt)

195.000 kr.

Tyndfilm 90 % efter

Ikke oplyst materiale: 5 år

Solcelle- paneler: 10 år

22.000 kr.

over 30 år

* Baseret på benyttelsen af Spar Nords solcelleberegner under forudsætninger som beskrevet i afsnit 4.5

over 30 år *

besparelse

Samlet

(kr./kWh) *

1. års el-pris

installeret kWp

Kr. pr.

installeret m 2

Kr. pr.

moms

164.000 kr.

21.000 kr.

over 24 år

holdelses-

anlægspris inkl.

2 år

2 år

7.000-

omkostninger

Vejledende

efter 25 år

10 år. 80 %

90 % efter

linsk silicium

Monokrystal-

og tagpap

Tegleternit

Nordic Energy Group

Udviklingen i el-prisen er af central betydning for økonomien i en solcelleinvestering. Det er et forhold, som giver anledning til den ene af to hoved salgsargumenter for solceller, nemlig at man ved køb af et solcelleanlæg kan sikre sig mod fremtidens el-prisstigninger ved at fastlåse sin el-pris på et lavt niveau.

Vedlige-

2 år

Montage-

materiale: 5 år

Glas

Monokrystal-

Ståltag

paneler: 2 år

Solcelle-

Drivadan Glastilbygning med solcelletag

opnå en samlet besparelse over 30 år på mellem 94.000 og 150.000 kr.

Vekselretter

Metrotile Lightpower

Tegltagsten

Generel

10 år og 80 %

80 %

linsk silicium

linsk silicium

90 % efter

Monokrystal-

Zink

Monokrystal-

skifer

Ydelsesgaranti

Solcelletype

Tegl- og

keramisk

Komproment Koncept Roof

Natur- og

VIND & SOL STARfix III

Til tag-

Roofing.dk SunZinc

belægningstype

Gaia Solar Integra Line

Oversigtstabel: Bygningsintegrerede Solcelleløsninger Standardløsninger på det danske marked forår 2012

Bygningsintegreret energiproduktion side 90

Det andet hoved salgsargument, som retter sig specifikt mod bygningsintegrerede anlæg, er, at man med bygningsintegrerede løsninger kan sikre sig, at solcelleanlægget arkitektonisk matcher husets udtryk og dermed ikke forringer bygningens arkitektoniske kvalitet og salgsværdi. Bygningsintegration kan altså være det, som sikrer, at solcellekøbet bliver en værdiforøgende frem for værdiforringende boliginvestering.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 91

5.

Generelt om lokal varmeproduktion fra VE-kilder

Bygningsintegreret energiproduktion

side 92

I dette kapitel vil en række generelle tekniske, økonomiske, miljø- og samfundsmæssige forhold omkring lokal varmeproduktion baseret på VE-kilder blive behandlet, inden de bygningsintegrerede løsninger vil blive beskrevet i kapitel 6.

5.1. VE-løsninger til individuel opvarmning

5.1.1. Biomassebaseret opvarmning Biomassebaseret individuel opvarmning er den opvarmningsform, som har været anvendt længst op i gennem menneskehedens historie. I Danmark sker det i dag typisk i form af fyring med brænde i brændeovn eller ved fyring med træpiller eller flis i et biomassefyr.

Opvarmning med brændeovne har den ulempe, at brændeovnsrøgen indeholder sundhedsskadelige partikler, der kan være til gene for både nærtboende naboer og desværre også for hele lokalområdet. Brændeovne er blandt de store syndere, når det handler om lokal luftforurening59. Til gengæld har opvarmningsformen den fordel, at den er vedtaget at være CO2-neutral, og altså i teorien ikke bidrager til den globale luftforureningsproblematik og den deraf følgende globale opvarmning.

Afbrænding af biomasse er dog ikke pr. definition klimaneutralt. Det forudsætter, at den anvendte biomasse kommer fra bæredygtigt forvaltede arealer, således at

59

Hvis man bor uden for fjernvarmeområderne og ikke generer sine naboer med røg, og ønsker at fyre med brænde, er det vigtigt at vælge de mest effektive og mindst forurenende ovntyper. Her er

afbrændingen ikke kan siges at bidrage til f.eks. afskovning og dermed global opvarmning. Dermed berører vi det forhold, at biomasse er en VE-kilde, som godt nok er fornybar, men som i modsætning til andre kilder som sol og vind er et brændsel, der ikke er uudtømmeligt.

Verdens biomasseressourcer er begrænsede, og kommer under et stadigt større pres. Derfor bør biomasse primært bruges de steder, hvor der ikke er gode alternativer og/eller hvor brændselseffektiviteten er så høj som muligt.

Biomasse er et VE-brændsel, der har den ulempe, at det skal transporteres fra dyrknings- til anvendelsesstedet.

Til gengæld kan biomassen lagres betydeligt bedre end sol- og vindenergi.

I det danske energisystem, hvor vi har fluktuerende vindenergi, har vi i de kommende år behov for at prioritere at bruge biomasse på de kraftvarmeværker, som er nødvendige, indtil vi har fundet løsninger til lagring af vindenergien.

det især fint at vælge masseovne og dernæst de svanemærkede brændeovne.

Bygningsintegreret energiproduktion

Biomasse bør altså bruges med omtanke. F.eks. bør biomasse ikke bruges til individuel opvarmning i fjernvarmeområder med varmeoverskud eller på ejendomme, der er optimale for installation af en effektiv jordvarmepumpe.

Biomasse er endvidere mange ting. De lettest anvendelige former for biomasse såsom træpiller eller flis kan ret let fyres ind i de eksisterende kulfyrede kraftvarmeværker og medvirke til at fortrænge kul og dermed have maksimal klimaeffekt. Anvendes disse fraktioner af biomasse til opvarmning af boligen bliver CO2-effekten meget ringere end ved anvendelse i kraftvarmeværker.

Fremover må biomasse betragtes som en begrænset ressource, og generelt er brug af biomasse i lokale ovne en sløset omgang med et højkvalitetsbrændsel. Fremover bør investeringer i biomassefyr og anvendelse af brændeovne begrænses til de steder, hvor man kan benytte biomasse, som ikke kan indsamles eller håndteres erhvervsmæssigt. Det kan være fra sankning i skov eller overskudstræ fra egen grund.

Biomasse bør bruges med omtanke. F.eks. bør biomasse ikke bruges til individuel opvarmning i fjernvarmeområder med varmeoverskud eller på ejendomme, der er optimale for installation af en effektiv jordvarmepumpe Individuel opvarmning med biomasse kan kombineres med bygningsintegrerede solvarmeløsninger, men kan ikke i sig selv bygningsintegreres, hvorfor opvarmningsformen ikke vil blive behandlet yderligere.

5.1.2. Omgivelsesvarme Andre VE-kilder adskiller sig fra biomasse ved ikke at udnytte en begrænset ressource til brændsel. En sådan kilde til vedvarende energi er den varme, der er i luften omkring os og jorden under os. Det kan man med en fællesbetegnelse kalde omgivelsesvarme.

Omgivelsesvarme kan udnyttes vha. varmepumper, som trækker varmen ud af jorden eller luften – også om vin-

side 93

teren. Teknikken, hvormed varme trækkes ud af elementerne i omgivelserne og omdannes til varme i radiatorer og varmt brugsvand, er ganske naturlig fysik, og selve varmepumpen fungerer efter samme princip som et køleskab. I varmepumpen er det blot den varme side af processen, man udnytter.

Faktaboks Ve eller ej?

Mange teknologier kræver energitilførsel for at kunne udnytte VE-kilden. Det er derfor vanskeligt entydigt at skelne mellem vedvarende og ikke vedvarende energikilder. Dette gælder især de varmebaserede VE-teknologier, som bruger elektricitet for at bringe VE-varmekilden på en brugbar form. F.eks. skal geotermi mange steder på kloden opgraderes til en højere temperatur for at kunne udnyttes hensigtsmæssigt, mens solfangere skal bruge strøm til at cirkulere det varme vand. Især gælder det varmepumper, der udnytter omgivelsesvarmen i jorden eller luften, vha. en væsentlig el-tilførsel. Varmepumper er blandt andet i EU defineret som vedvarende energi.

Et eksempel på en definition lyder, at en varmepumpeløsning kan betragtes som vedvarende energi, når størstedelen af varmen, der leveres i boligen hentes fra omgivelserne (udeluft, jord, sø/ hav eller lignende). Dette er en noget blød definition.

Om varmepumper kan betragtes som en fornuftig og bæredygtig energiløsning bør grundlæggende afhænge af, hvor godt den passer ind i samfundets samlede energisystem. Hvis man eksempelvis installerer en stor mængde varmepumper i Tyskland, kan det kræve ekstra el-produktion fra kulkraftværker, mens man med langt større fornuft kan satse på tidsstyrede varmepumper med varmelagre i Danmark, hvor vores energisystem er kendetegnet ved store mængder vind-elektricitet og et medfølgende behov for fleksibel udnyttelse heraf.

Når det drejer sig om at erstatte de eksisterende olie- eller gasfyr, som leverer både rumopvarmning og varmt brugsvand, findes der overordnet set to typer varmepumper.

Væske-til-vand varmepumper Den mest effektive varmepumpe-type kaldes en ”væsketil-vand varmepumpe”. Denne varmepumpe består af en slange med frostsikker væske, som lægges ned i et

Bygningsintegreret energiproduktion

materiale i omgivelserne, f.eks. jord, for at udnytte den varme, som materialet indeholder.

Hovedprincippet i et væske-til-vand varmepumpeanlæg er, at slangen trækker varmen ud af det omkringliggende materiale, og transporterer den via en frostsikker væske ind til varmepumpen, der typisk placeres inde i bygningen. Her omsætter varmepumpen via en varmeveksler varmen til en så høj temperatur, at det passer til husets vandhaner og radiatorer.

Langt den mest udbredte variant af væske-til-vand varmepumperne er de såkaldte jordvarmepumper. Her graves slangerne ned i jorden i en meters dybde og trækker varme ud af de øverste jordlag af havens jord, som opvarmes af solen om sommeren. Jordvarme kræver således et tilpas stort haveareal at rulle slangerne ud på.

Det nødvendige areal kan variere en del, men nedgravning af 200 - 300 m jordslange vil typisk kræve et areal på ca. 300 - 600 m2.

Nedpløjning af jordvarmeslange. Kilde: Plovtec.dk

Den seneste udvikling har dog på forskellig vis søgt at gøre det muligt at udnytte væske-til-vand varmepumpernes effektivitet – også for folk uden en stor græsplæne.

Som det ses i produktpræsentationen i næste kapitel, er det også en mulighed at bygningsintegrere væske-tilvand varmepumper ved at rulle slangerne ud på taget under tagbeklædningsmaterialet i stedet for i jorden.

En anden løsning under udvikling og afprøvning i visse kommuner er såkaldt vertikal jordvarme, hvor slangerne bores lodret ned i jorden, så de kun kræver 1 til 2 kvadratmeter overfladeareal. En af årsagerne til, at man i Danmark hidtil har været tilbageholdende med at benytte vertikal jordvarme – i modsætning til f.eks. i Sverige – er, at vi i Danmark tager hensyn til at beskytte grundvandet.

Når man gennembryder lerlaget for at lægge lodrette

60

Jf. ”Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr”, Videncenter for energibesparelser i bygninger, oktober 2010.

side 94

jordvarmeslanger, er der risiko for, at der kan nedsive pesticider til drikkevandet, ligesom lækage af frostsikringsvæske fra slangerne til grundvandet er en risiko.

Endvidere er vertikale anlæg betydeligt mere afhængige af lokale varmetransmissions muligheder i jordlagene.

Der mangler fortsat en del viden på dette område til at rådgive om, hvor varmetransporten i jordlagene er tilstrækkelig, og hvor den ikke er.

En væske-til-vand varmepumpe kan med fordel suppleres med et solvarmeanlæg Man skal samtidig være opmærksom på, at de vertikale anlæg er dyrere og mindre effektive end traditionelle horisontale jordvarmeanlæg. Da det i de tæt bebyggede områder, hvor pladshensyn giver problemer med horisontale anlæg, ofte er bedre at udbygge fjernvarmen, betyder det, sammenholdt med hensynet til grundvandet, at man bør være forsigtig med at anbefale vertikal jordvarme.

Væske-til-vand varmepumper kan med fordel suppleres med solvarmeanlæg, der fortrinsvis producerer varmt vand i sommerperioden, hvor varmepumpen så kan slukkes. Væske-til-vand varmepumper udnytter nemlig den solvarme, som oplagres i jordens øverste lag, og har som sådan samme temperatur, nemlig ca. 8 grader at trække varme fra både sommer og vinter. Derfor vil varmepumpen være mest effektiv om vinteren, mens solvarmen vil være mest effektiv om sommeren.

Luft-til-vand varmepumper Det mest udbredte alternativ til de ofte pladskrævende væske-til-vand varmepumper er de såkaldte luft-til-vand varmepumper. De er typisk 10-15 % mindre energieffektive end væske-til-vand varmepumperne60, men de kan være et udmærket alternativ, hvis ikke man har tilstrækkeligt med haveareal til et jordvarmeanlæg, hvis ikke man ønsker, at haven graves op, eller hvis jorden er meget sandet.

Luft-til-vand varmepumpen fungerer ved at udnytte udeluftens varmeenergi. I modsætning til et jordvarmeanlæg er varmepumpen placeret udenfor og sammenbygget med en ventilator, men princippet er i det store og hele det samme. Varmpepumpen er indbygget i et kabinet, der normalt placeres lige uden for huset. Ved hjælp af

Bygningsintegreret energiproduktion

side 95

en ventilator trækkes udeluften ind i varmepumpen, der ligesom i jordvarmeanlægget kan ”geare” temperaturen op i det særlige system med kompressor og kølevæske.

Varmen ledes gennem rør ind i husets varmtvandsbeholder og centralvarmesystem.

peraturudsving hen over året. Derved får man et tal for anlæggets normeffektivitet, som også betegnes COPværdien. En COP-værdi på f.eks. 3,5 betyder, at når der bruges 1 kWh el til at drive varmepumpen, så yder varmepumpen til gengæld en varmeeffekt på 3,5 kWh.

Varmegenvindingspumper og luft-til-luft varmepumper Der findes også andre varmepumpetyper. Ved nybyggeri kan det være relevant at overveje en boligventilationsvarmepumpe, som trækker varmeenergi ud af den brugte indeluft og genbruger den til at varme rum og brugsvand op med.

Hvis man søger tilskud til etablering af en væske-tilvand varmepumpe, skal man vælge en varmepumpe på Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper, som har en normeffektfaktor på minimum 3,1 til gulvvarme. I bygningsreglement 2010 (BR10) stilles krav til væske-til-vand og luft-til-vand varmepumpers normeffektfaktor. Kravene er differentierede efter hvilken nominel effekt varmepumpen har. Kravene er også differentierede efter, om bygningen er opvarmet med gulvvarme, radiatorer eller en kombination. I nogle tilfælde vil kravene til normeffektfaktoren være højere end det krav på 3,1 for gulvvarme, der hidtil har været stillet som betingelse for få at tilskud i skrotningsordningen for oliefyr61. Kravene til varmepumpers effektivitet er udmeldt at blive strammet i løbet af få år.

Den mest udbredte af de alternative varmepumpetyper, er luft-til-luft-varmepumpen, som især bruges i sommerhuse, kolonihavehuse og lignende. Den kan dog ikke som væske-til-vand og luft-til-vand varmepumperne opvarme boligens brugsvand. Desuden er luft-til-luft varmepumpernes effektivitet problematisk.

Luft til vand eller luft til luft varmepumpernes effektivitet svinger med udeluftens temperatur over året. Disse varmepumper er langt mere effektive om sommeren end om vinteren, hvor luften er kold. Det er derfor ikke oplagt at supplere en luftbaseret varmepumpe med en solfangerløsning, da den luftbaserede varmepumpe er langt mere effektiv om sommeren, hvor solvarmen også yder bedst.

Normeffektivitet og tilskud Ligesom et køleskab skal en varmepumpe tilføres strøm for at fungere, men gode, moderne væske-til-vand varmepumper afgiver typisk 3-4 gange mere energi end de bruger. Derfor er varmepumper en god forretning såvel energimæssigt som økonomisk.

Varmelagring i bygningen giver mulighed for fleksibel drift af varmepumpen, så der ofte kan anvendes el, når vinden blæser, og der er stor elproduktion fra vindmøller.

Man måler i dag varmepumpe-anlæg efter en metode, hvor der tages højde for det danske klima og for tem-

61

Du kan læse mere om varmepumper på http://www.varmepumpesiden.dk/da-dk/Sider/forside.aspx . Du kan læse om skrotningsordningen for oliefyr, som dog er under afvikling med sidste

En varmepumpe skal tilføres strøm for at fungere. Gode, moderne væske-til-vand varmepumper afgiver typisk 3-4 gange mere energi, end de bruger. Derfor er varmepumper en god forretning såvel energimæssigt som økonomisk.

5.1.3. Solvarme Al omgivelsesvarme kommer i sidste ende fra solen.

Så i princippet er omgivelsesvarme også solvarme og omvendt. Men eksempelvis de væske-til-vand-varmepumper, som kan integreres i tagbeklædningsmaterialer producerer endog meget effektivt, når det regner og blæser. Det kan derfor rent forståelsesmæssigt være hensigtsmæssigt at sondre mellem solvarme – forstået som den klassiske energiudnyttelsesform, som kræver direkte solindstråling – og så omgivelsesvarme, som er

ansøgningsfrist 1. juni 2011, på http://www.skrotditoliefyr.dk/ da-DK/Sider/Skrotditoliefyr.aspx

Bygningsintegreret energiproduktion

den bredere betegnelse for udnyttelse af varme fra omgivelserne, hvad enten det så er fra luften, fra jorden eller fra et helt tredje element.

Når man ser bort fra biomassen, er solvarme den vedvarende energiform indenfor lokal aktiv varmeproduktion, som har den længste historie. Når man hertil lægger, at det er den opvarmningsform, hvor udviklingen af bygningsintegrerede løsninger er længst udviklet, er det naturligt, at de følgende afsnit fokuserer på solvarme.

side 96

Hovedkomponenterne i et aktivt solvarmeanlæg er: • Solfangeren, som omdanner solenergien til varme.

• Solvarmekredsen, som i væske eller luftform borttransporterer solvarmen – som regel drevet af en cirkulationspumpe.

• Lageret, som opbevarer solvarmen til senere brug.

Lageret er ofte en vandbeholder, f.eks. varmtvandsbeholderen ved anlæg, der leverer varme til brugsvand.

Mellem solvarmekredsen og lagerbeholderen sidder der ofte en varmeveksler, da der, bl.a. af hensyn til fryserisiko ved vandbaserede anlæg, som regel ikke er samme medie i solfangerkredsen og lagerbeholderen.

5.2. Solvarmeteknik og -typer Den følgende beskrivelse af solvarmeteknologien trækker på den danske solvarmestrategi fra 2007, hvor man kan finde mere detaljeret information om solvarmeteknologien62.

Principperne for solvarmeudnyttelse er forholdsvis enkle og bygger på det forhold, at når solens lys rammer et materiale, absorberes en del af lyset og omdannes til varme. Denne varme kan borttransporteres og benyttes til opvarmningsformål, som f.eks. opvarmning af varmt brugsvand eller rumopvarmning. Den del af solenergien, der omdannes til varme, kan forøges ved forskellige udformninger af solfangeren, hvilket der vil blive vendt tilbage til.

Hvad angår udnyttelsen af varmen, skelner man mellem aktiv solvarme og passiv solvarme. Ved passiv solvarmeudnyttelse lagres solvarmen i absorptionsmaterialet og udnyttes hovedsageligt til rumopvarmning ved varmeledning eller varmestråling fra absorptionsmaterialet. I princippet finder passiv solvarmeudnyttelse sted i alle bygninger med vinduer, idet en del af lyset gennem vinduerne absorberes i gulv og vægge og omdannes til varme. Energitilskuddet til bygningen kan optimeres ved at variere størrelse, udformning, orientering og kvaliteten af vinduer, samt ved at forøge mulighederne for at lagre den optagne energi i bygningskonstruktionen til senere udnyttelse.

I aktive solvarmeanlæg borttransporteres varmen fra solfangeren ved en aktiv indsats f.eks. vha. en cirkulationspumpe eller i selvcirkulerende anlæg ved termisk selvcirkulation. Denne rapport fokuserer på aktiv varmeproduktion og behandler ikke de passive varmeløsninger.

62

Solvarmestrategien er udgivet af Energistyrelsen og Energinet.dk i 2007 under titlen ”Solvarme – Status og strategi. Forskning, udvikling og demonstration” og kan findes på http://www.ens.dk/

Solfangerkredsens pumpe styres af et solvarmestyringssystem, som sørger for, at kredsen kun kører, når der er aftag af varme fra lageret, og når temperaturen i solfangeren er højere end i lageret. Den elektroniske styring måler således hele tiden temperaturen både oppe i solfangeren og nede i bunden af varmtvandsbeholderen. Så snart væsken i solfangeren er varmere end brugsvandet i vandbeholderen, starter cirkulationspumpen, og den varme væske fra solfangeren pumpes ned til varmtvandsbeholderen, hvor den afgiver sin varme, inden den ledes tilbage til solfangeren for på ny at blive opvarmet af solen. Hvis solvarmesystemet også er indrettet til at give varmetilskud til rumopvarmningen, så sørger styringen i solvarmeanlægget for den rigtige fordeling af solvarmen mellem vandbeholder og radiator/gulvvarme.

Man skelner som regel mellem brugsvandsanlæg kun til opvarmning af varmt brugsvand og kombinationsanlæg både til varmt brugsvand og rumopvarmning.

Solfangeren Omdannelsen af solens energi til varme sker i solfangerens absorber, som er det materiale, som sollyset rammer og bliver absorberet i.

Der kan benyttes forskellige muligheder til at forøge den del af sollyset, der omdannes til varme. Som regel dækkes absorberen af et transparent dæklag af glas eller plastic. Dæklagets funktion er efter samme princip som i drivhuse at tilbagereflektere varmestråling fra absorberen, således at varmen ikke mistes igen til omgivelserne.

Absorberen gives en sort eller mørk farve i overfladen, så den absorberer så meget solenergi som muligt. Endvidere gives absorberen en overflade, som tilbagesender så lidt varmestråling som muligt. En sådan såkaldt selektiv

da-DK/NyTeknologi/strategier/solenergi/Documents/Solvarme_ status_og_strategi_2007_05_25.pdf

Bygningsintegreret energiproduktion

side 97

1.

2.

1. Plan solfanger med dæklag.

2. + 3. Vakuumrørssolfangere.

3.

overflade kan opnås ved særlige overfladebehandlinger.

Endelig er det en mulighed at koncentrere solenergien, før den når absorberen. Det er princippet i såkaldt koncentrerende solfangere.

Når absorberen er blevet opvarmet af sollyset, er det vigtigt, at varmen ikke mistes som varmetab til omgivelserne. De metoder, der benyttes til nedsættelse af varmetabet, er: isoleringsmaterialer i solfangerkassen, vakuum eller særlige luftarter i solfangerkassen, udformning af solfangerkassen uden kuldebroer eller minimering af absorberareal, således som det sker i koncentrerende solfangere. Disse principper er grundlag for de forskellige solfangertyper.

Plane solfangere med dæklag Den mest almindelige solfangertype i Danmark er den plane solfanger med dæklag, som har været anvendt siden de første forsøg med solvarme. Solfangertypen består af en solfangerkasse, som beskytter og isolerer absorberen. De fleste fabrikater benytter aluminium.

Isoleringsmaterialet i solfangerkassen består som oftest af mineraluld.

Solfangerkassen bærer solfangerens dæklag, som i danske typer enten er af glas eller af polycarbonat. Solfangere med polycarbonat er væsentlig lettere og derfor nemmere at montere, men glas har bedre arkitektoniske og holdbarhedsmæssige egenskaber.

Absorberen består som regel af en metalplade vedhæftet et rørsystem, hvor solfangervæsken kan cirkulere og borttransportere solvarmen. Rørsystemet består i danske solfangere af kobber, idet dette er forholdsvist korrosionsbestandigt.

De første solfangere benyttede sort maling som solfangerbelægning, men man gik hurtigt over til at benytte selektive overflader f.eks. i form af sort krom, som er en belægning, der påføres galvanisk. Den selektive overflade nedsætter varmeemission til ca. 10 % og forbedrer derved solfangerens effektivitet væsentligt især ved de højere temperaturer. I Danmark har Batec Solvarme en væsentlig produktion og eksport af sort krom belægninger på absorbere. Indenfor de seneste 10 år har andre belægninger vundet indpas, især i Tyskland.

Bygningsintegreret energiproduktion

Det er stadigt mest almindeligt i Danmark, at de plane solfanger med dæklag monteres på beslag oven på taget, men da udviklingen går i retning af solfangere, som ikke skæmmer husets udseende, er solfangere, der bygges ned i taget, nu under udvikling, hvilket der vises eksempler på i næste kapitel.

Plane solfangere uden dæklag Til lavtemperaturformål kan solfangere uden dæklag have større ydelse end solfangere med dæklag. Solfangere til opvarmning af udendørs svømmebassiner består derfor ofte blot af en sort plastabsorber uden dæklag og isolering m.v. Den højere ydelse skyldes, at der ikke er noget dæklag, der reducerer solindstrålingen på absorberen, og hvis temperaturforskellen til omgivelserne er lille, vil varmetabet være moderat. Så snart solfangeren kommer op i højere temperatur vokser varmetabet imidlertid kraftigt, hvorved ydelsen bliver væsentligt mindre.

I Danmark er der et væsentligt marked for plastsolfangere til opvarmning af udendørs svømmebassiner. Bl.a. i Schweiz er der fremstillet solfangere uden dæklag, men med en selektiv emaljebelægning, som er vejrbestandig, og som angiveligt også er konkurrencedygtige til opvarmning af varmt brugsvand.

Vakuumrørsolfangere Vakuumrørsolfangeren er opbygget af glasrør, som kan tømmes for luft. Derved kan vakuumet benyttes til at opnå et formindsket varmetab.

På grund af det nedsatte varmetab har vakuumrørsolfangeren en væsentligt bedre effektivitet ved højere temperaturer end den plane solfanger. Vakuumrørsolfangere har sammenlignet med plane solfangere desuden en fordel med hensyn til det mindre materialeforbrug.

Masseproducerede kinesiske vakuumrørsolfangere har en andel på omkring 75 % af verdens solvarmemarked.

Derfor forventes det, at vakuumrørsolfangere fremover vil vinde mere og mere frem, også i Danmark, således som det er sket i Sverige. Vakuumrørssolfangere importeres til Danmark af især firmaet Sonnenkraft.

Arkitektonisk har vakuumrørsolfangere et væsentligt anderledes udtryk end de plane solfangere, hvilket kan blive afgørende for, hvor stor udbredelsen bliver.

Solfangere til fjernvarme Danske Arcon Solar har udviklet en særlig plan solfanger til fjernvarmeformål. Da der ved solvarmeanlæg til fjernvarme er tale om store arealer, og da solfangerne skal arbejde ved højere temperaturer end ved brugsvandsanlæg, har det vist sig fordelagtigt at udvikle en solfanger

side 98

med et stort areal og med højere effektivitet. Den højere effektivitet opnås bl.a. ved, at solfangerpanelerne er større, hvorved de termiske tab ved kanten af solfangeren betyder mindre. Endvidere er der placeret et ekstra teflon dæklag under glasset, som hjælper med at isolere for varmetabet. Forbedringer i de selektive egenskaber for dæklag og absorber er dog ved at overflødiggøre dette dæklag.

solvarmeanlæg til fjernvarme

Arcon har haft en meget væsentlig eksport af denne type solfanger til en lang række store solvarmeanlæg især i Sverige og Tyskland. Arcon er specialist inden for store og mellemstore solvarmeanlæg og markedsleder indenfor dette markedssegment i Europa. Mellemstore anlæg anvendes til industriel procesvarme, boligbyggeri, svømmebassiner, hoteller, campingpladser, og lignende steder, som har et stort forbrug af varmt vand. Store anlæg er tilsluttet et fjernvarmeanlæg eller kraftvarmeværk og fungerer ofte i kombination med biomasse som træpiller, træflis og halm. Arcon har installeret over halvdelen af samtlige store anlæg over 1.000 m² i Europa.

I forhold til denne rapports fokus skal det påpeges, at løsningen ikke er relevant i forbindelse med bygninger.

Luftsolfangere og solvægge I luftsolfangere benyttes luft som varmetransporterende medie i stedet for væske (vand/glucol). Begreberne luftsolfanger og solvæg benyttes ofte i flæng. Solvægge udnytter den solenergi, der falder på husets ydervæg.

Den del af solenergien, der omdannes til varme, kan forøges ved at forbedre væggenes evne til varmeabsorbering, og varmen kan udnyttes i bygningen dels ved varmeledning gennem væggen (passiv udnyttelse) eller ved transport af luft (aktiv udnyttelse). Den grundlæggende forskel på luftsolfangere og solvægge er, at luftsolfangeren alene er en anordning til opvarmning af luft, mens solvæggen også benytter sig af den termiske masse til lagring af varme i væggen, hvori den er placeret. Solvægge kan således både anvendes til passiv og aktiv solvarmeudnyttese, mens betegnelsen luftsolfangere

Bygningsintegreret energiproduktion

side 99

typisk alene refererer til aktiv solvarmeudnyttelse. Solvægge med aktiv solvarmeudnyttelse må altså betragtes som en særlig underkategori af luftsolfangere.

Luftsolvarmeanlæg opbygges i princippet som væskebaserede anlæg, idet der blot i stedet for væske bruges luft som varmetransporterende medie. Luftsolfangere ses dels som plane solfangere med dæklag og som plane solfangere uden dæklag, f.eks. hvor luften eventuelt trækkes igennem små huller i absorberen jf. illustrationen på næste side63.

Anlægstypen har ulemper bl.a. i form af, at der som regel skal benyttes mere energi til at drive luften rundt i anlægget end ved et væskebaseret anlæg, og i form af, at ventilationskanalerne fylder væsentligt mere end væskeanlæggets rør. Fordele ved anlægstypen er, at der ikke er kognings- eller fryseproblemer i solfangeren.

Anlægstypen er især udbredt i lande, hvor der er tradition for luftbaseret opvarmning i stedet for væskebaserede radiatorer og gulvvarme, som der er tradition for i Danmark. Anlægstypen har derfor indtil nu kun begrænset udbredelse i Danmark. Potentialet er formentlig størst til simple opvarmnings- og ventilationsbehov fx lagerhaller, kældre, trappeopgange, sommerhuse om vinteren etc. - hvor man ikke er afhængig af en konstant funktion, eller hvor man i forvejen har luftvarmeanlæg.

Små luftsolfangere med en solcelledrevet ventilator er en standardvare, som fås i byggemarkederne til især fritidsboliger. De bruges primært til at holde sommerhuse tørre i vinterperioden og giver også et varmetilskud. Disse standard luftsolfangere er dog ikke bygningsintegrerede, hvorfor de ikke vil blive yderligere behandlet.

1.

2.

3.

4.

1. + 3. Den canadiske ”Solarwall” er en særlig patenteret luftsolfanger, hvor forpladen består af perforerede trapezplader. Ifølge ”Lavenergihus 2010 - Forprojekt” er denne type luftsolfangere de mest effektive, når der er brug for et højt luftskifte (over 100 m 3 pr. m 2 solvæg). Det betyder, at potentialet er størst i forhold

Hvad angår helårsboliger vurderes potentialet at ligge i bygningsintegration af luftsolfangere i forbindelse med forvarmning af frisk luft i nybyggeri. Disse løsninger er dog så vidt vides kun opført som specialløsninger og findes endnu ikke som standardløsninger.

til erhvervsbyggeri – f.eks. til haller, hvor man opvarmer ved indblæsning af varm luft. På billedet ses en 140 m2 stor canadisk solvæg på lagerbygningen ved Luxo’s danske hovedsæde i Ballerup. Se pjecen Solvægge for yderligere information.

2. B evægelige solskodder på etageejendom. Gennem en række huller nederst i skodden passerer den friske luft op gennem lamellerne til fire huller øverst på den indvendige side af skodden, der i oplukket position har aktiveret et lille spjæld i muren, hvorigennem varmen transporteres ind i boligen. Spjældet kan åbnes og lukkes indefra. Luften gennem skodden drives af det undertryk i lejligheden, der skabes af udsugningen på badeværelset.

4. S olarVenti er en modul-luftsolfanger, der primært anvendes til at ventilere, affugte og delvis opvarme sommerhuse mod fugt- og lugtgener. Se pjecen Solvægge for yderligere information.

63

Man kan læse mere om de mange forskellige typer solvægge i pjecen ”Solvægge”, som kan findes her http://193.88.185.141/

Graphics/Publikationer/Vedvarende_energi/solvaegspjece_jan_07. pdf

Bygningsintegreret energiproduktion

side 100

Figur 5 Illustration af to forskellige luftsolfangertyper med henholdsvis perforeret og glas forplade.

Perforeret forplade: En mørk perforeret plade varmes op af

Glas forplade: Med en glasforplade er funktionen i princippet

solen. Luften i hulrummet bag pladen bliver varm og stiger til vejrs,

den samme, men luftindtaget er placeret som en sprække i bunden

og ledes ind i bygningen via en åbning øverst i solvangeren. En lille

af solfangeren.

ventilator - der kan drives af et solcellepanel - øger effekten.

Ny frisk luft trækkes ind via hullerne i den perforerede plade.

Kilde: De Store Bygningers Økologi

5.3. Kvalitetssikring og miljøforhold Kvalitetssikringsordning Da tilskuddet til solvarmeanlæg eksisterede indtil 2001, var det en betingelse, at anlægget var afprøvet og godkendt ved Prøvestationen for Solenergi på Teknologisk Institut. Her afprøvedes solfangerens effektivitet og holdbarhed samt beholdere og styring. Ordningen medførte, at stort set alle anlæg på det danske marked var afprøvede og af god kvalitet. Efter tilskuddets afskaffelse bevilgede Energistyrelsen i 2004 midler til en frivillig ordning til ”kvalitetssikring af solvarmeanlæg” også betegnet KSO-ordning. Denne bevilling ophørte i marts 2010 og ordningen videreføres nu som brugerbetalt ordning, der varetages af det rådgivende ingeniørfirma PlanEnergi for Dansk Solvarme Forening.

Ordningen omfatter en godkendelse og kvalitetssikring af solfanger, beholder og styringssystem og indeholder f.eks. udarbejdelse af datablade med data til bl.a. Be06/ Be10-beregninger i forbindelse med energirammedokumentation og byggetilladelse.

Installatører kan blive optaget i KSO-ordningen som certificeret solvarmeinstallatør efter gennemført certifikatkursus64. Dansk Solvarme Forenings godkendelsesordning for solvarmekomponenter skal benyttes for at certificerede KSO-installatører må bruge komponenterne i de anlæg de installere65.

Den europæiske solvarmeforening ESTIF har stået bag oprettelsen af en fælleseuropæisk kvalitetsmærkningsordning kaldet Solar Key Mark. Ordningen indeholder bestemte retningslinjer for, hvordan solfangere skal afprøves og certificeres.

Miljøpåvirkning, genbrug og energitilbagebetalingstider Inden for de seneste 10-15 år har produktionen af solfangere udviklet sig i retning af mindre miljøbelastende og energikrævende produktion. Det har medført, at det generelt gælder, at den energi, der benyttes til at fremstille solvarmeanlæggets komponenter i Danmark, typisk er tjent hjem på 1-3 år.

Disse nye belægninger er mindre energikrævende at fremstille, og belægningsprocessen er angiveligt mere

64

Register over installatører med solvarmecertifikat kan findes på http://www.kso-ordning.dk/. Certifikatkurser tilbydes bl.a. af elog vvs-installatørernes brancheorganisation Tekniq, og kan findes

65

via http://www.tekniq.dk/Kursustilbud.aspx.

Læs mere om Dansk Solvarme Forenings godkendelsesordning for solvarmekomponenter på http://www.god-solvarme.dk/

Bygningsintegreret energiproduktion

side 101

miljøvenlig end tilfældet for den mere traditionelle sortkrom-belægning, som danske Batec Solvarme har en væsentlig produktion og eksport af. Hos Batec Solvarme har man imidlertid fået gennemført en recirkulation af alle materialer, således at der ifølge den danske solvarmestrategi ikke bør være forureningsproblemer ved produktionen.

Solvarmens dækningsandel af energibehovet og energibesparelsespotentialet Et almindeligt brugsvandsanlæg består af ca. 1 m² solfanger pr. person og 40-70 liter varmtvandsbeholder pr. m² solfanger og giver en årsdækning på over 50 % og helt op til 70 % af energibehovet til produktion af varmt vand. Kombinerede brugsvands- og rumvarmeanlæg kan være meget større, f.eks. 9-18 m², og dække 15-30 % af husets samlede varmeenergibehov66.

5.4. Forhold med indflydelse på solvarmeanlægs ydelse

Når det alligevel er ret kompliceret at udtale sig om ydelse og energibesparelsespotentialet for solvarmeanlæg, skyldes det flere forhold. Ikke mindst vil det konkrete solvarmeanlægs årlige ydelse afhænge af den konkrete families forbrugsmønster. Hvis der ikke bruges ret meget varmt vand, vil der ikke være behov for, at solfangeren opvarmer så meget brugsvand, og anlæggets produktion vil så være begrænset i forhold til situationen i en familie med et stort varmtvandsbehov. Hvor meget energi man sparer ved at få varmen fra solen afhænger naturligt nok af, hvor meget man bruger. Her adskiller solvarmeanlæg sig fra solcelleanlæg, hvor produktionen sælges til el-nettet og derfor ikke er afhængig af husstandens samtidige forbrug.

Udnyttelse af solindfald I Danmark er den globale solindstråling ca. 1.000 kWh/m2 pr. år målt på vandret plan og ca. 1.200 kWh/m2 målt på flader med en hældning på 45 grader. Solvarmeanlæg omsætter solens kortbølgede strålingsenergi til varmeenergi.

Et solvarmeanlæg udnytter typisk mellem 25 og 50 % af solindstrålingen svarende til mellem 300-600 kWh/m².

Det enkelte solvarmeanlægs ydelse er afhængig af anlæggets orientering og hældning. Med afsæt i det enkelte anlægs årlige ydelse på eksempelvis 500 kWh/m2 skal man derfor endvidere påregne en reduktionsfaktor som funktion af solfangerens orientering og hældning.

Nedenfor ses ses et eksempel på reduktionsfaktorer gældende for et brugsvandsanlæg fra solfangerproducenten Batec Solvarme: Ydelse som funktion af orientering og hældning

For at undgå at investere i unødigt stor solvarmekapacitet er det derfor vigtigt, at solvarmeanlægget er korrekt dimensioneret i forhold til forbruget.

Ved installation af nye solvarmeanlæg i enfamiliehuse, hvor husets eksisterende energianlæg benyttes som back up energianlæg for solvarmeanlægget, er de årlige energibesparelser ifølge en ny undersøgelse fra DTU mellem 500 og 800 kWh pr. m² solfanger67.

Afvigelse fra syd Hældning fra vandret

15°

91

93

89

86

82

30°

96

95

92

88

82

45°

100

98

95

90

81

60°

101

99

96

89

79

75°

98

96

93

86

75

90°

91

89

85

78

69

Energibesparelsens størrelse pr. m² solfanger kan ifølge undersøgelsen ikke umiddelbart ses at afhænge hverken af solvarmeanlægstype, den supplerende energikilde, solfangerfabrikat, solfangerareal, solfangertype, solfangerhældning eller solfangerorientering. Heller ikke husets energiforbrug eller lokalitet spiller nogen tydelig rolle.

Hovedforklaringen herpå er, at det først og fremmest er solfangerens sommerydelse – der ikke er så afhængig af de omtalte parametre – som sikrer, at man kan lukke helt ned for det eksisterende varmeanlæg om sommeren, hvor varmeanlægget ofte har en meget ringe effektivitet i perioder med lille varmebehov.

Kilde: Tabellen er stillet til rådighed af Komproment og er baseret på tal fra Batec Solvarme, som også forefindes i den danske solvarmestrategi.

66

Ifølge Energisparebolig.dk og altomsolvarme.dk.

67

Simon Furbo og Jianhua Fan: ”Solvarmeanlægs Energibesparelser”, DTU – Institut for Byggeri og Anlæg, januar 2011.

Bygningsintegreret energiproduktion

5.5. Solvarmens markedsudvikling og økonomi 5.5.1. Den historiske udvikling Det har især været samfundsmæssige og politiske incitamenter, der har haft betydning for udviklingen og udbygningen med solvarmeanlæg.

I Israel blev der i 1980 indført lovligt påbud om solvarme i bygninger under 27 meter i højden. I Grækenland har der siden 1978 været forskellige incitamenter f.eks. i form af skattenedsættelser. Spanien har inden for de sidste år bl.a. indført solvarmepligt for nybyggeri. Også Portugal har indført lovkrav om solvarme i nybyggeri.

Siden indførelsen af intensive støtteordninger i begyndelsen af 1990’erne har Tyskland været det kraftigste lokomotiv for solvarmeudnyttelse i Europa. På globalt plan har Kina inden for de seneste årtier udbygget en meget stor solvarmeindustri, som giver dem en absolut førerstilling på solvarmemarkedet.

side 102

Europa, som i samme periode oplevede en markedsstigning på 100 %. I Danmark var der medio 2012 installeret ca. 560.000 m2 solvarmeanlæg, hvoraf ca. 140.000 m2 eller omkring 25 % er i fjernvarmeanlæg. I forhold til de 370.000 m2 installeret i 2007 er det en stigning på ca. 50 %, hvoraf hovedparten er fjernvarmeanlæg68.

Udviklingen af solfangerteknologien de sidste 15-20 år har betydet, at ydelsen pr. investeret krone for solfangere til villaanlæg er blevet ca. 70 % forbedret i perioden fra 1991 til 2006. Solvarme er nu generelt blevet konkurrencedygtig med traditionelt fremstillet varme. Især de kraftigt stigende oliepriser har betydet, at solvarme nu privatøkonomisk set er væsentligt billigere end opvarmning med oliefyr.

Med stigende energipriser og øget fokus på klimaforandringer får flere og flere øjnene op for, at solvarme er en god idé - både for miljøet og for energiregningen.

I Nordeuropa var Danmark tidligt fremme med tilskud til solvarmeanlæg. I 1979 indførtes et statstilskud til solvarmeanlæg på 30 % af omkostningerne til godkendte anlæg. Dette statstilskud blev bibeholdt op i gennem 80’erne. Omkring 1990 blev tilskuddet omlagt, således at det var proportionalt med solvarmeanlæggets beregnede ydelse. Dette medførte en forøget konkurrence om udvikling af effektive solvarmeanlæg.

5.5.3. Solvarmens økonomi Et solvarmeanlæg til et enfamiliehus koster typisk mellem 25.000 og 65.000 kr. Til gengæld er der, når man investerer i et solfangeranlæg, nærmest tale om en engangsinvestering. Drifts- og vedligeholdelsesudgifterne beløber sig nemlig typisk kun til nogle få hundrede kroner årligt inklusiv en eventuel servicekontrakt. Man sparer derved en væsentlig del af brændselsomkostningerne.

I midten af 90’erne kulminerede salget af solvarmeanlæg bl.a. som resultat af landsdækkende kampagner finansieret af Energistyrelsens udviklingsprogram for Vedvarende Energi, og af at naturgasselskaberne engagerede sig i afsætning af solvarmeanlæg i kombination med naturgas. Omkring 1997 blev tilskuddet reduceret i størrelse, og i slutningen af 2001 ophørte det helt.

En husstand på 4 personer vil normalt bruge ca. 3000 kWh pr. år til varmt brugsvand. Heraf vil et passende solvarmeanlæg kunne erstatte mellem 1500 og 2000 kWh. Ydelsen fra solfangeren er typisk omkring 500 kWh/m², men energibesparelsen som følge af installation af solvarme er som regel væsentligt større. Solvarmebeholderen erstatter nemlig den beholder, med tilhørende varmetab, der ellers skulle have været der. Og kedlen kan helt slukkes om sommeren eller kan køre med færre perioder (gasfyr). Herved spares betydelige tomgangstab i sommersæsonen, hvor virkningsgraden for kedlen udelukkende til det varme vand er meget dårlig. Alt i alt betyder det, at der ved et enfamiliehus typisk spares ca.

2000-4000 kWh/år ved at installere et solvarmebaseret brugsvandsanlæg.

I 2001 blev der af S-R regeringen vedtaget en lov om solvarmepligt for offentligt støttet nybyggeri under forudsætning af, at solvarmen under nogle givne forudsætninger var rentabel. Loven skulle træde i kraft i 2002, men blev samme år ved lov ophævet af den tiltrædende VK-regering.

5.5.2. Status – stigende solvarmesalg og energipriser Solvarmeområdet i Danmark er i disse år igen på vej mod lysere tider efter perioden 2002-2005, hvor området ifølge solvarmestrategien oplevede et midlertidigt kollaps af det hjemlige marked. Dette var i kontrast til det øvrige

68

ansk Solvarmeforening, 2011 ”Solvarme Handlingsplan” http:// D www.altomsolvarme.dk/solvarmecenter/dokumenter/Solvarme-

Det økonomiske besparelsespotentiale afhænger naturligvis af, hvilken opvarmningsform solvarmen erstatter.

Og af det eksisterende anlægs alder og energieffektivitet.

Anskaffelse af et solvarmeanlæg vil således være særlig fordelagtigt, hvis det installeres samtidig med en planlagt

handlingsplan-FINAL.pdf og Tekniq, 2012: ”Stor fremgang for grøn energi”.

Bygningsintegreret energiproduktion

udskiftning af f.eks. den gamle varmtvandsbeholder, en ældre kedel til olie eller naturgas (eller biomasse) eller ved omstilling fra elvarme til andre former for opvarmning.

Den typiske simple tilbagebetalingstid for investeringen er ifølge solvarmestrategien mellem 8 og 12 år, hvilket betyder, at der med en forventet levetid for solvarmeanlægget på 20 år vil være overskud i energiregnskabet allerede første år. Tilbagebetalingstider for brugsvandsanlæg til enfamiliehuse afhænger bl.a. af den energitype der fortrænges og effektiviteten af det varmeproducerende anlæg. Typiske tilbagebetalingstider er ved: • Elvarme: ca. 8 år • Ældre olie-/gaskedel: ca. 11 år • Nyere kondenserende olie-/gaskedel: ca. 17 år Den forventede levetid for et solvarmeanlæg er på minimum 20 år, dog kan varmtvandsbeholderen og hjælpeudstyr som pumper have en kortere levetid, normalt på 10-20 år. Brændselsbesparelserne betyder, at man både sparer penge med det samme, og at man ved at investere i et solvarmeanlæg fremtidssikrer sin varmeregning mod store fremtidige prisstigninger. En lavere varmeregning er samtidig med til at øge boligens værdi.

5.5.4. Støttemuligheder og skatteregler Siden 2001 har der ikke været nogen generel støtteordning til solvarme. Støttemulighederne ved investering i lokal VE-varme begrænser sig i dag til indirekte ordninger, hvoraf finanslovsaftalen for 2012 indeholder seneste tiltag med en støtteordning til energirenovering.

Tilskud til skitseprojekt Bygningsejere, som går med overvejelser om at investere i et solvarmeanlæg, men har brug for et bedre beslutningsgrundlag, har mulighed for at søge om tilskud til et skitseprojektforslag gennem Solar City Copenhagens skitseprojektordning. Et skitseprojekt koster 8.500 kr. ekskl. moms, hvoraf Solar City Copenhagen betaler 6.000 kr. Ordningen omfatter boligforeninger, virksomheder, institutioner og flerfamiliehuse (andels- og ejerforeninger). Se afsnit 3.3.4. for mere udførlig beskrivelse.

Tilskud og finansiering fra energiselskaberne Installation af solvarmeanlæg tæller med i opfyldelsen af Energiselskabernes energispareforpligtelse. Derfor giver mange energiselskaber (små) tilskud til solvarmeanlæg.

Naturgas Midt Nord udbetaler eksempelvis 42 øre for hver kWh man sparer ved installation af solvarmeanlæg.

EnergiMidt giver eksempelvis et tilskud til solvarme på mellem 42 og 218 kr. pr m2 solfanger, afhængigt af bl.a. alderen på det eksisterende kedelanlæg. Om der gives

side 103

tilskud, og hvor meget, er fuldstændig afhængig af det lokale energiselskabs praksis, og bygningsejere kan derfor kontakte et hvilket som helst energiselskab og forhøre sig om tilskudsmuligheder. Vilkårene kan variere fra selskab til selskab. For eksempel er der hos nogle selskaber også mulighed for, at kunden afdrager lånet over energiregningen, som således indeholder både energibetaling og afdrag, indtil lånet er betalt.

Skattefradrag for håndværkerudgifter ved installation af VE-anlæg Indtil udgangen af 2012 gør BoligJob-ordningen det billigere at få installeret solceller, solfangere og varmepumper ved at give fradrag på lønudgifterne til håndværkere.

Skattefradraget er på maksimalt 15.000 kr. årligt pr. person over 18 år i husstanden. Materialeomkostningerne er ikke omfattet af ordningen, og det er således kun lønnen, der kan trækkes fra. Skattefradraget vil typisk svare til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften. Se afsnit 3.3.3. for mere udførlig beskrivelse.

Grøn støtteordning til energirenovering af boliger I finanslovsaftalen for 2012 mellem Regeringen og Enhedslisten er det vedtaget, at der til afløsning af BoligJob-ordningen, afsættes 500 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til en grøn støtteordning for energirenovering af boliger. Der er endnu ikke vedtaget en udmøntning af støtteordningen i forhold til, hvem der kan få tilskud, og hvad der kan opnås tilskud til, men det forventes at der vil komme tilskud til solvarme- og varmepumpeanlæg udenfor fjernevarmeområder.

Afskrivningsregler forbedrer økonomi for især påmonterede VE-anlæg Ejere af VE-anlæg kan vælge at benytte sig af virksomhedsskatteordningen og afskrive på sin investering via en udvidet selvangivelse. Der kan foretages skattemæssig afskrivning på et påmonteret VE-anlæg med 25 % årligt. De nye skatteregler gør imidlertid forskel på påmonterede og integrerede VE-anlæg. For bygningsintegrerede anlæg er den mulige skattemæssige afskrivning blot på 4 % årligt. Se afsnit 3.3.3. for mere udførlig beskrivelse. Øget afskrivning i 2012 og 2013 Som del af den nye skattereform ”Danmark i arbejde” øges værdien af erhvervsmæssige afskrivninger, så 100 kr. investeret kan fratrækkes i skatten med en værdi på 115 kr. Reglerne omfatter også private husejeres investeringer i VE-anlæg, der skattemæssigt håndteres under den såkaldte virksomhedsordning. Den yderligere afskrivningsadgang gælder inden for 25 pct. årlig saldoafskrivning. Ordningen gælder i resten af 2012 og til udgangen af 2013.

Bygningsintegreret energiproduktion

5.6. Overvejelser inden beslutning om lokal VE-varme

5.6.1. Samfundspolitiske perspektiver på lokal varmeproduktion De samfundsøkonomiske og privatøkonomiske fordele af installation af bygningsintegreret eller påsat vedvarende varmeenergiproduktion afhænger naturligvis af, hvilke energisystemer den lokale varmeproduktion indgår i, og dermed hvilke varmekilder den lokale VE-produktion erstatter.

Den vigtigste skillelinje går mellem: 1: Bygninger forsynet med varme via fjernvarmenettet 2: Bygninger forsynet med naturgas eller individuelt opvarmet med olie (eller biomasse).

For bygninger i kategori 2, forsynet med naturgas, olie eller biomasse, er det generelt en god ide både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk at anskaffe VE-anlæg til produktion af varme og varmt vand.

Oliefyr og naturgasfyr i bygninger er dog også under afvikling. I energiforliget fra marts 2012, blev det besluttet at der fra 2013 indføres et stop for installering af olieog naturgasfyr i nye bygninger. Fra 2016 skal det ikke længere være muligt at installerer oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ, men at det fortsat skal være muligt at installerer oliefyr i eksisterende bygninger i områder uden disse alternativer. Der er ikke fremlagt egentlige forslag til et altomfattende forbud, men den brede politiske enighed om udfasning af fossile brændsler må nødvendigvis medføre et forbud på et eller andet tidspunkt. Et pejlemærke kan tages af regeringens målsætning om, at energiforsyningen skal være 100 % baseret på VE inden 2035, hvorfor anvendelsen af olie og naturgas til bygningsopvarmning vil være udfaset længe inden.

Forventningen er, at en del af disse bygninger (især de naturgasopvarmede) vil overgå til fjernvarme, mens andre vil få installeret varmepumper. For bygninger, som kan forvente at skulle konvertere opvarmningsform til især jordvarme, gælder det, at solvarme og jordvarme supplerer hinanden fint. Se afsnit 5.6.2.

For bygninger i kategori 1, som opvarmes eller forventes tilsluttet fjernvarme, kan der ikke gives en helt så klar anbefaling.

Nogle fjernvarmesystemer har et betydeligt overskud af varme, stammende fra udnyttelsen af varmeoverskuddet ved produktion af el fra kul, naturgas eller biomasse.

side 104

Især er overskuddet stort om sommeren, hvor varmebehovet er lavt. Samtidig er det her, hvor de solvarmebaserede anlæg har sin største produktion. Installeres solvarmeanlæg på bygninger i sådanne områder, kan der måske nok i nogle tilfælde være en privatøkonomisk fordel ved at fortrænge fjernvarmen (afhængig af prisstruktur for fjernvarmen), men samfundsøkonomisk er det i denne situation ikke særlig smart at producere lokal varme om sommeren, hvor effekten blot er, at det allerede eksisterende varmeoverskud forøges, hvilket medfører et forøget energiforbrug til bortkøling af overskudsvarme et andet sted i fjernvarmeområdet.

Andre fjernvarmesystemer baserer sig på rene varmeværker fyret med f.eks. biomasse. Disse varmeværker udgør – i modsætning til kraftvarmeværker, som nødvendigvis skal producer el og dermed også varme uafbrudt året rundt – en afbrydelig energiforsyning. I denne situation vil fjernvarmeværket kunne afpasse sit brændselsforbrug efter varmebehovet, således at opsætning af lokal varmeproduktion på individuelle bygninger vil reducere fjernvarmeværkets forbrug af brændsler.

Er der ydermere plads til et kollektivt solvarmesystem i sådanne fjernvarmeområder, kan det være betydeligt billigere samlet set at investere i et fælles stort solvarmeanlæg på et passende sted i fjernvarmesystemet i stedet for en række små anlæg på hver enkelt bygning.

En placering i et fælles fjernvarmesystem giver dog et varmetab i fremføringen af varmen i forhold til produktion på bygning, men dette varmetab opvejes typisk mere end fuldt ud af den meget billigere pris pr. enhed, som et fælles anlæg koster. Og desuden vil den producerede varme udnyttes bedre i et fællessystem, hvor mange husstandes varmebehov (til især varmt vand) vil udjævne spidsbehov og gøre et fælles anlæg mere effektivt.

Imidlertid er det dog sådan, at alle nye mindre bygninger automatisk kan fritages for tilslutning til fjernvarmen. Det betyder, at der ved nybygninger må overvejes, om en tilslutning til fjernvarmen er hensigtsmæssig både energimæssig og privatøkonomisk.

Her er det sådan, at kommunen oftest vil (eller bør) overveje, om de nye bygninger optimalt skal forsynes med fjernvarme til varme og især til varmt vand. Her skal kommunen dokumentere en samfundsøkonomisk rentabilitet ved en udbygning og tilslutning af fjernvarmen.

Er denne rentabilitet ikke til stede, kan kommunen i stedet vælge at udlægge området til individuel forsyning, hvor en anvendelse af jordvarmepumper, suppleret med et mindre varmelager og solvarmepaneler kan synes at være den oplagte løsning for især nye parcelhusområder.

Bygningsintegreret energiproduktion

Selv om rentabiliteten i fjernvarmeudbygningen er til stede, skal kommunen eller den lokale fjernvarmeforsyning konkurrere økonomisk med individuel varmeforsyning.

Her må kommunerne eller fjernvarmeforsyningerne gøre op med de gamle principper for prissætning, hvis de skal gøre sig håb om at tiltrække nye fjernvarmekunder i godt isolerede huse.

Tendensen til at flytte sig fra den gammeldags prissætning, hvor alle betaler det samme i tilslutning og fast afgift uanset varmebehov, er enkelte steder på vej til at skifte til en mere moderne marginalbetragtning. F.eks. har Fredericia Fjernvarme i 2009 indført en marginal baseret tarif, således at bygninger efter daværende lavenergiklasse 2 og 1 betalte henholdsvis 25 og 50 % mindre i tilslutningsbidrag og fast afgift end bygninger opført efter det daværende bygningsreglement BR08.

Også fordelingen mellem faste afgifter beregnet pr. m2 bygning og variable afgifter beregnet efter faktisk forbrug af varme er afgørende for, om man skal tilslutte sig fjernvarmen eller ej. En del selskaber kører stadig med omkring 60 % af betalingen som fast betaling og kun 40 % som variabel. Dette skaber ikke meget incitament til hverken renovering eller nytilslutning til fjernvarmen.

Andre selskaber har valgt at have 20 % fast afgift (som er minimum efter Energitilsynets afgørelse) og 80 % variabel. Her er fordelene ved et lavt varmeforbrug markant bedre, hvorfor en tilslutningsbeslutning eller renoveringsbeslutning vil afhænge af den økonomiske forskel.

5.6.2. Praktiske og energimæssige overvejelser Pladsmæssige overvejelser En forudsætning for at investere i eget vedvarende energianlæg er, at ejendommen har de fornødne pladsforhold.

Hvis man ønsker solvarme, kræver det, at man har et egnet tag med direkte solindfald. Hvis man selv hurtigt vil vurdere, hvor stor en solfanger skal være, kan man bruge denne tommelfingerregel: For hver person i husstanden er der brug for 1-1,5 kvadratmeter solfanger til opvarmning af brugsvand og en varmtvandsbeholder, der kan rumme ca. 50-75 liter vand pr. familiemedlem.

Hvis solvarmeanlægget også skal bidrage til opvarmning af boligen, kræver det både en større solfanger og en større varmtvandsbeholder. I den situation afhænger det rette valg af familiens størrelse, boligens størrelse, om der er radiatorer eller gulvvarme, og hvad der er af supplerende varmekilde.

side 105

Ønsker man at investere i et væske-til-vand varmepumpeanlæg til udnyttelse af omgivelsesvarmen, er det oplagt at investere i et jordvarmeanlæg, hvis man har en stor græsplane.

Den seneste udvikling har på forskellig vis søgt at gøre det muligt at udnytte væske-til-vand varmepumpernes effektivitet – også for folk uden en stor græsplæne. Som det ses i produktpræsentationen i næste kapitel, er det også en mulighed at bygningsintegrere væske-til-vand varmepumper ved at rulle slangerne ud på taget under tagbeklædningsmaterialet i stedet for at lægge dem i jorden. Her er der lidt lempeligere krav til egnede tagflader, end for solfangere, idet man godt kan anvende tagflader, som er skyggepåvirkede.

Energimæssige overvejelser Hvis man af pladsmangel overvejer at investere i en lufttil-vand varmepumpe, bør man tage med i betragtning, at det kan være miljømæssigt problematisk at bruge el for at spare varme, medmindre anlægget er meget effektivt. Valget afhænger selvfølgelig af, hvilken opvarmningsform der er alternativet.

Luft-til-vand varmepumper passer dårligt sammen med solvarme, idet begge opvarmningsformer yder optimalt på samme tid, dvs. bedst om sommeren og dårligst om vinteren Hvis man har mulighed for det, kan det være en god ide at kombinere en solfanger og en varmepumpe. Her skal man dog være opmærksom på, at luft-til-vand varmepumper passer dårligt sammen med solvarme, idet begge opvarmningsformer yder optimalt på samme tid, dvs. bedst om sommeren og dårligst om vinteren. Lufttil-vand varmepumper udnytter jo luftens varmeindhold, som svinger fra under 0 grader om vinteren til 20 – 35 grader om sommeren.

Derimod passer solvarme og jordvarme langt bedre sammen, idet solvarmen er mest effektiv om sommeren og i denne periode kan erstatte jordvarmen, som er lige effektiv sommer og vinter, da de udnytter den varme,

Bygningsintegreret energiproduktion

som solen opvarmer jorden med, og som er nogenlunde konstant på 8 grader hele året. Jordvarme er således ret effektiv om vinteren, hvor solvarmen er dårligst, mens den har samme effektivitet om sommeren, hvor solvarmen har en god effektivitet.

Forbrugsmæssige overvejelser Man bør også overveje, hvilke forbrugsmønstre solvarme er god til. Solvarme er godt, hvis man bruger meget varmt vand om sommeren. Det gælder i særdeleshed for campingpladser, men også i private hjem, hvor man er hjemme om sommeren og går meget i bad mv. Jordvarme og solvarme til brugsvand og rumopvarmning er rigtig god, hvis man har gulvvarme. Dels fordi man ved brug af gulvvarme, håndklædetørrere mv. om sommeren kan få stor udnyttelse af solvarmen og i sommermånederne helt slukke for den supplerende varmekilde, som ellers skulle have kørt. Dels fordi gulvvarme ikke kræver så høje temperaturer som radiatorsystemer og derfor bedre kan udnytte de temperaturer som sol- og jordvarmesystemer yder om vinteren.

Jordvarme og solvarme til brugsvand og rumopvarmning er en rigtig god sammensætning, som bliver endnu bedre, hvis man har gulvvarme

side 106

5.6.3. Værdiforøgende investeringer De vedvarende energiløsninger til lokal varmeproduktion har den fordel, at anlæggene er stort set vedligeholdelsesfri og dermed billige i drift, når investeringen er foretaget. Med løsningerne mindsker man sin afhængighed af fossile brændsler og sin sårbarhed overfor prisstigninger på disse.

Samtidig slipper man for at skulle huske at fylde dyr olie på tanken eller bruge tid på at slæbe rundt på træpiller eller andet brændsel. Disse forhold er attraktive for køber, når man engang skal sælge sin ejendom, og derfor bør man betragte investeringer i lokal varmeproduktion fra VE-kilder som værdiforøgende investeringer.

Hertil kommer, at det ofte vil være relevant at tage æstetiske aspekter med i betragtning, når man overvejer, hvilket energianlæg man skal investere i. Som det også blev beskrevet i det indledende kapitel, kan det have stor betydning for værdien af boligen, om man investerer i en mere eller mindre klodset kasse, der monteres oven på taget, eller om man vælger en bygningsintegreret løsning, som er tilpasset til og indgår diskret i bygningens arkitektoniske udtryk.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 107

6.

Bygningsintegreret varmeproduktion

Bygningsintegreret energiproduktion

side 108

6.1. Bygningsintegration som dansk satsningsområde

egnet bygningsdel frem for den nemmere påmonterede installation.

Den danske solvarmestrategi fra 2007 opremser bl.a. følgende danske svagheder, som har udviklet sig som følge af den manglende offentlige bevågenhed for solvarme i perioden 2002-2005, og den heraf medfølgende svækkelse af rammerne for solvarmeudviklingen:

Når en udvikling, hvor solfangeren integreres i beklædningen, formentligt kan forudses, skyldes det, at en væsentlig barriere for yderligere udbredelse af solvarme ifølge flere undersøgelser69 er, at solfangere ofte ikke betragtes som arkitektonisk acceptable.

• Minimal offentlig forsknings- og udviklingsindsats • Kvalitetssikringsindsats på vågeblus • Ingen tilskudsordning • Manglende/minimal markedsføringsindsats • For lille hjemmemarked, dog nu atter med en opadgående tendens • Lavt generelt informationsniveau • Manglende/minimal indsats på uddannelsesområdet – generelt såvel som specifikt – fra folkeskole, gymnasier, tekniske skoler, arkitekt- og ingeniørskoler, universiteter m.v.

• Manglende interesse fra energiforsyningsselskaber, som dog nu er stigende pga. energispareaftalen • Manglende interesse fra arkitekter og fra byggeri/ entreprenører, som dog nu er stigende pga.

Bygningsreglementet • Manglende arkitektonisk integration – mangel på gode eksempler

I den danske solvarmestrategi konstateres det således, at de fleste plane danske solfangere ikke har fuldt tilfredsstillende arkitektoniske udtryk og ikke tilbyder nem integration. Strategien peger derfor på et behov for udvikling af arkitektonisk tilfredsstillende bygningsintegrerede solfangerløsninger med mulighed for nem og billig integration.

Som det fremgår af listen, har rammevilkårene for solvarme i de seneste år ændret sig til det bedre i kraft af Bygningsreglementets totalenergikrav og energiselskabernes energispareforpligtelse. Samtidig har stigende energipriser og øget fokus på klimaforandringer og målet om uafhængighed af fossile brændstoffer bidraget yderligere til, at flere og flere får øjnene op for, at solvarme er en god idé - både for miljøet og for energiregningen.

En af de barrier som ikke desto mindre vedbliver at eksistere, ifølge den seneste solvarme handlingsplan fra oktober 2011, er ”Opfattelsen af at solvarme er grimt og ikke kan laves som en æstetisk god løsning”.

Det er stadigt mest almindeligt i Danmark, at solfangeren monteres på beslag oven på taget. En stor del af prisen for et solvarmeanlæg ligger i installationen, idet det som regel er arbejdskrævende at placere solfangeren på taget, at trække rør mellem solfanger og lager, samt at indpasse sidstnævnte i den øvrige installation. Ikke desto mindre går udviklingen ved installation af solfangeren formentlig mod integration i tagfladen eller anden

69 70

Ifølge den danske solvarmestrategi Læs mere om projektet her http://www.ens.dk/da-dk/nyteknologi/

Udviklingen vurderes altså at gå i retning af solfangere, som bygges ned i taget for ikke at skæmme husets udseende. De seneste år har da også set begyndelsen på en sådan udvikling. Et eksempel herpå – som vises i det følgende produktkatalog – er den dansk udviklede Velux solfanger i tagvindue-format.

Udviklingen vurderes at gå i retning af solfangere, som bygges ned i taget for ikke at skæmme husets udseende Hvad angår graden af bygningsintegration er det forventningen, at udviklingen vil gå over indpasning af solfangere i taget til på sigt at blive overtaget af færdigfremstillede profilintegrerede moduler. De første tegn på denne udvikling er nu tydelige. Som det vil fremgå af produktkataloget har et enkelt firma i høj grad sat sit præg på de seneste års udvikling af bygningsintegrerede solvarmeløsninger i Danmark. Det drejer som om firmaet Komproment, som forhandler en række indpasningsløsninger såvel som deciderede profilintegrerede solfangere. Komproment er medstifter af firmaet Nordic Energy Group, som – bl.a. med støtte fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP70, – udvikler patenterede profilintegrerede solfangere.

om-eudp/projekter/sol/sider/profilintegrerettagssolfangertilalletagmaterialer.aspx

Bygningsintegreret energiproduktion

6.2. Produktkatalog Indledende bemærkninger Produktkataloget præsenterer de bygningsintegrerede varmeløsninger, der forhandles som standardløsninger på det danske marked. Det kan naturligvis ikke garanteres, at alle tilgængelige løsninger er blevet ”opdaget” og inkluderet, men der har været foretaget en grundig gennemsøgning af markedet.

Generelt må det siges, at markedet er præget af dårlig gennemsigtighed og vanskelig sammenlignelighed.

Mange af firmaernes hjemmesider mangler ordentlig information om produkter og priser, og der savnes i høj grad større åbenhed fra flere af leverandørerne. Det gør det ofte vanskeligt at få indblik i og vurdere grundlaget for kundens økonomi. Kortlægningsarbejdet, som ligger til grund for den følgende produktpræsentation, er ligeledes vanskeliggjort af, at flere leverandører oplyser at forhandle bygningsintegrerede løsninger, men dette til trods hverken har brugbare informationer herom på deres hjemmeside eller på gentagne forespørgsler har leveret sådanne informationer. Det skal dog understreges, at andre leverandører har været åbne og imødekommende.

For at sikre en ensartet behandling af de forskellige produkter har der været opstillet en fast skabelon for, hvilke emner og oplysninger præsentationen skal omfatte. I overskriftsform drejer det sig om løsningstype, produkt-

side 109

og anlægsbeskrivelse, økonomi, installation og montage samt forhandling. Hvor der findes offentligt tilgængelig information om relevante produkter er de inkluderet i produktkataloget. Hvor det ikke har været muligt at få tilstrækkelig fyldestgørende information om de ønskede emner, er dette anført. Produkterne præsenteres ud fra de oplysninger, som producenter/leverandører selv angiver.

Markedet for bygningsintegreret solvarme er generelt præget af dårlig gennemsigtighed og vanskelig sammenlignelighed Produkterne fra de forskellige leverandører er præsenteret i tilfældig rækkefølge, dog sådan at der indledes med rene solfangerløsninger og afsluttes med løsninger, der – eventuelt i kombination med bygningsintegrerede solfangere – benytter varmepumpeteknologien til udnyttelse af omgivelsesvarme.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 110

Bosch Buderus Termoteknik Tagindpassede solfangere

Løsningstype Bosch Buderus Termoteknik leverer solfangere, som kan indpasses i tagfladen. Solfangeren er indpasset i tagfladen og indgår ikke som del af klimaskærm og har derfor heller ikke nogen dobbeltfunktionalitet.

Der er tale om to forskellige solfangermodeller, som kan anvendes til opvarmning af brugsvand og rumvarme, og som begge kan indpasses i tagfladen.

Bosch oplyser, at indpasningsløsningen er bedst egnet til nybyggeri, men også kan bruges i forbindelse med renovering af eksisterende bolig, og at indpasningsløsningen er egnet til alle kendte tagbeklædningsmaterialer.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Bosch leverer to solfangermodeller, som kan indpasses i tagfladen. De to solfangeranlæg er produceret af Buderus’ tyske datterselskab Solar Diamant Systemtechnik. Buderus betegner de to modeller Logasol SKN 3.0 og Logasol SKS 4.0, men Bosch kalder dem henholdsvis Comfort- og Topsolfangere.

Solvarmeanlæggene består af plane solfangere med et areal på 2,3 m2 til brugsvand og rumopvarmning.

Solfangeren vejer 20 kg. pr. m2.

Solfangerne kan placeres på alle bygninger, som har en tagflade mod øst, syd eller vest. Der er ingen snævre krav til orientering og hældning, dog falder effektiviteten ved afvigelse fra sydlig orientering og 40 graders hældning.

Der gives produktionsgaranti på 510 kWh årligt pr. m2 iflg. DIN norm.

Afhængig af den konkrete anlægsinstallation vil man typisk kunne

dække ca. 60 % af brugsvandsforbruget. Varmeproduktion forventes at have en levetid på 25 år. Der gives produktgaranti på 2 og 5 år efter valg af produkt. Økonomi Bosch oplyser, at den vejledende anlægspris er ca. 35.000 kr. gennem vvs-installatør inklusiv montage og moms. Vedligeholdelsesudgifter forventes at ligge på i alt ca. 4000 kr. over 25 år.

Bosch oplyser, at tilbagebetalingstiden normalt er ca. 10 år ved nuværende energipriser. Der er ofte mulighed for et tilskud fra det lokale energiselskab på ca. 500 til 1000 kr. for realiseret energibesparelse.

Bosch hjælper slutkunden med at få udbetalt tilskud.

Installation og montage foretages af en autoriseret vvs-installatør, evt. med hjælp fra tømrer ved renoveringer.

Uddannelsesog godkendelsesordning Bosch stiller ikke krav om, at montage og installation skal foretages af specialuddannede håndværkere eller installatører, men anbefaler dog udelukkende autoriseret vvs-installatør til arbejdet.

Forhandling Bosch produkter sælges gennem vvs grossist. Buderus produkter sælges direkte til vvs-installatør. Tilbud på solvarmeanlæg indhentes gennem en vvs-installatør.

Læs mere og find Kontaktoplysninger www.bosch.dk

Installation og montage Monteringen indpasset i tagfladen er enkel og hurtig takket være solfangernes lave vægt og det enkle koblingssystem. Fordelene ved solfangerløsningen har udspring i den lave materialevægt. Anvendelsen af lette, men stadig robuste materialer som f.eks. glasfiberrammen reducerer solfangernes vægt. Dette gør naturligvis montørens arbejde lettere.

Solfangerne forbindes med de enkle koblingssystemer. Logasol SKS 4.0 / Top-solfangeren er forsynet med rustfrie lynkoblinger. Logasol SKN 3.0 / Comfort-solfangeren er forsynet med fleksible slangeforbindelser.

Med det TÜV-godkendte koblingssystem forbindes solfangerne helt uden brug af værktøj. Med de selvlåsende koblinger sikres, at forbindelserne holder. Solfangerne kan leveres for vandret eller lodret montering.

www.buderus.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 111

Icopal Energitag Bygningsintegreret varmepumpe til tagpaptage

Løsningstype I marts 2010 præsenterede Icopal, som del af en ny miljø- og energivenlig ”Eco Active”-produktpakke, en bygningsintegreret varmeløsning til tagpaptage med betegnelsen ”Icopal Energitag”.

Et Icopal Energitag udnytter bygningens tagflade til opvarmning af bygningen og kan i funktionsmåden betragtes som en ”tagintegreret varmepumpe”, idet der under tagpapoverfladen lægges varmeabsorberende rør, som tilsluttes til en varmepumpe. Energitaget udnytter omgivelsesvarmen i luften såvel som opvarmningen fra solen. Anlægget kan med fordel kombineres med et lille jordvarmesystem.

Da et Energitag blot er et specielt Icopal tagpaptag, med alle de egenskaber det giver, er det tydeligt, at løsningen har dobbeltfunktionalitet ved både at producere varme og fungere som klimaskærm.

Energitaget kan etableres i 1-2 etages bygninger med tagpaptage.

Energitage anbefales ikke etableret i områder, hvor der er fjernvarmetilslutningspligt. Derudover bør bygningen enten være opført i henhold til energikravene i BR 08 eller bedre eller planlagt energirenoveret i overensstemmelse hermed. Icopal Energitag har den bedste ydeevne, når det regner og blæser, hvorfor der

ikke som med klassiske solvarmeløsninger er stramme krav til orientering og hældning.

Det har ikke været muligt at få oplysninger om anlæggets vægt og forventede levetid.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Rørene i varmeabsorberen er fremstillet af krydsfornettet polyethylen.

Rørene tåler både kulde og høje temperaturer. Energitaget er baseret på elastisk SBS-bitumen og stærke polyesterstammer. Varmepumpen leveres af Danfoss.

Økonomi Hvor meget man kan spare på varmeregningen afhænger af en række faktorer. Først og fremmest bygningens isoleringsstand, men også opvarmningsform, tagfladens størrelse samt husets beliggenhed har betydning. En kombination af Energitag og konventionelle opvarmningsformer kan normalt ikke betale sig økonomisk.

Energitaget kan med fordel kombineres med et lille jordvarmesystem. Men løsningen kan også bruges som et alternativ til luft- og jordvarmepumpeanlæg. Icopal Energitag kan levere varme ved temperaturer ned til -8°C. Virkningsgraden er omtrent på niveau med et jordvarmeanlæg. Icopal Energitag har en årsvirkningsgrad (COP) på ca. 3,9. Teknologisk Institut har undersøgt Icopal Energitag og kan dokumentere, at det giver en ydelse på 25-33 W per m2 tagflade.

Der gives 15 års taggaranti, som dækker både produkt og udførelse, under forudsætning af at Energitaget monteres af Icopal PLUS entreprenører.

Løsningen støjer ikke som luftvarmepumper, den kræver ikke en stor grund som de store jordvarmepumper, den kan etableres uden at grave haven op, og den er ikke synlig på bygningen, bort set fra at det i overgangsperioder vil give rim på taget.

Man kan få en beregning af de forventede besparelser på www.icopal. dk og/eller www.Danfoss.dk. Icopal opfordrer til, at man undersøger sine muligheder for tilskud via enten Dong’s tilskud til varmepumper eller Energistyrelsens udløbende skrotningsordning for oliefyr.

Det har ikke været muligt at få oplysninger om vejledende anlægspriser og vedligeholdelsesomkostninger.

Installation og montage Tagdækningen udføres med Icopal tagpap. Et Energitag skal opbygges som et varmt tag, hvor tagisoleringen ligger ovenpå den bærende konstruktion. Systemet installeres uden skjulte samlinger. Det fjerner risikoen for lækager og giver øget sikkerhed for en velfungerende, langtidsholdbar løsning.

Bygningsintegreret energiproduktion

Selve Energitaget monteres af Icopal PLUS entreprenører. Det giver sikkerhed for en tagdækning udført med de bedste tagpapmaterialer og af uddannede tagentreprenører. En sikkerhed der bakkes op af en 15 års taggaranti. Man kan læse mere om Icopal PLUS Garanti på plusgaranti.dk Installation af varmepumpe og tilslutning til Energitaget foretages af en Danfoss VVS installatør. Installatører der alle har gennemgået en grundig uddannelse inden for dimensionering, installation, justering, idriftsættelse, service og rådgivning.

Uddannelsesog godkendelsesordning Hvis man skal have Icopals garanti, er der krav om, at installatører/entreprenører skal være specialuddannede / certificerede. Taglæggere, som er med i Icopal PLUS ordningen, kan få det nødvendige kursus hos Icopal.

Uddannelseskravet til taglæggeren har til formål at sikre en lang levetid på Energitaget.

content/Icopal%20forhandlere/Kobenhavn.aspx Kontakt en Icopal PLUS entreprenør og /eller en Danfoss installatør for at aftale et besøg.

Kontakt Icopal Danmark a/s Lyskær 5 DK-2730 Herlev Tlf.: +45 44 88 55 00

Forhandling Icopals produkter forhandles via byggemarkeder og tømmerhandler landet over. Se forhandlerliste her http://www.icopal.dk/Hidden%20

side 112

tag.dk@icopal.com

Bygningsintegreret energiproduktion

side 113

Komproment Solfanger integreret i skifertagsten til Koncept Roof

Løsningstype Komproment forhandler en bygningsintegreret solvarmeløsning til natur- og keramiske skifertagsten i Koncept Roof-serien. Der er tale om en totalintegration, hvor solvarmepanelerne erstatter skifertagstenene og samtidig er profilintegreret i den forstand, at løsningen er integreret i tagformen og -systemet. Det sikres ved, at solvarmemodulerne er tilpasset skiferstenenes størrelse, således at de vandrette linjer på taget fastholdes.

Absorber teknologien, der anvendes i den tagintegrerede solfanger til Koncept Roof skifertagstenen er udviklet og fremstillet af den kendte danske producent af absorbere Batec Solvarme. Solfangerløsningen er derudover produceret og patenteret af Nordic Energy Group. Komproment har forhandlingsretten på løsningen i de nordiske lande.

Solfangeren har et effektivt energiproducerende areal på 0,583 m2 pr. modul og en vægt på 17 kg pr. m2.

Løsningen sikrer, at der ikke skal monteres synligt inddækningsmateriale mellem solfanger og tagsten, hvilket bidrager til at bevare det æstetisk enkle udseende. Solfangerløsninger har dermed også en dobbeltfunktion ved foruden energiproduktionen at være en del af klimaskærmen.

Der gives 5 års produktgaranti på solfangeranlægget. Den forventede levetid for energiproduktionen og for anlægget som del af klimaskærmen er 30 år, mens skifertaget i sig selv har en levetid på omkring 100 år.

Løsningen er velegnet i forbindelse med nybyggeri, renovering af tag og udskiftning af eksisterende varmeanlæg.

absorber areal på 4,7 m2 typisk kunne dække ca. 70 % af varmtvandsforbruget i en husstand på 4 personer. Ønskes yderligere et tilskud til rumopvarmningen, skal der monteres ca. 9 m2 solfangere. Dermed kan man slukke for anden opvarmningskilde i 6-7 måneder om året.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Løsningen består af en vandbåren plan solfanger til produktion af brugsvand eller brugsvand + rumvarme.

Anlægget kan også benyttes i kombination med en jordvarmepumpe jf. beskrivelsen af Nordic Energy Group’s ”Combivarmeanlæg” nedenfor.

En solfanger til Koncept Roof skifertagsten vil give en årlig ydelse på 435 kWh pr.m2. Løsningen vil med et

Økonomi Den vejledende anlægspris inklusiv installation – for et anlæg til brugsvand med et absorberareal på 4.7 m2

og en anslået årlig ydelse på 2500 kWh – er ca. 60.000 kr. incl. moms.

For et anlæg til brugsvand + rumvarme – med et absorberareal på 8 m2 og en anslået årlig ydelse på 3500 kWh - er den vejledende pris ca. 75.000 kr. incl. moms.

Komproment henviser i øvrigt til deres rentabilitetsberegningsprogram. Med beregningsværktøjet gives kunden mulighed for at få svar på, hvor meget der kan spares ved at anvende solvarme- og combivarmeanlæg fra Nordic Energy Group.

Beregningsprogrammet kan findes på www.komproment.dk.

Komproment har ikke fremlagt beregninger for tilbagebetalingstiden på anlægsinvesteringen.

Udgifter til vedligehold er svære at give et rammende estimat for, da mange anlæg kan køre i mange år, uden at der overhovedet er vedligeholdelsesudgifter. Et eksempel på vedligeholdelsesomkostninger kunne være, at der udføres ét serviceeftersyn hvert 5. år, hvor væske skiftes, anode i varmtvandsbeholder tilses og anlægget funktionstestes. Prisen på et sådant servicebesøg vil kunne ligge på ca. 1000 - 1500 kr.

Installation og montage Koncept Roof er et tagmonteringssystem, hvortil man kan vælge mellem

Bygningsintegreret energiproduktion

naturskifer og keramisk skifer. Systemet indbefatter flade tagbelægninger med en simpel samlingsmekanisme.

Taget er meget hurtigt at montere, fordi der bruges et særligt australsk patenteret ”Nu-lok roofing systems” clipssystem til at holde stenene fast på et bagvedliggende stållægteskelet. Samtidig er solvarmeanlægget opbygget i systemtilpassede moduler, som sikrer en hurtig og præcis montering i tagfladen. Med det såkaldte plug & play samlesystem sker samling mellem solfanger og tank hurtigt og enkelt.

Ved at montere solfangerkassen ned mellem lægterne opnås en løsning, hvor glasset på solfangeren ligger helt plant med Koncept Roof skifersten.

Teknisk kaldes det et let tag, fordi det vejer under 25 kg/m2. Det er ifølge producenten verdens eneste skifertag, som kan leveres med planforsænket og integreret solfangerog solcellesystem.

Uddannelsesog godkendelsesordning En tømrer kan montere alt i taget, mens tilslutning til det øvrige varmeanlæg i bygningen skal foretages af en VVS-installatør.

Til alle solfangere fra Komproment forefindes der montagevejledninger.

Ved sager, hvor det ønskes, vil der kunne laves montageopstart på byggepladsen. Komproment og Nordic Energy Group laver løbende uddannelse af VVS’ere og tømrere.

Forhandling Komproment forhandler sine produkter gennem trælastleddet. Man kan f.eks. se hele Komproments udvalg af tagsten og tagtilbehør i alle STARK-butikker. Se mere på http:// www.komproment.dk/forhandlere/ og http://www.stark.dk/Produkterog-vejledninger1/Tag/Inspirationsartikler/Nyt-tagkoncept/ .

Private og håndværkere kan indhente tilbud på levering inklusiv pris via

side 114

trælasterne, tømrerne, tagprofferne og VVS leddet.

Produkterne kan findes på hjemmesiderne: www.komproment.dk, www.nordicenergygroup.com

Kontakt Komproment Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf: +45 96 52 07 10 salg@komproment.dk www.komproment.dk Nordic Energy Group Aps Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf: +45 50 77 04 50 info@nordicenergygroup.com www.nordicenergygroup.com

Bygningsintegreret energiproduktion

side 115

Komproment Profileret solfanger til Viking K13 tegltagsten

Løsningstype Komproment forhandler en totalintegreret solvarmeløsning til et tag med traditionelle danske vingefalstagsten i serien Viking K13. Der er tale om en totalintegration, hvor solvarmepanelerne erstatter tegltagstenene, og samtidig er 100 % profilintegreret i den forstand, at løsningen har samme bølgede overflade som Viking K13 tegltagstenene.

Løsningen blev lanceret i 2010 og er udviklet af Nordic Energy Group i samarbejde med Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, samt en række leverandører. Ifølge Nordic Energy Group er det verdens første højtydende solfanger med bølget overflade.

Solfangerløsninger har en dobbeltfunktion i kraft af, at den profilintegrerede solfanger foruden energiproduktionen også fungerer som en del af klimaskærmen.

Løsningen er velegnet i forbindelse med nybyggeri, renovering af tag og udskiftning af eksisterende varmeanlæg.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Løsningen består af en vandbåren bølgeprofileret solfanger, til produktion af brugsvand eller brugsvand + rumvarme. Anlægget kan også benyttes i kombination med en jordvar-

mepumpe jf. beskrivelsen af Nordic Energy Group’s ”Combivarmeanlæg” nedenfor.

Absorber teknologien, der anvendes i den profilintegrerede solfanger er udviklet og fremstillet af den kendte danske producent af absorbere Batec Solvarme. Solfangerløsningen er derudover produceret og patenteret af Nordic Energy Group. Komproment har forhandlingsretten på løsningen i de Nordiske lande.

Solfangeren har et effektivt energi2 producerende areal på 2,2 m pr. modul og en vægt på 35 kg pr. solfanger.

Der gives 5 års produktgaranti på solfangeranlægget. Den forventede levetid for energiproduktionen og for anlægget som del af klimaskærmen er 30 år, mens Viking K13 teglstenstaget i sig selv har en levetid på minimum 50 år.

Solfangerløsningen vil give en årlig ydelse på niveau med de bedste plane solfangere på markedet.

Løsningen vil med et absorber areal 2 på 4,4 m typisk kunne dække ca.

70 % af varmtvandsforbruget i en husstand på 4 personer. Ønskes yderligere et tilskud til rumopvarm2 ningen, skal der monteres ca. 7 m solfangere. Dermed kan man slukke for anden opvarmningskilde i 6-7 måneder om året.

Økonomi Den vejledende anlægspris inklusiv installation – for et anlæg til brugs2 vand med et absorberareal på 4.4 m og en anslået årlig ydelse på 2900 kWh – er ca. 60.000 kr. incl. moms.

For et anlæg til brugsvand + rumvarme – med et absorberareal på 2 6.6 m og en anslået årlig ydelse på 4500 kWh - er den vejledende pris ca. 70.000 kr. incl. moms.

Komproment henviser i øvrigt til deres rentabilitetsberegningsprogram. Med beregningsværktøjet gives kunden mulighed for at få svar på, hvor meget der kan spares ved at anvende solvarme- og combivarmeanlæg fra Nordic Energy Group.

Beregningsprogrammet kan findes på www.komproment.dk.

Komproment har ikke fremlagt beregninger for tilbagebetalingstiden på anlægsinvesteringen.

Udgifter til vedligehold er svære at give et rammende estimat for, da mange anlæg kan køre i mange år, uden at der overhovedet er vedligeholdelsesudgifter. Et eksempel på vedligeholdelsesomkostninger kunne være, at der udføres ét serviceeftersyn hvert 5. år, hvor væske skiftes, anode i varmtvandsbeholder tilses og anlægget funktionstestes. Prisen på et sådant servicebesøg vil kunne ligge på ca. 1000 - 1500 kr.

Bygningsintegreret energiproduktion

Installation og montage Solfangeranlægget er opbygget i moduler og monteres hurtigt ved et såkaldt plug & play system, hvorfor omkostningerne til monteringen i de fleste tilfælde vil være lavere end traditionelle tag-integrerede solfangeranlæg.

Solfangeren bliver leveret som et tag- og energielement, som lægges i forbindelse med taglægningen.

Solfangerens dæklag har tagets former / false, og der skal derfor ikke anvendes inddækninger omkring solfangeren. Solfangeren kan også eftermonteres.

Uddannelsesog godkendelsesordning En tømrer kan montere alt i taget, mens tilslutning til det øvrige varme-

anlæg i bygningen skal foretages af en VVS installatør.

Til alle solfangere fra Komproment forefindes der montagevejledninger.

Ved sager, hvor det ønskes, vil der kunne laves montageopstart på byggepladsen. Komproment og Nordic Energy Group laver løbende uddannelse af VVS’ere og tømrere.

side 116

Private og håndværkere kan indhente tilbud på levering inklusiv pris via trælasterne, tømrerne, tagprofferne og VVS leddet.

Produkterne kan findes på hjemmesiderne: www.komproment.dk, www.nordicenergygroup.com Kontakt Komproment

Forhandling Komproment forhandler sine produkter gennem trælastleddet. Du kan f.eks. se hele Komproments udvalg af tagsten og tagtilbehør i alle STARK-butikker. Se mere på http:// www.komproment.dk/forhandlere/ og http://www.stark.dk/Produkterog-vejledninger1/Tag/Inspirationsartikler/Nyt-tagkoncept/.

Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf: +45 96 52 07 10 salg@komproment.dk www.komproment.dk Nordic Energy Group Aps Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf: +45 50 77 04 50 info@nordicenergygroup.com www.nordicenergygroup.com

Bygningsintegreret energiproduktion

side 117

Komproment Skysun universalsolfanger

Løsningstype Komproment forhandler en solfangerløsning under navnet Skysun.

Løsningen er en indpasning, hvor solfangeren ligger som en fladskærm nede i tagkonstruktionen uden synlige inddækninger mellem taget og solfangeren. Solfangeren kan monteres i alle gængse tegltagsten og betontagsten og er desuden velegnet til integration i eternittage. Løsningen er velegnet i forbindelse med nybyggeri, renovering af tag og udskiftning af eksisterende varmeanlæg.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Løsningen består af en vandbåren plan solfanger til produktion af brugsvand eller brugsvand + rumvarme.

Anlægget kan også benyttes i kombination med en jordvarmepumpe jf. beskrivelsen af Nordic Energy Group’s ”Combivarmeanlæg” nedenfor.

Absorber teknologien, der anvendes i Skysun solfangeren er udviklet og fremstillet af den kendte danske producent af absorbere Batec Solvarme. Solfangerløsningen er derudover udviklet og patenteret af Nordic Energy Group under navnet ”DesignSolar Universal”. Komproment har

forhandlingsretten på løsningen i de Nordiske lande.

Solfangeren har et effektivt energiproducerende areal på 2,2 m2 pr. modul, og en vægt på 18,5 kg pr. m2.

Der gives 5 års produktgaranti på solfangeranlægget. Den forventede levetid for energiproduktionen og for anlægget som del af klimaskærmen er 30 år.

En Skysun solfanger vil give en årlig ydelse på minimum 525 kWh pr. m2.

Løsningen vil med et absorber areal på 4,7 m2 typisk kunne dække ca.

70 % af varmtvandsforbruget i en husstand på 4 personer. Ønskes yderligere et tilskud til rumopvarmningen, skal der monteres ca. 9 m2 solfangere. Dermed kan man slukke for anden opvarmningskilde i 6-7 måneder om året. Økonomi Den vejledende anlægspris inklusiv installation – for et anlæg til brugsvand med et absorberareal på 4.4 m2 og en anslået årlig ydelse på 2900 kWh – er ca. 54.000 kr. incl. moms. For et anlæg til brugsvand +

rumvarme – med et absorberareal på 6.6 m2 og en anslået årlig ydelse på 4500 kWh er den vejledende pris ca.

69.000 kr. incl. moms.

Komproment henviser i øvrigt til deres rentabilitetsberegningsprogram. Med beregningsværktøjet gives kunden mulighed for at få svar på, hvor meget der kan spares ved at anvende solvarme- og combivarmeanlæg fra Nordic Energy Group.

Beregningsprogrammet kan findes på www.komproment.dk.

Komproment har ikke fremlagt beregninger for tilbagebetalingstiden på anlægsinvesteringen.

Udgifter til vedligehold er svære at give et rammende estimat for, da mange anlæg kan køre i mange år, uden at der overhovedet er vedligeholdelsesudgifter. Et eksempel på vedligeholdelsesomkostninger kunne være, at der udføres ét serviceeftersyn hvert 5. år, hvor væske skiftes, anode i varmtvandsbeholder tilses og anlægget funktionstestes. Prisen på et sådant servicebesøg vil kunne ligge på ca. 1000 - 1500 kr.

Bygningsintegreret energiproduktion

Installation og montage Solfangeranlægget er opbygget i moduler og monteres hurtigt ved et såkaldt plug & play system, hvorfor omkostningerne til monteringen i de fleste tilfælde vil være lavere end traditionelle tag-integrerede solfangeranlæg.

en VVS installatør.

Til alle solfangere fra Komproment forefindes der montagevejledninger.

Ved sager, hvor det ønskes, vil der kunne laves montageopstart på byggepladsen. Komproment og Nordic Energy Group laver løbende uddannelse af VVS’ere og tømrere.

SkySun solfangeren er monteret med et unikt koblingssystem, der sikrer meget hurtig og sikker montage. Ønsker man at montere SkySun solfangeren i eternittage eller andre tage uden undertag, vil det være nødvendigt at montere undertag i området omkring solfangeren.

Forhandling Komproment forhandler sine produkter gennem trælastleddet. Man kan f.eks. se hele Komproments udvalg af tagsten og tagtilbehør i alle STARK-butikker. Se mere på http:// www.komproment.dk/forhandlere/ og http://www.stark.dk/Produkterog-vejledninger1/Tag/Inspirationsartikler/Nyt-tagkoncept/ .

En tømrer kan montere alt i taget, mens tilslutning til det øvrige varmeanlæg i bygningen skal foretages af

side 118

Private og håndværkere kan indhente tilbud på levering inklusiv pris via trælasterne, tømrerne, tagprofferne og VVS leddet.

Produkterne kan findes på hjemmesiderne: www.komproment.dk , www.nordicenergygroup.com Kontakt Komproment Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf: +45 96 52 07 10 salg@komproment.dk www.komproment.dk Nordic Energy Group Aps Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf: +45 50 77 04 50 info@nordicenergygroup.com www.nordicenergygroup.com

Bygningsintegreret energiproduktion

side 119

Komproment Solfanger til Linea tegltagsten

Løsningstype Komproment forhandler en bygningsintegreret solvarmeløsning til den plane tegltagsten Linea, der fremstilles af den tyske teglstensproducent Erlus AG. Der er tale om en totalintegration, hvor solfangeren erstatter tegltagstenene og samtidig er profilintegreret i den forstand, at løsningen er integreret i tagformen og -systemet. Det sikres ved, at solfangermodulerne er tilpasset Linea teglstenenes størrelse, således at de vandrette linjer på taget fastholdes.

Løsningen sikrer, at der ikke skal monteres synligt inddækningsmateriale mellem solfangerpaneler og tagsten, hvorved det æstetisk enkle udseende bevares. Solfangerløsningen har dermed også en dobbeltfunktion ved foruden energiproduktionen at være en del af klimaskærmen.

Løsningen er velegnet i forbindelse med nybyggeri, renovering af tag og udskiftning af eksisterende varmeanlæg. Solfangerne kan anvendes på tage med en hældning på mellem 15 og 90 grader.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Løsningen består af en vandbåren plan solfanger, til produktion af brugsvand eller brugsvand + rumvarme.

