2024 Grønne Erhvervshavne

Tine Kirk Larsen Direktør i Danske Havne

1. DELTAGENDE HAVNE I ÅRETS RAPPORT

Den årlige rapport ”Grønne Erhvervshavne” viser samlede udvalgte data for alle de danske erhvervshavne, der ønsker at deltage i undersøgelsen.

Desuden vises udviklingen i tallene fra 2020 og frem.

Der er 20 medvirkende havne i 2023.

*Copenhagen-Malmö Port har rapporteret for hele virksomheden, herunder også havnens aktiviteter i Malmö, Sverige.

2. DANSKE HAVNES MILJØ- OG KLIMAMÅL

De danske erhvervshavne er i fuld gang med både Danmarks og egen grøn omstilling, hvor miljø og klima hver dag indarbejdes i de forretningsmæssige beslutninger på havnen.

Erhvervshavnene samarbejder bl.a. om at nå de tre fælles målsætninger:

EN EMISSIONSFRI HAVN

// Alle havnens maskiner bruger ikke-fossile brændstoffer senest i 2025.

// Danske havnes energiforbrug er baseret på 100 procent vedvarende energi senest i 2030.

// Havnene er CO2 neutrale senest i 2030.

UNDERSTØTTELSE AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI

// Senest i 2030 genanvendes 90 procent af havnenes eget affald, og det affald, som modtages fra skibe i danske havne.

UNDERSTØTTELSE AF GRØN ADFÆRD HOS KUNDERNE

// Senest i 2025 er der indført systematisk dialog om grøn adfærd og bæredygtighed mellem havnen og dens kunder.

// Senest i 2030 er der i alle havne differentierede afgifter for skibsanløb i forhold til, hvor grønne skibene er.

// Senest i 2030 er der mulighed for grøn tilslutning for de skibe, vi modtager ved anløbsbroen.

Udviklingen mod målsætningerne for 2025 og 2030 følges med en årlig opdatering af rapporten ”Grønne Erhvervshavne”. Rapporten er baseret på de danske erhvervshavnes årlige indberetninger til Danske Havne, senest for året 2023.

Foruden de tre konkrete målsætninger om emissionsfri havn, mere cirkulær økonomi og grøn dialog med kunderne, samarbejdes på tværs bl.a. om at muliggøre realiseringen af erhvervshavnenes potentialer som erhvervshubs for grønne brændstoffer, såsom brint og metanol.

3. HOVEDKONKLUSIONER PÅ BAGGRUND AF HAVNENES

2023-INDMELDINGER

// Eldreven havnedrift ses som en hovedvej til mindre CO2-aftryk fra driften. Den stadig større elektrificering begynder at kunne ses i udviklingen siden 2020. Se kapitel 3.

// Arbejdet med at udbygge med landstrømsanlæg er underlagt EU-krav fra 2030, men er stadig afhængig af efterspørgsel og muligheder for finansiering. Det er en del af havnedriften at kunne levere landstrøm til skibene. Et for svagt elnet i lokal/ regionalområdet kan være en alvorlig forhindring, fordyrelse og forsinkelse af projekterne.

// 34 procent af havnenes maskiner bruger ikkefossile brændstoffer eller en blanding i 2023. Det er en udvikling fra 19 procent i 2020. Det er primært køretøjer og kraner, der udskiftes til el, men også rullende materiel.

// Brugen af fossile brændsler i energiforsyningen på havnen har taget et ordentligt hop nedad over de seneste fire år, når der ses på den relative sammensætning. Fra en andel på 43 procent i 2020 til 23 procent i 2023.

// I 2020 havde 32 procent af de medvirkende et offentligt CO2-regnskab. I 2023 var tallet 56 procent.

// Hovedparten af havnene arbejder med understøttelsen af en mere cirkulær økonomi, men ønsker, at det skal være lettere at bidrage i forhold til øget cirkularitet af det affald havnene modtager fra skibene.

// Det er ca. halvdelen af de medvirkende havne, der systematisk er i dialog med kunderne om sortering og genanvendelse.

Ny lovgivning om bl.a. produktansvar for fiskeredskaber indeholdende plast, som blev vedtaget i 2023, er en anledning for de 18 involverede havne til at øge dialogen om genanvendelse, med både fiskere og producenter fremover.

// Havnene har for 2023 indrapporteret større affaldsmængder end året før. De stigende affaldsmængder ses primært på grund af, at skibene indleverer mere til havnene. Det er godt, at alt skibsaffald indleveres, men det viser også, at der er lang vej igen, før skibene for alvor generer mindre affald. Der er særlige IMO- og EU-regelsæt, der skal tilskynde til dette.

// Det er stadig kun en lille del af affaldet indsamlet på havnene, der blev genanvendt i 2023. En undtagelse er slopolie, hvor 87 procent blev genanvendt. Et mere aktivt samarbejde med kommunerne kan være med til at bringe genanvendelsen yderligere op.

// 2023 er et år, hvor data viser en positiv udvikling i den grønne dialog, som havnemyndigheden har med deres kunder/ partnere på havnen. Blandt de havne, der har systematiseret det, holdes der i gennemsnit mere end to årlige møder.

Ny lovgivning om bl.a. produktansvar for fiskeredskaber indeholdende plast, som blev vedtaget i 2023, er en anledning for de 18 involverede havne til at øge dialogen om genanvendelse, med både fiskere og producenter fremover.

4. FOKUS: LANDSTRØM TIL SKIBE ER ERHVERVSHAVNENS

ANSVAR – OG STATENS

I 2023 blev der vedtaget vigtig EU-regulering, om skibenes omstilling til brug af grønne brændstoffer. Det er på og via erhvervshavnene, at den grønne omstilling realiseres, og derfor har erhvervshavnene fået egne forpligtelser i EU AFIR-forordningen, (Alternative Fuels Infrastructure Regulation.) TEN-T havnene forpligtes til senest i 2030 at stille landstrøm til rådighed for skibene, mens de er i havn, hvis havnen har et vist antal skibsanløb om året (min 25 cruiseanløb, eller 40 færge/passagerskibs-anløb, 100 anløb af containerskib). Allerede i 2026, skal der ses på, om denne lovgivning skal yderligere opstrammes.

Havnens opsætning af landstrømsanlæg vil øge havnens elforbrug, men mindske CO2, støj og luftforurening fra de skibe, der lægger til kaj.

Kravet om, at havnene på TEN-T netværket skal etablere/tilsluttes til landstrøm, medfører behov for store investeringer på de omfattede havne, og kan give dem en fordel relativt til havne, der ikke indgår i netværket i forhold til fx finansiering. En vigtig forudsætning for at blive en bæredygtig havn i fremtiden er at kunne stille grøn strøm til rådighed for drift og kunder.

Det forventes, at efterspørgslen efter el vil stige de næste mange år, så derfor må der fra statslig side

lægges planer for, hvorfra strømmen skal komme, og netselskaberne må pålægges at sørge for tilstrækkelig og fremtidssikret strømforsyning til havneområderne. For at opnå den bedste samfundsøkonomi er det oplagt, at havnen bidrager med VE-egenproduktion, der hvor det er muligt.

Ifølge Havneloven er det dog kun tilladt for havnene at sælge overskudsstrøm fra egen produktion, hvis det kommer fra vind- og bølgeenergi, men ikke fra fx solceller. Da mange havne er bynære og derfor ikke har mulighed for at sætte (mange) vindmøller op, begrænser havneloven havnenes mulighed for at producere grøn strøm. En teknologineutral havnelov, der giver havnene de bedste muligheder for at sælge overskudsstrøm til skibene, bl.a. fra deres solceller på tagene, bliver en nødvendighed. Desuden skal havnene frit kunne opstille både større og mindre batteri-lagringsfaciliteter, så trækket på lokalområdets net kan mindskes i peak-situationer.

Direkte brug af elektricitet i skibene er den mest effektive brug af den grønne energi, og derfor forventes efterspørgslen efter el til skibsdrift at stige kraftigt over de næste årtier. Noget som både havne og elnetselskaber skal forberede sig på nu, og som kræver en tæt dialog med rederierne.

Det må være statens ansvar, som del af den offensive grønne elnet-planlægning at indtænke, planlægge og udføre de nødvendige forstærkninger af elnettet til havnene - i tide.

Allerede nu ses der konkrete net-forhindringer på havneområderne i forhold til at få leveret nok el til havnen til, at både virksomheder og skibe kan opnå ønsket elektrificering. Det er ikke en acceptabel situation for samfundet, da også virksomhedernes elektrificering skal understøttes.

Når havnene skal levere landstrøm til store skibe, der ligger til kaj, kræver det udbygning og investeringer i ekstra faciliteter. Havnene finansierer investeringerne selv, men flere havne har dog modtaget støtte til landstrømsanlæg fra havnepuljer, lån og EU-midler. Det er der fortsat brug for.

Danske Havne fremhæver vigtigheden af, at der er tilskuds- og finansieringsmuligheder til landstrømsanlæg, også i ikke TEN-T havne, så disse kan følge med efterspørgslen og omstillingen.

Denne vigtige samfundsopgave kræver en opdatering og ajourføring af havneloven, så den giver den bedst mulige basis for, at havnene bliver fundamentet for den grønne omstilling på det maritime område.

For de øvrige grønne brændstoffer, vil det kræve nye tiltag og godkendelser at levere CO2-neutralt brændstof. Havnene og havnenes kunder forventes derfor at investere i nye faciliteter og infrastruktur, som tanke og rørføring.

I en lang periode vil der være behov for parallelle infrastrukturer til en række forskellige brændstoffer afhængigt af, hvad fremtidens grønne skibsbrændstoffer bliver. Det bliver pladskrævende og dyrt for havne og havnekunder, - også selvom en del bunkering forventes at blive foretaget fra skibe og tankbiler.

5. NØGLETAL FOR ERHVERVSHAVNENES

KLIMA- OG MILJØINDSATS FOR 2023 OG

UDVIKLINGEN 2020-2023

De danske erhvervshavne bliver stadig mere vant til at indsamle og rapportere på grønne data, både til denne rapport og til kunder og ejere, som i stadig stigende omfang efterspørger den type data til deres egne opgørelser og ESG-rapporteringer.

Alle havne indrapporterer via fælles dataark. Tallene vises her for havnene samlet.

Der er i alt 20 medvirkende erhvervshavne i årets rapport, og det er frivilligt at indrapportere.

Det giver lidt datausikkerheder i forhold til at sammenligne med forrige år, hvor der var mellem 20-24 deltagende havne. De 15 erhvervshavne med den største omsætning har dog været med hvert år, og giver en tilstrækkelig stabilitet i tallene til at fange udviklinger.

Dette sammen med ”tilfældige” årlige udsving i forretningen gør, at udviklingen i måltallene er mest interessante at følge over en årrække. Dette gøres fra og med dette års rapport og til vi når 2030.

Drift af erhvervshavne i Danmark påvirkes af samfundsudvikling og klimaforandringer, der spiller direkte ind på omsætning, udfordringer og muligheder. I 2023 blev en del havne fx udsat for oversvømmelser og stormflod.

Der er i alt 20 medvirkende erhvervshavne i årets rapport, og det er frivilligt at indrapportere.

EN EMISSIONSFRI HAVN

FORDELING AF BRÆNDSTOFTYPER FOR MASKINER MV. PÅ HAVNEN

illustrerer udviklingen af forskellige typer brændstof brugt af maskinerne på havnene. Det fremgår, at forbruget af fossile brændstoffer har været faldende siden 2020, hvor det udgjorde om teget betydeligt over årene, og udgjorde i 2023 31%.

BRÆNDSTOFTYPER FOR MASKINER MV. PÅ HAVNEN - 2023

Denne graf visualiserer brugen af fossile og ikke-fossile brændstoffer samt hybrider blandt køretøjerne og maskinerne i de deltagende havne i 2023. Havnenes daglige drift involverer en bred vifte af maskiner og køretøjer, opdelt i fire kategorier, da brugen af ikke-fossile brændstoffer varierer mellem disse. Det ses, at ikke-fossile brændstoffer udgjorde 72% af brændstofforbruget blandt biler/varebiler, mens tallet er 36% for kraner, 14% for rullende materiel og 0% for skibe/fartøjer.

Fossil

Ikke-fossil

Blanding

EN EMISSIONSFRI HAVN

ENERGI OG BRÆNDSLER FOR MASKINER MV. PÅ HAVNEN - KWT

Ikke-grøn fjernvarme og gas

Grøn fjernvarme og gas

El fra el-nettet

Tilkøbt/egenproduceret grøn el

Fossile brændsler

Havnene anvender elektricitet til drift af bygninger, maskiner/køretøjer samt til forsyning af skibe, og de benytter fjernvarme/gas til opvarmning af bygninger.

Blandt de havne, der har deltaget i rapporten, udgjorde grøn elektricitet 53% af deres energiforbrug i 2023, enten fra eksterne kilder eller egenproduktion. Der ses en nedadgående tendens inden for brugen af fossile brændstoffer, som i perioden er faldet med 20%.

EN EMISSIONSFRI HAVN

Antallet af havne, der har et offentligt CO2-regnskab været stigende i perioden. I dag har 56% af de deltagende havne et offentligt CO2-regnskab.

Havne udleder indirekte CO2 via deres el-, varme- og brændselsforbrug. Denne graf viser den gennemsnitlige CO2 udledning for en havn for perioden. Her fremgår det, at den samlede udledning generelt har været faldende siden 2020, hvor den samlede udledning for en havn i gennemsnit var 550 ton for el, varme og brændstof. I 2023 var gennemsnitstallet 360 ton. Den procentvise reduktion af udledningen fra elektricitet og varme har været større end den tilsvarende reduktion for brændstof.

