August 2022 DKK 49,5025. ÅRGANG NR. 7-8 UDDANNELSERMARITIME MED HELE VERDEN ARBEJDSPLADSSOM PUTINS KRIGSFØRELSE RUSLANDS KRIG TILKRYDSTOGTSKIBESENDERDANMARK METOO SPOT PÅ KRÆNKELSER I DEN MARITIME BRANCHE
Irene Rosberg Programme ShippingExecutiveDirector,MBA,&Logistics “I RECRUIT COHORTS AS DIVERSE AS POSSIBLE, BOTH GEOGRAPHICALLY AND INDUSTRY SPECIFIC. I HELP BRIDGE THE GENDER GAP BY ENCOURAGING FEMALE PARTICIPANTS. YOU WILL LEARN FROM YOUR PEERS AND WILL JOIN A LASTING ALUMNI ASSOCIATION THAT MAKES LIFELONG LEARNING POSSIBLE.” A unique industry needs a unique MBA. Take your career to the very top international level by joining the world’s premier Executive MBA designed specifically for shipping and logistics professionals. Find out more details from Programme Director, Irene Rosberg Visit www.cbs.dk/mbs or email ir.mba@cbs.dk EXECUTIVE MBA IN SHIPPING AND LOGISTICS (THE BLUE MBA) bluemba.cbs.dk
En teknologisk diplomuddannelse i vedligehold styrker din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, driftssikkerhed og optimering. Lær at organisere og lede vedligeholdsopgaver, implementere strategier og analysere forbedringsteknikker –og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.
Opstart januar 2023
Vil du bidrage til en bæredygtig søfart? I 2050 skal CO2-udledningen fra den globale skibsfart være halveret. Det mål kommer til at stille enorme krav til alle, der arbejder til søs. Dine kompetencer vil blive udfordret til det yderste. UDDANNELSEDIPLOM-TEKNISK VEDLIGEHOLDI Læs mere på www.fms.dk Find vejen frem VIA University College Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Sørensen på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk Bliv klar til den grønne omstilling Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De politiske ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed? Dette får du ud af valgfaget •Et overblik over alle relevante ”grønne” •Videnenergiteknologier.ommuligheder og udfordringer ved de forskellige teknologier •Økonomiske konsekvenser af tekniske valg •Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter i den grønne omstilling •Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for den grønne omstilling
Alt i alt – får du et bedre videns- og beslutningsgrundlag for langsigtede investeringer som skal gøre din virksomhed til en del grønne omstilling. ”Energi og forsyning” kan tages som uddannelsesforløb, selv om du ikke er diplomuddannelsen i vedligehold.
Teknisk diplomuddannelse i vedligehold Frem mod 2030 skal CO2-udledningen redu ceres med 70 procent. I 2030 skal hele Danmarks elproduktion være baseret på vedvarende ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren i 2030 skal være baseret på vedvarende energi Udfordringernekilder. og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien. Som led i diplomuddannelsen i vedligehold Videncenter for Drift og Vedligehold ved Maskinmesterskole valgfaget ”Energi som retter sig mod maskinmestre og andre arbejdere, der deltager i konverteringen brændsler til vedvarende energikilder på Medvirksomheder.”Energiog forsyning” bliver du klædt på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – herunder ske, regulatoriske, juridiske, kommercielle ske vilkår, som jeres virksomhed skal arbejde Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder en eksibel diplomuddannelse i vedligehold, så du kan løfte dine ledelsesmæssige kompetencer – også når du er på søen.
En diplomuddannelse giver dig viden og kompetencer, som kan a æses direkte på virksomhedens bundlinje og gør dig i stand til at bidrage endnu mere kvali ceret til søfartens bæredygtige omstilling.
MAGASINET MARITIME 7-8-2022 TOPHISTORIE Tidslinje over krænkelser og reaktioner ne, som har ramt den danske maritime branche. En maritim uddannelse er langt mere end at sejle. Med en maritim uddannelse kan du få hele verden som din arbejdsplads – både til lands og til vand. Copenhagen Business School tilbyder nu en branchespecifik uddannelse til nuværende og kommende bestyrel sesmedlemmer indenfor den globale maritime sektor. 9 SÅDAN RAMTE METOO-BØLGEN DET BLÅ DANMARK 14 HAR DU OVERVEJET EN MARITIM UDDANNELSE? 12 CBS TAGER YDERLIGERE ET SKRIDT OP AD DEN UDDANNELSESSTIGEMARITIME 4 KRÆNKELSER OM BORD I DEN MARITIME BRANCHE I starten af juni kom der vind i sejlene i debatten om krænkende adfærd i den maritime branche, og nu er Søfartsstyrelsen gået i gang med en større undersøgelse af omfanget.
Bornholm trækker krydstogtskibe til som aldrig før, og i Rønne Havn har man i år været nødt til at afvise krydstogtskibe på grund af kapacitetsmangel. Nu planlægger havnen at udvide.
KOLOFON
REDAKTØR Stefan Holmager Larsen Telefon:shl@mmg.dk+455015 9082 JOURNALISTER
Der blev skrevet historie, da verdens første fleksible miljøpram i juni blev navngivet på Søby Værft i selskab med blandt andre direktøren for Danske Maritime, Jenny Braat.
Brandi, SisseFrankAnne-Helenepb@mmg.dkMerkelsen,anne@mmg.dkJensen,frank@mmg.dkKatrineAndreasen,redaktionen@mmg.dk ANNONCER René Wittendorff, Tlf.: +45 70 20 41 55 Nielsrw@mmg.dkHass,Tlf.: +45 51 91 67 01 nh@maritime.direct MAGASINET MARITIME Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisa tioner og folketinget. ISSN Udsendes2246-5022desuden som E-magasin. LAYOUT FL Tryk:MarketingStiboComplete, Horsens Næste Oktoberudgave:2022 UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Telefon:Hørning+457022 1870 FORSIDE Har du overvejet en maritim uddannelse? Foto: Jannie Moesgaard Dinesen Advertorial er betalte journalistiske produkter. 16 RUSLANDS KRIG MOD UKRAINE SENDER KRYDSTOGTSKIBE TIL DANMARK 18 KRYDSTOGTSKIBE GIVER RØNNE HAVN VOKSEVÆRK 20 TEMAHAVN: PORT OF ESBJERG HAVNE SOM VÆKSTPOTENTIALE 22 TEMAHAVN: PORT OF ESBJERG GRØNNETILPARKERINGSPLADSENNORDSØEN’SKRAFTVÆRK 28 HISTORISK NAVNGIVNING PÅ SØBY VÆRFT August 2022 UDDANNELSERMARITIME MED HELE VERDEN ARBEJDSPLADSSOM PUTINS KRIGSFØRELSE RUSLANDS KRIG SENDER TIL DANMARK METOO SPOT PÅ KRÆNKELSER DEN MARITIME BRANCHE Begge hospitalsskibe fra Mercy Ships er i Afrika. Skibet Global Mercy har nemlig sluttet sig til felttjenesten i Senegal, hvor det side om side med den gamle danske storebæltsfærge, Africa Mercy, skal bringe håb og helbredelse. Verdens førende messe inden for den maritime industri afholdes i Hamborg den 6. til 9. september 2022. Der vil være omkring 2.000 udstillere og der forventes mere end 40.000 besøgende fra over 100 lande. 24 NYBYGGET HOSPITALSSKIB INDVIET I AFRIKA 26 SMM AFHOLDES I HAMBORG I SEPTEMBER
Verdens krydstogtskibe er stort set tilbage i deres vante sejlrender efter coronaned lukningerne, men i Østersøen har Putins krig mod Ukraine sendt skibene på afveje. Det betyder flere skibe i de danske havne.
ANSVARSHAVENDE Peter
For fire år siden lavede den maritime branche i Sverige en undersøgelse, som viste, at der var omfattende problemer med krænkelser og anden form for chikane om bord på svensk flagede skibe.
KRÆNKELSER OM BORD I DEN MARITIME BRANCHE Foto©Venti Views / SIDE 6 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
I starten af sommeren stod Mærsk frem og sagde, at der var et problem med seksuelle krænkelser om bord på deres skibe. Udmeldin gen kom i kølvandet på en intern undersøgelse efter en mulig voldtægtssag på et af deres skibe, hvor fem medarbejdere blev fyret. Da virksomheden gik i gang med at undersøge problemet, stod det klart, at den krænkende adfærd om bord ikke kunne isoleres til at være et enkeltstående tilfælde.
Problemet kommer imidlertid på ingen måde bag på hverken direktør for Lederne Søfart, Helle Andsbjerg eller Anne Windfeldt Trolle, som er direktør for arbejdsmarked, rekrutte ring og uddannelse i Danske Rederier. Begge organisationer fortæller, at de har haft fokus på chikane og krænkende adfærd i årevis, men hilser det øgede fokus velkomment og håber, det kan være med til at sætte skub i en kulturændring om bord.
Mærsks adressering af problemet skabte de bat i medierne, og snart var erhvervsminister Simon Kollerup (S) ude og sige, at Søfartssty Af Anne-Helene Merkelsen I starten af juni kom der vind i sejlene i debatten om krænkende adfærd i den maritime branche, og nu er Søfartsstyrelsen gået i gang med en større undersøgelse af omfanget. Problemet kommer hverken bag på Danske Rederier eller Lederne Søfart, der begge hilser både undersøgelse og debat velkommen. relsen skulle igangsætte en undersøgelse af problemets omfang på skibe, der sejler under dansk flag. Styrelsen oplyser, at undersøgelsen sættes i gang i september og forventes afsluttet inden udgangen af 2022.
DET BLIVER ET LANGT, SEJT TRÆK
“Da den undersøgelse kom frem, vurderede vi, at det nok ikke så stort anderledes ud i Danmark, og derfor er det her noget, vi har arbejdet med i årevis. Jeg tror ikke, jeg bliver
Udover at være direktør i Lederne Søfart har Helle Andsbjerg selv sejlet i 42 år blandt andet som kaptajn, og hendes personlige erfaring peger samme retning som det, Mærsk fortæller, nemlig at problemet findes. Det forventer hun også at Søfartsstyrelsens kommende under søgelse vil “Søfartsstyrelsensbekræfte.undersøgelse kommer til at vise karakteren og omfanget af et problem, vi allerede kender, og uanset hvad er det ikke løst med en undersøgelse. Der skal konkrete løsninger til, og vi skal ikke vente på resultatet, før vi arbejder videre med at finde løsninger.”
“Der findes ikke et quick fix på det her problem, men der er en tendens til, at særligt de unge besætningsmedlemmer ikke vil acceptere grænseoverskridende adfærd, og det er jo ekstremt positivt, men omvendt hverken kan eller skal det løse problemet alene. Det vil tage alt for mange år.” En anden ting, Helle Andsbjerg glæder sig over, er, at hun fornemmer en øget erkendelse i branchen, og en villighed til at tale om det, som er vokset efter Mærsks udmelding i starten af sommeren.
overrasket, når jeg ser resultaterne fra Søfarts styrelsens undersøgelse, for vi ved allerede, at der er et problem, men det er selvfølgelig godt at få undersøgt omfanget,” fortæller Anne Windfeldt Trolle fra Danske Rederier. Hun mener, at den danske branche er indstillet på at finde løsninger, men hun erkender sam tidig, at det er et langt sejt træk at ændre en kultur. Som eksempel nævner hun handelsski bene, som typisk har en besætning bestående af mange forskellige nationaliteter og kulturer.
“Derfor er det ekstremt vigtigt at skibsledelsen er klædt på til opgaven og tydeligt har defineret fra starten, hvad der er acceptabel opførsel og hvad der ikke er,” siger hun.
Vi ser også gerne, at de tager en snak, når de kommer hjem igen. Måske især med kadetterne, som er afsted for første gang,” fortæller Anne Windfeldt Trolle fra Danske Rederier.
KönigFoto©Mark >> LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 7 /
I den forbindelse har Danske Rederier sammen med en række af de faglige organisationer i regi af SEAHEALTH (Søfartens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd) fået udarbejdet materiale, som rederierne kan gøre brug af, herunder bl.a. videoer, konkrete råd, dialogkort og øvrigt kursusmateriale, som træner ledelsen om bord i at håndtere konflikter. Kampagnen går under navnet ”Be a buddy, not a bully”.
En af de særlige udfordringer, der er forbun det med grænseoverskridende adfærd i den maritime branche frem for de fleste andre, er, at man som forulempet er tvunget til at opholde sig i nærheden af den person, man er blevet krænket af. Det kan tage dage, uger eller måneder, før man kommer i land og kan komme væk.
“Det er klart, at det kan være utrygt. Derfor opfordrer vi også rederierne til at tage en snak med besætningsmedlemmerne, inden de sejler ud, hvor de gør det tydeligt, hvor man kan henvende sig, hvis man oplever noget ubehageligt, og at man viser, at det vil blive taget alvorligt i den øverste ledelse.
NYE VINDE BLÆSER BLANDT DE UNGE Hos Lederne Søfart er direktør Helle Andsbjerg enig i, at den nødvendige kulturændring for mentlig kommer til at tage tid.
“Mærsk er en virksomhed, som har en stør relse og anseelse som gør, at de kan sætte en trend i gang, og jeg synes, der er en fornyet lydhørhed i branchen efter at de gik ud og sagde højt, at de har et problem, og at de vil gøre noget ved det.”
Det er Anne Windfeldt Trolle enig i. “Vi kommer ikke til at sidde og vente på resul tatet af undersøgelsen. Vi har allerede arbejdet med at finde løsninger, særligt i løbet af de seneste fire år, og det kommer vi til at fortsætte med. Det er så enkelt, at det skal være trygt at gå på arbejde. Når undersøgelsen kommer, tager vi selvfølgelig bestik af den, men jeg vil tro, at den kommer til at vise det, vi allerede ved.”
FANGET PÅ VANDET MED SIN KRÆNKER
Også Helle Andsbjerg påpeger problematikken og siger, at det kun gør det endnu vigtigere at tage hånd om det og finde en løsning på, hvordan man kan føle sig tryg ved at henvende sig, hvis man bliver udsat for noget ubehageligt af en kollega eller en chef.
FOKUS PÅ UDDANNELSE I løbet af de seneste år er emnet også blevet en del af undervisningen på de maritime uddan nelser, men Anne Windfeldt Trolle ser gerne, at det kommer til at fylde mere.
“Det nytter jo ikke noget, at vi fortæller de unge, hvordan de skal gøre, hvis det, de har lært ikke bliver bakket op i mødet med virkeligheden. Vi må jo ganske enkelt se at komme ind i dette århundrede. Søfartsbranchen har altid været god til innovation på det tekniske og logisti ske, og nu skal vi have det menneskelige med også,” siger hun.
“Man kan jo altid gå til sin kaptajn, hvis man har en dårlig oplevelse, men hvad hvis det er kaptajnen, der har gjort noget, der overskred ens grænser? I det hele taget bør der laves et professionelt system, som også støtter skibsføreren, når den slags opstår,” siger hun.
Den problematik er man også opmærksom på i Danske Rederier. Anne Windfeldt Trolle fortæller, at der i forbindelse med udviklingen af materialet i SEAHEALTH også blev lanceret en særlig helpline for de søfarende, som man kan ringe til på alle tider af døgnet, som et slags sikkerhedsnet, hvis man ikke føler sig tryg ved at involvere sin leder, som man går op og ned ad døgnet rundt. Der er imidlertid ikke mange, der benytter sig af telefonlinjen.
Foto©Mikkel Frimer-Rasmussen / SIDE 8 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
Helle Andsbjerg fra Lederne Søfart er enig i, at der skal tages hul på problemstillingen så tidligt som muligt i ens maritime karriere. Samtidig understreger hun, at det er vigtigt at kunne sige til de unge, som går på uddannelserne eller som overvejer at søge ind, at de kommer ud på en professionel arbejdsplads, som kan håndtere den slags situationer.
“Det her er ikke noget, man kan snakke for meget om. Jeg vil snarere sige, man skal snakke om det hele tiden. Og gerne have praktisk træning i form af rollespil og andet, og hvor man også lærer, at det heller ikke går, at man står på sidelinjen og ser passivt til,” siger hun. Hun er også overbevist om, at det vil gøre det lettere at rekruttere flere kvinder til branchen, hvis man arbejder med kulturen og viser, at man ikke accepterer krænkelser om bord. I dag udgør antallet af kvindelige besætningsmedlemmer ganske få procent, og det har man længe haft et ønske om at lave om på.
“Om det er fordi, man ikke kender til mulig heden, eller fordi man alligevel foretrækker at rette sin henvendelse direkte til rederiet, ved jeg ikke, men under alle omstændigheder er det jo virkelig vigtigt, at rederierne sikrer, at det for den enkelte søfarende står helt klart, hvor man kan rette henvendelse, og ikke mindst også at der er flere muligheder, sådan at der også er en linje ind til land - og så er vi tilbage til vores anbefaling om, at rederierne tager en snak med besætningen om, hvor man kan henvende sig – og også generelt om, hvad man accepterer og ikke accepterer om bord.”
DETMETOO-BØLGENSÅDANTIDSLINJE:RAMTEBLÅDANMARK Af Stefan Holmager Larsen >> LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 9 /
12. JUNI 2022: MÆRSK ERKENDER PROBLEMER MED KRÆNKENDE ADFÆRD Efter det anonyme brev, som berettede om voldtægter og en krænkende kultur i Mærsk, valgte det danske rederi at lave interviews med alle deres omkring 350 kvindelige med arbejdere til søs for at finde frem til omfanget af Beskrivelserkrænkelsessager.isamtalerne har givet foranledning til at undersøge flere episoder, hvorfor rederiets flådechef overfor DR nu erkender, at Mærsk har et generelt problem med krænkende adfærd blandt søfolkene i koncernen.
OKTOBER 2021 12. JUNI 2022 14. JUNI 2022 20. JUNI 2022 13. JUNI 2022 18. JUNI 2022 23. JUNI 2022 Foto©Martin Magnemyr / SIDE 10 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
”Omkring klokken 6 eller 7 vågnede jeg nø gen i min seng. Mit tøj lå spredt på gulvet. Det var gennemblødt, og jeg havde massive tømmermænd. Der var blod på mit sengetøj, og jeg vidste med det samme, at jeg var blevet voldtaget. Jeg var jomfru og havde afholdt mig (fra sex, red). Jeg kunne mærke, at jeg var meget øm, og jeg vidste præcis, hvad der var sket,” skriver kvinden blandt andet i brevet, hvor hun dog undlader at oplyse identiteten på sig selv og Mærsk-skibet. Kvinden fortæller dog, at det var en godt 60årig maskinmester, der voldtog hende efter en fest, hvor flere officerer deltog. Hun fortæller desuden, at der i hendes årgang, som tæller i alt 50 kvinder, er mindst fem andre, som ligeledes er blevet voldtaget under deres praktikophold til søs.
