FiskerBladet 2/23 by e-sider

68. ÅRGANG · APRIL 2023 · NR. 2 · MAGASINET FOR FISKESEKTOREN · DKK 49,50

fiskerbladet

GÅR DET FOR LANGSOMT? FOKUS PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING

KRIGEN KOSTEDE STORE ORDRER STRATEGISKE OPKØB HAR STYRKET CARSOE

BERYGTET ERHVERV:

Oliver var krabbefisker i Nordnorge

INTELLIGENT OG LIVREDDENDE SØGEPROJEKTØR SEARCHMASTER LED projektør øger sikkerheden ombord med fuldautomatisk (MOB) Mand Over Bord funktion, samt tracking med selvstabiliserende og konstant lysfokus på målet i vandet. Controller 10” LCD display

SL170 170 watt

SL340 340 watt

SEARCHMASTER ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg +45 7512 0444 | info@searchmaster.dk | www.searchmaster.dk

CAT’S MOTORER OG SCR SYSTEM ER DESIGNET TIL AT OVERHOLDE GÆLDENDE IMO TIER III KRAV, SÅ DU ER KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN. ZEPPELIN-CAT.DK

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

LEDER:

HVOR ER DEN POLITISKE STRATEGI FOR DEN GRØNNE OMSTILLING? Et nordjysk landstrømsanlæg, der har taget pelagiske fiskefartøjer med storm, et Månedens Skib, der er blevet bygget med fokus på at opnå det lavest mulige brændstofforbrug og et formindsket CO2-udslip, samt en virksomhed, der filtrerer olie og derved sikrer et mindre energiforbrug. Dansk fiskeri - og denne udgave af FiskerBladet - bugner af gode historier, der vidner om en branche, som tager den grønne omstilling alvorligt gennem massevis af kreative tiltag. Det er nemlig tydeligt, at der konstant drejes på ventiler og trykkes på knapper i maskinrummet for at finde frem til selv de mindste energibesparelser, som i det samlede regnskab betyder så uendeligt meget for Jordens samlede tilstand. Alligevel lyder dommen på de kommende sider: Det går alt for langsomt med den grønne omstilling i Danmark! Som CEO hos Nordhavn Power Solutions, Søren Rasmussen, og CEO i Danske Maritime, Jenny

KOLOFON FiskerBladet er Danmarks ældste fiskerimagasin og dækker hele den danske fiskesektor. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer 6 gange årligt. ISSN 196-4194

N. Braat, begge påpeger, så er der i øjeblikket mangel på politisk handling, som for alvor skal skyde den grønne omstilling i gang i Danmark - og dermed også eksporten af selv samme til det store udland.

De bedste hilsner

Stefan Holmager Larsen Chefredaktør

Så selvom der er masser af solstrålehistorier at berette om, så bør det stå klart for enhver, at det ikke er holdbart, at hver enkelt reder og virksomhed selv skal trække det store læs i forhold til den grønne omstilling. Derimod mangler vi de store politiske retningslinjer og ambitiøse målsætninger. Godt nok er der sat tydelige mål for, at alle danske skibe senest i 2050 skal være CO2-neutrale, men der er altså endnu ikke fremlagt en strategi for, hvordan det skal opnås i praksis. Derfor glæder jeg mig - sammen med Søren Rasmussen - til at høre, hvad den danske regering foreslår! Med disse ord vil jeg ønske dig, kære læser, rigtig god læsning af FiskerBladet.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Stefan Holmager Larsen shl@mmg.dk Telefon: +45 5015 9082 JOURNALISTER Sisse Katrine Andreasen, sisse@mmg.dk Frank Jensen, frank@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk Jonas Hooge, redaktionen@mmg.dk ANNONCER Flemming Iversen fliv@stibo.com Telefon: +45 7510 1156

UDGIVER Maritime Medier ApS Agerbakken 21 8362 Hørning Telefon: +45 7022 1870

68. ÅRGANG · APRIL 2023 · NR. 2 · MAGASINET FOR FISKESEKTOREN · DKK 49,50

fiskerbladet

LAYOUT FL Marketing Tryk: Stibo Complete, Horsens FORSIDE Oliver Thor Krøyer Foto: Privat

GÅR DET FOR LANGSOMT? STORT TEMA OM GRØN OMSTILLING

KRIGEN KOSTEDE STORE ORDRER

RUSLAND ER ET OVERSTÅET KAPITEL FOR CARSOE

Advertorials er betalte journalistiske produkter.

BERYGTET ERHVERV:

Oliver var krabbefisker i Nordnorge

Næste udgave: Juni 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

fiskerbladet · Nr. 2 2023 TOPHISTORIE

6 INGEN LANDKRABBER HER Oliver Thor Krøyer har arbejdet som krabbefisker i Nordnorge. Et job, hvor søvn er en saga blot, hvor søen går højt, og hvor et hav af erfaringer står i kø for at komme med hjem.

14 OLIEFILTER ER ET GRØNT SKRIDT PÅ VEJEN GreenOil Standards oliefilter vinder langsomt, men sikkert indpas som et grønnere alternativ for de traditionelle olieseparatorer.

10 GÅR DET FOR LANGSOMT MED DEN GRØNNE OMSTILLING? Hvad er status quo for den grønne omstilling i skibsbranchen anno 2023? Den træder vande og lader vente på sig, lyder det fra flere sider.

16 BÆREDYGTIG LANDSTRØM HITTER PÅ SKAGEN HAVN Skagen Havn har oplevet et boom i salget af landstrøm efter i 2021 at have taget deres nye landstrømsanlæg i brug.

CARSOE STÅR STYRKET MED STRATEGISKE OPKØB

Forretningen hos nordjyske Carsoe står stærkt, efter virksomheden i slutningen af 2021 opkøbte den Brønderslev-baserede virksomhed Intech.

HISTORIER FRA FISKERNETTET Mangler du et ekstra skud omega-3 i din hverdag? Så klik forbi vores hjemmeside FiskerBladet.dk, som altid er garant for en god historie. Her er en lille smagsprøve på vores online nyheder.

Sashimi Royal investerer massivt i den fremtidige drift og er snart klar med en helt ny produktionshal, efter man i starten af 2023 opkøbte ejendommen ved siden af deres hidtidige domicil i Hanstholm.

CARSOE: VI FÅR EN STØRRE OG STØRRE MARKEDSANDEL I NORGE I februar kunne Carsoe offentliggøre, at de har sikret sig en ny kontrakt med det norske linerederi, Leinebris, hvor de skal levere en komplet fiskefabrik til rederiets nye linefartøj, der forventes at stå færdig i 2025.

SASHIMI ROYAL ER KLAR TIL YDERLIGERE VÆKST

KØBENHAVN FORDOBLER ANTALLET AF FISKEBØRNEHAVER Et hundrede nye fiskebørnehaver blev i begyndelsen af året placeret lige under vandoverfladen i Københavns Havn. Dermed udbygger hovedstaden sin verdensrekord for flest biohuts.

Det norske rederi Gollenes AS har i marts taget imod nybygningen NB468 - GOLLENES, der er blevet bygget på Karstensens Skibsværft i Skagen.

FOGA CONSULT UDVIDER FLÅDEN MED NYT FARTØJ Foga Consult, der er fiskernes orientering om offshore aktiviteter, har udvidet flåden med fartøjet M/S Fortuna Puffin.

MÅNEDENS OPSKRIFT: Til påskebordet foreslår FiskerBladet at servere farmors traditionelle fiskefrikadeller

MINISTEREN SÆTTER IND OVERFOR SPØGELSESNET Tabte fiskeredskaber har alvorlige konsekvenser for både dyrelivet og erhvervsfiskeriet. Derfor har Fiskeristyrelsen åbnet en pulje på 9 millioner kroner, der skal hjælpe til at komme de mange spøgelsesnet til livs.

‘EN UTROLIG SPÆNDENDE MULIGHED’ René Christensen indtog 1. februar stillingen som direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur.

MÅNEDENS SKIB: NB468 - GOLLENES

STAFETTEN

40 FRA MODSPILLER TIL MEDSPILLER Kunne de mange myndigheder, som sikrer at Danmarks mest kontrollerede erhverv holder sig til reglerne, ikke i højere grad indtage rollen som medspillere i stedet for modspillere?

EFTER LANG KAMP: NU KOMMER BREXIT-KOMPENSATIONEN Der er stor glæde at spore hos de danske fiskeriforeninger, efter EU-Kommissionen har godkendt den største af støtteordningerne under EU’s Brexit-reserve.

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

INGEN LANDKRABBER HER

Oliver Thor Krøyer har arbejdet som krabbefisker i Nordnorge. Et job, hvor søvn er en saga blot, hvor søen går højt, og hvor et hav af erfaringer står i kø for at komme med hjem. AF SISSE KATRINE ANDREASEN · FOTOS PRIVAT

“Jeg bliver aldrig søsyg,” lyder det kækt fra Oliver Thor Krøyer, med ekstra tryk på aldrig. Efter en lang pause tilføjer han dog: “Men det gjorde jeg altså der.” For enhver, der har prøvet kræfter med livet til søs, siger det nok en hel del om forholdene uden nærmere forklaring.

“Vi kom ud i rigtig hårdt vejr, og normalt bliver jeg ikke søsyg, men det gjorde jeg jo så dér. Det er virkelig ubehageligt i starten, fordi man bliver helt kulleret i hovedet. Altså man kan ikke engang lave et simpelt regnestykke, hvis du forstår? Man er på non-stop og når aldrig rigtig at sove i de seks timer, man ikke har vagt. Det er det hårdeste, jeg nogensinde

har prøvet. Jeg har været i militæret, og det her var meget hårdere end det, så det handler om at kæmpe noget mere med sig selv for at klare det, og man bliver helt ændret af det.” Efter Oliver Thor Krøyers vidende, er han blot en af få danskere, som har prøvet kræfter med krabbefiskeriet, men han opfordrer uden tøven flere til at prøve det. >>

21-årige Oliver Thor Krøyer fra Odder har prøvet kræfter med det lige dele berømte og berygtede krabbefiskeri i Nordnorge, og han fortæller om sine oplevelser med et barskt erhverv, der bestemt ikke er for alle, men som har givet ham erfaringer og læring for livet. Det hele startede, da Oliver Thor Krøyer, efter at have været i lære på Georg Stage, i begyndelsen af 2021 var frivillig på den danske skonnert Linden, som sejlede ud fra Tromsø. Han ville dog mere end at arbejde som frivillig og fik via en kontakt hyre på krabbekutteren ARCTIC OPILIO. Kutteren stævnede ud fra Båtsfjord i Nordnorge den 15. Marts 2021 med Oliver om bord og Barentshavet og uendelige mængder snekrabber i sigte. “Det var lidt mærkeligt, for ingen vidste, at jeg kom. Men jeg kom om bord på samme vilkår som én, der har ti års erfaring, og så var det ellers bare af sted,” fortæller Oliver og forklarer, at krabbefiskeri er ikke noget, man nødvendigvis kan bruge en fiskeribaggrund til, da det er meget ufaglært og mest handler om, hvem der vil – og kan. Typisk er det østeuropæere, der arbejder som krabbefiskere. De har, ifølge Oliver, en helt anden arbejdsmoral og er lidt hårdere i filten til at stå distancen. Mange prøver kræfter med krabbefiskeriet, fordi der er gode penge i det, men mange falder også hurtigt fra igen. Af den 35-40 mand store besætning på båden var kun en lille håndfuld skandinaver, og de fleste af dem var på broen, fortæller Oliver og understreger, hvor stor respekt han hurtigt fik for arbejdet og de garvede folk om bord. Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

“Jeg tror ikke, ret mange danskere ved så meget om det, og det er også en niche, som man typisk kommer ind i ved at kende nogen. Jeg vil ikke anbefale det til folk, som ikke kan tåle fiskeriet i Danmark, men jeg er dog sikker på, at de fleste danske fiskere ville kunne klare det. Man skal nok være meget robust, men alle mennesker kan gøre det, det handler bare om energi og gejst. Man skal gå ind til det med en tilgang om at sætte det her stykke tid af til at give den fuld gas og ikke pive over noget, for det er så vanvittigt hårdt, og jeg kunne ikke sove den første måned, efter jeg kom hjem. Jeg var også ved at give op flere gange, så hvis man ikke kan sætte det til side og synes, det er for hårdt at arbejde i Netto, skal man nok lade være. Er man en smule eventyrlysten, er det dog bare om at komme af sted.” MAN BLIVER MEGET HURTIGT GLAD FOR SIT LIV Oliver Thor Krøyer var af sted med ARCTIC OPILIO i en periode over tre måneder, og han mødte adskillige bratte opvågninger undervejs. “Båden har et stort hydraulikanlæg, der trækker mange tons op, og der har jeg stået ved siden af, hvor linen sprang. Det er meget farligt, især i dårligt vejr, og der sker også mange ulykker, og det hænder at folk dør. Så selvfølgelig tænker man lige en ekstra gang over det hele. Men jeg lever meget i nuet og prøver at lade være med at fokusere på, hvor farligt det er og i stedet være meget opmærksom. Man lærer hurtigt, at man er glad for sit liv, når man står derude. Man skal passe på sig selv, for hvis man ryger over bord, kommer man næppe op igen, så man står der helt med ansvaret for sit eget liv i hænderne.” Ikke desto mindre skræmmer det ham ikke fra at tage af sted igen. “Det er lige mig, og jeg savner det hver eneste dag,” siger han. Oliver læser i øjeblikket til Skibsfører på Marstal Navigationsskole på Ærø og bliver færdig om to og et halvt år. “Jeg læser videre for at kunne få en god løn og går målrettet efter at blive styrmand indenfor fiskeriet - meget gerne på en krabbebåd. Det er en del af motivationen at blive rusket i og mærke elementerne, men også det at gøre noget andet, end andre gør. Jeg går nok lidt mine egne veje, men nogen skal jo gøre det.” Oliver Thor Krøyer er overbevist om, at han har fået nyttige livserfaringer og øjenåbnere med

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

sig videre fra tiden som krabbefisker, som han ikke kunne have fået andre steder. “Jeg havde ikke lært at være udholdende og arbejde på den måde, som jeg gør nu, hvis ikke det var for krabbefiskeriet. Jeg har virkelig lært, at man ikke kommer sovende til noget og mærket, hvor meget man kan presse sig selv og sin krop, så jeg tager rigtig mange ting med derfra. Mest af alt måske bare det, at man bogstaveligt talt ikke kommer sovende til noget. Det er der mange på min alder, der godt kunne lære noget af. Man kan jo godt klare det, man skal bare presse sig selv,” slutter han og svarer på det sidste spørgsmål: “Ja, jeg gider stadig at spise krabber, det bliver jeg nok aldrig træt af.” n

En tur med en krabbekutter fra start til slut: Efter påmønstring sejler kutteren ud, og man venter typisk to til tre dage - afhængigt af vind og vejr - på, at man kan starte med at fiske. Bemandingen på 35-40 personer bliver fordelt på teams, vagter og stationer, og der arbejdes i skift af 6x6. Der gøres klar med madding bestående af torsk. En krabbekutter har omkring 300 bure med madding. Når styrmanden har fundet det sted, hvor man skal fiske, trækker man i omkring halvanden time. Burene kommer herefter om bord og krabberne rystes af og ned i bassiner. Gammel madding fjernes fra burene, os ny madding gøres klar til næste træk. Krabberne kommer derefter på ’fabrikken’ under dæk og bliver taget op fra bassinerne. Her står to medarbejdere klar. De afliver

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

krabberne og kører dem igennem et system med ’opvaskebørster’, der renser krabberne. Derefter pakkes de i kasser og opdeles i vægt. Herfra kommer de videre til et system med kar med kogende vand, hvor de koges og derefter køles ned. De fortsætter nedenunder til et lavere dæk, hvor de pakkes og derefter sættes til opbevaring på fryselager, hvor de bliver stablet. Nu er de klar til at komme direkte ud til forbrugerne, og er typisk allerede solgt, inden de kommer på land. På kajen står der folk klar til at aflaste, så besætningen kan hvile et døgn og derefter tage ud igen. En tur på havet med en krabbekutter varer som regel seks uger afhængigt af, hvor hurtigt lasten er fuld.

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

Foto©Knut Troim / Unsplash

GÅR DET FOR LANGSOMT MED DEN GRØNNE OMSTILLING? Hvad er status quo for den grønne omstilling i skibsbranchen anno 2023? Den træder vande og lader vente på sig, lyder det fra flere sider. AF SISSE KATRINE ANDREASEN

Det går ganske enkelt alt for langsomt med den grønne omstilling i den danske skibsbranche. Sådan lyder det fra flere aktører. I januar skrev CEO for Nordhavn Power Solutions, Søren Rasmussen, en klumme med overskriften ‘Hvor bliver den grønne omstilling af?’ Her påpegede han, at det står alt for sløjt til med omstillingen. FiskerBladet har taget en snak med ham og brancheforeningen Danske Maritime for at få deres perspektiv på emnet. “Jeg synes personligt, at det går alt for langsomt. Vi ved alle, at vi skal gøre noget andet, og mange produkter er tilgængelige. Politikerne snakker hele tiden om grøn omstilling, men man gør ikke nok for, at der rent faktisk sker fremskridt,” siger Søren Rasmussen. Han påpeger, at ansvaret for at lave grønne tiltag lige nu ligger hos de private aktører i branchen – og det er hverken fair eller særlig effektivt.

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

“Det er ikke fiskeren i Hanstholm, der skal tage teten her. Hvis man skal prøve at få lidt fart på omstillingen, skal det offentlige gå forrest og vise vejen, men Regeringen har spillet fallit. De siger en masse ting, men gør ikke noget. Hvis fiskeren kan se, at det fungerer, så vil han også overveje grønnere produkter, når der skal skiftes motor eksempelvis, men der mangler nogen til at gå forrest. Det, mener jeg, er et ansvar, som det offentlige skal tage på sig.” Søren Rasmussen oplever megen velvilje og potentiale i den private del af branchen, men ser tiden rinde ud for Danmarks muligheder for at være foregangsland. “Vi havde en tanke om , at 2022 blev året, hvor det offentlige tog ved og gik i gang med ordrer. Det er ikke sket. Tiden er ikke løbet fra os endnu, men det gør den hurtigt, hvis vi skal være foregangsland. Den begynder at sive ud mellem fingrene på os. Det er super ærgerligt, for Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

vi er en søfartsnation, og vores store knowhow kunne blive et kæmpe eksportmarked til hele verden,” siger Søren Rasmussen. Han påpeger en række årsager, der kan være en del af forklaringen på tempoet eller mangel på samme i den grønne omstilling. “En af de vigtigste årsager kan være de økonomiske udfordringer. Skiftet til alternative brændstoffer og teknologier kræver ofte store investeringer, og det kan være svært for mange virksomheder i erhvervet at finde de nødvendige midler. Man skal huske på, at investeringer i den grønne teknologi ikke kun er godt for miljøet, men også kan være økonomisk bæredygtigt på længere sigt. En anden årsag kan være manglen på politisk vilje og klare mål og reguleringer. For selvom der er sat tydelige mål om at gøre alle danske skibe CO2-neutrale senest i 2050, er der ikke sat klare milepæle på plads for, hvordan det skal opnås.

Søren Rasmussen. Foto©Nordhavn Power Solutions

En tredje årsag kan være det manglende kendskab og erfaring med alternative brændstoffer og teknologier, hvilket kan gøre det svært for virksomhederne at vurdere og implementere disse løsninger. Mange er bange for at vælge den forkerte teknologi eller det forkerte brændstof,” siger CEO hos Nordhavn Power Solutions, Søren Rasmussen.