EN EMISSIONSFRI HAVN

Her ses CO2-udledningen pr. anløb i tons gennem perioden. Gennem årene viser diagrammet en nedadgående tendens i den gennemsnitlige mængde udledte CO2 pr. anlæg.

EN EMISSIONSFRI HAVN

Her ses udviklingen af den gennemsnitlige mængde af CO2 (i tons) pr 1000 m2 i perioden 2020-2023. Der ses en positiv udvikling gennem perioden, mest tydeligt inden for brugen af el og varme, som er faldet drastisk i 2023 til kun 0,045 tons pr 1000 m2

MERE GENANVENDELSE

GENANVENDELSE AF DRIFTSAFFALD OG SKIBSAFFALD PÅ HAVNENE - 2023

Affald der sendes til deponi

Affald der genanvendes

Affald der sendes til forbrænding

Havnene modtager årligt en betydelig mængde affald fra anløbende skibe, hvor begge parter er lovmæssigt forpligtede til at indlevere, henholdsvis modtage og videreformidle alt driftsaffald fra skibene. Dette skal forhindre dumping af affald i havet. En del af dette affald er desværre usorteret og vanskeligt at genanvende. Udover skibsaffald genererer havnene også deres eget driftsaffald. Slopolie er fra 2021 særligt udskilt i grafen, da der er tale om meget store mængder med relativt høj genanvendelse.

GENANVENDELSE AF DRIFTSAFFALD OG SKIBSAFFALD PÅ HAVNENE

Affald til forbrænding

affald der genanvendes

Affald der sendes i deponi

Slopolie

Andet

Der ses endnu ikke en tydelig tendens mht. hvordan havnene bortskaffer skibsog driftsaffaldet i perioden 2020-2023. De store ”ulogiske” spring i data vurderes at skyldes lav datakvalitet. Datakvaliteten forventes at blive forbedret over de kommende år.

I 2023 udgør slopolie 60% af den samlede mængde affald - heraf genanvendes 87%.

GRØN DIALOG

ER HAVNENE I SYSTEMATISK, GRØN DIALOG MED DERES KUNDER?

Flere og flere havne indgår i en systematisk grøn dialog med deres kunder. 76% af de deltagende havne er aktive i denne form for dialog i 2023.

Differentierede skibsafgifter i havnene til fordel for miljørigtige skibe kan være et incitament i den grønne dialog, - hvor de bedste skibe får rabat. Omvendt kan særligt miljøbelastende skibe eller cruiseskibe, som ikke modtager landstrøm hvor tilgængeligt, pålægges en afgift. EU-regulering vil understøtte dette virkemiddel i de kommende år.

GRØN TILSLUTNING

En grøn tilslutning betyder, at skibet får mulighed for at bruge landstrøm eller øvrigt CO2-neutralt brændsel i stedet for at køre på skibets motor, mens det er fortøjet ved kajen. Ved brug af grøn tilslutning mindskes CO2-udledning og udledning af partikler som NOx og SOx under opholdet ved kajen.

Muligheden for grøn tilslutning er steget i perioden. Dog blev denne mulighed kun benyttet af 3.304 ud af de 15.102 anløb, hvor der er mulighed for grøn tilslutning i 2023. Tallet er underestimeret for 2023, da flere havne ikke kunne nå at indsende den præcise opgørelse over antal benyttelser, og så blev antallet sat til 0.

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K

Tlf. 72 11 81 00

danskehavne@danskehavne.dk

danskehavne.dk

THYBORØN

DANSKE ERHVERVSHAVNE

HVIDE SANDE

HANSTHOLM

THISTED

NYKØBINGMORS

SKIVE

LEMVIG

LØGSTØR

HIRTSHALS

SKAGEN STRANDBY

FREDERIKSHAVN

THORSMINDE HOLSTEBRO-STRUER

HOBRO

AALBORG MARIAGER RANDERS

AARHUS HORSENS

VEJLE

FREDERICIA

ESBJERG

KOLDING

LINDØ

BØNNERUP

GRENAA

RØNNE NEXØ

HUNDESTED

KØBENHAVN HELSINGØR

KORSØR KALUNDBORG

AARØSUND NYBORG

ASSENS

RØMØ AABENRAA

SØBY

ÆRØSKØBING

MARSTAL

NAKSKOV

KØGE

NÆSTVED

RØDBY GEDSER VORDINGBORG

OREHOVED

NYKØBING F

KLINTHOLM

KOMMUNALE HAVNE

KOMMUNALE SELVSTYREHAVNE

AKTIESELSKABER

ANDEN ORGANISATIONSFORM