OKTOBER 2021: ANONYM BERETTERKVINDEOMVOLDTÆGT
Både The US Department of Transportation and Maritime Administration og Mærsk indleder efter offentliggørelsen af brevet undersøgelser af sagen. Sagen fører efterfølgende til fyring af fem ansatte fra skibet.
12. JUNI 2022: KVINDE STILLER SIG FREM HOS DANMARKS RADIO
“Jeg vil ikke komme med et konkret tal (for hvor mange sager, Maersk undersøger, red.), men nok til, at vi anerkender, at vi har et problem,” siger flådechef Palle Laursen til TV-stationen. Det danske rederi forsøger nu at gennemføre en kulturændring ombord på sine skibe og har udover at indføre kurser for alle sine søfolk også oprettet en hotline, hvor ansatte kan henvende sig døgnet rundt.
Da hun efterfølgende klagede til ledelse i Mærsk, blev hun opfordret til selv at aftale et møde med kaptajnen og tale tingene igennem.
“Fordi beskederne kom fra kaptajnen, var jeg nødt til ikke at være alt for hård i mine afvis ninger. Han har magt og indflydelse til enten at gøre ens ophold til en god oplevelse eller det modsatte: Han kan skære alle dine overar bejdstimer fra og bestemme, hvor meget du tjener. Det er også ham, der udfører kontroller, og det er ham, der kan slå ned på rygter – eller starte dem,” lyder det fra Ashley Codrington til det danske medie.
13. JUNI GÅRMINISTEREN2022:OGSØFARTSSTYRELSENINDISAGEN
Historierne om kvindelige søfolk, der er blevet krænket ombord på Mærsk-skibe er nået hele
Endnu en historie rammer medierne, da 31-årige Ashley Codrington til DR Nyheder fortæller, hvordan hun under coronaisolationen inden mønstringen af et af Mærsks fragtskibe modtog personlige beskeder fra kaptajnen. Ifølge Ashley Codrington, der arbejdede som skibskok i det danske rederi, var det “den slags beskeder”, hvor hun måtte svare: ‘Jeg dater ikke gifte mænd’, og: ‘Det må du klare med din hustru’. At beskederne kom fra skibets øverst befalende gjorde det ikke just lettere at svare.
En anonym kvindelig kadet, der er i gang med sit sidste år på US Merchant Marine Academy, blev som 19-årig voldtaget under et praktikophold ombord på et Mærsk skib. Det skriver hun i et brev til den juridiske non-profitorganisation, Maritime Legal Aid & Advocacy, der kæmper for søfarendes rettigheder og som vælger at offentliggøre brevet.
Der er også i den maritime branche behov for en kulturændring. Sådan lyder det fra formand for Mærsk og administrerende direktør i A.P. Møller Holding, Robert Mærsk Uggla, da han første gang kommenterer på historierne om krænkelser i rederiet.
20. JUNI AMERIKANSK2022:POLITI EFTERFORSKER VOLDTÆGT PÅ MÆRSK-SKIB US Coast Guard Investigative Service går ind i sagerne, hvor Hope Hicks og en anden kvinde har stævnet Maersk for ikke at tage ansvar i beskyldningerne om sexchikane og voldtægt, og nu skal de afgøre, om sagerne ligeledes skal køres som straffesager ved en amerikansk domstol.
“Jeg skammer mig over at sige, at seksuelle overgreb, seksuel chikane, diskrimination og mobning forekommer i vores branche – og desværre også i vores eget selskab. Det skal ændres,” lød den opsigtsvækkende kommentar fra Robert Mærsk Uggla ifølge nyhedsbureauet Marketwire under en tale til kandidater fra Massachusetts Maritime Academy. For at hjælpe en kulturforandring på vej op fordrer Robert Mærsk Uggla nye kadetter til at råbe op, hvis de er vidne til en opførsel, der ikke er i orden.
Administrerende direktør for A.P. Møller Mærsk, Søren Skou, kommenterer i et interview med avisen Børsen på sagerne om voldtægt og sex chikane. Her slår han fast, at det på ingen måde er en virksomhed, som Mærsk ønsker at være.
“Det er klart, at vi jo ikke kan komme ind i hovederne på folk, men vi kan gøre noget for at skabe et miljø, hvor sådan nogle ting bare ikke er acceptable, fordi det nok ikke starter med en voldtægt. Det starter nok med noget, der er meget mindre. Problemet er jo, at det har fået lov til at skride. På det her skib har de så åbenbart haft en kultur med, at kaptajnen så igennem fingre med, at de drak. Og det ved vi jo alle: Når der ryger alkohol indenbords, så gør folk nogle gange nogle dumme ting,” lyder det fra topchefen.
Hope Hicks. Foto©Maritime Legal Solutions Søren Skou. Foto©Mærsk Robert Maersk Uggla. Foto©Mærsk
LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 11 /
23. JUNI 2022: ENDNU EN MÆRSK-TOPCHEF REAGERER
vejen op til erhvervsminister Simon Kollerup (S), som nu sætter Søfartsstyrelsen i gang med at undersøge arbejdsforholdene ombord på skibe under dansk flag. Omfanget af krænkelser af kvindelige søfolk på skibe med dansk flag er nemlig endnu ikke tidligere blevet undersøgt.
To kvindelige søfolk indleder retssager mod Mærsk ved en domstol i den amerikanske delstat New York, for ikke at tage ansvar i sager om voldtægt og sexchikane. Det fremgår af en email sendt til MaritimeDirect fra advokat Steven J. Kelly, der repræsenterer de to kvin delige søfolk. Den ene kvinde er fortsat anonym, men har angiveligt været udsat for ‘ekstrem sexchikane, uønsket berøring og diskrimination’ fra en mandlig kollega ombord på et Mærsk-skib, mens den anden kvinde, ved navn Hope Hicks, for første gang stiller sig frem med navn. Hope Hicks stod bag det anonyme brev, som blev offentliggjort i oktober 2021, hvori hun beskrev, hvordan en overordnet voldtog hende under praktiktiden til søs.
Det er helt på sin plads at bede om sådan en undersøgelse, og den sætter vi så i gang. En undersøgelse er selvfølgelig ikke medicin på det her problem, men det er en kortlægning, hvor vi får fundet ud af, hvor udbredt det her er, og hvor der skal gribes ind,” siger Simon Kollerup til DR. 14. JUNI 2022: TO SØFOLK SAGSØGER MÆRSK
“Man skal ikke gå på arbejde og opleve, at man bliver krænket eller mobbet. Og det, vi har været vidne til i denne sag, er ganske frygteligt.
Ifølge anklagerne fandt de to kvinders ople velser sted på samme skib men med to års mellemrum i henholdsvis 2019 og 2021, mens begge kvinder var i praktik under deres uddan nelse. Samme praktikdel var i 2016 kortvarigt indstillet på grund af klager om sexchikane, og derfor mener kvinderne, at Mærsk burde have gjort mere for at beskytte sine kvindelige praktikanter.
18. JUNI MÆRSK-FORMAND2022: UDTALER SIG OM KRÆNKELSER
CBS TAGER YDERLIGERE ET SKRIDT OP AD DEN UDDANNELSESSTIGEMARITIME
forholde sig til emner som risikostyring, den miljømæssige udvikling, en kompliceret social agenda, stadige nye lovkrav og ”governance agenda’en” (ESG). Det er ikke nogen hemmelighed, at den glo bale maritime industri gennemgår dramatiske ændringer indenfor stort set alle områder fra dekarbonisering, geopolitiske forhold, sikkerhed, digitalisering til risikohåndtering indenfor cyberteknologi, med mange flere. Så der er særdeles mange emner, som besty relserne skal kunne navigere sikkert, hurtigt og dygtigt indenfor, så de kan lægge linjen for CBS Blue Campus - et inspirerende studiemiljø.
/ SIDE 12 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
CBSBrandiharlænge
BAGGRUND FOR UDDANNELSEN Krav og forventninger til nuværende og kom mende ‘blå’ bestyrelsesmedlemmer er støt stigende. Aktiv deltagelse i bestyrelser skal løbende håndtere stadig mere komplekse problemstillinger, i en verden der er mere uforudsigelige, samtidig med at man skal Af Peter
tilbudt Executive MBA og shipping Bachelor uddannelser indenfor det maritime område. Nu tager CBS et skridt op, idet de nu også tilbyder branchespecifikt uddannelse til nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer indenfor den globale maritime sektor.
MÅLET MED UDDANNELSEN “The Blue Board Leadership Programme” som CBS kalder uddannelsen, skal øge kompetencen hos nuværende og kommende bestyrelses medlemmer, så de får et godt udgangspunkt, når de vanskelige beslutninger skal tages.
Uddannelsen er udviklet af CBS Bestyrelses udannelserne i samarbejde med CBS ’The Blue EMBA Alumni Association’ samt kyndige folk fra erhvervet, og Den Danske Maritime Fond har velvilligt givet økonomisk håndsrækning til etablering af selve uddannelsen. Man har fra start bestræbt sig på løbende at få ad gang til kyndige råd og vejledning fra selve erhvervet ved at etablere et ’Advisory Board’, bredt repræsenteret fra industrien, knyttet til uddannelsen, med CEO-deltagelse fra Danske Rederier, Danske Maritime, DMA, ’The Global Maritime Forum’ samt dygtige erhversfolk.
