Tarup-Davinde Løbet


















































Sikke tiden går, og vi ser nu frem mod løb nr. 5 i rækken. Datoen har været i kalenderen længe, mens vi har gået i det stille og forberedt os til endnu en tur med løb i Tarup Davinde.
Siden sidst har vi investeret i grej og deltaget i Tarup Davinde dagen, hvor vi har lavet sprintkonkurrencer og gjort reklame for løbet. Samtidig har vi fordelt rollerne i foreningen og kigget på muligheden for at starte vores crossløbsserie op. I sensommeren 2021, var der dog for megen uvished omkring Covid-19, hvorfor det blev udskudt igen.
I stedet satsede vi på at lave ekstra reklame til Tarup Davinde dagen, og det var en stor succes med mere end 20 forskellige aktører, der deltog. Vi stod ligeledes klar og havde lavet en sprintbane, hvor unge som gamle spurtede rundt på imponerende tider. Du kan se resultaterne her i bladet.
Vi fortsætter vores uvurderlige samarbejde med FL-Reklame, således at dette blad kan blive til virkelighed. Vi vil løbende udvide indholdet med forskellige emner, og din forening kan også få plads til at gøre lidt reklame for netop jeres interesse, uanset om det er fiskeri, sten, dyrelivet eller noget helt tredje, så længe det har relevans for det dejlige område ved Tarup Davinde grusgravene.
Det er fortsat vores mål at styrke samarbejdet med alle de andre aktører i området, så vi står klar med åbne arme, ligesom vi vil stå klar med åbne arme til både debutanter og veteraner på vores fine baner i september.
Vel MødtRIF (Rolfsted Idræts Forening). Han ønskede et løb i det fine område ved Tarup Davinde søerne, som en del af RIF’s pakke.
Han kontaktede 3 venner med forskellige kompetencer, der kunne bruges til at starte løbet op. Opgaverne blev fordelt og hurtigt kom stregerne til et løb på plads.
2018
Ambitionerne var høje det første år, og på rigtig mange niveauer blev forventningerne indfriet, da det første løb blev afholdt med succes i 2018. Vi havde ambitioner om, at løbet på sigt skulle over de 500 deltager. Så vi var allerede godt på vej med ca. 300 deltagere, og der var masser af meldinger om, at området var fantastisk og ruterne tilpas krævende.
2019
Året efter var vi igen på plads, men vejret var lidt imod os. Vi blev blandt andet ramt af et meget kraftigt uvejr aftenen før løbet, som ødelagde flere telte og pressede arrangørerne maksimalt op til løbet. Dette holdt uden tvivl også nogle løbere væk, da tilmeldingerne på dagen var middelmådige. Herudover kom der en kraftig regnbyge, kort efter at de fleste løbere var i mål, så det blev aldrig helt så hyggeligt og socialt som året før. Der var også en svag tilbagegang i deltagerantallet. Vi kunne dog glæde os over deltagelse af Odenses borgmester (kan du finde ham i bladet?).
2020
I 2020 var det selvfølgelig Covid-19, der satte sine begrænsninger. Vi var flere gange i tvivl, om vi overhovedet skulle afholde løbet, men besluttede i sidste øjeblik at gøre det. For de deltagende blev det et super løb. For os som arrangører var det dog lidt en bet at indkassere et stort underskud pga. deltagerbegrænsning og restriktioner. Det var samtidig også starten på enden for løbet i RIF regi.
I 2021 var det tid til at prøve det nye koncept af. Med ny forening (Tarup Davinde Løbefællesskab) og ingen penge på kistebunden, var det vigtigt dels at bevare vores gode samarbejde med vores tidligere hovedsponsor Tarup VVS og samtidig ikke inkassere et nyt underskud. Ad omveje var vi dog bekendt med FL-sportsmarketing, der netop hjælper og laver reklamer til sportsbegivenheder.
Vi fik hurtig kontakt, og de var heldigvis meget interesserede i at hjælpe os.
Frivillige var dog en større opgave. Vi allierede os derfor med en forældregruppe til en lokal skole, der gerne ville hjælpe, hvis vi til gengæld kunne yde støtte deres til lejrture/skoleudflugter m.m. Dermed var vi klar, og den 5. september 2021 kunne vi afholde løbet i fint løbevejr og med masser af glade deltagere. Rammerne er derfor på plads, og nu skal vi bare have flere og flere løbere med.
Så skriver vi 2022 og Danmark er helt åben, selvom Covid-19 spøgelset konstant rasler lidt i skabet. Vi tror dog på løbet, og efter sommerferien vil vi gå i gang med den store reklamepakke, så vi kan fylde stierne med glade løbere i Tarup Davinde. Vi håber at se jer alle til en festlig dag.
landets 2. største, og det vokser stadig. Der har været gravet grus her i mere end 100 år.
Størstedelen af området er offentlig ejet, og der er fri adgang døgnet rundt. Man kan her finde grusgrave i alle tilstande, lige fra aktive grusgrave til helt tilgroede søområder. Variationen gør, at man kan finde mange forskellige fugle, både yngle- og trækfugle. Området ligger ikke direkte på nogen trækrute, men på trods af det, er der set 186 forskellige fuglearter.
En af områdets store ikoner er Røllehøj. I klart vejr kan man se langt omkring, faktisk helt til den store kran i Munkebo og til Storebæltsbroen. Vandet i Davinde søen, der ligger nedenfor højen, er netop kåret som noget af det bedste badevand i landet, og stranden er meget velbesøgt. Der er med tiden også kommet flere shelters til, og der er mange fine små lysninger, hvor man kan nyde solen.
Røllehøj er blevet til med 50.000 læs jord fra lastbiler. I alt mere end 1 million m3 overskudsjord
fra anlægsarbejde på Fyn. Det blev lagt her som en del af kommunernes plan for området og retableringen af grusgraven, der havde ligget her. Arbejdet strakte sig over 8 år 2002-2010.
Røllehøj ligger 72 m over havet men 35 m over landskabet. Før grusgravningen på stedet var der en naturlig høj, der var 48 m over havet. Denne
høj blev kaldt Røllehøj og var høj nok til, at den blev brugt til bavnehøj i gammel tid. Tanken med den ”nye” Røllehøj var, at den bl.a. skulle benyttes som skibakke. Sne er der dog ikke så meget af i Danmark mere, så den er nok mere blevet et yndet udflugtsmål i forbindelse med motion.
Bakken er en hård modstander for MTB ryttere, der bruger den hyppigt. For de friske 10 km løbere til Tarup Davinde løbet, så er der også en tur op på toppen i vente, hvilket uden tvivl vil give en gang syre i bentøjet. Børneruten lægger faktisk også turen derop, mens 5 km løberne kan nøjes med en noget mindre bakke mod syd, da de ikke løber rundt om selve Davinde sø.
Grusgravsområdet er afgrænset mod syd af Vindinge Å og mod nord af Davinde by. Grusgravene deles desuden af de gennemgående veje, Ibjergvej/Rolighedsvej og Ørbækvej. Grusgravene omkring Tarup by og ved Davinde er de ældste og fremstår overvejende som tilgroede søer, med mere eller mindre skovklædte/ bevoksede omgivelser. Her finder man også fiskesøer, og bl.a. lystfiskerforeningen LB30 har her flere søer fra slutningen af 1986. Mod nord er udgravningen først ophørt for få år siden, så tilgroningen er endnu ikke så omfattende. Det
er også her, man finder start og målområdet for Tarup Davinde løbet.
Ibjerget er et andet af de ikoniske steder i grusgravskomplekset. Det er den sidste rest af en ås, som er dannet under istiden, sammen med de store mængder sten og grus, som nu er ved at blive gravet op. Den sidste rest er nu skovklædt og yndet brugt af MTB-ryttere, der har anlagt et stort MTB-spor op og ned af skråningerne. I midten finder man også en skydebane, så nogle gange er området spærret helt af. Løbere på 10 km ruten til Tarup Davinde løbet kommer igennem skoven, men mærker kun en lille stigning, da de ikke skal op på toppen.
Strandtudser og geder på Sletten
Her i området lever de sjældne strandtudser, som kendes på den citrongule stribe ned langs ryggen. Strandtudsen er mest aktiv om natten, for de løber rundt og jager insekter, som er deres foretrukne føde.
går over sletten kun afgrænset af de hegn, der holder gederne inde. Hvis du tænker: ”Geder, hvorfor nu det?”, så kommer her en lille forklaring. Men mest bemærkelsesværdigt er det at høre strandtudsens ”sang”, som lyder meget højlydt i parringstiden midt i april til midt i maj. Hannernes sangkor skal lokke hunnerne til og kan især nydes på vindstille aftener og nætter.