Anlægget kan også benyttes i kombination med en jordvarmepumpe jf. beskrivelsen af Nordic Energy Group’s ”Combivarmeanlæg” nedenfor.

Absorber-teknologien, der anvendes i den tagintegrerede solfanger til Linea tegltagstenen er udviklet og fremstillet af den kendte danske producent af absorbere Batec Solvarme.

Solfangerløsningen er derudover produceret og patenteret af Nordic Energy Group. Komproment har forhandlingsretten på løsningen i de Nordiske lande.

Samlet glasareal pr. modul er 2,6 m2, mens absorberarealet er 2,2 m2.

Vægten er ca. 22 kg pr. m2. Solfangeren angives at levere en årlig ydelse på minimum 525 kWh/m2.

En solfanger til Linea tegltagsten vil med et absorber areal på 4,7 m2 typisk kunne dække ca. 70 % af varmtvandsforbruget i en husstand på 4 personer. Ønskes yderligere et tilskud til rumopvarmningen, skal der

monteres ca. 7 m2 solfangere. Dermed kan man slukke for anden opvarmningskilde i 6-7 måneder om året.

Der gives 5 års produktgaranti på solfangeranlægget. Den forventede levetid for energiproduktionen og for anlægget som del af klimaskærmen angives at være minimum 30 år, mens et Linea teglstenstag incl. solfanger fladen i sig selv har en levetid på omkring 50 år. Økonomi Den vejledende anlægspris inklusiv installation – for et anlæg til brugsvand med et absorberareal på 4.4 m2 og en anslået årlig ydelse på 2900 kWh – er ca. 48.000 kr. incl. moms. For et anlæg til brugsvand + rumvarme – med et absorberareal på 6.6 m2 og en anslået årlig ydelse på 4500 kWh – er den vejledende pris ca. 64.000 kr. incl. moms.

Komproment henviser i øvrigt til deres rentabilitetsberegningsprogram. Med beregningsværktøjet gives kunden mulighed for at få svar på, hvor meget der kan spares ved at anvende solvarme- og combivarmeanlæg fra Nordic Energy Group.

Bygningsintegreret energiproduktion

Beregningsprogrammet kan findes på www.komproment.dk.

Komproment har ikke fremlagt beregninger for tilbagebetalingstiden på anlægsinvesteringen.

Udgifter til vedligehold er svære at give et rammende estimat for, da mange anlæg kan køre i mange år uden at der overhovedet er vedligeholdelsesudgifter. Et eksempel på vedligeholdelsesomkostninger kunne være, at der udføres ét serviceeftersyn hvert 5. år, hvor væske skiftes, anode i varmtvandsbeholder tilses, og anlægget funktionstestes. Prisen på et sådan servicebesøg vil kunne ligge på ca. 1000 - 1500 kr.

Installation og montage Solfangeranlægget er opbygget i moduler og monteres hurtigt ved et såkaldt plug & play system, hvorfor omkostningerne til monteringen i de fleste tilfælde vil være lavere end traditionelle tag-integrerede solfangeranlæg.

Linea solfangeren er monteret med et unikt koblingssystem, der sikrer meget hurtig og sikker montage. Alle samlinger er uden pakninger og kan spændes sammen uden specialværktøj.

Uddannelsesog godkendelsesordning En tømrer kan montere alt i taget, mens tilslutning til det øvrige varmeanlæg i bygningen skal foretages af en VVS-installatør.

side 120

www.komproment.dk/forhandlere/ og http://www.stark.dk/Produkterog-vejledninger1/Tag/Inspirationsartikler/Nyt-tagkoncept/.

Private og håndværkere kan indhente tilbud på levering inklusiv pris via trælasterne, tømrerne, tagprofferne og VVS leddet.

Produkterne Kontakt kan findes på hjemmeKomproment siderne: www.komproment.dk, Jellingvej 11 www.nordicenergygroup.com DK-9230 Svenstrup

Til alle solfangere fra Komproment forefindes der montagevejledninger.

Ved sager, hvor det ønskes, vil der kunne laves montageopstart på byggepladsen. Komproment og Nordic Energy Group laver løbende uddannelse af VVS’ere og tømrere.

Tlf: +45 96 52 07 10 salg@komproment.dk www.komproment.dk Nordic Energy Group Aps Jellingvej 11 DK-9230 Svenstrup Tlf: +45 50 77 04 50 info@nordicenergygroup.com

Forhandling: Komproment forhandler sine produkter gennem trælastleddet. Man kan f.eks. se hele Komproments udvalg af tagsten og tagtilbehør i alle STARK-butikker. Se mere på http://

www.nordicenergygroup.com

Bygningsintegreret energiproduktion

side 121

Nordic Energy Group Combivarmeanlæg

Løsningstype Nordic Energy Group’s Combivarmeanlæg er en kombination af jordvarme og solvarme med mulighed for at tilkoble ventilation og kølefunktion.

Combivarmeanlægget kan kombineres med de bygningsintegrerede solvarmeløsninger fra Komproment, dvs. solfangeren til Linea tegltagsten, solfangeren til Koncept Roof skifertagsten, den profilerede solfanger til Viking K13 tegltagsten, samt Skysun universal solfangeren.

Combivarmeanlægget tilbyder et lavt energiforbrug samtidig med, at man får en stabil varmekilde – også på de meget kolde dage. Et Combianlæg kan levere varmt brugsvand, rumopvarmning og ventilation og køling.

Combivarmeanlægget kan anvendes til lavenergibyggeri såvel som eksisterende byggeri, og løsningen er egnet til parcelhuse, boligforeninger, erhvervsbyggeri og offentlige institutioner.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Et Nordic Energy Group Combivarmeanlæg er opbygget omkring kendte teknologier som solvarme, jordvarme, ventilation og køling. Det særlige i Combivarmeanlægget er sammenbygningen og den internetbaserede styring, der sikrer, at de enkelte komponenter hele tiden fungerer optimalt i forhold til hinanden.

71

Danmarks Teknologiske Institut DTU-BYG har lavet beregninger, som peger på, at der sandsynligvis kan opnås års COP-værdier på ca.

5 med combivarmeanlæg, mens typiske års COP-værdier med rene varmepumpeanlæg ligger mellem 3 og 4. Resultaterne indikerer, at energiforbruget kan reduceres med op til ca. 80 % ved at installere et combivarmeanlæg i stedet for et oliefyr71.

Solfangerne producerer først og fremmest varmt vand, og overskydende energi overføres i tilfælde af varmebehov i bygningen til varmepumpen således, at indløbstemperaturen i varmepumpen hæves med faldende elforbrug til følge. Er der ikke behov for varme i bygningen overføres den overskydende energi fra solfangerne til jordvarmeslangerne, der dermed tilføres energi. Jorden drænes dermed ikke for energi og den højere temperatur i jordvarmeslangerne medfører en højere indløbstemperatur til varmepumpen.

Tommelfingerreglen er, at 1 grad højere indløbstemperatur i varmepumpen nedsætter energiforbruget med 2,5 %. Erfaringsmæssigt hæves temperaturen ved indløb med denne løsning med ca. 5 grader i forhold til et traditionelt jordvarmeanlæg.

Et solfangeranlæg monteret sammen med jordvarmeanlægget som beskrevet sikrer, at solfangerne er i brug ca. 2,5 gange så lang tid som

DTU Byg Sagsrapport SR1009 ”Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis – analyse af måledata”. Uddrag kan ses her http://

et almindeligt solfangeranlæg, idet solfangerne vil give varmetilskud, så længe temperaturen i solfangerne overstiger jordtemperaturen. Det er således altid muligt at anvende energien fra solfangerne – også om vinteren – og solfangerne vil aldrig komme til at koge om sommeren.

Anlægget er fuldautomatisk og energioptimeret med styringer og lavenergipumper. Combivarmeanlægget er udviklet af Sabetoflex. Jordvarmepumpen består af en varmepumpe og et jordslangesystem med en frostvæske. Jordvarmepumpen er et resultat af et samarbejde mellem den danske varmepumpespecialist Vagn Tanderup og Teknologisk Institut.

På et typisk én-familie-hus monteres et solfangeranlæg på ca. 9 m². Varmepumpen er til et typisk parcelhus som oftest en 3-7 kW varmepumpe, der er udstyret med en frekvensregulering, der altid sikrer lavest muligt energiforbrug. En sådan varmepumpe har et 20 % lavere energiforbrug i forhold til varmepumper uden frekvensregulering.

Da varmepumpen henter sin energi fra varmen i væsken, skal der ikke monteres en varmepumpedel med ventilation på udvendig side af bygningen, hvorfor der heller ikke vil være støjgener i haven. Varmepumpen, der monteres sammen med

www.nordicenergygroup.dk/files/manager/pdf-filer/analyse-afcombivarmeanlaeg.pdf

Bygningsintegreret energiproduktion

side 122

Combivarmeanlæg – systemillustration

Varmt vand Koldt vand

Køling

1. Primær varmekilde - Solfanger 2. Sekundær varmekilde - Jordslanger/Varmepumpe 3. Køling igennem ventilation, ved overtemperatur (Sommer) 4. Ventilation med varmegenvinding (Vinter)

varmtvandsbeholderen i teknikrummet, støjer ikke mere end et køleskab.

Til et typisk parcelhus skal der nedgraves ca. 300 meter jordvarmeslanger. Disse nedgraves i minimum 1 meters dybde afhængig af jordens opbygning. Jordvarmeslangerne er udført i et kraftigt miljø- og DS godkendt plastmateriale og fyldes med en ligeledes miljøgodkendt frostvæske - propylenglykol. Slangerne placeres med ca. 100 cm. mellemrum, hvorfor der typisk skal bruges et areal på ca. 300 m².

Hvis der tilvælges ventilation og køling til Combivarmeanlægget, anvendes Dantherm boligventilationsprogram. Dantherm ventilationsanlægget har op til 30 % lavere strømforbrug og op til 15 % højere genvindingsfaktor end tilsvarende anlæg. Dantherm boligventilation er som et af de få anlæg på det danske marked certificeret til brug i passivhuse af Passivhaus Institut i Darmstadt, Tyskland.

De forskellige enheder i Combivarmeanlægget fungerer i princippet uafhængigt af hinanden, men kræver en intelligent avanceret styring for at sikre optimal effektivitet. Styringen er specielt udviklet til at håndtere de forskellige varmekilder og indeholder en såkaldt vejrkompenserende enhed, der tilpasser energiforbruget efter udetemperaturen og vejrforholdene i øvrigt. Med en intelligent internetbaseret styring sikres, at billigste energikilde altid anvendes først med meget lavt energiforbrug til følge. Boligejeren får mulighed for at fjernbetjene varmesystemet samt få en nøjagtig logbog med angivelse af enhver ændring i temperaturer, energiforbrug og ydelse.

Styringen giver også mulighed for at lade Nordic Energy Group foretage overvågningen, og via SMS eller e-mail give besked om eventuelle driftsforstyrrelser samt besked om tidspunkt for serviceeftersyn. Der er således også mulighed for at indgå en serviceaftale med Nordic Energy

Group, som via deres specialuddannede partnere påtager sig enhver form for overvågning og service. Økonomi Ifølge beregningerne fra DTU-Byg vil der med et Combivarmeanlæg kunne opnås besparelser i energiomkostningerne på ca. 60 % i forhold til opvarmning med oliefyr på 33-38 % i forhold til et rent varmepumpeanlæg, og på 30 % i forhold til et anlæg med varmepumpe og separat solvarmeanlæg.

Ved nybyggeri vil man ifølge Nordic Energy Group stort set altid opleve, at den samlede udgift til et Combivarmeanlæg vil være væsentligt lavere end alternativer som olie, naturgas og fjernvarme, set over en tidshorisont på 1-10 år. Vælger man at opføre et nyt velisoleret parcelhus med et Combivarmeanlæg, vil der med et normalt forbrugsmønster typisk være et elforbrug på 1500 - 2000 kWh, hvilket med de nuværende elpriser vil medføre en samlet

Bygningsintegreret energiproduktion

udgift til opvarmning og varmt vand på ca. 3.000 - 4.000 kr. årligt til drift af varmepumpen samt tilhørende pumper og ventiler.

I et eksisterende hus vil opvarmningsudgiften ved skift til et Combivarmeanlæg afhænge af husets energimæssige stand i øvrigt, hvorfor der ikke kan gives et generelt overslag. Har man energiomkostninger på mere end ca. 15.000 kr. pr år, vil man som hovedregel have overskud fra første år ved at investere i et Combivarmeanlæg. Nordic Energy Group laver gerne et prisoverslag på et Combivarmeanlæg, der er tilpasset det specifikke individuelle behov, idet den endelige pris dog skal aftales med virksomhedens samarbejdspartnere, der er uddannede til at foretage montering.

til et hus på 200 m2 fra 1980 med et årligt olieforbrug på 2500 liter. Den samlede vejledende pris er 202.000 kr. incl. moms., fordelt på 170.000 kr. i materialepris og 32.000 kr. til montage af det komplette Combivarmeanlæg med varmepumpe, solfanger, rørføring m.v.

Med et tyveårigt lån til 5 % i rente, med 7 % prisstigning på energi pr. år vil investeringen, efter afholdelse af udgifter til renter og afdrag, give overskud fra år 1. Investeringen vil med andre ord give et forøget rådighedsbeløb fra år 1. Tilbagebetalingstiden vil ifølge disse beregninger ligge på 13-14 år.

Det har ikke været muligt at få oplysninger om vedligeholdelsesudgifter og pris på serviceaftale.

side 123

I forbindelse med montering af et Combivarmeanlæg skal alle varme-, vand-, afløbs- og sanitets-installationer udføres helt normalt, idet Combivarmeanlægget blot erstatter anden opvarmningsform som olie, gas eller fjernvarme.

Montering af et Combivarmeanlæg kræver faguddannet personale.

Nordic Energy Group har et omfattende netværk af montører, der kan klare opgaven og sikre, at anlægget fungerer optimalt.

Forhandling Nordic Energy Group forhandler Combivarmeanlægget til autoriserede danske VVS-mestre.

Kontakt Nordic Energy Group Aps Jellingvej 11

Nordic Energy Group henviser i øvrigt til deres rentabilitetsberegningsprogram. Med beregningsværktøjet gives kunden mulighed for at få svar på, hvor meget der kan spares ved at anvende solvarme- og combivarmeanlæg fra Nordic Energy Group.

Beregningsprogrammet kan findes på http://www.nordicenergygroup. dk/beregn-din-pris.html.

På samme sted præsenterer Nordic Energy Group også et eksempel på økonomien i et Combivarmeanlæg

Installation og montage Et Combivarmeanlæg kræver ikke mere plads end et olie- eller naturgas fyr. Varmepumpen er monteret under varmtvandsbeholderen, og alle rørføringer er påmonteret ved levering. Til et typisk parcelhus skal der afsættes minimum 60 cm i dybden og 85 cm i bredden samt 230 cm i højden til Combivarmeanlægget.

Hertil skal lægges nødvendig plads til den øvrige varmeinstallation i form af gulvvarme-unit etc.

DK-9230 Svenstrup Tlf: +45 50 77 04 50 info@nordicenergygroup.com www.nordicenergygroup.com

Bygningsintegreret energiproduktion

side 124

Sonnenkraft Facadesolfanger

Løsningstype Sonnenkraft – som er et af de mest kendte brands under SolarCap gruppen, der består af en række virksomheder, som udvikler, producerer og markeds¬fører termiske solvarmesystemer – forhandler 6 typer solfangere, hvoraf én er beregnet til facadeløsninger. Løsningen, som betegnes ”Sonnenkraft IKF facadesolfanger”, kan anvendes som fuldfacadeløsning. Eventuel indpasning i og inddækning i forhold til en omgivende facadebeklædning ligger uden for Sonnenkrafts leverance og entreprise. Løsningen har således i udgangspunktet ingen dobbeltfunktionalitet, idet solfangeren ikke udgør klimaskærmen.

IFK facadesolfangeren er et godt alternativ til tagmonterede solfangere, hvor bygningens arkitektur er mere krævende. Solfangeren kan nemt integreres på facaden i næsten alle ønskede dimensioner og kan tilpasses næsten alle pladsforhold på facader. Med det brede udvalg i RAL farver på ramme og dæklister vil IFK facadesolfanger repræsentere en visuel og arkitektonisk opgradering, som egner sig til næsten alle typer

byggeri. Facadesolfangeren vil dog især være interessant ved arkitektonisk krævende projektbyggeri.

Løsningen er velegnet til både nybyggeri, renovering og installation på eksisterende facade. Men ved nybyggeri kan solfangeren tænkes ind fra starten, hvilket gør montering og rørføring til og fra solfangerfeltet mere enkel.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Der anvendes flade solfangere med struktureret kobber-fuldfladeabsorber med højselektiv vakuumbelægning, som indfanger og omdanner solenergien til varmt vand til opvarmning af brugsvand og eventuelt også som bidrag til rumopvarmningen.

Sonnenkraft IKF facadesolfanger tilbydes i modulstørrelser og mål tilpasset facaden. Solfangeren har en vægt på 30 kg/m2 i tom tilstand, hvortil skal lægges et solfangerindhold på ca. 0,6 l/m2. Løsningen kan tilpasses næsten alle pladsforhold på facader.

Solvarmeanlægget giver en optimal ydelse ved en sydvendt orientering

og kan placeres med en hældning mellem 85 og 90 grader. I forhold til et tagmonteret anlæg skal man, med et facadeintegreret anlæg, regne med et 20-90 % større areal for at opnå det samme udbytte jf. tabel på næste side.

Der gives en minimums produktionsgaranti på 525 kWh/m2 pr. år ifølge DIN norm. Levetiden for energiproduktionen og for solfangerne som del af klimaskærmen angives at være 30 år. Der gives produktgaranti på 5 år. Garantikrav på solfangeren gælder kun i forbindelse med den originale frostsikring fra leverandøren og korrekt udført vedligeholdelse.

Man kan finde datablad for Sonnenkraft IFK facadesolfanger på http:// www.sonnenkraft.dk/bolig/losninger/ solfangere/ Økonomi Sonnenkraft giver tilbud og beregner anlægsøkonomi for konkrete projekter fra sag til sag. Det har således ikke været muligt at få oplyst priseksempler og forventede vedligeholdelsesomkostninger.

Bygningsintegreret energiproduktion

Dimensionering IFK Korrektion af solfangerarealet ved facadesolfangere: * (sammenlignet med sydvendte tagsolfangere med 40º hældning) Anlæg til produktion af varmt vand med solvarme: Forvarmningsanlæg

+ 50 %

Udgifts-udbytte-optimeret anlæg

+ 60 %

Anlæg med høj brændstofbesparelse

+ 90 %

Anlæg til produktion af varmt vand med solvarme med varmeunderstøttelse: Forvarmningsanlæg

+ 50 %

Udgifts-udbytte-optimeret anlæg

+ 30 %

Anlæg med høj brændstofbesparelse

+ 20 %

* Facadesolfanger, der vender mod syd og 90 5Dgr hældning

side 125

tag kræves ingen autorisation. Da montering af solfangere som regel kun er en del af solenergiinstallationen, vil en professionel autoriseret VVS-installatør som regel udføre hele installationen, da selve vandinstallationsdelen kun må udføres af et autoriseret VVS-firma.

Alle Sonnenkrafts solfangere er Solarkeymark godkendt og findes på den danske KSO-liste, hvor værdier til indtastning i Be-15 energirammeberegning også findes.

Forhandling Sonnenkraft har et bredt net af partnere, der består af VVS-installatører landet over, som forhandler Sonnenkraft´s solenergiløsninger.

Installation og montage Solfangerne har en enkel og omkostningslet montering direkte på facaden uden behov for bagsideventilation. Fastgørelsessystemerne skal dimensioneres efter murværket på opstillingsstedet, og der skal samtidig tages højde for vindkraften, der er fastsat efter bygningens højde i henhold til den gældende norm. Den korrekte dimensionering af fastgørelsessystemerne på murværket og valget af glastykkelse skal foretages af en entreprenør / VVS-installatør byggestatiker på bygherrens foranledning. Indfatningen af solfanger-

feltet udføres på byggepladsen. IFK facadesolfangeren leveres på mål tilpasset facaden og tilbydes fra en minimumstørrelse pr. anlæg på 30 m2. Leveringstiden er på 4 til 6 uger fra teknisk frigivelse.

Sonnenkraft solenergiløsninger installeres af VVS-installatører. Sonnenkraft har et bredt net af partnere, der kan findes via Sonnenkrafts hjemmeside www.sonnenkraft.dk Uddannelsesog godkendelsesordning For montering af solfangere på

Private skal henvende sig til en Sonnenkraft Partner for tilbud på en solenergiløsning. På www.sonnenkraft. dk kan der ved at indtaste postnummer findes partnere i pågældende område.

Kontakt Sonnenkraft Scandinavia A/S Stengardsvej 33 DK-4340 Tølløse Tel: +45 59 16 16 16 Fax: +45 59 16 16 17 info@sonnenkraft.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 126

Sonnenkraft Tagindbygningssolfanger

Løsningstype Sonnenkraft – som er et af de mest kendte brands under SolarCap gruppen, der består af en række virksomheder, som udvikler, producerer og markeds¬fører termiske solvarmesystemer – forhandler 6 typer solfangere, hvoraf én er beregnet til tagindbygning. Løsningen, som betegnes ”Sonnenkraft IDMK indbygningssolfanger”, er en indpasningsløsning, hvor solfangeren indbygges i tagbeklædningen. Der tilbydes tilhørende inddækningssystemer til tage af tegl, plade, skifer og tagpap. Løsningen har en dobbeltfunktionalitet, idet solfangeren foruden energiproduktion også bliver en del af klimaskærmen i kraft af inddækningerne.

Sonnenkrafts tagindbygningssolfanger egner sig til installering på alle typer byggeri, inklusiv etageejendomme, kontor- og institutionsbyggeri, men benyttes som oftest til parcelhuse, hvor den er det naturlige valg ved tagrenovering eller nybyggeri.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Solvarmeløsningen består af flade solfangere med plan overflade og ingen synlig rørføring. Solfangeren indeholder en såkaldt strukture-

ret kobber-fuldfladeabsorber med højselektiv vakuumbelægning, som indfanger og omdanner solenergien til varmt vand til opvarmning af brugsvand og eventuelt også som bidrag til rumopvarmningen.

Sonnenkraft IDMK indbygningssolfanger tilbydes i to modulstørrelser, 1,25 m2 og 2,52 m2 med en vægt på henholdsvis 25 og 49 kg. De forskellige modulstørrelser og muligheder for at kombinere solfangerne ved siden af og over hinanden giver den ideelle løsning til harmonisk og diskret indbygning i ethvert tag.

Inddækningssystemerne findes i et varieret udvalg, så hvad enten der er tale om tegl, plade, skifer eller paptag, findes der et tæt og gennemtestet inddækningssystem.

Solvarmeanlægget giver en optimal ydelse ved en sydvendt orientering og kan placeres med en hældning mellem 20 og 65 grader. Der gives en minimums produktionsgaranti på 525 kWh/m2 pr. år ifølge DIN norm.

Levetiden for energiproduktionen og forsolfangerne som del af klimaskærmen angives at være 30 år. Der gives produktgaranti på IDMK solfan-

ger på 10 år. Garantikrav på solfangeren gælder kun i forbindelse med den originale frostsikring fra leverandøren og korrekt udført vedligeholdelse.

Man kan finde datablad for Sonnenkraft IDMK indbygningssolfanger på http://www.sonnenkraft.dk/bolig/ losninger/solfangere/ Økonomi For et komplet brugsvandsanlæg med 5,1m2 solfangerareal, 300 liter varmtvandsbeholder samt pumpearrangement til en husstand på 3 – 5 personer monteret i et 1-plans parcelhus er vejledende udsalgspris for levering og montering ca. 40-45.000 kr. inkl. moms.