Den 16. Marts var han blandt oplægsholderne på konferencen ‘Fremtidens fremdrivning inden for skibsfart’, der blev afholdt af brancheforeningen Danske Maritime og The Maritime Energy Transition project (MAREN) på Christiansborg. Her var formålet netop at belyse, hvilke løsninger der skal til, hvis verdenssamfundet skal nå i mål med sine fælles klimamål. n >>

Foto©Nordhavn Power Solutions

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

JA, MENER DANSKE MARITIME FiskerBladet har spurgt CEO i brancheorganisationen Danske Maritime, Jenny N. Braat, om hendes opfattelse af den grønne omstilling. AF SISSE KATRINE ANDREASEN

ER I ENIGE MED SØREN RASMUSSEN I, AT DET GÅR FOR LANGSOMT MED DEN GRØNNE OMSTILLING? “Ja, det er vi. Men det er vigtigt at understrege, at vi betragter dette emne med globale briller. Hvis klimamålsætninger for alvor skal batte, så skal teknologierne udrulles globalt, og vi skal se langt ud over vores egne klimamålsætninger. Netop nu ser mange danske virksomheder – herunder fiskeriet – med stor bekymring på vores nationale CO2-afgifter. Mange kan ikke både betale høje, danske særafgifter og samtidig investere i ny miljøvenlig teknologi. Så selv om det kan lyde besnærende at beskatte fossil energi, så risikerer vi, at det i praksis forsinker den grønne omstilling. Ser vi på den internationale søfart, står denne for 2,5 procent af den globale CO2-udledning. Dette er mere end tre gange så meget som Danmarks samlede udledninger, så der er et kæmpe potentiale i at få grønne, danske teknologier om bord på langt flere skibe i verden og at arbejde målrettet med energieffektivitet både nationalt og internationalt. Dette vil bidrage til det globale regnestykke for bæredygtighed, men det kræver naturligvis globale krav og global håndhævelse. Sagt uden omsvøb har arbejdet i Den Internationale Maritime Organisation (IMO) ofte været fodslæbende, fordi langt fra alle lande er lige så ambitiøse som os, men det går fremad, selvom det går langsomt.” HVEM BØR GÅ FORREST I FORHOLD TIL AT SÆTTE EKSEMPLER OG FÅ ’DE ANDRE’ MED? “Zoomer vi ind på Danmark, er det klart, at de offentligt ejede skibe skal indtænkes. For én ting er, hvad private aktører investerer i, men noget andet er, i hvilken grad man fra offentlig side selv husker at gå forrest. Dette gælder både færger, militærfartøjer og diverse andre skibstyper,

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

som naturligvis skal leve op til de standarder, man forventer fra private rederier, når vi taler om den grønne omstilling i bred forstand. Samtidig spiller det offentlige en rolle, når vi taler forskning, udvikling og innovation. De nye løsninger udvikles i den maritime industri, men de statslige økonomiske medinvesteringer i udvikling af grønne teknologier er markant lavere end i vores konkurrerende lande. Dette har vi mange gange påpeget som et problem. Vi ville rent faktisk kunne rykke hurtigere med mere opbakning fra staten.” HVORDAN KAN VI HELT KONKRET GÅ FORREST I DANMARK I FORHOLD TIL AT SKABE GRØN OMSTILLING OG VISE DET UDADTIL? “Realistisk set, så kræver den grønne omstilling af dansk skibsfart, at der kommer en global bølge. Udbud og efterspørgsel afspejles i prisen, og hvis alle skal kunne være med, skal vi op i storskalaproduktion af nye løsninger. Vi har en af de dygtigste maritime industrier i verden, så potentialet er meget stort. Det er dog helt afgørende, at energiproduktionen omstilles sideløbende, ligesom vi også har brug for politisk forståelse for, at fossile brændstoffer ikke kan udfases meget hurtigt, men at de skadelige udledninger kan afhjælpes med brug af avancerede teknologier. Så fremtidens løsninger bliver en blanding af mange teknologier og mange energiformer, hvor for eksempel også en god infrastruktur til ladning i havnene spiller en rolle. Det vigtige er at tænke stort og tænke internationalt. Så kommer vi også i mål i Danmark.” n

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Jenny N. Braat. Foto©Danske Maritime

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

AF SISSE KATRINE ANDREASEN · BILLEDER AF GREENOIL STANDARD

OLIEFILTER ER ET GRØNT SKRIDT PÅ VEJEN GreenOil Standards oliefilter vinder langsomt, men sikkert indpas som et grønnere alternativ for de traditionelle olieseparatorer.

I en branche, der er kendt for en vis skepsis over for forandringer, er det ikke så ligetil at slå smut med nye opfindelser og tiltag. Det har man mærket hos Ebeltoft-virksomheden GreenOil Standard, der leverer løsninger til oliefiltrering. Ikke desto mindre er deres filterløsning støt og roligt ved at få tag i både fiskeriet og den øvrige skibssektor. “Vi arbejder i en meget konservativ branche, men nu er der kommet mere skub i det, og folk er løsnet lidt op. Vi ser en dominoeffekt, når vi først har fået en reference, for alle snakker sammen. Det har været til vores fordel, at folk har set, at vores filterløsning virker efter hensigten - og også bedre end det,” siger Rune Hjortnæs Pedersen, der er Teknisk Salgschef hos GreenOil Standard. Oliefilteret er en fuldt kompatibel løsning som erstatning til traditionelle olieseparatorer, og fordelene tæller både grønnere, økonomiske og tidsbesparende. Det er et simpelt oliefiltersystem, der er 100 procent anvendeligt til alle typer motorer indenfor skibsbranchen, og det kræver ikke forvarmning af olien og har derfor et langt mindre energiforbrug.

produkt. Ulden har struktur som nåletræ med modhager og danner labyrintsystemer i filtret, som er helt unikke til at fange små partikler fra motorens forbrænding. Olien bliver renere, og man får dermed en renere motor og bedre operation. Vi hører fra vores kunder, at de kan se en større klarhed i olien og en renere motor, og det er et sundt og godt tegn,” forklarer Rune Hjortnæs Pedersen. Han understreger, at filtersystemet renser mindst lige så godt som en klassisk separator, og at der er meget tid at spare på vedligeholdsdelen, da det blot kræver filterskift en til to gange om året afhængigt af motortype. BRED RÆKKEVIDDE Selvom det har taget tid, siden filteret så dagens lys i 2014, oplever man nu en stigende interesse for produktet. Ikke mindst uden for landets grænser. Det skyldes især det grønne aspekt samt det faktum, at filtersystemet er kompatibelt med alle typer skibsmotorer – nye som gamle og dermed også egner sig godt til retrofit.

“Specielt inden for fiskeriet har vi haft kæmpe succes med gode referencer. Vi bliver anset som en seriøs leverandør og sidder på en stor del indenfor nybygning i Norden nu,” siger Rune Hjortnæs Pedersen. GreenOil Standard har forhandlere i det meste af Europa og er ved at bygge et bredt netværk op i resten af verden. I starten af januar i år leverede virksomheden blandt andet filtersystemer til en fiskebåd bygget i 1970, der sejler fra Seattle og ud i Barentshavets hårde vande. Det viser noget om produktets bredde, fortæller Teknisk Salgschef Rune Hjortnæs Pedersen: “Vi er endnu ikke der, hvor skibe, der sejler på langfart, kan undvære en motor.

“Vores filterelement er bygget op på ren filtrering med fåreuld, fordi det er et natur-

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Men rederne gør meget for at energioptimere og udlede mindre CO2, og der kan vi være en del af løsningen. Vi tilbyder et system, der sparer på energien og dermed brændstoffet, men som også udleder langt mindre CO2, og som passer til både nye og gamle motorer,” siger han. n

Technical sales manager, Rune Pedersen.

Eksempel på besparelser ved installation af oliefilteret på en større fiskebåd: • Årlig besparelse økonomisk: cirka 240.000 DKK • Lavere energiforbrug årligt: 130.000 kWh • CO2-reduktion som sidegevinst af lavere energiforbrug: +35 tons CO2 • Sparet vedligehold: +150 timer • Ingen oliespild eller sludge-produktion Kilde: GreenOil Standard

Fartøjet Astrid-Marie er installeret med GreenOil Standards oliefilter.

GreenOil Standards oliefilter.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

BÆREDYGTIG LANDSTRØM HITTER PÅ SKAGEN HAVN Skagen Havn har oplevet et boom i salget af landstrøm efter i 2021 at have taget deres nye landstrømsanlæg i brug. AF STEFAN HOLMAGER LARSEN · BILLEDER AF SKAGEN HAVN

Der var stolthed i Nordjylland, da Skagen Havn i 2021 kunne tage Danmarks mest fleksible landstrømsanlæg i brug. Anlægget gav nemlig havnen mulighed for tilslutning af hele ti fartøjer ad gangen med individuelle spændingsniveauer og frekvenser, og investeringen, der havde kostet den nette sum af 10 millioner kroner, var gjort med bæredygtighed og den grønne omstilling in mente. Allerede i 2021 blev der solgt 1,6 millioner kWh, men i 2022 oplevede Skagen Havn et regulært boom i salg af landstrøm. Her blev der nemlig solgt i alt 3,1 millioner kWh, hvilket altså er snublende tæt på en fordobling.

Landstrømsanlægget på Skagen Havn.

I en tid, hvor priserne på elektriciteten har været særdeles svingende og til tider særdeles høj, har Skagen Havn løbende haft fokus på prissætningen af landstrøm, så det udover at være et bæredygtigt alternativ til generator-drift, også er et økonomisk attraktivt tilbud, og netop derfor er det lykkedes at få mange til at benytte landstrømmen.

”Det er positivt at flere og flere fartøjer vælger løsningen med landstrøm, når de ligger ved kaj. Støjniveauet bliver markant reduceret når fartøjerne tilkobles landstrøm i stedet for brug af deres dieselmotorer, samtidig med at det højner luftkvaliteten. Det er således godt både for nærområdet og for miljøet. Det viser at vores store investering har båret frugt,” siger direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen.

STOR VÆKST FRA PELAGISKE FARTØJER Alligevel er der særligt én gruppe af fartøjer, der stikker ud. Tidligere har Skagen Havn nemlig ikke kunnet tilbyde landstrøm til de store pelagiske fiskefartøjer, fordi man ikke har haft den tilstrækkelige kapacitet - spændingsniveauer og frekvenser - men særligt i denne kategori har landets nordligst beliggende havn oplevet stor vækst.

Men selvom der altså er masser af positive strømninger i udviklingen i det nordjyske, så hviler havnen ikke på laurbærrene. Skagen Havn er nemlig med i flere EU-projekter, der har fokus på landstrøm, og der arbejdes således blandt andet med løsninger for et mobilt landstrømsanlæg, hvor fleksibiliteten er i højsædet, samt muligheder for tilkobling til landstrøm i forbindelse med losning af pelagiske fartøjer. n

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

TRODS RUSSISK FARVEL:

CARSOE STÅR STYRKET MED STRATEGISKE OPKØB Forretningen hos nordjyske Carsoe står stærkt, efter virksomheden i slutningen af 2021 opkøbte den Brønderslev-baserede virksomhed Intech. TEKST AF JONAS HOOGE · BILLEDER AF CARSOE

Det norske fiskefartøj Sara Karin har været igennem refit med udstyr fra Carsoe.

