1 minute read

Da Frank mødte konge og eventyrfugl

Da skoledrengen Frank stod ansigt til ansigt med en hvepsevåge blev hans rovfugleinteresse for alvor vakt. Og hvepsevågen har sågar ført Frank sammen med kongen af Danmark.

Det var en kold, mørk og regnfuld dag i maj. Frank på 14 år havde pakket sin rygsæk og var draget ud i Rold skov for at overnatte. Han følte sig allerede dengang bedst tilpas i den vilde natur blandt rovfuglene, og denne dag kom han tættere på end nogensinde.

Advertisement

- Jeg så en birkebevoksning, og midt i den var der en stor rede. Jeg var fyr og flamme, da jeg listede mig tættere på. Umiddelbart var der ingen tegn på, at reden var beboet. Så den rovfugleinteresserede dreng fik et chok:

- Pludselig stak en hvepsevåge hovedet op fra reden blot en halv meter fra, hvor jeg sad. Jeg stod ansigt til ansigt med dét, der mest af alt lignede en minidrage med meget orange øjne, strittende fjer og udbredte vinger.

Det var en hvepsevåge, der beskyttede sine nylagte æg, som den havde dækket til med nogle blade. Frank var aldeles solgt.

This article is from: