
1 minute read
Young Gun: Oscar Mandrup
from Å23_AC Horsens
by e-sider


14-årige Oscar Mandrup trives på Akademiet og drømmer om at blive professionel
i udlandet
Hvis man er en del af Akademiet på Langmarksvej, så er man en ambitiøs og dygtig ung mand, der har forudsætningerne for at nå langt, og en af dem er Oscar Mandrup, der er en del af AC
Horsens’ U15-mandskab.

Han er angriber på U15-mandskabet, og han er så dygtig, at han også bliver matchet opad mod U17-holdet. Han har allerede trænet meget med Anders Wittorffs U17-drenge, og det er også blevet til to kampe i U17 Ligaen.
- Det var en udfordring at spille i U17 Ligaen, fordi det generelt er et højere niveau, de tænker hurtigere end på U15, og de er fysisk stærkere. Det har været fedt at træne med U17, og de har været gode til at bakke op og hjælpe, hvis det har været nødvendigt. Jeg var lidt nervøs i starten, fordi det er nogle store drenge og et højere niveau, men efter nogle gange blev det lidt mere normalt, og det hænger også sammen med, at jeg har vænnet mig til tempoet, siger Oscar Mandrup og fortsætter:


- Jeg har snakket lidt med nogle af U17-angriberne, som har givet mig tips til at skubbe lidt til modstanderen og forbedringer til mine løb, og jeg har forsøgt at overføre det til træning og kamp. Det er stadig nyt og noget, jeg skal øve mig mere på, men det går fint, lyder det fra Oscar Mandrup.



Det var i AC Horsens’ samarbejdsklub Stensballe IK, at han begyndte at spille fodbold, og han skiftede til AC



Horsens som U13-spiller.






- Jeg er glad for at spille i AC Horsens, hvor der er et godt samarbejde med skolen, så vi kan træne om morgenen. Det synes jeg er rigtig godt, for så har vi fri efter skole og kan slappe af. Det gør, at jeg ikke er så træt, når jeg kommer hjem. Vi har en rigtig god gruppe på U15, hvor vi snakker godt alle sammen på go uden for banen, og hvis vi har problemer, så kan vi også snakke om det. Man kan sagtens være gode kammerater og stille krav til hinanden, lyder det fra Oscar Mandrup.

Og krav bliver der stillet til den unge mand, og det er også nødvendigt, hvis man skal nå sine mål.
- På kort sigt er målet at træne mere med U17 og få flere kampe i U17 Ligaen. Der bliver udtaget et U16-landshold efter sommerferien, og det kunne være fedt at være med der, men det kræver, at jeg knokler hårdt og arbejder videre. Jeg har været med til tre DBU-samlinger i efteråret, og det var fedt at møde spillere, man plejer at spille mod. På lang sigt drømmer jeg om at blive professionel i en stor klub i Danmark eller i udlandet, lyder det fra Oscar Mandrup.