Der er et meget begrænset vedligeholdelsesbehov. Det anbefales dog at rengøre pladeindfatningens rende for løv etc. mindst en gang om året eller oftere efter behov. Det årlige elforbrug til cirkulationspumpen forventes at ligge på ca. 80-100 kWh/ år. Hvis man endvidere påregner et serviceeftersyn ca. hvert tredje år, kan de forventede vedligeholdelsesomkostninger og udgifter til elektricitet til cirkulationspumpe ligge omkring 300-400 kr./år.

Bygningsintegreret energiproduktion

Installation og montage Indbygningssolfangeren monteres enkelt på lægterne. Det anbefales at benytte undertag for at opnå den rette luftcirkulation på bagsiden, så kondensering og dugforekomster i solfangeren undgås. Alle fastgørings-/og inddækningssystemer til Sonnenkraft solfangere er optimeret for enkel montering med minimum brug af værktøj. Tilslutning fås både i en skrue- og en loddevariant. Montagevejledning kan findes på www. sonnenkraft.dk Sonnenkraft solenergiløsninger installeres af VVS-installatører. Sonnenkraft har et bredt net af Partnere der kan findes via Sonnenkrafts hjemmeside www.sonnenkraft.dk

Uddannelsesog godkendelsesordning For montering af solfangere på tag kræves ingen autorisation. Da montering af solfangere som regel kun er en del af solenergiinstallationen vil en professionel autoriseret VVS-installatør som regel udføre hele installationen, da selve vandinstallationsdelen kun må udføres af et autoriseret VVS-firma.

side 127

latører landet over, som forhandler Sonnenkraft´s solenergiløsninger.

Private skal henvende sig til en Sonnenkraft Partner for tilbud på en solenergiløsning. På www.sonnenkraft. dk kan der ved at indtaste postnummer findes Partnere i pågældende område.

Kontakt

Alle Sonnenkrafts solfangere er Solarkeymark godkendt og findes på den danske KSO-liste, hvor værdier til indtastning i BE-15 energirammeberegning også findes.

Forhandling Sonnenkraft har et bredt net af Partnere, der består af VVS-instal-

Sonnenkraft Scandinavia A/S Stengardsvej 33 DK-4340 Tølløse Tel: +45 59 16 16 16 Fax: +45 59 16 16 17 info@sonnenkraft.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

side 128

VELUX Solfangere i tagvinduesformat

Løsningstype VELUX producerer en tagintegreret solfangerløsning, der som element er designet til at indgå i tagfladen på lige fod – og ofte i kombination – med de vidt udbredte VELUX ovenlysvinduer.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Løsningen fra VELUX, bestående af plane solfangere med dæklag, producerer varme til brugsvand, mens overskydende energi kan bruges til rumopvarmning (badeværelsesgulv, håndklædetørrer og lignende).

Solfangerne indbygges som et vindue nedsænket i tagmaterialet, men liggende oven på lægterne. Der findes inddækninger, der passer til alle tagmaterialer, og løsningen kan sammenbygges med ovenlysvinduer.

Løsningen kan således betragtes som en indpasning i forhold til tagbeklædningen, men i forhold til vinduessystemet som en systemintegrationsløsning.

VELUX solvarmeanlæg er produceret af VELUX Danmark A/S og består af én eller flere solfangere samt en varmtvandsbeholder til det opvarmede brugsvand. VELUX solfangeren er opbygget efter samme principper som VELUX ovenlysvinduer både med hensyn til design og indbygning, og solfangerpanelerne kan derfor bygges sammen med vinduerne i en eller flere kombinationer.

Resultatet er en løsning, der fremstår diskret med ensartet inddækning og helt uden synlige rørforbindelser.

VELUX solfangerløsningen har dobbeltfunktionalitet, idet solfangerne i kraft af inddækningerne bliver en del af klimaskærmen.

Solfangerløsningen er primært relevant til parcelhuse, hvor den er velegnet i forbindelse med nybyggeri og renovering, men den kan også indbygges i eksisterende tag, uden at der foretages andre bygningsændringer.

VELUX har lavet fire produktpakker: Large, Medium og Small, samt en Small med elpatron til sommerhuse.

En nærmere beskrivelse af produktpakkerne kan findes her: http://www.velux.dk/private/produkter/solvarme/solvarmepakker/ default.aspx. Pakkestørrelserne dækker over forskelligt antal solfangerpaneler. Solfangerne findes i fire

panelstørrelser, med nettoarealer på 0,90, 1,20, 1,40 og 2,20 kvadratmeter, så de passer i størrelsen med forskellige ovenlysvinduer. Panelerne har en vægt på ca. 20 kg pr. m2.

Solfangerne yder mest ved orientering mod syd, men kan anvendes fra øst til vest. Solfangerne angives at have en levetid på minimum 25 år.

Der gives 5 års garanti på solfangere og beholder, samt 2 års garanti på øvrige komponenter.

Det har ikke været muligt at få oplyst anlæggets årlige ydelse. Ifølge VELUX kan man med et VELUX solvarmeanlæg få dækket op til 70 % af sit forbrug af varmt brugsvand. Økonomi En Medium pakke med to solfangerpaneler på til sammen 4,4 m2 og en vandtank på 300 liter til to voksne og to børn har en vejledende anlægspris på 28.369 kr. for selve anlægget uden installation. VELUX oplyser, at der må påregnes vedligeholdelsesomkostninger på ca. 450 kr. pr. år.

VELUX oplyser i deres informationsmateriale, at for en husstand på seks personer, som investerer i et solvar-

Bygningsintegreret energiproduktion

meanlæg, vil anlægget være tilbagebetalt efter 6 år.

På VELUX’s hjemmeside kan man finde en solvarmeberegner, hvor man ved at svare på fem spørgsmål kan få anbefalet dimensionering af solvarmeanlæg og estimeret årlig besparelse. Solvarmeberegneren kan findes her: http://www.velux.dk/private/raad_og_beregnere/beregnere/ solvarmeberegner.aspx Installation og montage VELUX solfangerne er nemme at montere og indbygges harmonisk i taget, så rørene ligger skjult. Solfangere kan indbygges i alle tagmaterialer i taghældninger fra 15 til 90º.

For at udnytte solfangerne bedst

muligt skal de installeres på et sydvendt tag uden skygge og med en hældning på 30-60º.

VELUX solfangeren indbygges nemt og enkelt med standard VELUX inddækninger uden ændringer i tagets konstruktion. Solfangerne ligger oven på lægterne, så undertaget ikke bliver berørt, bortset fra de slanger til solfangervæske, som skal føres gennem undertaget til varmtvandsbeholder.

ledning kan findes her: http://www.velux.dk/da-dk/Documents/Monteringsvejledninger/CLI_ Mont.vejl_451611-0609_jul09.pdf Forhandling VELUX solvarmeanlæg forhandles via tømmerhandler og trælasthandler samt VVS grossister. Her kan håndværkere såvel som private indhente tilbud.

Kontakt VELUX Danmark A/S

VELUX solfangeranlæg kan monteres af tømrere eller VVS-installatører.

VELUX’s installatører har været på montagekursus hos VELUX, men der stilles ikke krav om specialuddannelse eller certificering. Montagevej-

side 129

Ådalsvej 99 DK-2970 Hørsholm T. +45 45 16 45 16 fax. +45 45 16 45 55 velux-dk@velux.com www.velux.dk

Bygningsintegreret energiproduktion

Nordic Energy Group Facedesolfanger Nordic Energy Group forhandler en facadeintegreret solvarmeløsning.

Nordic Energy Group har samtidig udviklet et koncept, hvor denne solvarmeløsning kan bygges sammen med solcellepaneler således at disse fremstår som en enhed. Solfangerne leveres med sorte samt blanke rammer, samtidig med at alle slangeforbindelser er skjult under kapsler.

Solcellerne og solfangerne monteres med samme montagesystem. Det har desværre ikke været muligt at få tilstrækkelige oplysninger om Nordic Energy Group’s facadeintegrationsløsning til en decideret produktpræsentation inden redaktionens afslutning.

Batec Solvarme Batec Solvarme leverer ikke kun absorberne til Komproments solvarmeløsninger, som præsenteret ovenfor.

Solfangerproducenten har også erfaring med at levere egne komplette tagintegrerede solvarmeanlæg. Anlæggene leveres i forskellige varianter, som tilpasses det konkrete projekt, hvorfor det ikke har været muligt at præsentere oplysninger om konkrete standardløsninger.

side 130

Bygningsintegreret energiproduktion

6.3. Økonomien i de bygningsintegrerede varmeløsninger Som beskrevet i afsnit 5.4 og 5.5.3. er det vanskeligt at vurdere den forventede ydelse og energibesparelsespotentialet for et solvarmeanlæg, fordi det afhænger af husstandens forbrugsmønster, og af hvilken opvarmningsform solvarmen erstatter samt af det eksisterende anlægs alder og energieffektivitet. Derfor kan der ikke i dette afsnit gives en egentlig økonomivurdering af investeringen i solvarmeanlæggene.

Værdiforøgende investering Foruden de miljømæssige hensyn er det afgørende argument for at udskifte sit olie- eller gasfyr med et solvarmeanlæg kombineret med eksempelvis en jordvarmepumpe, at det kan betragtes som en værdiforøgende boliginvestering, der samtidig reducerer ejendommens nuværende og fremtidige faste udgifter.

Det er alment kendt, at boligprisen er bestemt af nettoydelsen. Køber kigger ikke kun på den absolutte pris, men også på omkostningerne, når rente og driftsomkostninger er lagt sammen. Når renten falder, stiger husenes værdi. Tilsvarende gælder det, at jo lavere varme- og elregningerne er, jo mere er huset værd. En tommelfingerregel siger, at hver gang varmeudgiften stiger med 6000 kr. om året, bør husets pris falde med 100.000 kr.72.

De vedvarende energiløsninger til lokal varmeproduktion har den fordel, at anlæggene er stort set vedligeholdelsesfri og dermed billige i drift, når investeringen først er foretaget. Besparelserne på energiforbruget betyder, at man både sparer penge med det samme og samtidig fremtidssikrer sin varmeregning ved at mindske sin afhængighed af fossile brændsler og sin sårbarhed overfor store fremtidige prisstigninger på især olie og gas.

side 131

årligt – ved udskiftning af en ældre oliekedel til en jordvarmepumpe kombineret med solvarme, vil kunne spare knap 11.000 kr. årligt73. Æstetik er penge De bygningsintegrerede solvarmeløsninger, som er beskrevet i produktkataloget, koster mellem 35.000 og 60.000 kr. inklusiv installation og moms for anlæg med et absorberareal på ca. 4,5 m2. Til sammenligning ligger prisen for et påmonteret solvarmeanlæg typisk omkring de 30-35.000 kr.74. Bygningsintegrerede solvarmeanlæg kan altså være op til 30.000 dyrere, men er det ikke nødvendigvis.

I forbindelse med nybyggeri eller tagrenovering er besparelsespotentialet ved at anlægget erstatter anden tagbelægning ikke så stort som for solcelleanlæg, da solvarmeanlæg typisk blot fylder mellem 2 og 10 m2.

Det væsentligste argument for at vælge et bygningsintegreret solvarmeanlæg er derfor det æstetiske. Det vil i mange situationer være relevant at tage æstetiske aspekter med i betragtning, når man overvejer, hvilket energianlæg man skal investere i

Allerede med dagens priser kan der opnås væsentlige besparelser. Som eksempel har Videncenter for energibesparelser i bygninger beregnet, at en husstand – i et typisk hus på 130 m2 og et forbrug på 2.400 liter olie

Det væsentligste argument for at vælge et bygningsintegreret solvarmeanlæg er ofte det æstetiske. Også af hensyn til bygningens senere salgsværdi.

72

Kilde: Videncenter for energibesparelser i bygninger, oktober 2010 “Guide for valg af varmekilder i en- og tofamiliehuse med oliefyr” (http://www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIBygninger/Skrotningsordning/Documents/Valg%20af%20 varmeforsyning_Oktober2010.pdf ).

74 Jævnfør Energitjenesten (http://www.energitjenesten.dk/files/resource_4/Videnskassen/Solvarme/solvarmebeviser2007_til_web. pdf ) og Videncenter for energibesparelser i bygninger, oktober 2010 “Guide for valg af varmekilder i en- og tofamiliehuse med oliefyr” (http://www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIBygninger/Skrotningsordning/Documents/Valg%20af%20 varmeforsyning_Oktober2010.pdf

Politiken, 25. januar 2010, “Dyr varmeregning bør gøre villaen billigere” http://politiken.dk/tjek/penge/hushandel/ECE886903/ dyr-varmeregning-boer-goere-villaen-billigere/ 73 Beregningen baserer sig på følgende forudsætninger: Et ’typisk’ (ikke særlig godt isoleret) hus på 130 m2, hvor varmeanlægget er en blanding af gulvvarme og radiatoranlæg. Der er ikke brændeovn eller anden supplerende varmekilde i boligen; Årsnyttevirkningsgrad oliefyr 80 %; Olieforbrug 2.400 l/år; Brændværdi olie 10,00 kWh/l; Årseffektivitet varmepumpe 3,2; Dækning af varmebehov fra varmepumpe 95 % - rest varmepatron 5 %; Elforbrug pr. år el til oliefyr 508 kWh/år; Anlægspris varmepumpe 130.000 kr.; Anlægspris solfanger 35.000 kr.; Udbytte fra solfanger 2.600 kWh/år; Merel til pumpe+styring af solfanger 150 kWh/år.

Bygningsintegreret energiproduktion

Som det også blev beskrevet i det indledende kapitel, kan det have stor betydning for værdien af boligen, om man investerer i en mere eller mindre klodset kasse, der monteres oven på taget, eller om man vælger en bygningsintegreret løsning, som er tilpasset til og indgår diskret i bygningens arkitektoniske udtryk. I de tilfælde, hvor man vurderer, at det er vigtigt at tage særligt hensyn til husets arkitektoniske og æstetiske udtryk, kan de 10, 20 eller 30 tusinde kroner ekstra, som et diskret profilintegreret solvarmeanlæg koster, være givet godt ud.

side 132

løsninger, som udnytter omgivelsesvarmen vha. varmepumpeteknologien, der enten indgår i kombination med bygningsintegrerede solfangere eller i sig selv er integrerede i bygningen.

Der er dog stadigt kun få leverandører af bygningsintegrerede varmeløsninger på det danske marked. De bygningsintegrerede varmeløsninger, der forhandles som standardløsninger på det danske marked, er kortlagt og præsenteret i produktkataloget.

Resultatet af kortlægningsarbejdet peger på, at der findes mindst syv forskellige leverandører af bygningsintegrerede standard-varmeløsninger på det danske marked.

Generelt må det siges, at markedet er præget af dårlig gennemsigtighed og vanskelig sammenlignelighed.

Mange af leverandørernes hjemmesider mangler ordentlig information om produkter og priser, og der savnes i høj grad større åbenhed fra flere af leverandørerne. Det har således ikke været muligt at tilvejebringe de ønskede produktoplysninger fra alle leverandørerne. Resultaterne af kortlægningen er sammenfattet i nedenstående tabel.

6.4. Sammenfatning Udviklingen inden for solvarme vurderes at gå i retning af bygningsintegrerede solfangere, som ikke skæmmer husets udseende. Bygningsintegration er blevet udpeget som et satsningsområde med gode potentialer for solvarmebranchen såvel som for byggebranchen. De seneste år har da også set begyndelsen på en sådan udvikling, der går mod færdigfremstillede profilintegrerede moduler. På det seneste er der også introduceret

Til tag-

Natur- og

belægnings-

Tegl

keramisk

Linea

skifer

type

Alle

Produkt-

Alle

5 år på

garanti

Tegl Viking K13

Energitag

Icopal

varmeanlæg

Group Combi-

Nordic Energy

fanger

Facadesol-

Sonnenkraft

ningssolfanger

Tagindbyg-

Sonnenkraft

Skysun

Komproment

Viking K13

Profileret til

Komproment

Koncept Roof

Komproment

Linea

Komproment

Termoteknik

Buderus

Bosch

Velux

Oversigtstabel: Bygningsintegrerede varmeløsninger Standardløsninger på det danske marked forår 2011

Tegl,

Tegl, beton plade, skifer og eternit

og tagpap

Flere

Alle

Tagpap

solfangere

og beholder.

2 eller 5 år

5 år på

5 år på

5 år på

2 år på øvrige

efter valg af

solfanger-

solfanger-

solfanger-

solfanger-

10 år på

komponenter

produkt

anlægget

anlægget

anlægget

anlægget

solfanger

Årlig ydelse

Afhænger af konkret

510 kWh

525 kWh

435 kWh

Ikke oplyst

525 kWh

525 kWh

på produkt

Ikke oplyst og udførelse

Ikke oplyst

5 år på solfanger

pr. m2 for solvarme

5 år på 5 års garanti

525 kWh** solfangervalg

Årsvirknings- grad for

varmepumpe Vedlige-

ca. 450 kr.

holdelses-

ca. 160 kr.

ca. 300 kr.

ca. 300 kr.

ca. 300 kr.

5

3,9

Ikke oplyst

Ikke oplyst

Ikke oplyst

54.000 kr. 45.000 kr. for

202.000 kr.

ca. 300 kr.

ca. 300 -

årligt

årligt

årligt

årligt

årligt

årligt

400 kr. årligt

omkostninger

over 25 år

over 25 år

over 30 år

over 30 år

over 30 år

over 30 år

over 30 år

Vejledende

28.369 kr.*

40.000 -

anlægspris inkl. instal- -lation og moms

for anlæg

35.000 kr.

48.000 kr.

60.000 kr.

60.000 kr.

med et for anlæg med for anlæg med for anlæg med for anlæg med for anlæg med anlæg med et absorber-

et absorber-

et absorber-

et absorber-

et absorber-

et absorber- absorber areal

areal på 4,4 m2 areal på 4,6 m2 areal på 4,4 m2 areal på 4,7 m2 areal på 4,4 m2 areal på 4,4 m2

på 5,1 m2

Ikke oplyst

for et hus på 200 m2 fra 1980

Ikke oplyst

Kr. pr. installeret m2 absorber

6.448*

7.609

10.909

12.766

13.636

12.273

8.333

* Pris er ikke inklusiv installation ** 525 kWh pr. m2 er det tekniske minimumsudbytte som solfangeren kan yde. I praksis vil den årlige produktionen pr. m2 være lavere på facadesolfangere pga. hældningen, som også beskrevet i produktpræsentationen.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 133

7.

Bygningsintegrerede kombinerede el- og varmeløsninger

Bygningsintegreret energiproduktion

side 134

1.

De foregående kapitler har beskrevet henholdsvis el- og varmeproducerende bygningsintegrerede VE-løsninger.

Hvis man ikke blot ønsker at producere enten el eller varme fra eget VE-anlæg, er det selvfølgelig en mulighed 1. at investere i både et solcelle- og et solvarmeanlæg.

Her findes der løsninger, hvor man kan integrere både solvarme- og solcellemoduler i samme tag eller facade, og derved stadig bevare bygningens enkelthed og æstetik. Sådanne integrationssystemer forhandles af Komproment, som har materialeintegrerende løsninger til Koncept Roof og Linea jf. billede nr. 1. Foruden disse materialeintegrerede løsninger fra Komproment forhandler Nordic Energy Group en fuldfacadeløsninger, der ligeledes kan sammensættes af såvel solcelle- som solvarmemoduler jf. billede nr. 2.

VELUX og Danfoss har i samarbejde udviklet en bygningsintegrationsløsning, som kombinere el- og varmeproduktionsanlæg i en og samme løsning, under betegnelsen Solar Solution. Solar Solution præsenteres i produktkataloget sidst i dette kapitel.

Der er også løsninger under udvikling, som muliggør produktion af både el og varme på et og samme anlæg.

2.

3.

4.

1. Hvis det ønskes, er det med f.eks. Komproments Koncept Roof tagløsning muligt at installere både bygningsintegrerede solcelle- og solvarmeanlæg i samme tag.

2. F uldfacadeløsning fra Nordic Energy Group, hvor det er muligt at sammensætte facaden af såvel solcellesom solvarmemoduler.

3. + 4. Den zinktagsintegrerede SunZinc solcelleløsning fra Roofing.dk kan, hvis det ønskes, udnytte varmeudvikling på bagsiden af solcellerne til opvarmning af

7.1. Varmegenvinding fra solceller En del af de bygningsintegrerede kombinerede el- og varmeløsninger tager afsæt i solcelleløsninger med multifunktionalitet. Der har tidligere i rapporten været omtale

ventilationsluft.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 135

af solcelleanlæg med dobbelt- eller multifunktionalitet.

Det drejede sig dels om glasintegrerede solceller, hvoraf nogle er semitransparente og derfor kan bidrage med passiv opvarmning. Dels drejer det sig om løsninger, som aktivt udnytter solcellernes varmeudvikling samtidig med, at man derved kan optimere solcellernes ydelse.

Netop muligheden for udnyttelse af overskudsvarmen fra solcellerne har betydet, at der nu udvikles løsninger med de egenskaber.

ved at afkøle solcellen skal udnyttes, betyder det samtidig, at de vandtemperaturer, der opnås som solvarme, ikke bliver så høje som ved et normalt solvarmeanlæg.

Omvendt, hvis temperaturerne på vandet i solfangeren skal svare til dem der opnås ved normale solfangere, bliver solcelleeffektiviteten mindre end normalt på grund af den højere temperatur.

En måde at udnytte varmeudviklingen fra solcellerne på og samtidig optimere deres ydelse i kraft af den medfølgende køling er via ventilation. Til lufttætte bygninger med en boligventilationsvarmepumpe kan man med SunZinc-løsningen fra Roofing.dk udnytte varmeudviklingen på bagsiden af solcellerne til opvarmning af ventilationsluften.

7.2. Samproduktion af solvarme og elektricitet

En anden mulighed er at udnytte varmeudviklingen fra solcellerne vha. vandcirkulation på bagsiden af solcellerne. Løsningen, som også betegnes PVT Solfangere (Photo Voltaic Thermal), synes oplagt, idet solcellerne ved etablering af køling opnår bedre effektivitet, samtidig med at den bortkølede varme udnyttes til opvarmningsformål. Kombinationsløsningen sparer endvidere materialer og tagareal.

Princippet udnyttes af det tyske firma Solar Zentrum Allgäu, som har udviklet produktet ”Kombimodul PVTherm”75. Ifølge den tyske producent sikrer løsningen en så effektiv udnyttelse af solcellerne, at ydelsen i sommermånederne er 30 % højere end for et solcelleanlæg uden køling. Samtidig kan vandcirkulationen benyttes til at tø snedække bort og dermed øge produktionen fra solcellerne om vinteren. Den danske solcellepanelproducent RAcell har også udviklet et PVT-anlæg som led i udviklingsprojektet FOLD, som er det danske bidrag til SolarDecathlon. Læs mere på solardecathlon.dk. RAcell er netop nu ved at bygge en fabrik som kan producerer så store modulstørrelser, som der er brug for til RAcell’s PVT-anlæg.

Ulempen ved kombinationen er, ifølge den danske solvarmestrategi, at hvis fordelen for større el-produktion

75

Læs mere om Kombimodul PV-Therm her http://www.sza-pv.de/ PV_Therm/p-2/Typ-PV-Therm

Det er også muligt at tænke alternativer til de kombinerede el- og varmeløsninger, der udnytter varmen som biprodukt til elproduktionen fra solceller. Den omvendte løsning, hvor el-produktionen er biprodukt af produktionen fra et solvarmeanlæg er også en mulighed. En sådan løsning er netop blevet udviklet af det danske firma Innogie ApS. Normalt skal man investere i både solceller, solfangere og varmepumpe, hvis man vil producere lige så meget energi, som man selv bruger med både varme, elektricitet og varmt vand fra vedvarende energikilder. Innogie har imidlertid fundet en løsning, hvor jordvarme kombineres med en solfanger, der efter at have produceret energi til varme, bruger den resterende mængde energi i et modul, som omdanner overskudsvarmen til el. I det følgende produktkatalog gives en præsentation af løsningen baseret på oplysninger leveret af Innogie.