“Vi sætter overliggeren højt, og med baggrund i CBS Executive Fonden’s veldokumenterede og ansete CBS Bestyrelsesuddannelserne, og ’The Blue EMBA’s globale styrkeposition, vil vi tilbyde en slagkraftig international uddannelse. Uddannelsen er fuldt ud forankret i den globale maritime industri, dets virkelighed, udfordrin ger og behov, og skal sikre, at deltagerne kan tilføre reel værdi til de maritime bestyrelser, de er – eller kommer – i,” siger Irene Rosberg.
Derfor er det vigtigt for medlemmerne af ‘de blå bestyrelser’, at de, i et maritimt globalt perspektiv, har opdateret viden om ‘corpora te governance’, værdiskabelse, ESG, globale trends, konkurrencesituationen samt erhvervs lovgivning, samt den dynamik og det ansvar der er i en aktiv bestyrelse – disse områder er derfor en naturlig del af vores case-baserede pensum,” siger Irene Rosberg, der er Program Director hos CBS på den efterspurgte Shipping & Logistik EMBA, og CEO for ’The Blue EMBA Alumni Association’.
LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 13 /
Irene Rosberg - Program Director hos CBS på Shipping & Logistik EMBA, og CEO for ’The Blue EMBA Alumni Association.
deres respektive virksomheders transformation og sikre løbende tilpasning til det omgivende globale samfund, konkurrence og kundekrav.
Et sådant ’Blue’ internationalt bestyrelses program vil give deltagerne de rette forud sætninger for, at kunne begå sig sikkert i en global konkurrencesituation under hastig forandring, med stigende kompleksitet og “Virksomhederuforudsigelighed.der har en holistisk tilgang og fokus på interaktionen mellem ejere, bestyrelse og ledelse kan vokse hurtigere, øge afkastet og udnytte markedsmulighederne bedre.
HVORDAN ER UDDANNELSEN BLEVET MODTAGET
“Vi er bestemt kommet godt fra kaj, og vi er i fuld sving med at få taget executive kandidater ind til decemberholdet 2022, og glædeligt med plads til flere deltagere, der vil igang. Vi er også allerede i gang med optaget til hold 2023, der har kickoff medio november 2023,” siger Irene Rosberg og tilføjer: “Lige nu er vi oppe på 36 executives fra 10 lande på december 2022-holdet, så der er i sandhed tale om en international uddannelse der ser ud til at ramme hele klynge erhvervets behov og som glaedeligt har vagt globalt interesse.”
HVAD SKAL UDDANNELSEN
Af Peter Brandi En maritim uddannelse er langt mere end at sejle. Med en maritim uddannelse kan du få hele verden som din arbejdsplads – både til lands og til vand. Du kan vælge at sejle med nogle af verdens største skibe eller få job i forskellige lederstillinger på land – mulighederne er rigtig mange.
SIMAC i Svendborg er førende inden for maritime videregående uddan nelser og tilbyder følgende tre uddannelser – maskinmester, skibsfører og skibsofficer. Alle tre er professionsbacheloruddannelser, hvilket be tyder, at uddannelserne indeholder en kombination af teori på skolen og praktik til søs eller i en virksomhed i land. Fælles for de studerende, MaritimeDirect har talt med, er, at de har visioner og ambitioner for fremtiden, at de ønsker at opleve verden og gøre en forskel.
HVORDAN ER DET AT STARTE UDDANNELSENPÅ
SIMAC ER PLACERET I SVENDBORG, OG MANGE SKAL FLYTTE FOR AT FØLGE UNDERVISNINGEN Katrine Wulff Hansen der startede på skibsføreruddannel sen i februar 2020, fortæller om sin flytning fra Aarhus til Svendborg: ”Det var fantastisk! Jeg oplevede stor hjælpsomhed i forbindelse med min flytning til Svendborg og selve studiestarten - både fra administrationen og de andre studerende. Mange af dem var som jeg selv uden en maritim Detbaggrund.varistarten af corona-ti den, hvilket selvfølgelig gjorde tingene lidt vanskeligere, men skolen gjorde utroligt meget for, at vi kunne få den samme oplevelse som tidligere årgange af studerende på trods af de restriktioner, der var gældende.”
HAR DU OVERVEJET EN MARITIM UDDANNELSE? / SIDE 14 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
Silja Kjærbo der blev færdigud dannet maskinmester i 2021, husker opstarten sådan: ”Vi var meget nye, så vi startede med at lære, hvordan et skib er bygget op, samtidig med at vi gennemgik de obligatoriske sik kerhedskurser. Vi lærte at svejse, og bruge en drejebænk, en uge med dette, og en uge med hint. Vi blev i det hele taget introduceret til faget, og imens fik vi gode kammeratskaber, især på værkstedet er der god basis for bred kontakt med hinanden. Som afslutning på første semester, lavede vi et fysisk produkt, så man kunne se, at vi havde forstået det.”
og få en god hyre Svendborg Søfartsskole Overgade 6 • 5700 Svendborg Tlf. 6221 0484 info@svesoef.dk • www.svesoef.dk. LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 15 /
ANNONCE FOR SVENDBORG SØFARTSSKOLE
MaritimeDirect talte med Jannie Moesgaard Dinesen om det i forbindelse med hendes 10-års jubilæum som styrmand, og hun sagde blandt andet: “De seneste ti år har ikke været uden risici for grundstødninger eller kollisioner, men jeg har heldigvis altid haft noget i vadsækken fra Svendborg, som jeg kunne hive op og bruge til at komme videre på. Og nu står jeg her, 10 år senere, på toppen. Jeg har stadig verden for mine fødder, jeg brænder stadig for mit fag. Hoveddøren på Søfartsskolen kunne god binde lidt nogle gange eller være tung alt efter vindretningen. Men det er stadig den vigtigste dør, jeg nogensinde er gået igennem. Kære Søfartsskole, tak for ti-årsjubilæet. Tak for alt hvad du gav mig med. Du var det bedste jeg nogensinde gjorde for mig selv. Det var en rådvild pige der startede den dag for ti år siden. Det var en sø mand der sidenhen forlod ankerpladsen. Med ret kurs og sikker fart.” Da MaritimeDirect talte med Jannie, var hun 1. styrmand på Mar seille Mærsk. Silja Kjærbo i Færødragt med sit eksamensbevis.
NÅR MAN ER FÆRDIGUDDANNET OG HAR SEJLET I 10 ÅR, HVAD SÅ
MANGE UNGE SÆTTER KURSEN I SVENDBORG Bliv skibsassistent på under et halvt år
Annoncen er produceret af JFM´s kommercielle afdeling i samarbejde med Svendborg Søfartsskole Svendborg Søfartsskole har flere attraktive uddannelser. HF-Søfart og skibsassistent indeholder masser af praktisk undervisning og giver internationale jobmuligheder i det maritime. Der er godt gang i fragten af varer på verdenshavene. Det giver mangel på folk både hos danske og udenlandske rederier, hvor der er rift om menige og o cersuddannede besætningsmedlemmer. 20 ugers uddannelse som skibsassistent eller den 3-årige HF-Søfart er oplagte steder at begynde, hvis havet trækker, fortæller forstander for Svendborg Søfartsskole, Jens Frederiksen: Attraktive kompetencer som assistent - Det tager kun 20 uger at blive uddannet skibsassistent, hvor cirka halvdelen af tiden er praktisk undervisning og resten er teoretisk. Du skal selvfølgelig også ud at sejle, og du får et røgdykkerkursus. Du tilegner dig mange kompetencer på skolen og kommer direkte ud til en lønnet hyre. Du kan bo gratis på skolen, hvis du er under 18 år. Hvis man er over 18, kan man betale for at bo og spise der - billigt. Der er sociale arrangementer og et godt sammenhold blandt de ca. 100 kostelever. På uddannelsen som assistent er kun ca. 5 procent kvinder, på HF-Søfart er det ca. 1/3. Danske Rederier arbejder på at få flere kvinder til søs, og Jens Frederiksen understreger, at der er masser af muligheder i det maritime uanset dit køn. HF-Søfart med mange muligheder For de helt unge, der har en 9. eller 10. klasse, og som måske gerne vil videre til søs, er HF-Søfart en mulighed. - En gymnasial uddannelse kombineret med et praktisk springbræt til skibso cersuddannelserne. Her får man både en HF-eksamen, en uddannelse som skibsassistent og dermed et halvt års merit på de videregående søfartsuddannelser. Uddannelsen foregår i et samarbejde mellem VUC i Svendborg og Søfartsskolen, der i øvrigt er verdens ældste af sin slags. Skibsassistenten assisterer o cererne om bord og udfører praktisk arbejde som vedligehold, maling og smøring – på små skibe også madlavning. Assistenten hjælper også styrmanden med at gå vagt. Arbejdstiden hedder typisk 2:1. Maksimalt seks uger til søs og tre uger hjemme. Der er gode løn- og skatteforhold og rig mulighed for at uddanne sig videre og gøre karriere i det maritime. Du skal være fyldt 17,5 år for at blive optaget på ubefaren skibsassistent. Gennemsnitsalderen for de studerende er 23-24 år. –
Der er gang i krydstogtskibene igen, efter at varierende coronarestriktioner tømte dem for turister, og på verdensplan er trafikken stort set som inden epidemien – skibene sejler, dækkene er fyldt med gæster, og kaptajnerne sætter atter kurs efter de velkendte ruter. Anderledes ser det ud i Østersøen. Godt nok er skibene tilbage på vandet, men ruterne er omlagt og nogle af gæsterne holder sig fortsat væk. På en del af skibene står to ud af tre kahytter således tomme. En stor del af forklaringen skal findes i Putins beslutning om at invadere Ukraine. Verdens sanktioner mod Rusland betyder nemlig, at skibene ikke sejler ind i russisk farvand og dermed Skt. Petersborg, som ellers typisk lægger havn til ophold på op til tre dage per skib. Derudover holder mange, særligt amerikanske, turister sig væk fra Østersøen.