Der blæser positive vinde omkring nordjyske Carsoe. For selvom virksomheden, der laver forarbejdningsanlæg til fiske- og fødevareindustrien, i 2022 måtte stoppe alle sine aktiviteter i Rusland, så har strategiske opkøb sikret en blomstrende optimisme, der gør, at man fortsat ser positivt på fremtiden. “Der har helt naturligt været en opbremsning i markedet på baggrund af det, der skete, i

2022, men jeg synes ikke, der har været en egentlig ‘cancelering’ af investeringslyst til nye projekter, og kigger vi på, hvad vi har i pipeline, så synes jeg, det ser utrolig positivt ud,” siger virksomhedens Group Sales Director, Jeppe Christensen. Netop investeringslyst var baggrunden for, at Carsoe i slutningen af 2021 opkøbte den Brønderslev-baserede virksomhed Intech, og >> Group Sales Director hos Carsoe, Jeppe Christensen

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

Carsoe laver forarbejdningsanlæg til fiske- og fødevareindustrien.

det skulle vise sig at være starten på et glimrende samarbejde. For mens Carsoe historisk set, har beskæftiget sig med større trawlere, så har Intechs seafood-division, haft sin styrke på det kystnære fiskeri, og det har tilført hele virksomheden nye kompetencer. “Vi komplimenterer hinanden rigtig godt, og det giver næring til både det gamle Intech og den gamle Carsoe-forretning, og vi har set, at vi har mere gavn af at stå sammen end hver for sig. Intech har haft flere kunder end Carsoe, fordi Intech har haft mindre kunder, mens Carsoe har haft fokus på de større kunder, og det passer rigtig fint sammen. Dermed fik vi både et stærkere produktprogram, men også nogle nye kundegrupper, som vi kan levere til,” fortæller Jeppe Christensen.

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

RUSLAND ER ET OVERSTÅET KAPITEL Mens Ruslands krig i Ukraine sendte verdensøkonomien i en nedadgående spiral, og det for Carsoes vedkommende blandt andet betød et farvel til ordrer for op mod 500 millioner kroner, så har virksomheden dog ingen forventninger om at vende tilbage til landet. Derimod ser den Aalborg-baserede virksomhed det russiske kapitel værende overstået.

Særligt ikke i den nuværende verdenssituation,” siger Jeppe Christensen.

“Det tabte marked, som Rusland efterlader, kan vi ikke bare lige finde et andet sted. Det var et marked, der blomstrede for nogle år tilbage, og for ti år siden var det væsentlig mindre. Så det var en stor vækst i forhold til nybygninger, som i mange år havde været i dvale. Vi lykkedes med at vinde en stor del af det marked, men det er ikke noget, vi regner med kommer tilbage.

“Vi har gennem årene været dygtige og heldige i forhold til de investeringer, vi har lavet, der er med til, at vi er, hvor vi er i dag som virksomhed, og giver os den berettigelse, som vi har. Vi har haft en klar strategi om at opkøbe og få tilføjet nogle kompetencer til den eksisterende forretning, og det gør, at vi i dag står rigtig stærkt i markedet,” lyder det fra Jeppe Christensen. n

Derimod fortsætter Carsoe arbejdet med at cementere deres position på blandt andet det norske marked, hvor virksomheden i februar kunne præsentere en ny kontrakt med det norske linerederi, Leinebris, og dermed fortsætter virksomheden med at stå stærkt.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Carsoe, der har hovedsæde i Aalborg, har specialiseret sig i komplette fiskefabrikker til skibe over hele verden, og mens det tidligere har været primært til trawlere, så tegner der sig et billede af, at virksomheden også har fået fat i linefartøjer på det norske marked.

Carsoes kontor i Aalesund. Foto©Carsoe

Det vækker naturligvis glæde hos Carsoe, at man på ny har fået en stor kontrakt på plads, og i følge Group Sales Director, Jeppe Christensen, så betragter man det som en cementering af positionen på det norske marked. “Med den her ordre cementerer vi vores position på det norske marked. Vi får en større og større markedsandel i Norge, og fik i efteråret også en stor ordre på en kombineret krabbe og rejefabrik, hvilket gør, at vi inden for et halvt år har sikret os flere store kontrakter i Norge. Derfor synes jeg det giver mening at sige, at vi cementerer os på det norske marked,” siger han.

Carsoe skal levere en komplet fiskefabrik til Leinebris’ nye linefartøj. Illustration: Leinebris

Leinebris er privatejet, og det gør det for Jeppe Christensen ekstra spændende, da det ifølge ham, ofte er folk der har stærke holdninger til tingene, og selv er dybt involveret i den daglig drift af skibene. “Den ene ejer er selv kaptajn på skibet, mens den anden ejer sørger for, at de får solgt deres fisk, så de er jo dybt involveret i driften, og har nogle stærke holdninger til tingene. Leinebris signalerer kvalitet og er vel det man kan kalde toppen af toppen inden for linefiskeri, og derfor skal de selvfølgelig også have leveret toppen af toppen til deres nye skib og det ser vi naturligvis meget frem til,” lyder det fra Jeppe Christensen. n

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

ADVERTORIAL

FREMTIDSSIKR DIT SKIB MED AMMONIAK John Bilde, der har ansvaret for fiskeri. Foto©Johnson Controls

Ammoniak er i årtier blevet brugt til indfrysning af fisk, men aldrig før til køling af opholds- og beboelsesrum. Det ændrer Johnson Controls og Ocean Prawns nu på. Der bruges masser af ammoniak på både danske og internationale skibe rundt omkring i verden, for til indfrysning af fisk er ammoniak typisk førstevalget. Helt anderledes er det til gengæld, når vi snakker køling af teknik-, opholds- og mandskabsrum. Her glimrer ammoniak stort set med sit totale fravær, men det skal ændres nu, i hvert fald hvis det står til køleproducenten Johnson Controls og Ocean Prawns, som derfor har indgået et samarbejde. Samarbejdet resulterer nu i, at Ocean Prawns’ nye 82 meter lange og 18 meter brede rejetrawler, der snart er færdigbygget i Tyrkiet, ikke bare bruger ammoniak til indfrysning af de 1200 tons rejer, der er plads til, men også til at køling af teknik-, opholds- og mandskabsrum, så de 35 mand om bord kan opholde sig i behagelige temperaturer. En medvirkende årsag til, at rederiet vælger ammoniak nu er

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

også at de sejler og lander fisk i Canada, hvor skrappe reguleringer på kølemidler træder i kraft allerede i 2024. Johnson Controls er som den første virksomhed lykkedes med at have fået godkendt en standard HVAC ammoniakchiller til marinebrug, og den første af slagsen bliver altså nu installeret på rejetrawleren. Det glæder Johnson Controls’ Carsten Jensen, der er sales executive inden for marine, offshore og renewable. “Folkene i Ocean Prawns er altid klar på at prøve noget nyt. De var blandt de første, der installerede robotter til pakning af fisk ombord, og da de konsekvent forsøger at mindske deres påvirkning af miljøet, var de straks med på ideen om at få installeret ammoniakchilleren,” siger Carsten Jensen.

Mens det er første gang, at en standardchiller er blevet godkendt til marinebrug, har Johnson Controls Marine i 2018 leveret HVAC ammoniak-systemer til frysetrawlerne Mrkus, ejet af rederiet QAJAC TRAWL, og Polar Natorralik, ejet af Polar Seafood.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

KLIK PÅ SIDERNE OG BESØG JOHNSON CONTROLS(TH.) ELLER OCEAN PRAWNS(TV.)

Med den øgede fokus på PFAS er det nu tid til at udskifte de kemisk fremstillede produkter, der normalt bruges til køling af teknik-, mandskabs- og opholdsrum, med ammoniak. I mange af de kemisk fremstillede kølemidler som HFC og HFO er der et højt indhold af PFAS.

tons ammoniak, kræver et lille køleanlæg til opholdsrum med videre blot 19 kilo ammoniak.”

På Global Warming-skalaen, som indikerer, hvor stor en effekt et givet stof har på ozonlaget, er CO 2 udgangspunktet og har en værdi på en. Ammoniak har derimod en værdi på nul, da stoffet jo i forvejen findes i naturen, mens de kemiske fremstillede produkter typisk har en værdi på mellem 1000-2000.

“Den skal laves, så man er sikker på, at anlægget ikke stopper ved høj sø, og der skal påmonteres en stiver på chilleren, og det koster naturligvis alt sammen, og udsigten til den udgift har nok gjort afholdt en del fra at kaste sig ud i projektet.”

Men ifølge Carsten Jensen er den mindskede miljøbelastning ikke den eneste fordel, man får ud af at udskifte de kemisk fremstillede stoffer med ammoniak. Han forklarer, at der typisk sker det, at et givet kemisk fremstillet kølemiddel typisk blot er i brug cirka 5 år, inden eksperter kommer frem til, at det pågældende kølemiddel har en meget negativ indflydelse på miljøet, hvorfor det skal udfases. “Problemet er blot, at historien typisk gentager sig nogle år senere, når det nye kølemiddel, der skulle erstatte det miljøfarlige, så også bliver bedømt miljøfarligt, og så det skal det også udskiftes. noget der både tager tid og koster penge,” understreger Carsten Jensen.

En anden ting, der ifølge Carsten Jensen kan have spillet ind, er kravet om at der skal laves en krængningstest, før et anlæg kan tages i brug.