7.3. Produktkatalog I det følgende produktkatalog præsenteres to forskellige produkter til bygningsintegreret kombineret el- og varmeproduktion. De to eksempler viser dels at markedet for disse løsninger stadig blot er i sin spæde vorden, dels at der er en interessant udvikling igang på det danske marked, hvor der er mulighed for at udvikle danske styrkepositioner i konkrete nicher,

Bygningsintegreret energiproduktion

side 136

Danfoss og VELUX Solar Solution

Løsningstype Solar Solution består af en samlet pakke til række- og klyngehuse med behov for mere dagslys gennem ovenlysvinduer, strøm fra solceller, opvarmning af vand, en primær opvarmningskilde som fjernvarme eller varmepumpe, bedre ventilation og varmegenvinding samt klimaog energistyring. Præcis hvilken løsning, der passer, afhænger dels af boligen og dens energiforhold, dels af boligejerens behov og de økonomiske rammer for projektet. Uanset hvilken løsning, der vælges, erstattes eller suppleres det konventionelle energiforbrug med masser af gratis solenergi.

Solar Solution levers i to forskellige typer. En til skrå tage og en til flade tage kaldet Solar Prism. I begge tilfælde er der tale om en løsning med multifunktionalitet, idet Solar Solution foruden energiproduktion også som minimum giver ovenlys og passiv varme samt regulering af sidstnævnte vha. solafskærmning.

Hertil kan tilvælges ventialtion med varmegenvinding mv. som dog i Solar Solution til skrå tage ikke kan betragtes som en del af den bygningsintegrerede løsning.

Solar Solution til skrå tage Solenergifladen indbygges direkte i taget. Ventilationssystemet med varmegenvinding og elementerne til produktion og lagring af varmt vand placeres typisk i boligens teknikrum.

Solceller, ovenlys og varmepumper er relevante for både renovering og nybyg. Det samme gælder Solar Solution til skrå tage. Den afgørende forskel mellem Solar Solution til skrå tage og de typiske påmonterede solenergi-installationer man ser i dag, er den arkitektonisk optimale måde man indbygger solceller, termisk solvarme og ovenlysvinduer i Solar Solution til skrå tage på, samt den tekniske sikring af at den termiske solvarme fungerer optimalt sammen med varmepumpen.

For at sikre et optimalt æstetisk udtryk på tagfladen prioriteres integration af solcelle-moduler med VELUX ovenlysvinduer og VELUX solfangere højt. Samtidig lægges der vægt på, at integrationen sker med udgangspunkt i udvalgte solcelle-leverandørers standard indbygningssystemer.

I profilerede tagmaterialer erstatter solcellemodulerne den eksisterende klimaskærm (tegl, skifer, eternitplader etc.), hvilket forudsætter tilstede-

værelsen af et undertag. Resultatet er en løsning, der i så stort omfang som muligt og under anvendelse af standardprodukter sikrer, at vinduer og solcelleelementer optræder harmonisk (”flush integration” med solcelle-glas og VELUX ovenlys ruden i samme niveau på taget). I skrå tage beklædt med tagpap udføres solcelleinstallationen - i lighed med Solar Prism løsningen - som en ’on top’ løsning, idet dette bedst muligt sikrer den før omtalte flush integration mellem solceller og VELUX ovenlysprodukter.

Solar Solution til flade tage med Solar Prism Solenergiflade med Solar Prism placeres som en samlet enhed på taget.

Solar Prism bliver leveret med alle energi- og indeklimakomponenter præinstalleret. Løsningen er oplagt til nybyggede række- og klyngehuse hvor tagets statik er afklaret før Solar Prism installeres. Ved renovering i tæt/lavt byggeri kan der være behov for at forstærke tagets bæreevne.

Derfor vil det være nødvendigt først at vurdere dette, hvorefter en løsning til eventuelle statiske forbedringer findes. I renovering af tæt/lav byggeri er taget dog ofte den eneste

Bygningsintegreret energiproduktion

mulighed for placering af de enheder der er nødvendige for at sikre en optimal energi- og indeklimaløsning, herunder varmepumpen og solcellerne. Solar Prism er ligeledes en arkitektonisk fremragende løsning i renoveringer i forhold til at lave en almindelig spærkonstruktion, idet byggeriet med Solar Prism fortsat vil fremstå som et fladtagsbyggeri og fordi evt. skyggegener vil være yderst begrænsede.

De konkrete fordele for Solar Solution med Solar Prism er følgende: • En samlet løsning med lys, ventilation, varme og indeklimastyring fra to velrenommerede firmaer, Danfoss og VELUX Gruppen • En pris som er konkurrencedygtig med den ”almindelige” installation hvor komponenter installeres enkeltvis • En præ-fabrikeret løsning som sikrer bedre kvalitet og ensartethed • Sparet plads i teknikrum. De tekniske installationer er indbygget i Solar Prismet hvilket sparer plads i huset • Sparet strøm til udtørring (kun nybyg). Idet varmepumpe og ventilationsanlæg kan sikres mod tyveri kan Solar Prism installeres tidligt i byggeprocessen. Varmepumpen og ventilationsanlægget med varmegenvinding som begge

drives af strøm fra solcellerne kan dermed erstatte en dyr udtørring med elkanon og affugtere.

• Opfyldelse af lovkrav omkring placering af varmepumpe. Ved placering af varmepumpen på taget kan de lydmæssige krav i forhold til naboskel lettere overholdes • 1 samlet løsning, 1 ansvar. Der bliver taget et samlet ansvar for energi- og indeklimadelen hvilket er en stor hjælp såfremt der opstår komplikationer.

• Knap 1 time fra Solar Prism ankommer på byggepladsen til den er placeret på taget Produkt- og anlægsbeskrivelse Solar Solution tilpasses række- og klyngehusenes størrelse, eksisterende energiforsyning, tagkonstruk¬tion osv. Derved er det muligt at opnå en løsning, der både økonomisk, teknisk og funktionelt fremstår attraktiv.

Det modulære design følger standardstørrelser i byggeriet og gør det nemt at udnytte systemet i såvel nybyggeri som renovering. Samtidig er alle enkeltdele i løsningen kendte og gennemtestede i byggeriet. Solar Solution er ”blot” en ny måde at bygge eksisterende enkeltdele sammen. Levetiden af løsningen svarer derfor til levetiden af enkeltdelene som naturligvis kan udskiftes hen ad vejen.

side 137

Konkret kan Solar Solution bestå af: • Inverter og mono- eller polykrystallinske solceller som placerings-, størrelses- og farvemæssigt tilpasses taget og energibehovet • Ovenlysvinduer + solafskærmning • Termisk solvarme • Luft/vand varmepumpe eller væske/vand varmepumpe (sidstnævnte dog ikke for Solar Prism).

I fjernvarmeområder benyttes i stedet fjernvarmeunits • Ventilationssystem med varmegenvinding Typen og størrelsen af samtlige komponenter skræddersyes i samarbejde med bygherre og de arkitekter og rådgivende ingeniører som er tilknyttet projektet. Med undtagelse af solcelleløsningen som skaffes gennem en ekstern leverandør (fx Solar World) kan samtlige tekniske produktinformationer findes på VELUX og Danfoss hjemmesider. Økonomi Økonomien i at vælge Solar Solution afhænger af udgangspunktet.

Nybyg I forbindelse med nybyg skal Solar Solution sammenlignes med det næstbedste alternativ hvilket vil sige komponentinstallation af enkeltdelene. Der tages med andre ord

Installation af Solar Prism i projekt i tranbjerg. Bag projektet står Brabrand boligforening, DAnsk Boligbyg A/S, Skovhus arkitekter og Tri-Consult A/S,

Bygningsintegreret energiproduktion

udgangspunkt i at bygherren allerede har besluttet at installere f.eks. solceller, ovenlys og varmepumpe.

Solar Solution til skrå tage: Solar Solution til skrå tage kan økonomisk og installationsmæssigt sammenlignes med en komponentinstallation dog med følgende store forskelle: • Energifladen bestående af solceller, termisk solvarme, ovenlys og solafskærmning indbygges arkitektonisk og teknisk optimalt.

• Varme, køl og ventilation leveres af én og samme leverandør. Det vil sige at der er én kontaktperson og én leverandør, som tager det samlede ansvar.

Solar Solution med Solar Prism til flade tage: Det næstbedste alternativ til Solar Solution med Solar Prism til flade tage vil ligeledes være en komponentinstallation hvor solcellerne installeres på stativer på taget.

Fordelene for Solar Solution med Solar Prism i forhold til det næstbedste alternativ er nævnt i punktform i det indledende afsnit ovenfor.

Disse fordele inkluderer som nævnt besparelse til udtørring, sparet plads i teknikrummet, de økonomiske fordele i at enheden er præfabrikeret (kvalitetssikring) samt fordelene ved at købe det hele hos en leverandør (færre møder, samlet ansvar).

I et projekt i Tranbjerg, er der blevet benyttet en Solar Prism løsning, med et solcelleareal på ca. 13 m2 og en effekt på 2,1 kWp. Be10-beregningen viser her et samlet energibehov i hver enkelt bolig på mellem -12,6 og -15,5 kWh/m2 pr. år, hvilket betyder, at der produceres mere energi end varmepumpe og ventilationsanlæg bruger. Der er således strøm til overs til lamper og andre elektriske installationer.

Renovering I Solar Solution brochuren, som kan

side 138

Energirammeberegninger (Be10)

Boligen i udgangspunktet Hustype

150 m2, 1-plan

Byggeår

1978 (Br72)

Forbedringer foretaget i 2001

Efterisoleret loft samt energiruder

Energikilde der skal udskiftes

Oliefyr

Investeringsniveau Samlet bruttoinvesteringsniveau

400.000 kr.

Besparelse, nyt fyr

45.000 kr.

Samlet nettoinvestering

355.000 kr.

Heraf investering i indeklima*

65.000 kr.

Heraf investering i energi

290.000 kr.

Solar solution bestykning 2 ovenlysvinduer m/markiser 42 m2 solceller (6,3 kWp) 6 kW inverter 5,4 m2 termisk solvarme Varmepumpe Styring Ekstra varmtvandsbeholder Ventilationssystem med varmegenvinding

Besparelse og finansiering Varmeomkostning ved køb af nyt oliefyr

25.200 kr.

Varmeomkostning ved køb af Solar Solution**

0 kr.

Bruttobesparelse år 1

25.200 kr.

Bruttobesparelse år 10***

40.000 kr.

Årlige låneomkostninger ca.****

45.000 kr.

* Investeringerne kan opdeles i energiinvesteringer og investeringer i indeklima. I opgørelsen af indeklimainvesteringer er inkluderet halvdelen af investeringen i et ventilationssystem med varmegenvinding samt investeringen i ovenlysvinduer. ** Den termiske solvarme supplerer varmepumpen, som drives af strøm fra solcellerne. *** Der er regnet med en årlig stigning i oliepriserne på 5 %. Stigningen er baseret på oliepriserne i perioden 2000-2011. Derudover er der regnet med en årlig stigning i elpriserne på 4 %, hvilket er den gennemsnitlige stigning for elpriserne hos DONG i perioden 1990-2010. **** Kilde: Beregnet i januar 2012 på www.rd.dk. Årlig ydelse efter skat for et fastforrentet 3 % obligationslån på 400.000 kr. svarende til bruttoinvesteringen. Løbetid: 10 år.

Kilde for Be10 beregning: Cenergia

rekvireres fra Danfoss eller VELUX, har det rådgivende ingeniørfirma Cenergia foretaget en Be10 beregning som viser en tilbagebetalingstid på ca. 12 år ved at vælge Solar Solution til skrå tage frem for et nyt oliefyr. Se

præsentation af beregningerne. Med udgangspunkt i en sammenligning af olie- og gasprisen kunne en tilsvarende udregning foretages for udskiftning af et naturgasfyr.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 139

Årlige varmeomkostninger KR.

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

ÅR

0 0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18 19

20

21

Solar Solution: Årlige låneomkostninger (10 års løbetid)

Solar Solution: Årlige låneomkostninger (20 års løbetid) Nyt oliefyr: Årlige låne- og olieomkostninger (10 års løbetid)

En placering af installationen på taget er ofte den eneste mulighed ifht. lovkrav og pladsmæssige rammer i eksisterende byggeri. Prefabrikationen gør Solar Solution med Solar Prism til et attraktivt alternativ til at bygge en løsning lokalt, såvel pris- som kvalitetsmæssigt. Størrelsen og dermed prisen for prismet afhænger af solcellefladens størrelse og ønske om overfladebeklædning.

Prisen vil eksklusive energikomponenterne udgøre godt 50.000 kr. ex. moms pr. prisme. Hertil kommer de andre fordele nævnt i punktform i det indledende afsnit hvoraf nogle kan være svære at gøre op økonomisk.

Der må påregnes omkostninger til udarbejdelse af en statisk vurdering af boligens egnethed til en prismeløsning.

Alt i alt vil Solar Solution som minimum være konkurrencedygtig med en traditionel komponentinstallation

af enkeltdelene i nybyg. For renovering afhænger rentabiliteten bl.a. af de statiske forhold.

Installation og montage: Solar Solution til flade tage Solar Solution med Solar Prism til flade tage præfabrikeres baseret på specifikationerne for det pågældende række- eller klyngehusprojekt. Den samlede løsning med alle komponenter installeret og klar til tilslutning køres ud på byggepladsen og løftes op på taget. Erfaringer fra Tranbjerg viser at 13 prismer kan leveres og påsættes på 1 dag.

indeklima er som udgangspunkt placeret i boligens teknikrum, hvorfra de forbindes til solfangerne i taget.

Afhængigt af tag- og loftskonstruktion vil det i nogle tilfælde være muligt at placere nogle af elementerne i et loftsrum direkte under solenergifladen. Produktmæssigt består Solar Solution løsningen af f.eks. ovenlysvinduer, solvarmepaneler, solcellepaneler, varmepumpe og varmtvandsbeholder, samt et ventilationssystem med varmegenvinding, der mekanisk ventilerer og genbruger varmen i luften.

Forhandling

Solar Solution til skrå tage Til boliger med skrå tage er solenergifladen sammensat af ovenlysvinduer, solafskærmning og solenergielementer. Enhederne monteres direkte i taget, så de fremstår som en integreret del af tagfladen. Elementerne til opvarmning, ventilation, styring og

Danfoss eller VELUX kontaktes på enten solarsolution@danfoss.dk eller solarsolution@velux.dk.

Herefter udarbejdes et tilbud baseret på specifikationerne for det pågældende række- eller klyngehusprojekt.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 140

Innogie Soltag til kombineret varme og el-produktion

Løsningstype Soltagsvirksomheden Innogie ApS har udviklet et soltag, som producerer både varme og el. Løsningen inkluderer også en jordvarmepumpe og det samlede system producerer energi nok til at dække en almindelig husstands årlige forbrug af varme og el.

Systemet benytter absorbere, der ligger integreret i taget og dermed udgør bygningens tagdækning. Absorberne anvendes til produktion af varme såvel som elektricitet i kombination med et varme-til-el konverteringsmodul. El-produktionen sker i sommerhalvåret, hvor der er en stor overproduktion af varme grundet det store absorberareal. Om vinteren skifter systemet imellem at anvende sol- og jordvarme afhængigt af, hvad der er mest fordelagtigt på det givne tidspunkt.

Soltagsløsningen er fuldstændigt bygningsintegreret, idet der er tale om en heltagsløsning, hvor absorberne udgør bygningens tag.

Heltagsløsninger med solfangere har hidtil ikke været anvendt, fordi solvarmeproduktionen har skullet tilpasses forbruget.

I kraft af varme-til-el konverteringsmodulet kommer løsningen fra Innogie ud over dette problem og muliggør dermed en udnyttelse af synergien i at kombinere solfangere

med en tagdækningsløsning. En tagdækning skal være tæt, det samme skal en solfanger. Herved spares èn klimaskærm ved at kombinere funktionaliteten. En solfanger skal være isoleret imod varmetab, det samme skal et tag. Ved at integrere elementerne deles disse om isoleringen.

Dette medfører desuden en meget velisoleret solfanger. Løsningen fra Innogie har således multifunktionalitet, idet den både fungerer som klimaskærm og kombineret el- og varmeproduktionskilde.

I første omgang bliver systemet konstrueret til at blive solgt sammen med nye typehuse, da løsningen på denne måde kan optimeres, både hvad angår ydelse og installationssimplicitet. Innogie oplyser, at de planlægger at kunne lancere produktet på markedet for nybyggede typehuse i første halvdel af 2014. Senere vil konceptet blive udvidet til også at omfatte eftermontering på eksisterende privatboliger. Hertil kommer, at der på sigt er gode muligheder for at udvide konceptet til industribyggeri og landbrug.

Produkt- og anlægsbeskrivelse Det samlede system består af en kombination af termiske solabsorbere, et varme-til-el konverteringsmodul samt en jordvarmekreds.

Selve soltagsløsningen består af plane solfangere med dæklag og

den absorberede energi benyttes til både brugsvand og rumopvarmning samt el-produktion via et varme-til-el konverteringsmodul.

Varme-til-el konverteringsmodul Varme-til-el konverteringsmodulet fungerer på baggrund af temperaturforskellen, som opstår om sommeren mellem taget og jordvarmelageret, hvor der cirkuleres en blanding af vand og glykol i to separate kredse – taget (varmeinput) og jordvarmekredsen (køling).

Imellem disse to kredse placeres varme-til-el konverteringsmodulet, som opererer med en særskilt arbejdsvæske/gas. Temperaturforskellen udmønter sig i en trykforskel, som udnyttes til at drive en generator gennem en såkaldt ”volumetrisk organic rankine cyklus”.

Overskudsvarme i sommermånederne benyttes til at generere el i varme-til-el konverteringsmodulet.

Overskudsvarmen fra el-produktionen lagres endvidere i en traditionel jordvarmekreds. Den opvarmede jordvarmekreds sikrer bedre nyttevirkning af varmepumpen i vinter-

Bygningsintegreret energiproduktion

månederne og muliggør desuden fjernelse af sne fra taget.

Løsningen kan som udgangspunkt anvendes på alt andet end en nordvendt tagflade. Ved montering på tage med en ensidet hældning på 5 grader vil der være ca. 10 % lavere ydelse ved orientering mod øst eller vest i forhold til syd.

Soltaget har en vægt på under 20 kg/m2 inkl. undertag, dæklag og væske. Taget kategoriseres dermed som et meget let tag.

Den forventede levetid er minimum 20 år og Innogie forventer at yde 10 års produktgaranti på yderste klimaskærm.

Systemet forventes at have følgende energimæssige effekter: 100 kW varme og 6 kW el om sommeren og 10 kW varme om vinteren i kombination med varmepumpen. Den forventede årlige produktion på et 150 m2 sydvendt tag med et effektivt energiproducerende areal på 145 m2 forventes at blive over 80.000 kWh varme og ca. 5000 kWh el. Det svarer til en årlig ydelse på ca. 550 kWh/ m2 varme og 35 kWh/m2 el. Økonomi Innogie forventer, at den vejledende anlægspris for hele systemet bliver 225.000 kr. inkl. moms. for et system integreret i et 150 m2 typehus inkl. nedgravning af jordvarmeslange.

I prisen indgår husets primære tagdækningskonstruktion, hvorfor man bør fratrække det beløb, som en alternativ tagdækning ville have kostet, såvel som prisen på en fjernvarmeunit og tilslutning til fjernvarmenettet.

Innogie giver følgende eksempel på økonomien i systemet. I eksemplet antager Innogie, at den alternative varmekilde er fjernvarme, og at den alternative tagdækning havde kostet 50.000 kr.

Når systemet finansieres sammen med huslånet, bliver løsningen rentabel for forbrugeren allerede fra den første måned efter at systemet tages i brug. Købes et energiklasse 1 hus på 150 m2 med Innogie tagdækningen, og det antages, at denne løsning er 150.000 kr. dyrere end en billig tagdækning til et typehus, vil det fra første måned være 650 kr. billigere pr. måned at bo i huset med Innogie tagdækningen, hvis boliglånet afvikles over 30 år til en fast rente på 4 %. Forskellen vil vokse til 1550 kr. iløbet af 15 år, hvis energipriserne stiger som hidtil. At der spares penge pr. måned, selvom huset er dyrere, skyldes naturligvis, at der ikke længere er udgifter til varme og el.

Havde alternativet været en anden varmekilde som fx naturgas og et dyrere tag, havde besparelsen været endnu større.

Prisen for eftermonteringsløsninger er endnu ikke fastlagt og vil variere alt efter det eksisterende tags størrelse og udformning.

Hvad angår vedligeholdelsesomkostninger, skal varmepumpesystemer med en kølemiddelfyldning på mere end 1 kg ifølge gældende dansk lovgivning efterses en gang årligt.

Prisen for dette eftersyn ligger typisk mellem 800-1500 kr.

Taget er garanteret selvrensende de 3 første år og er i øvrigt udformet således, at større objekter vil glide af ved nedbør. Det er tilladt at rengøre selv, og det kan gøres med lunkent sæbevand. Ønskes det gjort af professionelle, skal der naturligvis medregnes en vedligeholdelsesudgift hertil.

Installation og montage Systemet leveres i elementer fra Innogies underleverandør direkte til typehusfabrikanten. Absorberne samles på selve huset. For typehuse installeres elementerne direkte på huset af typehusproducenten.

side 141

Delkomponenter leveres ligeledes direkte til typehusproducenten, hvorefter disse samles direkte på huset.

Ifølge Innogie kræves der ingen specielle forudsætninger eller efteruddannelse for at installere tagdækningen, som kan monteres af enhver tømrer. Eneste specialværktøj er en tang, som sikrer tætte samlinger mellem absorberpanelerne. Denne kan betjenes ud fra en kort manual uden forudgående instruktion.

En VVS installatør vil stå for tilslutning af varmepumpe/varmetil-el konverteringsmodulet, og en elektriker vil sørge for den endelige tilslutning af netdelen.

Forhandling Ved systemer til typehuse køber typehusproducenten anlægget af Innogie, hvorefter Innogies underleverandører leverer komponenterne direkte til typehusfabrikanten. Ved eftermontering bestiller kunden produktet hos Innogie, hvorefter underleverandørerne leverer komponenterne til kunden. Innogie kontakter håndværkere og sørger for installation.

Ved eftermontering vurderes den enkelte tagkonstruktion, hvorefter et tilbud udarbejdes i samarbejde med håndværkerne, som skal montere systemet.

Kontakt Innogie ApS Birk Centerpark 40 DK-7400 Herning Innogie.dk Kristian Harley Hansen, Teknisk Direktør: +45 22 61 28 35

Bygningsintegreret energiproduktion

side 142

8.

Andre bygningsintegrerede miljøløsninger

Bygningsintegreret energiproduktion

Bor man i et område, hvor der på varmesiden eksempelvis er en velfungerende fjernvarmeforsyning, og har man måske også investeret i vindmølleanparter, kan man være i en situation, hvor det ikke mere er oplagt at investere i bygningsintegrerede løsninger til energiproduktion for at blive energineutral. Hvis man samtidig har foretaget energirenoveringstiltag på energibesparelsessiden, men fortsat ønsker at benytte sin bygning til yderlige miljøvenlige tiltag, findes der også bygningsintegrerede miljøløsninger, som ikke har energiformål.

8.1. Grønne tage Er ens ejendom beliggende i et område, hvor der er behov for at tage højde for vandafledningsomstændighederne, eller kan man blot godt lide det frodige og naturlige æstetiske udtryk, som levende planter kan tilføre en bygning, kan man overveje at etablere et grønt tag.

Et grønt tag er et tag med planter som tagbelægning.

De fleste grønne tage er enten beplantet med græs eller stenurter.

