2 minute read

ANNONCESIDE

Groundcollege – et ekstra træningstilbud til alle i Horsens

Over 100 børn hygger sig med en ekstra træningsdag på GroundCollege

Kviksølvbarometeret sniger sig lige op over +2 grader, og en kold vind suser hen over kunststofbanen i Stensballe. Alligevel står der 25 børn i alderen 10-13 år og venter på at træne Groundcollege.

Groundcollege-leder Torben Knudsen spørger, hvorfor i alverden børnene har lyst til at komme ud i sådan et dårligt vejr.

- Det er fedt med en ekstra træning hver uge, vi er sammen med vores venner, og vi synes, vi bliver bedre til fodbold, siger Eskild og Filip i munden på hinanden.

- Så er der super gode trænere, der hele tiden lærer os nyt, siger Rasmus og Tristan.

- Jeg er gået et niveau op i min årgang fra C-holdet til B-holdet, så det er fedt,

Fakta Om Groundcollege

Groundcollege er et ekstra træningstilbud til alle børn mellem 7 og 13 år.

Groundcollege træner hele året i tre samarbejdsklubber: Mandage i FC Horsens, tirsdage i Hatting-Torsted og onsdage i Stensballe IK.

De to øvrige Groundcollege tilbud MålmandsGroundcollege og MiniGroundcollege træner 20 gange i sommerhalvåret.

at jeg nu er blevet bedre og er kommet sammen med nogle andre kammerater på B-holdet, siger Louis.

Albert og Gustav fortæller også, at de er rykket fra B-niveau til A-niveau på deres U13-hold, og de synes bare, det er rigtig godt med ekstra træning.

I den store drengeflok står to piger, Liva og Vega, og spiser lidt inden træningen starter.

- Det er super fedt at træne Groundcollege, jeg synes, min teknik er blevet bedre, siger Liva.

- Det kunne være sjovt, hvis vi var lidt flere piger til Groundcollege, for hvis Liva ikke er her en eftermiddag, er jeg den eneste pige.

Begge piger er enige om, at de sagtens kan følge med drengene og synes, at de får rigtig meget ud af at træne sammen.

- Vi er her alle sammen, fordi det er sjovt at lære nyt og blive bedre til fodbold, siger begge piger.

Anders Maltesen, som er Groundcollege-træner om onsdagen i Stens-balle, kalder alle børnene sammen og fortæller om dagens program. Der bliver øvet individuelle tekniske øvelser og bagefter trænes der spil, hvor alle de tekniske facetter bliver udfordret med pres og modstand.

Alle knokler på det bedste, de har lært, og Anders motiverer og coacher hele eftermiddagen og sørger for, at alle bliver set og bemærket.

- Vi har i år ramt et rigtig godt niveau med træningspas, der matcher de årgange, vi træner, og at vi til hver eneste træning har akademitrænere fra AC Horsens til at tilrettelægge og udføre den ugentlige træning.

Det giver kontinuitet og sammenhæng. Børnene kender trænere og øvelsesvalget, som giver tryghed og tid til at lære nyt. To gange om året kalder vi alle børnene fra alle tre Groundcollege-segmenter ind til en træning på Langmarksvej. Efter træningen går vi alle ind på Nordstern Arena Horsens og overværer en superligakamp med AC Horsens. Vi er tæt på 100 børn, hver gang vi samles en søndag, så det er bare en super hyggelig dag for alle fortæller Torben Knudsen.

Spillerne kommer blandt andet fra BUF Horsens, HFS, Gedved IF, Rask Mølle, Lund IF, Hovedgård IF, Østbirk IF, Løsning IF, Odder IGF, Egebjerg IF og SS Skjold. Så 14 samarbejdsklubber har spillere der prøver at dygtiggøre sig som fodboldspiller.

This article is from: