Earth Overshoot Day 2018

Page 1

EARTH OVERSHOOT DAY

2018


EARTH OVERSHOOT DAY I 2018 blev 1. august dagen, hvor vi mennesker begyndte at bruge af fremtidige generationers naturressourcer. Dagen kaldes Earth Overshoot Day og markerer menneskets overforbrug af ressourcer på kloden. En dag der så tydeligt viser at måden vi lever på, ikke er holdbar. Det er desværre kun gået i den forkerte retning siden man begyndte at måle det globale klimaaftryk, og selvom vi i disse år er vidner til en øget bevidsthed om global opvarmning og klimaændringer, så står kortsigtede politiske beslutninger i vejen for en uundgåelig samfundstransformation. Sænkning af bilafgifter og en generel ligegyldighed over for CO2mål og globale klimaaftaler, betyder at Danmark, som praler af at være et foregangsland, er kommet ind på en ærgerlig 9. plads over lande med det største klimaaftryk pr. indbygger. Sommeren 2018 blev den varmeste, vi har oplevet i mands minde. Varmerekord efter varmerekord blev slået, og pludselig blev en brøkdel af de klimaproblemer, vi skal stå med i fremtiden, til virkelighed. Danskerne skulle nu spare på vandet og droppe

1

at tænde op i grillen - og Danmark var endda sluppet billigt. På den anden side af Øresund oplevede vores svenske naboer de værste skovbrande nogensinde, og nær ækvator kostede tørken mange menneskeliv. Klimaforandringerne kræver handling NU! Dette magasin er skabt i samarbjde med Højskolerne og Højskolernes Ambassadørnetværk. Det er en samling af bidrag, som deltagere i fællesskab under markeringen af Earth Overshoot Day 2018, udviklede på fem forskellige Handlerumsworkshops. Magasinet er spækket med gode ideer til, hvordan vi kan sprede ringe i vandet og skabe forandring. Formålet med magasinet er at fortælle vores medborgere og politikere om vores bekymringer, men også at inspirere til handling i vores hverdag. Det repræsenterer et håb og en tro på bæredygtig udvikling, men også et opråb om behovet for akut handling. Læs med og del magasinet med dine venner, familiemedlemmer, naboer - og send det til de folkevalgte politikere, der skal løfte deres del af ansvaret.


INDHOLDSFORTEGNELSE Dagen i tal............................................................................................................................s.3 Forandring kræver handling…...........................................................................s. 5-12 Hvordan rykker vi datoen?......................................................................................s.10 Opfordring: Højskolerne som omstillingscentraler i samfundet...........s.11

Handlerum…............................................................................................................s.13-52 Klimakrisen og psykologien........................................................................... s. 15-20 Fødevarer & Folkekøkken............................................................................... s. 21-32 Bæredygtig livsstil/ Sustain Daily............................................................... s. 33-40 Fremtidens energi.............................................................................................. s. 41-46 Kunstværk: Håndtering af Klimakrisen.......................................................... s. 47 Klimaretfærdighed/ Folkets Klimamarch 2018.................................. s. 49-52

højskolernes ambassadører

EARTH OVERSHOOT DAY

Tak til alle bidragsydere til magasinet. Redaktion: Emil Strunge Larsen, Lasse Langdahl, Mathilde Krarup Nilsson, Nanna Bruun, Sarah Hellebek, Sofia Spacciante og Teresa Christin Andersen. Fotograf: Teresa Christin Andersen Artwork og grafisk opsætning: Anna Wittenkamp Rich


DAGEN I TAL 5

Kasser tomater

12 Frivillige fra 6 forskellige højskoler: Krogerup, Vestjylland, Silkeborg, Testrup, Ry og Grundtvigs.

15 kander kaffe fra Coffee Collective

40 deltagere 1

ladcykel med overskudsmad fra Foodsharing Copenhagen

5

højskolesange

11 timer (10:00-21:00)

78 flasker øko sodavand fra Søbogaard

4

oplæg

5

workshops fødevarer, klimamarch, energi, forbrug, psykologi

3


4


Forandring kræver handling På dagen var der inviteret et panel bestående af fire personer med hver deres aktivistiske indgangsvinkel til klimakampen. Tilsammen viste de at forandringen kræver handling på flere forskellige niveauer - fra de individuelle forbrugsvaner til kollektive aktioner mod de store klimasynere. Mød dem her og læs deres bud på, hvordan vi rykker datoen for Earth Overshoot Day.

5


JENS FRIIS LUND “Klimaforandringer er et spørgsmål om retfærdighed” Jens peger på at løsningerne på problemer inden for klimaretfærdighed kræver kollektiv handling. Det er videnskabeligt bevist, at der er en direkte sammenhæng mellem indkomst-niveau og miljøpåvirkning. Ikke desto mindre er det de fattigste lande, fx et land som Mozambique, der bliver ramt hårdest af klimaforandringerne. USA og Europa har historisk set udledt over halvdelen af de klimagasser, der er ophobet i atmosfæren, hvilket understreger den ulighed, der gennemsyrer klimaforandringerne. Med begrebet klimaretfærdighed skal klimaforandringer altså ikke betragtes som et globalt problem, som hele menneskeheden skal løse. I stedet er vi nødt til at forholde os til de forskelle og uligheder der er i skabelsen og konsekvenserne af

Professor i politisk økologi på Københavns Universitet Jens Friis Lund

klimaforandringer. Sammenhængen mellem materiel velstand og klimabelastning betyder at social retfærdighed – lokalt såvel som globalt – er vigtig for at imødegå klimaforandringerne. Globalt set har vi brug for at også fattige nationer bakker op om den fælles ambition. Derfor må rige nationer vise solidaritet med fattigere nationers legitime ønske om at nedbringe fattigdom.

6


DITTE ROSEN QUIST ”Alt hvad vi gør spreder ringe i vandet” Ditte slår hurtigt fast: Vi skal skabe mere opmærksomhed og motivere folk til handling. Det er netop missionen bag bloggeruniverset SustainDaily, hvor man kan finde information om alle aspekter af en bæredygtig livsstil på ét sted - formidlet med blogindslag og gennem en podcast. For bloggerne bag SustainDaily handler det om bæredygtighed på den lækre måde frem for løftede pegefingre. Vi skal skabe en bevægelse, der ikke kun har fokus på os som forbrugere, men i højere grad os som mennesker. Sammen kan vi vise hvordan det gode liv kan være bæredygtigt, når vi fokuserer på at være ude i

7

Ditte Rosenqvist, medstifter af virksomheden Sustain Daily

den danske natur, at have tid til fordybelse, dyrke fællesskaber, eje færre ting og i stedet være rige på oplevelser. Følg SustainDaily på Facebook, Instagram, Bloglovin, Soundcloud eller deres hjemmeside https://sustaindaily.dk/. Her kan du finde inspiration og information til at leve mere bæredygtigt, hvad end du skal lave mad, have nyt tøj, rejse eller en tur på Roskilde Festival.


MARIA HAGEN SEN “System change - not climate change” Marie stemmer i med resten af panelet - kollektiv handling er nøglen til forandring! Det handler om at stå sammen og opbygge de alternativer, som vi ønsker at se. Men vi har også en forpligtigelse til at gøre op med den herskende nødvendighedstanke, der bygger på et kolossalt forbrug af fossile brændsler. Står det til Marie og resten af Klimakollektivet er det på tide, at vi delegitimerer det industrielle landbrug, og derfor har de bl.a. lavet kampagnen Free the Soil. Vi må skubbe dagsordenen ved at stille skarpt på de klimasyndere, som hidtil er gået under radaren. Det industrielle landbrug gør vores jord

Maria Hangensen Klimakollektivet

og mad til objekter for spekulation ved at dyrke såkaldte cash crops, og det er helt forkert at tro, at vi har brug for det industrielle landbrug til at brødføde verdens befolkning. Marie slår fast, at kunstgødning er en falsk løsning til fødevaresikkerhed. Løsningen skal bl.a. findes i konceptet madsuverænitet, der bygger på agroøkologi og et tættere bånd mellem forbrugere og producenter. Marie inviterer alle interesserede til aktionstræning med Klimakollektivet. Følg med på deres facebookside. www.facebook.com/climatecollective

8


KRISTOFFER

TEJLGAARD

“Vi skal øge biodiversiteten i de danske landområder” Ifølge Kristoffer bruger vi i Danmark vores jord på en uhensigtsmæssig måde. Andelsforeningen Andelsgaarde vil etablere landbrug, der kan øge biodiversiteten, variationen af planter og dyr i den levende natur. De vil stoppe udviklingen på landet, hvor mængden af landbrug reduceres, fordi de opkøbes og fusioneres til industrielle landbrug. I år er det sågar blevet muligt for udenlandsk kapital at opkøbe dansk jord. Kristoffer understreger, at en andelsforening også handler om fællesskab, og at nedrivning af gårde medfører tab af fællesskab. De vil lave en regenerering af det danske landskab og vores jord for at skabe en artsrigdom gennem småskala-produktion.

9

Kristoffer Tejlgaard, arkitekt og medstifter af Andelsgaarde

Det handler om at opbygge relationen mellem land og by, og her er det hensigten, at landbrugsejendommene skal skabe rammerne for socialt samvær og nye arbejds-pladser. Man kan blive medlem for 150 kr. om måneden og her i sommeren 2018 har Andelsgaarde knap 1000 medlemmer. De forventer, at de kan opkøbe en ny gård pr. 500 medlemmer. Følg med i udviklingen af andelsforeningen på http://andelsgaarde.dk/


Hvordan rykker vi datoen? Der hersker ingen tvivl blandt de fire paneldeltagere – det kræver et opgør med status quo, hvis datoen for Earth Overshoot Day skal rykkes. Vores handling skal bygge på grønne værdier og skal ske på baggrund af oplysning; derfor er det essentielt at sætte fokus på det gode liv med et ansvarligt og bæredygtigt forbrug. Der er behov for kritiske forbrugere, men som borgere i et demokratisk land skal vi også stille krav til politikerne, for der er behov for politisk handling. Dog må vi ikke tage til takke med, at forandring kun er noget, der sker i stemmeboksen hvert fjerde år. Det er kritisk, at opmærksomheden på klimaforandringer hos medier, politikere og virksomheder er så begrænset, når netop disse udgør så store aktører i vores samfund. Men det er værd at huske, at samfundsomvæltninger historisk set har været drevet af borgeroprør fra politiske mindretal. Der blev opfordret til kollektiv handling, for vi må ikke glemme vores ansvar for at vise modstand og yde protest mod det herskende system. Vi skal vise fællesskabets styrke og bekæmpe de individualiserende samfundstendenser.

10


O p fordring:

Højskolerne som omstillingscentraler i samfundet Også højskolernes klimaindsats (eller mangel på samme) fik et ord med på vejen fra paneldeltagerne. Flere gange blev dobbeltheden i højskolernes globale udsyn og deres lange flyrejser påtalt. Kan det passe, at den eneste måde at opnå globalt udsyn på er at besøge de egne af kloden, vi ønsker at knytte os tættere til? Ville det mon være muligt at tage toget ud i verden frem for at benytte sig af flyruterne? Panelet opfordrede i stedet højskolerne og højskoleeleverne til at kigge indad; engagere sig i lokalsamfundene og i højere grad bruge højskolerne som et springbræt i kampen for en grønnere verden, således at de progressive idéer, der opstår på højskolerne, også kommer med ud i verden, og ikke bare bliver efterladt tilbage i boblen. Det er ikke kun højskolernes måde at rejse på, der kan gøres grønnere. Selvom de danske højskolers køkkener allerede i nogen grad er økologiske, og at der ofte blive tilbudt alternativer til kødet, savnes der stadig mere gåpåmod. Også her kan svaret være at kigge indad; kan vi dyrke noget af maden selv eller samarbejde med den lokale økologiske landmand? Det kan tyde på, at opskriften på en grøn højskole skal findes ved at kigge indad. Det vil ikke kun gavne højskolen selv, men også det omkringliggende lokalsamfund.

11


12


13


HANDLERUM Tanken bag handlerummene var at skabe mulighed for refleksion, diskussion, formidling og i sidste ende handling. Hensigten var at undgå at skabe endnu et arrangement, hvor man efter oplæg fra “kloge hoveder” gik mere eller mindre tomhændet hjem og blot havde fået sine holdninger bekræftet. Idéen blev derfor at skabe rum for konkrete handlingsforslag, betydningsfulde diskussioner og vigtigst af alt bekæmpe magtesløshed med inspiration. På de efterfølgende sider har vi samlet deltagernes fantasifulde, farverige og forskelligartede bidrag, som vi håber vil spredes som ringe i vandet og inspirere mange flere til handling.

14


15


HANDLERUM

Klimakrisen og Psykologien Vi ved, hvad vi skal gøre - så hvorfor gør vi det ikke? Det skyldes en kognitiv dissonans mellem klimaforandringernes omfang og følelsen af den enkeltes handlemuligheder. Derfor skal der fokuseres på, hvordan vi gennem fællesskaber kan løfte os selv, hinanden og naboen ud af afmagt og ikke-handling.

16


HANDLERUM

Guide til at være en rolig klimaaktivist til familiemiddagen Du er på vej til familiefødselsdag hos din kære niece Alfa-Mys 5-års fødselsdag. Inden for de sidste 2 år er du gradvist blevet mere og mere bevidst om klimamæssig bæredygtighed. Dette er en guide til, hvordan du håndterer din næste familiefødselsdag.

Scenarie 1: Maden I skal til at spise. Du er delvist/hel vegetar/ veganer, og du kender din families madvaner, som ikke ligefrem er vegetarvenlig kost. Hvordan går du til det? Krigeren: Du har på forhånd ringet til din søster og lobbyet for en kødfri fest. Du bliver derfor udtryksfuldt skuffet over at se leverpostej og andet kød på bordet. Du tager det ikke pænt. Du begynder din yndlingstale om, at kødindustrien forurener 17 gange mere end bilindustrien og slynger aggressivt om dig med lignende facts. Du ender med at blive så vred, at du samler alt kød på bordet og i protest smider det ud foran hele forsamlingen.

17

Den pragmatiske: Du ringer til værten på forhånd og informerer om dine madpræferencer. Du tilbyder at tage mad med selv og lave nok til at flere kan få. Til festen pointerer du hvor lækker maden er, at den sparer penge og de positive og konstruktive aspekter af dine madvaner. Du lytter til din familie, som du ønsker de lytter til dig. Push-over’en: Du siger ingenting på forhånd, men tager afsted med vegetariske ambitioner. Når det bliver spisetid, overvældes du af gruppepres, mangel på muligheder og søsters lækre mad. Du ender med at spise nok kød for et halvt år og slutter dagen af i fosterstilling af mavepine, grædende og fuld af anger.


HANDLERUM

Scenarie 2: Rejsen

Scenarie 3: gaven

Onklen foreslår en flyrejse for hele familien til Thailand eller Sri Lanka for at fejre sin 60 års fødselsdag. Han har fundet flybilletter til ”en billig skilling”. Hvordan reagerer du?

Alfa-Mys største og eneste ønske er det nye plastik prinsesseslot med indbygget LED-lys, som er det nye must have i børnehaen. ”ALLE de andre børn har det”. Hvad giver du hende?

Krigeren: Påbegynder en hæsblæsende gennemøvet tale med konkrete fakta om belastningen af miljøet ved turen, hvorefter du i protest vandrer ud med en bemærkning om, at de er uambitiøse og en lille trussel om hvem, der har ansvaret, når Alfa-My skal leve i en verden uden f.eks. rent drikkevand.

Krigeren: Et regnskovscertifkat fra Verdens Skove – hun skal lære at materielle goder ikke gør hende lykkelig, og din gave til hende er faktisk at få god samvittighed.

Den pragmatiske: ”Hvad med at holde kæmpe stor fest i vores lokale forsamlingshus med dit ynglings live band? Så kan golfvennerne også komme med” Push-over’en: Du indser, at du ikke vil belaste din familie yderligere - han er jo alligevel ved at være gammel og flyet går jo uanset om, jeg er med det eller ej. Hvad forskel gør en flybillet ud af 12?

Den pragmatiske: Du har været nede i fars kælder og fundet dit gamle mahogni træslot, som du selv elskede som barn. Du har måske indgraveret hendes navn i træet. Push-over’en: Selvom du ved, at det er konstrueret af ludfattige børn i Cambodja, køber du slottet, som hun ønskede sig. Hun bliver jo kun 5 én gang og Alfa-My skal ikke lide under forrige generationers overflod.

18


HANDLERUM

Scenarie 4: Opvasken I når til opvasken og for at slippe for din vegetarfordømmende onkel og din tantes manglende forståen, melder du dig frivilligt til tjansen. I tager af bordet og går ud i køkkenet, og du opdager med det samme, at der ikke bliver sorteret affald. Hvad gør du? Krigeren: Du tømmer energisk skraldespanden ud på gulvet og opretter syv forskellige bunker fx plast og grøntsager. Herefter graver du et hul i forhaven og starter en kompostbunke. Senere i din tale til Alfa-My indfører du familien i processen og betydningen af denne kompostbunke for planetens fremtid.

19

Den pragmatiske: På en selvfølgelig måde går du ud fra, at der er et sorteringssystem. Du spørger pænt ind til deres system, og da det går op for dig, at de ikke følger deres kommunale system, tilbyder du at gå hen til containeren med det. Du er i gang med en hyggelig samtale med din mormor, og hun går derfor med dig hen til containeren. I får begge strukket benene efter noget dejlig mad. Push-over’en: Da du finder ud af, at der ikke er noget system, bliver du lettet over en sorteringspause.


20


21


HANDLERUM

Fødevarer og folkekøkken Hvordan kan man spise sig til en lidt grønnere verden? På verdensplan stammer mellem 20-30% af den samlede drivhusgasudledning fra vores forbrug af fødevarer, hvoraf husdyrbrug alene er ansvarlig for de ca. 18%. Til handlerummet Fødevarer & Folkekøkken blev der snakket og snittet for at blive klogere på madproduktion, madspild og madkultur. Dagen inden Earth Overshoot Day fyldte vi vores ladcykel med overskudsmad fra Foodsharing Copenhagen, som afholdte foodsharingevent ved Osramhuset, hvor doneret og reddet mad deles ud. Maden blev på dagen forvandlet til et lækkert vegansk aftensmåltid for alle. Du kan læse opskrifterne på næste side!

22


HANDLERUM

SHARING IS CARING ! Foodsharing Copenhagen er en international gruppe aktivister med en vigtig mission: at redde mad fra at blive smidt ud! Udover at indsamle og uddele overskudsmad til de ugentlige foodsharing-events, arrangerer Foodsharing Copenhagen jævnligt folkekøkken, Disco Soup og andre aktiviteter, der alle bidrager til at mindske madspild. Du kan selv tage til foodsharing-event og få fyldt dit køleskab op med overskudsmad. Lørdag kl. 13-15 ved Osramhuset på Nørrebro eller onsdag kl. 13-15 ved Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen!

23


24


HANDLERUM

Bæredygtige opskrifter opskrifterne er forsøgt skaleret ned fra folkekøkkenportioner til cirka 4 personer. ingredienserne kan varieres alt efter hvad, du har i køleskabet. prøv dig frem!

25


Squashsalat 2 squash, revet og drænet 1 løg, finthakket 2-3 hvidløgsfed, revet fint solsikkekerner olivenolie og salt svits løg og hvidløg på en pande med olivenolie og salt. tilføj squash, steg i ca. 5 min. under omrøring (middel-høj varme). rist solsikkekerner med olivenolie og salt. lad kernerne køle af og hæld over salaten. 26


HANDLERUM

Gazpacho 1 kg. gode, solmodne tomater (eller alle de tomater, du har lyst til at putte i), 2 røde pebre 3 stilke bladselleri 1 agurk 2 fed hvidløg, 1 rødløg et stykke daggammelt brød 3 spsk. olivenolie 2 spsk. hvidvinseddike salt og peber hak tomater, pebre, bladselleri, agurk, hvidløg, rødløg og brød og put det i stor skål. tilføj hvidvinseddike, olivenolie og salt og peber. bland det med dine hænder for at presse saften ud af grøntsagerne. dæk til, sæt på køl og lad det marinere i ca. 30 min. eller over natten. brug en blender eller stavblender til at gøre suppen smooth og uden klumper. smag til og tilføj evt. mere olivenolie til suppen har den rette konsistens.

27


28


HANDLERUM

Grøn kartoffelsalat 500 g. kogte kartofler, evt. skåret i mundrette bidder 300 g. ying-yang bønner, blancherede og halveret (eller andre slags bønner) 1 porre, fintsnittet 1 bakke bønnespirer 1 bundt persille, hakket Dressing af: olie, hvidvinseddike, citronsaft, sukker, salt og peber. alle ingredienserne blandes sammen, vendes med dressing og serveres.

29


HANDLERUM

Melonsalat ½ vandmelon, skåret i tern ½ cantaloup-melon, skåret i tern 1 fennikel, finsnittet en håndfuld basilikumblade, snittede dressing af: olivenolie, citron, æblecidereddike og peber. alle ingredienserne blandes sammen, vendes med dressing og serveres.

30


HANDLERUM

Sæson-kalender Vi skal blive bedre til at spise sæsonens danske frugter og grøntsager. Det er nemlig den type fødevarer som belaster klimaet mindst, og når du køber dem lokalt minimeres C02-belastningen fra transporten. Hvis du køber danske grøntsager uden for sæson, er de oftest dyrket i opvarmede drivhuse, der forbruger rigtig meget energi. Hvis du ikke kan undvære tomater eller agurker om vinteren, så køb dem fra Sydeuropa og undgå lande hvor de formentlig er fløjet hertil. Men hvilke danske råvarer er overhovedet i sæson hvornår? Frygt ej! Vi giver dig her en guide til udvalgte råvarer placeret i de måneder, hvor de typisk fås fra friland i Danmark. Print den ud og hæng den op på dit køleskab!

Husk! at sæsonerne kan variere med flere uger fra år til år. 31


forår

Marts Forårsløg Gulerod Knoldselleri Rosenkål Timian Æble

sommer

Mynte Gulerødder Kartofler Hyldeblomst Jordbær Melon Rabarber Stikkelsbær

vinter

efterår

September Blomkål Bønner Jordskok Græskar Løg Rødbede Hasselnød

Svampe Blomme Brombær Havtorn Hyldebær Pære Æble

Juli Agurk Blomkål Løg Squash Fennikel Gulerod Porrer Peberfrugt

Spidskål Tomat Ærter Hindbær Jordbær Kirsebær Kantarel Majs

Oktober Græskar Grønkål Hasselnød Kastanje Rødbede

Maj Asparges Radise Spinat Majroe Rabarber Persille Purløg

Peberrod Ramsløg Purløg Rabarber

Juni Asparges Bladselleri Blomkål Spidskål Spinat Ærter Dild Fennikel Løg

April

Persillerod Knoldselleri Svampe Pære Æble

August Grønne bønner Porrer Aubergine Tomat Blomkål Majs Broccoli Blåbær Majs Brombær Squash Æbler Sølvbede Blomme Gulerod

November Kål (grøn, hvid, rosen, savoy) Knoldselleri Porre Rødbede Skorzonerrod Pære Æble

December

Januar

Februar

Kål (grøn, hvid, rød, rosen)

Kartoffel Jordskok Gulerod Rødbede Julesalat Porrer Pastinak Østershat Rødkål Æble Kål (grøn, hvid, rosen)

Savoykål Gulerod Julesalat Porrer Østershat Kålrabi Persillerod Pastinak Rosenkål Løg Rødbede Kål (grøn, rosen)

Julesalat Peberrod Pærer Rødbede Østershat


33


HANDLERUM

Bæredygtig livsstil / SustainDaily Flere og flere ønsker at leve mere bæredygtigt, men det kan være udfordrende og gør det overhovedet en forskel? Modeindustrien er en af de store klimasyndere, og der er ingen tvivl om, at vi som forbrugere skal ændre vores shoppevaner. Her kan du blive klogere på forbrugerens potentiale i forhold til bæredygtig omstilling. Hvis du har lyst til at planlægge en begivenhed med fokus på din garderobe og tøjglæde, så kan du følge opskriften fra Sustain Daily’s Handlerum på de næste sider.

34


HANDLERUM

SÅDAN PLANLÆGGER DU ET

bæredygtigt tøj-event NAVN:

genopliv dit glædeskab

Formål: at skabe folk til og klæde forbruge

tøjglæde og derigennem inspirere at bruge deres tøj i længere tid dem på til at shoppe og mere bæredygtigt.

Fremgangsmåde: 1. find lokation, dato og crew inkl. modeller 2. lav og udsend pr-materiale 3. søg/køb forplejning evt. bobler og snacks 4. skaf garderobetøj og møbler

kontakt genbrugsbutikker og showrooms

5. opdatér promo-sider løbende 6. planlæg og indret lokation

35


HANDLERUM

eksempel på program: 19:00: ankomst med velkomst og registrering 19:15: velkomst af arrangør 19:30: ekspertoplæg

fx om hvorfor vi skal ændre vores tøjforbrugsvaner

20:00: garderobeanalyse ved ekspert 20:20: pause, toilet etc. 20:30: stylesession “1 item, 5 looks” engager gæster, brug modeller

21:15: netværk + smalltalk 21:30: farvel og tak 22:00: døre lukker

36


HANDLERUM

huskeliste: ·lokation ·arrangører ·værter med ekspertviden ·scene ·garderobe: tøj, sko, accessories ·stativer ·bøjler ·reol ·forplejning (gerne bobler) ·info (flyers, instagram osv.) ·siddepladser ·to modeller (garderobestørrelse) ·promo-materiale (facebook, instagram, osv.)

37


38


HANDLERUM

SustainDaily

er et bloggerunivers, der sætter fokus på bæredygtig livsstil Her er Ditte Rosenquists tips til bæredygtig shopping Jeg mener at vi bør stille spørgsmål til alle produkter, vi køber. Som forbrugere er det vores største ansvar, fordi vores penge er vores stemme. Ligesom dig (går jeg ud fra), orker jeg det ikke altid. Men jeg prøver – også fordi jeg er nysgerrig. Både på svaret og på om der overhovedet kan svares. Hvis du ikke er kommet i gang med at stille spørgsmål endnu, så har jeg lavet 5 startspørgsmål, som du kan stille. Min erfaring er, at mange spørgsmål forvirrer mere end de gavner. Så vælg de spørgsmål, der er vigtigst for dig.

39


HANDLERUM

Har du mod på at stille nogle af de her spørgsmål i dine yndlingsbutikker? 1. Hvor kommer materialet fra og hvordan er det lavet? Selvom der både står oprindelsesland og materiale i alt tøj, så kan du ikke bruge disse oplysninger til meget. For oprindelseslandet er sjældent møntet på materialet, og det samme materiale kan være lavet på mange forskellige måder. 2. Hvordan er syerskerne behandlet og hvad får de i løn? Hvis arbejdsforhold er vigtigt for dig, så er dette spørgsmål det første du skal stille. Syningen af vores tøj er den mest arbejdskrævende proces og involverer en masse hænder – hænder som ofte ikke er synlige. 3. Hvor kommer dyret fra og hvordan har det levet? Hvis du står med et uld- eller læderprodukt, kan det være en god idé at spørge ind til dyret. Jeg synes at det er mærkeligt, at der på alt kød skal stå landet, som de er vokset op i samt slagteland. Men når det kommer til læder, er der ingen kontrol. 4. Hvilke farvestoffer er der brugt til at farve det? Hvis du går meget op i kemi i tøj, så er det her et vigtigt spørgsmål. 5. Hvordan vil du anbefale at jeg passer på det? For mig siger personalets viden om produktet rigtig meget, så derfor kan jeg godt lide at stille dette spørgsmål. Men også fordi at det faktisk betyder meget for bæredygtigheden, at dit tøj holder længe. Når du investerer i din stil, stiller du høje krav til kvalitet og design i butikken. Det er sandsynligt at du passer bedre på tøjet, rent faktisk bruger det og har det i lang tid. Hvis du er nysgerrig og vil have flere tips til hvordan du kan shoppe bæredygtigt, så følg linket til : https://conscious-closet-guide.com/

40


41


HANDLERUM

Fremtidens energi Har du nogensinde tænkt på hvad energi egentlig er, og hvorfor vi er så afhængige af den? Her er 3 kreative bud på omstilling i energisektoren.

42


HANDLERUM

Borgere frem for biler I fremtidens by er mennesker prioriteret højere end biler, og den offentlige transport er det naturlige valg, når cyklen er punkteret. Pendlere kommer til byen med tog, og der er miljøzoner som udelukker biltrafik. I dag optager bilerne meget plads i byen både på vejene og på parkeringspladser. I fremtiden tilpasses byen efter mennesker og ikke biler. Når parkeringspladser nedlægges, kan pladsen bruges til andre formål. I København er eksempelvis Blegdamsvej skæmmet af parkerede biler, og gaden inviterer ikke ligefrem til at opholde sig på. Til handlerummet skabte vi idéer til, hvordan man kunne ændre vejen, så den i stedet blev indrettet til aktiviteter, der fremmer fællesskaber. Resultatet blev vores Blegdamsvej Utopi. Den brede gade kan bruges til grøn bevoksning med træer, der fremmer biodiversiteten i byen, healing af Rigshospitalets patienter, til legepladser og boldspil, til byhaver hvor der kan dyrkes grøntsager til byens borgere. Blegdamsvej kan derudover fungere som grøn cykelsti, der forbinder Østerbro og Fælledparken med Assistens Kirkegård og den grønne sti på Nørrebro.

43


HANDLERUM

Nattog tilbage i Europa Forestil dig, at du stiger på et tog på Københavns Hovedbanegård om aftenen og får en god nats søvn i en sovekupé, mens toget ruller ned igennem Europa. Næste morgen stiger du af toget i Amsterdam, Prag eller Basel. Dette scenarie har været virkeligheden indtil 2014, hvor det sidste nattog trillede fra København efter 110 års drift. Ifølge DSB og Deutsche Bahn var nattoget en underskudsforretning på grund af faldende passagertal. Det faldende passagertal skal dog ses i lyset af en gennemgående nedprioritering af nattogsdriften, der blandt andet gjorde det besværligt at købe billetter. Vi vil have nattog i Danmark igen! Nattoget gennem Europa vil være et vigtigt alternativ til fly og vil dermed bidrage til en reduktion i udledning af drivhusgasser. Hvad kan du gøre? Sæt dit navn på underskriftindsamlingen til den danske transportminister Ole Birk Olesen og den svenske transportminister Tomas Eneroth: http://. change.org/p/nattog-i-nordeuropa. I skrivende stund har 18.168 skrevet under, og målet er 25.000. Underskriftsindsamlingen er startet af Back on Track, som er det europæiske netværk for internationale nattog. Nyheder om nattoget mellem Danmark og Europa kan du følge med i her: http://kattler.dk/CNL-hvad-sker-der. html Tag toget i Europa! Du kan stadig rejse med toget sydpå - på 7 timer kan du være i Berlin med et enkelt togskift i Hamborg. Brug siden http://Rome2Rio.com, som viser hvilke muligheder du har for at komme fra A til B med tog, bus eller fly. Og giv så DSB Udland et kald for at bestille din billet på 70 13 14 18.

44


HANDLERUM

Cigaretpakker Selvom vi ikke mener at bebrejdelse er vejen frem, så sætter det en samtale i gang, når alle rygere konfronteres med cigaretpakkernes skræmmebilleder af sorte lunger og fosterskader. Det er generelt tankevækkende, at vi bliver advaret om alt muligt, der er farligt for os, men aldrig er blevet konfronteret med konsekvenserne af flytrafik. Her er et bud på tre nye cigaretpakker:

1. 2.

3.

1. Flyrejser forårsager dødelig lungekræft 2. Flyrejser kan skade dit ufødte barn 3. Flyrejser er yderst skadelige for dig og dine omgivelser

45


46


HANDLERUM

Kunstværk: Håndtering af klimakrisen Dette kunstværk er inspireret af den schweiziske kunstner Ursus Wehrli, der har gjort organisering og kategorisering til en kunstform. Det organisatoriske aspekt var interessant at tage fat på, fordi det står i modsætning til vores oplevelse af klima- og miljøkrisen. Klimakrisen er rodet og kan føles for kompliceret til at håndtere.

47


48



HANDLERUM

Klimaretfærdighed / Folkets Klimamarch 2018 Man kan undre sig over, hvorfor Danmarks befolkning ikke allerede er på gaden for at råbe vores politikere op. Denne sommer har danskerne mærket klimaforandringerne på egen krop og jord, og vi kan ikke længere vente på politikere, der ikke tager deres ansvar alvorligt. Nu er det på tide, at folket støtter op og går på gaden til Folkets Klimamarch d. 8. september 2018. Vi har et mål om at bringe forskellige generationer sammen og gøre marchen til en god, hyggelig, lærerig og sjov begivenhed, hvor deltagerne mærker, at de er en del af en større bevægelse og bliver klogere på, hvordan man kan handle i fællesskab.

50


HANDLERUM

Et afgørende element i mobiliseringen af folket er den personlige fortælling, og derfor vil vi give folk mulighed for at deltage i en kampagne, hvor de kan fortælle, hvorfor de går med i klimamarchen. Her er vores bud:

51


52


Tak!

Til alle der deltog pĂĽ dagen og til vores samarbejdspartnere og sponsorer: Andelsgaarde



højskolernes ambassadører

EARTH OVERSHOOT DAY