Af Anne-Helene Merkelsen
DANSKE HAVNE MÅ AFVISE SKIBE Invasionen og de efterfølgende sanktioner mod Rusland har tvunget krydstogtrederierne
RUSLANDS KRIG MOD UKRAINE SENDER KRYDSTOGTSKIBE TIL DANMARK
Verdens krydstogtskibe er stort set tilbage i deres vante sejlrender efter coronanedlukningerne, men i Østersøen har Putins krig mod Ukraine sendt skibene på afveje. Det betyder flere skibe i de danske havne.
til at tænke kreativt. Løsningen er i store træk blevet at erstatte dagene i Skt. Petersborg med havnebyer i Skandinavien, og her er særligt de mindre havne kommet i spil. Den øgede interesse i de danske havne er dog ikke uden udfordringer. Det fortæller direktør i Cruise Copenhagen og Cruise Baltic, Claus Bødker. “Havnene har været gode til at tage imod de her skibe, men Rønne Havn har eksempelvis været nødt til at sige nej til nogen af kapaci tetshensyn, og i Aalborg har man et princip Foto©Thomas Høyrup Christensen
/ SIDE 16 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
om kun at have et krydstogtskib om dagen, så de har også været nødt til at afvise nogen,” fortæller han. Han regner med, at den øgede tilgang vil vare i hvert fald i nogle år endnu. For én ting er, at krydstogtbranchen sejler i en bue uden om Rusland, så længe der er krig i Ukraine. Dels gør internationale sanktioner det umuligt, dels er sympatien med Rusland og dermed ønsket om at besøge landet til at tage og føle på. Men selv hvis krigen stoppede i morgen, har Claus Bødker svært ved at forestille sig, at skibene ville sætte kurs mod Skt. Petersborg lige “Ligeforeløbig.nuerrederierne i gang med at lave pla nerne for 2024, og jeg har meget svært ved at se Skt. Petersborg indgå i dem. Mit bud er, at der kommer til at gå lang tid, før Rusland kommer i spil som destination igen. Dét, som landet er i gang med lige nu, er noget, som de færreste har lyst til at bakke op om økonomisk, og det gælder både rederierne og turisterne,” siger Claus Bøtker. Uden at lægge hovedet på blokken forventer han, at tendensen med flere cruiseskibe i de danske havne kommer til at fortsætte i hvert fald de næste tre til fem år. ØKONOMISK PLASTER PÅ SÅRET Med en omsætning på 1,25 milliarder på kryds togtgæster i 2019 er der ingen tvivl om, at turistbranchen har glædet sig til at tage imod krydstogtgæster igen. Men selvom der i første omgang kommer en del flere skibe i de danske havne i år end der plejer, er der ikke udsigt til en flydende guldgrube, så længe der er krig i Ukraine, og coronavirusset stadig spøger. Ifølge Claus Bødker er der først og fremmest tale om et økonomisk plaster på såret.
Foto©Thomas Høyrup Christensen LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 17 /
Claus Bødker kommer ikke til at spå om, hvad Danmark kommer til at tjene på krydstogttu rismen i år, men han regner med, det bliver en del mindre end i 2019, som er det seneste år med en fuld sæson inden coronanedluknin gerne. Så længe nogle af skibene sejler med omkring en tredjedel belægning, kommer det øgede antal skibe næppe til at opveje det. Men uanset hvad er han glad for, at der ligger krydstogtskibe i de danske havne igen, og at havnene gør, hvad de kan for at imødekomme den øgede interesse fra rederierne.
“Der er ingen tvivl om, at det er en god forret ning at have de her skibe liggende. De betaler for havnenes ydelser, passagererne på ture med krydstogtrederiet, og de bruger ofte penge i land. Men jeg vil ikke komme med et bud på, hvad Danmark kommer til at tjene på krydstogt i år. Det er en usædvanlig sæson, så det må vi se, når den er ovre,” siger han.Foto©Christian Alsing
“Der er væsentligt færre gæster om bord på skibene, og det er særligt amerikanerne, der holder sig væk. Det handler dels om krigen i Ukraine, fordi de har hørt, at der er krig i Europa og synes det lyder utrygt, og så handler det om, at de indtil for nyligt skulle fremvise en negativ coronatest, før de måtte rejse ind i USA igen, hvilket kan have afholdt dem fra at købe krydstogtrejser.”
BRUG FOR MERE PLADS
Danmarks solskinsø mod øst er blevet en popu lær destination for de mange krydstogtskibe, der hvert år lægger vejen forbi Østersøen. Det mærker man blandt andet på havnen i Rønne, hvor man i år har været nødt til at afvise skibe af den simple grund, at der ikke er kapacitet til at tage imod alle dem, der ønsker at anløbe.
til som aldrig før, og i Rønne Havn har man i år været nødt til at afvise krydstogtskibe på grund af kapacitetsmangel. Nu planlægger havnen at udvide.
“Vi ser, at flere krydstogtoperatører indser, at Bornholm er en fantastisk destination for krydstogtskibe. Derfor er vi nødt til at optimere vores brug af havnen, da vi lige nu er udfordret i at opfylde vores kunders behov,” siger han.
“At de kommer handler både om, at vi har øget opmærksomhed på Bornholm som destination og ikke mindst vores udvidelse af havnen. På grund af Bornholms geografiske placering passer øen perfekt i den baltiske krydstogt rejserute, og det kan være med til at sikre en ændring af planlægningen for rederier, der må lægge deres rute om på grund af krigen i Ukraine,” siger Lars Nordahl Lemvigh. Han forventer, at der vil anløbe omkring 80 krydstogtskibe i Rønne og yderligere 15 i Gudhjem og Christiansø i denne sæson.
KRYDSTOGTSKIBE GIVER RØNNE HAVN VOKSEVÆRK
“Vi ser i år flere forskellige krydstogtrederier, der booker Rønne og Bornholm som destination, når de planlægger rejser og udskifter nogle havne i Østersøen,” fortæller administreren de direktør i Rønne Havn A/S, Lars Nordahl DerLemvigh.erflere grunde til, at havnen er kommet på flere rederiers radar. En af dem er de inter nationale sanktioner, som aktuelt har gjort, at ingen skibe anlægger russiske havne som konsekvens af landets invasion af Ukraine.
Ingen ved, hvor længe sanktionerne mod Rusland kommer til at vare, men uanset hvad regner Lars Nordahl Lemvigh ikke med, at Bornholm kommer til at se langt efter kryds togtskibe, der gerne vil smide fortøjningen på solskinsøen fremover. Den øgede popularitet handler nemlig også om, at rederierne i stigende grad har fået øjnene op for destinationen i al almindelighed.
For at kunne imødekomme rederiernes øgede interesse i at sende deres gæster i land på Bornholm, har Rønne Havn netop annonceret, at de vil begynde at planlægge den næste udvidelse, så der i fremtiden vil være øget kapacitet til blandt andet krydstogt, som er en af havnens væsentlige indtægtskilder.
Han regner således ikke med, at interessen for øen lægger sig, når skibene på et tidspunkt igen kan sejle til Rusland.
“Sammen med Cruise Bornholm Network arbejder vi meget tæt sammen med alle inte ressenter om at udvikle og levere den bedste oplevelse og service til vores gæster og kunder samt øge den økonomiske vækst og velstand i lokalsamfundet,” siger Lars Nordahl Lemvigh.
BornholmMerkelsentrækkerkrydstogtskibe
/ SIDE 18 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
Krydstogtskib på besøg i Rønne. Foto Rønne Havn.
Det betyder blandt andet, at de mange skibe, der normalt gør holdt i Skt. Petersborg, må omlægge deres ruter, og her står Bornholm højt på ønskelisten.
Af Anne-Helene
Drømmeferien kan vi ikke hjælpe dig med Derimod tilbyder vi: Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet Bestil online på FLtryk.dk FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70 SkalderTRYKpå?-såbrugos!
Foto©Thomas Høyrup Christensen
Da finanskrisen trykkede i 2009, var hele verden ramt, og man forstod, at det var ikke sikkert at eksporten kunne øges til tredje lande, og derfor var det en mulighed at fremme samhandlen imellem landene i Europa. I 2013 udgav kommissionen således meddelelse omkring havnene som vækstmotor, hvor de påpegede behovet for havneinfrastruktur med gode forbindelser, effektive og pålidelige havnetjenester og gennemsigtig finansiering af havnene. Nu næsten 10 år senere kan vi vurdere, hvor ledes flere af havnene i Europa har skabt den ønskede vækst, imedens havnene i Danmark stadig er ved at udarbejde deres masterplaner. I Storbritannien blev flere af havnene privatiseret. Et eksempel er As sociated British Ports som i dag driver 21 havne og dermed forvalter 25 procent af Storbritanniens handel som går via søvejen. Associated British Ports håndterer mere gods end samtlige Danske Havne tilsam men og kan vise årlig vækst. Investeringerne i de privatiserede havne må formodes at skulle sikre en vis forrentning og skaber dermed debat i kontekst til vækst. For Associated British Ports er udtagelsen nok den grønne omstilling, hvor de i de seneste år har investeret op imod en halv milliard kroner i at elektrificere havnene og dermed betydeligt reducere CO2-udledningen.
Dette kan ses i den statsejede havn Szczecin i Polen, hvor man netop har færdigstillet en uddybning af den 62 kilometer lange indsejling. Dette medførte at 27 millioner tons sediment måtte udgraves for dette projekt, hvor omkostningen oversteg 2 milliarder kroner. Netop uddybning er problematisk at beregne forrentningen på og alligevel er havnene nødt til at følge med udviklingen af skibsstørrelser. Derfor må disse investeringsbeslutninger tages med en tro på, det skaber vækst i Hvorvidtfremtiden.enstatsejet eller privatiseret model skaber de bedste mulighe der, er mindre relevant, men det er netop størrelsen på investeringerne, som ofte må foretages, der sætter begrænsningerne, især i Danmark, hvor langt størstedelen af havnene er kommunalt ejede. Esbjerg er nok en af Danmarks mest komplicerede havne, idet der håndteres mange forskellige godstyper og aktiviteter, sammen med de mere end 200 Dehavnevirksomheder.sammebehovforudvidelser
er erkendt på Esbjerg Havn, som er i fuld gang med anlæggelse af yderligere 570.000 kvadratmeter havneareal og har sikret midler til uddybning i forbindelse med Nordsøaftalen,
Foto©Esbjerg Havn / SIDE 20 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
TEMAHAVN: HAVNE SOM VÆKSTPOTENTIALE
samt igangværende projektering af udvidelse af jernbane terminal for miljøvenlig fragt af endnu mere gods. Dette er alle nødvendige infra struktur-investeringer, som giver havnevirksomheder flere vækstmu ligheder, og derfor skal en masterplan også udarbejdes sammen med havnevirksomhederne, der skal sikre vækst i havnen. I Esbjerg havns advisory board sidder repræsentanter for de største havnevirksomheder, og her diskuteres der både operationelle sager, men også hvilke aktiviteter og investeringer som bør prioriteres. Man har forståelse for, at en havn skal kunne rumme mange aktiviteter, og netop spørgsmålet om vækst omhandler den enkelte havnevirksom heder, men sikrer også at havnen er effektiv og dermed tilvælges for import og eksport af gods. Havne, som er effektive i godshåndtering og skaber vækst, kan måles i baglandet. På Esbjerg havn har der altid været godsruter mellem Storbritannien og Danmark, men de sidste 2-3 år er der kommet flere nye ruter til, som sikrer nye effektive eksport- og importmuligheder.
Det er en unik måde at videreføre ideen om at skabe vækst og men er også i tråd med en af de store udfordringer som den Europæiske Union identificerede, nemlig at det transeuropæiske netværk kun er så stærk som de svageste led. Dermed må alle havnene i netværket fokusere på at være effektive til håndtering af gods. Derfor skal samarbejde mellem havne og havnevirksomheder være en prioritet for enhver havn, som ønsker at skabe vækst. fabriksnye
turboer, direkte fra lager. A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk Vi renoverer alle typer af motorer til entreprenør-, landbrug-, marine- og industrimaskiner. Samt salg af motorreservedele. TURBO- OG MOTORRENOVERING & RESERVEDELE Det speciale!voreser SE UDGIVELSEN Online Scan her: LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 21 /
Sponsoreret Foto©Esbjerg Havn Vi tilbyder reparation samt salg af renoverede og
Derfor skal nye kunder nu finde frem til de mange services som hav nevirksomhederne udfører. Denne proces blev starten på udarbejdelse af en webportal, hvor vær dikæderne er illustreret, og virksomheder på havnen kan vise deres service. Samtidig bruges portalen til at udbyde forskellige opgaver, som en virksomhed måtte ønske, og endelig giver portalen også mulighed for at søge investeringer.
Den dag på Esbjerg havn blev der sat en målsætning om at skulle have 65 gigawatt havvind installeret i Nordsøen inden 2030. Da Europa-Kom missær for energi, Kadri Simson, til sidst gik på talerstolen, fortalte hun, at man ønskede et system hvor godkendelsen for opførelse af en havvind park skulle være 1 år. Det vil sige, at inden for de næste 7 år skal aktivi teten i havvind være det dobbelte af, hvad vi har opnået de sidste 20 år.
I 2020 præsenterede Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, QBIS rapporten omkring de socioøkonomiske effekter ved havvind. Dette foregik ligeledes på Esbjerg havn, og det er nærlig gende at bruge indholdet af denne rapport for at kunne vurdere hvad ’The Esbjerg Declaration’ kan betyde for Danmark.
TEMAHAVN: Foto©Esbjerg Havn / SIDE 22 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
Foto©Thomas Høyrup Christensen
Derfor påhviler de havnene ud til Nordsøen at klargøre til at kunne in stallere disse havvind parker. I Danmark er der to havne, som kan bruges til installation af havvind parker. Rønne Havn er placeret godt i forhold til Østersøen, og Esbjerg havn er placeret ud til Nordsøen. Sidstnævnte har være involveret i næsten halvdelen af de havvindparker, som i dag er installeret i Nordsøen, med 55 projekter på erfaringsdatabladet.
Den 18. maj mødtes statsministrene fra Danmark, Belgien og Holland, kansleren fra Tyskland og EU-præsidenten på havnen i Esbjerg. Sammen med dem var der de respektive landes energiministre samt en mange vigtige erhvervsfolk fra de fire lande. Formålet var at underskrive ’The Esbjerg Declaration’, hvor man ville tage vigtige og hurtige beslutninger for at reducere fossile brændstoffer og fremme fornybar energi, som følge af den geopolitiske situation.
KRAFTVÆRKTILPARKERINGSPLADSENNORDSØEN’SGRØNNE
Derfor var det måske også naturligt, at aftalen imellem landene foregik på Esbjerg havn, idet netop Esbjerg havn har en vigtig rolle at spille i det aktivitetsskifte, som der lægges op til med installationen af mange flere havvindparker i Nordsøen. De socioøkonomiske effekter kan tælles i antal job og potentiel eksportværdi, hvis de mange havvindmøller skal fremstilles i Danmark.
Installationsfasen vil således kræve 27 tusinde årsværk eller næsten 4.000 jobs, og da der kun er ganske få installationshavne omkring Nordsøen, er Esbjerg selvskrevet til en del af disse. Derfor vil det være nødvendigt at kunne installere så mange af disse vindparker fra Esbjerg som overhovedet muligt.
Men installation af en stor del af disse havvind parker skal ske fra Esbjerg havn, og derved kan jobskabelseseffekten også beregnes.
Foto©Esbjerg Havn LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 23 /
Rapporten siger, at der skal bruges godt tre milliarder Euro per GigaWatt, der investeres i, hvorfor ’The Esbjerg Declaration’ lægge op til investe ringer på over tusinde milliarder kroner. Dertil kommer omkostningen for operation og vedligeholdelse af de mange havvindparker, som beløber sig til mere end 400 milliarder kroner. Men det vil dog kun være en del af dette, som kan påvirke Danmarks eksport, idet produktionen foregår i hele Europa.
Installationen foregår fra de såkaldte Pre-Assembly sites, hvor Esbjerg som den første havn har bygget deres egen, som er udlejet til den første kunde, men yderligere to sites er planlagt i 2023. Det forventes, at Esbjerg havn kan installere 3 Gigawatt havvind hvert år fra 2024. Men udover Pre-Assembly sites skal der være store områder til rådighed for at kunne placere vinger, tårne og naceller klar til installationen. Derfor skal der bruges mere end 1 million kvadratmeter havneareal til at supportere installationen af 3 Gigawatt havvind hvert år fra 2024. Det er Esbjerg havn den eneste havn, som i dag kan tilbyde ud til Nord søen, og derfor kan de se frem til både en jobvækst i byen, men også en øget andel af havvind aktiviteterne omkring Nordsøen, hvilket ikke mindst er drevet af ’The Esbjerg Declaration’. Foto©Esbjerg Havn
Global Mercy. Foto: Mercy Ships.
Af Stefan Holmager Larsen Begge hospitalsskibe fra Mercy Ships er i Afrika. Skibet Global Mercy har nemlig sluttet sig til felttjenesten i Senegal, hvor det side om side med den gamle danske storebæltsfærge, Africa Mercy, skal bringe håb og helbredelse.
“Det har været nogle helt fantastiske dage i Senegal fyldt med glæde, farver, forundring og håb. Det har været berigende at møde dygtige afrikanske kirurger, den samlede ledelse af Mercy Ships og ikke mindst at besøge vores to skibe, der nu ligger side om side. Ombord på Africa Mercy havde jeg fornøjelsen af at møde danske Miriam, som lige var ankommet dagen før vores møde. Sammen prøvede vi at finde rundt på det store skib og skulle selvfølgelig have vores billede taget sammen foran det gamle togkort,” lyder det fra generalsekretær for
/ SIDE 24 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
Den 27. maj var en stor dag for Mercy Ships, da organisationens nybyggede hospitalsskib Global Mercy påbegyndte sin store mission i Senegal, hvor det skal fungere som et flyden de træningscenter for hundredvis af lokale kursister, der bliver rustet til at kunne styrke kirurgisk, obstetrisk og anæstetisk pleje i Afrika. Global Mercy ankom til kajen i Dakar, og si den da er skibet blevet indviet og velsignet ved en fejringsceremoni, hvor blandt andre den senegalesiske regering bød det nye skib velkommen og erklærede det klar til sin første felttjeneste ved at knuse en vase med blomster mod skibets skrog. Flere hundrede mennesker var samlet og sang og fejrede det nye skib og det fremtidige livsforandrende arbejde, det skal rumme. Ce remonien blev også overværet af flere frivillige fra Danmark, som var på stedet og arbejdede for at hjælpe mennesker med at få deres liv forvandlet.
NYBYGGET HOSPITALSSKIB INDVIET I AFRIKA
Africa Mercy er i Danmark måske bedre kendt som den tidligere jernbanefærge, Dronning Ingrid, som har sejlet frem og tilbage over Storebælt. I 1999 blev færgen dog erhvervet af Mercy Ships og i 2007 blev fartøjet flagskib for den store organisation. Under fejringen af Global Mercys ankomst til Afrika blev der afholdt en såkaldt fakkelceremoni, hvor besætningen fra Mercy Ships delte flammen fra Africa Mercy til det nye skib. “Faklerne var lavet af træ fra vores første skib Anastasis og var blevet håndsnittet af to af pionererne i Mercy Ships, som har levet ombord med deres familier i flere år. På den måde var de tre skibe, Mercy Ships gennem tiden har ejet, sammen den aften. Børnene fra begge skibe gik på scenen og skulle synge den indøvede sang “This little light of mine”, og sangen satte stemningen for aftenen,” fortæller Vibeke Hauge Førrisdahl og fortsætter: “Alle volontører dannede to linjer fra Africa Mercy til Global Mercy, og kaptajnen fra Africa Mercy tændte faklen ombord på skibet og gik gennem korridoren helt hen til scenen. På samme måde som for 15 år siden, da faklen gik fra Anastasis til Africa Mercy, modtog overlæge dr. Gary Parker faklen og tændte faklen til det nye skib. Faklen skiftede hænder flere gange og endte hos Kaptajnen fra Global Mercy, som bar den ombord på det nye skib. Et nyt lys er tændt. Det hedder Global Mercy.”
GIVER HÅB OM ET BEDRE LIV De to skibe er sammen symbolet for de mange tusinde, som får deres liv forandret og på det håb og lys, der tændes hos mange, der ellers har opgivet at få hjælp.
FAKKELCEREMONI FRA GAMMEL STOREBÆLTSFÆRGE
LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 25 /
Mercy Ships Danmark, Vibeke Hauge Førrisdahl, som var med til den store fejring i Senegal.
”Mercy Ships har i mange år set frem til dette øjeblik, hvor verdens største civile hospitalsskib er på sin første mission i Afrika. Dette er starten på de kommende år, hvor dobbelt så mange mennesker kan få livgivende hjælp via vores nu to skibe i Afrika. Denne nyhed giver mange tusind patienter et håb om et bedre liv efter en operation, der ellers ikke var mulig,” siger Vibeke Hauge Førrisdahl.
Africa Mercy og Global Mercy for første gang sammen side om side. Foto: Mercy Ships.
DANSKE UDSTILLERVIRKSOMHEDERISTORSTIL
Den maritime energiomstilling, den digitale transformation og klimaændringer. SMM blev afholdt online i 2021 på grund af coronavirus. I år kan den maritime industri igen mødes personligt.
Kristian Kaasing Larsen CCO hos VMS Group ”SMMsiger: er den første store messe vi deltager i, efter et par hårde Corona-år og vi glæder os rigtig meget til at møde såvel nye som gamle internationale og lokale kunder. For første gang har vi valgt, at vores datterselskaber i både Brasilien og Namibia skal deltage i messen. for at promoverer at VMS Group A/S arbejder globalt. Vi har stor succes med vore internationale teams, som typisk består af danske supervisors og brasilianske service engineers. Specielt offshore branchen har taget godt imod denne konstellation og vi har haft forrygende travlt i længere tid, både i Frederikshavn, Rio de Janeiro og Walvis Bay, samt de mange andre steder i verden, hvortil vi sender vores folk.”
der er chef for C.C. Windows fortæller: ” Vi vil vise et nyt automatisk skydevindue. Dertil kommer at vi overfor service og vedligeholdelsessegmentet vil udstille et vindue der viser før/og efter reparation. Det er vanskeligt at opsætte forventninger til udstillingen, her i en pandemitid. Vi ved endnu ikke om der kommer besøgende fra Asien, eller hvordan en bølge 4 eller 5 vil påvirke udstillingen. Så er der også Ukraine-Rusland krigen – kommer der nogen derfra? I den maritime industri som helhed, er det problemstillinger der gør det vanskeligt at opsætte præcise forventninger til, hvordan den umiddelbare fremtid vil tegne sig for os. Ud over at vi nok vil se en øget efterspørgsel af produkter til Navy-skibe.
førende messe inden for den maritime industri afholdes i Hamborg den 6. til 9. september 2022. Der vil være omkring 2.000 udstillere og der forventes mere end 40.000 besøgende fra over 100 lande. SMM beslaglægger 11 haller og dækker hele sektorens værdikæde og samler virksomheder og ledere fra hele verden.
Kristian Kaasing Larsen - CCO VMS. Bjarne B Christens på CJC stand SMM 2012.
DEN 30. UDGAVE AF SMM HAR FOKUS PÅ NOGLE AF DE STORE UDFORDRINGER
Mere end 70 danske virksomheder forventes at udstille på SMM alene i den danske pavillon. MaritimeDirect har spurgt ganske få af dem, om hvilke produkter de vil lægge særlig vægt på og om deres forventninger til udstillingen.
SMM AFHOLDES I HAMBORG I SEPTEMBER
VMS GROUP A/S VMS Group leverer hele paletten indenfor service, fra reparation og vedligeholdelse, levering af reservedele, til salg af komplette fremdriftssystemer. VMS Group leverer også ingeniørprojekter indenfor den maritime in dustri, offshore industrien, kraftværker og vind industrien. VMS og affilierede selskaber beskæftiger ca. 300 medarbejdere.
Af PeterVerdensBrandi
/ SIDE 26 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
C.C JENSEN WINDOWS A/S C.C.JENSEN er blandt verdens førende inden for udvikling og produktion af skibsvinduer, glas- og karmkonstruktioner med mere end 40 års erfaring i at levere skræddersyede vin Bjarneduesløsninger.B.Christensen
SEARCHMASTER APS
LR Marine A/S består af et team af højt kvalifi cerede og dedikerede fagfolk, der tilbyder en unik kombination af teknisk indsigt, knowhow, projektledelsesevner og mange års erfaring inden for marine- og industridrift. Deres kerneforretning og primære aktiviteter er inden for områderne: Præisolerede rørsystemer, maskinenheder/skids, dobbeltvæggede rustfri stålrør – med og uden isolering, til brændstof systemer om bord på dual-fuel-fartøjer. LR Marine A/S er en danskejet virksomhed, som opererer globalt og de er meget aktive på hele det maritime marked. Om LB Marines forventninger til SMM fortæller Jesper Hammer Jakobsen der er administre rende direktør for LR Marine: ”Vi vil særligt promovere vores dobbelt vægs rør for de nye grønnere brændstoffer som ammoniak, brint m.m. Vi forventer et stort fokus på den grønne omstilling inden for skibsfarten og forventer at møde mange redere og værfter som arbejder Søren Mogensen General Manager Searchlight. Searchmarster i brug. LR Marine udstilling 2018.
LR MARINE A/S
frem mod dette og som kan have stor nytte af flere af vores produkter. Kina er et af de absolut største skibsbygnings land, men de gentagne nedlukninger grundet Covid19 har gjort det mere end svært at opret holde de personlige relationer til værfterne.” Kunderelationer er nøglen hos os, og vi er fuldt ud opmærksomme på branchens krav og forventninger. Vi arbejder tæt og effektivt sammen med vores underleverandører og partnere for at sikre, at vores løsninger altid lever op til nutidens høje markedsstandarder. Vi leverer til tiden, indenfor budget og med sikkerhed og kvalitet som absolutte prioriteter til enhver tid.
LR Marine A/S er totalleverandør af omkost ningseffektive, effektive og bæredygtige løs ninger til marine og industrielle applikationer.
Searchmaster har udviklet et søgelys, der redder liv. Det fungerer ved hjælp af AIS data, og det er i stand til at finde personer, der er faldet overbord. Søgelyset lokaliserer og fastholder personen, så man kan give hurtig assistance til den Produktetnødstedte.erforholdsvis nyt, og Searchmaster er på SMM for første gang med produktet. Søren Mogensen, der er udvikler og ejer af Searchmaster, udtaler: ”Vi glæder os til at være med på SMM. Det er en kæmpemesse, hvor vi forventer at få kon takt med fremtidige kunder samtidig med at vi kan hilse på vores kunder og distributører. For os er det et eksportfremstød, for vi har distributører i Danmark og Canada, men vi er nu klar til at udvikle vores forretning til den øvrige verden. Selv om vores stand er, lille tror vi på at vi kan gøre opmærksom på at vi eksisterer, og vi håber vi på at vi gennem dette udstillings vindue, kan få skabt interesse og få adgang til nye markeder.”
LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 27 /
Den 22. juni 2022 blev en historisk dag på Søby Værft, da verdens første fleksible miljøpram, JENNY MILJØ, fik sit navn. På værftet var der således både festivitas og glade miner hele ve jen rundt, ligesom der var prominent besøg på havnen af blandt andre folketingsmedlemmet Bjarne Laustsen og navngiveren Jenny Braat, som fik æren af at døbe prammen.
En fleksibel miljøpram kan i én arbejdsgang opsamle olieblandet vand, filtrere olien fra, lede det rensede vand tilbage i havet og opbevare olien, til den kan pumpes over i et tankanlæg og genanvendes, og JENNY MILJØ er altså den første af sin slags i verden.
Projektet med at udvikle, designe og bygge den fleksible miljøpram er gennemført i samarbejde mellem start-up virksomheden Flex-Feb og Søby Værft og gennemført på halvandet år med støtte fra Miljøstyrelsen og Den Danske Maritime Fond. Foto©Thomas Høyrup Christensen
HISTORISK NAVNGIVNING PÅ SØBY VÆRFT
Af Stefan Holmager Larsen
/ SIDE 28 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
“Miljøprammen er et glimrende eksempel på de mange klima- og miljøvenlige initiativer, som gennemsyrer den maritime industri i disse år. Man driver ikke bare forretning – man har også et ønske om at bidrage med positive fremskridt. Jeg kommer til at følge arbejdet med prammen med interesse. Nu skal den stå sin prøve, og går det som forventet, bliver dette endnu en god teknologi, som vi fra dansk side sender ud på verdensmarkedet, så også andre kan få
Der blev skrevet historie, da verdens første fleksible miljøpram i juni blev navngivet på Søby Værft i selskab med blandt andre direktøren for Danske Maritime, Jenny Braat. glæde af det. Og derudover er jeg naturligvis beæret over at lægge navn til fartøjet,” lød det ved navngivningen fra direktøren i Danske Maritime, Jenny Braat.
LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 29 /
”Samarbejdet med Flex-Feb omkring at udvikle, designe og bygge den fleksible miljøpram har været særdeles frugtbart, og vi vil tænke tilbage på de halvandet år, der er gået, som en god og lærerig rejse. Det er nu vores håb, at man både fra offentlig og privat side ser det store potentiale, som dette nye fartøj repræsenterer i kampen for et renere og bedre havmiljø,” lyder det fra direktør ved Søby Værft, Tejs Beltov.
Desuden øges prammens dybgang ikke, når den fyldes med olie, så prammen er særlig anvendelig på lægt vand, hvor bekæmpelse af olieforurening er den største udfordring. Miljøprammen er fleksibel, og kan derfor også opsamle andet overfladeaffald, og prammens faste dæk betyder, at den kan anvendes som arbejdsplatform i havne. “Den fleksible miljøpram er lille, men poten tialet er meget stort. Teknologien er skalérbar og indvarsler en helt ny og enkel metode til bekæmpelse af olieforurening til søs,” siger CEO hos Flex-Feb, Jens Walther.
Fleksible miljøpramme er fem gange så effektive som sammenlignelig, kendt teknologi, og de gør det muligt at anvende patruljeskibe og andre ikke-specialskibe til at løse havmiljøopgaver.
Discovering and developing new products in response to market de mand is always done with the customers. Navadan staff goes out on the customer’s ships and tests the products in real life, where the persons who use them, help test the product, and rate how it is to work with. This often results in modifications to better the work situation and save another hour on the cleaning process.
Robots have their place, and Navadan has them in the product line, Navadan used Danish Maritime Fair as a rehearsal before coming to SMM. Navadans udstilling.
Navadan is looking forward to participating at SMM for the first time in its 25-year history. It has now been 3 years since CEO/owner Peter Krogh internal announced that Navadan wants to put resources into a stand and everything that follows – to look good at SMM. Then Covid closed the whole thing down for 2 years and SMM 2020 was canceled. Everything has been tested and Peter Krogh is satisfied that the systems and manpower are ready to go.
Peter Krogh states: “We have accomplished much over the last years, and SMM is a global tradeshow that fits in with our current development. Over the past 10 years, we have had an organic growth on 20% over the year before, but now the market is almost exploding, from 2021 till 1st. half of 2022 our growth is around 30%. We have an emphasis on our ability to supply on time. As the growth continues delivery times will be more important than ever. It is not enough to take care of our customers; we also need to take care of our suppliers.
The strategy has been designed for growth, even if the market condi tions change. At Navadan it is all about people, the people that are in and around Navadan. “We have just opened an office in Greece, it is manned by three very skilled people, that understand the customers and the local market.”
DEVELOPING NEW EQUIPMENT
It is more complex than the price per liter, we compete on know-how and on saving time and strengthening the business case for the cus tomers. We deal in value for the customer, we are, together with the customer, looking at using less water and taking into consideration the ship’s capacity production of water, using less chemicals, and showing consideration to the environment, both the global, the work environ ment and the general health of the workers.”
USE OF ROBOTS IN THE CLEANING PROCESS
WE DO NOT FOCUS ON PRICE PER LITER
To make it possible for our suppliers to be up to speed, we supply them with rather accurate prognoses on the orders they can expect. The last couple of years have shown the importance of taking care of the supply chain”
TEMA: DANISH MARITIME FAIR / WMTCADVERTORIAL
THE STRATEGI OF NAVADAN
Peter Krogh says and continues, “it is our first foreign office, and it marks a new era for us. As this is our first sales office – and it seems to be a good idea, we have had 10% new customers for Navadan in just four months. That is customers that used to be customers with someone else.
/ SIDE 30 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
MEET NAVADAN AT SMM
however; one must consider the environmental stress the products work under. It is often in a harsh damp and salty environment, and that is normally not the best condition for printed circuits. You also must take into consideration, the abilities of modern, human-operated, equipment. One must always bear in mind, that it is the cost/results that count, not the method.
WE EQUIP AND SUPPORT THE MARITIME HEROES
Navadan is a global company living in Denmark, they deliver supplies in more than 700 ports, they have stock facilities and local production on six continents, and supply from more than 70 chemical manufacturers, giving lead time down to just a few hours.
WHERE IS THE DIFFERENCE Peter Krogh explains: “Our business model is built on the premise that the most important goal is to help the customers to solve their needs. On that note, we decided that the important technology is developed, produced, and distributed in Denmark. We also have our helpdesk, and knowledge base in Denmark, here we can assist on all cleaning issues. The helpdesk is manned by professionals with sea Navadans’experience.”extensiveknowledge, network, and 25-year experience enable us to think out of the box when a client has a difficult challenge. We can advise on the best solution and find alternatives to reach a tight deadline, an inconvenient port, or compensate for limited availability. If clients are uncertain, a call to Navadan can clarify their options quickly and result in better decision-making.
Navadan helps you, and your fleet, to be ready for the next cargo, by enabling you to have your vessel cleaned properly.
NAVADAN HAS A SPECIAL DNA Peter Krogh CEO and owner of Navadan says: “Navadan was founded more than 25 years ago in Denmark, to support the growing Danish shipping industry. We have a proud tradition of a close relationship with our customers, suppliers, and our employees. The Danish shipping companies have helped shape Navadan into what we are today. The global maritime community is an extended family that Navadan is proud to be part of. The Danish shipping mentality is all about knowhow, professionalism, quality, swift decision-making, and commercial success. Navadan delivers on all.”
GLOBAL SUPPLY NETWORK
We love to go out and meet the teams who use our equipment in real life. Part of our product development is always, to see the crew interact with our newly developed equipment.”
KLIK PÅ SIDEN OG BESØG www.navadan.com LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT SIDE 31 /
We rely on local companies worldwide to manufacture Navadan products. We do this; because it gives us the ability to increase availability, offer uniform products globally, decrease shelf life, save time, and reduce transportation costs. Navadan is proud of the impact, our use of local partners globally has on carbon footprint and reducing inequality among countries.
Navadan på DMF 2022. Peter Krogh.
UddannelseUddannelse
Med skibsførereksamen får du bevis som styrmand af 2. grad og kan sejle som styrmand i alle størrelser skibe. Efter et års tjeneste som styrmand kan du opnå sønæringsbevis som styrmand af 1. grad. Det giver ret til at sejle som overstyrmand i alle størrelser skibe. HF-søfart er en tre-årig uddannelse, hvor du veksler mellem teori og praksis – og mellem gymnasiale og maritime fag. Med HF-søfart får du både en hel HF-eksamen og første som skibsassistent.
Som kystskipper får du bevis som styrmand af 4. grad, og kan sejle som styrmand i skibe op til 500 BT. Efter et års tjeneste som styrmand, kan du opnå sønæringsbevis som kystskipper. Med kystskipperuddannelsen og efterfølgende sejladserfaring som styrmand kan du blive fører af mindre erhvervsskibe på op til 500 BT i kystnær fart.
Er du aspirant, kan du læse første semester af skibsføreruddannelsen, mens du sejler – så sparer du et halvt års skolegang. Som aspirant kan du i din praktiktid (mens du sejler) læse og løse opgaver, så du er forberedt til at kunne klare en optagelsesprøve på Marstal Navigationsskole, når du påbegynder skibsføreruddannelsen.
UddannelseUddannelseKYSTSKIPPERASPIRANT SKIBSFØRERHFSØFART
NAVIGATIONSSKOLEMARSTAL EN SOLID BUND TIL DIN KARRIERE Vi udbyder uddannelsermartitimeafhøjeste NAVIGATIONSSKOLEkvalitethøjestekvalitet Marstal MaritimtNavigationsskoleuddannelsescenter www.marnav.dk Ellenet 10, 5960 Marstal (+45) 6253 marnav@marnav.dk1075