Men nu har Johnson Controls altså fået godkendt en standard chiller til marinebrug, og dermed slipper rederierne for at skulle igennem en godkendelsesprocedure med de udgifter, som det nu medfører, forklarer Carsten Jensen.

sig over ikke at belaste miljøet og glæde sig over, at man med sikkerhed på et tidspunkt ikke skal bruge penge, tid og kræfter på at udskifte/modificere et anlæg, fordi kølemidlet er blevet erklæret miljøfarligt,” siger Carsten Jensen og fortsætter: “Så ved at investere i en standard chiller med ammoniak får du også en fremtidssikring af dit skib, og vi håber mange fra både fiskeindustrien og den maritime branche vil benytte sig af denne chance, så de ikke længere skal bekymre sig over, hvornår anlægget næste gang skal udskiftes, fordi kølemidlet er blevet er erklæret miljøskadeligt. Ammoniak findes allerede i naturen, så det vil aldrig skulle udskiftes,” slår Carsten Jensen fast. n

Og udgiften til at købe og installere standard chilleren er højere end andre more konventionelle anlæg – til gengæld er driften markant billigere. “Så på den lange bane, er der en stor besparelse at hente, og så kan man samtidig glæde Carsten Jensen (til venstre) sammen med John Bilde. Foto©Johnson Controls

ANDERLEDES ER DET MED AMMONIAKKEN “Ammoniak findes i naturen, og det vil derfor aldrig kunne skade miljøet. Der vil derfor heller aldrig komme et krav om, at det vil skulle udskiftes som kølemiddel. Derfor er de skibe, der fremover vil benytte sig af ammoniak til køling, fremtidssikret i hele skibets levetid, og du vil kunne anløbe alle havne uden undtagelse i modsætning til skibe, der bruger nogle af de gamle kølemidler. De må nemlig ikke anløbe en række europæiske havne,” slår Carsten Jensen fast. Men hvis alt omkring brug af ammoniak til køling af teknik-, opholds- og mandskabsrum er entydigt positivt tangerende det rosenrøde, hvorfor er det så først nu, at det bliver taget i brug? Ifølge Carsten Jensen skyldes det nok flere ting. “Det er generelt en meget konservativ branche i, så der går gerne lidt tid, inden man er klar til at prøve nye ting. Så er der det med lugten, for ammoniak lugter meget kraftigt og det får nok nogen til at afholde sig fra det, fordi de frygter udslip. Men man skal huske på, at mens køleanlægget til fisk bruger mange Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

HISTORIER FRA

FISKERNETTET

Mangler du et ekstra skud omega-3 i din hverdag? Så klik forbi vores hjemmeside FiskerBladet.dk, som altid er garant for en god historie. Vi bringer både de sjove, de skøre, de store og de skæve, så du altid kan fortælle både vigtig viden eller ligegyldig info fra dansk erhvervsfiskeri, når du sidder ved middagsbordet. Her er en lille smagsprøve på vores online historier

Foto©Rigspolitiet

STADFÆSTER AFGØRELSER I SAG OM KUTTERDRAB – FORBLIVER VARETÆGTSFÆNGSLET

De fem fiskere, der er sigtet for at have dræbt en 41-årig kollega ombord på den vestjyske fiskekutter Inger Katrine, skal forblive varetægtsfængslet. Vestre Landsret har stadfæstet byrettens afgørelse om at lukke dørene og forlænge varetægtsfængslingen af de fem fiskere, der er sigtet for drabet på deres 41-årige kollega fra den vestjyske fiskekutter Inger Katrine. Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern. Både forsvarsadvokaterne og pressen havde eller krævet, at retsmøde blev holdt for åbne døre, så fiskernes forklaringer kunne blive kendt for offentligheden, men af hensyn til politiets videre efterforskning af drabssagen, så mente dommeren ved Vestre Landsret altså, at Retten i Holstebro var nået frem til den rigtige beslutning. Hele sagen tog sin begyndelse i slutningen af januar, hvor de fem fiskere blev varetægtsfængslet og sigtet for manddrab af en sjette fisker fra samme fartøj. Grundlovsforhøret, der strakte sig over mere end syv timer, foregik bag lukkede døre, hvorfor det endnu er sparsomt med oplysninger fra den uhyggelige sag. Men da sigtelsen blev læst op i retten inden dørlukningen, blev det ifølge TV Midtvest forklaret, at de fem tiltalte

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

mænd, der er i alderen 28 til 41 år, er sigtet for i forening og efter forudgående aftale at have dræbt den sjette mand med slag og spark i hovedet og på kroppen. Han fik desuden taget halsgreb med blødning i halsmuskulaturen, brud på tre lænde- og ryghvirvler og punktformede blødning i øjnene til følge. Hændelsen skete ifølge politiet ude på havet 60 sømil vest for Thyborøn mellem lørdag den 28. januar omkring klokken 8 og mandag den 30. januar omkring klokken 5. Den nu afdøde mand blev allerede den 30. januar i livløs tilstand fløjet i land med en helikopter, hvorefter han blev erklæret død. Med stadfæstelsen af både de lukkede døre og varetægtsfængslingen skal de fem fiskere fortsat blive bag lås og slå frem til den 29. marts, hvor de atter skal stilles for en dommer, såfremt Midt- og Vestjyllands Politi ønsker at beholde dem bag tremmer. Alle fem tiltalte nægter sig skyldige.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Foto©Frankie Latour / Unsplash

Torsk i Østersøen. Foto©Danmarks Fiskeriforening

Foto©Royal Greenland

MAKS 75 KILO: BEGRÆNSNING PÅ KRABBEKLØR FRA NORDSØEN

33 FISKEFARTØJER I ØSTERSØEN FÅR STØTTE TIL OPHUGNING

Fra Nordsøen må der maksimalt landes 75 kilo aftagne krabbekløer eller 1 vægtprocent af den samlede fangst. Sådan lyder det i en meddelelse fra Fiskeristyrelsen.

Fiskeristyrelsen gav i midten af februar tilsagn til ophugningsstøtte til 33 fartøjer for i alt cirka 47 millioner kroner på støtteordningen ‘ophugning af fiskerfartøjer for torskefiskere i Østersøen’.

I teknikforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2019/1241, bilag V, del A) er det fastlagt, at:

33 fiskefartøjer har langt om længe fået tilsagn til ophugningsstøtte. Det oplyste Fiskeristyrelsen i miden af februar i en pressemeddelelse.

‘For taskekrabber fanget i tejner og kurve må højst 1 vægtprocent af den samlede fangst af taskekrabber bestå af aftagne kløer. For taskekrabber fanget med andre redskaber må der højst landes 75 kilo aftagne krabbekløer”. Bestemmelsen gælder for nuværende KUN for fangst af taskekrabber i Nordsøen, og fra den 1. maj 2023 vil EU-reglen blive håndhævet og Fiskeristyrelsen vil sanktionere ved overtrædelser. Der vil, på baggrund af ovenstående forordning, ske en ændring af den hidtidige praksis, hvor det har været accepteret, at der bliver landet mere end 75 kg aftagne krabbekløer fra taskekrabber eller mere end 1 vægtprocent af den samlede fangst i tejner og kurve. Der fastlægges en overgangsperiode til og med den 30. april 2023. Overgangsperioden fastlægges med henblik på at sikre oplysning til fiskerierhvervet om ændring af praksis på området. Der betyder, at fra den 1. maj 2023 vil EU-reglen blive håndhævet og Fiskeristyrelsen vil sanktionere ved en overtrædelse af reglen.

I Hav- og fiskeriudviklingsprogrammet (EHFF) er der afsat 50 millioner kroner til en ophugningsordning for fartøjer i Østersøen. Formålet med ordningen er at bidrage til at mindske ubalancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i Østersøen som følge af de seneste års markante kvotenedgange for torsk og den økologiske tilstand for Østersøen generelt. Fiskeristyrelsen havde inden for ansøgningsfristens udløb den 31. december 2022 modtaget i alt 63 ansøgninger, og heraf opfyldte 36 ansøgninger støtteordningens ansøgningsbetingelser med ansøgning om et samlet beløb på cirka 68 millioner kroner. Alle ansøgninger er efterfølgende blevet prioriteret i henhold til ordningens kriterier og ud fra den højeste andel af torskefiskeri fra Østersøen, og der er således blevet givet tilsagn til 33 ansøgere for cirka 47 millioner kroner. Da ordningens økonomiske ramme er på 50 millioner kroner er der tre ansøgninger, som ikke har modtaget tilsagn om støtte, selvom de lever op til støttekriterierne.

Ved fangst af mere end 75 kg aftagne krabbekløer eller 1 vægtprocent af den samlede fangst, kan taskekrabberne medbringes og landes i hel tilstand.

Restbeløbet på cirka 3 millioner kroner vil i prioriteret rækkefølge blive tilbudt en af de tre ansøgere, der lever op til ordningens kriterier, men hvor de ansøgte beløb falder udenfor den økonomiske ramme for støtteordningen.

Fiskeristyrelsen er opmærksom på og har en forståelse for, at mange fiskere har haft en væsentlig økonomisk indtægt på fiskeri af krabbekløer fra taskekrabber.

For at få udbetalt støtte skal fiskerfartøjerne være ophugget senest den 31. december 2023, og der skal også være anmodet om udbetaling senest denne dato.

EU-reglen er dog klar, og fiskeristyrelsen skal derfor håndhæve reglen

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

NY DIREKTØR FOR DANSK AKVAKULTUR:

‘EN UTROLIG SPÆNDENDE MULIGHED’ René Christensen indtog 1. februar stillingen som direktør i brancheforeningen Dansk Akvakultur. AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

Brancheforeningen for dambrug, havbrug, RAS-anlæg, skaldyrsopdræt, fiskefoder, eksport og økologisk opdræt, Dansk Akvakultur, hev en imponerende kanin op af hatten, da de sidst i januar præsenterede Dansk Folkepartis næstformand og tidligere folketingsmedlem René Christensen som ny direktør. Politikeren, der i mange år har fungeret som DF’s fremtrædende finansordfører, blev ved Folketingsvalget i november sidste år ikke stemt ind i på Christiansborg, og det betød altså, at han havde tid til at overtage tjansen som ny direktør per 1. februar. ”Jeg har fået en utrolig spændende mulighed. Dansk Akvakultur er talerør for en meget spændende branche, der skaber udvikling i

landdistrikterne og gør noget godt for klimaet. Foreningen tæller cirka 70 medlemsvirksomheder, der alle ligger i landdistrikter, og det er en fødevareproduktion med et meget lavt klimaaftryk,” lød det i en pressemeddelelse fra René Christensen, der var medlem af Folketinget fra 2008-2022 og i 13 år var formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I Dansk Akvakultur venter der et arbejde af de større, for de sidste år har budt på meget store udfordringer for hele akvakultur-sektoren i Danmark. Ændrede rammevilkår, vanskelige markeds- og konkurrenceforhold for foreningens medlemmer samt fusioner og konsolideringer har medført store ændringer i sektoren, herunder faldende medlemstal.

SKAL FORTSAT FÆRDES PÅ CHRISTIANSBORG Samtidig truer energikrisen og stigende råvareog foderpriser store dele af det landbaserede opdræt af fisk, og akvakulturproduktionen i både Danmark og EU har i flere år været stagnerende på trods af, at både EU, FAO og skiftende danske regeringer i samme periode har fremlagt politiske aftaler og strategier om vækst i akvakultur. “Der er udviklingsmuligheder og stor efterspørgsel på opdrættet fisk og skaldyr. Vi kan bidrage til det danske samfund på mange områder, men der er også behov for at få en endnu bedre dialog med myndigheder, politiske beslutningstagere, interesseorganisationer og den brede offentlighed. Vi er derfor meget glade for, at René Christensen har sagt ja til at stå i spidsen for opgaven og ansvaret med at varetage erhvervets interesser og hjælpe med at fremme akvakulturens udviklingsmuligheder i Danmark,” lyder det i samme meddelelse fra Niels Dalsgaard, der er formand for Dansk Akvakultur. René Christensen kommer fortsat til at færdes på Christiansborg, når han som branchedirektør skal forsøge at påvirke den lovgivning, der har betydning for akvakulturerhvervet. ”Det er en del af jobbet, men først og fremmest skal jeg ud i landet og møde de mange store og små virksomheder i Dansk Akvakultur,” siger René Christensen. René Christensen har overtaget jobbet som Dansk Akvakulturs øverstansvarlige efter Brian Thomsen. n

René Christensen. Foto©teen Brogaard / Folketinget

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

- MÅNEDENS OPSKRIFT -

TRADITIONELLE FISKEFRIKADELLER TIL PÅSKEBORDET Den sprøde, gyldne overflade og det bløde indre med en let frisk smag af hav. Hos FiskerBladet vil vi lige minde om, hvorfor der selvfølgelig skal være plads til de traditionelle fiskefrikadeller på påskebordet. Opskrift af Atsanee Gunhakhom Tekst og billeder af Stefan Holmager Larsen

Opskrift Ingredienser: 500 gram grofthakket fiskefars af torsk 1 fintrevet løg 1 stort æg 2 spiseskefulde hvedemel Cirka 2 deciliter fløde 1 teskefuld salt 1 teske friskkværnet peber Smør og olie til stegning

Traditionerne omkring højtiderne har altid været mange i det danske land, og påsken er ingen undtagelse. Men selvom meningerne er mange, så er der på FiskerBladets redaktion særligt én ting, der går igen, når talen falder på de mange retter, som er et absolut must på påskebordet - nemlig farmors fiskefrikadeller! Den milde smag af torsk komplimenteret af den hjemmerørte remoulade smager himmelsk, og når den samtidig serveres på en skive groft rugbrød og akkompagneres af dråberne fra en frisk citron, så synger englene, så man skulle tro, at frelseren atter var genopstået fra de døde - men nej, det er altså blot den traditionelle danske fiskefrikadelle. Fremgangsmåde: Farsen kan sagtens hakkes derhjemme med en skarp kniv eller ved hjælp af en foodprocessor, men vi fik hjælp af fiskehandleren, der klarede det for os.

Brug nu en stor ske og din håndflade til at forme farsen til fiskefrikadeller. Et tip kan være, at dyppe skeen i et koldt glas vand mellem hver dunse.

Derfor starter vi med at hælde farsen i en skål og rører den sammen med både salt og friskkværnet peber. Herefter tilsætter vi det fint revne løg og ægget, som vi sørger for at røre ud i farsen, inden vi tilsætter hvedemel og blander på ny.

Herefter steges de i en varm pande med både smør og en smule olie til de har en flot stegeskorpe. Den præcise stegetid vil afhænge af størrelsen på frikadellerne, men vil formentligt variere mellem 5-8 minutter.

Herefter tilsættes fløde i små portioner indtil fiskefarsen har en let og lind konsistens. Hold øje med farsen og tilsæt eventuelt en smule mindre eller mere fløde efter behov.

Server fiskefrikadellerne med groft rugbrød, hjemmerørt remoulade og lidt frisk citron.

B on a p p et it !

Lad nu farsen hvile og samle sig i køleskabet i en god halv time, inden den herefter er klar til stegning. Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

Foto©Danmarks Fiskeriforening

EFTER LANG KAMP:

NU KOMMER BREXIT-KOMPENSATIONEN Der er stor glæde at spore hos de danske fiskeriforeninger, efter EU-Kommissionen har godkendt den største af støtteordningerne under EU’s Brexit-reserve. AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

Der er nu langt om længe udsigt til økonomisk kompensation til det danske erhvervsfiskeri, efter EU-Kommissionen i slutningen af februar godkendte den største af støtteordningerne under EU’s såkaldte Brexit-reserve. Dermed får danske fiskere nemlig mulighed for at ansøge om mere end 840 millioner kroner

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

i kompensation for tab af kvoteværdi efter Storbritanniens udtrædelse af EU.

plads,” lyder det fra formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

“Vi har kæmpet benhårdt for kompensation for de fiskekvoter, som blev taget fra dansk fiskeri i forbindelse med Brexit-aftalen. Derfor er det glædeligt, at kompensationen nu er på

Kvotekompensationen så ellers kortvarigt ud til at blive sendt til tælling, selvom politikerne var hurtige til at love, at fiskeriet ikke skulle ende med regningen. Eksempelvis hed det sig en

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

overgang, at EU’s statsstøtteregler spændte ben for muligheden for erstatning, men takket været lobbyarbejde fra Danmarks Fiskeriforening og et godt samarbejde med Venstre-politikeren Søren Gade, da han var næstformand for EU-Parlamentets Fiskeriudvalg, blev der taget kontakt til EU-Komissionen, hvor kommisær Margrethe Vestager slog fast, at statsstøttereglerne ikke forhindrede erstatning, og dermed var vejen alligevel banet for fiskerne. PULJEN ÅBNES I MAJ Den danske andel af den såkaldte Brexit-reserve, som EU oprettede efter Storbritanniens farvel til det europæiske samarbejde, lyder samlet på omkring 2 milliarder kroner, hvoraf cirka 1,3 milliarder er afsat til fiskerisektoren og lokalområderne. Disse penge blev fordelt i forbindelse med en kvoteværditabsordning,

som et bredt flertal i Folketinget vedtog i december 2021, og nu har EU-Kommissionen så givet den endelige godkendelse af den største pulje på 840,8 millioner kroner under Brexit-reserven.

stor tak til regeringspartierne og ministeren, der gennem hele forløbet har kæmpet for kompensation for kvoter, for arbejdspladserne og for dansk fiskeris fremtid,” lyder det fra Svend-Erik Andersen.

Midlerne går direkte til erhvervet og skal kompensere de fiskere, der den 31. december 2020 ejede kvoter, som blev reduceret på grund af Brexit. Puljen åbnes i starten af maj 2023, hvorefter danske fiskere kan søge puljen på Fiskeristyrelsens hjemmeside, og pengene vil blive udbetalt snarest derefter.

Han bakkes op af fiskeskipper og formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Jens Rasmussen, som håber, at Brexit-hjælpen atter kan sætte gang i dansk fiskeri.

“Jeg håber, at vi nu kan lægge Brexit bag os og se fremad. Kompensationen sikrer, at fiskeriet fortsat kan bidrage med sunde og klimavenlige fødevarer og vigtige arbejdspladser i Vandkantsdanmark. Derfor skal der lyde en

“Med Brexit mistede danske pelagiske fiskerrettigheder for mere end 650 millioner kroner. Det har sat udvikling og omstillingen i sektoren i stå. Med muligheden for at søge kompensation for det tab, genskabes nu fundamentet for nødvendig omstilling til et grønnere og mere bæredygtigt pelagisk fiskeri,” siger han. n

Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. Foto©Danmarks Fiskeriforening

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

HAR KNÆKKET KODEN:

SASHIMI ROYAL ER KLAR TIL YDERLIGERE VÆKST Sashimi Royal, som opdrætter yellowtail kingfish, der blandt andet bruges til sushi, investerer massivt i den fremtidige drift og er snart klar med en helt ny produktionshal, efter man i starten af 2023 opkøbte ejendommen ved siden af deres hidtidige domicil i Hanstholm. TEKST AF JONAS HOOGE · BILLEDER AF SASHIMI ROYAL

Udvidelsen af produktionen gør, at man fra næste år kan fordoble produktionen, så man i 2024 vil kunne opdrætte godt 1000 tons, mod lidt mere end 500 tons i år i Hanstholm. En voldsom vækst, der gerne skulle være med til, at gøre Sashimi Royal til en god forretning. “Vi blev stiftet tilbage i 2015, dengang af danske og norske investorer, ud fra en idé om, at man ville lave yellowtail kingfish på land. Vi er startet ud fra scratch, og har forsøgt fra start med at få fiskene til at gyde, og da det lykkedes, gik arbejdet i gang med at få dem til at vokse sig store. Det

har vi ligesom knækket koden på nu, i forhold til hvordan vi skal dyrke fiskene, og nu er vores udfordring så at have kapacitet nok, hvilket er grunden til, at vi udvider,” fortæller Søren Mattesen, CEO i Sashimi Royal. I 2020 gik de norske medejere, Nordiq Aquafarms, ind og købte alle aktierne i firmaet, hvilket betyder, at Sashimi Royal i dag er 100 procent norskejet. De ejer også Maximus, hvor fiskene udklækkes, inden de transporteres til Hanstholm til videre opdræt.

Sashimi Royal, der har til huse i Hanstholm, investerer massivt i den fremtidige drift.

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Yellowtail kingfish bruges blandt andet til sushi. Sashimi Royal leverer i dag yellowtail kingfish til 16 lande her i blandt Danmark.

STÅR SNART SELV FOR HELE PROCESSEN Sashimi Royal beskæftiger godt 20 personer, og selvom produktionen forøges markant, så forventer Søren Mattesen ikke, at der skal ansætte mange flere lige foreløbigt. Til gengæld begynder de selv at stå for bearbejdningen af fisken til sommer - og dermed hele processen. “Vi er ikke store i forhold til ansatte, og det forventer jeg egentligt heller ikke, at vi bliver. Vi er til gengæld kapitaltunge i forhold til investeringer i udstyr og behandling af vandet. Som det er lige nu, så forarbejder vi ikke selv fiskene, men det kommer vi til fra juni måned, når vores nye produktionslokaler er klar. Vi vil gerne stå inde for kvaliteten hele vejen, og derfor står vi i dag også selv for salget af fisken, hvilket vi begyndte på i starten af 2022, og dermed er vi med hele vejen fra yngel og til det endelige salg. Vores store markeder er Italien, Spanien og Frankrig, og vi leverer til 16 lande i dag, hvoraf Danmark faktisk også er et ganske fornuftigt marked for os,” siger han. Selvom 500 tons lyder af en del, så er Sashimi Royal stadig en lille virksomhed på fiskemarkedet, men sammen med sit norske søsterselskab i Frederikstad, så forventer man, at man inden for en kort årrække er klar til at levere op mod 2000 tons yellowtail kingfish til et stadigt voksende gruppe af købere. “Der er et meget stort sushimarked, som simpelthen ikke kan få fisk nok, og lige nu kan vi slet ikke levere det, som der er efterspørgsel på. Vores norske søsterselskab i Frederikstad er ved at omlægge deres to anlæg fra laks til yellowtail kingfish, hvor vi skal levere yngel til dem. Så det kortsigtede mål er, at vi i 2024 kan levere godt 2000 tons fisk samlet set, og så er der stadig planer om udvidelser i Hanstholm. Nu skal vi vise, at vi kan klare opgaven og begynde at tjene penge, og så kigger vi derefter på en udvidelse,” lyder det optimistisk fra Søren Mattesen. n Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