Grønne tage har den fordel, at de optager en del af den regn og anden nedbør, der falder på taget. Et grønt tag optager 50 til 80 procent af den nedbør, der falder på taget. Dermed kan man aflaste kloaksystemet, som ikke skal bortlede så meget vand som ellers. Samtidig holder vegetationen og drænlaget på vandet, så den nedbør, som ikke optages af planterne, ledes ned i kloakken i et langsommere og mere jævnt tempo, hvorved kloakken ikke belastes med store mængder vand på meget kort tid, når der kommer et voldsomt regnskyl. Grønne tage kan dermed være med til at nedsætte risikoen for oversvømmelse af hus og kælder. Dermed kan grønne tage være et middel, når det drejer sig om at klimatilpasse byudviklingen og byfornyelsen til fremtidens forventede større og voldsommere regnmængder.

Grønne tage er inden for de seneste år blevet mere og mere populære i Danmark. For eksempel er grønne tage en af klimatilpasningsinitiativerne i Københavns Kommunes klimaplan. Ifølge planen skal alle nye, flade tage i byen være grønne.

Med et grønt tag kan en ofte trist og grå tagflade omdannes til en frodig grøn tagflade, som giver liv i bybilledet og er smuk at se på. I nogle situationer vil et grønt tag tilmed kunne bruges som en attraktiv terrasse hævet over terrænet. Grønne tage kan således udgøre et rekreativt opholdsrum i byen.

side 143

Et grønt tag er meget miljøvenligt i sammenligning med mange andre tagmaterialer, idet et grønt tag kun kræver meget lidt energi at producere. Grønne tage mindsker også ‘varme-ø-effekten’, som er det fænomen, at temperaturen er højere i en storby på grund af de mange mørke overflader på veje og tage. Hertil kommer, at vegetationsmåtterne beskytter det underliggende tagmateriale mod solen og udjævner de temperatur- og fugtforhold, som tagmaterialet er udsat for. Det betyder f.eks., at tagpap under grønne tage holder længere end et almindeligt tagpaptag, der er udsat for vind, sol og nedbør. Vegetationsmåtterne isolerer endvidere godt både for kulde og støj udefra. Et grønt tag kan tilmed have en høj brandmodstand, hvis der benyttes stenurter, som er tykbladede og tørketålende planter, der kan gemme meget vand i de tykke blade.

Grønne tage er inden for de seneste år blevet populære i Danmark. Grønne tage kan være med til at nedsætte risikoen for oversvømmelse af hus og kælder, og spiller derfor en rolle i kommunernes klimatilpasning Kvadratmeterprisen for plantemåtterne ligger typisk omkring 300-500 kr. inkl. moms. For et hus med et tagareal på 120 kvadratmeter kommer prisen typisk til at ligge et sted mellem 36.000 kr. og 60.000 kr. for plantemåtterne alene. Hertil skal lægges udgifterne til arbejdsløn. Den vil typisk koste omkring 100 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter.

Dertil kommer øvrige materialer, herunder ekstraomkostninger, hvis det er nødvendigt at forstærke taget.

Både byggeteknisk og arkitektonisk kan et grønt tag være værd at overveje til helårsboligen såvel som til sommerhuse, skure, annekser, carporte, garager og lignende. Grønne tage kan dog kun etableres på flade tage og tage med en relativt lav taghældning på maksimum 30-32 grader. Grønne tage kan etableres på mange forskellige typer tagunderlag, f.eks. beton, tagpap eller andre faste og plane underlag.

Grønne tage passer dog ikke til alle hustyper, da visse tagkonstruktioner og taghældninger ikke kan bære vege-

Bygningsintegreret energiproduktion

side 144

1.

2.

3.

4.

tationens vægt. Det er derfor meget vigtigt at få undersøgt, om husets bærende vægge og tagkonstruktion er stærke nok til at bære vægten af et grønt tag.

1. Grønne tage kan få bygninger til at falde i et med den omkringliggende natur.

2. G rønt tag med urter og græsser på Fælleshus i Trekroner ved Roskilde. Taget er anlagt af P. Malmos A/S. 3 E t grønt tag kan udnyttes som et ekstra rekreativt

Vegetationsmåtternes vægt er afhængig af, hvilken type plantesammensætning der er tale om. De mest udbredte grønne tage består af stenurter og vejer ca. 50 kg pr. kvadratmeter. Hvis man ønsker et lidt mere vildt udtryk kan stenurter blandes med forskellige vilde urter eller græs, hvilket giver en højere vegetation, men også en langt højere vægt på ca. 120 kg pr. kvadratmeter76.

rum. Billedet viser den grønne gårdhave der er etableret på taget af Danmarks Tekniske Universitet. Taget er anlagt af P. Malmos A/S. 4. G rønne tage kan være med til at nedsætte risikoen for oversvømmelse af hus og kælder, og spiller derfor en rolle i flere kommuners klimatilpasningsindsats.

Letvægts mostag til tagpapbelægning Med anvendelsen af nye, tynde vegetationssystemer kan vægtbelastningen reduceres betydeligt. I marts 2010 præsenterede Icopal, som del af en ny miljø- og energivenlig ”Eco Active”-produktpakke, et grønt mostag under navnet IcoMoss med en vægt på blot 20 kg per m² i fuldt udvokset og vandmættet tilstand.

arter. Filtmåtterne kan absorbere 10-15 l vand pr. m², hvorved afledning af regnvand til kloaknettet reduceres.

IcoMoss består af kraftig filt, der på oversiden er belagt med et polyamidnet og tilsået med 5-6 forskellige mos-

IcoMoss kan anvendes på såvel nye som eksisterende tagpaptage. Underliggende tagdækning beskyttes der-

76

For mere information om grønne tage se bl.a. den danske forening Grønne Tage http://www.gronnetage.dk/ og International

IcoMoss er særligt oplagt til skyggefulde tage, hvor mosserne har optimale vækstbetingelser, og hvor muligheden for energiproduktion som alternativ anvendelse af tagarealet er dårlig.

Green Roof Association http://www.igra-world.com/index.php

Bygningsintegreret energiproduktion

side 145

1.

2.

3.

4.

med mod sollys, og levetiden forlænges. På eksisterende tagpaptage bør tagdækningens restlevetid dog vurderes før pålægning.

IcoMoss er meget enkel at pålægge og er en ideel gørdet-selv løsning til alle mindre tagopgaver. IcoMoss leveres i ruller på 1x15 m. Rullerne kan monteres på tagpaptage med hældning op til 25-30 grader. Underlaget skal være tørt og rengjort. Rullerne klæbes til underlaget med den specielle IcoMoss MS-klæber. Anvendelse af andre klæbere frarådes, da de risikerer at beskadige beplantningen.

5.

1. Urter og græsser kan give en høj og vild vegetation men også en langt højere vægt.

2. Grønt tag på sommerhus.

3 Icomoss har en lav vegetation og en lav vægt.

IcoMoss kræver i princippet ingen pleje, da mosbevoksningen har bedst af at passe sig selv. Det frarådes, både i vækstfasen og senere, at vande beplantningen. Det er dog vigtigt at gennemgå beplantningen min. 1 gang årligt for at fjerne eventuelle udefrakommende planter77.

77

Læs mere om IcoMoss på http://www.icopal.dk/Produkter/Gronne_tage/IcoMoss.aspx

4. G rønt tag på helårsbolig. Taget er leveret af Icopal.

5. Icomoss anvendt i forbindelse med taghave.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 146

Noxite® processen - fra sundhedsskadelige NOx-partikler til ren luft

8.2. Luftrensende tage En anden måde at benytte tagfladen til miljøvenlige – men ikke energirelaterede – formål er vha. luftrensende tagmaterialer. Også på dette område indeholder Icopals nye miljø- og energivenlige ”Eco Active”-produktpakke, en tagpapløsning, som går under navnet Noxite.

Som navnet antyder renser tagmaterialet luften for nitrogenoxider, ofte blot kaldet NOx-partikler, som bl.a. benzinbiler og diverse produktionsanlæg udleder. NOxpartikler er sundhedsskadelige og menes at være en af de store syndere i forhold til forværring af luftvejssygdomme som f.eks. astma. Herudover er NOx en af seks klimaskadelige drivhusgasser. Desuden er NOx-partikler en af hovedkomponenterne i syreregn, som kan beskadige træer og hele økosystemer. Endelig medfører NOxpartikler en ubalance i mængden af ozon i atmosfæren, hvilket kan være sundhedsskadeligt for mennesker.

Icopals patenterede Noxite tagpapprodukter har en overflade, som kan reducere antallet af NOx-partikler, udeluk-

78

Læs mere om Noxite produkterne på http://www.noxite.dk/

kende ved hjælp fra vinden, solen og regnen. Titandioxid (TiO2), som er det granulat tagpappet er bestrøget med, fungerer som katalysator i en proces, hvor NOx-partikler omdannes til nitrat. Processen aktiveres, når solens ultraviolette stråler rammer taget, og effektivt neutraliserer mere end 85% af partiklerne, før de skylles væk af regnen. Icopal oplyser, at et tag på 1.000 m² hvert år neutraliserer den mængde NOx-partikler, som en almindelig benzinbil udleder ved at køre 30.000 km om året.

Icopals Noxite-sortiment omfatter løsninger til både flade tage og tage med hældning. ”Icopal Top 500 Noxite” er specielt velegnet til professionel udførelse, mens ”Icopal Shingles Noxite” og ”Icopal TopSafe Noxite” også egner sig til gør-det-selv-udførelse.

De lyse Noxite membraner og de lyse Shingles åbner endvidere op for helt nye æstetiske og designmæssige muligheder. Herudover medvirker den lyse farve til at øge solreflektionen, hvilket oven i købet kan reducere energiforbruget til køling78.

Bygningsintegreret energiproduktion

side 147

9.

Konklusioner

Bygningsintegreret energiproduktion

Formålet med kortlægningen af VE-løsninger til bygningsintegreret el- og varmeproduktion på det danske marked har været at skabe overblik over produktudbud, effekt og økonomi af bygningsintegrerede standardløsninger. Herunder har det været formålet at kortlægge, hvilke bygninger og beklædningsmaterialer VE-løsningerne egner sig til, samt hvilken energiproduktion og økonomi løsningerne kan forventes at have både i forhold til tage uden VE-produktion og i forhold til de påmonterede løsninger. Endelig har det været formålet at kortlægge de særlige fordele for især den arkitektoniske kvalitet, som de bygningsintegrerede løsninger har.

Rapporten kortlægger, hvilke standardløsninger der i dag forhandles på det danske marked. Det kan naturligvis ikke garanteres, at alle tilgængelige løsninger er blevet inkluderet, men der har været foretaget en grundig gennemsøgning af markedet.

Markedet er desværre præget af uigennemsigtighed.

Mange leverandørers hjemmesider mangler ordentlig information om produkter og priser, og der savnes i høj grad større åbenhed fra flere af leverandørerne. Det gør det ofte vanskeligt at få indblik i og vurdere grundlaget for kundens økonomi.

Bygningsintegrerede solcelleløsninger I kapitlerne om lokal el-produktion blev det konkluderet, at mulighederne indenfor tagplacerede og bygningsintegrerede vindmøller for nuværende ikke kan betragtes som hverken et teknisk, systemmæssigt eller økonomisk hensigtsmæssigt alternativ til solceller.

Bygningsintegrerede solcelleløsninger er derimod et meget interessant udviklingsområde med potentialer for den danske solcellebranche såvel som for byggebranchen.

Bygningsintegrerede solcellesystemer er stadig et relativt nyt område. Der har dog ikke desto mindre fundet en udvikling sted de senere år, som har resulteret i, at der de seneste år er kommet en række bygningsintegrerede standardløsninger på markedet. Alene i løbet af de sidste 12 måneder er en række nye løsninger blevet lanceret på det danske marked.

Rapporten peger på, at der findes mindst 14 forskellige leverandører af bygningsintegrerede standard-solcelleløsninger på det danske marked. Det har dog ikke været muligt at tilvejebringe oplysninger om produkterne fra alle disse leverandører. De fundne løsninger er beskrevet i rapportens produktkatalog på grundlag af leverandørernes oplysninger. Her beskrives løsninger beregnet til integration eller indpasning i taget sammen med så forskellige tagbelægningstyper som teglsten, eternit, skifer, alu-zink, glas, zink og tagpap.

side 148

Den teknologiske og markedsmæssige udvikling og dermed også prisen på solceller er et område i rivende udvikling og økonomioplysningerne i denne rapport må derfor betragtes som et øjebliksbillede.

Siden det tidligere omtalte pilotprojekt med informationsindsamling om bygningsintegrerede solceller fra 2008 er der sket en væsentlig forbedring af økonomien i de bygningsintegrerede solcelleanlæg. Hovedparten af de 12 projekter fra før 2008, som blev omtalt i rapporten, var specialdesignede til specifikke projekter og havde en pris pr. kWp på 50-83.000 kr. Til sammenligning havde de bygningsintegrerede standardløsninger, som var præsenteret i 2011-udgaven af rapporten en gennemsnitlig pris pr. kWp på 39.305 kr. Her et år senere er prisen på disse, samt en række nye anlæg som er kommet til og som alle er præsenteret i denne rapport, faldet til i gennemsnit 33.874 kr. pr. kWp. Disse gennemsnitspriser er påvirket af at SunZinc, integrationsløsningen til zinktage fra Roofng.dk, er et eksklusivt produkt med en pris som ligger væsentligt over de øvrige integrationsløsninger.

Ser man bort fra dette produkt var gennemsnitsprisen for integrationsløsningerne 35.659 kr. i 2011 og 31.145 kr. i 2012. Priserne på bygningsintegrerede solcelleløsninger er altså faldet betragteligt inden for de seneste år. Gennemsnitsprisen på bygningsintegrerede solcelleanlæg er mere end halveret på 4 år, mens prisen på krystallinske integrationsløsninger er faldet med op til 25 % alene fra 2011 til 2012.

Foruden de faldende anlægspriser er især udviklingen i el-prisen af central betydning for økonomien i en solcelleinvestering. Det er et forhold, som giver anledning til den ene af to hoved salgsargumenter for solceller, nemlig at man ved køb af et solcelleanlæg på en gang har foretaget sin investering og herved sikret sig mod fremtidens el-prisstigninger ved at fastlåse sin el-pris på et lavt niveau.

Det vurderes, at både påmonterede og bygningsintegrerede solcelleløsninger privatøkonomisk er en god investering. Gennemsnitsprisen på sammenlignelige påmonterede anlæg ligger på 26.980 kr. pr. kWp. De bygningsintegrerede løsninger er altså ca. 15 % dyrere end tilsvarende påmonterede anlæg. For et anlæg på 6 kWp vil et bygningsintegreret anlæg altså i gennemsnit være 25.000 kr. dyrere. Priserne skal sammenholdes med, at man ved nyt tag og alt efter anlægsstørrelse sparer flere tusinde kroner på de tagbeklædningsmaterialer, som erstattes af solcellerne. F.eks. vil man med et 40 kvadratmeter stort solcelleanlæg integreret i et teglstenstag typisk spare mellem 10.000 og 20.000 kr. på materialer og arbejdsløn alt efter kvaliteten på de teglsten, som solcellerne erstatter. For dyrere tagbeklædningsmaterialer er

Bygningsintegreret energiproduktion

besparelserne endnu større. Hvis man eksempelvis ved etablering af nyt tag køber et 6 kWp anlæg til integration i et naturskiffertag, bør man modregne tagstensbesparelsen på 50.000 kr. for 80,6 m2 naturskiffertagsten. Det bringer prisen pr. kWp ned på 24.167 kr. og dermed på niveau med prisen for et påmonteret solcelleanlæg.

Dertil skal endvidere lægges værdien af den ofte højere arkitektoniske kvalitet ved at anvende de bygningsintegrerede løsninger, inklusiv husets formodentligt højere salgspris. Det er derfor en vigtig konklusion, at valg af bygningsintegrerede løsninger, i forbindelse med etablering af nyt tag, ikke blot er at foretrække æstetisk, men også rent økonomisk er et attraktivt alternativ til de traditionelle påmonterede anlæg.

Bygningsintegrerede anlæg afpasses således husets arkitektur og forringer derfor slet ikke eller kun i mindre grad bygningens arkitektoniske udtryk og salgsværdi.

Bygningsintegration kan altså være det, som sikrer, at solcellekøbet bliver en værdiforøgende frem for værdiforringende boliginvestering.

Et usikkerhedsmoment i de økonomiske vurderinger af solcelleløsningernes økonomi er, at der kan ligge kvalitetsmæssige forskelle mellem de forskellige anlæg, som ikke er afspejlet i vurderingen. Der er i disse år en markedsændring i gang, hvor en række nye leverandører kommer ind på markedet, hvilket betyder, at der nu på tværs af solcelletyper (f.eks. monokrystallinske) er produkter fra mange forskellige producenter og med forskellige egenskaber herunder også kvalitetsmæssige.

Det er meget vanskeligt for private boligejere at sikre sig at solcellemodullet er af ordentlig kvalitet. Verden over produceres der solcellemoduler af ekstremt varierende kvalitet. Der er uden tvivl behov for at der oprettes en kvalitetssikringsordning i Danmark, som sikre en ordentlig kvalitet på de komponenter som sælges.

Da det er vanskeligt at vurdere, kvaliteten, er det bedste man kan gøre at sikre sig et anlæg med bedst mulige produkt- og ydelsesgarantier, herunder eventuelt dokumentation for at producenten har genforsikret garantien.

Bygningsintegrerede varmeløsninger Udviklingen indenfor solvarme vurderes – i lighed med solcellemarkedet – at gå i retning af bygningsintegrerede solfangere, som ikke skæmmer husets udseende. Bygningsintegration er blevet udpeget som et satsningsområde med gode potentialer for solvarmebranchen såvel som byggebranchen. De seneste år har da også budt på begyndelsen på en sådan udvikling, der går hen imod færdigfremstillede profilintegrerede moduler.

side 149

På det seneste er der også introduceret nye løsninger, som udnytter omgivelsesvarmen vha. varmepumpeteknologien, der enten indgår i kombination med bygningsintegrerede solfangere eller i sig selv er integrerede i bygningen.

Der er dog stadigt kun få leverandører af bygningsintegrerede varmeløsninger på det danske marked. De bygningsintegrerede varmeløsninger, der forhandles som standardløsninger på det danske marked, præsenteres i produktkataloget, som indeholder løsninger beregnet til integration eller indpasning i taget sammen med forskellige tagbelægningstyper, herunder teglsten, eternit, skifer, zink og tagpap. Resultatet af kortlægningsarbejdet peger på, at der findes mindst seks forskellige leverandører af bygningsintegrerede standard-varmeløsninger på det danske marked.

Værdiforøgende investering Det er vanskeligt at vurdere den forventede ydelse og energisparepotentialet for et solvarmeanlæg, da dette afhænger af husstandens forbrugsmønster og af, hvilken opvarmningsform solvarmen erstatter, samt af det eksisterende energianlægs alder og energieffektivitet. Derfor kan der ikke foretages en egentlig økonomivurdering af investeringen i de bygningsintegrerede solvarmeanlæg.

Foruden de miljømæssige hensyn er det afgørende argument for at udskifte sit olie- eller gasfyr med et solvarmeanlæg kombineret med eksempelvis en jordvarmepumpe, at det kan betragtes som en værdiforøgende boliginvestering, der samtidig reducerer ejendommens faste udgifter.

Det er alment kendt, at boligprisen er bestemt af nettoydelsen. Køber (og købers bank) kigger ikke kun på den absolutte pris, men også på omkostningerne, når rente og driftsomkostninger er lagt sammen. Når renten falder, stiger husenes værdi. Tilsvarende gælder det, at jo lavere varme- og elregningerne er, jo mere er huset værd. En tommelfingerregel siger, at hver gang varmeudgiften stiger med 6000 kr. om året, bør husets pris falde med 100.000 kr.

De vedvarende energiløsninger til lokal varmeproduktion har den fordel, at anlæggene stort set er vedligeholdelsesfrie og dermed billige i drift, når først investeringen er foretaget. Brændselsbesparelserne betyder, at man både sparer penge med det samme og samtidig fremtidssikrer sin varmeregning ved at mindske sin afhængighed af fossile brændsler og sin sårbarhed overfor store fremtidige prisstigninger på især olie og gas.

Bygningsintegreret energiproduktion

Allerede med dagens priser kan der opnås væsentlige besparelser. Som eksempel har Videncenter for energibesparelser i bygninger beregnet, at en husstand – i et typisk hus på 130 m2 og et forbrug på 2.400 liter olie årligt – ved udskiftning af en ældre oliekedel til en jordvamepumpe kombineret med solvarme vil kunne spare knap 11.000 kr. årligt. Æstetik er penge De bygningsintegrerede solvarmeløsninger, som er beskrevet i produktkataloget, koster mellem 35.000 og 60.000 kr. inklusiv installation og moms for anlæg med et absorberareal omkring de 4,5 m2. Til sammenligning ligger prisen for et lignende påmonteret solvarmeanlæg typisk omkring de 30-35.000 kr. Bygningsintegrerede solvarmeanlæg kan altså være op til 30.000 dyrere, men er det ikke nødvendigvis.

I forbindelse med nybyggeri eller tagrenovering er besparelsespotentialet, ved at solvarmeanlægget erstatter anden tagbelægning, ikke så stort som for solcelleanlæg, da solvarmeanlæg typisk blot fylder mellem 2 og 10 m2.

Det væsentligste argument for at vælge et bygningsintegreret solvarmeanlæg er derfor det æstetiske. Det vil i mange situationer være relevant at tage æstetiske aspekter med i betragtning, når man overvejer, hvilket energianlæg man skal investere i.

Som det også blev beskrevet i det indledende kapitel, kan det have stor betydning for salgsværdien af boligen, om man investerer i en mere eller mindre klodset solfangerkasse, der monteres oven på taget, eller om man vælger en bygningsintegreret løsning, som er tilpasset til og indgår diskret og smukt i bygningens arkitektoniske udtryk.

I de tilfælde, hvor man vurderer, at det er vigtigt at tage særligt hensyn til husets arkitektoniske og æstetiske udtryk, kan de 10, 20 eller 30 tusinde kroner ekstra, som et diskret profilintegreret solvarmeanlæg koster, være givet godt ud.

Bygningsintegrerede kombinerede el- og varmeløsninger Hertil kommer, at der findes forskellige interessante løsninger til kombineret el- og varmeproduktion. Det gælder for det første integrationsløsninger hvor solcelle- og solvarmeanlæg er designet til sammen at blive integreret i taget eller facaden. For det andet gælder det varmegenvinding fra solceller, og for det tredje samproduktion af solvarme og elektricitet. Disse kombinationsløsninger er

side 150

dog endnu kun på vej ind på markedet, og en vurdering af deres udbredelsespotentiale og økonomi må afvente de kommende års udvikling.

Anbefalinger På baggrund af markedskortlægningen kan der gives følgende anbefalinger til forbedring af markedet for bygningsintegrerede VE-løsninger: • Der er behov for en udbredelse af kendskabet til de bygningsintegrerede energiløsninger, både blandt arkitekter, håndværkere og forbrugere.

• Det er ofte håndværkeren eller installatøren, som har den direkte kontakt til den private husejer. Det er derfor vigtigt at de informerer om muligheden for bygningsintegrerede VE-løsninger i forbindelse med renovering af tag, udskiftning af varmtvandsbeholder mv.

• Arkitekter og ingeniører skal informerer bygherre om muligheden for bygningsintegrerede VE-løsninger i forbindelse med nybyggeri.

• Det er vigtigt, at der er mulighed for at se de arkitektoniske fordele og eventuelt røre ved de forskellige produkter, ligesom kunden skal kunne finde rådgivere og udførende, der kan råde og vejlede om forskellige VE-anlæg, arkitektonisk kvalitet såvel som tagkonstruktioner og -bæreevne.

• En række leverandører kan med fordel arbejde med yderligere standardisering af produkterne, f.eks. hvad angår udvikling af pakker med standardløsninger for montage og installation.

• Leverandørerne på det danske marked må blive mere synlige og produktpakkerne mere gennemsigtige, så det dermed bliver nemmere for beslutningstagerne at vælge mellem de forskellige løsninger.

• Fra politisk hold bør den skattemæssige favorisering af de påmonterede anlæg på bekostning af de bygningsintegrerede bringes til ophør.