Strandtudserne yngler i lavvandede vandhuller. Når et vandhul ligger lunt og soleksponeret, sker forvandlingen fra æg til færdigudviklet tudse på blot 5 uger. Det er en rekord i paddeverdenen, men det er ofte et kapløb med tiden efterhånden som vandet fordamper.
Strandtudserne er oprindelig kommet til området ved Tarup Davinde via Vindinge Å. De mange aktive grusgrave i området har skabt ideelle levesteder med rå soleksponerede grusflader og lave vandhuller uden fjender og konkurrerende paddearter. I takt med at områderne naturligt gror til i planter og træer forsvinder tudserne.
Gederne passer på strandtudserne ved at browse (nippe) på træer og buske. På den måde fastholdes de åbne og soleksponerede grusflader, som giver tudserne de bedste levevilkår. Der er ikke adgang i indhegningerne, men gederne kan besøges i klappefolden.
3 km:
Ruten er primært tiltænkt de mindste deltagere, men alle kan deltage. Dog vil der kun være præmier til børn mellem 12 og 15 år samt til børn under 12 år.
Selve ruten er fantastisk smuk og afvekslende. Turen går under Ørbækvej via tunnelen og rundt om Davindesøen på stien nede ved søbredden. Man kommer en tur op over Røllehøj, hvorfra man kan se store dele af Fyn. Med høj puls går turen ned af bakken igen og tilbage til start/mål via tunnelen.
5 km:
Ruten er både for løbere og gående, som bliver sendt ud på ruten i to forskellige grupper. Ruten går ind i hjertet af området, hvor man kommer forbi folde med både geder og får. Derudover,
løbes/gås forbi en række af de mange søer i området og endda via én bro over en af dem. Ruten er smuk og en oplevelse, uanset om man går eller løber.
10 km:
Vores længste rute har det hele. Fra start kommer man igennem hjertet af naturområdet, og ved områdets anden badesø Lille Ibjerg Sø går turen ind på singletrack på Ibjerget, som er et populært MTB-spor. Efterfølgende løbes rundt om Store Ibjerg Sø, retur igennem området, hvorefter der løbes tilbage til start/mål. Turen slutter af med den flotte tur rundt om badesøen Davinde Sø, og den hårde tur over Røllehøj, hvor formen bliver testet for alvor. Ruten høstede stor ros alle årene og er vores signaturrute.
Som nævnt valgte arbejdsgruppen bag området i Tarup Davinde grusgravskomplekset at afholde Tarup Davinde dagen igen i 2022. Dette skete efter et par års pause, hvor bl.a. Covid-19 stoppede for muligheden.
Dagen er bygget op som et stort åbent hus arrangement, hvor alle interessenter i området inviteres til området. De får en standplads og mulighed for at vise deres interesse frem til de mange tusinde besøgende. I år var ingen undtagelse, og der var mulighed for at få en snak med Odense fiskeklub, smage friskfangede krebs i dykkerlauget, smage vildtpølser, bygge fuglehuse hos jægerne og meget meget mere.
Vi stod også på pladsen og havde gjort klar til at vise os frem. Vi havde til formålet lavet en lille sprintkonkurrence og et lille orienteringsløb, som unge som gamle kunne prøve. Præmier var der skam også, og rigtig mange prøvede kræfter med især sprinten. Nogle var meget ihærdige og løb sprinten op til 10 gange, mens andre blot fik en enkelt tur.
Dagens hurtigste mand vandt desuden startnummer til løbet efter en 400 meter på 41 sekunder. Resultatet kan du se herunder, hvor bl.a. også vinderen af børneruten alle år, Tobias Wihan, har fået en flot tid.
I efteråret 2020 og igen i 2021 arbejdede arrangørgruppen målrettet mod at lave et crossløb i området. Skæbnen ville, at Covid-19 kom retur med fuld styrke, og ideerne blev henlagt igen.
De er dog ikke smidt ud, og vi håber, vi kan lave en lille crossløbsserie enten i år, eller i tiden der kommer. Ruterne har vi lagt, så de skal bare findes frem og finpudses.