Udsættelse af fiskebørnehaver i Københavns Havn. Foto©By & Havn

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

UDBYGGER VERDENSREKORD:

KØBENHAVN

FORDOBLER ANTALLET AF

FISKEBØRNEHAVER

Et hundrede nye fiskebørnehaver blev i begyndelsen af året placeret lige under vandoverfladen i Københavns Havn. Dermed udbygger hovedstaden sin verdensrekord for flest biohuts. AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

Det er ikke mere end to år siden, at København indtog pladsen som den by i verden, der har installeret flest fiskebørnehaver – de såkaldet biohuts. 100 styk var på det tidspunkt nok til at tage verdensrekorden, men med 100 nye biohuts, der blev installeret i januar og begyndelsen af februar, lægger København sig solidt på førstepladsen. De nye biohuts er blevet installeret med hjælp fra blandt andre Maersk, ingeniørforeningen IDA og arrangementet SailGP, der alle har ageret gavmilde givere til havnemiljøet. SailGP har således doneret 25 biohuts som tak for at de måtte bruge havnen til sejlads, mens Maersk har sat 50 biohuts op ved Esplanaden og Ingeniørforeningen 25 ved Kalvebod Brygge. “Det er dejligt at se, at danske virksomheder og organisationer er med til at tage vare på vores allesammens havn. Fiskebørnehaverne skaber oaser af liv i havnen, som er med til at fremme et rigere og vildere liv under vandet,” siger administrerende direktør ved havneselskabet By & Havn, Anne Skovbro. TIL GAVN FOR MINDRE FISK Fiskebørnehaverne, der består af et stålbur, som indeholder en mindre gitterkasse fyldt med tomme østersskaller, fungerer som forrådskammer og skjulested for mindre fisk, hvor de blandt andet kan få føde og være i sikkerhed for større rovfisk i en sårbar del af deres livscyklus. På den måde skaber fiskebør- >>

Biohuts bidrager til øget biodiversitet i form af flere fisk i havnen. Foto: By & Havn

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

Fiskebørnehaverne består af et stålbur, som indeholder en mindre gitterkasse fyldt med tomme østersskaller. Foto©Remy Dubas / WWF Verdensnaturfonden

nehaverne oaser af liv i havnen, som er med til at fremme et rigere og vildere liv under vandet. De første biohuts blev sat ned i Københavns Havn den 8. juni 2021 af WWF Verdensnaturfonden og By & Havn, som et led i partnerskabet ’Sammen om havet i havnen’, og siden da er der blandt andet observeret flere forskellige fiskearter som læbefisk, tangnåle og sågar den kritisk truede ål i fiskebørnehaverne. I København finder man udover ved Esplanaden og Kalvebod Brygge biohuts ved blandt andet Langebro, Asiatisk Plads, Inderhavnsbroen, Skuespilhuset, Nordre Toldbod, Slusen og Den Sorte Diamant. n

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Fakta om biohuts - Biohuts er en patenteret løsning fra det franske firma Ecocean. - Fiskebørnehaverne består af et stålbur, som indeholder en mindre gitterkasse fyldt med tomme østersskaller, hvor der kan vokse alger og små organismer. Det yderste stålgitter beskytter de helt unge og små fisk på under tre centimer mod større rovdyr, mens det inderste gitter med østersskallerne giver fiskene både skjul og mad. - Biohuts bidrager til øget biodiversitet i form af flere fisk i havnen. En øget fiskebestand kan endda vandre ud i det omgivende hav, når de bliver store nok. - Partnerskabet mellem WWF Verdensnaturfonden og By & Havn er blandt andet i tråd med FN’s Verdensmål 14, Livet i Havet, der skal forbedre levestederne for fisk og øge biodiversiteten i havnen.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

MÅNEDENS SKIB

NB468 - GOLLENES AF PETER BRANDI BILLEDER/ILLUSTRATION KARSTENSENS SKIBSVÆRFT

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Det norske rederi Gollenes AS har i marts taget imod nybygningen NB468 - GOLLENES, der er blevet bygget på Karstensens Skibsværft i Skagen.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Der er godt gang i forretningen på Karstensens Skibsværft i Skagen, som i marts har leveret den 70 meter lange trawler NB468 - GOLLENES til det norske rederi Gollenes AS, der er ejet af familierne Ose og Kvalsvik fra Fosnavåg i Norge. Samarbejdet mellem nordmændene og det danske skibsværft er langt fra nyt, og NB468 - GOLLENES skal således erstatte rederiets nuværende skib af samme navn, der ligeledes er blevet bygget ved det nordjyske værft tilbage i 2011. Til nybygningen har Gollenes AS været meget optaget af innovative løsninger, og der har været lagt specielt meget vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen. Allerede i begyndelsen af samarbejdet om den nye trawler har Karstensens og Gollenes derfor været i tæt dialog om både design, indretning og arrangementer, ligesom erfaringer fra rederiets nuværende skib og værftets portefølje har været diskuteret og vurderet undervejs i processen.

Foruden to pumpestationer på agterskibet er NB468 - GOLLENES udstyret med elektriske fiskepumper, LED belysning samt en række andre tiltag for at opnå lavest mulige energiforbrug, mens der er varmegenvinding fra alle skibets motorer. Derudover er trawleren indrettet med fabrik, der har fokus på effektiv arbejdsgang og skånsom fiskebehandling, mens et indrettet ensilageanlæg sørger for bedst mulig udnyttelse af råvarerne, ligesom sikkerhed og arbejdsforhold er specielt tilgodeset, ved at NB468 GOLLENES har fået udført hele lastedækket som vandtæt, hvilket ikke er tilfældet på fartøjet, som det afløser. Trawlerens fremdrivningsanlæg består af en ABC hovedmotor på 3955 kW med stor, langsomtgående propel, som er tilpasse skibets nøjagtige driftsprofil, og anlægget er forsynet med take-me-home-funktion, som muliggør dieselelektrisk sejlads.

Det er dog ikke kun på NB468 GOLLENES, at der er fokus på bæredygtighed. Også alle trawlerens leverandører er udvalgt ud fra kriterier som energioptimering, innovation, kvalitet og driftssikkerhed. n

Om NB468-GOLLENES Fartøjets hoveddimensioner: Længde overalt 69,99 meter Bredde moulded 14,80 meter Dybde shelterdæk 8,30 meter Øvrig teknisk data: Hovedmotor Gear og propeller Winch anlæg Sidepropellere RSW-anlæg

ABC 6 DL 36, 3955 kW Brunvoll Volda MacGregor Rapp, elektrisk Brunvoll, 2 x 950 kW 2 x 1300 kW

GENNEMGÅENDE FOKUS PÅ ENERGIFORBRUG Den nye NB468 - GOLLENES er blevet bygget med et stort fokus på den grønne profil i form af praktiske og effektive løsninger. Skroget er

således udformet med fokus på at opnå det lavest mulige brændstofforbrug og dermed et formindsket CO2-udslip, ligesom fartøjet er blevet udrustet med et elektrisk wincheanlæg leveret af MacGregor Rapp, der er rigget for 2-trawl med 3 wincher og 4 nettromler.

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

68. ÅRGANG · APRIL 2023 · NR. 2 · MAGASINET FOR FISKESEKTOREN · DKK 49,50

fiskerbladet

GÅR DET FOR LANGSOMT? STORT TEMA OM GRØN OMSTILLING

KRIGEN KOSTEDE STORE ORDRER

RUSLAND ER ET OVERSTÅET KAPITEL FOR CARSOE

BERYGTET ERHVERV:

Oliver var krabbefisker i Nordnorge

BERYGTET ERHVERV:

SE UDGIVELSEN RUSLAND ER ET OVERSTÅET KAPITEL FOR CARSOE

KRIGEN KOSTEDE STORE ORDRER STORT TEMA OM GRØN OMSTILLING

GÅR DET FOR LANGSOMT?

ONLINE

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

MINISTEREN SÆTTER IND OVERFOR SPØGELSESNET Tabte fiskeredskaber – de såkaldte spøgelsesnet – findes i store mængder flere steder i det danske havmiljø, og det har alvorlige konsekvenser for både dyrelivet og erhvervsfiskeriet. Derfor har Fiskeristyrelsen åbnet en pulje på 9 millioner kroner, der skal hjælpe til at komme de mange spøgelsesnet til livs. AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

Når fiskenet, tejner og andre fiskeredskaber bliver tabt, fortsætter de med at fiske. Mange hummere, krabber og fisk bliver filtret ind i redskaberne og dør således i de såkaldte spøgelsesnet, ligesom de også tager livet af både fugle og havpattedyr. Samtidig udgør spøgelsesnet et problem for erhvervsfiskere, der risikerer at få ødelagt deres fartøjer og redskaber, hvis eksempelvis gamle garn eller liner vikler sig om skruerne, og så kan nettene udgøre en stor trussel for dykkere. Det har med andre ord altså alvorlige konsekvenser for både dyreliv og havmiljø, når der tabes eller efterlades fiskeredskaber i havene, og derfor har fiskeriminister Jacob Jensen (V) nu valgt, at der skal sættes aktivt ind overfor de mange spøgelsesnet, der fortsat udgør et stort problem i de danske farvande. “Vi igangsætter nu en målrettet indsats for at få ryddet op i de danske farvande og særligt i Limfjorden, hvor forekomsten af spøgelsesnet er størst. Vi skal have renset ud og skabt et bedre havmiljø,” lyder det fra fiskeriminister Jacob Jensen. OPRYDNINGSTOGT SKAL HJÆLPE MILJØET I en bred politisk aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet (EHFAF) for 2021-2023 blev der i marts 2021 derfor afsat 9 millioner kroner til indsatser mod marint affald, og nu er puljen altså åben for ansøgere, så man i løbet af foråret kan stævne ud på oprydningstogt og hjælpe til med at rense de danske farvande for spøgelsesnettene. ”Det er helt afgørende for vores havmiljø og således også for vores fiskeri, at vi løbende sørger for at få ryddet op i vores farvande. Mange af de her tabte og efterladte redskaber er nemlig lavet af plastik, som tager mange år at nedbryde i havet, og lige nu flyder der kilometervis af spøgelsesnet rundt. Et efterladt fiskenet forvolder på den måde skade i mange

år, hvor dyrene konstant er i fare for at sætte sig fast, mens erhvervsfiskere kan få ødelagt deres udstyr,” siger Jacob Jensen. Limfjordsrådet, som arbejder for en ren og bæredygtig Limfjord, har tidligere udviklet et digitalt værktøj til at indberette positionerne, når brugere af fjorden finder eller taber redskaber. På baggrund af disse indrapporteringer fra Limfjorden, blev der i sommeren 2021 på blot få dage fjernet mere end 250 redskaber – primært garn. Det skete på en bevilling fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. n

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

Aftensmad? - kan vi ikke klare for dig, men til gengæld..

..tilbyder vi:

Sk a l d er ? å p K Y R T g os - så bru

Digitaltryk der forbløffer på både lav pris og høj kvalitet Bestil online på

www.FLtryk.dk FL Tryk · agerbakken 21 · 8362 hørning · Tlf. 70 22 18 70

FOGA CONSULT UDVIDER FLÅDEN MED NYT FARTØJ Foga, der er fiskernes orientering om offshore aktiviteter, har udvidet flåden med fartøjet M/S Fortuna Puffin. AF STEFAN HOLMAGER LARSEN

Fiskernes orientering om offshore aktiviteter, danske Foga Consult, har sammen med OS Energy GmbH og Newcastle Marine Services Ltd erhvervet endnu et fartøj til til flåden af specialiserede survey- og vagtfartøjer. I slutningen af februar blev fartøjet M/S Fortuna Puffin således indlemmet i flåden efter at være blevet købt fra en dansk reder, der har opereret fartøjet under navnet M/S Jupiter, ligesom det tidligere har gjort tjeneste hos Esvagt under navnet Esvagt Preventer. “Købet af M/S Fortuna Puffin indgår i vores strategi, hvor vi tilbyder udførelse af en stor mængde opgaver til konkurrencedygtige priser til de hastigt voksende markeder indenfor energi, kommunikation, fremføring og konstruktion til søs,” lyder det i en fælles udtalelse. Med tilføjelsen af M/S Fortuna Puffin samarbejdet mellem Foga Consult, OS Energy GmbH og Newcastle Marine Services Ltd nu 11 specialfartøjer

i deres flåde, som stilles til rådighed for opgaver fra Østersøen til Nordsøen og fra de Britiske øer til landende omkring den Engelske Kanal. n

Fakta: Fakta om M/S Fortuna Puffin Flag: Dansk Klasse: DMA Brutto Tonnage: 213 GT Største længde: 33,60 meter Bredde: 6,60 meter Dybgang: 3,80 meter Dæksplads: 12 m2 Kran kapacitet: 18t/m

M/S Fortuna Puffin skal arbejde med vagt, afviser og rådgivningsopgaver til en af gruppens eksisterende kunder. Foto©Foga Consult

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

STAFETTEN AF MICHAEL LODAHL, DIREKTØR FOR DANSKE FISKEAUKTIONER A/S

FRA MODSPILLER TIL MEDSPILLER

Kunne de mange myndigheder, som sikrer at Danmarks mest kontrollerede erhverv holder sig til reglerne, ikke i højere grad indtage rollen som medspillere i stedet for modspillere? Jeg har siden 2006 beskæftiget mig med sortering og salg af fisk via mit job som direktør for Danske Fiskeauktioner A/S. Jeg har siden 1993 observeret den positive udvikling af kvaliteten på fisken, som bliver landet i de danske havne. Jeg er stolt over, at de danske fiskere går forrest og er med til at sætte helt nye standarder for kvalitet indenfor fiskeriet, qua vi som det første land begyndte at søpakke

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

fisken. Det giver færre håndteringer og dermed højere kvalitet. Nu skaber det problemer for os i forhold til gældende EU-regler, da systemet ikke tager højde for at fisk kan søpakkes.

ønsker at sælge fisken på en auktion, så de har mulighed for at ramme den rigtige vægt på salgstidspunktet. Rammer de forkert, så risikerer de bøder.

Det er almindelig kendt, at fisk fra fangst- til salgstidspunktet taber sig med cirka 0,5 procent i døgnet. Det betyder, at fiskerne allerede på fangstdatoen skal tænke på, hvilken dag de

I årene efter at fiskerne er gået over til at søpakke, har vi set, at de bliver bedre og bedre til at ramme den korrekte vægt på trods af de mange forhold, som der skal tages højde for, når der

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

søpakkes. Jeg vil faktisk strække mig så langt som at sige, at det ikke er muligt at komme nærmere på en korrekt salgsvægt, end vi er på nuværende tidspunkt, taget i betragtning at der er tale om en vare, der taber sig med cirka 0,5 procent i døgnet. Hvis vi kaster et blik på klager fra købere vedrørende under-/overvægt i kasserne i dag, så er det forsvindende få fejl, der er på vægten. Alligevel er status pt., at branchen er blevet pålagt store krav med hensyn til kontrol af vægten på de søpakkede fisk. Vi har altid foretaget kontrolvejninger af den søpakkede fisk, men nu skal de udvides voldsomt. Alt skal registreres i databaser, og så skal det selvfølgelig kontrolleres af myndighederne. Noget

der i branchens øjne er helt unødvendigt, da både købere og sælgere har interesse i, at den korrekte salgsvægt rammes, så det er selvjusterende. Men EU-reglerne skal følges af alle, uanset at de intet bibringer udover unødvendige omkostninger og administration. Efterhånden går halvdelen af arbejdstiden nu med at skulle tilpasse sig regler eller løse problemer, som er (op)fundet af myndighederne. I Danmark har vi det med at overimplementere eller overfortolke de mange EU-regler, som vi er underlagt. Vi oplever ofte at nogle af reglerne er yderst vanskelige eller stort set umulige at følge i praksis, og der opstår nogle unødvendige diskussioner med myndighederne, fordi de fortolker reglerne ud fra det, som er muligt i et regneark, men ikke forholder sig til praktikken i den virkelige verden. I tillæg forringer det også den danske konkurrenceevne i forhold udlandet, hvor de ofte forsøger at tilpasse reglerne, så det også kan udføres i praksis. Jeg mener, at vi i visse sager helt har mister den logiske tankegang. For eksempel er det indenfor fødevaremyndighederne almindelig praksis, at såfremt de er på kontrol hos en virksomhed og finder et forhold, som de tolker anderledes end virksomheden, så følger automatisk tre virksomhedsbetalte opfølgninger på sagen, og disse opfølgninger gentages i øvrigt indtil virksomheden har rettet ind til det, som Fødevaremyndigheden ønsker, uanset at det ikke er klarlagt/bevist, hvem der har ret.

problem, men gennem 30-40 år aldrig har været det. Det kunne for eksempelvis være fiskekasser, der placeres på gulvet i et rent kølerum. Når der er tale om fortolkninger af regler, så kunne det også være rart, hvis bevisførelsen kunne vende om, så man ikke skal føle sig som kriminel alene på baggrund af enkeltpersoners vurderinger, når man efter bedste evne har forsøgt at passe sit arbejde, og i øvrigt mener, man er lykkedes med det. Dette gælder i mine øjne i hele branchen, det vil sige fiskere, fiskeauktion, opkøbere mv. Herfra skal der lyde en opfordring til, at vi i fællesskab med myndigheder forsøger at begrave alle de negative historier, som vi i de seneste år har været ramt af og i stedet - i fællesskab - forsøger at finde en gangbar vej frem, og så i øvrigt fremhæve de mange positive ting, som trods alt stadig findes i branchen. Stafetten giver jeg hermed videre til Carsten Beith, Hanstholm Havns Eksportørforening. n

Det er altid op til virksomheden at bevise, at myndighederne tager fejl, og der er sjældent plads til diskussion og en reel vurdering af, om virksomhedens fortolkning/håndtering kunne være den rigtige. På den måde koster det hurtigt mange tusinde kroner til kontrolbesøg, advokat mv. Når det er sagt, så skal virksomhederne selvfølgelig overholde alle regler, som kan have reel betydning for fødevaresikkerhed mv. Opdages der i forbindelse med et kontrolbesøg forhold, som vitterligt ikke er i orden, så er det vores pligt at få dem rettet snarest muligt – og det gør vi. Vi er naturligvis også indforstået med, at hvis ikke loven er overholdt, så følger der bøder. Men et af vores største ønsker er, at de danske myndigheder i langt højere grad bliver en medspiller i stedet for en modspiller, således vi sammen kan navigere igennem junglen af mere eller mindre ulogiske EU-regler og fokusere på det, som har betydning, og ikke på at der i teorien – og kun teorien - kunne være et

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

Michael Lodahl, direktør for Danske Fiskeauktioner A/S

Om STAFETTEN I hver udgave af FiskerBladet giver vi ordet til en gæsteskribent, som får lov til at sætte fokus på noget, som rører dem og fiskeriet. Indlægget er et udtryk for skribentens personlige holdning. Michael Lodahl modtog stafetten fra advokat og specialist i ‘fiskeri-jura’, Morten Rosendahl, fra advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius. Du kan læse alle de tidligere indlæg i Stafetten på FiskerBladet.dk

F I S K E R B L A D E T / 2· 2023

fiskerbladet 42

F I S K E R B L A D E T / 2 · 2023

Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk

HAVNEGADE 46 - 7680 THYBORØN TLF. 97 83 11 26 - MOBIL: 22 16 78 86 - FAX: 97 83 20 77 MAIL: IDALI@OS.DK - CVR-NR. DK10106168

DENNE PLADS KU’ BLIVE DIN

Part of BSI Group

RING PÅ +45 7510 1156 - EVERY PROPELLER IS UNIQUE Stadionvej 4 • DK-3390 Hundested • Denmark Tel. +45 4793 7117 • E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk www.hundestedpropeller.dk

vestjyskbank.dk/thyborøn

Bliv

ERHVERVSFISKER på blot 2 år

• Løn under uddannelse • Lærepladsgaranti • Ingen karakterkrav • Hyre på skib efter blot 5 uger på skole • Gode jobmuligheder

Tilmeld dig på

blivfisker.nu

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ...

euc nordvest

Center for Uddannelse og Erhverv Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet

SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN

• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser

Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et sundt og godt nytår.

www.ff-gs.dk

Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Morten Broberg Tel.: +45 61 154 550

TripleNine Thyborøn Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.999.com

Granly Diesel A/S, din leverandør af fremtidens Grønne Power Solution. Cummins X15, kan køre på 100% Hydrogen. Genevos - Cummins Fuel Cell der er ”Marine Approved”, og omdanner Hydrogen til Power. Cummins Diesel motorer der overholder IMO Tier 3 & EU Stage V. www.granlydiesel.com